0.0 Indholdsfortegnelse

Transkript

1 0.0 Indholdsfortegnelse 0.0 Indholdsfortegnelse... 1 Bilag... 2 Oversigt over Indsatsplaner Forord Anvendelse, lovgrundlag, formål og mål Anvendelse Lovgrundlaget Formål Mål for krisehåndtering Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision Planens opbygning (niveau I) Retningslinjer (niveau II) Institutionsplaner (niveau III) Planens udarbejdelse og administrativ godkendelse Planens politiske godkendelse Planens revision Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder Kommuneplanen og andre kommunale planer Det kommunale redningsberedskab Brandvæsenet Sundhedsberedskabet Miljøberedskabet Københavns Politi Hovedstadens Lokale Beredskabsstab Redningsberedskabet Beredskabsstyrelsen Regionen Øvrige myndigheder Beskrivelse af Kommunens beliggenhed og befolkning Bebyggelsens art Energiforsyningen Transport og kollektiv trafik Telekommunikation og IT Opsummering af risici i Hændelsestyper, risici og driftsniveau Beskrivelse af hændelsestyper Beskrivelse af risici Beskrivelse af driftsniveauer Matrix vedr. retningslinjer Ledelse og samarbejde Generelt Organisering af krisestyringen Krisestyring Aktivering og opgaver Administrativ stab Kriseledelse Samarbejde ved større hændelser Information og kommunikation Generelt Information Kommunikation Generel alarmering Rapportering og evaluering Senest rettet den Side 1 af 26

2 Bilag A. Bilag vedr. beskrivelse af risici i B. Bilag vedr. hændelsestyper, risici og beredskabsniveau Oversigt over Indsatsplaner 1. Alarmering af nøglepersoner 2. Alarmering af frivillige 3. Krisestyring 4. Børnepasning i ekstraordinære situationer 5. Kommunikation og information 6. Evakuering 7. Indkvartering og forplejning 8. Svigtende varmeforsyning 9. Svigtende gasforsyning 10. Svigtende strømforsyning 11. Svigtende vandforsyning 12. Indsats ved kloak- og renseanlæg 13. Håndtering af affald 14. Indsats ved udslip af biologisk eller kemisk stof 15. Snerydning 16. Forøgelse af elev-/børne-/beboerantallet på institutioner i ekstraordinære situationer 17. Udbringning af mad i ekstraordinære situationer Senest rettet den Side 2 af 26

3 0.1 Forord Med afsæt i Frederiksbergstrategien ønsker Kommunalbestyrelsen at Frederiksberg skal være et robust, sikkert og trygt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Et effektivt beredskab er en central del af et robust samfund. At opretholde dette er en opgave, som vi har et fælles ansvar for at løse; både borgere, erhvervsliv og myndigheder. Vi tager som kommunalbestyrelse vores del af ansvaret på os, og arbejder løbende med at øge robustheden, mindske sårbarhederne og udvikle kommunens samlede beredskab. Med denne Plan for fortsat drift for søger vi at samle og koordinere hele kommunens beredskab, så vi er i stand til at tilbyde borgere og erhvervsliv de vigtigste services i alle situationer, herunder når der sker noget ekstraordinært, f.eks. brande, trafikulykker, strømsvigt, sammenstyrtninger og miljøulykker. Planen medvirker til at sikre en samordnet indsats i ekstraordinære situationer, som involverer flere områder og afdelinger, og hvor der kræves ekstra ressourcer. I planen beskrives, hvorledes vi med afsæt i den daglige vil håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel er sandsynligt f.eks. isvintre, orkaner, epidemier, forstyrrelser af forsyningssikkerheden, fødevaremangel og i værste tilfælde - krigshandlinger. Kommunen forventes at kunne videreføre sin virksomhed under sådanne hændelser og støtte borgere og erhvervsliv. I den sammenhæng anses information og kommunikation som en meget vigtig del af arbejdet med at fastholde oplevelsen af tryghed og sikkerhed. Kommunen vil derfor anvende en række forskellige informationskanaler, som udover de offentlige medier, indbefatter kommunens hjemmeside, facebook og ikke mindst muligheden for at modtage SMS med beredskabsinformation ved at tilmelde sig kommunens SMS ordning. By- og Miljøområdet står ved Brandvæsenet for samordningen af planen og koordineringen med andre myndigheders tilsvarende planer. Planen vil blive justeret i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, og den vil blive forelagt kommunalbestyrelsen til godkendelse mindst én gang i hver valgperiode. Beredskabsplan 2013 har været forelagt kommunalbestyrelsen til godkendelse den xx. september 2013 og er trådt i kraft umiddelbart efter godkendelsen. Jørgen Glenthøj Borgmester Senest rettet den Side 3 af 26

