Beredskabsplan for Mariagerfjord Kommune 2007

Transkript

1 Beredskabsplan for Mariagerfjord Kommune 2007

2 Forord Anvendelse: Formålet: Lovgrundlaget Vigtige funktionsområder Det Kommunale redningsberedskab Det sociale område Energiforsyningen Transport og kollektiv trafik Telekommunikation EDB Andre planer med relation til Beredskabsplanen: Beskrivelse af Mariagerfjord Kommune Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning Kommunens topografi Bebyggelsens art Befolkningens fordeling El Vand Varmeforsyning Naturgas Kloak / Rensningsanlæg Affaldshåndtering Risiko- og sårbarhedsanalyse (planlægningsgrundlaget) Lokale risikomomenter Risikomomenter ved infrastrukturen Vejnettet Jernbanenettet Skibstrafikken Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision Planens administrativ godkendelse Planens politisk godkendelse Planens revision Indsatsplanerne Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder Kommuneplanen og andre kommunale planer Politidirektøren i politiregion Den civile sektors beredskab Det statslige regionale redningsberedskab Regionen Øvrige myndigheder Oversigt over andre særlige instrukser og aftaler mv Ledelse og samarbejde (organisationen) Iværksættelse af beredskabsplanen Beredskabsforanstaltningen ( Grøn, Gul, Orange og Rød) Information og kommunikation Anvendelige kommunikationsmidler Sikring af telefon og telefax Ordonnans og kurertjeneste Generel alarmering Fremgangsmåde ved alarmering Politisk godkendelse Indsatsplaner Bilag Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 2 af 17

3 Forord Denne beredskabsplan benævnes Beredskabsplanen for. Planen skal kunne anvendes som et praktisk og funktionelt værktøj til at yde en forsvarlig indsats i en ekstraordinær situation, f.eks. en større ulykke eller katastrofe, som måske berører flere fagområder, og som kræver ekstra ressourcer. Planen tager som udgangspunkt højde for de hændelser, der mere eller mindre uvarslet kan indtræffe i hverdagen, f.eks. brande, trafikulykker, strømsvigt, sammenstyrtninger og miljøulykker m.v. Planen beskriver også hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser, i situationer hvor et vist varsel er sandsynligt f.eks. isvintre, orkaner, epidemier, forstyrrelser af forsyningssikkerheden, fødevaremangel og i værste tilfælde - krigshandlinger. H.C. Maarup Borgmester Skematisk oversigtsplan Beredskabsplan Generel del 15 sider Planoversigt 1 side Bilagsoversigt 1 side Plan Plan Plan Plan Bilag Bilag Bilag Bilag Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 3 af 17

4 1. Anvendelse, formål og lovgrundlag 1.1 Anvendelse: Beredskabsplanen er en rammeplan, som skal anvendes af den samlede kommunale stab ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i daglige - som i ekstraordinære situationer. Beredskabsplanlægning er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning bør indgå i daglige arbejdsrutine på alle niveauer. Den samlede beredskabsplan fungerer på baggrund af et antal detailberedskabsplaner, som fagområder, afdelinger, skoler og institutioner m.fl. selv har udarbejdet og kontinuerligt holder opdateret. Disse detailberedskabsplaner er ikke medtaget i denne plan, men opbevares, der hvor de påtænkes at skulle anvendes. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation De beredskabsopgaver, der skal løses vil være beskrevet under planerne for de specielle indsatssituationer. I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingsledere m.fl. gennemgå de aktuelle bilag som de er ansvarlige for udarbejdelsen af. I forbindelse hermed foretages den fornødne orientering, instruktion, uddannelse og træning af personale. Der foretages en registrering vedrørende de til rådighed værende kommunale og privatejede materielle ressourcer. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. 1.2 Formålet: Beredskabsplanens hovedformål er: at sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer. at kunne iværksætte en alarmering såvel intern som ekstern at kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger at skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer at kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver 1.3 Lovgrundlaget Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er Beredskabsloven og lov om beskyttelsesrum. Det kommunale beredskabs opgaver i henhold til beredskabsloven er følgende: 12 Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. De væsentlige opgaver i henhold til lov om beskyttelsesrum er følgende: 1 Kommunalbestyrelsen varetager opførelsen, vedligeholdelse, drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum. 4 Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger. Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 4 af 17

