Mukoepidermoidt karcinom (MEK) er en malign spytkirteltumor,
|
|
- Knud Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 740 VIDENSK & KLINIK bstract Præsentation af patient med spytkirteltumor Mukoepidermoidt karcinom er en af de hyppigst forekommende maligne spytkirteltumorer og findes fortrinsvis i glandula parotis. I de små intraorale spytkirtler ses tumoren hyppigst i ganen og findes sjældent i mundbund og tunge. Det mukoepidermoide karcinom kan forekomme i alle aldersgrupper, men optræder oftest i års-alderen og ses lidt hyppigere hos kvinder. De kliniske manifestationer afhænger af tumors udviklingsgrad, og behandlingen er oftest kirurgisk excision eventuelt kombineret med postoperativ strålebehandling. I nærværende artikel præsenteres en 70-årig kvinde med et mukoepidermoidt karcinom i mundbund og tunge, og de differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. Emneord: Salivary gland neoplasm; pathology; diagnosis; radiography; biopsy Mukoepidermoidt karcinom præsentation af et patienttilfælde Thomas Jensen, overtandlæge, specialtandlæge i kæbekirurgi og ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk fdeling, alborg Sygehus, Århus Universitetshospital engt gathon Nielsen, overlæge, Øre-Næse-Halskirurgisk fdeling, alborg Sygehus, Århus Universitetshospital irgitte Melgaard Poulsen, overlæge, Patologisk Institut, alborg Sygehus, Århus Universitetshospital Mukoepidermoidt karcinom (MEK) er en malign spytkirteltumor, som udgår fra kirtelepitel (1). Tumoren blev oprindelig beskrevet i 1895 (2) og senere omtalt som mukoepidermoid tumor, idet man mente, tumoren kunne være benign (3). I WHO-klassifikationen fra 1991 fik tumoren navnet MEK, i erkendelse af at det var en malign tumor, og i den seneste WHO-klassifikation fra 2005 klassificeres MEK som en malign epitelial tumor (1,4). I Danmark diagnosticeres årligt omkring 60 maligne spytkirteltumorer, hvor MEK er en af de hyppigst forekommende (5). Tumoren findes fortrinsvis i glandula parotidea, og i de små intraorale spytkirtler ses tumoren hyppigst i ganen og findes sjældent i mundbund og tunge (6-8). MEK kan forekomme i alle aldersgrupper, men optræder oftest i års-alderen og ses lidt hyppigere hos kvinder (6-8). I de små intraorale spytkirtler i ganen forekommer tumoren i næsten halvdelen af tilfældene under 20-års-alderen, hvorimod tumoren i mundbunden hyppigst ses hos 60-årige (6). MEK udviser et varierende sygdomsbillede, der afhænger af tumors udviklingsgrad. Lavmalign MEK metastaserer sjældent og kendetegnes ved en relativt velafgrænset og langsomt voksende asymptomatisk hævelse, hvor omliggende slimhinde ofte har et normalt udseende. Højmalign MEK præsenterer sig klinisk som en hurtigt voksende hævelse med smerter, ulceration af mundslimhinden, føleforstyrrelser og med spredning til regionale lymfeknuder samt fjernmetastaserer til lunger, hjerne og knogler. MEK består overvejende af pladeepitelceller, slimproducerende epitelceller og intermediære celler. Fordelingen af disse celler er bestemmende for gradinddelingen, og tumoren inddeles i tre histologiske undergrupper: 1) højt differentieret, 2) intermediært differentieret og 3) lavt differentieret. Højt differentieret MEK er karakteriseret ved at indeholde flest slimproducerende epitelceller. ellerne er arrangeret i og omgiver mindre cystiske formationer, der ofte sammensmelter
