Beredskabsplan for. Senest rettet den Side 1 af 24

Transkript

1 Oversigt over indsatsplaner...2 FORORD Anvendelse, formål og lovgrundlag Anvendelse:...4 Særlige forholdsregler i en beredskabssituation Formålet: Lovgrundlaget Det Kommunale redningsberedskab Det sociale område Energiforsyningen Transport og kollektiv trafik Telekommunikation IT Beskrivelse af Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning Kommunens topografi Bebyggelsens art Befolkningens fordeling El Vand Fjernvarme Naturgas Kloak / Rensningsanlæg Affaldshåndtering Risiko- og sårbarhedsanalyse Lokale risikomomenter Risikomomenter i nabokommuner Risikomomenter ved infrastrukturen Vejnettet Jernbanenettet Skibstrafikken Flytrafikken Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision Planens administrativ godkendelse Planens politisk godkendelse Planens revision Indsatsplanerne Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder Kommuneplanen og andre kommunale planer Politimesteren i politikreds 42 Århus Den civile sektors beredskab Det statslige regionale redningsberedskab Amtskommunen Øvrige myndigheder Særlige instrukser, aftaler og oversigter mv Ledelse og samarbejde Beredskabsniveau I Beredskabsniveau II Definitioner i forbindelse med beredskabsniveauer Information og kommunikation Anvendelige kommunikationsmidler Sikring af telefon og telefax Radionet Ordonnans og kurertjeneste Generel alarmering Fremgangsmåde ved alarmering Rettelsesskema Senest rettet den Side 1 af 24

2 Oversigt over indsatsplaner. 1. Plan for alarmering af frivillige 2. Plan for alarmering af nøglepersoner 3. Plan for brandslukning 4. Plan for børnepasning i ekstraordinære situationer 5. Plan for evakuering 6. Plan for håndtering af affald 7. Plan for indkvartering og forplejning 8. Plan for indsats ved forsyningssvigt eller vandforurening 9. Plan for indsats ved kloak- og renseanlæg 10. Plan for indsats ved miljøuheld 11. Plan for indsats ved store snemængder 12. Plan for indsats ved naturkatastrofer 13. Plan for indsats ved strømsvigt 14. Plan for indsats ved svigtende varmeforsyning 15. Plan for indsats ved udslip af et biologisk eller kemisk stof 16. Plan for kommunikation 17. Plan for nødtransport 18. Plan for nødslagtning af dyr 19. Plan for skoler, der i en ekstraordinær situation skal kunne øge elevtallet 20. Plan for udbringning af mad i ekstraordinære situationer 21. Plan for ulykker på Århus havn ( 5 delplaner ) 1) Brand - 2) Ulykker/ uheld - 3) Strømsvigt - 4) Olieforurening - 5) Terrorangreb 22. Plan i forbindelse med terrorvirksomhed 23. Sikring af It-kommunikation og fælles tjenester ( 2 delplaner ) 1) ÅrhusNettet - 2) Fælles It-tjenester Senest rettet den Side 2 af 24

3 FORORD. Beredskabsplanen for er den samlede beredskabsplan for magistratsafdelingerne samt Århus Havn. Beredskabsplan afløser beredskabsplan Planens formål er at sikre en samordnet indsats i en ekstraordinær situation, f.eks. en større ulykke eller katastrofe, som involverer flere afdelinger, og som kræver ekstra ressourcer - hvorfor planen skal kunne anvendes som et praktisk og funktionelt stykke værktøj, således, at der kan ydes en forsvarlig indsats. Som udgangspunkt tager planen højde for de hændelser, der mere eller mindre uvarslet kan indtræffe i hverdagen, f.eks. brande, trafikulykker, strømsvigt, sammenstyrtninger og miljøulykker m.v. Planen beskriver også hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser, i situationer hvor et vist varsel er sandsynligt f.eks. isvintre, orkaner, epidemier, forstyrrelser af forsyningssikkerheden, fødevaremangel og i værste tilfælde - krigshandlinger. Beredskabsplanen er opdelt i 3 niveauer, hvor kommunens hovedplan udgør niveau I. Magistratsafdelingernes delplaner (indsatsplaner) udgør niveau II. Planer for de enkelte institutioner (detailplaner/bilag) udgør niveau III. Magistratsafdelingerne / Århus Havn er ansvarlige for egne indsatsplaner. Magistratens 2. afdeling (Brandvæsenet) har forestået samordningen af planen og koordineringen med andre myndigheders tilsvarende planer. Beredskabsplan forelægges Byrådet til godkendelse i efteråret 2005 og træder i kraft den 1. januar Planen vil blive justeret i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, og forelægges Byrådet til godkendelse, mindst én gang i hver valgperiode. Poul B. Skou / Jakob Andersen Senest rettet den Side 3 af 24

