Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien"

Transkript

1 Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien

2 Indholdsfortegnelse Indhold Side 1. Forord Danmark skal vinde på kreativitet Hvad er oplevelsesøkonomi? Behovet for nye kompetencer til oplevelsesøkonomien Eksisterende uddannelser i oplevelsesøkonomi Videnpakke til oplevelsesøkonomien På vej mod oplevelsesøkonomiens Champions League?

3 Forord Danmark skal vinde på kreativitet. Så kort lyder opskriften fra en uafhængig arbejdsgruppe, som anbefaler nytænkning inden for uddannelser, forskning og ledelse for at sikre flere jobs og økonomisk vækst inden for kulturog oplevelsesøkonomien. Opgaven for den uafhængige arbejdsgruppe, som videnskabsministeren nedsatte i juni 2004, har været at vurdere, hvordan universitetsuddannelserne kan styrke det økonomiske vækstpotentiale herhjemme inden for kultur og oplevelser. Det er nu sket med en rapport, der er blevet afleveret til Videnskabsministeriet i marts Oplevelsesøkonomien har et stort potentiale for det moderne individ i en globaliseret verden - og for samfundsøkonomien som helhed. Ifølge oplevelsesforskerne vil vi ikke kun efterspørge oplevelser på det kommercielle marked, når økonomien er i vækst - også i dårlige tider vil vi orientere vores forbrug mod oplevelser. Danmark har mulighederne. Et højt uddannelsesniveau, uddannelse og forskning af høj kvalitet og en erhvervsstruktur, der allerede har taget udfordringen op i oplevelsesøkonomien. Men der er flere udfordringer forude. Det danske uddannelsesbillede inden for oplevelsesøkonomi flimrer. Der er for meget spredt fægtning og for lidt samarbejde og koordination mellem universiteter og mellem universite terne og de kreative, kunstneriske institutioner på Kulturministeriets område. Mange oplevelsesvirksomheder kæmper med røde tal på bundlinien og efterspørger professionalisering af ledelsesfunktionerne og evnen til et nyorganisere arbejdsprocesserne. Det handler derfor om at professio nalisere et område, som ikke er det i forvejen. Branchen mangler ofte evnen og kompetencen til bundlinietænkning. Svaret skal findes i uddannelses- og forskningssystemet, så vi klæder frem tidens videnarbejdere og ledere på til at skabe gode oplevelser for for brugerne og merværdi i oplevelsesvirksomhederne. Nøgleordene i denne sammenhæng bliver fleksibilitet og samarbejde på tværs af tradi tionelt 2 1 Som led i opfølgningen på den nye universitetslov fra 2003 har Videnskabsministeriet nedsat fire arbejdsgrupper, der skal geare universitetsuddannelserne til den globale videnøkonomi: Humaniora, samfundsvidenskab, ingeniørmangel og den nærværende arbejdsgruppe vedrørende oplevelsesøkonomi.

4 adskilte fagområder. Det centrale for arbejdsgruppen har været at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke kompetencer efterspørges af oplevelsesindustrien? 2. Hvordan fylder vi de hvide pletter ud i kompetencelandskabet? 3. Hvordan ruster vi de danske universiteter til at gå foran og styrke fødekæden til de ekspansive erhverv i oplevelsesøkonomien? Dette hæfte præsenterer i kort form den hovedrapport, som arbejdsgruppen vedrørende oplevelsesøkonomi har udarbejdet til Videnskabsministeriet. Hovedrapporten med seks bilag kan downloades på under Publikationer. Arbejdsgruppens medlemmer Dekan Ole Stenvinkel Nilsson (formand) Adm. direktør Ulrik Bülow Vicedirektør Andreas Veilstrup Andersen Producer Regner Grasten Museumsdirektør Allis Helleland Adm. direktør Camilla Lyngbo Hjort Direktør Søren Kyllebæk Cheftræner Michael Laudrup Seniorkonsulent Peter Olaf Looms Koncerndirektør Tom Matthiesen Professor Marianne Stokholm Adm. direktør Georg Sørensen Man. Director Lotte Franch Wamberg Copenhagen Business School Visit Denmark Tivoli A/S Regner Grasten Film Prod. Statens Museum for Kunst Pinkfl oor A/S Kyllebaek Consult Brøndby IF IT-Universitetet/DR Multimedie AaB A/S Aalborg Universitet Messecenter Herning Legoland Deutschland GmbH Sekretariat for arbejdsgruppen Specialkonsulent Jannik Linnemann Fuldmægtig Bo Wiberg Stud.scient.pol. Maria Ulff-Møller Videnskabsministeriet Videnskabsministeriet Videnskabsministeriet 3

