DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE COPENHAGEN K DENMARK TEL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis."

Transkript

1 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE COPENHAGEN K DENMARK TEL SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden Publikations- & informationsenheden modtager gerne forslag til forbedringer på

2 Tommelfingerregler til et bedre sprog Skriv overskueligt 3 Giv læseren overblikket over din tekst, så han lettere og hurtigere kan læse den og forstå dit budskab. Skriv konkret 3 Gør din tekst relevant for læseren, og styr hans forståelse ved at skrive konkret. Teksten bliver mere entydig og væsentlig for læseren. Du kan derfor bedre guide ham mod den rigtige, den ønskede, forståelse. Skriv klart 4 Formidl dit indhold klart og entydigt, så budskabet er til at forstå. Fold dine informationer ud, så de hver især og deres indbyrdes forhold bliver entydige. Skriv kortfattet og informativt 10 Formidl alle de informationer, der er nødvendige for, at læseren kan forstå og acceptere dit budskab. Men formidl kun nødvendige informationer og anvend kun nødvendige ord; altså skjul ikke det nødvendige i noget unødvendigt. Skriv mundtligt 11 Skriv om emnet, som du taler om emnet. Mundtlige vendinger er lettere at forstå, hurtigere at læse, og de styrker læserens oplevelse af en menneskelig forfatter. Skriv objektivt 12 Formidl de relevante informationer objektivt uden dine egne subjektive vurderinger. Det øger troværdigheden af dine informationer, din formidling og dig selv som forfatter. Skriv korrekt 13 Dit budskab er lettere at forstå, hvis du overholder sprognormerne for ords betydning og grammatik. 2

3 Skriv overskueligt Tekster bør være overskuelige. Det giver læseren og dermed dig som forfatter en stor fordel. Læseren kan skimme teksten og få et solidt indtryk af indholdet; få overblik over artiklens emne, vinkel og disposition. Det giver et udgangspunkt, hvorpå resten af indholdet kan hænges op: altså lettere, bedre og hurtigere forståelse. Du kan derfor styre læseren mod forståelsen af dit budskab. En del misforståelser bliver undgået, når læseren ved, hvor teksten kommer fra og er på vej hen. Du skriver overskueligt, når du har: En overskrift og underoverskrift, der sammen præsenterer tekstens emne, vinkel og relevans. Afsnitsoverskrifter, der præsenterer historiens eller argumentationens udvikling. Én idé pr. afsnit, så teksten bliver opdelt, ved at hvert afsnit handler om én idé og kun én idé. De vigtigste informationer først i artiklen, afsnittene og sætningerne. Relevante punktopstillinger er overskuelige og kan fungere som et udgangspunkt for forståelsen af den omkringliggende tekst. Skriv konkret Du bør altid skrive konkret for din læser. Det konkrete skaber interesse og styrer læserens forståelse af indholdet; altså får læseren: Forståelse: Jo mere konkret et problem eller begreb bliver, jo tydeligere er problemet eller begrebet for læseren, der får en mere solid forståelse. Engagement: En læser er mere engageret i en tekst, der har et væsentligt og vedkommende indhold. Jo mere konkret, jo tydeligere bliver væsentligheden og relevansen af indholdet. 3