4 1.0 Anvendelse, formål og lovgrundlag 1.1 Anvendelse: Beredskabsplanen anvendes af den samlede kommunale forvaltning ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i daglige - som i ekstraordinære situationer. Beredskabsplanlægning er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning bør indgå i daglige arbejdsrutiner på alle niveauer. Den samlede beredskabsplan fungerer på baggrund af et antal detailberedskabsplaner, som forvaltninger, områder, afdelinger, skoler og institutioner m.fl. selv har udarbejdet og kontinuerligt holder opdateret. Disse detailberedskabsplaner er ikke indsat i denne plan, men opbevares, der hvor de påtænkes at skulle anvendes. I bilagsdelen er en oversigt over de udarbejdede detailplaner. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation De beredskabsopgaver, der skal løses vil være beskrevet under planerne for de specielle indsatssituationer. I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer/-ledere m.fl. gennemgå de aktuelle bilag, som de er ansvarlige for udarbejdelsen af. I forbindelse med gennemgangen, iværksættes den fornødne orientering, instruktion, uddannelse og træning af personalet. Der foretages en registrering vedrørende de til rådighed værende kommunale og privatejede materielle ressourcer. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. 1.2 Formålet: Beredskabsplanens hovedformål er: at sikre kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer. at kunne iværksætte en alarmering såvel intern som ekstern. at kunne starte en indsats for at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger. at skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de til rådighed værende ressourcer. at være til rådighed for stabsniveauet. at kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver Senest rettet den Side 4 af 24

5 1.3 Lovgrundlaget Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er : Beredskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 137, af ). Lov om beskyttelsesrum (Lovbekendtgørelse nr. 732, af ). Det kommunale beredskabs opgaver i henhold til beredskabsloven er følgende: 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 12. stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. 25. stk. 2. Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens beredskab. Planen skal vedtages af amtsrådet i et møde. 25. stk. 3. De planer der er nævnt i stk. 1. og 2, skal revideres i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver valgperiode. 25. stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. De væsentlige opgaver i henhold til lov om beskyttelsesrum er følgende: 1. Kommunalbestyrelsen varetager opførelsen, vedligeholdelse, drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum. 4 Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger - med visse undtagelser. 1.4 Det Kommunale redningsberedskab Hører under kommunalbestyrelsen, der har nedsat en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Jf. Beredskabsloven 12 stk.1 skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigs-handlinger. Senest rettet den Side 5 af 24

6 Ifølge 12 stk. 2 er kommunen endvidere pålagt, at kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Ligeledes jf. lovens 12 stk. 1 skal også kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte i et antal svarende til 5 % af kommunens samlede indbyggerantal, som i 2009 forventes at være : hvilket svarer til personer. Følgende planer er aktuelle for redningsberedskabet: Planer for særligt udpegede virksomheder *) Diverse mødeplaner mv., udarbejdet for de særligt udpegede virksomheder *) Oversigt over Redningsberedskabs bemanding og materiel Oversigt over beskyttelsesrum. *) Opbevares i brandvæsnets vagtcentral. Sundhedsberedskabet Vejledning for planlægning af sundhedsberedskabet fra 1998 samt BRS håndbog fra udg. 1.5 Det sociale område Der er udarbejdet niveau 3 beredskabsplaner for samtlige institutioner. Den daglige leder er ansvarlig for, at alt personale er bekendt med disse planer, som opbevares i egen institution. Følgende niveau II planer med tilhørende bilag er aktuelle for det sociale område: Plan for udbringning af mad i ekstraordinære situationer. Plan for nødtransport. Plan for børnepasning i ekstraordinære situationer. Plan for skoler, der i en ekstraordinær situation skal kunne øge elevantallet. Plan for indsats mod strømsvigt. Plan for indsats mod svigtende varmeforsyning. 1.6 Energiforsyningen Energiforsyningen er kommunens opgave og varetages i af følgende forsyningsvirksomheder: El-forsyning: Galten Elværk NRGi Viby Elværk Brabrand Elværk Østjydsk Energi Varme-forsyning: Århus Kommunale Værker Senest rettet den Side 6 af 24

