Nye stier i den kommunale idrætspolitik
|
|
- Stefan Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
2 Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger man, at politikken har nået en korsvej, hvor alternative stier kan vælges. Enhver politik er påvirket af tidligere politikker. Der kan skiftes sti, men der skal meget til, og det forudsætter ofte særlige omstændigheder.
3 Dansk idrætspolitik i komparativ belysning Idrætspolitik i international komparativ belysning Henning Eichberg
4 Undersøgelse af syv kommuner Skive Kommune Horsens Kommune Fredericia Kommune Sønderborg Kommune Odense Kommune Greve Kommune Gentofte Kommune Undersøgelse af forskellige problemstillinger
5 Fælles træk ved den kommunale idrætspolitik 1. Den apolitiske karakter 2. Stræben efter konsensus 3. Stærk tro på idrættens nytte 4. Kommunerne skal skabe rammerne, mens foreningerne skal udfylde dem uden indblanding 5. Det handler først og fremmest om faciliteter 6. Idrætsforeningernes stærke involvering i styringen af idrætspolitikken 7. Den relative svage kommunale forvaltning
6 1. Idrætspolitikkens apolitiske karakter Idrætspolitikken afhænger i lille grad af, hvilket parti der har domineret i kommunen. I 2006 før kommunalreformen havde to ud af fem af kommunerne en formel, skriftlig idrætspolitik, hver tiende havde en skriftlig eliteidrætspolitik, og kun hver femte kommune havde en overordnet plan for udbygningen af idrætsanlæg. Med dannelsen af større kommuner, har mange flere kommuner formaliseret idrætspolitikken Men tvivlsomt om det gør den store forskel. Idrætspolitikken er ikke af den grund blevet mere politisk med tydelige værdier og mål for den kommunale støtte
7 2. Stræben efter konsensus Det er svært at registrere væsentlige forskelle i holdningen til idræt og idrætspolitik mellem foreningsledere, embedsmænd og politikere mellem politikere fra de forskellige partier. forskelle er mere personbestemte end positionsbestemte. Foreningerne ønsker ikke at drive politik de lægger vægt på, at idrætten selv skal bestemme, og det opfattes som upolitisk. Der er meget stor tilfreds blandt foreningerne med den kommunale politik og de vilkår, foreningerne har. Tilsvarende er politikerne meget varsomme med at blande sig i idrætten derfor overlades de idrætspolitiske diskussioner og beslutninger i vidt omfang til Idrætssamvirket og Folkeoplysningsudvalget.
8 3. Stærk tro på idrættens nytte Den kommunale støtte til idræt er altid blevet retfærdiggjort af dens påståede gavnlige effekt Sundhedsfremme Forebyggelse af kriminalitet Branding Mv. Kommunerne er imidlertid usikre på idrættens rolle i forhold til den kommunale forpligtelse inden for sundhedsfremme Indtil kommunalreformen var det de færreste kommuner som tænkte på eliteidræt men det er ændret med kommunalreformen Tendens til at Folkeoplysning (støtte til det som folk selv finder meningsfuldt) erstattes af Velfærd (støtte til det som kommunen finder værdifuldt) som politisk mål for den kommunale støtte? Viden vil i stigende grad erstatte tro i idrætspolitikken (??): Hvad kommer der ud af den kommunale støtte? Er pengene givet rigtigt ud? Får vi det for pengene, som de er givet for at fremme? Kunne pengene bruges bedre på en anden måde?
9 Kommunal støtte til hvad og hvorfor? Støtte til selvorganiseret virke Forudsætter krav om Indflydelse og demokrati Væsentlig selvfinansiering Frivilligt arbejde Støtte til fremme af kommunalt definerede velfærdsmål Krav om effekt og value for money Forudsætter målinger af effekten
10 Forskellige krav til evidens Har idræt den påståede effekt Bliver udøverne sundere? Skaber det social integration? Har kommunal støtte til idræt en effekt? Får det flere til at dyrke idræt? Får det flere inaktive til at dyrke idræt? Er den måde kommunen støtter den mest effektive måde at fremme formålet? Kunne pengene være brugt mere effektivt på en anden måde?
11 Hvad ved vi? Sundhed Social integration Demokrati Effekt af idræt Ja I nogle tilfælde?? Effekt af kommunal støtte Sandsynligvis???? Den mest effektive støtte??????
