ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ BIRKERØD. Nytænkning. Frodighed Terrassering Træer Billedprojektering Dynamik Hotspots

Transkript

1 ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ BIRKERØD Fleksibilitet Identitet Forskellighed Mod Mødested Aktiviteter Bevægelse Loppemarked Anvendelighed Udfoldelsesmuligheder Nytænkning Arrangementer Generationmøde Storskærm Forståelse Ejerskab Café Opholdsrum Urtehaver Uformelt Cykelparkering Foranderlighed Motion Dans Børnevenligt Samvær Tryghed Ansvarsfølelse Fuglekasser Forbindelse Læsestund Klatrevæg Ældrefaciliteter Sammenhæng Rekreation Bearbejdning Siddepladser Street life Zoner Programfrit Forbindelsesrum Byliv Muligheder Udfordrer Siddekanter Belysning Løb Høns Urbanitet Multifunktionalitet Madboder Fladeaktivering Kreativitet Latter Liv Overfladebelægninger Teater Variation Bæredygtighed Parkering Hygge Skøjtebane Ansvar Bistader Mellemrum Drømme Udviklende Tilgængelighed Koncerter Mangfoldighed Blomster Opmærksomhed Sanselighed Niveauer Regnbede Skøjtebane Grøntsager Årstidsformidling Scener Dyreliv It-hjælp Åbenhed Vandreudstillinger Dufte Julemarked Musik Idrætscenter Overskuelighed Frodighed Terrassering Træer Billedprojektering Dynamik Hotspots Instagram Rekreativt Kyssebænk Overblik Aldersvariation Undervisning Driftsvenlighed Rummelighed Åbenhed Insekthoteller Spontanitet

2 n de ga ve d Ho E C D AB TEGLPORTEN F Bi st B Der er nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra Toftevangsskolen, Aktivitetscenteret, Idrætscenteret, Kulturområdet, Vej, Ejendomme, Natur, Park og Miljø samt Byplan. På baggrund af Bycenterudvalgets beslutning har arbejdsgruppen udarbejdet et idékatalog for byrummet med dertilhørende forslag til procesplan for projektet. Det er formålet med dette idékatalog at tegne konturerne af det samlende byrum som mellemrummet kan udvikle sig til, og det tværkommunale projektsamarbejde det kræver. Idékataloget med dertilhørende procesplan lægger op til, at arealet betragtes som ét samlet byrum, der kan binde bymidten bedre sammen, især på tværs af den trafikkerede Bistrupvej. I tæt samarbejde med de mange forskellige brugere skal arealerne udvikles og et nyt, innovativt og livsskabende rum skabes. G pv ej Torve Midt i Birkerød ligger et kommunalt areal, som udgør m2. Stedet kan i dag bedst betegnes som et mellemrum - et rum mellem Hovedgadens handelsliv mod vest, idræt og grønne områder mod øst, mod nord og aktivitetscentret mod syd. Mellemrummet har et unikt potentiale for at være bindeledet for et aktivt hverdagsliv i byen og tydeliggøre bevægelsen på tværs af bymidten. Potentialet er imidlertid langt fra indfriet. Arealet mangler en samlende vision for at blive et byrum hvor mange forskellige brugere og borgere i alle aldersgrupper kan føle sig trygge og velkomne til at passere igennem, tage ophold eller deltage i aktiviteter. TOFTEVANGSKOLEN ru A s dsplad ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ INTRODUKTION TIL STEDET IDRÆTSCENTER C D F E G I mellemrummet skaber bygningerne indbyrdes relationer, der overordnet set udgør fire forskellige karakterer i byrummet, som knytter sig til hvert sit område: OMRÅDE 1: Sted hvor torvepladsen ender i et S-sving forbi s parkeringsareal. Stedet er præget af dårlige oversigtsforhold og relativ megen biltrafik til og fra, og borgere på indkøb i Hovedgaden OMRÅDE 2: Arealet er omkring skolen udlagt til legeplads og ligger uden fysisk kobling til asfalterede områder ved. Der er både en højdeforskel og fysiske barriere i form af hække og hegn, som adskiller de to institutioner på nuværende tidspunkt. Den indre gård i ligger beskyttet inde i bygningskroppens u-form. Et areal uden særlig karakter, men med mulighed for at blive et beskyttet gårdrum med tæt kontakt til bygningen og dens brugere. OMRÅDE 4 Stedet er præget af Bistrupvejs trafikale intensitet, men har samtidig en visul kobling til idrætscentret og det grønne træk fra boldbaner og naturen. Omkring skolen bibliotek er niveauet sænket, og her er der mulighed for at tage ophold og vende ryggen til trafikkens insisterende støj og fart. OMRÅDE 2 OMRÅDE 3 OMRÅDE 4 Kobling mellem torveplads og indgang til Areal mellem og Aktivitetscenter Indre gård, Areal omkring Bistrupvej/Idrætscentret Side 2 s Torved plads OMRÅDE 3: OMRÅDE 1 Tof tev ang sko len