4 1.0 Anvendelse, lovgrundlag, formål og mål 1.1 Anvendelse Plan for fortsat drift anvendes af den samlede kommunale forvaltning ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver i såvel daglige som ekstraordinære situationer. Beredskabsplanlægning er en løbende og dynamisk proces, der i størst mulig udstrækning bør indgå i daglige arbejdsrutiner på alle niveauer. Plan for fortsat drift fungerer som overordnet samlende plan for et antal delplaner (institutionsplaner) som områder og afdelinger, selv udarbejder og kontinuerligt holder opdateret. De specifikke beredskabsopgaver, der skal løses vil være beskrevet i retningslinjer for håndtering af de enkelte hændelser og understøttes af målrettede actioncards. 1.2 Lovgrundlaget Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er Beredskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 137, af med efterfølgende ændringer) hvoraf det i 25 fremgår at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde. Stk. 3. De planer der er nævnt i stk. 1. og 2, skal revideres i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. 1.3 Formål Planen for fortsat drift har til hovedformål at: sikre kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer kunne iværksætte en alarmering såvel internt som eksternt kunne starte en indsats for at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger skabe grundlag for en styret og koordineret beredskabsmæssig indsats, og en koordineret anvendelse af de til rådighed værende ressourcer være til rådighed for og kunne benyttes til krisestyring kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver Senest rettet den Side 4 af 26

5 1.4 Mål for krisehåndtering Som grundlag for kommunens krisehåndtering gælder følgende: 1. Kommunen skal som udgangspunkt med eget personale organisere sig for at kunne håndtere hændelser, varslede såvel som uvarslede, som kan medføre, at borgernes liv og sundhed udsættes for uacceptable risici, og/eller at store miljømæssige eller økonomiske værdier tabes. 2. Kommunens virksomhed skal så vidt muligt videreføres under normale former. Kommunen skal sørge for, at et efter omstændighederne acceptabelt serviceniveau kan opretholdes i prioriterede kommunale virksomheder i forbindelse med en hændelse. 3. Kommunen skal indrette sine beredskabsforberedelser i forhold til ledelse, information og koordinering mellem områder, organisationer, erhvervsliv og andre samfundsorganer/foreninger inden for kommunens geografiske område. Desuden skal beredskabsforberedelserne ske i nødvendig koordination med nabokommuner og andre tilgrænsende myndighedsområder. 4. Kommunen skal efterstræbe robusthed og sårbarhedsreducerende foranstaltninger i samfundsvigtige forsyningssystemer. 5. Der skal være fokus på, at kommunen tidligt kan give en koordineret og korrekt information og vejledning til offentligheden. Forudsætningen for at kunne indfri ovennævnte mål er at følgende krav opfyldes: Aktuelle planer for ledelse, information og krisehåndtering inden for eget område skal udarbejdes og bør øves hvert år. Dette sker inden for rammerne af kommunens samlede plan for kommunens beredskab. Planer, delegation og bemyndigelser skal altid være opdaterede og gyldige. Mindst én gang i hver valgperiode skal det over for beredskabschefen (som har ansvaret for kommunens beredskabsplan) bekræftes, at planer er ført ajour. Der skal være etableret en grundlæggende kommunikationsinfrastruktur for den overordnede kriseledelse. Retningslinjer, instrukser og actioncards skal være opdaterede og findes både i en elektronisk og i en papirversion. Nøglepersonale skal umiddelbart kunne alarmeres. Senest rettet den Side 5 af 26

6 2.0 Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision. 2.1 Planens opbygning Plan for fortsat drift er opbygget med nærværende (Niveau I), hvori der gives en generel beskrivelse af kommunen, risici og sårbarhed, samt endelig generelle beredskabsmæssige forhold. en skal endvidere samle og koordinere med en række planer for forskellige sektorer, myndigheder m.fl. Herudover findes en række Retningslinjer (Niveau II), som typisk dækker over handlingsorienterede beskrivelser af håndtering af specifikke hændelser og situationer, der kan indtræffe med og uden varsel. Endelig er der en række Institutionsplaner (Niveau III), som typisk beskriver de lokale forhold på den enkelte institution. Disse planer opbevares hos pågældende institution med kopi hos brandvæsenet. Senest rettet den Side 6 af 26