4 Min højre eller din højre? Står du i en brændende bygning, og kan du ikke se en meter frem, så ønsker du så forståeligt og konkret som muligt at få at vide, hvordan du kommer sikkert ud, altså hvilken vej du skal gå. Sådan er det altid, når vi skal forstå noget. Hvis du skriver Han bruger sine ressourcer til at skabe rum, så er indholdet mindre tydeligt end Han graver et hul i jorden med en spade. På samme måde giver det en bedre forståelse af indholdet, hvis du kan skrive Hun slår ham i stedet for Han bliver slået. Jo mere konkret du skriver, jo tydeligere og mere levende bliver indholdet. Det er vejen til forståelse, og du bør altid anvende konkrete eksempler til at formidle, og særligt til at formidle abstrakte forhold. Læseren engagerer sig også lettere i et konkret og tydeligt indhold. Enhver relevans og ethvert væsentligt aspekt i indholdet fremstår tydeligt. Altså bliver det også tydeligt, hvor relevant og væsentligt budskabet er for læseren. Du kan også hjælpe læseren på vej ved at fremhæve dit budskab i forhold til læseren, så det bliver konkret for ham: Fortæl hvilke fordele netop læseren, din målgruppe, har af dit budskab. Skriv klart Læseren vil ofte kun yde en begrænset indsats for at forstå en tekst. Det er sjældent forståelse for enhver pris. Derfor bør du ikke støje for meget. Ingen vil læse en tekst, de ikke forstår. Du får ikke noget ud af, at din tekst bliver læst og ikke forstået; medmindre du bare foregiver at sige noget. Selv når læseren gerne yder den nødvendige indsats, bør du skrive klart: Af respekt over for dine læsere skal den nødvendige indsats være så lille som mulig. Derfor bør en tekst være både letlæselig og letforståelig. 4

5 Læserne skal forstå dine informationer; altså skal de være entydige og forståelige. Sproget bør derfor være så klart som muligt, så du kan styre dine læsere mod den ønskede konklusion. En tekst læst og forstået på to timer er bedre end en artikel læst og forstået på fem timer. Vi forstår måske en kompliceret formidling af komplicerede informationer. Men vi foretrækker typisk og forstår lettere og bedre en ukompliceret formidling af komplicerede informationer. Når vi arbejder med at forstå et indhold, så ønsker vi ikke også at arbejde med at fjerne unødvendig støj. Et klart sprog stiller en række underordnede krav til bl.a. sætningsopbygningen og ordvalget. De vigtigste er: Sætningsopbygningen Undgå lange sætninger Undgå forvægt Undgå indskudte sætninger Ordvalg Anvend aktive ord Undgå svære ord Undgå papirklichéer Undgå verbalsubstantiver UNDGÅ LANGE SÆTNINGER Undgå lange sætninger. En sætning indeholder en mængde brikker, og hver sætning sætter brikkerne på plads. To brikker bliver hurtigere og lettere sat sammen end syv, og syv brikker bliver hurtigere og lettere sat sammen end 102. Korte sætninger er derfor typisk hensigtsmæssige: Lettere at afkode og lettere at forstå. Lange sætninger kan være årsag til manglende forståelse, eller at læseren må yde en unødvendig stor indsats. 5

6 Skriv dog ikke kun i meget korte sætninger. Det kan opdele teksten i for mange løse dele, der er unødvendigt besværlige at samle. Generelt giver en blanding af korte og lidt længere sætninger en behagelig variation i læsningen. UNDGÅ FORVÆGT Undgå at give sætninger forvægt; altså undgå for meget indhold, for mange sætningselementer, før det styrende udsagnsord, der skaber handlingen og samler sætningen. Husk at forståelsen af en sætning kræver, at de andre elementer bliver hængt rigtigt på det styrende udsagnsord. Når det styrende udsagnsord er kendt, så bliver resten af sætningselementerne løbende hængt på. De kommer med i det samlede billede, den samlede forståelse. Er det styrende udsagnsord ukendt, svæver resten af indholdet i luften. Når det styrende udsagnsord endelig bliver kendt og afslører sammenhængen, så kommer alt indholdet måske ikke med, eller måske bliver det ikke hængt rigtigt på. Forvægt kan derfor være en kilde til misforståelser og mindsket forståelse. I dette eksempel kommer det styrende udsagnsord anses først som ord nr. 21: En større selvfinansiering inden for boligbyggeriet samt etableringen af lønmodtagerkapital i virksomhederne i henhold til Socialdemokratiets skitseforslag om økonomisk demokrati anses i arbejderbevægelsen for de væsentlige muligheder for at skaffe erhvervslivet større kapitaltilgang. 6

