Skriveguide til web. - guide til bedre tekster på amagerhospital.dk. Udarbejdet af Friis Kommunikation, sprog- og kommunikationskonsulent Nanna Friis

Transkript

1 Skriveguide til web - guide til bedre tekster på amagerhospital.dk Udarbejdet af Friis Kommunikation, sprog- og kommunikationskonsulent Nanna Friis Juni 2007

2 Skriveguide til web - guide til bedre tekster på amagerhospital.dk Udarbejdet for Amager Hospital af Friis Kommunikation, sprog- og kommunikationskonsulent Nanna Friis Har du brug for mere information eller har du spørgsmål til guiden, kan du kontakte kommunikationskonsulenten på Amager Hospital Italiensvej Kbh. S Juli

3 Om guiden Denne skriveguide er til dig, der skriver tekster til nettet og som har brug for nogle konkrete redskaber til det. Du behøver ikke læse guiden fra ende til anden, men du kan bruge den som opslagsværk og klikke dig frem tilbage mellem afsnittene. Det handler om at skrive kort, klart og forståeligt. Så modtageren får svar på de spørgsmål, som han/hun forventer at finde på Amager Hospitals hjemmeside. Måske vil du opleve, at det tager dig lang tid at skrive teksterne, hvis du skal overholde alle reglerne. Og måske vil du endda føle, at du nærmest skal lave helt om på dig selv og skrive meget anderledes, end du plejer. Men det hårde slid betaler sig. Og den tid du investerer i at skrive gode tekster, sparer du for din modtager. Jeg håber, at du vil kunne bruge denne guide i dit daglige arbejde med at opdatere amagerhospital.dk. Rigtig god skrivelyst! Venlig hilsen Peder C. Mogensen Hospitalsdirektør 1. juli

4 Indhold 1 Hvordan læser man på nettet? F-formen Tre store forskelle mellem papir og skærm Læsemønsteret er anderledes Kontakt-tiden er kort Det er let at blive afledt 7 2 Hvordan skriver man til nettet? Kend din modtager Modtagers præmisser Tænk i behov og forudsætning Hvem henvender teksten sig til? 10 3 Strukturer din tekst Overskrifter Blokke Punktopstillinger Links Fakta-bokse 15 4 Skriv bedre Skriv kort Korte sætninger Korte ord Skriv konkret Skriv dagligsprog Skriv aktivt Skriv nutidigt 21 5 Fra papir til web Fjern tidsbestemte udtryk Fjern kunstige overgange 22 6 Sådan skriver vi på Amager Hospital De eller du? Titler Forkortelser Tal og datoer Komma Apostrofer 25 7 Tjekliste 26 4

5 5

6 1 Hvordan læser man på nettet? Det gør man ikke! Læseren skimmer hurtigt henover siden med musen i hånden. Læsemønsteret er helt anderledes, end når vi fx læser aviser og blade. På nettet er læseren utålmodig - og har slet ikke tid til detaljer og lange udredninger. 1.1 F-formen Når man læser på en side på nettet er det helt gennemgående mønster, man læser i, formet som et F Først bevæger øjnene sig vandret henover den øverste del af siden. 2. Derefter går brugerne som regel lidt ned ad siden og igen vandret henover siden. 3. Og endelig flytter øjnene sig lodret ned til venstre på siden. Og det giver altså en form som et F, som det kan ses på varmekortet, der viser, hvordan øjet har bevæget sig. Det såkaldte eye-tracking. F-formen 1. Rød er det mest læste. 2. Gul mindre læst. 3. Blå endnu mindre og grå intet. 1 Jacob Nielsen, F-Shaped Pattern for Reading Web Content, Jacob Nielsen s Alertbox, April 17,