7 2.1.1 (niveau I) en indeholder en generel beskrivelse af plangrundlag og -sammenhænge. En generel beskrivelse af kommunen, risici og sårbarhed, samt beskrivelse af kommunens ledelse, som angiver de overordnede rammer for ledelsens struktur, kommunikation og alarmering gældende til imødegåelse af større hændelser. I hovedplanen er det ligeledes oplistet hvilke øvrige sektorer og myndigheders planer som planen er koordineret med, herunder eksempelvis Sundhedsberedskabsplanen og Frederiksberg Forsynings beredskabsplan Retningslinjer (niveau II) Retningslinjerne er udarbejdet, som et hjælpe- og styringsværktøj til igangsætningsfasen ved hændelser eller blot varsel om hændelser, som ligger udover alle de situationer som kommunen håndterer i dagligdagen. Hændelser hvor der skal besluttes og handles under tidspres i en stresset og unormal situation. Ved analyse af de risici som umiddelbart forventes at kunne påvirke kommunen og en vurdering af den efterfølgende reaktion på og håndtering af disse hændelser, kan det konstateres at der ofte vil være sammenfald mellem hændelsernes virkning og dermed også mellem de typer af handling, som skal iværksættes. Dette kan eksempelvis være i forhold til alarmering af nøglepersoner eller i forhold til intern og ekstern information. På den baggrund er der med henblik på at skabe et enkelt og revisionsvenligt plankompleks, hvor de samme forhold ikke beskrives gentagne gange opstillet en matrix hvor sammenhængen mellem hændelser og reaktion på hændelser (retningslinjer) beskrives. Matrixen er opbygget i følgende ramme Retningslinjer/Hændelser Hændelse X Hændelse Y Hændelse Z Hændelse Retningslinje 1 Retningslinje 2 Retningslinje Retningslinjerne har til formål at beskrive håndtering af meget forskellige hændelser, hvorfor behovet for indhold vil variere. Mange vil med fordel kunne opbygges så de som minimum angiver: Situation - Hvilken situation der er tale om? Opgave Hvad er det for en ekstraordinær opgave der skal løses? Udførelse - Hvordan løses opgaven? Hvem gør hvad? Logistik Ressourcer og forhold som har betydning for løsningen af opgaven. Kommunikation Kommunikationsmidler og information. Det vigtigste er dog at retningslinjerne udformes så de er overskuelige og handlingsorienterede. Ud over at skabe struktur i plankomplekset vil matrixen kunne anvendes som inspirationseller checkliste i forbindelse med hændelser, idet det på baggrund af en hændelse vil være enkelt at udpege relevante retningslinjer. Senest rettet den Side 7 af 26

8 2.1.3 Institutionsplaner (niveau III) Institutionernes beredskabsmapper er opbygget med udgangspunkt i en fælles skabelon og indeholder en beskrivelse af gældende regler, aktive og passive sikkerhedsforhold i institutionen, samt beskrivelser af hvorledes personalet bør handle i givne situationer. I forhold til den overordnede beredskabsplanlægning er der til beredskabsmappen koblet actioncards som målrettet beskriver hvad den enkelte institution skal foretage sig ved en hændelse, eksempelvis ved et længerevarende strømsvigt. 2.2 Planens udarbejdelse og administrativ godkendelse Beredskabsplanlægning bygger grundlæggende på sektoransvarsprincippet, hvor den myndighed, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Det påhviler områderne at udarbejde egne planer inden for de af lovgivningen fastsatte rammer. Disse planer skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. Kommunalbestyrelsen har besluttet at de enkelte institutioner, såvel kommunale som private, skal have en beredskabsmappe. Udvikling og vedligeholdelse af denne, samt tilhørende uddannelse varetages af brandvæsenet i samarbejde med den enkelte institution. Beredskabschefen har ansvaret for og forestår koordinationen af den samlede plan, herunder fører tilsyn med beredskabsplanerne med hensyn til opdatering, afholdelse af øvelser og revision. Beredskabschefen godkender alle indsatsplaner, der er udarbejdet af områder og afdelinger. Ligeledes skal han godkende alle tilhørende oversigter og instrukser samt rettelser og ændringer hertil. Hvor planlægningen har berøring med statslige, regionale og kommunale myndigheders beredskabsplanlægning, bliver disse myndigheder inddraget og hørt. Planen forelægges til godkendelse i direktionen inden den sendes til politisk godkendelse. 2.3 Planens politiske godkendelse Plan for fortsat drift skal behandles af beredskabskommissionen og forelægges til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. Efter vedtagelse skal planen jf. Beredskabsloven 25 stk. 4 indsendes til Beredskabsstyrelsen Sjælland. Planen fremsendes til øvrige berørte myndigheder efter nærmere aftale. 2.4 Planens revision Planen skal jf. Beredskabsloven 25 stk. 3 revideres i det omfang, det er nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Der vil her alene være tale om godkendelse af niveau I, hovedplan og dele af niveau II, retningslinjer. Niveau III, institutionsplaner skal ikke politisk godkendes. Beredskabschefen har det overordnede ansvar for revision og godkendelse af plan for kommunens samlede beredskab. Senest rettet den Side 8 af 26

