Tårnby kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2007 April 2007

Transkript

1 Tårnby kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 7 April 7

2 Indholdsfortegnelse Indledning Bus- og togtrafik Trafikkort Passagertal Hverdag Lørdag øn- og helligdage Inde- og udenfor kommunen Begrebsafklaring

3 Indledning Nærværende udgave af den kommunale nøgletalsrapport indeholder data for bustrafikken i og omkring kommunen. Nøgletalsrapporten tager udgangspunkt i kommunens lokale bustrafik men gengiver også passagerbevægelserne over kommunegrænsen. Der er udarbedet en nøgletalsrapport for hver af Hovedstadsregionens 34 kommuner. Rapporten skal ses som et opslagsværk om busdriften i den enkelte kommune og tallene finder også anvendelse i den såkaldte Busplan, der udarbedes i samarbede med Movia og kommunen. Rapporten indeholder centrale og ofte efterspurgte data for bustrafikken, og bredden i oplysningerne afspeler, at det er muligt at foretage et væld af analyser både på lokalt og regionalt niveau. I rapporten bruges en række forskellige begreber, disse er nærmere forklaret bagest i rapporten. Nøgletalsrapporten for 7 er en opdatering af tidligere års nøgletalsrapporteringer dog med den forskel fra 6 at GI kort over passagerudviklingen samt kvalitetsmålinger er udeladt. Ved sammenligning af tallene fra denne nøgletalsrapport med tidligere års rapporter skal læseren være opmærksom på at der kan forekomme mindre afvigelser på grund af opgørelsestidspunktet. Nøgletalsrapporten og dens datagrundlag vil i den kommende version for 8 blive stillet til rådighed via kommunernes egen indgang til rapporter og analyser på Movia.dk

4 A f Oliefabriksve Tømm eru ve tt. Magleby t ky de 3 3 dve erss-bacher e eve mindev Fæ 3 lled ve rupve 33 Tømme 3 e vv ko K dve eb o alv 73 Hartkornsve Mølleve 4 Ullerup ydvestpynten stpynten stp s Kirke Kirkev eve e øvang ø vang an 3 33 e Krudttårnsv e dv n a tr e r ønd Dragø ør Dragør Nords s Nordstrand pve E Kongelundsve Lufthavnen Øst Tømmerupve ds n gla En Køreteknisk Anlæg 73 A P. Møller A. Møllers s Allé 33 Røde Mellemve Røde R 33 Kon Ko K onge gellu lund nds dsve ve 73 Center B ule Bo ulevard Kongelundsve 3 e ndev Københavns Lufthavn Vestamager Kongelunden rvee een Kystv 73 Tømmerup Nøragersmindeve moto Terminal og 3 5 Udenrigs er La Am 5 ag erm oto rve en Terminal 1 Indenrigs unds g Ama ve Jerrn Je nh ho ollm men Øres Københavns Lufthavn, Kastrup Har tkornsve 4 sve lad sep Los Kø ge 18 Lan dev e Gl. En 18 16E133 V 1 Al ige A lé rs le v de 13 Alléen Lufthavnen st Kastrup A Kastrup st E 5 Ham ammer er-holmen ve and r tr lundga up Kastr e pv ru st Amage Ka A 5-ø -ø ø 5-øren Amagerhallen 7 nd s gla En Teknisk Teknis nis sk Erhversskole Centerr (TEC) e Engv 1 by Tårn Løtegårdsve Finder nd de d Finderupve V st. st. Vestamager ve A A 36 5 sve ær k altv 36 roen dsve Kalvebodb Hed Irllan Femø Femør øre re en st. Femøren A rdsve 1 77 a a eg en Øresundsmotorve vre e ido vev Hv gha En Tårnby Tår å st. Øresundsmotorveen Kalvebod Fælled mholm me en n 78 e sv Ørestad Øre estad tad st. stt. s Ama Amager mager er trandpark A A 73 4A 3 77 Ce en enter nter st. st. Bella Center 3 4A Københavns kyttecenter 539P A 3 undb db d by yvester ste Pl. Pl. undbyvester A A 5 35 A ve rve 4 te ter esste dbyyvve db nd un u 3 4A Friheden st. Fr F Fri riheden r st P undbyøster und dby byøster by Idrætsanlæg Id Idrætsanlæ tsa sa g Velands V Ve lands Allé A Al 3 4A Idrætspark Vandrerhem Hostelling International Ama ma ager ger trand tra an and nd st. Amager sve ien Ital brroen A pve lla nd s stru æ undby un und u by y Idrætspark Idrætspar æts ts k undby u undb y vømmebad mm m 35 e 5A gad 5 gerbro undby st. Ka Mozartts Mozar Mo s 1 Mozarts 3A lland Eng Hvidovre tadion Pl. Pl A Valby Hallen 4A 16E Valb byparken n Valbyparken Club DK Hallen Valby 3A Åma Å Åm Åmarken marken st Universitetett Ar A rtil tillerive Artillerive 34 4 Teglh Te glh ho me en Teglholmen 16E 1 1 Ama Boldbaner Vigerslevparken Vigerslevparke rk n 34 Pede7r7 78 Lykke s Ve dsve 86 DR Byen st. Irlan 1 65E E ælør ælør st. æ st 133 4A 16E V nd ø ve 13 lev 86 gers i 3 13 E ær 65 erk Folehaven F 1 3A Vasb ydhavn y ydh ydha y dha ha av vn st. stt E Elleb lle lebe le eb ebe berg st. stt E3 s Ny Elleberg E 65E 3 ade yg savn dh y de ga 133 e r tv Reto 4A 86 Grø øn Grønttorvet Idrætsanlæg Idræt tsanlæ æg g 1 ve ers ack l vve sle A 4A 16E Dragør tationsplads tationsplad sp plad pla Dragør n