7 1.2 Tre store forskelle mellem papir og skærm Der er tre store forskelle mellem at læse på papir og på skærm - og det har alt sammen noget med selve læsesituationen at gøre. Altså det, at man sidder foran en skærm med en mus i hånden Læsemønsteret er anderledes Læseren sidder ved en skærm Læseren skimmer Læseren fokuserer på tekst ikke billeder Læseren læser langsommere Læseren læser med musen i hånden Læseren læser kort Kontakt-tiden er kort De fleste bruger sekunder på en side 2-3 minutter er en evighed Nogle steder bruger de kun et sekund Et sekund er nok til at opfatte essensen Det er let at blive afledt Skærmen er fyldt med ting, der trækker i læseren: Menuer i og uden for hjemmesiden Links i og uden for teksten Billeder og illustrationer Bannere Tilbageknappen. 7

8 2 Hvordan skriver man til nettet? Nu ved du noget om, hvordan man læser på nettet. Så er du allerede godt på vej til at kunne skrive godt til nettet. For når du fx tænker på, at læseren skimmer (i F- form) og hurtigt bliver afledt, så er det selvfølgelig en god ide, at du sætter de betydningsbærende ord først i dine sætninger. Og først i afsnittene. Fordi der faktisk er en chance for at brugeren læser det. Især det første afsnit på siden. Tekst med de betydningsbærende ord først Mave-tarmkanalen er en lang korridor, der forbinder munden og endetarmen. Fordøjelsen begynder i munden, hvor maden blandes med spytenzymer. Når man synker, passerer maden ned gennem spiserøret (esophagus) ned i mavesækken, hvor den bliver nedbrudt af enzymer og mavesyre. Fra mavesækken passerer føden ind i tyndtarmen (duodenum, jejunum og ileum), hvor væsker fra bugspytkirtlen og galdeblæren fortsætter fordøjelsesprocessen. Det er her, hovedparten af næringsstofferne optages fra føden, fordi tarmbevægelser (skiftevis sammentrækninger og afslapning af musklen) flytter tarmindholdet nedad. Det gode råd: Sæt altid den vigtigste og helt uundværlige information i første linje. 2.1 Kend din modtager Før du overhovedet kan begynde at skrive, skal du vide, hvem du skriver til. Dan dig et helt konkret billede. Og tænk over, hvordan du vil skrive til ham eller hende. Når du har fundet ud af, hvem din modtager er, skal du følge paragraf 1 i loven om skrivning til punkt og prikke. Og den er: Du må ikke tænke på andre end din modtager, når du skriver Det gør jeg da også altid, siger du. Men tænk lige på, hvordan en tekst nogle gange bliver skrevet på én måde, fordi chefen synes, at det skal stå sådan. Eller hvordan man kan skrive noget, man ikke selv forstår, fordi man ikke vil virke dum. Og det ser klogt ud. Vores hjemmeside har flere målgrupper: Den primære målgruppe er Amager Hospitals patienter og pårørende. Andre målgrupper er job- og uddannelsessøgende, pressen, andet sundhedspersonale, øvrige samarbejdspartnere og borgere. 8

