Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November Rudersdal Idrætsråd Strategiplan
|
|
- Katrine Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009 Rudersdal Idrætsråd Strategiplan Godkendt af bestyrelsen den 19. november
2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Forord og indledning side 5 3. Mission side 6 4. Vision side 6 5. Værdier side 6 6. Kerneopgaver, mål og strategier side 6 a. Relationer til Rudersdal Kommune samt placering og indflydelse i besluttende organer side 8 b. Mobilisering og inddragelse af medlemsforeningerne Side10 c. Synliggørelse og formidling. Side 11 d. Foreningsudvikling, netværk og samarbejde. Side Sådan er strategiplanen blevet til - og det videre forløb side 14 2
3 SAMMENFATNING Rudersdal Idrætsråd er en idrætspolitisk paraplyorganisation for idrætsforeningerne i Rudersdal til varetagelse af disses interesser i forhold til Rudersdal kommune og andre myndigheder. Rudersdal Idrætsråd vil arbejde aktivt for at blive inddraget i de beslutninger, der har indflydelse på det samlede idrætslivs vilkår og mulighed for udfoldelse. Formålet med denne strategiplan er at få skabt et synligt styringsværktøj for Idrætsrådets arbejde, der proaktivt kan bruges i drøftelser med Rudersdal Kommune omkring formuleringen af en samlet idrætspolitik i kommunen. Strategiplanen skal være et dynamisk værktøj, som kan bidrage til en fortsat udvikling af idrættens aktiviteter. Den skal løbende justeres i takt med den aktuelle udvikling. Rudersdal Idrætsråds vision er, at Rudersdal skal være en af de bedste kommuner at være idrætsudøver, idrætsforening og frivillig leder i. De grundlæggende værdier for Idrætsrådets virke er: Dialog, Troværdighed, Åbenhed, Resultater, Faglighed og Loyalitet. Rudersdal Idrætsråd har defineret 5 kerneområder for arbejdsindsatsen i de kommende år. 1. Relationerne til Rudersdal Kommune samt placering og indflydelse i besluttende organer. 2. Afdækning af idrætsforeningernes vilkår, udfordringer og behov. 3. Synliggørelse og formidling af arbejdet i Rudersdal Idrætsråd 4. Oponionsdanner i idrætspolitiske anliggender. 5. Katalysator for samarbejde mellem foreningerne. Rudersdal Idrætsråd vil pleje forholdet til kommunalbestyrelsen, kulturforvaltningen og idrætsanlæggenes personale i arbejdet for, at der ikke lægges begrænsninger for idrætsudøvelse i Rudersdal Kommune gennem for snævre rammer i kommuneplanen. Målet er at indgå en samarbejdsaftale med Kommunen, fastholde de mandater Idrætsrådet har i respektive beslutningsfora samt at etablere et politisk netværk. Rudersdal Idrætsråd - idrættens talerør - ønsker indflydelse på de kulturpolitiske beslutninger, der angår idrættens vilkår. Det vil ske på basis af viden om foreningernes vilkår og ønsker. Den overordnede strategi for mobilisering og inddragelse af idrætsforeningerne er en fokuseret dialog med foreningerne, hvor hovedelementerne er: Årsmødet, Web-sitet, Høringssvar, Foreningsundersøgelser, Temamøder, Seminarer og Workshops samt Foreningsbesøg og Netværksgrupper. Som serviceorgan for medlemsforeningerne vil Rudersdal Idrætsråd kunne hjælpe med råd og vejledning om: Tilskudsordningerne, Lokalefordeling, Kurser, Straffeattester, Børneattester, Foreningsudvikling, Rekruttering og Aktivitetsudvikling. Synlighed er et nøgleord for Idrætsrådet. Derfor er det vigtigt, at Idrætsrådet tydeligt får fortalt, hvad det står for - Visioner som Mål samt dets idræspolitiske holdninger. 3