7 UNDGÅ INDSKUDTE SÆTNINGER Undgå indskudte sætninger. Hovedsætningen formidler en information, og den indskudte sætning formidler en anden information. Den bliver altså formidlet i formidlingen af den første information. Men det er typisk lettere at forstå én information ad gangen end at forstå to informationer samtidigt. Det er lettere at gribe én bold ad gangen end to eller 17 bolde samtidigt. Informationen i den indskudte sætningen må være enten: 1. Ligeværdig med informationen i hovedsætningen, 2. Underordnet informationen i hovedsætningen, eller 3. Irrelevant. Irrelevante informationer skal naturligvis ikke med, ligeværdige informationer skal med, og underordnede informationer skal måske med. En ligeværdig information kræver en selvstændig sætning, der ikke forurener og bliver forurenet af formidlingen af den første information. Hvis en underordnet information skal med, så vil den typisk kræve sin egen sætning. Om den skal komme før eller efter den primære information afhænger af, om forståelsen af den ene forudsætter forståelsen af den anden. Hvis de ikke forudsætter hinanden, så bør den vigtigste information typisk komme først. ANVEND AKTIVE ORD Anvend næsten altid aktive udsagnsord. De forbinder personer med handlinger; altså giver de relationerne mellem brikkerne og samler dermed puslespillet. De letter derfor forståelsen og øger læsehastigheden. 7

8 Undgå passive udsagnsord, hvor du udelader den handlende person fra puslespillet. Den centrale handling bliver blot en brik blandt andre brikker, og puslespillet bliver ikke samlet. Det må læseren selv gøre, hvilket tager tid og åbner for misforståelser. PASSIVFORM AKTIVFORM Du ønskes en glædelig jul. En bil købes brugt. Et budskab skrives hensigtsmæssigt til julemanden, hvis Jeg ønsker dig en glædelig jul. Han køber en brugt bil. Du skriver hensigtsmæssigt til julemanden, hvis UNDGÅ SVÆRE ORD Undgå ord, hvor du eller din læser kan være i tvivl om betydningen. Hvis du anvender et ord forkert, så kan læseren misforstå dit budskab eller bruge lang tid på at forstå det. Hvis din læser ikke kender betydningen af eller er i tvivl om din brug af et ord, så vil læseren sandsynligvis heller ikke forstå dit budskab eller være usikker i sin forståelse. Husk at svære ord ikke kun er fremmedord. Ofte er vi mindre i tvivl om betydningen af et fremmedord end eksempelvis gamle danske ord og ord, der bliver brugt med en særlig snæver betydning (velfærd kan eksempelvis bruges med vældig mange forskellige betydninger). Husk at du eksplicit bør definere ethvert ord, som du bruger i en særlig snæver betydning. Mange ord kan være svære, men det er ikke en kvalitet ved ordet i sig selv. Det handler om brugen af ordet. Hvis en gruppe bruger et ord ofte nok, så er ordet ikke svært, 8

9 uafhængigt af om det er umuligt at udtale og har en russisk oprindelse. Mens hvis du aldrig bruger et ord, så kan du være usikker på betydningen. Generelt er der megen usikkerhed om betydningen af ord som løsøre, allokering, afskrivning, aktiver, passiver, tilsvar og mange andre. UNDGÅ PAPIRKLICHÉER Undgå ord, du ikke vil bruge mundtligt. På skrift anvender vi ofte en række ord, vi stort set aldrig anvender i en samtale; de er papirklichéer. Du anvender med fordel ord, der er dækkende og kendt af både dig og din læser; så der hverken er tvivl eller tøven om betydningen. PAPIRKLICHÈ Angående Vedrørende Såfremt Samt Fornøden Under dags dato Indeværende år Skrivelse Nærværende Foranledige HVERDAGSORD Om Om Hvis Og Nødvendig I dag I år Brev Denne, dette Sørge for 9