5 2. Danmark skal vinde på kreativitet Stigende velfærd - ikke blot i Danmark, men i en række af verdens udviklingsområder - forventes at skabe grundlag for betydelig vækst inden for industrier, der omfatter design, kultur, oplevelser og turisme. Danmark har stolte traditioner på dette felt i form af verdensberømte kunstnere og designere, talrige priser og hædersbevisninger, men har ikke altid formået at omsætte de kunstneriske talenter til forretning. En forstærket satsning på forskning og uddannelse i oplevelsesøkonomiens virksomheder og institutioner er væsentlig for at forstå, hvordan oplevelser, kulturliv og samfundsøkonomi kan spille sammen og skabe værdi for hele samfundet. Uddannelsessystemet skal være med til at bringe teknologien og det kreative tankesæt sammen. Alt tyder på, at efterspørgslen efter produkter og services med højt indhold af viden og oplevelser vil drive den økonomiske vækst i de udviklede lande fremover. Dansk konkurrenceevne skal derfor ikke funderes i manuel, løntung produktion, men i de kreative erhverv. Det at sætte traditionelle produkter og ydelser ind i nye sammenhænge - bl.a. ved hjælp af teknologi - bliver en af de centrale kilder til værdiskabelse i vidensamfundet. Flere har peget på, at den kreative videreforædling og differentiering af eksisterende produkter vil få større og større betydning for økonomien fremover. Begrebet oplevelsesøkonomi bruges som betegnelse for den kreative produktdifferentiering gennem tilføjelse af oplevelser, branding, story-telling m.v. 4 Et eksempel er den amerikanske kaffekæde Starbucks, der har evnet at skabe en forretning ved at knytte en række oplevelser til det at drikke en kop kaffe. Kaffeudvalget er eksotisk, beliggenheden er dyr, stemningen understreger et fællesskab med andre, der nyder kaffe på samme måde, lokalet er koblet på internettet via et hotspot, så man til en hver tid kan tjekke mails etc. Det primære produkt, kaffen, synes ikke længere at være så centralt som førhen, men fortæller sammen med det indbydende interiør en historie - samtidig med, at den uddyber den herskende tendens til individualisering og identitetsskabelse. Merværdien er oplevelsen - og de egentlige håndgribelige produkter bliver biprodukter.

6 Figur 1: Danmark profiterer af oplevelsesindustrien 2 Omsætter for 175 mia. kr. 7 pct. af den private omsætning i DK Eksporterer for 68 mia. kr. 16 pct. af den danske eksport Skaber værditilvækst for 62 mia. kr. 5 pct. af BNP i DK Beskæftiger på fuld tid 12 pct. af den private fuldtidsbeskæftigelse i DK Skaber et forbrug på 64 mia. kr. 10 pct. af de danske husholdningers forbrug Oplevelsesøkonomi har også en anden måde at komme til udtryk i samfundsøkonomien på. Ud over den kreative videreforædling af eksisterende produkter handler den også om produkter, der i sig selv består af oplevelser: kunst, reklame, sport, turisme, design m.v. Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet dokumenterede i 2001, at disse områder tilsammen udgør en sektor i hastig vækst, se figur 1. Eksempelvis eksporterer oplevelsesvirksomhederne for over 68 mia. kr. årligt, hvilket er over 16 pct. af den samlede eksport fra Danmark - og mere end landbrugseksporten. 2 Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien - 5 nye skridt på vejen, september