9 80 % af alle teksterne på hjemmesiden er til vores primære målgruppe. Det gode råd: Du må ikke tænke på andre end din modtager, når du skriver. 2.2 Modtagers præmisser At skrive på modtagers præmisser betyder, at du kun giver den information, som er relevant for modtageren. Det vil sige, du skal være i stand til at sætte dig i modtagers sted og sortere i informationen for ham/hende: hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt for din læser! Og det kan være rigtig svært især når man er meget inde i et fagområde. Og synes, at alt er vigtigt! Tekst, der ikke er skrevet på modtagers præmisser Velkommen til Gynækologisk funktion på Amager Hospital Det gynækologiske speciale på Amager Hospital er organiseret som en udefunktion, idet specialet varetages af læger fra Gynækologisk afdeling fra Hvidovre Hospital. I det her eksempel skal du spørge dig selv, om det er vigtigt for din modtager at vide, at det er en udefunktion (afdelingen bliver i øvrigt kaldt både udefunktion, speciale og funktion) Og spørg dig selv, om det interessant, at det er nogle læger fra Hvidovre, der arbejder på afdelingen. Når du forhåbentligt har svaret nej til de spørgsmål, er det din opgave at finde ud af: Hvad vil brugeren, der har klikket sig ind på Gynækologisk afdeling så gerne vide? Hvad er det hyppigste spørgsmål, patienterne stiller? Hvad er vigtigt at vide her på denne side? Det gode råd: Sæt dig i modtagers sted: hvis jeg er gået ind på denne side, hvilke spørgsmål, ville jeg så gerne have svar på? 2.3 Tænk i behov og forudsætning Du skal altså tænke i modtagers behov og ikke i hvad, du har brug for at skrive. Alt for mange tekster bliver til, fordi de skal tilgodese alle mulige andre interesser end modtagerens. Spørg dig selv, hvor meget din modtager er inde i det emne, du skriver om. 9

10 Er/har din modtager: helt uvidende? overfladisk kendskab? rimeligt orienteret? velfunderet? 2.4 Hvem henvender teksten sig til? Da vores primære målgruppe er patienter og pårørende vil de ikke forstå eller have nogen gavn af interne hospitalsfaglige udtryk og vendinger. Der er derfor ingen som helst grund til at skrive sådan her, når det er patienter, du skriver til: Før Sengeafsnit tilbyder patienter med terminal sygdom mulighed for at få stående indlæggelse i afsnittet, som giver mulighed for at disse patienter kan henvende sig direkte i afsnittet døgnet rundt uden først at kontakte egen læge eller vagtlæge. Hvad er sengeafsnit? Og hvad er stående indlæggelse og hvorfor benævne dem man skriver til i 3. person (patienter)? Skriv fx i stedet for: Efter Hvis du lider af en alvorlig og dødelig sygdom, kan du døgnet rundt henvende dig til os - uden først at skulle kontakte din egen læge. Det gode råd: Tal ikke henover hovedet på din modtager. Henvend dig direkte til modtageren. Brug du og dine, hvis det er patienter, du skriver til. 10

11 3 Strukturer din tekst Når du skriver til nettet er en af dine vigtigste opgaver, at du organiserer informationen for din modtager. Så den bliver lige til at gå til, overskuelig og let at finde rundt i. Og så skal brugeren hurtigt kunne komme videre til andre relevante sider ved hjælp af links. Du skal lave en klar overskrift, dele teksten op i blokke med underoverskrifter og bruge punktopstillinger og masser af links videre til relevante sider og relaterede emner. Til at strukturere din tekst kan du bruge nyhedstrekanten som model. Det særlige for nyhedstrekanten er, at konklusionen kommer først. Derefter kommer de vigtigste oplysninger forklaringen på konklusionen - og til sidst detaljerne. Denne type opbygning kender vi fra avisartikler. Skriv ikke kronologisk Nyhedstrekanten er i sagens natur ikke kronologisk. Læseren er sikret den vigtigste information først og derefter kan han/hun hoppe af eller ind og ud af teksten alt efter, hvad der interesserer ham/hende. Den kronologiske form derimod gør, at man først skal slæbe sig igennem en mængde informationer, før man ved, hvad man skal bruge alle informationerne til. Og som skribent får man tit alt for mange oplysninger med, hvis man skriver kronologisk. 11