10 UNDGÅ VERBALSUBSTANTIVER Undgå verbalsubstantiver, dvs. lav ikke udsagnsord om til navneord. Verbalsubstantivers fordel er, at informationerne fylder mindre, end hvis de bliver skrevet ud. Ulempen er, at jo mindre informationerne bliver foldet ud, jo lettere bliver de misforstået. Læseren skal ikke blot samle puslespillet. Han må også skabe ekstra brikker. Skaber han ikke de rigtige brikker, så misforstår han mere eller mindre dit indhold, dit budskab. VERBALSUBSTANTIVER AKTIVE ORD Der er givet en meddelelse fra kommunen om Kommunen meddeler at Vækning af natvægteren sker kl. 7. Natvægteren vækker gæsterne kl. 7. Den forståelige skrivelse til julemanden bør være begrænset i anvendelsen af verbalsubstantiver. Du skriver mere forståeligt for julemanden, når du begrænser omfanget af verbalsubstantiver. Skriv kortfattet og informativt Du skal formidle dit budskab. Derfor skal du formidle alle de informationer, der er nødvendige for, at læserne kan forstå og acceptere budskabet. Men det nødvendige skal hverken skjules i unødvendige informationer eller ord. Derfor bør du kun formidle nødvendige informationer og anvende nødvendige ord. Alt andet gavner ikke, men skader snarere. 10

11 Du skal ikke formidle genstandens historie, når hensigten kun er at formidle anvendelsen. Det er ikke sjovt for en tørstig mand, hvis han skal læse alt om udviklingen af en avanceret øloplukker. Manden vil jo bare åbne sin øl. Husk at du skal formidle alle de informationer, der er nødvendige, for at læserne kan forstå og acceptere dit budskab. Gentagelser kan være hensigtsmæssige. De fremhæver og formidler vigtigheden af det gentagne. Dermed kan de bidrage til både læserens forståelse og accept. Skriv mundtligt Du bør skrive mundtligt: Det er lettere at forstå, hurtigere at læse, og det styrker oplevelsen af en menneskelig forfatter. Så skriv med de vendinger, du anvender i en samtale, hvor du taler om emnet med stor sikkerhed og ekspertise. De fleste mennesker afkoder oftest mundtlig kommunikation. Den bliver derfor lettere afkodet end skriftlig kommunikation. Altså bliver forståelsen lettere og læsehastigheden typisk større, når det skrevne har en mundtlig kvalitet. Når du skriver mundtligt, viser artiklen ét menneske, der henvender sig til ét andet. Det kan motivere og engagere læseren. Du er et menneske, det er dine læsere også, så skriv direkte og mundtligt til dem. Der er ingen grund til at skjule mennesker i kommunikation. Tværtimod er der ofte god grund til at gøre kommunikation menneskelig. Det kan skabe goodwill hos læseren. Kommunikation fra et andet menneske er mere medlevende end kommunikation fra en maskine. Du er måske ligeglad med et emne, men en levende fortælling fra en engageret fortæller fænger ofte alligevel. 11

12 Det skrevne kan blive mere mundtligt på følgende måde: Kend din målgruppe, skab et billede af din målgruppe. Du kan ikke kommunikere særligt hensigtsmæssigt til en ukendt målgruppe. Skab et billede af én bestemt person, der repræsenterer målgruppen; en person du kender rigtigt godt. Formuler indholdet af hvert afsnit højt for dig selv, som vil du fortælle det til en anden i en samtale. Skriv de mundtlige formuleringer ned og stram formen op, så der ikke er overflødige ord, og ordstillingen er passende. Læs teksten højt, og tjek om sproget er mundtligt. Går du i stå pga. en tung sætning el. lign., så skriv sætningen om. Formuler igen indholdet højt for dig selv. Skriv objektivt Du skal formidle de relevante informationer, ikke dine egne subjektive vurderinger. Dokumentér dine påstande, så læseren velovervejet kan acceptere dit budskab, og så du ikke står alene som garant for dit budskab. Objektivitet øger troværdigheden af dine informationer, din formidling og dig selv som afsender. Skriver du objektivt, følger du det journalistiske motto Don t tell it, show it : Læseren vurderer selv dokumentationen for en påstand, og på den baggrund må han acceptere eller afvise påstanden. Det er altid meget mere overbevisende, hvis du kan vise, at en påstand er rigtig i stedet for blot at fortælle det. Tænk på forskellen mellem, at en anden blot fortæller dig Andy Kaufmann var vældig sjov, og at du så faktisk ser et show med komikeren på DVD. Måske synes du ikke, at han er sjov, men hvis du gør, er du også overbevist. Undgå derfor udtryk som Vi er gode og Vi er anerkendte. Fortæl hellere om forskningsresultater, deres konsekvenser og mulige anvendelse, fortæl om keynote speakers på internationale 12