7 Vandforsyning: Århus Kommunale Værker Private vandværker i kommunens yderdistrikter Kommunen er ansvarlig for at vandforsyningen kan opretholdes under ekstraordinære forhold. Følgende niveau II planer med tilhørende bilag er aktuelle for energiforsynings-området: Planen for indsats ved vandforurening Plan for indsats ved svigtende varmeforsyning. Plan for indsats ved strømsvigt. Plan for brændstof tildeling samt en oversigt over hvilke køretøjer der skal have prioritet til brændstof i en krisesituation. Plan for kommunikation. Oversigt over kommunens vandværker og pumpestationer inkl. beredskabsplaner. 1.7 Transport og kollektiv trafik Kommunen vil søge at holde den kollektive trafik i gang længst muligt f.eks. ved i situationer med meget sne at benytte kommunens snerydningsplan. Følgende niveau II planer med tilhørende bilag er aktuelle for transport og trafik: Plan for indsats ved store snemængder. Plan for nødtransport. Plan for evakuering. Plan for kommunikation. 1.8 Telekommunikation Kommunen benytter TDC som fastnet- og mobiloperatør. 1.9 IT har etableret sit eget intranet, der dækker alle kommunens institutioner med flere. Kommunen har endvidere forbindelse til KMD samt internettet. Følgende niveau II planer med tilhørende bilag er aktuelle for IT- området: Sikring af IT-Kommunikation og fælles tjenester. Plan for indsats ved strømsvigt. Plan for kommunikation. Senest rettet den Side 7 af 24

8 2.0 Beskrivelse af Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning Kommunen afgrænses mod nord af Rønde, Rosenholm og Hinnerup kommuner, mod vest af Hammel, Galten og Hørning kommuner og mod syd af Skanderborg og Odder kommuner. Kommunens areal er på ha 469 km 2, med en udstrækning på ca. 40 km i nord-sydlig retning og ca. 20 km. i øst-vestlig retning. Senest rettet den Side 8 af 24

9 2.2. Kommunens topografi Århus kommune, som er en grøn kommune med mange skovarealer, er anlagt i ådalen omkring Århus Å's udløb i Århus bugten. Som en følge heraf, er byens centrum forholdsvis lavt beliggende, idet terrænet - undtaget dog selve ådalens forløb mod vest - stiger mod både nord, vest og syd. Et vigtigt aktiv for byen er Århus havn, som er en selvejende virksomhed, hvis styrelse hører under Århus Byråd. Havnen som er beliggende nord og øst - har for den oversøiske trafik opnået anerkendelse som international basishavn, hvorfor der på havnearealerne findes private pakhusforretninger med frilagre til told- og afgiftsfri oplægning af gods. Havnens landareal er på m 2, kajlængden er 13,5 km og den maksimale vanddybde er 14 m. Der er jernbanespor helt til kaj, og fra havnen udgår flere færgeruter. Endvidere er havnen EU grænsestation. Kommunen er et vigtigt jernbaneknudepunkt, idet den jyske længdebane henholdsvis "ender og udgår" fra Århus. Udover selve længdebanen er der forbindelse mod øst til Grenå, mod vest til Herning og Struer og mod syd til Odder. På samme måde er Århus et vigtigt knudepunkt for rutebiltrafikken, idet der herfra udgår mange lokale- såvel som landsdelsforbindelser. De landbrugsarealer, der er under traditionel dyrkning, findes tættest ved kommune-grænsen i nord, vest og sydlig retning. I området nord for byen (omkring Skæring og videre nordud), og i syd (Mariendal og Ajstrup) ligger en del sommerhuse Bebyggelsens art Bebyggelsen i cityområdet, er trods megen byfornyelse, overvejende ældre etage boligejendomme, hvoraf en stor del er opført i tiden fra omkring 1800 til Udenfor cityområdet er en del karré bebyggelser med op til 6 etager og enkelte med mere end 6 etager. I omegnsbyerne er der primært lavere parcelhusbebyggelser, og i de mindre landsbyer er bebyggelsen sjældent højere end 2 etager Befolkningens fordeling Befolkningsprognosen for kommunen frem til 2009 (på basis af opgørelsen pr. 01. juli 2004) ser således ud: Senest rettet den Side 9 af 24