12 En tekst bygget op efter nyhedstrekanten Konklusionen: Rigshospitalets Juliane Marie Center har fået en pris for nytænkende kommunikation. De vigtigste oplysninger/forklaringen: Centeret har arbejdet de sidste 4 år med at forbedre kommunikation med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Detaljerne: Mere om, hvad kommunikation betyder for centeret og hvordan de arbejder med det. Det første råd: Sorter med hård hånd i dine informationer. Brug nyhedstrekanten som model for at bygge din tekst op og få det væsentlige allerførst. Det andet gode råd: Tænk på hvorfra og hvorfor brugeren kommer, hver gang du har med en side at gøre. 3.1 Overskrifter Din overskrift skal informere læseren om, hvad der står i teksten så han/hun med det samme ved, om det er værd at give sig i kast med. Og husk: der må aldrig være punktum i en overskrift. Smarte overskrifter duer ikke på nettet klarhed er vigtigere. Og ikke-overskifter som information eller vejledning er indholdsløse og efterlader læseren i vildrede. 12

13 Overskriften skal tage udgangspunkt i læserens perspektiv: Hvilke spørgsmål får læseren svar på i din tekst? Skriv svaret på det spørgsmål som overskrift - eller skriv selve spørgsmålet som overskrift. Skriv ikke Forespørgsler fra pårørende Lægesamtaler Opgaver Socialrådgivere Kostleverancen Skriv Har du spørgsmål? Vil du tale med lægen? Hvad laver vi? Har du brug for at tale med en socialrådgiver? Hvem laver mad til patienterne? Når du skriver overskrifter til nettet, er der også den ekstra dimension, at din overskrift kan blive vist uden sammenhæng med din tekst. Det sker, hvis en bruger har søgt på et emne via en søgemaskine, som din overskrift matcher. Så den skal kunne stå alene og give mening som søgeresultat. Fx kan en overskrift som Årsager til barnløshed fint stå alene. Det gode råd: Din overskrift skal give klarhed og sige, hvad læseren får svar på i teksten. 3.2 Blokke Del din tekst op i blokke (afsnit) med luft mellem hver blok. Giv hver blok en underoverskrift efter samme princip, som du laver overskrifter. Når du deler din tekst op i blokke gør du den mere meget mere læsbar og overskuelig for læseren. Og han/hun kan begynde et vilkårligt sted på siden. Lige netop i det afsnit, der er relevant for ham/hende. Det gode råd: Giv din læser luft - og overblik. Del din tekst op i blokke med underoverskrifter. 13

14 3.3 Punktopstillinger På nettet kan du med stor fordel dele din tekst op i punktopstillinger. Det giver læseren et hurtigt overblik og gør teksten meget mere læsbar. Se bare forskellen på tekst 1 og 2 her. De understregede ord er links: Før I det følgende afsnit vil vi give en lang række gode råd og informationer, som skal hjælpe dig til at beslutte, hvilket slags lån der er det mest hensigtsmæssige for dig. Du får også informationer om andre og skjulte udgifter i forbindelse med låntagning. Og vi har lavet et underafsnit for dig, der skal tage et lån for første gang og dig, der skal omlægge et eksisterende lån. Efter Beslut, hvilket lån der passer dig Andre udgifter, når du låner Første gang, du låner? Se vores låne-guide Skal du omlægge et eksisterende lån? 3.4 Links Uden links intet net! Links er nettets byggesten uden links er nettet som et løsbladsystem. Det er din opgave hele tiden at tænke i links. Du skal forudse læserens næste træk. Når han/hun står på denne side, hvor vil han/hun så gerne videre til? Hvilken information er det relevant at linke videre til. Når du laver et link, så lad det betydningsbærende ord være selve linket: Skriv ikke Alfabetisk oversigt over skriftligt patientmateriale fra klinikken: Skriv Se den alfabetiske oversigt over patientmateriale. Klik på linket: Patientinformation. 14