13 konferencer, og fortæl om samarbejdet med navngivne personer, centre, institutter og lign. Måske er det nok til, at læseren accepterer budskaber som Vi er gode og Vi er anerkendte. Alle kan udgive tekster på Internettet, der måske derfor er kendt for meget dårlige og tvivlsomme tekster. Ingen eller kun en meget ringe kontrol med informationerne gør, at Internettets brugere forventer utroværdighed og søger efter tegn derpå. Skriv derfor webtekster i et objektivt sprog. Det garanterer selvfølgelig ikke indholdet, men det virker mere troværdigt. Skriv korrekt Du bør typisk skrive sprogligt korrekt. Det er lettere at læse en artikel, der er fri for sproglige fejl. Hvis en læser er i tvivl om et ords betydning og slår det op, så bør han kunne gennemskue din anvendelse af ordet. Sprognormerne mht. til ordenes betydning og den grammatiske opbygning af en sætning er en fælles referenceramme. Overhold dem, så skal læseren overveje én forstyrrende ting mindre, når han afkoder dit budskab. Du skal ikke skrive sprogligt korrekt, bare fordi det er korrekt. Hvis du og dine læser har for vane at bruge et ord forkert, så kan du med fordel bruge ordet på den måde. Dine læsere vil ikke være i tvivl om betydningen. Typisk er reglerne for korrekt sprogbrug dog værd at overholde. 13

14 Du bør alt andet lige skrive sprogligt korrekt. Tjek derfor altid: Er der stavefejl? Er der sat komma efter reglerne? Er der grammatiske fejl? Bruges ordene rigtigt? Kommaregler og retskrivningsordbog kan findes på Dansk Sprognævns hjemmeside dsn.dk). Her er også henvisninger til litteratur om korrekt sprog. 14

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk LÆG TEKST (OG NYHEDER) PÅ DIIS.DK! August 2010, Jfr Intern vejledning

Læs mere

SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster

SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster FORORD Denne folder indeholder vejledninger og værktøjer til at skrive tekster, der er vedkommende og relevante personlige og konkrete læsevenlige

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk LÆG DIIS COMMENT PÅ DIIS.DK Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden,

Læs mere

Skriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk

Skriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Skriv let - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. Indledning og tjekliste... 3 2. Tænk på, hvem der skal læse din tekst...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

De 10 bud. God skriftlig kommunikation til vore kunder

De 10 bud. God skriftlig kommunikation til vore kunder De 10 bud God skriftlig kommunikation til vore kunder Kundeområdet Marked Marketing 2 1. Skab relationer mellem dig og kunden En af vores værdier i PenSam er nærhed til kunden. Det betyder, at vi skal

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Spr g p litik. Ballerup Kommune

Spr g p litik. Ballerup Kommune Spr g p litik Ballerup Kommune Sprogpolitik Ballerup Kommune Indhold Husk det gode sprog... 2 Hvem er modtageren?... 3 Start med det vigtigste... 3 Overskrift giver overblik... 3 Brug punktopstillinger...