2 VIDENSK & KLINIK 741 Mukoepidermoidt karcinom til større cystiske områder. Der ses minimal cellulær atypi, og mitoseaktiviteten er minimal. Intermediært differentieret MEK er kendetegnet ved færre cystiske områder og flere irregulære solide cellulære opbygninger af slimproducerende epitelceller og intermediære celler. Den cellulære atypi er minimal og mitoseaktiviteten beskeden. Lavt differentieret MEK er karakteriseret ved solide øer af pladeepitelceller og intermediære celler med få slimproducerende epitelceller og cystiske formationer. Der ses stor mitoseaktivitet og kernepleomorfi. Endelig diagnose stilles på baggrund af en histologisk eller cytologisk undersøgelse. Incisionsbiopsi af spytkirteltumorer er ikke velegnet, idet det forringer prognosen som følge af øget risiko for recidiv og metastasering (9). Finnålsaspirationscytologi, der er en simpel og effektiv undersøgelsesmetode til at påvise benigne eller maligne celler, anvendes ofte i forbindelse med udredning af hævelser i hoved-hals-regionen. Erkendes en malign tumor ved finnålsaspiration, foretages T-scanning og/ eller MR-scanning med henblik på udbredelse og fjernmetastaser. Ved ukendt primærtumor eller mistanke om metastase efter finnålsaspiration foretages T-scanning kombineret med helkrops positronemissionstomografi, også kaldet PET-scanning, der er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor det radioaktivt mærkede sporstof fluordeoxyglukose (FDG) injiceres i en blodåre forud for undersøgelsen. Sporstoffet optages i højere grad i kræftceller end normale celler, og områder i kroppen med kræftceller vil fremtræde tydeligere på en PET-scanning. Kombineret PET/Tscanning vil derfor give en præcis og detaljeret information om primærtumors udbredelse og lokalisation. ehandlingen af MEK afhænger af tumors lokalisation, størrelse samt fjernmetastaser og varetages af specialafdelinger i øre-næse-hals-kirurgi eller onkologi. Mindre lokaliserede tumorer behandles med kirurgisk excision, mens større tumorer med spredning til regionale lymfeknuder behandles med kirurgi og halsglandeldissektion. Såfremt der ikke kan opnås mikroskopisk frie resektionsrande, suppleres den kirurgiske behandling ofte med postoperativ strålebehandling. Prognosen for MEK afhænger af tumordifferentieringsgraden. Patienttilfælde En 70-årig kvinde blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk fdeling, alborg Sygehus, Århus Universitetshospital, for diagnostik og behandling af smerter og hævelse i venstre side af tunge og mundbund. namnese Patienten havde seks måneder forinden bemærket en hævelse i venstre side af mundbund og tunge. Finnålsaspiration foretaget på daværende tidspunkt hos privatpraktiserende otolog var inkonklusiv. T-scanning og MR-scanning viste ingen patologiske forandringer i mundbund og tunge. Efterfølgende var hævelsen tiltaget i størrelse kombineret med smerter, synke- og talebesvær samt føleforstyrrelser i tunge og mundbund. Objektiv undersøgelse Ekstraoralt fandtes på venstre side af halsen let hævede lymfekirtler. Intraoralt i mundbundens venstre side strækkende sig bagud mod tungebasis fandtes en 2,5 x 1,5 cm dybtliggende, velafgrænset hård fast knude, der var immobil i forhold til omkringliggende væv. Dækkende slimhinde var normal, og den radiologiske undersøgelse kunne ikke påvise patologiske forandringer i kæberne. Tentativ diagnose og diagnostisk udredning På baggrund af ovenstående anamnese og klinisk undersøgelse fandtes udtalt malignitetssuspicio. Til verificering af den kliniske Histologi første biopsi Fig. 1. Histologisk udsnit af den første biopsi. : Små diskrete grupper af infiltrerende tumorceller (pil). HE-farvning x 200. : Immunhistokemisk farvning visende få infiltrerende tumorceller. E1/E3 x 200. : Tumorinfiltration i tværstribet muskulatur (pil). E1/E3 x 400. Fig. 1. Photomicrographs of the first specimen. : Discreet invasion of diminutive islands of tumor cells (arrow). HE-staining x 200. : Immunohistochemical staining showing infiltration of a small number of tumor cells. E1/E3 x 200. : Infiltration of tumor cells in skeletal muscle (arrow). E1/E3 x 400.