5 2. Vigtige funktionsområder 2.1 Det Kommunale redningsberedskab Hører under kommunalbestyrelsen, der har nedsat en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskab skal selvstændigt kunne indsættes mod de almindeligt forekommende ulykker, men skal ikke kunne afhjælpe meget omfattende ulykker og katastrofer alene. Ved større komplekse indsatser kan der rekvireres støtte fra støttepunktet i Ålborg eller Århus og/eller fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted samt Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. Jf. Beredskabsloven 12 stk. 1 skal s redningsberedskab kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Følgende bilag er aktuelle for redningsberedskabet: Bilag 6 Oversigt over risikobetonede anlæg og virksomheder. Bilag.nr 6. Sundhedsberedskabet Vejledning for planlægning af sundhedsberedskabet fra 1998 samt Beredskabsstyrelsens håndbog fra udgave. 2.2 Det sociale område I skal der udarbejdet alarmeringsinstrukser og evakueringsplaner for samtlige institutioner. Den daglige leder er ansvarlig for at alt personale er bekendt med disse instrukser. Følgende planer og bilag er aktuelle for det sociale område: Plan nr. 16 Plan for udbringning af mad i ekstraordinære situationer til de af kommunens borger der normalt får denne udbragt. Plan 16 Plan nr. 15 Plan for børnepasning i ekstraordinære situationer Plan 15 Plan nr. 14 Plan for de skoler, der i en ekstraordinær situation skal øge deres elevantal Plan 14 Bilag nr. 7 Oversigt over plejehjemmenes beredskabsplaner herunder normal kapacitet og nødkapacitet Bilag.nr 7. Bilag nr. 8 Oversigt over skolernes beredskabsplaner herunder normal kapacitet og nødkapacitet. Bilag.nr 8. Bilag nr. 9 Oversigt over indkvarteringssteder herunder kapacitet. Bilag.nr 9. Bilag nr. 4 Oversigt over muligheder for at modtage udskrevne patienter, der ikke kan klare sig selv Bilag.nr Energiforsyningen Energiforsyningen er kommunens opgave og varetages i af Hobro Varmeværk A.m.b.a.,Mariager varmeværk A.m.b.a, Hadsund varmeværk A.m.b.a, Energi Hobro (EL), ELRO, HEF og Hobro vandforsyning samt en del private vand- og varmeværker. Desuden leverer Naturgas Midt-Nord naturgas til store dele af Mariagerfjord Kommune. Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 5 af 17

6 Følgende planer og bilag er aktuelle for energiforsyningsområdet: Plan nr. 2 Plan for indsats ved vandforurening Plan 2 Bilag nr. 3 Oversigt over kommunes vandværker og pumpestationer Inkl. beredskabsplaner Bilag nr 3. Bilag nr. 2 Oversigt de nødstrømsanlæg, der kan fremskaffes i kommune samt over de steder, der skal have prioritet til nødstrømsanlæggene. Bilag nr Transport og kollektiv trafik Den kollektive trafik i kommunen drives af NT (Nordjyllands Trafikselskab) Kommunen vil søge at holde den kollektive trafik i gang længst muligt f.eks. ved i situationer med meget sne at benytte kommunens snerydningsplan. 2.5 Telekommunikation Kommunen benytter TDC som fastnetoperatør. TDC har et centralanlæg placeret i Hobro by, Arden by, Mariager by samt Hadsund by. Følgende planer og bilag er aktuelle for telekommunikationsområdet: Bilag nr. 11 Fortegnelse over de virksomheder kommunen benytter til etablering og servicering af kommunikationsmidler Bilag nr EDB Kommunen er tilsluttet KMD s netværk og har i kommunen opbygget sit eget netværk, der dækker alle kommunens institutioner med flere. Følgende planer og bilag er aktuelle for EDB- området: Plan nr. 17 plan for lagring af kommunen data såfremt der indtræder en situation hvor det normale EDB system ikke kan benyttes.plan Andre planer med relation til Beredskabsplanen: Bilag nr. 10 Oversigt over andre planer.bilag nr 10 Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 6 af 17