15 På nettet er det en konvention, at en link er understreget og derfor er det overflødigt at skrive Klik på linket før et understreget link, som i eksemplet. Det er også unødvendigt og meningsløst at skrive læs mere her eller Klik for mere information. Link videre, link løs, link væk Du kan linke til overordnede emner, relaterede temaer og fx artikler om samme sag. Og du kan linke til andres hjemmesider. Det virker troværdigt at linke eksternt. Men det skal selvfølgelig gøres med omtanke. Se her, hvordan de linker videre på en side om øjet på riget.dk: 1. Links til pjecer om øjensygdomme, information om ventetider og mere om sukkersyge og øjensygdom. Tekst med links og bokse med relaterede links 2. Links til andre afdelinger på hospitalet. 3. Links til artikler om øjensygdomme. 4. Links til eksterne hjemmesider, der er relevante i forhold til emnet øjet: Øjenforeningen Værn om synet, Dansk Blindesamfund, Kræftens Bekæmpelse Fakta-bokse Brug faktaboksene på siden - alt det du kan. Det er en god måde at linke videre på. Og genialt til at få sorteret i informationerne i din tekst på. Hvis du fx har et emne, der er ved at vokse dig over hovedet, kan du tage en del af teksten og flytte til en 15

16 anden side - og så lave et link i boksen til den side. På den måde gør du også din tekst kortere. Teksten i boksen skal være meget kort nærmest som en overskrift. Du kan sagtens have flere links i en boks. 4 Skriv bedre At skrive kort, klart og forståeligt skal være dit motto og din målsætning. Netop fordi læsesituationen er så markant anderledes og fordi brugerens tålmodighed er så lille, gælder det om at være klar i spyttet - fra først til sidst. Det må aldrig blive et sprogligt forhindringsløb at komme igennem din tekst. 4.1 Skriv kort På nettet er kort godt. Rigtig godt. Der er ingen vej uden om. Som regel kan du uden at miste hverken indhold eller faglighed fjerne 30 % af din tekst. Hver gang! Korte sætninger De er vigtigt, at de lange sætninger - især dem, hvor det betydningsbærende og aktive ord kommer helt til sidst i sætningen, og som samtidig har en tendens til at sno sig som lange guirlander, hvor der er masser af indskudte sætninger (og evt. også nogle parenteser) og andre indskudte bemærkninger, der som her, har tankestreger på hver side og som kan gøre, at læseren helt mister pusten undervejs, fordi der ganske enkelt er alt, alt for meget information at lagre, før man ved, hvad man skal bruge den til bliver meget kortere. Sørg for, at den aktive del af sætningen er helt fremme. Som i efter-teksten her: Før Er der opstået problemer i kontakten med hospitalet, eller mener De, at hospitalet har begået fejl i Deres patientforløb, har De mulighed for at klage. Efter Du kan klage til Peter Hansen, hvis du har haft problemer med hospitalet, eller der er sket en fejl. Er du i tvivl, om din sætning er for lang, så læs den højt for dig selv. Hvis du ikke kan nå at tage luft ind mellem ordene, er den nok for lang. Som hovedregel må en 16

17 sætning ikke være på meget mere end 25 ord. Og pas også på med sætningsforlængere som idet, hvilket, hvoraf, ligesom, samt. Sæt punktum i stedet for komma og start på en frisk i den næste sætning. Alt for lang sætning Denne strategidel har til hensigt at systematisere kompetenceudviklingen hos hospitalets medarbejdere således, at der arbejdes hen imod fuld overensstemmelse imellem den enkelte medarbejders kompetence og Amager Hospitals krav og forventninger til god behandling og pleje. Det gode råd: Drop sætningsforlængende ord og indskudte sætninger. Sæt punktum i stedet Korte ord Gør din læser den tjeneste at opløse de lange ord, før de rammer ham/hende. Ordene til venstre i skemaet herunder er alle meget informationstætte. Det vil sige, at der ligger meget information gemt i ét ord og det gør det tungt og besværligt at læse. Løsningen ligger lige for: opløs de lange ord i flere ord. Og selvom det fylder mere, er det nu meget nemmere at læse. Skriv ikke Patientvejlederfunktionen Værdiafdækningsproces Afdelingsspecifikke Kvalitetsindikatorer Human Interface Device Konfigurere Skriv Funktion, der skal vejlede patienten Proces, der skal afdække værdierne Specifikt for afdelingen Der indikerer kvalitet Mus/tastatur Indstille Det gode råd: Opløs dine lange ord og spred informationerne ud på flere ord. 17