7 Faktaboks 1: Pinkfloor Pinkfloor A/S er en kreativ multimedievirksomhed, der udvikler international underholdning for teenagepiger. Aktiviteterne inkluderer konsol- og computerspil, tv-formater, mobile content, forlagsvirksomhed og mode. Pinkfloor er skaberne af det såkaldte PowerBabe univers og har en lille kernestab, der tager sig af kreativ udvikling, salg, forretningsstrategi og projektledelse. Der indgås aftaler med danske og udenlandske partnere for produktion og distribution på forskellige medieplatforme. Centrale funktioner i Pinkfloor er (a) internationalt salg og strategisk markedsforståelse på tværs af brancher, (b) innovativ produktudvikling på tværs af medier inden for samme brand og (c) klassisk talent inden for specifikke kreative områder. Pinkfloor efterspørger medarbejdere med forståelse for flere medier - kreativt og forretningsmæssigt - og fleksibel indstilling til at arbejde på flere platforme som multitaskere. Se mere på Hvordan ser det kreative potentiale ud i Danmark? I en opgørelse over Europas muligheder i den kreative økonomi fra februar 2004 arbejder 21 pct. af den danske arbejdsstyrke i kreative stillinger. Det fremgår desuden, at Danmark har oplevet den 4. største gennemsnitlige årlige stigning siden 1995 efter Irland, Holland og Sverige. Hertil kommer, at de offentlige investeringer i kulturliv traditionelt har været høje i Danmark. 6 Den danske udfordring bliver dermed at få bragt disse kreative styrkepositioner i spil i forbindelse med den højteknologiske udvikling. Med vores styrke inden for befolkningens anvendelse af informationsteknologi har vi desuden gode muligheder for at gå forrest med afprøvningen af nye innovative og kreative teknologiske oplevelsesprodukter. I dag beskæftiger Danmark personer i oplevelsesindustrien, hvilket indbringer os en 9. plads på oplevelsesøkonomiens Top 10, se faktaboks 2. Der er dog langt op til europæiske topscorere som Storbritannien og Sverige, hvor personer er beskæftiget i oplevelsesvirksomhederne.

8 Faktaboks 2: Oplevelsesøkonomiens Top 10 (målt som andel af den samlede beskæftigelse) 1. USA 6. Sverige 2. Storbritannien 7. Grækenland 3. Tyskland 8. Belgien 4. Italien 9. Danmark 5. Holland 10. Finland Kilde: EU Kommissionen og UNESCO Vi får ikke skabt innovation og dynamik i hverken det danske uddannelsessystem eller i oplevelsesvirksomhederne, hvis vi ikke formår at bringe nye kompetencer sammen på tværs af fagområder, institutioner og ressortområder. Arbejdsgruppen finder det derfor afgørende, at universiteterne og de kreative, kunstneriske institutioner på Kulturministeriets område intensiverer samarbejdet og indgår et strategisk partnerskab om at udvikle et uddannelsesprogram, der ruster Danmark til oplevelsesøkonomien. 7

9 3. Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelsesindustrien kan ikke bryste sig af en autoritativ definition af, hvad der konstituerer oplevelsesøkonomi. Det interessante ved oplevelsesøkonomi er imidlertid netop det forhold, at det er et kalejdoskopisk fænomen, der er uhyre svært at få hold på. Hvis der skal gøres et forsøg på at sætte oplevelsesøkonomi på kort formel, kan oplevelsessektoren beskrives som en mangfoldighed af sektorer, brancher og fagområder, der i kombination er det kommercielle udtryk for merkantil, kulturel og kunstnerisk virksomhed, og hvis personlige udtryk spænder fra kulturproducenten til servicemedarbejderen og fra den udøvende kunstner til event manageren. Det særlige kendetegn ved oplevelsesøkonomien frem for tidligere økonomiske logikker er, at kunden - forbrugeren - er i fokus. Det lyder måske ikke nyt, men i modsætning til f.eks. industrisamfundet er det kunden, der definerer produktets værdi målt på graden af oplevelse. Oplevelsesvirksomhederne er altså for alvor i forbrugerens vold. Oplevelsesøkonomien har ikke klare grænser, men tager udgangspunkt i offentlige og private virksomheder og organisationer, der som hovedaktivitet beskæftiger sig med både design og kultur/kunst (f.eks. film, teater, musik, dans) samt turisme, sport, spil/multimedier og story-telling/ branding. 8 Faktaboks 3: ipod your BMW PC-producenten Apple har indgået samarbejde med bilproducenten BMW, så BMW-ejere fremover også kan høre musik fra deres ipod via bilens musikanlæg. Hermed forenes to unikke oplevelser i én: Køreglæde med musikglæde. Som producenterne selv formulerer det: Experience. Anyone who has driven a BMW, or plugged into an ipod, knows the pleasure that comes from experiencing the perfect marriage of design and technology. Now you can merge your driving and listening pleasures into one seamless sonic experience. What could be better? Se mere på

10 Oplevelsesøkonomi handler dermed om de processer og produkter, der skaber oplevelser og identitet for kunden. Ud fra en branchetilgang handler oplevelsesøkonomi i første omgang om de brancher, der har oplevelser som primært produkt, men også om de brancher, der integrerer oplevelser i produkter og serviceydelser. Arbejdsgruppen har af praktiske grunde valgt at fokusere på de brancher, der har oplevelser som deres primære produkt, se faktaboks 4. Faktaboks 4: Primære og sekundære producenter af oplevelser Primære producenter: Sekundære producenter: Mode Telekommunikation Billedkunst Finanssektoren Musik Bolig og boligindretning Turisme Persontransport Radio/TV Fødevareindustrien Forlagsvirksomhed Sundhedssektoren Legetøj/forlystelser Produktion af transportmidler Sportsbranchen Medicinalindustrien Arkitektur Property development Design Offentlig planlægning Film/video Rådgivningsbranchen Reklame Edutainment Event Indholdsproduktion Kulturinstitutioner Mad/måltid Software til sport og fritid Kunst (-håndværk) og antik Detailhandel 9