3 742 VIDENSK & KLINIK PET/T-scanning Fig. 2. : PET/ T-scanning visende FDG-optagelse centralt i tungen. og : Helkrops PET/ T-scanning viser ikke tegn på metastaser eller anden primærtumor. FDG lyser op i nyrerne og urinblæren, idet sporstoffet udskilles i urinen. Fig. 2. : PET/ T-scanning showing that FDG is taken up in the middle of the tongue. and : Wholebody PET/Tscan showing no sign of metastasis or other primary tumour. FDG is visualized in the kidney and bladder because FDG is excreted through the urine. diagnose blev der foretaget biopsi. Gennem mundbundens slimhinde, i dybden til knuden, blev der udtaget en 0,5 x 1,5 cm stor incisionsbiopsi og sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, alborg Sygehus, Århus Universitetshospital. Histologisk undersøgelse viste ikke tegn på malignitet. Som følge af uoverensstemmelse mellem de kliniske fund og den histologiske diagnose blev der foretaget supplerende immunfarvning, der påviste få grupper af kræftceller beliggende i dybden af biopsien, med ukendt primærtumor (Fig. 1). Patienten blev henvist til Øre-Næse- Halskirurgisk fdeling, for yderligere diagnostisk udredning og behandling. Kombineret PET/T-scanning viste en ca. 3 cm stor og kraftig FDG-optagelse centralt i tungen strækkende sig bagud og ned mod tungebasis, uden lymfeknudemetastase eller fjernmetastase (Fig. 2). I generel anæstesi blev der foretaget kirurgisk excision af tumor, men som følge af tumors udbredelse kunne der ikke opnås frie resektionsrande. Patienten blev efterfølgende henvist til Onkologisk fdeling for supplerende strålebehandling. Et år efter endt strålebehandling var der ingen tegn på recidiv af spytkirteltumor. Imidlertid har patienten for nylig fået diagnosticeret planocellulær metastase i caput femoris med ukendt primærtumor. Histologisk undersøgelse af metastasen har ikke kunnet påvise lighed med spytkirteltumorer, hvorfor primærtumor fortsat er ukendt. Histologisk undersøgelse af operationspræparatet Præparatet bestod af fem vævsstykker udgørende en epitelial spytkirteltumor med infiltrerende vækst (Fig. 3). Tumorvævet var opbygget af kirtellignende formationer indeholdende ansamlinger af slim og få epidermoide celler med intracytoplasmatisk slimholdig lumina samt irregulære solide formationer af pladeepitel- og intermediære celler, enkelte steder med tendens til keratinisering og hornperledannelse. Immunfarvning viste, at tumor udsprang fra epitel, idet tumorcellerne viste positiv farvereaktion for cytokeratin. Det histologiske billede var således foreneligt med en malign epitelial spytkirteltumor af typen MEK, intermediær malignitetsgrad. Diskussion I nærværende artikel beskrives et patienttilfælde med en relativt hurtigt voksende hævelse i mundbund og tunge med smerter og føleforstyrrelser. Klinisk fandtes udtalt malignitetssuspicio, men initial histologisk undersøgelse kunne ikke verificere den kliniske diagnose. Supplerende immunfarvning viste imidlertid få grupper af kræftceller i biopsien, men med ukendt primærtumor. ktuelle patienttilfælde betoner betydningen af, at den endelige diagnose stilles på baggrund af en samlet vurdering af den kliniske og histologiske undersøgelse sammenholdt med anamnesen. Finnålsbiopsi anvendes primært til udredning af hævelser i hoved-hals-regionen, og incisionsbiopsi bør undgås som følge af risikoen for spredning af en eventuel malign proces. I det aktuelle patienttilfælde var der tidligere foretaget finnålsbiopsi hos privatpraktiserende otolog uden påvisning af malign