4 Værktøjerne vil være hjemmesiden og nyhedsbreve i forhold til medlemmerne, pressemeddelelser i forhold til den lokale presse. Foreningsudvikling, netværk og samarbejde er en vigtig faktor i vort moderne dynamiske samfund. Rudersdal Idrætsråd vil arbejde for en styrkelse. Dette vil ske bl. a. gennem fokus på foreningernes organisation og struktur, kompetenceudvikling for foreningernes ledelse og støtte til foreningernes forsøgs- og udviklingsarbejde, samt etablering af forskellige samarbejdsfora på tværs af idrætsforeningerne. Tidssvarende idrætsfaciliteter er en forudsætning for idrætsudfoldelse. En foreningslederundersøgelse foretaget af Danmarks Idræts-Forbundet viser, at problemstillinger omkring adgangen til idrætsfaciliteter er en af deres største udforinger. Undersøgelsen viser, at det også er tilfældet i Rudersdal Kommune. Det ønsker Rudersdal Idrætsråd at få nærmere belyst og vil meget gerne i samarbejde med Kommunen lave en facilitetsanalyse. Udarbejdelsen af denne strategiplan blev afsluttet i november Idrætsrådet ønskede at få defineret visioner, mål og handlingsplaner for de kommende år. Det skulle lette mulighederne for indflydelse og styrke Idrætsrådet i den kommende dialog med kommunen om en samarbejdsaftale. 4
5 Forord Rudersdal Idrætsråd er en paraplyorganisation for idrætsforeninger, der er godkendt af Folkeoplysningssudvalget i Rudersdal Kommune. Rudersdal Idrætsråd blev stiftet i 2006 og har for tiden 64 medlemsforeninger. Det er Idrætsrådets formål at varetage den foreningsbaserede idræts interesser bedst muligt. Efter kommunalreformens ikrafttræden januar 2007 er der etableret Idrætsråd i næsten alle landets kommuner. Der er dog nogen forskel på hvilke opgaver de forskellige idrætsråd varetager og hvordan de er organiseret 1. Rudersdal Idrætsråd er udelukkende en idrætspolitisk interesseorganisation, der søger indflydelse på udformningen og implementeringen af den kommunale idrætspolitik. Dermed har Idrætsrådet ingen udførende opgaver. Rudersdal Idrætsråd har derimod indstillingsret i en række forskellige idrætslige sammenhænge bl.a. ved besættelse af et antal ledige boliger og uddeling af de årlige idrætspriser. Indledning Bestyrelsen i Rudersdal Idrætsråd har siden efteråret 2008 arbejdet med mål og strategier for Idrætsrådets arbejde og har med denne Strategiplan lagt grundstenen til Idrætsrådets fortsatte virke. Formålet med strategiplanen er dels at få skabt et synligt styringsværktøj for Idrætsrådets arbejde, dels at få skabt grundlaget for drøftelser med Rudersdal Kommune omkring formuleringen af en samlet idrætspolitik i kommunen. Det er Idrætrådets ambition, at strategiplanen skal indgå i de overordnede kommunalpolitiske mål på kultur- og fritidsområdet i Rudersdal Kommune. Dermed bliver strategiplanen ikke blot et dokument, der skal tages ned fra hylden ved festlige lejligheder. Den bliver et dynamisk værktøj et redskab, som kan bidrage til en fortsat udvikling af idrættens aktiviteter og som løbende kan og skal justeres i takt med udviklingen. Rudersdal Idrætsråd har som grundlag for sit arbejde med formuleringen af Strategiplan taget udgangspunkt i Vedtægter for Idrætsrådet i Rudersdal Kommune, der er vedtaget på det stiftende repræsentantskabsmøde den 29. august Strategiplanen er bygget op i en struktur som rummer: - Indledende del med faktaoplysninger. - Rammer og forudsætninger for Rudersdal Idrætsråds virke. - Idrætsrådets mission, visioner og værdier. - De idrætspolitiske mål og strategier. - Struktur for det videre arbejde. Strategiplanen evalueres løbende og der udarbejdes årlige handleplaner. 1 Se Struktureformen og de nye kommuner Danmarks Idræts-Forbund