Læs mere

Analyse af 33 breve fra Lejre Kommune. Fokus Kommunikation September 2016

Analyse af 33 breve fra Lejre Kommune. Fokus Kommunikation September 2016 Analyse af 33 breve fra Lejre Kommune Fokus Kommunikation September 2016 Der er behov for at genopfriske skriverådene Det viste tallene Brevene er stadig markant bedre end ved projektets start. Skrivekurserne

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk LÆG TEKST (OG EVENTS) PÅ DIIS.DK! August 2010, jfr Intern vejledning

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

BIFs sprogguide, del 2. Sådan skriver du gode breve til borgerne

BIFs sprogguide, del 2. Sådan skriver du gode breve til borgerne BIFs sprogguide, del 2. Sådan skriver du gode breve til borgerne Vi skal skrive forståeligt, respektfuldt og handleanvisende til borgerne. BIFs sprogguide præsenterer her og i retningslinjerne (del 3)

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige

Læs mere

Det gode sprog i dagsordenstekster. Januar 2013

Det gode sprog i dagsordenstekster. Januar 2013 Det gode sprog i dagsordenstekster Januar 2013 indhold Kære dagsordensskribent... 5 Gode råd... 7 Husk altid, at:... 7 Kend din læser............................. 8 Gør din tekst nem at gå til... 8 Gør

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i

Læs mere

Sprogguide. Sådan skriver vi i Holbæk Kommune. Tips og gode råd

Sprogguide. Sådan skriver vi i Holbæk Kommune. Tips og gode råd Sprogguide Sådan skriver vi i Holbæk Kommune Tips og gode råd Februar 2009 Indhold Formål... 3 Retningslinjer for den gode tekst... 4 Skriv klart og præcist...5 Skriv konkret...6 Skriv kort...7 Skriv i

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Sprogpolitik. Skriv godt. Aa p G

Sprogpolitik. Skriv godt. Aa p G Sprogpolitik Skriv godt Aa p G 2 SPROGPOLITIK Skriv godt Denne del af skrivevejledningen handler om at skrive godt. Hvordan får du bedst muligt dit budskab frem til modtageren, så det både er forståeligt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet.

Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider 2013 Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Når du selv er på nettet Hvad kan irritere dig, når du besøger

Læs mere

Indhold. Indledning 10

Indhold. Indledning 10 Indhold Indledning 10 KAPITEL 1 Kend dit medie 18 Forskellige typer hjemmesider 19 Hvad er nettet for noget? 19 Velkommen til vores hjemmeside 21 Hvad gjorde du, sidst du var på nettet? 22 Din bruger læser

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk udgave: 87-7985-063-4

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Sådan korrekturlæser du fagtekster (forkortet udgave)

Sådan korrekturlæser du fagtekster (forkortet udgave) (forkortet udgave) Den gode tekst er (forkortet udgave) Korrekt Konsekvent Konsistent Andreas Christensen Velformuleret, men det ligger delvist uden for korrekturlæserens arbejdsområde. Tjeksproget.dk

Læs mere

Effektive råd til dit CV

Effektive råd til dit CV Effektive råd til dit CV Et CV, der giver gevinst Jobsøgning kan være en kompliceret proces, og selv om netværk og jobinterview er afgørende elementer i jobsøgningen, er dit CV ofte det første, din eventuelle

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved Retorikfirmaet

Sæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved Retorikfirmaet Sæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved 2 Kurser & træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation

Læs mere

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

De 10 sprogbud. Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus

De 10 sprogbud. Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus De 10 sprogbud Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus 1. Skriv godt! Afstem teksten efter modtager! Eksempel uden hensyn til modtager:! Lægen skriver til patienten: De skal være fastende

Læs mere

Sæt fokus på din kommunikation!

Sæt fokus på din kommunikation! Sæt fokus på din kommunikation! 2 Kommunikationskurser & retorisk træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation og samtale side 4 Kursus om PowerPoint side 5 Kursus i skriveteknik

Læs mere

Akademisk skrivning og formidling v/ Henriette Lungholt. Formidling og metode, ITU, forår 2012

Akademisk skrivning og formidling v/ Henriette Lungholt. Formidling og metode, ITU, forår 2012 Akademisk skrivning og formidling v/ Henriette Lungholt Formidling og metode, ITU, forår 2012 Faglig formidling Professionel skrivning; et ubeskrevet krav til akademiske opgaver Den videnskabelige genre

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere

Sprogpolitik i Landsplanafdelingen

Sprogpolitik i Landsplanafdelingen Sprogpolitik i Landsplanafdelingen 1 Titel Sprogpolitik i Landsplanafdelingen. Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen i samarbejde med Yngve Søndergaard. Illustrationer Vivi Barsted.