12 4. Kommunerne skaber rammerne, mens foreningerne udfylder dem uden indblanding fra kommunen. De nye kommuner er dog mere proaktive og mindre afhængige af idrætsforeningerne end de kommunerne typisk var tidligere Stærk tro på og tillid til foreningerne Men en klar tendens til, at kommunerne udvider den idrætspolitiske sti, fx I 2006 havde hver femte kommune aktiviteter for inaktive voksne Gentofte Kommune: Idræts og bevægelsespolitik Greve Kommune: der skal skabes grundlag for, at alle borgere kan dyrker idræt både i organiserede og i uorganiserede sammenhænge. Truer dog ikke foreningernes position Nye kommunalt initierede tiltag søges næsten altid gennemført i samarbejde med idrætsforeninger Flere kommuner søger at kvalificere foreningerne til nye opgaver (fx Fredericia)
13 Grundstøtte Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit)
14 5. Det handler om idrætsanlæg og faciliteter De er mest interesserede i faciliteter Diskussioner om støtteordninger handler først og fremmest om idrætsanlæg. 90 pct. af de kommunale udgifter til idræt går til faciliteter Det er næsten kun om opførelsen af nye idrætsfaciliteter, at der er politiske kampe Hvilke anlæg skal prioriteres? Hvor i kommunen? Nye stier på facilitetsområdet Givet adgang for andre brugere end foreningerne og de kommunale institutioner. Nye facilitetstyper, som især Lokale og Anlægsfonden har udviklet og støttet de seneste år. Begyndende interesse for en overordnet planlægning af idrætsfaciliteternes udbygning. Voksende interessere for en mere effektiv drift af idrætsanlæggene.
15 6. Idrætsforeningernes stærke involvering i styringen af idrætspolitikken. Store dele af den kommunale forvaltning overlades til foreningsidrætten Folkeoplysningsudvalget Idrætssamvirket ol. Selvforvaltning af idrætsanlæg Store forskelle mellem kommunerne, fx Korporativ styring i Skive Netværksstyring i Gentofte og Fredericia I mange kommuner har den kommunale forvaltning fået en stærkere rolle Fuldtidsansatte, akademiske medarbejdere med faglig indsigt på området
16 7. Relativ svag kommunal forvaltning I 2006 havde halvdelen af kommunerne kun én person til at varetage idrætsspørgsmål godt hver tiende kommune en medarbejder med en idrætsfaglig akademisk uddannelse. Under forandring i disse år Egentlige forvaltningsenheder (fx center for kultur og idræt) Ansatte idrætskonsulenter med idrætsfaglig uddannelse Bliver ansat for at sætte en ny dagsorden på området
17 Variationer i den idrætspolitiske sti Overvejende overladt til kommunen at bestemme niveauet for og i vid udstrækning også karakteren af den offentlige støtte Derfor også meget store forskelle på den kommunale støtte og facilitetsdækningen Men også væsentlige forskelle på den måde idrætten styres i kommunerne
18 Kommunale støtte til idræt og fritid (kr.) pr. indbygger i gennemsnit fra 1993 til 2005 opdelt på de 10 pct. der gav mest og de 10 pct. der gav mindst Antal indbyggere pr. idrætshal opdelt på de 10 pct., der har den højeste facilitetsdækning, og de 10 pct. der har den laveste facilitetsdækning
19 Står idrætspolitikken ved en korsvej? Langt den største del af den kommunale idrætspolitik fortsat følger den idrætspolitiske sti, som blev dannet i 1950 erne og 1960 erne. Supplerende politikker (projekter for særlige grupper, faciliteter for selvorganiseret idræt mv.) udgør en lille andel af de samlede udgifter og aktiviteter i den kommunale politik. Kommunerne bestræber sig på at integrere de nye aktiviteter i idrætsforeningerne. Ingen væsentlige ændringer i forholdet mellem kommunen og idrætsforeningerne, som fortsat har en stor legitimitet hos politikerne. Idrætspolitikken har tidligere stået ved en korsvej Fritidsundervisningsloven i 1968 (interessegrupper) Folkeoplysningsloven i 1991 (kredsbegrebet, 10 pct. puljen)
20 Nye stier i den kommunale idrætspolitik? Formalisering af idrætspolitikken. Den kommunale støtte til idrætsforeningerne suppleres med aktiviteter og faciliteter for selvorganiseret fysisk aktivitet, projekter for særlige grupper, partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner mv. Der er fokus på nye typer af idrætsfaciliteter Forebyggelse og sundhedsfremme har fået en mere fremtrædende rolle i idrætspolitikken. Samtidig ønsker en del kommuner også at være eliteidrætskommune. Nogle kommuner har valgt andre samarbejds og styringsmodeller for idrætten end den traditionelle korporative model. Mange kommuner har styrket forvaltningen af idrætspolitikken med særlige administrative enheder og medarbejdere med en idrætsfaglig uddannelse. Endelig er der også tegn på, at inddragelsen af andre interesser i idrætspolitikken især kommercielle interesserer udfordrer den traditionelle konsensus om idrætspolitikken.