6 I udarbejdelsen har Rudersdal Idrætsråd været bistået af konsulent Jan Gudnitz fra Danmarks Idræts-Forbund. Idrætsrådets mission, visioner, værdier og kerneopgaver Mission Rudersdal Idrætsråd varetager idrætsforeningernes interesser i forhold til Rudersdal Kommune og andre myndigheder og arbejder aktivt for at blive inddraget i de beslutninger, der har indflydelse på det samlede idrætslivs vilkår og mulighed for udfoldelse. Vision Rudersdal Idrætsråds vision er at medvirke til, at Rudersdal Kommune bliver en af de bedste kommuner i Danmark at være idrætsforening og frivillig leder i. Det gør vi ved at: - Være en del af et levende demokrati på det kulturpolitisk område, hvor vi med fokus på dialog og nytænkning vil fastholde og udbygge de gode relationer mellem Idrætslivet (Idrætsrådet og foreningerne) og Rudersdal Kommune til fortsat gavn for idrætten i kommunen. Samt ved at være placeret i en række, for idrætten, væsentlige besluttende fora. - Arbejde for at idrætsforeningerne i Rudersdal Kommune har de bedste idrætsfaciliteter og med optimal adgang for foreningerne til at benytte disse i overensstemmelse med de planer som foreningerne har med deres idræt. - Medvirke til at skaffe tilstrækkeligt med idrætsledere til foreningerne gennem fokus på idrætsledernes vilkår, udfordringer og kompetencer. - Fremstå som idrættens vigtigste talerør på det kulturpolitislke område funderet i en solid medlemsopbakning. Værdier Rudersdal Idrætsråds arbejde er baseret på følgende værdier: - Den konstruktive dialog og det fremadrettede samarbejde. - Troværdighed og åbenhed i forhold til de arbejdsopgaver, vi involverer os i. - Resultatorienterede i forhold til de mål vi har sat os. - Høj grad af faglighed baseret på viden og erfaringerne fra arbejdet i og med foreninger og kommunale forhold. - Loyalitet overfor såvel vores bagland som samarbejdspartnere. Kerneopgaver Rudersdal Idrætsråd har med udgangspunkt i rådets vedtægter og denne strategiplan defineret 5 områder, hvor Idrætsrådet vil fokusere arbejdsindsatsen i de kommende år. 1. Relationerne til Rudersdal Kommune samt placering og indflydelse i besluttende organer. 6
7 2. Afdækning af idrætsforeningernes vilkår, udfordringer og behov for derigennem at styrke Idrætsrådets politiske position. 3. Synliggørelse og formidling af arbejdet i Rudersdal Idrætsråd. 4. Være opinionsdanner i forhold til beslutninger og prioriteringer på det idrætspolitiske område i Rudersdal Kommune. 5. Katalysator for samarbejde mellem foreningerne. Bestyrelsen Bestyrelsen udgør den ressource som Rudersdal Idrætsråd har til rådighed i dets arbejde. Arbejdet i Idrætsrådets regi bygger på frivilligheden og det foreningsdemokratiske princip. Der er ikke knyttet professionelle ressourcer til Idrætsrådet funktion i form af ansatte. Bestyrelsen består pr. 1. maj 2009 af: Jørn P. Madsen, formand Jan Magnussen, næstformand Erik Olsen, Kasserer Jens Henrik Tiemroth, sekretær Jørgen H. Spliid, bestyrelsesmedlem Jan Gudnitz, bestyrelsesmedlem Birthe Matzen Bech, bestyrelsesmedlem Medlemmerne i Rudersdal Idrætsråds bestyrelse sidder i en række udvalg og bestyrelser, hvor de har til opgave dels at varetage idrættens interesser, dels at give en idrætsfaglig vinkel på de beslutninger der træffes. Idrætsrådet har pladser i følgende fora. Folkeoplysningsudvalget: Jørn P. Madsen (Idrætsrådets repræsentant) Jan Magnussen (valgt af foreningerne) Brugerrådene på de lokale idrætscentre: Erik Olsen Rundforbi Idrætscenter Jan Magnussen Rudegaard Idrætscenter Birthe Matzen Bech Birkerød Idrætscenter Erik Olsen Mariehøjcentret Derudover har Idrætsrådet to pladser i Søndervangshallens bestyrelse, som varetages af to lokale brugerrepræsentanter. Bestyrelsesposter/tillidsposter i boligforeninger: Jørgen H. Spliid Skovlyportens Ungdomsboliger. Jørn P. Madsen Boligerne på Trørødvej 24. Deltagelse i forskellige arbejdsgrupper: Jørn P. Madsen Elitestøtte. 7