11 For at få en naturlig balance mellem anciennitet, størrelse og forandringspotentiale har arbejdsgruppen særligt rettet opmærksomhed mod seks overordnede brancher som led i mere indgående casestudier af uddannelsesbehovene i oplevelsesøkonomien: Design/arkitektur, sport, turisme, it/spil/indholdsproduktion, kultur samt film og musik, se figur 2. Figur 2: Arbejdsgruppens casestudier af uddannelsesbehov i oplevelsesøkonomi Case 1: Design/ arkitektur Case 2: Sport Case 3: Turisme Case 5: Kultur Case 6: Film og musik Case 14: It, spil og indholdsproduktion Uddannelsesbehov i oplevelsesøkonomien Kompetencerne er i en vis udstrækning dækket af eksisterende uddannelsesmoduler, hvorfor det er kombinationen af nøglekompetencerne i én og samme person, der er udfordringen. Det understøttes af en brancheundersøgelse af Rambøll Management, der påpeger, at de bløde kandidater mangler forretningsforståelse, mens de hårde kandidater omvendt mangler kreative kompetencer Arbejdsgruppen har på baggrund af en rekvireret brancheundersøgelse fra Rambøll Management defineret oplevelsesøkonomi på baggrund af en branchetypologi.

12 4. Behovet for nye kompetencer til oplevelsesøkonomien I dag er der en række fag, moduler og uddannelseselementer, som mere eller mindre direkte retter sig mod oplevelsesøkonomien. På forskningssiden er der tværgående samarbejder af vekslende formel eller uformel karakter mellem danske og internationale universiteter, men som det vil fremgå af afsnit 4.3, afspejler udbuddet på uddannelsessiden imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang, at oplevelsesindustrien er en sektor i stadig vækst - og et erhverv, der genererer en værditilvækst på knap 62 mia. kr. om året. Arbejdsgruppen finder, at der er behov for en indsats på flere fronter: Vi har behov for at få en bedre forståelse af, hvad oplevelsesøkonomi er, hvad oplevelsesindustrien betyder for samfundsudviklingen og økonomisk vækst, samt hvilke muligheder og udfordringer vores videninstitutioner står overfor som følge af, at oplevelser bliver en stadig større konkurrenceparameter. Vi har behov for at få et samlet overblik over det eksisterende udbud af uddannelse med relevans for oplevelsesindustrien i Danmark. Vi har behov for at lære af udlandets erfaringer med at uddanne til oplevelsesindustrien, så vi ikke opfinder den dybe tallerken igen. Vi har behov for at klarlægge efterspørgslen på oplevelsesøkonomiske kompetencer. Vi har behov for at udvikle nye moduler, kurser og uddannelser med forskellige branchespecialiseringer. Vi har behov for at synliggøre og nytænke eksisterende videnklumper og moduler med relevans for oplevelsesvirksomhederne på institutioner under Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Vi har behov for at udvikle incitamenter, der sikrer fremvæksten af nye kompetencer, som udspringer af en arbejdsdeling mellem forskellige typer af videninstitutioner. Vi har behov for at udvikle rammer for nye partnerskaber, der går på tværs af fagområder, institutioner og landegrænser. Vi har behov for nye strukturer, der understøtter videnudvikling, forskning og netværksdannelse mellem centrale videnproducenter og aktører i oplevelsesindustrien. 11

13 Sat på kort form efterspørger oplevelsesvirksomhederne - hvad enten der er tale om offentlige eller private organisationer - handlekraftige tænkere og refleksive praktikere. Der er således et udækket behov for at klæde videnarbejderne på med en solid faglig-teknisk viden, der tager sit udspring i merkantile fagområder, og som sættes i spil af stærke kreative og personlige kompetencer. I faktaboks 5 giver arbejdsgruppen sit bud på de 30 kompetencer, der i forskelligt omfang og alt efter branche og øvrige rammevilkår anses for at være relevante i for offentlig og privat videnarbejde i oplevelsesøkonomien. Kompetencerne - der til en vis grad er overlappende - er grupperet på seks dimensioner og foregiver ikke at være udtømmende. Faktaboks 5: 30 kompetencer til oplevelsesøkonomien Ledelseskompetencer 1. Helhedsforståelse af kunst, kultur, teknologi og forretning 2. Projekt- og programledelse af kreative processer og menne - skelige ressourcer 3. Resultatorienteret procesledelse 4. Strategisk ledelse 5. Relationsledelse 6. International brand management Branchespecifikke ledelseskompetencer 7. Service management ( den gode gamle kundeservice ) 8. People management 9. Operations management 10. Supply chain management (ledelse af leverandør- og kunderelationer) 12