10 Uddrag af Befolkningsfremskrivning for Århus, Den aldersmæssige fordeling af kommunens borgere, fremgår af oversigten. 2.5 El Kommunen har forskellige leverandører af strøm, efterfølgende ses en liste over leverandørerne: NRGi Galten Elværk Viby Elværk Brabrand El-selskab Østjydsk Energi 2.6 Vand Drikkevandsforsyningen til den største del af kommunens husstande sker fra Århus Kommunale Værker. De husstande der ikke får leveret drikkevand herfra er tilsluttet private almene vandværker eller egne boringer. 2.7 Fjernvarme Udover den kommunale varmeforsyning findes der i kommunen følgende private fjernvarmeværker i: Løgten Skødstrup Lystrup Vejlby Rundhøj-området Senest rettet den Side 10 af 24

11 Tranbjerg Malling 2.8 Naturgas Selskabet Naturgas Midt- Nord forsyner pt. Ikke Århus kommune med naturgas til opvarmning. I det nord-østlige hjørne af kommunen løber gassen igennem kommunen. Nærmeste målestation (som vagthavende indsatsleder evt. skal betjene) ligger på Bølvadsvej i Hinnerup kommune. 2.9 Kloak / Rensningsanlæg I kommunen findes 14 rensningsanlæg. Der foregår løbende forbedringer og udskiftning af kloakledningsnettet Affaldshåndtering Indsamling og håndtering af privat affald sker på foranstaltning af Århus Kommunale Værker, som har overdraget opgaven til en række private firmaer. I kommunen er placeret en række genbrugsstationer, hvor de fleste former for affald kan afleveres. Endvidere drives forskellige steder i kommunen anlæg, hvor fx haveaffald komposteres og byggeaffald bliver sorteret. Endelig findes en modtagestation for farligt affald. Senest rettet den Side 11 af 24

12 3.0 Risiko- og sårbarhedsanalyse. 3.1 Lokale risikomomenter Naturgas gennem den nord-vestlige del af kommunen (Måle- og reguleringsstation i Hinnerup kommune jf. pkt. 2.8) Flere jernbanebroer i kommunen kan tænkes at være af betydning for militære operationer, hvilket kunne medføre, at de ødelægges. I kommunen findes flere steder store områder med løvskove hvorfor en større brandspredning, under normale forhold, ikke skønnes sandsynlig. På oliehavnen findes større tankanlæg med olieprodukter. Anlæggene er underkastet regelmæssige efter- og tilsyn, og ligger isoleret på havnearealet. Et spild herfra vil blive indenfor et begrænset område, hvor det vil være muligt at opsamle det uden større miljømæssige omkostninger, medmindre spildet er så stort, at det løber ud i havnebassinet. Transport af farligt gods fra jernbanen eller motorvejen til henholdsvis havn eller fabrik, medfører en forøget risiko. For at minimere denne risiko, foregår visse transporter ad specielt udpegede tvangsruter, som leder det farlige gods ad den sikrest mulige rute igennem byområderne. Søværnets Operative Kommando er den eneste militære installation i kommunen. Dette betyder, at kun installationerne i sydhavnen og i skovene syd for byen udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Virksomheder i kommunen, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko, er kategoriseret kolonne I, kolonne II eller kolonne III (jf. Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer ). Brandvæsnets vagtcentral har en liste over disse virksomheder. 3.2 Risikomomenter i nabokommuner I Midtdjurs Kommune, ved Tirstrup ligger Århus Lufthavn A/S, tæt ved hovedvej A15. Lufthavnen ejes af Ebeltoft, Grenå, Randers og Århus kommuner samt Århus Amt. Der er flere indenrigs- såvel som udenrigsruter fra Århus Lufthavn A/S. 3.3 Risikomomenter ved infrastrukturen I forbindelse med kraftig snefygning kan motorvejen (nord/syd-gående) lukkes af sne, og trafikanter risikerer at sne inde i bilerne. Ved kraftige storme vil der være risiko for, at træer vælter ned over jernbanelegemet og spærrer for togdriften. Tilsvarende kan veje der går gennem skovarealer, eller områder med mange træer, spærres. Jernbanen er specielt sårbar ved broerne over Marselis Boulevard/Åhavevej og Åby Ringvej, hvor jernbanen er ført over vejbanen. Højvande i forbindelse med kraftige storme fra Øst kan betyde oversvømmelser i dele af Egå og Risskov området. Senest rettet den Side 12 af 24