8 Relationer til Rudersdal Kommune samt placering og indflydelse i besluttende organer. De formelle rammer Det er lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt foreningsarbejde (Folkeoplysningsloven), der regulerer Rudersdal Kommunes støtte til idrætten. Folkeoplysningsudvalget fordeler aktivitetsstøtte til de 0-25 årige og til de over 65-årige, tildeler faciliteter (lokaler og udendørs anlæg) samt administrerer og fordeler tilskud fra diverse særlige kommunale tilskudsordninger. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Rudersdal Kommune også årligt afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af de kommunale idrætsanlæg. Hertil kommer støtte til de selvejende foreninger i arbejdet med at vedligeholde og udbygge deres faciliteter. Relationer til Rudersdal Kommune Idrætsforeningen er rygraden i det lokale idrætsliv. Foreningstanken bygger på det forpligtende fællesskab og den frie foreningsdannelse og udøvelsen skal stadig sikres. Rudersdal Idrætsråd varetager idrætsforeningernes overordnede interesser i forhold til de kommunale myndigheder og inddrages i kommunale beslutninger, som har indflydelse på idrætslivets mulighed for udfoldelse. Idrætsrådet vil arbejde for, at der ikke lægges begrænsninger for idrætsudøvelse i Rudersdal Kommune gennem for snævre rammer i kommuneplanen. Derfor er forholdet mellem Rudersdal Idrætsråd, Kulturforvaltningen, idrætsanlæggenes personale og kommunalbestyrelsen meget vigtigt for idrætsforeningernes daglige virke. Folkeoplysningsudvalgets virksomhed er vigtig, idet det kontinuerlige udvalgsarbejde giver gensidig indsigt mellem kommunen og Rudersdal Idrætsråd, og fordi der tages konkrete beslutninger med gyldighed for foreningerne. Idrætten er i dag godt repræsenteret i udvalget og vil arbejde for at dette fastholdes. Den øgede decentrale medbestemmelse gennem bl.a. Brugerrådene, giver idrætten større indsigt i og indflydelse på de kommunale beslutninger og den administrative praksis. Det er dog Rudersdal Idrætsråds holdning, at idrætsforeningernes medvirken i diverse beslutningsprocesser ikke må få et omfang, så de frivillige foreningsledere får vanskeligt ved at varetage den primære opgave med drift og udvikling af egen forening og idræt. Samarbejdet er derfor gjort mere smidigt ved at Idrætsrådet koordinerer indsatsen for idrættens vilkår. I dialog med Rudersdal Kommune (Kulturforvaltningen og Folkeoplysningsudvalget) vil Rudersdal Idrætsråd fortsat udvikle det eksisterende samarbejde og styrke service og informationer om idrættens muligheder. 8
9 Relationer til andre Idrættens begrænsninger, som følge af andre interesseorganisationer f.eks. Natur- og miljøorganisationer, vil Rudersdal Idrætsråd være meget opmærksom på i de kommende år og indgå i samarbejdsrelationer for på den måde at varetage idrætsforeningernes interesser. Rudersdal Idrætsråd har et samarbejde med Team Rudersdal om støtte til den lokale idræt. Vi ønsker fortsat at styrke idrætsforeningernes muligheder for at sætte fokus på elite og talentudvikling, men formen og i hvilket regi står overfor revision i det kommende år. Rudersdal Idrætsråd deltager i aktiviteter under Danmarks Idrætsforbund og DGI, som kan gavne Idrætsrådets arbejde. Idrætsrådet deltager aktivt i forskellige netværk og konferencer for Idrætsråd. Mål At der indgåes en samarbejdsaftale mellem Rudersdal Kommune og Rudersdal Idrætsråd. At fastholde de mandater Rudersdal Idrætsråd har i respektive beslutningsfora. At få etableret et politisk netværk inden udgangen af Strategier Rudersdal Idrætsråd vil gennem indsamling af viden om foreningernes vilkår og muligheder skabe sig en position som den samlede idræts overordnede talerør for der igennem at etablere en platform, hvorfra Idrætsrådet kan få indflydelse på de politiske beslutninger, der angår idrættens vilkår i den samlede kulturpolitik. Rudersdal Idrætsråd vil søge indflydelse gennem dialog med det politisk/administrative system i kommunen på alle niveauer. Idrætsrådet vil ligeledes gennem aktiv deltagelse i diverse idrætspolitiske fora, såvel i stående udvalg som i ad hoc nedsatte grupper, arbejde for at idrættens vilkår bliver tilgodeset. Idrætsrådet vil aktivt medvirke i / påvirke beslutninger omkring principper for tilskudsregler under folkeoplysningen og anvendelsen af idrætsfaciliteterne i kommunen. Strategierne for opnåelse af målene kan sammenfattes således: Vidensopsamling Vidensdeling Dialog Aktivt samarbejde 9