14 Personlige kompetencer 11. Coaching 12. Tværfaglige samarbejdsevner 13. Interkulturelle kompetencer 14. Interpersonelle kommunikative kompetencer Kreative kompetencer 15. Design af (fysiske/virtuelle) oplevelser 16. Konceptudvikling 17. Story-telling 18. Branding Kommercielle kompetencer 19. Brancheforståelse 20. Forretningsforståelse 21. Kundeforståelse 22. Afsætning af (fysiske/virtuelle) oplevelser 23. National og international markedsføring 24. Produkt- og konceptudvikling 25. Salg 26. Praktisk orienteret markedsanalyse 27. Innovation & iværksætteri 28. Informations- og kommunikationsteknologi Juridiske kompetencer 29. Kontraktjura 30. Intellektuel ejendomsret Skal arbejdsgruppen pege på fem nøglekompetencer, bør fremtidens uddannelser inden for oplevelsesøkonomien sikre, at kandidaterne får solid viden, indsigt og træning i forhold til helhedsforståelse - evnen til at forstå mekanismer i såvel den kreative verden som i videnøkonomien 13

15 14 forretningsforståelse - evnen til at skabe synergi mellem og forretning af oplevelser, kunst og kultur tvær- og flerfagligt samspil - evnen til at overskride egne faglige grænser for at samarbejde med andre faggrupper samt håndtere egen faglighed i forskellige sammenhænge (kontekstuafhængighed) projekt- og designledelse af kreative processer og menneskelige ressourcer - evnen til projektudvikling, projekt-facilitering, konceptledelse og programledelse (ledelse af flere projektledere) integrationskompetence - evnen til at integrere styrker fra forskellige områder og skabe nye koncepter, services, udnytte synergier etc.

16 5. Eksisterende uddannelser i oplevelsesøkonomi Der er i dag en mindre underskov af danske uddannelser, der i varierende omfang adresserer oplevelsesøkonomien. 4 En gennemgang af det eksisterende udbud viser, at universiteterne har udviklet uddannelser, som har tyngdepunkter inden for turisme, kultur, design, it og computerspil. Internationalt er udbuddet af oplevelsesøkonomiske uddannelser betydeligt større. 5 Især engelske og amerikanske universiteter sætter dagsordenen på uddannelsesfronten. Som eksempler på best practice har arbejdsgruppen studeret uddannelser fra Columbia College, Chicago (The Arts, Entertainment and Media Management Department), USA City University, London (Department of Cultural Policy and Management), Storbritannien School of Engineering og School of Humanities, Stanford University, San Francisco (Joint Program in Design), USA Vlerick Leuven Gent Management School, Leuven, Belgien The University of Sheffield Management School, Sheffield, Storbritannien Fællesnævnerne for de internationale uddannelser er, at ledelse (management) vægtes forholdsvis højt at branchemæssige forhold vægtes mindre højt at der oftest uddannes på kandidatniveau (d.v.s. der sker en specialisering i oplevelsesøkonomi på kandidatniveau som overbygning på en (vilkårlig) bacheloruddannelse) Eksemplerne fra det internationale udbud har således et stærkt kommercielt fokus - management står centralt for uddannelserne. Der ses et fravær af tværsektorielle tilgange, hvor der stilles skarpt på udviklingen på tværs af brancher. Fokus er med andre ord atomiseret og brancheopdelt. 4 Bilag 4 til arbejdsgruppens hovedrapport giver en oversigt over danske universitetsuddannelser inden for oplevelsesøkonomien. Oversigten er udarbejdet med bidrag fra universiteterne, men foregiver ikke at være udtømmende. Bilag 5 til hovedrapporten giver en udførlig beskrivelse Kulturministeriets institutioners kreative og kunstneriske uddannelser. Se link på Videnskabsministeriets hjemmeside: 5 Bilag 6 til arbejdsgruppens hovedrapport giver et overblik over udvalgte internationale uddannelser i oplevelsesøkonomi. Uddannelserne er udvalgt på baggrund af internationale rankings af især business schools. 15