9 Det påhviler det enkelte område, institution m.v. løbende og mindst en gang årligt at foretage revision af lister over nøglepersoner, adresse- og telefonlister samt andre mindre rettelser. I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer/-ledere m.fl. gennemgå de aktuelle bilag, som de er ansvarlige for eller kan blive berørt af. Ved gennemgangen gøres status og nødvendig orientering, instruktion, uddannelse og træning af personalet iværksættes. Senest rettet den Side 9 af 26

10 3.0 Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder 3.1 Kommuneplanen og andre kommunale planer I kommuneplanen kan der optages bestemmelser af beredskabsmæssige interesser, og der kan i lokalplaner anføres bemærkninger om friholdelse af arealer til beredskabsmæssige formål Det kommunale redningsberedskab Brandvæsenet Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen, der har nedsat en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Jf. Beredskabsloven 12 stk.1 skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Der er for Frederiksberg Brandvæsen udarbejdet og politisk godkendt en plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, som beskriver brandvæsenets serviceniveau. Brandvæsenet har aktuelt en fuldtidsstyrke bestående af en vagthavende brandinspektør, 1 brandmester og 7 brandfolk på døgnvagt. Planen indgår som en delplan i den samlede beredskabsplan for Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Forpligtelsen til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser påhviler alle offentlige myndigheder. Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, ved såvel større ulykker og hændelser som ved krig. Det samlede sundhedsberedskab er opdelt i følgende delelementer: - Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats - Beredskabet i den primære sundhedstjeneste - Lægemiddelberedskabet - Det kriseterapeutiske beredskab Den kommunale del af beredskabet er den del af den primære sundhedstjeneste som vedrører hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. har i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en Sundhedsberedskabsplan. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet er ansvarlig for at planen opdateres og at deres personale er bekendt med planen. Senest rettet den Side 10 af 26

11 Planen indgår som en delplan i den samlede beredskabsplan for Miljøberedskabet I henhold til Beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, 12, er det bl.a. det kommunale redningsberedskabs opgave, at kunne yde en forsvarlig indsats i forbindelse med miljøuheld. Kommunen har en miljøberedskabsplan, der danner grundlag for kommunens beredskab på dette område. Miljøberedskabsplanen beskæftiger sig med miljøuheld, der kan tænkes at forekomme dels i forbindelse med transport i beholdere, tankbiler og togtankvogne og dels i forbindelse med stationær anvendelse og oplagring på virksomheder, lagre, depoter og lignende. Miljøberedskabsplanen omfatter alene indsats af brandvæsenet og eventuelle andre myndigheder m.fl. i akutfasen. Når faren er overstået overgives den endelige indsats, herunder oprydning, til kommunens miljøafdeling. Planen indgår som en delplan i den samlede beredskabsplan for. 3.2 Københavns Politi Hovedstadens Lokale Beredskabsstab Den samlede indsats ved større skader koordineres af politiet (Retsplejelovens 108) i regi af Hovedstadens Lokale Beredskabsstab. Hovedstadens Lokale beredskabsstab består af en styregruppe, en beredskabsgruppe, plan/operationsgruppe og et stabssekretariat. Styregruppen forestår det overordnede koordinerende samarbejde mellem myndigheder m.fl. på beredskabsområdet i Københavns Politikreds/Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med henblik på dels at kunne træffe beslutninger om en koordineret og prioriteret anvendelse af beredskabsressourcer i tilfælde af større hændelser og begivenheder samt større ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, og dels at bidrage til en samstemt og afpasset information til befolkningen via pressen. Beredskabsgruppen har med reference til styregruppen ansvaret for opgavens operationelle løsning. Beredskabsgruppen skal på foranledning af styregruppen omsætte strategiske beslutninger til operationel handling for derigennem at sikre en koordineret, effektiv og prioriteret anvendelse af ressourcer i forhold til indsatsens karakter, omfang og ikke mindst geografisk berørt område. Beredskabsgruppen skal varetage de administrative og planlægningsmæssige forhold, der er forbundet med stabsvirksomheden og dermed støtte stabsorganisationen. Stabssekretariatet skal understøtte den samlede stabsorganisation og herunder varetage sekretariatsfunktionen for beredskabsgruppen samt varetage administrative, planlægningsmæssige og operative forhold. er repræsenteret ved beredskabschefen i Beredskabsstabens styregruppe. Ved større hændelser hvor Operationsstaben træder sammen vil brandvæsenets chefvagt repræsentere kommunen og fungere som forbindelsesofficer. Senest rettet den Side 11 af 26