4 VIDENSK & KLINIK 743 Mukoepidermoidt karcinom KLINISK RELEVNS Maligne spytkirteltumorer i mundbund og tunge er relativt sjældne og præsenterer sig ofte som en symptomløs, langsomt voksende ikke-ulcererende hævelse. Tidlig diagnostik er vigtig for prognosen, så det har stor betydning, at privatpraktiserende tandlæger har kendskab til spytkirteltumorers symptomatologi. landt maligne spytkirteltumorer er mukoepidermoidt karcinom en af de hyppigst forekommende og findes fortrinsvis i glandula parotis. I de små intraoralespytkirtler ses tumoren hyppigst i ganen og findes sjældent i mundbund og tunge. Det mukoepidermoide karcinom kan forekomme i alle aldersgrupper, men optræder oftest i års-alderen og se lidt hyppigere hos kvinder. tumor, hvorfor der blev foretaget incisionsbiopsi med henblik på endelig diagnose. Maligne tumorer i mundbund og tunge er relativt sjældne, og de kliniske differentialdiagnoser til en hævelse i mundbund og tunge med intakt slimhinde vil omfatte et bredt spektrum af neoplastiske og ikke-neoplastiske tilstande. Polymorft low grade adenokarcinom, adenocystisk karcinom og MEK er de hyppigst forekommende maligne intraorale spytkirteltumorer og klinisk vanskelige at adskille fra hinanden (1). Tumorerne præsenterer sig ofte som symptomløse, langsomt voksende ikke-ulcererende hævelser, hvor det kliniske sygdomsbillede afhænger af tumors udviklingsgrad. Polymorft low grade adenokarcinom forekommer oftest i års-alderen og optræder hyppigere hos kvinder (1,10). Tumoren findes overvejende i de små spytkirtler og kan optræde overalt i mundslimhinden, men ses især i ganen (1,10). Tumoren vokser ofte infiltrativt, men metastaserer sjældent. Histologisk udviser disse tumorer forskellige vækstmønstre: solid, tubulær, kribriform og mikrocystisk, heraf dens navn polymorf. denocystisk karcinom kan findes i store og små spytkirtler, hvor gane, tunge, kindslimhinde, læbe og mundbund er de hyppigste intraorale lokalisationer (1,11). Tumoren ses oftest i års-alderen, men kan optræde i alle aldersgrupper og ses lige hyppigt hos kvinder og mænd (1,11). denocystisk karcinom udviser ofte ulceration svarende til hævelsen samt perineural indvækst medførende smerter og paralyse. Tumoren har et karakteristisk histologisk billede og klassificeres i tre undergrupper; 1) solid, 2) tubulær og 3) kribriform. Den kliniske præsentation af hævelsen i det aktuelle patienttilfælde er karakteristisk for en malign spytkirteltumor, og endelig klassifikation af tumor baseres på enten histologisk eller cytologisk undersøgelse. Leiomyom er en benign tumor bestående af glat muskulatur. I mundhulen findes glat muskulatur i tunica media i blodkar, papillae vallatae i tungen og i ductus lingualis (12). Tumoren findes derfor oftest i tunge, mundbund, hårde gane og kindslimhinde, hvor den præsenterer sig som en symptomløs, langsomt voksende submukøs hævelse målende 2-3 cm, med normalt udseende slimhinde (13). Leiomyosarkom er en ekstremt sjælden malign tumor i mundhulen, der udgår fra glat muskulatur. Tumoren findes overvejende i kæbeknoglen, tunge og mundbund, hos patienter over 50 år og præsenterer sig som en fast og ikke-ulcererende hævelse (12). I det beskrevne tilfælde fandtes en 2,5 x 1,5 cm velafgrænset hård fast knude, der klinisk kunne minde om en tumor udgået fra glat muskulatur. Rhabdomyom er en sjælden godartet tumor bestående af og udgået fra tværstribet muskulatur. Tumoren optræder oftest i 50-års-alderen og præsenterer sig som en symptomløs, velde- Histologi - operationspræparat Fig. 3. Histologisk udsnit af operationspræparatet. : Tumorøer med overvejende epidermoide celler. HE-farvning x 200. : Mindre cystiske formationer med få slimproducerende epitelceller. PDI x 400. : Planocellulær differentiering af tumorceller med horndannelse. HE-farvning x 400. Fig. 3. Photomicrographs of the specimen. : Solid islands of epidermoid cells. HE-staining x 200. : Small mucin-containing cysts with a small amount of mucus-producing cells. PDI x 400. : Squamous cell differentiation of tumour cells with keratin pearls. HEstaining x 400.