7 3. Beskrivelse af Mariagerfjord Kommune Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning Den nye kommune vil have Mariager Fjord i centrum med en række byer udenom, hvor Hobro længst mod vest ligger i bunden af fjorden. Arden ligger længst mod nord med den store Rold Skov som nabo. Hadsund ligger nord for fjorden ca. midt mellem fjordmundingen og Hobro. Mariager ligger syd for fjorden ca. midt mellem Hadsund og Hobro. Området er præget af en meget varieret natur med mange ådale, åer og vandløb samt skove. Kommunen er beliggende i Politiregion 1 Kommunens areal er på 765 km Kommunens topografi er en blandet by- og landkommune. Motorvej E45 deler kommunen i en østlig og en vestlig del og Mariagerfjord deler kommunen i en nordlig og sydlig del. Udenfor byområderne består kommunen hovedsagelig af opdyrket landbrugsjord og skovområder. Kommunen er mod nord og syd forholdsvis flad, hvorimod området mod vest er en del kuperet Bebyggelsens art I vil langt den overvejende del af boligbebyggelsen være parcelhuse eller andre former for individuelle selvejende boliger, som f.eks. tæt/lav bebyggelse. Den samlede bebyggelse er opgjort til enheder. Industriområderne er af blandet karakteristik, og der er derfor forskellige risici. Kommunen danner rammen for en række endog meget markante industrier, hvor der i flæng skal nævnes Rockwool, Sintex, Uponor, Univeyor, Doense Dybfrost, Rold Savværk og Trælast, entreprenør- og byggefirmaet Myhlenberg, Nordisk Detergent, Arla Foods samt en række store transportfirmaer med eksempelvis ATS (Arden Transport og Spedition) P.S Transport. En lang række af mindre entreprenørfirmaer har ligeledes udgangspunkt fra kommunen. En anden og yderst vigtig gruppe af erhverv udgøres af et stort antal landbrug. 2 af landets største kvægbrug er placeret i kommunen Befolkningens fordeling Der bor ca mennesker i Mariagerfjord Kommune. Indbyggerne er fordelt således: ca personer i område Hobro. ca personer i område Arden. ca personer i område Mariager. ca personer i område Hadsund. Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 7 af 17

8 3.5 El Område Hobro Energi Nord levere strøm til dele af den nordlige del af Hobro, B.la. Øls, Hørby og Døstrup. Energi Hobro leverer til resten af område Hobro. Område Hadsund. ELRO leverer strøm til Hadsund by samt Hadsund syd. HEF leverer til resten af område Hadsund. Område Mariager. ELRO leverer strøm til hele område Mariager. Område Arden HEF levere strøm til hele Arden området. 3.6 Vand Kommunens vandforsyning leveres fra private og kommunale vandværker. Bilag nr 3 Kommunen er ansvarlig for at vandforsyningen kan opretholdes under ekstraordinære forhold. 3.7 Varmeforsyning I område Hobro leverer Hobro Varmeværk A.m.b.a. som er oliefyret, herudover distribueres spildvarme fra I/S Fælles Forbrænding. I den øvrige del af er det private varmeværker der leverer varmen. Der er på nuværende, ved at blive udarbejdet en forsyningsplan for. 3.8 Naturgas Naturgas Midt/Nord forsyner en del af 3.9 Kloak / Rensningsanlæg Kloaksystemet i gennemgår i øjeblikket store forandringer og udbygninger. Det er derfor ikke muligt, på nuværende tidspunkt, at beskrive hvorledes kloaksystemet samt rensningsanlæget fungerer. Der henvises dog til plan Affaldshåndtering. Affaldshåndtering i varetages af virksomheden Miljøteam Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 8 af 17