12 3.3 Redningsberedskabet Beredskabsstyrelsen Det samlede redningsberedskab er opbygget så der til den enkelte kommunes daglig beredskab (se afsnit Det kommunale redningsberedskab Brandvæsenet), dels kan indhentes almindelig mellemkommunal bistand, og dels kan hentes bistand fra Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen rekvireres typisk til assistance ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- eller brandindsatser, eller indsatser, der kræver specialmateriel. På Sjælland vil assistancen komme fra Frivilligcenteret i Hedehusene eller Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. 3.4 Regionen Region Hovedstaden har ansvaret for udarbejdelse af en beredskabsplan for egen sektor til brug i forbindelse med større ulykker og katastrofer i fredstid samt under krise/krig. Ansvaret er placeret ved Regionens Akutmedicinsk koordinationscenter (AMK), som varetager overordnede medicinsk kommunikation og koordination ved større ulykker, katastrofer og beredskabsmæssige situationer i Regionens område. Relationen til kommunen omhandler primært alarmering af primærsektoren ved behov for at aftage patienter fra hospitalerne ved hændelser med mange tilskadekomne (forceret udskrivning). 3.5 Øvrige myndigheder Militær hjælp, herunder støtte fra hjemmeværnet, kan ved en større fredstidskatastrofe rekvireres via politiet i København. Det kunne eksempelvis være ved behov for afspærring, bevogtning, trafikregulering ved større indsatser eller i form af bæltekøretøjer ved snekatastrofer. Senest rettet den Side 12 af 26

13 4.0 Beskrivelse af. s Plan for fortsat drift skal forholde sig til kommunens topografiske, demografiske forhold, samt strukturelle opbygning, herunder eksempelvis bebyggelse, infrastruktur og forsyning. Alt sammen forhold som kan have relevans for beredskabsplanlægningen. I det følgende vil forholdene blive beskrevet overordnet, mens en mere detaljeret beskrivelse fremgår af bilag vedr. beskrivelse af risici i. 4.1 Kommunens beliggenhed og befolkning Frederiksberg kommune er med et begrænset areal på blot 8,77 km2 og med indbyggere (pr. 1. januar 2013), Danmarks tættest befolkede kommune. Kommunen er med en central placering i hovedstaden en integreret del, særligt med hensyn til trafikanlæg, energiforsyning, vandforsyning, kloakering og affaldshåndtering. Men også boligog erhvervsstruktur, miljøforhold, sygehusstruktur, redningsberedskab m.v. er tværkommunale emner for koordinering af planlægningen i området. 4.2 Bebyggelsens art Kommunen er en tæt bebygget bykommune med 97 % af boligerne beliggende i etageejendomme, mens resten er villaer og rækkehuse. Senest rettet den Side 13 af 26

14 I tilknytning til boligområderne er skoler og børneinstitutioner beliggende spredt i kommunen, men Frederiksberg Hospital og plejehjem hovedsagligt er lokaliseret ved Nordre Fasanvej og i kommunens vestlige del. Erhvervsmæssigt er der i kommunen primært handels- og butiksvirksomheder samt liberale erhverv. Der er en del butikker, teatre, cafeer, spisesteder og større forsamlingslokaler og uddannelsesinstitutioner, hvor mange mennesker forsamles. 4.3 Energiforsyningen Frederiksberg Forsyning leverer gas, vand og fjernvarme samt bortleder spildevand på Frederiksberg, mens DONG Energy leverer el. Kommunes placering centralt i København og med forsyningsmæssig tæt sammenhæng med Københavns kommune betyder at forsyningssvigt på el, gas, vand og kloak i københavnsområdet også må forventes at påvirke Frederiksberg. 4.4 Transport og kollektiv trafik Med en central placering i hovedstaden indgår flere veje i det overordnede trafiknet, og belastes af myldretidstrafik. Der transporteres dagligt rigtig mange mennesker med S-tog, metro og busser. Sammenbrud i trafikken kan vanskeliggøre kommunens muligheder for at oprethold normal drift. 4.5 Telekommunikation og IT Frederiksberg kommune er massivt dækket at såvel faste teleforbindelser som mobilnet, der alle har stor betydning for kommunikation og udveksling af information i dagligdagen. Nedbrud kan vanskeliggøre mulighederne for at kommunen opretholder et højt informationsniveau ved større hændelser. 4.6 Opsummering af risici i er særlig sårbar på grund af befolkningstætheden, da større ulykker, forsyningssvigt m.v. hurtigt vil kunne berøre mange mennesker. Dette stiller store krav til omfanget og kvaliteten af information, og herunder at der er eller kan etableres et velfungerende kommunikationssystem. Endvidere har det stor betydning for den krævede logistik ved eksempelvis evakuering, indkvartering eller forplejning. Hændelser i eller omkring som påvirker trafiknet eller offentlig transport i myldretiden vil kunne skabe kaotiske forhold, som vil kunne påvirke kommunens muligheder for at opretholde normal drift på mange områder. Plejehjem, institutioner og hjemmeplejen er eksempler på virksomhed som vil kunne blive berørt, dels fordi personalet vil have vanskeligt ved at møde på arbejde og dels fordi personalet vil have vanskeligt ved at komme ud til borgerne. Hændelser som medfører svigt i telekommunikation og IT vil betyde store problemer i forhold til at opretholde normal drift. Dette gælder både borgere, virksomheder og kommunen. Det vil ikke mindst give kommunen store udfordringer med hensyn til at opretholde et højt informationsniveau. Senest rettet den Side 14 af 26