13 3.4 Vejnettet Igennem kommunen går den nord-sydgående motorvej E45 Alternative veje for E45 er: 1. Rute 511, der løber længst mod øst og dermed tættest på E Rute 457, der er placeret ca. midt mellem Århus og Silkeborg. 3. Ringvejen eller Ringgaden i udkanten af Århus. 3.5 Jernbanenettet I kommunen løber følgende jernbanestrækninger: 1. Del af den jyske længdebane, som er hovedforbindelsen gennem Jylland. 2. Forbindelsen mod vest (Herning, Skjern og Struer mm.). 3. Grenå-banen, som følger havnearealerne et stykke vej. 4. Odder-banen. 3.6 Skibstrafikken På havnen findes anlæg med vanddybder på op til 14 m. I den nord-vestlige del findes også en fiskeri- og lystbådehavn med en dybde på max. 5 m. Fra færgeterminalen sejler bl.a. Mols-Linien og Scandlines Balticum Seaways 3.7 Flytrafikken På den civile del af lufthavnen er der en del rute- og charterflyvning med passagerfly på op til 190 passager. Den militære lufthavn anvendes p.t. kun til øvelsesflyvning. Senest rettet den Side 13 af 24

14 4.0 Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision. Beredskabsplanen er opbygget med en (Niveau 1), hvori der gives en generel orientering samt en række fælles informationer. Herudover findes en række indsatsplaner (Niveau 2). Under denne overskrift er indsat hændelsesorienterede indsatsplaner for håndtering af specifikke hændelser, der kan indtræffe som uvarslede hændelser i hverdagen, eller hændelser hvor der gives et vist varsel. Som supplement hertil findes Niveau 3, som består af detailplaner og/ eller bilag (institutions-niveauet). Disse planer opbevares direkte ved de enkelte institutioner. Planen som helhed (niveau 1 + 2) findes både som en papirudgave og som en elektronisk udgave på kommunens Hotel-drev. 4.1 Planens administrative godkendelse Beredskabschefen har i nært samarbejde med den udpegede følgegruppe det administrative ansvar for den samlede planens udarbejdelse. Indsatsplanerne, som er udarbejdet af udpegede nøglepersoner, skal sammen med udarbejdede oversigter og instrukser samt rettelser og ændringer hertil, alle godkendes af ovennævnte. Hvor planlægningen har berøring med statslige og amtskommunale myndigheders beredskabsplanlægning, er disse myndigheder inddraget/hørt. 4.2 Planens politiske godkendelse Planen skal efterfølgende behandles af beredskabskommissionen. Forinden har planen været sendt til høring hos politimesteren, Amtet (sygehusberedskabet) og Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Efter behandling i beredskabskommissionen forelægges beredskabsplanen til endelig vedtagelse i byrådet. Efter vedtagelse skal planen if. Beredskabsloven 25 stk. 4 indsendes til Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Planen fremsendes til øvrige berørte myndigheder efter nærmere aftale. 4.3 Planens revision Planen skal jf. Beredskabsloven 25 stk. 3 revideres i det omfang, der er nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Der skal en gang årligt foretages revision af lister over nøglepersoner, adresse- og telefonlister samt andre mindre rettelser. Senest rettet den Side 14 af 24