18 4.2 Skriv konkret Prøv at være så konkret som overhovedet muligt, når du skriver. Konkrete ord er nemmere at forstå og forholde sig til for læseren. Alt for mange abstrakte ord gør din tekst svær at forstå. Læseren får simpelthen ikke nogle billeder på nethinden. Tænk på, hvis dine børn kommer ud i køkkenet og spørger dig, hvad I skal have at spise i dag? Og du svarer: fødevarer! Det er nok ikke det svar, der får deres tænder til at løbe i vand. Hvis du derimod siger frikadeller, har dine børn noget konkret at forholde sig til. Abstraktionsstigen Abstrakt Fødevarer Kødvarer Farsret Frikadeller Mors frikadeller Konkret Jo mere konkret og præcis, du er jo nemmere er din tekst at forstå og forholde sig til. Se her, hvordan du kan gå fra noget, der svæver oppe i de højeste luftlag og til noget, du som medarbejder kan forholde dig til: Før Med henblik på understøttelse af Administrationens indsats vil der være fokus på styrkelse af de interne samarbejdsprocesser i Administrationen med henblik på at give afdelingerne og Direktionen en optimal og helhedsorienteret servicering. Efter Vi har fokus på at styrke samarbejdet på hospitalet, bl.a. ved at lave flere interne arrangementer og gå-hjem-møder på tværs af afdelingerne. Teksten i efter-eksemplet er konstrueret, og det er ikke sikkert, at det er det indhold, der lige præcis er den oprindelige teksts ærinde. Men det er heller ikke 18

19 vigtigt her. Eksemplet skal vise, hvordan du som skribent lynhurtigt kan kravle ned af abstraktionsstigen ved at komme med konkrete eksempler på de overordnede ord. Det gode råd: Hold dig så meget som overhovedet muligt - på den nederste del af stigen. 4.3 Skriv dagligsprog Du skal skrive i det sprog, som vi alle har til fælles. Nemlig dagligsproget. Det kommunikerer godt og byder alle indenfor. Og det giver ingen forståelsesproblemer. Fagsprog derimod er det kun fagfolk, der forstår. Og det kommunikerer derfor ikke godt over for en bred målgruppe. Hvorfor skrive At have et evidensbaseret medicinsk behandlingstilbud til Amagers borgere samt til de borgere udenfor optageområdet, der vælger os. når der med statsgaranti ikke er ret mange af dine modtagere, der aner hvad evidensbaseret betyder - eller kan regne ud, hvad optageområdet er for noget? Alle fag har deres fagudtryk. Og fagudtryk er gode og helt uundværlige blandt fagfæller. Men som regel findes der også et tilsvarende udtryk på almindeligt dansk. Og det er det, du skal bruge. Se bare her: Fagsprog Turdus merula Rubrik Dæk Direct mail Human Interface Device Konfigurere Dagligsprog Solsort Overskrift Gulv Brev Mus/tastatur Indstille Det gode råd: Skriv i det sprog, vi alle har til fælles, nemlig dagligsproget. Og drop det svære fagsprog medmindre du skriver til en lukket kreds af fagfæller. 19