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk OPRET ELLER REDIGER FORSKERPROFIL PÅ DIIS.DK Intern vejledning fra Publikations-

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog. Mette Dencker

Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog. Mette Dencker Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog Mette Dencker 1 Dagens program Mål med kommunikation Tekstopbygning Sprog Genrer Opgaver 2 Mål med kommunikation 1 hvad vil vi? Mål:

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklame for lægemidlet Treo brusetabletter sendt på TV 2 og TV 2 Zulu

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklame for lægemidlet Treo brusetabletter sendt på TV 2 og TV 2 Zulu TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 31. maj 2011 Sagsnr: 2010-023632 Att.: TV 2 Jura Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Introduktion: En nation af skribenter... 13

Introduktion: En nation af skribenter... 13 Indhold Introduktion: En nation af skribenter... 13 Del 1: Bolte og møtrikker Redskab 1: Begynd med grundled og udsagnsled... 21 Skab betydning i starten af sætningen, og lad de svagere sætningselementer

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Styrk sproget i dokumentationen. Jesper Kjems Tlf. 61 33 10 33 Kommunikerbedre.dk

Styrk sproget i dokumentationen. Jesper Kjems Tlf. 61 33 10 33 Kommunikerbedre.dk Styrk sproget i dokumentationen Jesper Kjems Tlf. 61 33 10 33 Kommunikerbedre.dk To botilbud bestilte et skrivekursus Skansebakken Klintegården En flok fantastiske mennesker - et møde mellem to verdener

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Lav en poster der fanger Birgit Sørensen, Afd. for Jordbrugssystemer August 2000

Lav en poster der fanger Birgit Sørensen, Afd. for Jordbrugssystemer August 2000 Lav en poster der fanger Birgit Sørensen, Afd. for Jordbrugssystemer August 2000 It takes intelligence, even brilliance, to condense and focus information into a clear, simple presentation that will be

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Akademisk skrivning og formidling v/ Henriette Lungholt. Formidling og metode, ITU, forår 2013

Akademisk skrivning og formidling v/ Henriette Lungholt. Formidling og metode, ITU, forår 2013 Akademisk skrivning og formidling v/ Henriette Lungholt Formidling og metode, ITU, forår 2013 Faglig formidling Professionel skrivning; et ubeskrevet krav til akademiske opgaver Den videnskabelige genre

Læs mere

Indhold. Socialfagligt Fokus, Frederiksgade 12, 5700 Svendborg, CVR:

Indhold. Socialfagligt Fokus, Frederiksgade 12, 5700 Svendborg, CVR: Indhold 1. Indledning... 3 Tjekliste... 3 Politikken bygger på vores værdier og mission... 3 Forståelig, åben, respektfuld og imødekommende... 3 Opbygning af de kommende kapitler... 3 2. Godt sprog til

Læs mere

Årsplan tysk GQ/HØP 1617

Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt tyskhold. Fagligt er der stor spredning på holdet; nogle kan med rimelig

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Få mere ud af hjemmesiden - med SEO og gode webtekster... 4. Skab overblik... 4. Fokuser på læseren... 6. Skil dig ud fra mængden...

Få mere ud af hjemmesiden - med SEO og gode webtekster... 4. Skab overblik... 4. Fokuser på læseren... 6. Skil dig ud fra mængden... Indholdsfortegnelse Få mere ud af hjemmesiden - med SEO og gode webtekster... 4 Skab overblik... 4 Fokuser på læseren... 6 Skil dig ud fra mængden... 6 Don t tell me show me... 7 Fokuser på, hvad læseren

Læs mere