15 4.4 Indsatsplanerne Indsatsplanerne er udarbejdet, som et hjælpeværktøj til i gangsætningsfasen ved en større ulykke eller katastrofesituation - alle situationer, hvor der skal besluttes og handles under tidspres i en stresset og unormal situation. Indsatsplanerne er opbygget som rammeplaner, der som et minimum angiver: Den ekstraordinære opgave, der skal løses Hvem der er ansvarlig for løsningen Hvilke forholdsregler der skal tages Hvilke ressourcer, der er nødvendige/eller til rådighed for løsningen af opgaverne Hvilke samarbejdspartnere o.lign. der skal kontaktes og hvordan. Senest rettet den Side 15 af 24

16 5.0 Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder 5.1 Kommuneplanen og andre kommunale planer I kommuneplanen kan der optages bestemmelser af beredskabsmæssige interesser. I lokalplaner kan anføres bemærkninger om friholdelse af arealer til beredskabsmæssige formål. 5.2 Politimesteren i politikreds 42 Århus Ved katastrofer varetager Politimesteren i Århus den koordinerende ledelse på skadestedet. Politimesteren i Århus Politikreds har i kraft af embedet som Regionspolitimester for region II udarbejdet en plan for den koordinerende stab i Politiregion II. Denne plan danner grundlag for den koordinerende indsats med de samlede indsatsstyrker ved større katastrofer i Politiregion II s område. Ved større katastrofer kan Regionspolitimesteren for region II (Politimesteren i Århus politikreds) nedsætte en koordinerende stab. Den koordinerende stabs opgaver er primært at koordinere en indsats, der breder sig over flere politikredse i regionen, og som kræver regional koordinering af de samlede indsatsstyrker. Den koordinerende stab nedsættes på politigården i Århus. I staben vil der være repræsentanter fra: Politiregionen (ledelsen) Lokalforsvarsregionen Beredskabsregionen Amterne De Kommunale Redningsberedskaber Falcks Redningskorps A/S Pressekoordinator Afhængig af opgaven kan staben suppleres med ad hoc personer De nærmere regler om samarbejde med kommunen fremgår af "Håndbog for det civile beredskab", tillæg 1 og Civilforsvarsstyrelsens "Bestemmelser for samarbejdet mellem civilforsvaret og politiet" 5.3 Den civile sektors beredskab Til at koordinere anvendelsen af samfundets ressourcer i Viborg, Ringkjøbing og Århus amter i forbindelse med større ulykker og katastrofer, nedsættes en bred sammensat stab. Denne stab ledes af chefen for politiregion II. I staben indgår på lige fod, repræsentanter fra relevante civile myndigheder m.fl. herunder kommuner, amter samt forsvaret. I staben deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvar. Opgaver af relevant betydning er beskrevet i "Håndbog for det civileberedskab". Senest rettet den Side 16 af 24

17 5.4 Det statslige regionale redningsberedskab Det daglige beredskab Beredskabsstyrelsen Midtjylland (BRSMJ) opretholder på kasernen i Herning en døgnbemandet udrykningsvagt. BRSMJ yder det kommunale redningsberedskab assistance efter de herfor gældende regler. BRSMJ har udsendt et assistancekatalog, der fortæller om det/de køretøjer og det materiel der kan rekvireres fra kasernen i Herning. Det udvidede beredskab: Ved BRSMJ kan der etableres et 48 timers og et 3 måneders beredskab. 48 timers beredskabet består at en indsatssektion (ISENH) 3 måneders beredskabet består af 15 ISENH, der udstationeres ved det kommunale redningsberedskab efter nærmere ordre. Der påregnes en ISENH pr. politikreds i region II Ved en situation hvor det udvidede beredskab iværksættes, sker den operationelle ledelse fra kasernen i Herning, hvor en Beredskabskommando for region II oprettes. Beredskabskommandoen formidler Beredskabsstyrelsens beredskabsordre, informationer og anvisninger ved redningsberedskabet til statslige myndigheder, amtskommuner og kommuner i henhold til "Civilforsvarsstyrelsens beredskabsbestemmelser" og "BRRGN II stående operationsbefaling". Kommunens meldinger og andre informationer til Beredskabsstyrelsen fremsendes normalt via BRRGN II 5.5 Amtskommunen Århus Amtskommune indgår i det fredsmæssige katastrofeberedskab og under krise/krig tillige i det civile beredskab. Århus Amt har udgivet en beredskabsplan til brug i forbindelse med større ulykker og katastrofer i fredstid samt under krise/krig. 5.6 Øvrige myndigheder Militær hjælp kan ved en større fredstidskatastrofe (f.eks. i form af bæltekøretøjer til snekatastrofer) rekvireres via politiet i Århus, der vil videresende rekvisitionen til den regionale stab. Ønsker om hjælp eller støtte fra hjemmeværnet, samt spørgsmål vedrørende militære forhold af betydning for det kommunale beredskab, rettes til Lokalforsvarsregion Midt- Nord i Ålborg. Senest rettet den Side 17 af 24