15 5.0 Hændelsestyper, risici og driftsniveau Plan for fortsat drift skal forholde sig til en række hændelser. Det vil som udgangspunkt være situationsafhængigt hvilke områder, institutioner m.v. der vil blive berørt af de forskellige hændelser. Hændelserne kan dog eskalere i omfang og udvikle sig således, at flere eller alle områder kommer til at spille en rolle. Med henblik på i hovedtræk at beskrive sammenhænge mellem hændelser, risici og kommunens reaktion på hændelsen (fastlæggelse af driftsniveau) i forhold til krisestyring, er de overordnede sammenhænge illustreret herunder: Hændelser Identifikation af risici Risici Vurdering af hyppighed og konsekvens Driftsniveau Forslag til kommunal reaktion på hændelsen I det følgende vil enkeltelementerne hændelser, risici og driftsniveau blive beskrevet overordnet, mens en mere detaljeret beskrivelse fremgår af bilag vedr. hændelsestyper, risici og driftsniveau. 5.1 Beskrivelse af hændelsestyper Med udgangspunkt i en identifikation af de generelle risici i en kommune, risici afdækket under workshops med de enkelte Områder, samt de under beskrivelse af nævnte risikomæssige perspektiver er opstillet nedenstående 8 hændelsestyper, som vurderes at dække alle relevante risici. Epidemi, pandemi og fugleinfluenza Kemikalieulykker, udslip af farlige stoffer etc. Naturkatastrofer Sammenstyrtningsulykker, store trafikulykker og omfattende brande Omfattende forsyningssvigt Systemnedbrud Uroligheder og terror Socialt relaterede hændelser En nærmere beskrivelse af de enkelte hændelser fremgår af bilag vedr. hændelsestyper, risici og driftsniveau. Senest rettet den Side 15 af 26

16 5.2 Beskrivelse af risici Afhængig af den enkelte hændelses hyppighed og konsekvenserne af hændelsen vil reaktionen afpasses herefter. Risici kan overordnet skaleres som følger: Hverdagsrisiko Hverdagsrisiciene er typisk hændelser som sker jævnligt f.eks. færdselsuheld, brande i beboelsesejendomme, mindre miljøuheld, mindre forsyningssvigt, demonstrationer, uroligheder, hærværk mv. Større risici Større risici er normalt større ulykker der sker mere sjældent. Det kan f.eks. være større toguheld, brande med flere døde/tilskadekomne, storbrande i bevaringsværdige bygninger, omfattende brande i større virksomheder eller større udslip af farlige stoffer, forurening af drikkevand og omfattende forsyningssvigt m.v. Ekstraordinære risici Ekstraordinære risici er meget store hændelser og ulykker, som sker meget sjældent. Hændelserne er præget af, at meget store ressourcer på alle niveauer, er aktiveret i meget lang tid. Hændelserne er typisk også præget af omfattende kommunikation, information og styring på tværs af mange myndigheder og organisationer. Eksempler herpå kan være omfattende terror, epidemier, meget store forureningsuheld, naturkatastrofer. En nærmere beskrivelse af de enkelte risici fremgår af bilag vedr. hændelsestyper, risici og driftsniveau. 5.3 Beskrivelse af driftsniveauer Afhængig af den enkelte hændelses hyppighed og konsekvenserne af hændelsen vil reaktionen afpasses herefter. Der er opstillet nedenstående driftsniveauer som der tages udgangspunkt i ved vurdering af behovet for aktivering af administrativ stab og kriseledelse. Senest rettet den Side 16 af 26

17 Driftsniveauerne er illustrativt beskrevet i sammenhæng med organisering af krisestyring i kapitel 6.2. En nærmere beskrivelse af de enkelte driftsniveauer fremgår af bilag vedr. hændelsestyper, risici og driftsniveau. Senest rettet den Side 17 af 26

18 5.4 Matrix vedr. retningslinjer Retningslinjerne er som beskrevet i afsnit udarbejdet som et hjælpeværktøj til igangsætningsfasen ved hændelser eller blot varsel om hændelser, som ligger udover alle de situationer som kommunen håndterer i dagligdagen. Hændelser hvor der skal besluttes og handles under tidspres i en stresset og unormal situation. I nedenstående matrix er de enkelte hændelser sammenholdt med de retningslinjer, som beskriver relevante handlinger for at imødegå den enkelte hændelse. Senest rettet den Side 18 af 26