5 Passagertal I denne udgave af de kommunale nøgletalsrapporter er der for hverdage benyttet en periode på fire måneder, fra anuar til og med april måned i 7 og sammenlignet med tilsvarende periode i 6. Perioden er valgt ud fra et ønske om at inddrage et bredt og repræsentativt analysegrundlag og samtidig undgå, at ferieperioder og tilfældige hændelser i trafikken veer tungt i forhold til den samlede analyseperiode. Ligesom sidste år er der, udover de sædvanlige hverdagstal, også præsenteret passagertal for lørdage og søndag- og helligdage. Disse tal er medtaget, for at kunne give et indblik i niveauforskellene på de tre dagtyper. Passagertal for lørdage og søndag og helligdage er opgort for perioden 1. kvartal 7. Den afvigende analyseperiode skyldes, at hverdagsog weekend passagertal opgøres forskelligt.

6 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk hverdag Passagerer Passagertal på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 6 JANUAR-APRIL A N 8N 96N Køreplantimer Produktion på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 6 JANUAR-APRIL ,9 37, ,1 31,1 3,8 31, 6, 6, 9,9 3, 5 19,7 19,7 17,7 16, ,5 11,5 1 7,1 7,1 7,5 7,5 5,9 3, 1,1 1,1 1,4 1, 1,9 1,9,1,1 1,9 1,7 1 5 A N 8N 96N 8 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk hverdag 74, JANUAR-APRIL 6 JANUAR-APRIL ,9 65, 63, 67, ,6,1 51,7 34,6 33,4 4,9 9,9 43,9 38,7 39,9 36,4 5,8 45,1 3,7 9,1 4,6 1,8 16,9 18,3 1,4 7, 1, 13,5 1 7, 8, 4,9 5,8 1 5 A N 8N 96N

7 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk lørdag Passagerer.5 Passagertal på en typisk lørdag JANUAR-MART 6 JANUAR-MART A N 8N 96N Køreplantimer 4 Produktion på en typisk lørdag JANUAR-MART 6 JANUAR-MART ,, 5, 4,8,4,4 4,8 4,8 16,7 16,7 18,7 18, ,1 13, ,4 6,4 4,8 3,4 3,4,3 1, 1,,,,9,9 1,1 1,,,1 1 5 A N 8N 96N 8,4 8,4 8 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk lørdag JANUAR-MART 6 JANUAR-MART ,8 64, 61,3 56,1 53, ,9 39,1 41,5 36, ,8 8,6 1, 19,7 6,9 5,6 31, 31, 9,3 7,4,9 4,7 1,5 17,1 7,9 13, 1,4 6,4 18, 9,6,5 1 5 A N 8N 96N,,