17 Faktaboks 6: Oplevelsesøkonomi på svensk Handelshøjskolen i Kalmar udbyder et fag i oplevelsesøkonomi under overskriften Cultural economy: Experiences and creativity. Kurset udgør 15 ECTS-point svarende til et halvt semesters undervisning. Kurset kan tages som led i enten en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og har et tværfagligt indhold med fokus på samspillet mellem kultur og økonomi, herunder clusteropbygning, netværksteori, varemærker, identitet, myter, infrastruktur, image og markedsføring. Se mere på I Europa er Storbritannien langt fremme med udvikling af en uddannelsesmæssig infrastruktur for oplevelsesøkonomien - sammen med Holland, der har fundet en niche inden for turismeuddannelse. I disse to lande er turismeerhvervet i samfundsøkonomisk betydning og beskaffenhed meget sammenligneligt med Danmarks, men samtidig tilbyder hele 15 britiske og fem hollandske universiteter turismeuddannelser - lige fra diplomeksaminer over master- til ph.d.-uddannelser. I Holland har Nationale Hogeschool voor Toerism en Verkeer i Breda ca studerende på service- og turismeuddannelser. Til sammenligning har RUC tilsammen omkring fuldtidsstuderende på bachelor- og kandidatuddannelser. 16 Eksemplerne på det eksisterende internationale udbud af uddannelser inden for oplevelsesøkonomi viser desuden, at universiteterne i mange tilfælde har etableret alumneforeninger for deres tidligere studerende, der derved kan skabe faglige communities centreret om oplevelsesindustrien. Alumneforeninger har været velkendte på udenlandske universiteter i mange år - især de angelsaksiske. Eksempelvis er Harvard Univer sity s alumni association etableret tilbage i I Danmark er fænomenet relativt nyt - i dag er der etableret alumneforeninger på bl.a. IT-Universitetet i København (stiftet 2002), Danmarks Tekniske Universitet (stiftet 2004), Handelshøjskolen i Århus (stiftet 2002) og Handelshøjskolen i København (stiftet 2004). De amerikanske universiteter har i en årrække brugt alumneforeninger i den strategiske planlægning og markedsføring

18 for at tiltrække private donationer, legater, sponsorships m.v., ligesom alumnerne bruges som goodwill ambassadører over for omverdenen. Formålet med alumneforeninger er at etablere et varigt partnerskab mellem universitet og dimittender. Set med nationale briller synes de danske universiteter at have en konkurrencefordel sammen med Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner, hvis de griber muligheden for at integrere både discipliner og branchespecialiseringer. Hvis man kan tale om en dansk kompetenceniche, bør den findes i en målrettet satsning på at opdyrke tvær- og flerfaglige uddannelsesprofiler hos de studerende, der formår at skabe synergi mellem det kreative og det merkantile. Den danske tradition for moderne undervisningsformer og progressive pædagogiske læringskoncepter vil også kunne understøtte en dansk kompetence-niche, men det kræver et opgør med vante forestillinger. 17

19 6. Videnpakke til oplevelsesøkonomien Der er et udtalt behov for at understøtte den igangværende udvikling gennem et mere systematisk udbud af uddannelser med et oplevelsesøkonomisk fokus. Første skridt på vejen er at samordne de mange uddannelsesinitiativer på området og koordinere uddannelsesudviklingen på tværs af videninstitutionerne, så der ikke opbygges dobbeltkompetencer rundt om i landet. Videninstitutionerne bør trække på samme hammel og sikre samarbejde og fremdrift om at udvikle nye kompetenceprogrammer til oplevelsesindustrien. De pædagogiske modeller i uddannelserne bør styrkes, så de studerende rustes med faglige og personlige kompetencer, der kan befrugte koblingen af art and business. Det er tilsvarende afgørende, at der udvikles et tæt samspil mellem uddannelserne på den ene side og oplevelsesvirksomhederne på den anden. Endelig er det centralt, at hele det videngrundlag, som de nye uddannelser skal hvile på, til stadighed udvikles. Der er med andre ord behov for at styrke den forskningsmæssige indsats og de eksisterende samarbejdsrelationer mellem danske og internationale aktører inden for forskning og uddannelse. I det følgende redegøres for de tiltag, som arbejdsgruppen finder er nødvendige for at klæde de danske universitetsuddannelser på som leverandør af højtuddannet arbejdskraft til et erhvervsliv, hvor en stadig større del af værdiskabelsen kommer fra kommercialisering af oplevelser. Anbefalingerne udgør tilsammen en videnpakke i oplevelsesøkonomi, der hviler på tre ben: Behovet for ny forskning, nye uddannelser og pædagogisk nytænkning. Samtidig er det afgørende, at nytænkningen realiseres gennem nye former for netværkssamarbejde og partnerskaber. Indsatsområde I: forskningsløft, uddannelseskoordinering og samspil januar 2006 bør der etableres et center for oplevelsesøkonomi med deltagelse af videninstitutioner og aftagere fra oplevelsesindustrien. Centret bør rumme en forskningsenhed, en uddannelsesenhed og en rådgivningsenhed, der koordinerer et nyt forsknings- og uddannelsesprogram i tæt samspil med oplevelsesindustrien Et nyt center for oplevelsesøkonomi bør udvikle modeller for in-