19 6.0 Ledelse og samarbejde Generelt Enhver hændelse eller varsel om hændelse håndteres og løses rutinemæssigt af kommunens medarbejdere. Der kan dog med udgangspunkt i type, omfang og konsekvenser af en aktuel hændelse være behov for tværgående koordinering mellem flere kommunale enheder eller i de værste situationer behov for inddragelse af det politiske niveau. Ved en hændelse vil der ofte være et skadested, hvor det vil være Frederiksberg Brandvæsen, der ved vagthavende brandinspektør har den tekniske ledelse af indsatsen. En hændelse i sig selv, en eskalerende hændelse eller en truende hændelse kan nødvendiggøre indkaldelse af den administrative stab eller i særlige tilfælde kommunens kriseledelse. I tilfælde af særlige scenarier vil det kunne komme på tale at etablere kommunens kriseledelse uden forudgående indsats/undsætning. Det kan dreje sig om epidemier/pandemi, atomkraftulykke, større trusler eller terroranslag mod byen eller institutioner i kommunen. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse af kommunen. Dette gælder også ved kriser, store ulykker, katastrofer og krig. Kriseledelsen træder i funktion på vegne af Kommunalbestyrelsen/Magistraten og kan træffe beslutninger i henhold til den kommunale styrelseslov 31 og 22, stk. 2. I henhold til almindelig stillingsfuldmagt er det beredskabschefen, som er bemyndiget til på vegne af Kommunalbestyrelsen og Beredskabskommissionen i det daglige at forestå det udøvende operative redningsberedskab i. Senest rettet den Side 19 af 26

20 6.2 Organisering af krisestyringen Kommunens krisestyring er organiseret som beskrevet i illustration herunder. Senest rettet den Side 20 af 26

21 6.3 Krisestyring Aktivering og opgaver Aktivering af krisestyring sker på vegne af den politiske ledelse og med udgangspunkt i den af Kommunalbestyrelsen vedtagne Plan for fortsat drift. Borgmesteren træffer beslutning på vegne af Kommunalbestyrelsen. Med udgangspunkt i en vurdering af aktuel hændelse og risici fastlægges et driftsniveau, som definerer behov for aktivering af krisestyring administrativ stab og kriseledelse. Dette er nærmere beskrevet i bilag vedr. hændelsestyper, risici og driftsniveau Administrativ stab Formålet med den administrative stab er at sikre koordinationen på tværs af afdelinger og områderne. Derudover skal staben medvirke til at begrænse konsekvenserne af opståede ulykker, herunder medvirke til, at en ulykkens konsekvenser og resultater håndteres på en effektiv og professionel måde. Den administrative stab varetager kriseledelsens opgaver ved større planlagte aktiviteter og ved større ulykker, som ikke kræver aktivering af den kommunale kriseledelse. Når den administrative stab er aktiveret, er den placeret på Frederiksberg Brandstation. Brandvæsenets vagthavnede chef har ansvaret for aktivering af staben. Ved aktivering af den administrative stab orienterer chefvagten straks direktionen ved Kommunaldirektøren, som orienterer Borgmesteren. Den administrative stabs opgaver er nærmere beskrevet i Retningslinjer for krisestyring Kriseledelse I tilfælde af en meget stor ulykke vil kommunen skulle mobilisere alle sine ressourcer. Ved sådanne omfattende hændelser, som kan true liv, værdier og miljø i særlig grad, kan det blive nødvendigt at indkalde kommunens kriseledelse. Der skelnes således i princippet mellem den politiske kriseledelse (og dens stab) og den administrative stab, der i det tilfælde, hvor den politiske kriseledelse ikke aktiveres, agerer på vegne af Kommunalbestyrelsen. Med baggrund i den kommunale styrelseslovs 31 indkaldes den kommunale kriseledelse af Borgmesteren. Kriseledelsens opgaver er nærmere beskrevet i Retningslinjer for krisestyring. Senest rettet den Side 21 af 26

22 6.3.3 Samarbejde ved større hændelser Den samlede indsats ved større skader koordineres af politiet (Retsplejelovens 108). s administrative stab samarbejder med Politiets KSN (kommandostation) på Politigården og alarmcentralen (på Hovedbrandstationen). Hovedstadens lokale beredskabsstab bliver den centrale regionale samarbejdspartner ved en større hændelse, som berører flere kommuner, eller hvor kommunen ikke selv kan håndtere krisen. Se mere om hovedstadens lokale beredskabsstab under afsnit 3.2 Københavns Politi Hovedstadens lokale beredskabsstab. Senest rettet den Side 22 af 26