21 Hvorfor træder kommunerne nye stier i idrætspolitikken? Kommunalreformen Større kommuner Gav anledning til at nytænke idrætspolitikken Nye opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse Begyndende skifte i de kommunale styrings og ledelsesprincipper på kultur og fritidsområdet Kommunitaristisk ideal med selvstyre og brugerdemokrati New Public Management med sigte på en fleksibel, resultatorienteret og effektiv offentlig sektor Efterligning af nye politikker og organiseringsformer i kommuner, hvis idrætspolitik har vakt opmærksomhed
22 Hvilken sti skal den kommunale idrætspolitik følge i fremtiden?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mereKommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik
Kommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik Bjarne Ibsen, professor, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet, bibsen@health.sdu.dk Det er især kommunerne,
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereDe frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereFaciliteter og frivillighed
Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed
Læs mereKommunal idrætspolitik
Kommunal idrætspolitik Mellem folkeoplysning og velfærd Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Bjarne Ibsen Titel Kommunal idrætspolitik
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereKommunal idrætspolitik
Kommunal idrætspolitik Hvorfor forskelle mellem kommunerne? Af Bjarne Ibsen Indledning I sammenligning med andre lande er den politiske styring og offentlige forvaltning i Danmark meget decentral. 1 De
Læs mereUndersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune
Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen
Læs mereSamskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse
Læs mereLidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011
Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk
Læs mereBilag 1: Spørgeskema. Kommunal idrætspolitik SPØRGESKEMA
Bilag 1: Spørgeskema Kommunal idrætspolitik SPØRGESKEMA 1 Til alle nuværende kommuner Undersøgelsen omfatter ALLE nuværende kommuner. Det er vigtigt, at kommunen besvarer spørgeskemaet, så undersøgelsen
Læs mereHvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?
Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til det frivillige arbejde
Læs mereKommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?
Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereNye veje til bedre idrætsfaciliteter?
Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens
Læs mereKommunal idrætspolitik
Kommunal idrætspolitik Mellem folkeoplysning og velfærd Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Bjarne Ibsen Titel Kommunal idrætspolitik
Læs mereCivilsamfundet som indsatsstyrke
Civilsamfundet som indsatsstyrke Bjarne Ibsen Forskningsleder, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Skælskør Landevej 28 4200 Slagelse Civilsamfund og Sundhed Civile samfund Den
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereCivilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Idrætspolitik Sociale bevægelser
Læs mereIdrætsforeningernes syn på kommunerne
Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover
Læs mereDet gode projekt! Bjarne Ibsen
Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer
Læs mereHaderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING
Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING ÅRETS BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2023 Haderslev kom i mål fordi man i 2017 turde satse på ny struktur indenfor breddeidrætten? Haderslev
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereInvesteringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009
Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende
Læs mereBjarne Ibsen (red.) Nye stier i den kommunale idrætspolitik IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT
Bjarne Ibsen (red.) Nye stier i den kommunale idrætspolitik IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen (red.) Bjarne Ibsen (red.) Nye stier i den kommunale idrætspolitik
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereHvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:
Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup
Læs mereDANSKERNES IDRÆTSVANER
Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet
Læs mereIDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN
Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFrivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan?
Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Idealer, trusler og forventninger Idealerne for
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereHvad kan vi forvente af fremtidens forening?
Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereEn rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013
En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 Rapportens formål Identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer Analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkår
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereUdvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.
Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i
Læs mereDe 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.
Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.
Læs mereIdrætspolitikkens aktuelle brændpunkter
Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:
Læs mereForeningerne og kommunen. Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Foreningerne og kommunen Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige Danmark
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?
Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFremtidens Idrætsfaciliteter
Fremtidens Idrætsfaciliteter Evald Iversen Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Idrætsfaciliteternes betydning Udgifterne til etablering og drift
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs mereDen danske befolknings idrætsvaner
Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereKapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Læs mereSamarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme
Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Workshoppens forløb Bjarne Ibsen: Resultater fra analyser af samarbejde på sundheds- og forebyggelsesområdet
Læs mereFolkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse
Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mere4 af 22. Mener du, at foreningen generelt er blevet styrket/svækket gennem de sidste par år * Foreningen er blevet meget styrket
1 af 22. Hvilken forening/afdeling/anlæg er du tilknyttet * 2 af 22. Hvor udøver du din primære aktivitet * Espelundens Idrætsanlæg Fodboldbanerne ved Rødovre Stadionhal Rødovrehallen Rødovre Stadionhal
Læs mereKapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereIshøj Kommune Idrætspolitik
Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan
Læs mereOplæg Idan-konferencen v/adjunkt Evald Bundgård Iversen Institut for Idræt og Biomekanik
Oplæg Idan-konferencen 230516 v/adjunkt Evald Bundgård Iversen Institut for Idræt og Biomekanik Menu - Afhandlingens resultater - Hvad er status? - I Faaborg-Midtfyn Kommune - Ifht. New Public Management/Resultatbaseret
Læs mereGider de unge foreningslivet?
Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereIDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereHvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen
Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereSTATUS - FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER
STATUS - FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER BAGGRUND FOR PROJEKTET Mangel på forskning på området Stigende interesse for facilitetsområdet (særligt fra kommuner og organisationer) Den primære udgift til idrætsområdet
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereVision Målsætninger Værdier 2010-2012
Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes
Læs mereIndhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16
Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereNotat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune
Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereDer er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.
Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereFrivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer
Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og
Læs mereBaggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi
Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...
Læs mereHvornår giver puljer mening?
Hvornår giver puljer mening? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mere