9 4. Risiko- og sårbarhedsanalyse (planlægningsgrundlaget) Det fremgår Danmarks Statistik, at der i kommunen er registreret i alt bygninger pr. 31. december Denne opgørelse omfatter alt lige fra hønsehuse og til produktionsbygningerne på en større virksomhed. Set ud fra en abstrakt synsvinkel er der således uendeligt mange objekter, hvor der kan opstå den ene eller den anden hændelse, hvor Redningsberedskabet skal forestå en fornuftig indsats. 4.1 Lokale risikomomenter Der er registreret en lang række af virksomheder, landbrug og specielle objekter. Antal og art af virksomheder og landbrug kan kort sammenfattes som følgende: Listevirksomheder 83 Autoværksteder 112 Øvrige tilsynspligtige virksomheder 169 Listelandbrug 29 Landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 666 Dambrug 10 Pelsdyrfarme 24 Hertil kommer alle de forskellige entreprenører, der har deres virke inden for byggeri og anlæg. Alle dagligvarebutikker og øvrige med butikker ligger ligeledes udenfor ovenfor viste opgørelse. 4.2 Risikomomenter ved infrastrukturen Motorvejssystem E45. Jernbanenettet. Mariager Fjord: Ved ekstrem højvande i forbindelse med kraftige storme fra Øst kan betyde oversvømmelse af de lavtliggende områder. Motorvej E45 er beliggende i kommunens vestlige del, fra Døstrup i nord, til Handest i Syd. Ca 22 km. Jernbanenen er en del af den jyske længdebane, og løber gennem Arden i nord, gennem Hobro s vestlige bydel, til Handest i syd. Ca 33 Km. På begge systemer transportteres meget gods, også farligt gods, hvorfor begge dele må ses som risikomoumenter. Ligeledes kan motorvej E45, ved kraftig snefygning, blive blokeret, og derfor kræve evakueringshjælp.se plan Vejnettet Igennem kommunen går den nord-sydgående motorvej E45 fra handest i syd til Døstrup i Nord. 4.4 Jernbanenettet Den jyske længdebane er hovedforbindelsen fra Randers til Ålborg. Der er en jernbanestation i både Hobro og Arden. 4.5 Skibstrafikken I kommunen findes 6 havneanlæg med en vanddybde på mellem 4 og 6 meter. Det er primært mindre fragtskibe, der benytter disse havne. Der er også 6 lystbådehavne med en vanddybde på max. 4 meter Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 9 af 17

10 5. Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision Beredskabsplanen er opbygget med et afsnit der benævnes Generel del, her gives en generel orientere og fælles informationer. Et afsnit der kaldes Indsatsplaner, under dette afsnit er indsat overskuelige indsatsplaner for håndtering af specifikke hændelser, der kan indtræffer som uvarslede hændelser i hverdagen, eller hændelser hvor der gives et vis varsel. Det sidste afsnit i beredskabsplanen er et "bilagsafsnit", med diverse oversigter. Planen som helhed findes både som en papirudgave og som en elektronisk udgave. I den elektroniske udgave er der genvejsfunktioner, der kan benyttes til at finde eksakte planer og/eller bilag. 5.1 Planens administrativ godkendelse Beredskabschefen har i nært samarbejde med fagcheferne det administrative ansvar for den samlede plans udarbejdelse. Koordinering af indsatsplaner, oversigter og instrukser samt rettelser og ændringer heraf skal godkendes af Beredskabschefen. 5.2 Planens politisk godkendelse Når planen er udarbejdet skal den behandles af Beredskabskommissionen. Efter behandling i Beredskabskommissionen forelægges beredskabsplanen til endelig vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen skal planen if. Beredskabsloven 25 stk. 4 indsendes til Beredskabsstyrelsen Nordjylland, hvortil eventuelle rettelser også indsendes. Planen fremsendes til øvrige berørte myndigheder efter nærmer aftale. 5.3 Planens revision Planen skal jf. Beredskabsloven 25 stk. 3 revideres i det omfang, der er nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Der skal en gang årligt foretages revision af lister over nøglepersoner, adresse- og telefonlister samt andre mindre rettelser. 5.4 Indsatsplanerne Indsatsplanerne er udarbejdet således at, de er et hjælpeværktøj til igangsætningsfasen ved en større ulykke eller katastrofesituation, og i situationer, hvor der skal besluttes og handles under tidspres i en stresset og unormal situation. Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 10 af 17