23 7.0 Information og kommunikation. 7.1 Generelt Ved en større hændelse har kommunen en særlig forpligtelse til at informere sine borgere, virksomheder og medarbejdere om hændelsen og om eventuelle forholdsregler. Men også forud for en hændelse er det muligt for borgerne at finde oplysninger om beredskabsplanen for, bl.a. via kommunens hjemmeside. Informationsopgaven i forhold til handicapgrupper, fremmedsprogede og særligt udsatte grupper af borgere i øvrigt skal også varetages. I en krisesituation er det afgørende, at pressen kan informeres løbende og på en måde, så kriseledelsen og den administrative stab kan friholdes til selve indsatsen. Ved mindre hændelser organiseres arbejdet i Ledelsesstaben, evt. med fornøden bistand fra de enheder, der i øvrigt berøres af hændelsen. Har hændelsen et omfang og en karakter, så Plan for fortsat drift aktiveres, etableres en kommunikationsenhed under ledelse af Ledelsesstaben og bemandet med et antal medarbejdere afhængig af situationens karakter og omfang fra Ledelsesstaben, IT-drift og Digital Forvaltning. Dette er nærmere beskrevet i Retningslinjer for information og kommunikation, som anvendes ved væsentlige hændelser varslet eller uvarslet der kræver en kommunikationsmæssig indsats udover dagligdagen. 7.2 Information Kommunens politik vedrørende informationer er: I forbindelse med almindelig forekommende hændelser varetages informationsopgaven af det område hvorunder hændelsen henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af den udpegede person, idet der dog først koordineres med Ledelsesstaben og politiet. Informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person. Interne informationer varetages at den enkelte områdedirektør. Følgende udtaler sig til pressen Borgmesteren Direktionen Brandvæsenets vagthavende chef (om faktuelle operative forhold i relation til en hændelse) Senest rettet den Side 23 af 26

24 7.3 Kommunikation De kommunikationsmidler, som kan anvendes for kriseledelsen og dennes tilknyttede stabe, vil være baseret på kommunens eget kommunikationsnet, herunder pc er, lokaltelefonnettet og i muligt omfang det offentlige fast- og mobilnet. Brandvæsenets radiomateriel vil i begrænset omfang kunne anvendes som kommunikationsmiddel for krisestyringen. Endelig vil ordonnanstjeneste, opslag og husstandsomdelte meddelelser være mulige kommunikationsmidler. Kommunen har sikrede telefoner til kriseledelsen, direktionen og de udpegede medlemmer i den administrative stab. Vagtcentralen på brandstationen fungerer som kommunikationscentral overfor eksterne samarbejdspartnere, Politi, Sundhedsberedskabet m.fl. Information og kommunikation beskrives nærmere i Retningslinjer for information og kommunikation. Senest rettet den Side 24 af 26

25 8.0 Generel alarmering. Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral. Brandvæsenets vagthavende indsatsleder vil reagere i henhold til den indkomne melding og iværksætte de nødvendige foranstaltninger. Bedømmer indsatslederen situationen til at være af en sådan karakter, at der skal etableres krisestyring kontaktes brandvæsenets vagthavende chef, som vurderer hvorvidt der skal etableres en administrativ stab. Hvis vagthavende chef vurderer at den administrative stab skal aktiveres, iværksætter den pågældende selv den nødvendige alarmering og informerer direktionen ved kommunaldirektøren. Kommunaldirektøren kontakter lederen af kriseledelsen (Borgmesteren eller dennes stedfortræder) med henblik på orientering eller aktivering af kriseledelsen. Lederen af kriseledelsen beslutter, om kriseledelsen skal aktiveres. Målsætningen er, at kriseledelse og personale indfinder sig på rådhuset inden for 2 timer. Den praktiske del af alarmeringen sker i henhold til de enkelte Områders plan for alarmering af nøglepersonel. Ved nøglepersoner forstås ledere og andet personel, der er nødvendige for at iværksætte beredskabsforanstaltninger. Det enkelte Område skal forberede gennemførelse af alarmering også i situationer, hvor telefonnettet er ude af drift. Alarmering af nøglepersonale og etablering af stabe gennemføres jf. retningslinjerne for dette. Senest rettet den Side 25 af 26

26 9.0 Rapportering og evaluering Ved en hændelse evaluerer Områderne selv inden for egen enhed. Beredskabschefen forestår kommunens samlede evaluering, idet de enkelte områder efter anmodning rapporterer hertil. Beredskabschefen har ansvaret for udarbejdelse af en samlet evaluering til Kommunalbestyrelsen ved hændelser, hvor kriseledelsen og/eller den administrative stab har været indkaldt og i funktion. Dokumentation for arbejdet fremgår af journal eller log for hændelsen. I evalueringen redegøres endvidere for eventuelle bevillinger/dispositioner. Oprydning og reetablering efter en hændelse sker ved almindelig koordination mellem de forvaltningsenheder, som løser opgaverne i det daglige. Senest rettet den Side 26 af 26