5 744 VIDENSK & KLINIK fineret submukøs knude, hyppigst i mundbund og tunge (14). Rhabdomyosarkom er en malign tumor udgået fra tværstribet muskulatur og karakteriseres ved en smertefuld, hurtigt voksende hævelse, oftest i tunge og bløde gane (15). I modsætning til maligne spytkirteltumorer medfører rhadomyosarkom ofte destruktion af knoglen og optræder primært hos børn, hvorimod rhabdomyom kan være vanskelig at adskille klinisk fra en spytkirteltumor i tungen. Imidlertid er rhabdomyom og rhadomyosarkom ekstremt sjældne i mundhulen. Mundhulemetastaser er forholdsvis sjældne og ses oftest i forbindelse med en fremskreden kræftsygdom (16). Metastaser fra primærtumor til mundhulen forekommer oftest ved kræft i lunger, nyre, lever og blærehalskirtel hos mænd, og bryst, kønsorganer, nyre og tyktarm hos kvinder (16). Mundhulemetastaser ses hyppigst i underkæbens molarregion, den fastbundne gingiva og tunge. Den kliniske præsentation afhænger af lokalisationen. Tungemetastaser kendetegnes ved en asymptomatisk relativt langsomt voksende submukøs hævelse, dækket af normalt udseende slimhinde. I det aktuelle patienttilfælde kunne primærtumor ikke identificeres ved den initiale histologiske undersøgelse, hvorfor metastase til mundhulen ville være en oplagt differentialdiagnose. bstract (English) Mucoepidermoid carcinoma. survey and report of a case Mucoepidermoid carcinoma is one of the most common malignant tumours of the salivary glands. The tumour may occur in all salivary glands, although there is a preference for the parotid gland. Mucoepidermoid carcinoma is mainly seen in middleaged with a slight female predilection. The clinical presentation of the tumour depends greatly upon the grade of malignancy. Low-grade tumours present as a slow-growing, well-defined, and asymptomatic swelling. High-grade tumours grow rapidly and are often accompanied by pain, mucosal ulceration, and facial nerve palsy. Treatment of mucoepidermoid carcinoma is predicated by location, clinical presentation, and histopathologic grade. Wide surgical excision is the treatment for low-grade tumours, whereas surgical excision and postoperative radiation therapy may be used for high-grade malignancies. The prognosis depends on the grade and stage of the tumour. case of a 70-year-old woman with a mucoepidermoid carcinoma in the floor of the mouth and tongue is presented. Litteratur 1. arnes L, Eveson JW, Reichart P, Sidransky D, eds. World Health Organization lassification of Tumours. Pathology and Genetics of Head and Neck Tumours. 1st ed. Lyon: IR Press, Volkmann R. Über endotheliale geschwülste zugleich ein beitrag zu den speicheldrüsen- und gaumentumoren. Deutsche Zeitschrift fur chirurgie 1895; 41: Stewart FW, Foote FW, ecker WF. Mucoepidermoid tumors of salivary glands. nn Surg 1945; 122: Seifert G. WHO international classification of tumours. Histological typing of salivary gland tumours. 2nd ed. erlin: Springer, Reibel J, Thorup K, Prætorius F, Torpet L. Intraorale spyrkirteltumorer. En oversigt og analyse af 148 tilfælde. Tandlægebladet 1999; 103: Ellis GL, uclair PL, Gnepp DR. Surgical pathology of the salivary glands. Philadelphia: W..Saunders, Triantafillidou K, Dimitrakopoulos J, Iordanidis F, Koufogiannis D. Mucoepidermoid carcinoma of minor salivary glands: a clinical study of 16 cases and review of the literature. Oral Dis 2006; 12: Rapidis D, Givalos N, Gakiopoulou H, Stavrianos SD, Faratzis G, Lagogiannis G. Mucoepidermoid carcinoma of the salivary glands. Review of the literature and clinicopathological analysis of 18 patients. Oral Oncol 2007; 43: Jepsen O, Thomsen K, retlau P, Pedersen. Øre-, næse-, halssygdomme, hoved- og halskirurgi. København: Munksgaard, Pintor MF, Figueroa L, Martínez. Polymorphous low grade adenocarcinoma: Review and case report. Med Oral Patol Oral ir ucal 2007; 12: E Soares ES, Filho FP, osta FWG, Vieira M, lves PN. denoid cystic carcinoma of the tongue: case report and literature review. Med Oral Patol Oral ir ucal 2008; 13: E Vilos G, Rapidis D, Lagogiannis GD, postolidis. Leiomyosarcomas of the oral tissues: clinicopathologic analysis of 50 cases. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63: uhl J, Krogdahl, Marker P. Vaskulært Leiomyom på tungen. Et tilfælde. Tandlægebladet 2003; 107: ox J, Newman L, nastasiades KD, Lucas GW, Lotouff OM. dult rhabdomyoma: presentation as a cervicomediastinal mass (case report and review of the literature). m Surg 1995; 61: higurupati R, lfatooni, Myall RWT, Hawkins D, Oda D. Orofacial rhabdomyosarcoma in neonates and young children: a review of literature and management of four cases. Oral Oncol 2002; 38: Hirshberg, Shnaiderman- Shapiro, Kaplan I, erger R. Metastatic tumors to the oral cavity-pathogenesis and analysis of 673 cases. Oral Oncol 2008; 44:
Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Henrik Nielsen : Spytkirteltumorer : en sjælden, men vigtig tumorgruppe i mundhulen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:
Læs mereDASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:
En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jesper Reibel : Basalcelleadenom : en oversigt og præsentation af et patienttilfælde Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde
Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereCPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA
DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs mereKNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Velafgrænset Ekspansiv vækst Ofte asymptomatiske Fortrinsvis børn Vækst standser ofte med generel vækst God prognose Malignitetskriterier Uskarp afgrænsning Corticalisbrud
Læs mereAnatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis. Anatomi 05-09-2013. Forelæsning 9.