11 6. Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder 6.1 Kommuneplanen og andre kommunale planer Kommuneplanen er det overordnede plangrundlag for kommunens fysiske udvikling og en sammenfattende beskrivelse af, hvordan kommunen skal udvikle sig inden for nogle forventede og realistiske perspektiver. I kommuneplanen kan der optages bestemmelser af beredskabsmæssige interesser. I lokalplaner kan anføres bemærkninger om friholdelse af arealer til beredskabsmæssige formål. Oversigt over øvrige planer se bilag Bilag nr Politidirektøren i politiregion 1. Ved katastrofer varetager Politidirektøren i region 1 den koordinerende ledelse på skadestedet. Politidirektøren i Politiregion 1 har i kraft af embedet udarbejdet en plan for de koordinerende stabe i Politiregion 1. Planerne danner så grundlag for den koordinerende indsats med de samlede indsatsstyrker ved større katastrofer i Politiregion 1 s` område. Ved større katastrofer kan Politidirektøren for region 1 nedsætte en regional koordinerende stab. Den regional koordinerende stabs opgaver er primært at koordiner en indsats, der breder sig over flere kommuner i regionen, og som kræver regional koordinering af de samlede indsatsstyrker. Den regional koordinerende stab nedsættes på politigården i Ålborg. I staben vil der være repræsentanter fra: Politiregionen (ledelsen) Lokalforsvarsregionen Beredskabsregionen Region Nordjylland De Kommunale Redningsberedskaber Falck Redningskorps A/S Pressekoordinator Afhængig af opgaven kan staben suppleres med ad hoc personer De nærmere regler om samarbejde med kommunen fremgår af "Vejledning om det regionale samarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.(den regionale koordinerende stab) se bilag Den civile sektors beredskab Til at koordinere anvendelsen af samfundets ressourcer i Region Nordjylland i forbindelse med større ulykker og katastrofer, nedsættes der en bred sammensat stab. Denne stab, den regionale koordinerende stab, ledes af chefen for politiregion I. I staben indgår på lige fod repræsentanter fra relevante civile myndigheder m.fl. herunder kommuner,amter samt forsvaret. I staben deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvar. 6.4 Det statslige regionale redningsberedskab Det daglige beredskab Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Beredskabsstyrelsen Midtjylland, opretholder på kasernen i Thisted og Herning en døgnbemandet udrykningsvagt. Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Midtjylland, yder det kommunale redningsberedskab assistance efter de herfor gældende regler. Beredskabsstyrelsen Nordjyllandog Midtjylland har udsendt et assistancekatalog, der fortæller om de køretøjer og det materiel der kan rekvireres fra kasernen i henholdvis Thisted og Herning. Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 11 af 17

12 Det udvidede beredskab: Ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Midtjylland, kan der etableres et 48 timers beredskab. 48 timers beredskabet består at en indsatssektion bestående af 63 m/k. Ved en situation hvor det udvidede beredskab iværksættes sker den operationelle ledelse fra kasernen i Thisted, hvor Beredskabskommando for region I oprettes. Beredskabskommandoen formidler Beredskabsstyrelsens beredskabsordre, informationer og anvisninger ved redningsberedskabet til statslige myndigheder, regioner og kommuner i henhold til "Den nationale beredskabsplan" Kommunens meldinger og andre informationer til Beredskabsstyrelsen fremsendes normalt via BRRGN I 6.5 Regionen Region Nordjylland indgår i det fredsmæssige katastrofeberedskab og under krise/krig tillige i det civile beredskab. 6.6 Øvrige myndigheder Almindelig- og katastrofehjælp fra forsvaret kan ved en større fredstidskatastrofe eller ligenden (f.eks. i form af bæltekøretøjer til brug ved en snekatastrofer) rekvireres via Politiregionen, der vil videresende rekvisitionen til den regionale stab. Ønsker om hjælp eller støtte fra hjemmeværnet samt spørgsmål vedrørende militære forhold af betydning for det kommunale beredskab rettes til Lokalforsvarsregion Midt- Nord i Ålborg. 6.7 Oversigt over andre særlige instrukser og aftaler mv. Instruks for den lokale informationstjeneste Instruks for sikret og alternativ lokalitet Instruks for arbejdsgangen i sikret lokalitet Totalforsvaret Region I, lokalitetsoversigt Totalforsvaret, Region I Telefonsikringsregister Håndbog for totalforsvaret i region I Love og cirkulære (BRS) Beredskabsstyrelsens Rapporteringsplan (arbejdsudkast 97) Beredskabsstyrelsens beredskabsbestemmelser (arbejdsudkast 97) Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 12 af 17