10 Mobilisering og inddragelse af medlemsforeningerne Rudersdal Idrætsråd er en paraplyorganisation for idrætsforeninger, der er godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Rudersdal Kommune. Der var pr. 1. januar 2007 ca registrerede medlemmer i de 146 godkendte foreninger. Heraf er der pr. 1. januar idrætsforeninger som er medlemmer af Idrætsrådet, hvilket svarer til små 44%. Det er en væsentlig ambition i Rudersdal Idrætsråd at opnå størst mulig indflydelse på de idrætspolitiske beslutninger. Dette sikres bedst ved, at Idrætsrådets medlemsforeninger repræsenterer så mange aktive idrætsudøvere som muligt. Det er derfor en af Idrætsrådets kerneopgaver, at rekruttere flere af kommunens idrætsforeninger til at slutte op om og blive medlemmer af idrætsrådet. Mål At Rudersdal Idrætsråds medlemsforeninger repræsenterer 75% af de aktive idrætsudøvere under de af folkeoplysningsloven godkendte idrætsforeninger i kommunen. At få afdækket idrætsforeningernes udfordringer og behov gennem en afvikling af en brugerundersøgelse. At understøtte arbejdet med rekruttering af unge til lederfunktioner i idrætsforeningerne. Strategier Da Rudersdal Idrætsråds vigtigste ressource i bestræbelserne på at være en væsentlig aktør i det kultur- og idrætspolitiske felt er medlemsopbakning og viden, har vi lagt følgende strategier for at realisere vores mål. Vidensdelen består dels af bestyrelsens viden og mangeårige erfaring med såvel foreningslivet som kommunalpolitik, dels af en opdateret viden omkring aktuelle problemstillinger i de enkelte idrætsforeninger. Det siger sig selv, at bestyrelsen ikke kan være opdateret på netop disse problemstillinger udelukkende i kraft af deres eget engagement, men må hente de oplysninger i og udenfor medlemsforeningerne. Derfor består den overordnede strategi for mobilisering og inddragelse af idrætsforeningerne også af en fokuseret dialog med foreningerne. Elementerne i en fokuseret dialog strategi kan kategoriseres på forskellige måder. Vi har valgt en sondring mellem formelle vedtægtsbestemte, formelle strategisk bestemte, uformelle strategiske og endelig uformelle ustrategiske. Den sidste kategori er af indlysende grunde ikke nævnt her bl.a. fordi dette er et strategipapir. Elementerne er følgende: Årsmødet Web-sitet Høringssvar Foreningsundersøgelser Temamøder, seminarer og workshops Foreningsbesøg / foreningsrådgivning Netværksgrupper Fagudvalg 10
11 Rudersdal Idrætsråd vil kunne hjælpe medlemsforeninger med råd og vejledning indenfor nedenstående temaer. - Tilskudsordningerne - Lokalefordeling - Kurser - Straffeattester - Børneattester - Foreningsdrift og udvikling - Rekruttering og fastholdelse - Aktivitetsudvikling Rudersdal Idrætsråd offentliggør en handlingsplan for prioritering og gennemførelse af strategien i januar Synliggørelse og formidling. Idrættens primære formål er at skabe glæde, udfordringer og motion. Disse budskaber skal indgå i Rudersdal Idrætsråds formidling, ligesom det er et vigtigt område for Idrætsrådet at udbrede kendskabet til idrættens vilkår og muligheder i kommunen. Idrætsforeningernes aktiviteter udgør en kerneydelse i det danske kultur- og fritidsliv, hvor man oplever fællesskab, demokrati og forpligtende samvær, som er med til at skabe sammenhængskraften i et lokalsamfund. Rudersdal Idrætsråd er en medlemsbaseret interesseorganisation, der er baseret på viden som vigtigste aktiv. Denne viden er forankret i medlemsforeningerne og i Idrætsrådets bestyrelse. Det er derfor af afgørende betydning for i hvilket omfang Idrætsrådet får mulighed