20 ternationalt samarbejde om uddannelse og forskning til oplevelsesø kono mien, hvor danske og udenlandske universiteter og kreative, kunstneriske videninstitutioner udbyder uddannelse på tværs af fag, ressortområder og landegrænser. Faktaboks 7: Mulige forskningstemaer for et Center for Oplevelsesøkonomi Eksperimenter og metoder til afdækning af kundebehov. Principper for prissætning af oplevelser. Metoder til forecasting af efterspørgslen efter oplevelsesprodukter inden for forskellige målgrupper. Metoder til produktudvikling og design af oplevelsesprodukter på baggrund af brugerforventninger og -behov, herunder metoder til customization og individualisering. Udvikling af principper for organisering og brug af incitamenter til fremme af den kreative proces. Risikovurdering og værdiansættelse af oplevelsesprodukter i forskellige faser af udviklingsprocessen, herunder principper for juridisk sikring og merkantil forhandling af kunstneriske rettigheder til koncepter og indhold af oplevelsesprodukter. Udvikling af optimale forretningsmodeller for oplevelsesindustrien, herunder arbejdsdeling mellem idéskaber, konceptudvikler, producent, distributør, markedsfører og sælger af oplevelsesprodukter. Ledelse af projekter, kreative teams og stjerner. Økonomiske analyser af samfundsmæssige og branchespecifikke effekter af oplevelsesøkonomien, herunder cost-benefit analyser af nye oplevelsesmæssige initiativer (OL, VM, America s Cup, forlystelsesparker, turisme). Case studier af succesfulde oplevelsesorganisationer (Experimentarium, Louisiana, sportsarenaer, forlystelsesparker). Ud over en merkantil basis er det forventningen at Center for Oplevelsesøkonomi inddrager kompetencer inden for de kunstneriske, humanistiske, tekniske fagområder, bl.a. design, litteratur, sprog og kultur. 19

21 3. Universiteterne bør etablere inkubatormiljøer for studerende, startups med udspring fra universiteter samt andre virksomheder og organisationer, der har oplevelsesøkonomi som forretningsområde. Indsatsområde II: nye uddannelser i oplevelsesøkonomi 4. Videnskabsministeriet bør tage initiativ til, at der udvikles en generel bacheloruddannelse i oplevelsesøkonomi med fire branchespecifikke spor inden for service management, event management, design management og media management. Figur 3: Strukturel opbygning af bacheloruddannelserne Basisår i oplevelsesøkonomi Branchespor 1 Branchespor 2 Branchespor 3 Branchespor 4 Turisme Hotel Restaurant Sport Events Forlystelser Teater Møde Industriel design Film Litteratur Multimedier Spil Digital indholdsproduktion 5. Videnskabsministeriet bør tage initiativ til, at der udvikles to typer af kandidatuddannelser med fokus på hhv. brancher og ledelse i oplevelsesøkonomien. 20

22 Figur 4: Strukturel opbygning af kandidatuddannelserne Type I: Branchespecialisering Spor 1: Turisme, hotel og restaurant Spor 2: Sport, events, forlystelser og teater Spor 3: Mode og industriel design Spor 4: Film og tv, litteratur, multimedier, spil og digital indholdsproduktion Type II: Ledelsesspecialisering Spor 1: Ledelse af kreative industrier Spor 2: Hospitality management Spor 3: Innovation and entrepreneurship management 6. Universiteterne og institutionerne under Kulturministeriet bør udvikle kurser, der stilles til rådighed for de uddannelser, som ikke besidder oplevelsesøkonomiske kernekompetencer inden for hhv. de merkantile og kunstneriske fagområder. 7. Universiteterne bør sammen med institutionerne under Kulturministeriet og private kursusudbydere udvikle korterevarende efter- og videreuddannelsesforløb. 8. Universiteterne bør udnytte de eksisterende muligheder for at optage personer med studierelevant erfaring fra oplevelsesindustrien til master- og kandidatuddannelser på baggrund af en individuel vurdering. Universiteterne bør udvikle suppleringsforløb for de ansøgere, der ikke umiddelbart opfylder de fagspecifikke krav til optagelse på bachelor- og kandidatuddannelserne. 21