Forelæsning 9. semester Anatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis Sven Erik Nørholt Kæbekirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital Små spytkirtler Læbe,
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereDen studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereIntroduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation
Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Morten Schiødt : Nekrotiserende sialometaplasi This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:dbc@dbc.dk 556
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Søren Hillerup : Behandlingen af mundhulecancer : en standardiseret behandling i Danmark Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereKodevejledning for vulvacancer
Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereSpytkirtlerne består af tre store, parrede organer: glandula
videnskab og klinik Oversigtsartikel Abstract Patienter med en spytkirteltumor skal henvises til udredning og behandling Spytkirteltumorer er den mest heterogene gruppe af tumorer udgående fra noget sted
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereBløddelstumorer. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2017 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Plan: - generelle overvejelser - metoder (røntgen, UL, CT, MR) - benigne tumorer - maligne tumorer 2 generelle overvejelser
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereDiagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG
Diagnostik af bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Bløddelstumorer 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Rtg., UL og CT
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDen glandulære odontogene cyste (GOC) er en sjældent
videnskab & klinik Kasuistik Abstract Glandulær odontogen cyste et atypisk patienttilfælde Baggrund Glandulær odontogen cyste er en sjældent forekommende odontogen cyste, som findes fortrinsvis i underkæben.
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER
Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereBløddelstumorer. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2018 Arne Lücke Røntgen og Skanning Århus 1 Plan: - generelle overvejelser - metoder (røntgen, UL, CT, MR) - benigne tumorer - maligne tumorer 2 generelle overvejelser
Læs mereNATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals
Læs mereForandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi
Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs meredistribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up
15. September 2014/BB Revised 3. november. 2014 (HS) Revised 13. November 2014 (HS) Revised 20. November 2014 (HS) Cervical cytology distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up 1. Distribution
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereSarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Læs mereBløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer
Diagnostik af bløddelstumorer Bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Tumordiagnostik
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller
Læs mereLandsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.
Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,
Læs mereCT-scanning af 20 stks.
Christiansborg 14 marts 2018 CT-scanning af 20 stks. Jørgen Johansen OUH DAHANCA Christiansborg 14 marts 2018 Konsekvenserne af rygning før, under og efter behandling for hoved/halskræft (HNSCC) Head and
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mereDiagnostiske aspekter af oral onkologi hos hund og kat
onkologi Diagnostiske aspekter af oral onkologi hos hund og kat Et retrospektivt studie af orale biopsier [ Gitte Stenholt Madsen 1, Thomas Eriksen 2 Hanne E., Kortegaard3 og Jesper Reibel 4 ] 1 Dyrlæge,
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi
HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
ABSTRACT Doctor s delay af osteosarkom BAGGRUND Tidlig henvisning af oral cancer forbedrer prognosen, mens en forsinkelse kan have konsekvenser for mortaliteten. Doctor s delay, dvs. tiden fra første henvendelse
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereDansk Cytologiforenings Årsmøde Case fra Odense. Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo
Dansk Cytologiforenings Årsmøde 2007 Case fra Odense Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo 47 år, indbudt, velscreenet siden 25 års alderen, har spiral 2 LBC x20 LBC x 20 Hvad er din diagnose IUD-forandringer?
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereVEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:
Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database
Læs mereDokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer
Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer TABELOVERSIGT OVER INDIKATORER Indikatorområde Indikatornr Indikator Type Stan-dard I. DIAGNOSTIK Ia Andelen af basalcelle
Læs mereForløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding
Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mere