for at opnå indflydelse på foreningernes muligheder for at udvikle sig, at Idrætsrådet er i løbende dialog med dets omgivelser. En vigtig brik i dialogen mellem Rudersdal Idrætsråd og dets interessenter er, at Idrætsrådet tydeligt får fortalt, hvad Idrætsrådet står for, hvilke visioner og mål det vil arbejde for at realisere og opnå og ikke mindst hvilke idrætspolitiske holdninger, der ligger til grund for Idrætsrådets visioner og mål. I samarbejde med Rudersdal Kommune vil Rudersdal Idrætsråd fortsat udvikle det eksisterende samarbejde og styrke service og informationer om idrættens muligheder herunder bl.a. information om støttemuligheder også uden for kommunen. Mål Offentliggøre strategiplan for i december 2009 Tilpasse hjemmesiden så der kan informeres og kommunikeres omkring de tiltag der arbejdes med jævnfør strategiplanen. Etablering af temabaserede dialogfora i regi af Idrætsrådet. 11
12 Strategier Rudersdal Idrætsråd har etableret en hjemmeside, der bruges til intern kommunikation til medlemmerne og til at profilere Idrætsrådet i forhold til omverdenen. Der udsendes løbende nyhedsmail om aktuelle tiltag i det lokalt forankrede idrætsmiljø. Idrætsrådet vil eksponere sig i den lokale presse gennem strategiske pressemeddelelser og nyhedsbreve på hjemmesiden. Årsmøderne er ligeledes en aktivitet, hvor formidling og synliggørelse også er et vigtigt element. Idrætsrådet vil i samarbejde med foreningsledere og politikere afholde dialog og temamøder i foreningerne med henblik på at udbrede kendskabet til hvad Rudersdal Idrætsråd vil med idrætten i Rudersdal. Idrætsrådet vil arbejde på at kunne dokumentere disse resultater/vilkår. Strategierne for opnåelse af målene vedrørende synliggørelse og formidling kan sammenfattes således: Direkte henvendelse til medlemmerne. Synlig og aktiv deltagelse i den lokale kulturpolitiske debat. Dialog med foreninger. Være opinionsdannende gennem afholdelse af temamøder m.m. Foreningsudvikling, netværk og samarbejde Idrætsforeningernes aktiviteter udgør en af kerneydelserne i det danske kultur- og fritidsliv, hvor man oplever fællesskab, demokrati og forpligtende samvær. Tendenserne i det nutidige samfund modarbejder ofte de traditionelle foreningsværdier, og det er derfor vigtigt at styrke og videreudvikle foreningsbegrebet. Engagementet hos den frivillige leder er altafgørende og deres uddannelsesmuligheder er vigtige elementer i en forsat udvikling af foreningerne. Nye organisationsformer bør indgå i ledelsen af idrætsforeningerne for at gøre det attraktivt for de yngre kræfter at investere i ledelsesarbejdet. Den enkelte forenings organisering og struktur er ligeledes et vigtigt element, ikke mindst for rekruttering af nye ledere. Endelig er det nødvendigt at se med kritiske øjne på idrættens vilkår i de traditionelle foreninger, og være parate til at indgå såvel netværk som forpligtende samarbejder /partnerskaber med andre foreninger for der igennem at kunne opfylde idrætsudøvernes behov. Idrætsfaciliteterne er en afgørende forudsætning for idrætsforeningernes udfoldelsesmuligheder. Det er som udgangspunkt en kommunal opgave at stille faciliteter til rådighed, og Rudersdal Kommune råder over mange idrætsfaciliteter, der som udgangspunkt stilles gratis til idrætsforeningernes rådighed. Både foreningsidræt og selvorganiserede aktiviteter har behov for faciliteter og i fremtiden bør fleksible anvendelsesformer indtænkes, når faciliteter planlægges. Folkeoplysningsloven bygger på, at foreningerne udover at udøve idrætsaktiviteter også engagerer medlemmerne i sociale aktiviteter. I den anledning bør også klublokaler prioriteres som udgangspunkt for foreningernes sociale liv og dermed også understøttes og udvikles. 12