13 7. Ledelse og samarbejde (organisationen) 7.1 Iværksættelse af beredskabsplanen Denne beredskabsplan eller dele heraf, sættes i værk, når borgmesteren eller en af ham bemyndiget person, i en beredskabssituation giver meddelelse herom. Fagcheferne skal straks underrette deres fagområde om planens iværksættelse. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. Planen forbliver i værk, indtil borgmesteren eller en af ham bemyndiget person giver meddelse om at den ikke længere er iværksat. Nedennævnte oversigter over beredskabsforanstaltninger skal bruges til at vurdere om der skal etableres en styringsgruppe/kriseledelse til at varetage den for hændelsen nødvendige ledelse og koordination. 7.2 Beredskabsforanstaltningen ( Grøn, Gul, Orange og Rød) På baggrund af det af Politiets Efterretningstjeneste og/eller Forsvarets Efterretningstjeneste fastsatte nationale trusselsniveau, træffes bestemmelser om iværksættelse af beredskabsforanstaltninger til imødegåelse af sikkerhedsmæssige trusler. Disse foranstaltninger fremgår af bilag 13. Der henvises iøvrigt til den Nationale Beredskabsplan. Ved iværksættelse af højere beredskabsforanstaltning, er alle underliggende beredskabsforanstaltinger stadig gældende. Eksempel.: Ved iværksættelse af beredskabsforanstaltning orange skal beredskabsforanstaltning grøn 1-13 og gul 1-8 også effektuers. 8. Information og kommunikation Ved iværksættelse af beredskabsforanstaltning GUL, oprettes et sekretariat. Dette sekretariat udpeges af Borgmesteren/ Kommunaldirektøren, Beredskabschefen og Politidirektøren. Sekretariatet koordinerer alle informationer, der omhandler den aktuelle beredskabssituation. Sekretariatet udarbejder en detaljeret anvisning på, hvorledes informations- og pressetjenesten skal være internt og eksternt. Der udpeges personer til at varetage: Kontakt til lokalaviser Kontakt til lokalradio Kontakten til eksterne myndigheder Opslag Højtalervogne Kontakt til den regionale informationstjeneste Vurdere og udarbejde husstandsomdelte meddelelser Kommunens politik vedrørende informationer er: I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den afdeling hvor under uregelmæssigheden henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af den udpegede person, idet der dog først koordineres med sekretariatet og politiet Informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person Interne informationer varetages at den enkelte områdechef Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 13 af 17

14 8.1 Anvendelige kommunikationsmidler Almindelige fastnet telefon og telefax Mobiltelefon Radionet Ordonnans- og kurertjeneste 8.2 Sikring af telefon og telefax Telefonsystemet er teknisk dimensioneret således at maksimalt 5 % af samtlige abonnenter kan ringe på samme tid. En sikret telefon betyder, at abonnenten befinder sig inden for de nævnte 5 % og vil således altid få en klartone. Får man ikke en klartone med det samme lægges røret på og løftes igen af. Abonnenter, der ikke har en sikret telefonforbindelse, vil altid kunne tilringes, men kun få en klartone såfremt der er ledig kapacitet på nettet. I bilag 12 er en liste over personer og lokaliteter i kommunen, for hvem det er samfunds vigtigt at de har en sikret telefon. Listen revideres en gang årlig. 8.3 Ordonnans og kurertjeneste Rådhusbetjent tjenesten videreføres og kan eventuelt forstærkes i en beredskabssituation. Der vil i den aktuelle situation udsendes direktiver for hvilke kommunikationsmidler, der skal benyttes og i hvilket omfang de bemandes. Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 14 af 17