8 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk søn- og helligdag Passagerer.5 Passagertal på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MART 6 JANUAR-MART A N 8N 96N Køreplantimer 4 Produktion på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MART 6 JANUAR-MART ,6,6 1,4 1,8 18,6 18,6 1,8 1,8 13,6 13,6 1,7 1,8 15,7 15,7 7,7 7,7 5,9 5,9 4,8 3,4 3,4,3,9,9,,,7,7,9,9,,1 1 5 A N 8N 96N 8 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MART 6 JANUAR-MART , 63,9 5 47,8 41,9 49, 4, ,3 37, 17,5 17,8 4,9,8 7,6 6,3 17,9 1,5 35, 31,7 18,5 13,6 14,8 15, 14,9 15,8 3,6 15,7 17,3 3,4 1 8,4 7,8 1 5 A N 8N 96N,,

9 Busliner i og udenfor kommunen på en typisk hverdag an-apr 7 Passagerer på resten af linien Passagerer i kommunen 1% 9% 8% 7% 6% 5% % 3% % 1% % A N 8N 96N Produktion på resten af linien Produktion i kommunen 1% 9% 8% 7% 6% 5% 1,9 11, 348,1 56,5 17,3 66,8 6,7 83,9 37,9 4,8 7,6 1,8 1,5 17, 6,6 7,6 4% 3% % 1% % 7,1 31,1 31, 6, 7,5 19,7 16,6 3, 11,5 3, 1,1 1, 1,9,1 1,7 1 5 A N 8N 96N Passagerer pr. køreplantime 11 Produktivitet på resten af linien Produktivitet i kommunen ,1,1 78, 65, 1,3 63, 3,4 33,4 34, 9,9 53,8 38,7 4,7 36,4 9,9 74, 45,1 6,9 9,1 3, 8, 35,9 1,8 9,9 18,3 8,3 5,8,3 7, 16, 13, A N 8N 96N

10 Begrebsafklaring Passagerer (Passagertal på en typisk hverdag) Passagerer er en betegnelse for de kunder, der benytter bus. Passagertallet er et gennemsnit af antallet af påstigere og afstigere på en typisk hverdag i en given måned. Begrebet et typisk hverdagspassagertal er lig med antallet af passagerer på alle hverdage i en måned delt med antallet af hverdage dage bussen har kørt. Produktion (køreplantimer) Produktionen er summen af den tid, hvor en busline er tilgængelig for kunderne dvs. uden endestationsophold. Produktivitet (Passagerer pr. køreplantime) Produktiviteten er en betegnelse, der anvendes til at opgøre antallet af passagerer pr. køreplantime på en typisk hverdag. Begrebet er altså en indikator for, hvor effektivt en line benyttes, set i forhold til udbuddet af køreplantimer. Hvis linens forbrug af køreplantimer er lavt, fordi linen kun kører i myldretiderne eller den kun kører ind i kommunen i et kort tidsrum, kan det betyde en hø produktivitet i den pågældende kommune. I så fald er det dog en forudsætning, at linen betener stoppesteder med et betydeligt passagergrundlag for eksempel stationer, butikscentre eller stoppesteder i kvarterer med mange etageboliger. Derfor kan en line godt have en hø produktivitet i én kommune og en lav i en anden. Busliner, der kører i tætte boligområder, har typisk en hø produktivitet, da der her er et stort passagergrundlag. Modsat kører liner i landområder ofte lange strækninger, hvor der er et meget lavt passagergrundlag. Dermed vil produktiviteten normalt være forholdsvis lav. Forskellige busliner A-busline A-busserne er MOVIAs mest passagertunge busliner. De 6 bybusliner betener det centrale København, Frederiksberg og Amager. De standser ved alle stoppesteder, og udgør et net, der supplerer Metroen og -toget. De kører ofte, i myldretiderne med ned til omkring 3 minutters mellemrum. Det betyder, at de om dagen har så hø en frekvens, at de kører uden fast køreplan. -busline -busserne forbinder typisk stationer og andre trafikale knudepunkter og kører med få stop underves. Uden for det centrale københavnsområde løser -busserne for størstedelen et regionalt transportbehov på tværs af byerne på -togs og regionaltogsnettet. E-busline E-busserne er ekspresbusliner, der typisk kun kører i myldretiderne. E-busserne supplerer ofte almindelige busser eller -busser på strækninger med mange kunder. De holder kun ved de større stoppesteder.