13 Rudersdal Idrætsråd vil arbejde for: - at der skal være mulighed for reel indflydelse på foreningens drift, idet deltagelsen bygger på det forpligtende fællesskab. - at støtte den nødvendige udvikling i foreningernes organisering og strukturering. - at udvikle og satse på kompetenceudvikling i foreningernes ledelse. - at støtte foreningernes forsøgs- og udviklingsarbejde. - at etablere ressourcenetværk af ældre ledere og trænere, der kan indgå i idrætsforeningernes praktiske og administrative arbejde. - at øge støttemulighederne for idrætten i Rudersdal. - at de frivillige lederes administrative arbejde forenkles og støttes. - at der derfor gennemføres en foreningsanalyse i samarbejde med Rudersdal Kommune med henblik på at få beskrevet behovene for udbygning af idrætsanlæg og lade det indgå i Rudersdal Kommunes budgetter. Mål: Rudersdal Idrætsråd vil udarbejde et oplæg om på hvilke områder, vi mener, der skal etableres forskellige samarbejdsfora på tværs af idrætsforeningerne, til beslutning på næste generalforsamling. Idrætsrådet vil få gennemført en facilitetsundersøgelse i samarbejde med Rudersdal Kommune i Idrætsrådet vil i samarbejde med Rudersdal Kommune og de kulturelle paraplyorganisationer udbygge kapaciteten på lederuddannelsesområdet, så der sker en fordobling i Idrætsrådet vil etablere minimum 3 temaorienterede netværk på tværs af de lokale idrætsforeninger elitemiljøer, vandsport samt rekruttering og fastholdelse af de unge. Strategier: Idrætsrådet vil primo 2010 lave et oplæg til et samarbejde med kommunen med vægt på, hvad idrætten synes at en facilitetsundersøgelse skal have fokus på og hvordan den gennemføres. Idrætsrådet vil i 2010 tage initiativ til at danne en netværksgruppe, der skal fokusere på hvordan idrætten rekrutterer og fastholder idrætsledere i foreningerne. Idrætsrådet vil i regi af de netværk, støtte initiativer som er samarbejdsprojekter mellem foreningerne, der sigter mod rekruttering og fastholdelse af unge i foreningsmiljøerne. 13
14 Sådan er strategiplanen blevet til - og det videre forløb Bestyrelsen i Rudersdal Idrætsråd har siden sidste årsmøde 2008 arbejdet på forskellige måder for at få etableret en idrætspolitik i Rudersdal Kommune. Resultatet af drøftelserne og overvejelserne er udmøntet i dette arbejdspapir. Rudersdal Idrætsråd har behov for grundlæggende at få defineret sine visioner, mål og handlingsplaner for de kommende år. Herved bliver det tydeligt hvad det er Idrætsrådet er sat i verden for at gøre, hvad Idrætsrådet ønsker at være kendt for i fremtiden, hvilke mål Idrætsrådet vil opnå og i forlængelse deraf, hvad det er for opgaver, der skal løses. Bestyrelsen er enig i, at udarbejdelsen af eget arbejdsgrundlag og en egentlig strategiplan for Rudersdal Idrætsråds virke er en forudsætning for at gå i dialog med kommunen om en samarbejdsaftale. Idrætsrådet udøver sin virksomhed på basis af Vedtægter for Rudersdal Idrætsråd, men bestyrelsen har erkendt, at der er behov for en udbygning af dette grundlag gennem udarbejdelsen af nærværende strategiplan. Til udarbejdelsen af strategiplanen har vi fået god hjælp af en konsulent i DIF, der gennem oplæg og ledelse af møderne har ført bestyrelsen gennem processen. På grundlag af dette arbejde har en arbejdsgruppe (Birthe Bech og Jørn P. Madsen) bearbejdet og redigeret materialet og Jan Gudnitz har kommenteret og rettet. Kildemateriale: Inspiration til en lokal idrætspolitik, DIF 2007 Idrætspolitik for Søllerød Kommune 2002 Vedtægter for Idrætsrådet i Rudersdal Kommune Mødenotat fra dialogmøde mellem idrætsforeningerne og Folkeoplysningsudvalget den 28. oktober 2008 kl Forskellige arbejdspapirer fra RI s bestyrelsesmedlemmer Hvidbog fra Team Rudersdal, 2007 Kulturområdet - Sektorvirksomhedsplan for
Bestyrelsens årsberetning for 2009 for Rudersdal Idrætsråd 16. marts 2010