18 5.7 Særlige instrukser, aftaler og oversigter mv. Evakueringsplan for Århus Politikreds Civilforsvarets beredskabsbestemmelser Beredskabsbestemmelser for det civile beredskab i region II Totalforsvaret Region II, lokalitetsoversigt Totalforsvaret, Region II Telefonsikringsregister Håndbog for det civile beredskab Love og cirkulære (BRS) Beredskabsstyrelsens Rapporteringsplan (arbejdsudkast 97) Beredskabsstyrelsens beredskabsbestemmelser (arbejdsudkast 97) BRRGN II Stående befaling (udg. 98) Senest rettet den Side 18 af 24

19 6.0 Ledelse og samarbejde. Denne beredskabsplan sættes i kraft, når borgmesteren eller den udpegede stedfortræder i en beredskabssituation giver meddelelse herom til forvaltningscheferne. Forvaltningscheferne skal straks underrette deres forvaltninger om planens iværksættelse. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. Nedennævnte oversigter over beredskabsniveauer skal bruges til at vurdere om der skal etableres en styringsgruppe/kriseledelse til at varetage den for hændelsen nødvendige ledelse og koordination. Planen forbliver i kraft, indtil borgmesteren eller dennes stedfortræder giver meddelelse om, at den ikke længere er i kraft. 6.1 Beredskabsniveau I Iværksættes når en hændelse er sket indenfor kommunens område eller breder sig ud over flere kommuners område, har en så alvorlig karakter, - dog uden at kunne betegnes som en større ulykke eller katastrofe - at det vurderes, at der skal etableres en koordinerende styringsgruppe. Styringsgruppen vil bestå af de involverede forvaltningschefer m.fl. under ledelse af beredskabschefen. Det vil typisk være beredskabschefen eller dennes stedfortræder, der tager initiativet til at etablere beredskabsniveau I Borgmester og stadsdirektør holdes løbende orienteret om situationen. Koordinerende styringsgruppe Beredskabschef Stabskontoret Leder fra kommunalforvaltning X Ekstern rådgiver A STAB Leder fra Kommunalforvaltning Y Ekstern rådgiver B Senest rettet den Side 19 af 24

20 6.2 Beredskabsniveau II Iværksættes af formanden eller næstformanden for beredskabskommissionen ved større ulykker og katastrofer indenfor kommunens område når der kræves samarbejde, koordination og fordeling af ressourcer imellem kommunens forvaltninger samt eksterne myndigheder. Der etableres en krisestyringsstab under ledelse af Borgmesteren eller en af denne udpeget person. KRISESTYRINGSSTAB Borgmester + Magistrat Beredskabschef Stadsdirektør AD HOC : Indkaldte Faglige rådgivere Forvaltningschefer STAB Sekretariat Magistratsafd. direktører Politi Andre myndigheder I tilknytning til staben etableres der et sekretariat, der bl.a. skal føre log, formidle beslutninger og håndtere kommunikation herunder information til borgerne og pressen. Repræsentanter fra eksterne myndigheder kan indgå i kriseledelsen. 6.3 Definitioner i forbindelse med beredskabsniveauer. En katastrofe forstås som en " hændelse" der, på trods af at alle tilgængelige midler og ressourcer indsættes, ikke kan løses inden for en rimelig tid. Koordinerende styringsgruppe er det kommunale styringselement, der etableres, når beredskabsniveau I iværksættes. Styringsgruppen består af få personer, der har det hovedformål at være den koordinerende faktor i forbindelse med en beredskabshændelse. Krisestyringsstab et det kommunale styringselement, der etableres når beredskabsniveau II iværksættes. Kriseledelsen består af få personer, der har fuldmagt til at handle i overensstemmelse med den akutte situation. Senest rettet den Side 20 af 24