20 4.4 Skriv aktivt To af de største sproglige forhindringer, læseren oftest støder på i en tekst er, det vi kalder passivformen og sætningsord. Passiv er, når der kommer -s på udsagnsordet, som i: Cykler fjernes uden ansvar. Sætningsord er udsagnsord, der er blevet til navneord. De ender ofte på - ing og -else, som i bearbejdelse, udvikling, afholdelse, formidling. Passiv og sætningsord gør det umuligt at se, hvem der gør hvad. Det forvirrer modtager, slører dit budskab og giver teksten et tungt og støvet præg. Det første du skal gøre, er at finde sætningens agent: altså hvem, er det der gør noget (jeg, du, vi, hospitalet). Og så kommer resten næsten af sig selv: Se her: I forbindelse med behandling og pleje af patienter lægges der vægt på fem tværfaglige mål. Hvem er det, der behandler? Og hvem er det, der lægger vægt på? Ind med en agent: Når vi behandler patienter, lægger vi vægt på fem tværfaglige mål. Nåh, OK nu forstår jeg. Før Oplysninger i forbindelse med forventet indkaldelse til ambulatorium eller indlæggelse fås hos ledende oversygeplejerske. Efter Vil du vide, hvornår vi indkalder dig eller hvornår du skal indlægges kan du spørge oversygeplejersken. Kan du se forskellen på de to sætninger? Slående, ikke sandt? Det gode råd: Skriv ikke passivt, med mindre du har en rigtig god grund til ikke at afsløre, hvem der gør hvad. 20

21 4.5 Skriv nutidigt Der er ord, der er så støvede, at de faktisk kun lever på papir. Derfor hedder de papirklicheer. Dem skal du holde dig fra. De signalerer noget tungt og gammeldags og nogle gange er de faktisk også svære at forstå. Skriv ikke Såfremt Dersom Angående Vedrørende Yderligere Ligeledes Forinden Hidtil Indeværende år Underdags dato Undertegnende Samt Hvorledes Rette telefonisk henvendelse Vort, vore Skriv Hvis Hvis Om Om Flere Også Før Indtil nu I år I dag Jeg Og Hvordan Ringe Vores Det gode råd: Læn dig altid op af det talte sprog. Brug aldrig ord på skrift, som du ikke ville bruge naturligt i en samtale. 21

22 5 Fra papir til web Du oplever sikkert nogen gange, at du skal bruge en trykt tekst til nettet. Ud over de gængse skriveregler, er der specielt to ting, du skal være opmærksom på, når du skal webificere din tekst. 5.1 Fjern tidsbestemte udtryk Formuleringer som i dag, sidste år, for tre år siden eller netop giver ikke nogen mening på nettet. Du ved jo ikke, hvornår din modtager læser din tekst. Hvis det er vigtigt, så skriv selve datoen. 5.2 Fjern kunstige overgange Forbindeord og overgange i teksten, som indledningsvis, imidlertid, endvidere, et andet eksempel, til slut eller ovenstående egner sig slet ikke til net-tekster. Læseren læser jo ikke vores tekster fra A-Z, men kan begynde et hvilket som helst sted på siden. 22

23 6 Sådan skriver vi på Amager Hospital Er det med stort eller småt? Er vi des eller dus? Hvordan forkorter vi inklusiv og skal der apostrof i hospitals? Få svaret her. 6.1 De eller du? Vi er dus på nettet. Altid. Des fungerer bare ikke på en hjemmeside. Des signalerer afstand og virker gammeldags og tungt. Ude i på afdelingerne kan det derimod sagtens være på sin plads at sige De til en ældre patient. 6.2 Titler Vi skriver titler med småt. Hvis du synes, det er mærkeligt, så overvej lige om du ville skrive tømrer eller murer med stort? Vi skriver afdelinger med stort, da de fungerer som egennavne. dr. med. overlæge ph.d. professor hospitalsdirektør Børneafdeling Intern Medicinsk Klinik Røntgenafdeling. 6.3 Forkortelser Det bedste og mest læsevenlige er, hvis du prøver at undgå forkortelser. Der er dog nogen, der er så brugte, at de ikke støjer. Det er dem her: fx dvs. evt. ekskl. inkl. osv. (etc.) pga. bl.a. ca. kl. Og så er der de officielle forkortelser for hospitalerne: Amager: AMH Bispebjerg: BBH 23