Bestyrelsens årsberetning for 2009 for Rudersdal Idrætsråd 16. marts 2010 1. Idrætspolitik Strategiplan Som vi lovede ved sidste årsmøde ville vi arbejde på at få lavet en Strategiplan for de kommende
Læs mereBestyrelsens årsberetning for 2010 for Rudersdal Idrætsråd 7. Marts 2011
Bestyrelsens årsberetning for 2010 for Rudersdal Idrætsråd 7. Marts 2011 1. Foreningsundersøgelsen Vi kan med glæde konstatere, at samarbejdet med Rudersdal Kommune både hvad angår det politiske system
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019
Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereHvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:
Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup
Læs mereVision Målsætninger Værdier 2010-2012
Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereTemaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011
Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011 Rammer og vilkår for det frivillige arbejde i foreningerne *** Hvad betyder den nye folkeoplysningslov for idrætsforeningerne? v/ Kai Raun, Kultur-
Læs mereEfter sidste Repræsentantskabsmøde konstituerede bestyrelsens sig:
Bestyrelsens årsberetning for 2015 for Rudersdal Idrætsråd 4. april 2016 1. Bestyrelsen Bestyrelsen i Rudersdal Idrætsråd udgør den ressource som er tilstede for det arbejde rådet udfører. Der er ikke
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSUDVALGET STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN
FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN 2017-2018 Forord Vi har i Folkeoplysningsudvalget afholdt en inspirationsworkshop og en strategiworkshop for at blive klogere på, hvordan vi arbejder
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKFIU-møde 3. juni Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG
KFIU-møde 3. juni 2014 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 3. juni 2014 FIG s rolle Vores opgaver under forandring (til) Foreningernes coach/sparringspartner
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFolkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018
Folkeoplysningspolitikken som redskab Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018 www.foreningsudviklerne.dk Kommune X Hvad er formålet? Opfylde lovkrav De voksne i Byrådet og ledelsen sætter scenen Afstemme
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereHaderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING
Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING ÅRETS BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2023 Haderslev kom i mål fordi man i 2017 turde satse på ny struktur indenfor breddeidrætten? Haderslev
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereInspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereFORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014
FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,
Læs mereS i d e 1. Århus Frederiksberg Odense Aalborg Viborg. Materialet er indsamlet via de 5 idrætssamvirkers hjemmesider.
S i d e 1 5 eksempler på idrætssamvirker På det afsluttende møde i idrætsgruppen blev vi enige om overordnet at undersøge opbygningen af Idrætssamvirker 5 steder i Danmark. Det blev følgende steder: Århus
Læs mereIdrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forord Idræt bringer mennesker sammen og skaber livskvalitet, sundhed, glæde og fællesskab for mennesker i alle aldre. Derfor er det vigtigt, at alle indbyggere har
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereTalent- og Eliteidrætspolitik
Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereInstitutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.
1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereFrivillighedsstrategi - DGI Midtjylland
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020
Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i 2016
Læs mere