21 7.0 Information og kommunikation. Ved iværksættelse af beredskabsniveau II oprettes et sekretariat. Sekretariatet koordinerer alle informationer, der omhandler den aktuelle beredskabssituation. Sekretariatet udarbejder en detaljeret anvisning på, hvorledes informations- og pressetjenesten skal være internt og eksternt. Der udpeges personer til at varetage: Kontakt til pressen Brug af Internet Kontakten til eksterne myndigheder Opslag Højtalervogne Kontakt til den regionale informationstjeneste Vurdere og udarbejde husstandsomdelte meddelelser Kommunens politik vedrørende informationer er: I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den forvaltning hvor under uregelmæssigheden henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af den udpegede person, idet der dog først koordineres med sekretariatet og politiet. Informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person Interne informationer varetages at den enkelte forvaltningschef 7.1 Anvendelige kommunikationsmidler Almindelige fastnet telefon og telefax Personsøgetjenesten Mobiltelefon Radionet Internet Ordonnans- og kurertjeneste 7.2 Sikring af telefon og telefax Telefonsystemet er teknisk dimensioneret således at maksimalt 5 % af samtlige abonnenter kan ringe på samme tid. En sikret telefon betyder, at abonnenten befinder sig inden for de nævnte 5 % og vil således altid få en klartone. Får man ikke en klartone med det samme lægges røret på og løftes igen af. Abonnenter, der ikke har en sikret telefonforbindelse, vil altid kunne tilringes, men vil kun få en klartone, såfremt der er ledig kapacitet på nettet. Ved brandvæsnet opbevares en liste over personer og lokaliteter i kommunen, for hvem det er samfundsvigtigt, at de har en sikret telefon. Listen revideres en gang årligt. 7.3 Radionet Kommunen har i flere afdelinger etableret radionet, som er nærmere beskrevet under de enkeltes delplaner. Senest rettet den Side 21 af 24

22 7.4 Ordonnans og kurertjeneste Rådhuset kontaktes, betjenttjenesten forsøges videreført og vil eventuelt blive forstærket i en beredskabssituation. Der vil fra krisestyringsstaben blive udsendt direktiver for hvilke kommunikationsmidler, der skal benyttes og i hvilket omfang de bemandes, i den aktuelle situation. Senest rettet den Side 22 af 24

23 8.0 Generel alarmering. 8.1 Fremgangsmåde ved alarmering. Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral. Vagthavende indsatsleder vil reagere i henhold til den indkomne melding og iværksætte den nødvendige aktion. Bedømmer indsatslederen situationen til at være af en sådan karakter, at der skal iværksættes en af kommunens beredskabsniveauer (se under punkt 6), kontaktes vagthavende bagvagt, som træffer de nødvendige beslutninger og/ eller kontakter Beredskabschefen. Hvis bagvagten/ beredskabschefen vurderer at beredskabsniveau I eller II skal aktiveres, iværksætter den pågældende selv den nødvendige alarmering og informerer snarest muligt egen rådmand og borgmesteren eller dennes stedfortræder samt relevante fra direktørgruppen. Den praktiske del af alarmeringen sker i henhold til de enkelte forvaltningers plan for alarmering af nøglepersonel. (Se Alarmering af nøglepersoner). Ved nøglepersoner forstås ledere og andet personel, der er nødvendige for at iværksætte beredskabsforanstaltninger. Den enkelte forvaltning skal forberede gennemførelse af alarmering også i situationer, hvor telefonnettet er ude af drift. Senest rettet den Side 23 af 24

24 9.0 Rettelsesskema VEDRØRENDE AFSNIT SIDE SIDE UDSKIFTET DATO BEMÆRKNINGER KVITTERING Senest rettet den Side 24 af 24