3 Torvepladsen står uden liv i hverdagen. En plads med lukkede facader og uden en naturlig bevægelse igennem. Fravær af mennesker ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ INTRODUKTION TIL STEDET Intet lokker gående videre Tunnel uden tilstrækkeligt indblik og tilgængelighed Der har i den seneste tid været arbejdet med en såkaldt kulturakse i samarbejde med kommunen og borgerforeningen Vi elsker vores by - Birkerød. Et af de vigtigste formål med kulturaksen er at få skabt et naturligt og attraktivt forløb, som binder Birkerød Bymidte, sammen fra stationen i vest til gymnasiet i øst. Det er tanken at få skabt et forløb, der øger tilgængeligheden mellem de centrale funktioner i byen samtidig med at synliggøre dem. Mellemrummet udgør en central del af kulturaksen og det er vigtigt, at opgaven udføres i tråd med dette sideløbende projekts vision og i samarbejde med interessenterne. Bagsideproblematik. Fremstår som restområde -> IDENTITESLØST Birkerød Kulturakse Aktivitetscenter Tegleporten PRINCIP, TVÆRSNIT: Niveauforskelle i området. Skolen ligger højt, mens aktivitetscentret i forhold ligger en etage under. Hegn og bøgepur udgør fysiske Manglende klarhedforhindringer mellem rummene Mellemrummet Trafikale forhindringer DIAGRAM OVER TRAFIKKEN I OMRÅDET: På nuværende tidspunkt er stedet imidlertid udfordret af, at det i sin fysiske indretning hverken indbyder til passage igennem, interaktion mellem mennesker eller giver plads til aktiviteter. Det fremstår som et ikke-sted med en diffus indretning og identitet. Det er præget af mange barrierer i form af hække, hegn og terrænforskelle. Kort sagt udleves potentialet for at skabe sammenhænge mellem byens forskellige tilbud og mellem skole samt aktivitetscenter ikke. ov ed ga de n H tru pv ej Konfliktzone Bi s Mellemrummet er desuden udfordret af at være lukket inde mellem to trafikale forbindelser; s skolevejstrafik på den ene side samt den regionale og lokale gennemfartstrafik på Bistrupvej på den anden side. Begge steder møder de bløde trafikanter som bl.a. er skolebørn på cykel eller gåben bilerne på en uhensigtsmæssig måde. Dårlige oversigtsforhold gør generelt, at passage på tværs af ikke opleves som intuitiv og kan virke utryg. Disse trafikale udfordringer arbejdes der sideløbende med i selvstændige projektforløb. Ligeledes er under ombygning, og vil i fremtiden rumme en bredere målgruppe end i dag. Røde linjer illustrerer biltrafikken, mens mørkeblå linje viser gående trafik gennem byrummet. Side 4 Konfliktzone Idrætscenter De røde, runde områder er trafikale konflikzoner. Mod Vest møder de gående biltrafikken på i område med dårlige oversigtsforhold. Mod øst skal gående trafik krydse Bistrupvej og gå gennem området ved idrætscentret opleves som en trafikal flaskehals for biler, gående og cyklister. Side 5

4 ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ BRUGERE OG STEDETS DØGNRYTME En af stedets styrker er, at det ikke tilhører en enkelt gruppe, men kan appellere til mennesker i alle aldersgrupper med forskellige interesser, ønsker og behov. Ved at skabe et attraktivt og synligt byrum, vil man muliggøre mødet mellem generationer og åbne op for et væld af interessante synergier grupperne imellem. Derfor er tanken, at skabe rumligheder uden ensidig og fastlåst brug, men steder der hen over dagen kan bruges forskelligt alt efter hvilke brugergrupper der alene eller i samspil med andre grupper benytter byrummets muligheder. Byrummets skal ligeledes kunne ændre karakter fra hverdag til weekend, og fra vinter til sommer, så det ikke kommer til at stå tomt hen, men bliver fyldt med liv og foranderlighed. Ældre og børn aktive sammen Skolebørn i frikvarterer Borgere efter lukketid Yngre børn inspireres af teens sportslige kunnen Voksne på vej til idrætsaktiviteter Teenagere mødes Skolebørn har undervisning i det fri Brugere af aktivitetscenteret Skolebørn efter endt skoledag Gymnasieelever til og fra skole - og i frokostpause Handlende forældre mens børn er til idræt Børnehavebørn på udflugt Familier er aktive sammen - og hver for sig Parkerer i byen - går til idræt på den anden side af Bistrupvej Skolebørn viser familien hvad klassen har skabt til rummet Ældre underholdes af børns leg og latter Fremtidens brugere Brugere 0KL Mulige brugere KL Børnehavebørn og dagplejebørn - på gennemfart Børnehavebørn og dagplejebørn. Gennemfart og ophold i byrummet Skolebørn i frikvartere og SFO-tid Skolebørn i undervisning ude, frikvartere, SFO og fritid Ungdomsgruppepå gennemfart Voksne - på gennemfart Ungdomsgruppe, Hænge ud, sport og sociale møder Voksne, Forældre med børn, til og fra idræt, indkøb, mellem parkering og idræt Ældre - på gennemfart idag Ældre, Brugere af aktivitetscenter og idrætscenter i fremtiden Side 6 Side 7