11 P-busline P-busserne er busliner, der kører i pendulfart i myldretiderne mellem en uddannelsesinstitution eller et industriområde og en nærliggende station. P-busserne kører med få stop underves. N-busline N-busserne er MOVIAs natbusliner, der kører på hovedstrækningerne og erstatter alle øvrige liner og en del af togdriften. Der er flest afgange mellem kl. 1. og 3., færre mellem 3. og 5., og de kører med høere frekvens natten efter fredag og lørdag. ervicebusser ervicelinerne er specielt rettet til ældre og handicappede, som har svært ved at bruge den almindelige kollektive trafik. Linerne betener typisk ældreboliger, hospitaler, andre institutioner, indkøbscentre og stationer, og kører i mange tilfælde ad mindre vee, hvor almindelige busser ikke kan komme. Busserne er indrettet med faciliteter til gangbesværede og handicappede, ligesom køreplanen er tilrettelagt så chaufføren har tid til at hælpe passagerer med ind- og udstigning. Passagertallet bliver opgort manuelt, der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at lave detalerede analyser på samme niveau som med MOVIAs andre busliner. Telebusser Telebuslinerne kører i hovedsagen i landkommuner i de områder og på de tidspunkter, hvor der ikke er andre kollektive muligheder - ofte i weekenden og om aftenen. MOVIAs billetter gælder i telebusserne, som kunderne bestiller telefonisk senest en time før afgang. Visse telebusser har dog faste afgange en del af dagen, for eksempel i forbindelse med rutebusser eller tog. Passagertallet opgøres manuelt, og der er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at lave detalerede analyser på samme niveau som med MOVIAs andre busliner. Havnebusser Havnebussen seler i Københavns havn og forbinder Holmen og Christianshavn med det indre København. Amtsgrænseoverskridende liner Der er et antal busliner, der kører mellem Hovedstadsregionen og Vestsællands og torstrøms amter, der bliver kaldt amtsgrænseoverskridende liner. De to amter driver buslinerne, der ikke er underlagt samme bestemmelser, som gælder for busselskaberne i Movia. Passagertallet på de amtsgrænseoverskridende liner bliver kun opgort en gang årligt ved hælp af manuelle tællinger. Der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag på de amtsgrænseoverskridende liner til at lave detalerede analyser, som med MOVIAs andre busliner (For eksempel er der installeret tælleudstyr i 7-8 pct. af busserne i MOVIA). Det betyder, at alle ture på en line bliver talt mindst én gang om måneden).

12 Bustyper, passagertal og størrelse Der er forskellige fabrikater af modeller indenfor hver af de kategorier som busmateriellet her er delt op i. Passagertallene er derfor angivet som cirkastørrelser. Dobbeltdækkerbus Ca. 75 siddende og ca. 3 stående passagerer. Ledbus Ca. 5 siddende og ca. 65 stående passagerer. Ca. 18 meter lang. 13,7 meterbus Ca. 45 siddende og ca. 6 stående passagerer. tandardbus/1-meterbus Op til ca. 4 siddende og ca. 45 stående passagerer. ervicebus Ca. 15 siddende og ca. 35 stående passagerer. Ca. 9 meter lang. Telebus Forskellige typer af "minibusser". 15- passagerer