24 Bornholm: BOH Frederiksberg: FRH Gentofte: GEH Glostrup: GLO Herlev: HEH Hvidovre: HVH Nordsjælland: NOH Rigshospitalet: RH Psykiatrivirksomheden: PSV 6.4 Tal og datoer Alle tal fra et til ti skriver vi med bogstaver i løbende tekst. Der kan være undtagelser, fx otte %. Her vil det være mere læsevenligt med 8 %. Husk, at der altid er mellemrum tallet og %. Skriv datoer helt ud, som i 29. juni Og ikke Komma Vi bruger det grammatiske komma. Og reglerne for det er: 1. Sæt komma mellem helsætninger Anne skal til fodbold, og Ole skal til tennis. 2. En bydemåde er også en helsætning: Drik rigeligt, mens du er i solen. Gå væk, og kom ikke tilbage foreløbig. 3. Sæt komma i opremsninger Der er altid te, kaffe, frugt og kage om eftermiddagen. Peter, Hanne og Selma kommer ikke. 4. Sæt komma før og efter ledsætninger. (Det er frivilligt om du bruger komma før/efter ledsætninger.) Solen skinner, når det er skyfrit. Selvom det er sjovt, keder jeg mig alligevel. 5. Sæt komma omkring indskudte sætninger Hendes datter, der bor i Australien, er på besøg. 24

25 6. Sæt altid komma foran men Det ser svært ud, men vi giver ikke op Apostrofer På dansk er der ikke apostrof ved ejefald. Vi skriver altså ikke lægen s journal eller hospitalet s stuer. Men det er en meget hyppig skriftlig fejl. Navne, der ender på s og forkortelser uden punktum har apostrof, fx: Lars briller er nye USA s stater er på kortet. 25

26 7 Tjekliste 1. Tænk på, hvordan man læser på skærmen Har du tænkt på f-formen og på den måde, man læser på skærm? Har du sparet din læser for detaljer og lange udredninger? 2. Kend din modtager Har du dannet dig et konkret billede af din modtager og skrevet ud fra det? Har du sat dig i modtagers sted og svaret på de spørgsmål, han/hun måtte have? Er din modtager uvidende, rimeligt orienteret eller velfunderet? Har du skrevet din tekst på modtagers præmisser? 3. Strukturer din tekst Har du bygget din tekst logisk og læsevenligt op? Har du evt. brugt nyhedstrekanten som model? Har du lavet klare og meningsfulde overskrifter? Har du delt din tekst op i blokke med underoverskrifter? Har du brugt punktopstillinger, der hvor det giver overblik? Har du hele tiden tænkt i links? Og spurgt dig selv, hvor er det relevant for min læser at komme videre til herfra? Har du tænkt på, hvorfra og hvorfor din læser kommer, når du står på en side? 4. Skriv bedre Har du været opmærksom på at skrive korte tekster, korte sætninger og korte ord? Har du husket at skære med hård hånd? Husk, at du sagtens kan skære 30 % af din tekst uden at miste indhold. Har du opløst de lange, sammensatte ord og spredt dine informationer ud på flere ord? 26

27 Er du kravlet ned ad abstraktionsstigen og har du brugt konkrete ord og vendinger? Har du brugt dagligsproget og oversat de svære fagudtryk, som din modtager ikke forstår? Har du gjort dine sætninger aktive og sat en agent ind i sætningerne så det er tydeligt, hvem der gør hvad? Har du lænet dig opad det talte sprog og passet på ikke at bruge ord, som du aldrig ville bruge i en samtale? 5. Fra papir til web Har du passet på med formuleringer, som angiver tid i går giver ingen mening på nettet? Har du husket, at tekster på nettet ikke læses lineært og du derfor ikke kan bruge forbindeord, som indledningsvist eller til slut? 6. Læs korrektur Har du læst din tekst godt igennem og tjekket stavefejl og tegnsætning? 27