15 9. Generel alarmering 9.1 Fremgangsmåde ved alarmering. Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral. Vagthavende indsatsleder vil reagere i henhold til den indkomne melding og iværksætte den nødvendige aktion. Hvis vagthavende indsatsleder bedømmer situationen for at være af en sådan karakter, at der skal iværksættes en af kommunens beredskabsforanstaltninger (se under punkt 7) vil det ske via Beredskabschefen eller hans stedfortræder. Hvis Beredskabschefen vurdere at en beredskabsforanstaltning skal aktiveres, informerer denne hurtigst muligt Borgmesteren eller hans stedfortræder samt Kommunaldirektøren. Borgmesteren eller hans stedfortræder vurdere ulykkens eller katastrofens omfang og foranstalter at de personer der skal indgå i kriseledelsen alarmeres. Den praktiske del af alarmeringen sker i henhold til de enkelte fagområders plan for alarmering af nøglepersonel. (Se plan nr 13 vedr. Alarmering af kommunens nøglepersoner) Ved nøglepersoner forstås ledere og andet personel, der er nødvendige for at iværksætte beredskabsforanstaltninger. Den enkelte afdeling skal forberede gennemførelse af alarmering også i situationer, hvor telefonnettet er ude af drift. 10. Politisk godkendelse. Beredskabsplanen er godkendt af beredskabskommissionen den og er efter indstilling godkendt af Byrådet i, den XX.XX.XXX Hans Christian Maarup Borgmester Bo Nielsen Kommunaldirektør Det underskrevne eksemplar forefindes på Beredskabsafdelingen Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 15 af 17

16 Indsatsplaner Plan for indsats ved strømsvigt... Plan 1 Plan for indsats ved forurening af drikkevand....plan 2 Plan for indsats ved svigtende varmeforsyning... Plan 3 Plan ved udslip fra naturgasforsyningen... Plan 4 Plan for indsats ved kloak- / rensningsanlæg... Plan 5 Plan for indsats ved miljøuheld... Plan 6 Plan for indkvartering og forplejning... Plan 7 Plan for indsats ved stormflod... Plan 8 Plan for indsats ved orkan... Plan 9 Plan for indsats ved store snemængder... Plan 10 Plan for brandslukning... Plan 11 Plan for alarmering af frivillige... Plan 12 Plan for alarmering af kommunens nøglepersoner... Plan 13 Plan for skoler, der i en ekstraordinær situation skal kunne øge elevantallet... Plan 14 Plan for børnepasning i ekstraordinære situationer... Plan 15 Plan for udbringning af mad i ekstraordinære situationer... Plan 16 Plan for nødlagering af kommunens data... Plan 17 Plan for indsats ved formodning om et biologisk eller kemisk stoffer... Plan 18 Plan for evakuering... Plan 19 Plan i forbindelse med terrorvirksomhed... Plan 20 Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 16 af 17

17 Bilag Kontakt og telefonliste... Bilag. nr 1 Oversigt over nødstrømsanlæg... Bilag. nr 2 Oversigt over vandværker og pumpestationer.... Bilag. nr 3 Oversigt over muligheder for at modtage udskrevne patienter... Bilag. nr 4 Oversigt over øvrige planer... Bilag. nr 5 Oversigt over særlig risiko betonede anlæg og virksomheder... Bilag. nr 6 Oversigt over plejehjemmenes B-planer herunder normale kapacitet og nødkapacitet... Bilag. nr 7 Oversigt over skolernes beredskabsplaer herunder normal kapacitet og nødkapacitet... Bilag. nr 8 Oversigt over indkvarteringssteder herunder kapacitet... Bilag. nr 9 Oversigt over andre planer med rellation til beredskabsplanen... Bilag. nr 10 Fortegnelse over firmaer og virksomheder kommunen benytter... Bilag. nr 11 Liste over sikrede telefoner... Bilag nr 12 Beredskabsforanstaltninger... Bilag. nr 13 Vejledning om det regionale samarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer Bilag nr 14 Senest udskrevet den kl. 10:35 Side 17 af 17