5 Byrummet bør til en vis grad tænkes og udvikles med en vis fleksibilitet i designet, som tillader, at det kan rumme og optage varierende funktioner og aktiviteter ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ VISIONER Klatrevæg Fuglekasser Citat: Aktiverende arkitektur og byplanlægning Sanselighed Fleksibilitet Tal i belægning Spontanitet Latter Regnbede Løb Grøntsager Området har potentiale til at blive et sammenbindende byrum, der i forskellige, multifunktionelle og sammenhængende zoner tilbyder aktiviteter af varierende art for brugere i alle aldre. Weekend Hverdag Der skal arbejdes med fjernelse af eksisterende fysiske barrierer og målrettet skal fladerne bearbejdes så brugerne retter opmærksomheden mod stedet, så det føles trygt at bevæge sig igennem og samtidig med at tilføre stedet en sammenhængende identitet. Endvidere vil en tilførsel af nye spændende og kreative elementer, kunne styrke oplevelsen af et pulserende og foranderligt byrum med særlige steder, der inviterer til ophold og aktivitet. Det er vigtigt, at indretningen af byrummet bliver multifunktionel, så samme indretning giver mulighed for forskellige aktiviteter. Derved understøttes ambitionen om, at rummet kan benyttes i en stor del af døgnet - både i hverdagen, på fridage, om sommeren som om vinteren uanset årstidernes skiften. Det skal være muligt at bruge rummet til at passere igennem, til planlagte arrangementer og til spontane aktiviteter. Der kan endvidere gives plads til midlertidige aktiviteter, som for en stund ændrer rummet eller anviser ny brug. Dette kan eksempelvis være alternativ opstrengning til sportsbaner, en sceneopbygning eller køkkenhaver i pallerammer. Endelig skal rummet møde biltrafikken på og på Bistrupvej på en måde, så oplevelsen af at biltrafikken som barriere minimeres og der skabes en sikker, overskueligt og nem passage på tværs. Alt i alt er visionen af skabe et sammenhængende, trygt byrum, der gør op med det eksisterende mellemrums manglende identitet. Et mulighedernes sted med plads til mangfoldighed, varierende oplevelser og aktiviteter. Frodighed Tryghed Terrassering Bistader Siddekanter Cykler Loppemarked Dyreliv Nytænkning Aldersvariation Samvær Urbanitet Sommer Vinter Høns Citat: Aktiverende arkitektur og byplanlægning Årstidsformidling Urtehaver Bruge niveauforskelle til at undersøtte aktiviteter Mødested Der skal bygges flere legepladser ved de danske plejehjem, for smilende børn smitter de ældre med livsglæde Citat: Seniorkonsulent Magrete Kähler fra Ældresagen Billedprojektering Den dobbeltprogrammerede parkeringsflade vil tillade, at der kan foregå aktiviteter på pladsen om aftenen og weekenden og således skabe liv i området gennem hele døgnet Bæredygtighed Udfoldelsesmuligheder Overskuelighed Motion Belysning Vandbassin Street life Side 8 Generationmøde Storskærm Loppemarked

6 ET SAMMENHÆNGENDE BYRUM/ PROCESSEN Procesplan Det foreslås, at projektet inddeles i tre faser, en indledende idéfase, en kvalificeringsfase og en afsluttende realiseringsfase. Der lægges op til, at de tre faser inddeles efter følgende overordnede princip: Idéfasen I idéfasen arbejdes der videre med involvering af alle brugere og interessenter omkring byrummet. Hensigten med denne fase er overordnet set, at kvalificere idéen om at udvikle området til et sammenhængende byrum. Det betyder, at det skal undersøges og analyseres nærmere hvordan rummet anvendes, samt hvilke behov og ønsker forskellige brugere har til byrummet. Der opbygges et ejerskab for projektet blandt brugerne, og der skal samarbejdes og koordineres på tværs af den kommunale forvaltning. Kvalificeringsfase I kvalificeringsfasen foreslås det, at idéerne fra den foregående fase afprøves som mere eller mindre konkrete ændringer i byrummet. Det kan eksempelvis bestå i, at hegn, beplantning og andre barrierer fjernes, samt at der bygges midlertidigt inventar i byrummet. Dette kunne være aktivitetsmøbler, belysning eller afmærkninger på fladerne. Kvalificeringsfasen planlægges sammen med brugere. Forvaltningen søger samtidig relevante fonde med henblik på at opnå medfinansiering. Realiseringsfase I realiseringsfasen skal erfaringerne fra de to foregående faser omsættes til en samlet plan for byrummet. Planen udarbejdes i samarbejde med eksterne rådgivere. Det forventes, at arbejdet med at realisere den samlede plan kan påbegyndes medio Afhængigt af anlægsarbejdes omfang vil planen kunne realiseres ultimo Litteraturhenvisning for citater side 9: Aktiverende arkitektur og byplanlægning, Rasmus B. Andersen, Udgivet af Danmarks Idræts-Forbund, Indenrigs- og Socialministeriet. Side 10 Side 11

7