23 Indsatsområde III: pædagogisk og faglig nytænkning 9. Universiteterne bør udvikle nye pædagogiske modeller for at styrke de studerendes innovative, personlige og kreative kompetencer. 10. De merkantile universitetsuddannelser bør opdatere pensum, caseapparat og pædagogiske læringskoncepter, så undervisningen afspejler den forskydning fra produkt til oplevelse, som oplevelsesøkonomien indebærer. 11. Det bør være obligatorisk, at universiteterne opbygger såvel aftagerpaneler som alumneforeninger, der kan bidrage til uddannelsernes fornyelse og relevans for oplevelsesindustrien. 22

24 7. På vej mod oplevelsesøkonomiens Champions League? Hvis vi skal realisere potentialet i det danske universitets- og forskningssystem og skabe bedre sammenhæng mellem aftagernes efterspørgsel på kreativ arbejdskraft og kandidaternes kompetenceprofil, er det ikke nok, at universiteterne og de kreative, kunstneriske institutioner under Kulturministeriet gør fælles sag. Der er mere end 30 forsknings- og uddannelsesinstitutioner under Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, som i varierende grad er relevante samarbejdspartnere i forhold til at udbyde et nyt uddannelsesprogram i oplevelsesøkonomi. Et nyt Center for Oplevelsesøkonomi bør placeres ved et merkantilt universitetsmiljø, der fungerer som koordinator og knudepunkt for aktiviteterne med de øvrige deltagende institutioner som underleverandører af fagmoduler, lærerkræfter, viden, netværk etc. alt efter deres faglige spidskompetencer. Samarbejdet bør være fleksibelt og dynamisk. De deltagende institutioner kan bidrage i varierende omfang og er dermed mere eller mindre tæt knyttet til værtsinstitutionen. Det er afgørende for projektets succes, at Videnskabsministeriet formulerer nogle klare og objektive kriterier for samarbejde, der kan danne grundlag for valg af en - eventuelt flere - samarbejdsmodeller. Arbejdsgruppen finder det centralt for gearingen af det danske uddannelsessystem og dansk erhvervsliv til den oplevelsesøkonomiske virkelighed, at der tilvejebringes en ambitiøs og målrettet økonomisk saltvandsindsprøjtning. En ny og markant økonomisk prioritering af oplevelsesøkonomien bør ikke overlades til de årlige finanslovsforhandlinger - hertil er projektet for vigtigt for samfundsudviklingen. Den økonomiske satsning bør tilvejebringes via en fondskonstruktion e.l., der kan fungere uafhængig af politiske interesser og sikre udviklingen af en langsigtet dansk strategi for, hvordan vi høster gevinsterne i oplevelsesøkonomien. 23

25 Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien

Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien

Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien ARBEJDSGRUPPEN VEDR. OPLEVELSESØKONOMI Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien Rapport til Videnskabsministeriet fra Arbejdsgruppen vedr.

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Nye analyser og fremtidige behov

Nye analyser og fremtidige behov Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Hvad er de kreative erhverv?

Hvad er de kreative erhverv? Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Vækst og innovation De kreative erhverv som vækstmotor i Danmark

Vækst og innovation De kreative erhverv som vækstmotor i Danmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 32 Offentligt Vækst og innovation De kreative erhverv som vækstmotor i Danmark Resumé Der er omkring 85.000 ansatte inden for kreative erhverv

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Indhold Bachelorbeskrivelsen (Full Degree Undergraduate)... 3... 3... 3 Fagligt indhold... 3 Kombinations- & kandidatmuligheder...

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI ØKONOMI ADMINISTRATIONSØKONOM FINANSØKONOM LOGISTIKØKONOM ADGANGSKRAV: Gymnasial uddannelse Uddannelse inden for hvordan samarbejdet mellem borger og forvaltninger samt kunder og virksomheder fungerer.

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

- jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00. Oplevelsesøkonomi

- jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00. Oplevelsesøkonomi - jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Oplevelsesøkonomi Notatet beskriver med udgangspunkt i Erhvervs- og byggestyrelsens undersøgelse af oplevelsesøkonomien 10 centrale

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere