Fra stress til trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra stress til trivsel"

Transkript

1 Fra stress til trivsel Få styr på stress og skab bedre trivsel på arbejdspladsen Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 Fra stress til trivsel 2. udgave, 1. oplag 2010 Videncenter for Arbejdsmiljø Pjecen er produceret af Videncenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Roger Persson og Karina Nielsen, seniorforskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ISBN nr Varenummer Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax www. arbejdsmiljoviden.dk Ekspeditionen direkte: Tlf Pjecen kan også downloades i pdf-format på Layout og tryk: Datagraf Foto: Thomas Tolstrup

3 Stress rammer individuelt men skal løses i fællesskab Stress er et alvorligt problem. Arbejdsmiljøforskningens bedste bud i Danmark i dag er, at omkring 10 pct. af danskerne lider af stress. Nogle gange omtales højere tal i undersøgelser og medier, og det skyldes sikkert blandt andet, at stress er blevet et hverdagsord, som vi bruger, når vi har travlt. For at skabe trivsel på arbejdspladserne er det vigtigt at vide, hvad stress er, og hvad stress ikke er og at der tales om dette på arbejdspladserne. For kortvarig stress er helt naturligt ja det er faktisk livsvigtigt men det er farligt, når stressen bliver langvarig. Viden om stress er vigtig, når der skal arbejdes for at skabe trivsel på arbejdspladserne. Viden peger her på, at det er et fælles ansvar på arbejdspladsen at forebygge stress og skabe trivsel, og at der skal sættes nyt fokus på, hvordan vi kommer fra stress til trivsel i alle lag i organisationen den enkelte, gruppen, ledelsen og organisationen. Denne pjece opsamler viden om stress og arbejdet med trivsel på arbejdspladsen. Den første del af pjecen handler om, hvad stress er, og om hvordan vi tackler og forebygger stress. Den anden del af pjecen handler om, hvad de fire lag i organisationen kan gøre for at skabe trivsel på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø ønsker god læselyst! 3

4 Lis Hjort, 46 år. Pædagog og leder af Marielyst børnehave i Søborg. Har været ansat i børnhaven i otte år og har været pædagog i Gladsaxe kommune i 17 år i alt.

5 Indhold 3 Forord 7 Indledning 8 SK681 til Rom er klar til boarding 10 Del 1. Hvad er stress? 11 Kortvarig og langvarig stress 12 Hvordan reagerer vi på stress? 16 Hvordan tackler man stress? 18 Hvordan kan man hjælpe andre med at cope? 25 Hvad sker der, når vi ikke kan cope? 26 Hvordan forebygges den skadelige stress? 30 Del 2. Hvordan skaber vi trivsel? 31 Hvad er trivsel? 33 Hvad kan man gøre for at fremme trivslen? 34 Trivsel på individniveau hvad kan den enkelte gøre? 35 Trivsel på gruppeniveau hvad kan gruppen gøre? 36 Trivsel på ledelsesniveau hvad kan lederen gøre? 37 Trivsel på organisationsniveau hvad kan organisationen gøre? 5

6 Kilder Pjecen Fra stress til trivsel få styr på stress og skab bedre trivsel på arbejdspladsen er baseret på forskningsartiklen The cognitive activation theory of stress af Holger Ursin og Hege R. Eriksen samt bogen Teamledelse med det rette twist, der er udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Desuden har publikationen hentet inspiration fra bogen Why Zebras Don t Get Ulcers af professor Robert Sapolsky, Stanford University, Fakta og myter om stress af Tage Søndergaard Kristensen, tidligere professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, samt materialer og artikler fra blandt andet arbejdsmiljoviden.dk, branchearbejdsmiljørådenes hjemmesider, lederweb.dk, der er en del af Væksthus for Ledelse, og Infomedia.dk. Om kampagnen Fra stress til trivsel Som led i trepartsaftalen mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og LO, FTF og AC i 2007 blev det besluttet at styrke Videncenter for Arbejdsmiljøs formidling af forskningsbaseret viden til den offentlige sektor. I den forbindelse sætter Videncenter for Arbejdsmiljø særligt fokus på arbejdsmiljøet i det offentlige med kampagnen Fra stress til trivsel. Pjecen Fra stress til trivsel få styr på stress og skab bedre trivsel på arbejdspladsen er et af kampagnens elementer, men den er naturligvis også aktuel og relevant for private virksomheder. Læs desuden publikationen Gode trivselsprocesser (se boks side 39) og få mere at vide om kampagnen på Her kan du også bestille flere eksemplarer af både denne pjece og Gode trivselsprocesser. Videncenter for Arbejdsmiljø er et nationalt formidlingscenter, der har til opgave at formidle national og international viden og virke som én indgang til viden om arbejdsmiljø i Danmark. Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

7 Indledning Denne pjece har et positivt budskab: Kampen mod den skadelige stress på arbejdspladsen kan vindes. Selvom vi ikke med ét slag kan fjerne alt det, der stresser os, har vi gode muligheder for at skabe arbejdspladser, der først og fremmest er præget af trivsel, arbejdsglæde, engagement og effektivitet. Pjecen giver råd om, hvordan vi kan få styr på stress og skabe bedre trivsel på arbejdspladsen. Få styr på stress Pjecen har to dele. I den første del ser vi nærmere på, hvad stress er. Du får skærpet bevidstheden om, hvad stressreaktioner er, og hvordan du kan bidrage til at tackle stress på arbejdspladsen og derved medvirke til at nedsætte stressniveauet hos dig selv og andre. I denne del af pjecen peger vi også på, at forventninger til, om man kan klare situationen eller ej, har afgørende betydning for den enkeltes reaktion på stressende forhold. Skab bedre trivsel Anden del af pjecen handler om trivsel om hvordan man skaber gode rammer og vilkår for at få trivslen til at blomstre. Trivsel på arbejdspladsen fjerner ikke stress, men gør os bedre til at håndtere den. Både sammen og hver for sig. Du får viden, der klæder dig på til at arbejde med trivsel, så alle bliver involverede på din arbejdsplads. Trivsel opstår kun, hvis alle deltager aktivt. 7

8 SK681 til Rom er klar til boarding En lille historie om et forsinket fly og menneskers reaktioner på uventede begivenheder. Du og din familie venter i lufthavnen endelig er det sommerferie. Men flyet fra København er forsinket, og I når måske ikke næste fly i Rom, hvor I skal mellemlande. Planen skrider. Allerede her mærker du en uro i kroppen. Efter ti minutter i lufthavnen begynder du at overveje, hvad du kan gøre. Efter 20 minutter har I stadig blot hørt, at flyet er forsinket, Hvad er det, der stresser os? men ikke hvor længe I skal vente endnu. Hvad nu, hvis I ikke når jeres fly i Rom? Efter en halv time er børnene blevet smittet af jeres nervøsitet og spørger bekymret til, om I så ikke kommer på ferie alligevel. Vi reagerer alle forskelligt på de samme begivenheder. Det viser eksemplet fra lufthavnen. Vores reaktion og oplevelsen af stress handler nemlig i høj grad om, hvilke forventninger vi har til situa tionen. En uventet begivenhed, som eksempelvis et forsinket fly, kalder man en stressor. Dem møder vi i mange forskellige forklædninger i løbet af en almindelig dag. Når du havner i en kø på en motorvej på vej til et vigtigt møde, når du passes op af en vred forælder i den institution, hvor du arbejder, eller når fire medarbejdere melder sig syge samme dag. En stressor behøver dog ikke at være en konkret begivenhed. Det kan også være tanker og bekymringer, der fylder og nager. Indre kaos i lufthavnen Du har holdt øje med stewardessen ved skranken og har på afstand bemærket hendes opgivende attitude, når andre passagerer har søgt information. Alligevel forlader du køen og begiver dig op til skranken for at få vished. På din vej bemærker du de andre passagerer i køen. Et ægtepar er begyndt at småskændes, andre ser ud til at hyggesnakke, en mand i jakkesæt har slået sig ned med en sandwich og en avis. Henne ved skranken ser du en stærkt ophidset mand, der skælder stewardessen ud. Din irritation vokser, men du forsøger at fortælle dig selv, at der er en god grund til forsinkelsen. At der ikke er noget, du kan stille op, og at alt løser sig på en eller anden måde. Du beslutter dig for at lytte til din indre stemme: Det er ikke verdens undergang. Vi skal nok nå frem på den ene eller anden måde. Og så hører du stewardessen i højtalerne: SK681 til Rom er klar til boarding. 8

9 Foto: Scanpix

10 Del 1. Hvad er stress? Her kan du læse om, hvad stress er, og få konkrete råd til, hvordan du kan lokalisere og håndtere stress på din arbejdsplads. En naturlig reaktion Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en jagende løve. Når de får øje på hinanden, udskilles først adrenalin og dernæst kortisol i begge dyr. Det sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt på den potentielle fare/mulighed. Hjertet slår hurtigere, begge dyr er i alarmberedskab. Gazellen skal væk, og løven skal have sin mad. Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation, det være sig privat eller på jobbet.

11 Kortvarig og langvarig stress Stressbegrebet bruges bredt i hverdagslivet for eksempel blandt kollegerne på arbejdspladsen og i medierne. Men hvad er stress egentlig, og hvordan opstår stress? Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Stress er imidlertid ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: den kortvarige, som er normal og gavnlig, og den langvarige, som er skadelig for helbredet. Hvad er kortvarig stress? Den kortvarige, akutte stress sætter gang i vores autonome nervesystem og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol, som bringer vores krop i alarmberedskab. Det kan for eksempel ske, når serveren går ned (igen), når vi har haft et skænderi med ægtefællen, eller når flyet er forsinket. Der kan også være tale om en kortere periode op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt. Den kortvarige stress har et formål, da den skærper vores sanser og gør os i stand til at handle hurtigt. Selvom det kan virke meget ubehageligt, mens det står på, så vil det kun være for en kortere periode, og bagefter kan kroppen igen slappe af. Det, der stresser os, forsvinder igen: Serveren kommer op igen, der kommer ro på hjemmefronten, flyet afgår, og rapporten bliver afleveret til tiden. Hvad er langvarig stress? Den langvarige stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Når kroppen ikke får lov at slappe af, bliver det skadeligt for os. For hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Det slider. Problemet med den langvarige stress er altså, at den kan øge risikoen for, at både krop og sjæl Dårlig søvn et faresignal For lidt og for dårlig søvn er et faresignal og kan være et tegn på stress. Alt for trætte hjerner træffer dårlige beslutninger. Hjernen har brug for søvn for at kunne fungere optimalt. skades. Organismen får skyklapper på, så vi måske ikke kan mærke, at vi har behov for eksempelvis mad og søvn. Den langvarige stress påvirker også vores evne til at huske, vi får mindre lyst til sex, og immunforsvaret bliver svækket. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte-karsygdomme. 11

12 Hvordan reagerer vi på stress? Vi reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Nogle offentligt ansatte har eksempelvis oplevet kommunalreformen som meget stressende, mens andre har glædet sig til at møde de udfordringer, reformen medførte. Hvorfor? Det fortæller dette afsnit. For at kunne undgå den langvarige stress er det vigtigt at kende de mentale mekanismer, der bestemmer, om vi bliver stressede. Er stress en tilstand i det enkelte menneske? Eller skal stress forstås som ydre påvirkninger? Begrebet stress er gennem tiderne blevet brugt på mange forskellige måder. På baggrund af omfattende forskning er der imidlertid i dag udbredt accept af, at stress skal ses som en reaktion, som opstår i relationen mellem individet og omgivelserne. Så det er altså det enkelte menneskes oplevelse og fortolkning af sin situation, og ikke de ydre stressorer (se boks side 8) i sig selv, der udløser stressreaktioner eller mangel på samme. Man kan også sige, at stress opstår i et tæt samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som påvirker vores valg, oplevelser og handlinger. 12

13 Louise Offt, 22 år. 2. års gartnerlærling. Ansat i Københavns Kommune.

14 CATS en måde at forstå stress på Et billede af, hvordan mennesker bearbejder informationer, finder man i CATS-modellen The Cognitive Activation Theory of Stress (se nedenfor). Modellen viser, at vi aktiverer fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, når vi bliver stillet over for noget, vi oplever som stressende. Modellen peger på fire grundlæggende aspekter, som man må forholde sig til, når man taler om stress. Som vi skal se, handler de i høj grad om forventninger. BE- GIVENHED HJERNE STRESS- RESPONS Begivenhed/ stressor - Deadlines - Nedbrudte servere - Dårlige relationer til kolleger/leder - Omstruktureringer - Forsinkede fly Hjernen bearbejder begivenheden ud fra tidligere erfaringer - Hvilke erfaringer har jeg at trække på? - Forventer jeg, at jeg kan håndtere situationen? Stressrespons - Reaktion ud fra en subjektiv oplevelse af begivenheden Coping - Kortvarig stressrespons - Positive forventninger til muligheder og egne evner COPING IKKE-COPING Ikke-coping - Langvarig stressrespons - Negative forventninger til muligheder og egne evner CATS the Cognitive Activation Theory of Stress Denne figur er udarbejdet med udgangspunkt i CATS-teorien, som er udviklet af de norske stressforskere Holger Ursin og Hege Eriksen, Department of Biological and Medical Psychology, University of Bergen. Læring - Læring - Udvikling - Trivsel - Positive erfaringer LÆRING BELASTNING Belastning - Negative erfaringer - Hjælpeløshed - Håbløshed - Nedslidning Erfaringer lagres i hjernen 14

15 1. Situationer og begivenheder Alt, der enten truer med at ændre eller reelt forrykker den fysiologiske og psykologiske balance, kan være stressende. Det kan være forsinkede fly, nedbrudte servere, skænderier, deadlines, kritik fra ledere, truende adfærd fra patienter, organisatoriske forandringer eller utilfredse borgere. Listen er nærmest uendelig. 2. Hjernens opfattelse af situationer og begivenheder Det første, hjernen gør, er at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg forvente, at dette kan føre til? Er det en krise, jeg står over for, eller fortæller min erfaring mig, at det nok skal løse sig? Er det for eksempel første gang, du som ny medarbejder får en særligt svær opgave, reagerer du måske anderledes og kraftigere end den, som har løst opgaven flere gange før. Vurderingen behøver ikke være bevidst, men kan ske nærmest pr. automatik. Vi reagerer alle forskelligt på den samme begivenhed, fordi vi har forskellige erfaringer at trække på. 3. Kroppen sætter alarmen i gang Hvis hjernen opfatter begivenheden som negativ, truende eller uventet, sætter alarmsystemet i gang. Vi bliver mere årvågne, sanserne skærpes, og vores adfærd påvirkes. For det meste er reaktionen nogenlunde tilpasset situationen. Sommetider skal der dog kun en lille ting til, før vi får en meget kraftig alarmreaktion. Hvis man for eksempel står på færgens bildæk under indsejlingen og pludselig opdager, at bilen er låst, og nøglen er væk. Her vil kroppens tegn på stress nok være tydelige. Sveden pibler måske frem, hjernen arbejder på højtryk, hjertet banker nok mere heftigt. Denne alarmreaktion er helt normal og kan aktiveres, når vi befinder os i en situation, hvor der er negativ overensstemmelse mellem det, vi regnede med skulle ske, og det, der rent faktisk skete. 4. Viderebearbejdning af alarmen Når alarmen går i gang, vurderer hjernen, hvilke handlinger der bedst kan fjerne de situationer og begivenheder, der stresser os. Der findes i princippet to muligheder: Vi kan enten handle aktivt og dermed ændre situationen. Eller vi kan acceptere, at situationen har ændret sig, og i stedet justere vores egen opfattelse af virkeligheden. Vi kan også lære af det, der sker, så vi, næste gang vi står i situationen, kan handle på baggrund af den nye erfaring. 15

16 Hvordan tackler man stress? Ved at tro på egne evner kan vi tackle stress og bringe kroppen i balance igen. Metoden hedder coping. Hjælp til coping omfatter både individet (den enkelte medarbejder), gruppen og lederen. Men hvordan kan man bruge coping som et effektivt redskab og lære, hvordan vanskelige situationer bedst kan tackles fremover? En central pointe i CATS-modellen (se side 14) er, at det ikke er de isolerede handlinger i sig selv, der mindsker stressreaktionen. Det er det enkelte menneskes tro på egne evner og hans/hendes forventning om, at handlinger fører til et positivt resultat, der skaber balance og mindsker stress. Det hedder at cope. Coping handler altså om at tackle stressen og bringe organismen i balance igen. Hvis man vælger en strategi, som man dybest set ikke regner med vil føre til noget godt, har man ikke copet med sin stress. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på den enkeltes evne til at cope. Vi skal selv tro på det CATS-modellen fortæller os imidlertid, at en given handling kun fjerner stress, hvis vi har en god følelse i maven, altså en reel forventning om, at handlingen vil virke for os. Hvis du foreslår en medarbejder eller kolleger en copingstrategi, der hedder: Du skal bare lære at sige pyt, så er det en strategi, der vil virke for nogle, men bestemt ikke for andre. Mennesker er forskellige og har forskellige personlige, faglige og sociale forudsætninger for at cope med stress. Dette er en central pointe for alle, der vil bidrage til at reducere stress og sætte trivsel på dagsordenen. 16

17 Christian Bentsen, 25 år. Politibetjent, Hillerød Politi. Ansat siden december 2007.

18 Hvordan kan man hjælpe andre med at cope? En medarbejder bliver syg. Det betyder, at en anden medarbejder nu skal ud og holde et oplæg ved et større møde. Det er en opgave, som skal løses, og lederen spørger Else, om hun som medarbejder vil tage opgaven. Hun svarer ja. Med sit ja har hun skaffet sig en eller flere stressorer på halsen. Hun bryder sig ikke om opgaven og har i forvejen travlt. Nu skal hun både praktisk og mentalt gøre sig klar til opgaven. Allerede da hun fik den, slog hjertet hurtigere, og håndfladerne blev fugtige. Skønt der er tid til at forberede sig derhjemme om aftenen, aftager kroppens alarm ikke, og hun har svært ved at falde i søvn. Perfektionistisk som hun er, tvivler hun på, at hun kan gøre det godt nok. Hun mærker uro i kroppen og har svært ved at koncentrere sig om de øvrige opgaver. Stressen forsvinder ikke Stressreaktionerne aftager ikke, fordi hun ikke forventer, at der vil komme et positivt resultat ud af anstrengelserne. Hun frygter at levere en halvdårlig præstation. Det er med andre ord ikke lykkedes hende at cope med situationen. Hvad kunne lederen have gjort? En god leder ved, hvordan han får indsigt i den enkelte medarbejders styrker, svagheder og udviklingsmuligheder. Lederen ville gennem denne viden kunne undgå at bringe Else i en situation, hun ikke havde tid til og ikke var parat til at tackle. Så hvad kunne lederen have gjort? Han kunne i stedet have henvendt sig til det team, den syge medarbejder er en del af, og bedt dem pege på en løsning. Det er meget muligt, at opgaven var endt hos Else alligevel, men gennem dialog og inddragelse kan teamet være en støtte for hende. En anden mulighed kunne være gennem dialog med Else at få tilpasset opgaverne og afstemt forventningerne om, hvad der under de givne omstændigheder er en god nok løsning. Lederen kunne også have spurgt mere til forberedelsen og givet anerkendende feedback. 18

19 Hvad kunne medarbejderen have gjort? En blank afvisning kunne være en mulighed, men dermed ville en ny stressfaktor kunne opstå, for hvad nu hvis hun ikke fik tilbudt nye udfordringer igen? Måske skulle hun hellere have forsøgt at få gjort opgaven overkommelig. Hun kunne have taget initiativ til at gå i dialog med lederen og på denne måde give lederen indsigt i hendes behov, erfaringer og opgavemængde. Gennem en sådan snak ville Else og lederen sammen kunne afstemme opgaven, så den blev passende. Hun kunne også have valgt at tage problemet op med teamet. Hun kunne have undersøgt, om der var nogle i teamet, som havde erfaringer med opgaven, og som hun kunne sparre med. Eller hun kunne have bedt en af sine kollegaer om at hjælpe med opgaven. 19

20 Vibeke Stenum, 54 år. Afdelingssygeplejerske. Ansat i tre år på Plejehjemmet Østervang på Frederiksberg.

21 Henrik Fischer, 44 år. Har arbejdet som portør i 11 år - de sidste tre år som overportør i Elektivt Kirurgisk Center (EKC) på Frederiksberg Hospital.

22 I historien Hvordan kan man hjælpe andre med at cope? side 18 er der tale om stress på individniveau, men samme mekanismer kan overføres til gruppe eller organisationsniveauet, hvor flere personer udsættes for samme stressfaktorer. Det gælder eksempelvis ved organisationsforandringer, og når der skal løses nye store opgaver. Et godt eksempel på en forandring, der kan skabe stress, er, når en virksomhed indfører nye organisationsstrukturer. Her vil mange medarbejdere blive udsat for den samme stressor, for eksempel jobusikkerhed. Der rejser sig spørgsmål som: Er der plads til mig i den nye organisation? Hvem skal jeg arbejde sammen med? Skal jeg arbejde et nyt sted være på et nyt kontor? Skal jeg have andre opgaver? Vil jeg være i stand til at varetage mine nye opgaver? Hvem ved noget? Her vil det være vigtigt med en god og fyldestgørende kommunikation. Medarbejderne skal informeres om forandringerne, og de skal have mulighed for at stille afklarende spørgsmål have mulighed for at komme af med deres frustrationer. Ledelsen spiller en vigtig rolle, både den øverste leder og mellemlederne: De skal kommunikere en positiv vision, sikre fremdrift og være opmærksomme på medarbejdernes behov. Så hurtigt som overhovedet muligt skal den enkelte medarbejder vide, hvordan fremtiden ser ud for ham/hende, og hvis der er afskedigelser, skal kriterierne for, hvem der afskediges, være gennemskuelige. Åbenhed er et nøgleord. Der ligger også en vigtig opgave i at overvåge medarbejdernes stressniveau og generelle trivsel, men også at fokusere på processen. Det kan gøres via trivselsmålinger, som suppleres med ekstra spørgsmål, om medarbejderne får den nødvendige information, om de føler, de har indflydelse der, hvor de kan have indflydelse, og om ledelsen lytter til deres bekymringer. 22

23 Anja Obdrup, 40 år. Har været ansat som jurist i Københavns Kommune i 10 år.

24 Eyyuphan Sarikurt, 32 år. Har været ansat som lærer på Utterslev Skole i 3 år.

25 Hvad sker der, når vi ikke kan cope? Stress kan føre til alvorlige helbredsproblemer, hvis vi ikke formår at cope, dvs. tackle stress og bringe kroppen i balance igen. Men hvordan melder faresignalerne sig? Som beskrevet i afsnittet Hvordan reagerer vi på stress sættes kroppen i alarmberedskab i pressede situationer. Vi reagerer med blandt andet hjertebanken, tørhed i munden, forhøjet blodtryk og muskelspændinger. Fornemmelsen af dette alarmberedskab kan være ubehagelig. Men det er nødvendigt, fordi det tvinger os til at handle. Får vi løst udfordringen eller opgaven, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, er stressreaktionen ikke negativ men præstationsfremmende. Den positive forventning til, at man kan klare den aktuelle opgave, opstår typisk, hvis man har gode erfaringer med, at man er i stand til at klare forskellige udfordringer. Og den positive forventning i sig selv er med til hurtigt at dæmpe kroppens alarmberedskab. Hvis man derimod ikke har gode erfaringer, er forventningen til at klare den aktuelle udfordring eller opgave negativ. Det kommer til udtryk i det, der i teorien kaldes en følelse af enten hjælpeløshed (hvis man aldrig anerkendes for at have gjort det godt nok) eller håbløshed (hvis man sjældent kan forudsige resultatet af sine anstrengelser). Begge følelser, som indeholder bekymring og uro, forstærker aktiveringen af kroppens alarmberedskab stress. Hvis det varer ved, kan stressen udvikle sig til alvorlige helbredsproblemer for eksempel depression eller hjerte-kar-sygdomme. Tag ansvar i tide Men før det når så vidt, kan der gøres meget. Det handler om at tage ansvar i tide, og det stiller krav til den enkelte medarbejder, teamet og lederen. 25

26 Hvordan forebygges den skadelige stress? Stress er individuelt. Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Men undersøgelser viser, at der er fire faktorer, der i særlig grad bevirker, at vi ikke så let bliver slået ud af stress. Meget af det, der skaber stress for den enkelte, kan fjernes eller reduceres væsentligt. Overordnet set handler det om at skabe rum og forudsætninger for, at en medarbejder i en virksomhed har positive forventninger til opgaverne og arbejdsforholdene. Undersøgelser viser, at vi fungerer bedst, når disse fire faktorer er til stede: Følelsen af kontrol Følelsen af forudsigelighed Social opbakning fra kolleger og ledelse Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning. Vi vil have følelsen af at have kontrol over situationen Når vi oplever, at vi har selvbestemmelse og indflydelse på tingene, føler vi også, at vi har bedre chance for at håndtere stressen. Kontrolelementet er en meget vigtig psykologisk faktor i menneskers oplevelse af at føle sig trygge og i balance. Af samme årsag anser de fleste mennesker det for farligere at flyve, fordi man lægger sit liv i hænderne på andre, end at sidde bag rattet i sin bil, hvor man føler, at man selv har kontrol over situationen. Mennesker, der er udsat for en kombination af høje krav og ringe kontrol, har en forhøjet risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme. Det viser talrige under søgelser af stress. Verden skal helst være forudsigelig Forudsigelighed er en faktor, som har mindst lige så stor betydning for stressreaktionen som vores grundlæggende behov for kontrol. Stressorer er ganske enkelt mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for dem. Vi vil for eksempel hellere have, at tand- 26

27 Mette Thorvaldsen, 45 år. Afdelingslæge på Urologisk Klinik, Frederiksberg Hospital. Har været ansat der i syv år, først som reservelæge, siden som afdelingslæge.

28 lægen siger: Nu skal jeg bare bore fire gange mere, så er vi færdige end Jeg kan altså ikke sige, hvor lang tid det her vil tage. De fleste af os kan tilmed bedst lide, at tingene er, som de plejer at være. Det giver os en følelse af forudsigelighed. En ny situation kan have en stressende effekt på os, da vi mangler erfaringer i den konkrete situation og derfor bliver usikre. På arbejdspladsen kan forudsigelighed for eksempel handle om, at medarbejderne får relevant og klar information om, hvilke konsekvenser en kommende organisationsændring kan forventes at få for den enkelte, hvad man skal arbejde med fremover, hvem man skal arbejde sammen med osv. Hvis der er en høj grad af forudsigelighed, vil man kunne undgå ængstelse, usikkerhed og uvished alene fordi det giver den enkelte mulighed for at forberede en copingstrategi, når stressorerne begynder at banke på. Vi søger social opbakning Social støtte og sociale relationer har en fundamental betydning for os alle. Forskningen viser, at social støtte i stressede og truende situationer kan være med til at minimere stressreaktionerne i kroppen. Det hjælper at have én at tale med, en skulder at græde ud ved og én, der fortæller dig, at det nok skal gå. Social støtte på en arbejdsplads kan komme fra både ledere og kolleger og kan både være praktisk og psykologisk. Social støtte kan således også indebære konkret hjælp til at løse arbejdsopgaverne. Vi vil mærke, at det går i den rigtige retning Efter en lang periode med usikkerhed i form af omstruktureringer, nedskæringer og afskedigelser vil der være stor sandsynlighed for, at selv små synlige skridt i den rigtige retning kan have en positiv effekt på medarbejdernes stressniveau: Vi er gennem det værste, nu kan vi begynde at se lyset for enden af tunnelen. Følelsen af, at tingene går den rigtige vej, giver håb og tro på, at det nok skal lykkes. Så selv om det stadig kan være hårdt, bliver stress niveauet sænket. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens visioner, målsætninger og beslutninger kommunikeres på en klar og troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet. Behov for at blive stimuleret Handler det gode arbejdsliv så bare om at have fuld kontrol, en forudsigelig arbejdsdag, masser af social opbakning og en følelse af, at tingene går i den rigtige retning? Ikke helt. Forestil dig følgende: Intet kommer nogensinde bag på dig, du ved præcis, hvad der skal 28

29 Afløb, hvile og restitution Når kroppen bliver stresset, får den travlt med at forberede en ren eksplosion af hormoner og energi. Så slip energien løs, løb en tur, grav haven eller gør noget andet fysisk krævende. Ud over at få afløb kan den slags fysiske aktiviteter også for en tid fjerne opmærksomheden fra det, der stresser. Men stressreaktioner slider på kroppen, og man har derfor også brug for hvile. Gennem søvn og afslapning restituerer kroppen, og dette er nødvendigt for, at stressreaktionerne ikke udvikler sig til at blive skadelige for helbredet. Det kan kræve en vis disciplin at indføre denne slags afbræk, for ofte er det jo præcis dem, man skærer ned på, når stressorerne hober sig op. I en stresset hverdag skal der være plads til pauser og restituering. Man bør både som leder og kollega være opmærksom på tegn på utilstrækkelig restitution, for eksempel når en medarbejder giver udtryk for søvnproblemer eller virker unormalt træt. ske ikke bare i dag, men de næste fem år frem i tiden. Dine arbejdsopgaver er efterhånden blevet ren rutine, for du bliver ikke længere udfordret eller kastet ud i opgaver, der ikke er defineret i detaljer. er den langvarige stress, der er skadelig for os, og som vi skal lære at bekæmpe. Det kommer vi nærmere ind på i næste del af pjecen. Hvad mangler der? Stimulation, naturligvis. Et godt arbejdsliv er ikke kendetegnet ved, at alle stressorer er afskaffet. De udfordringer, vi møder hver især, er også med til at gøre vores arbejdsliv spændende og udviklende. Det 29

30 Del 2. Hvordan skaber vi trivsel? For at få has på den skadelige stress skal vi have fokus på trivsel. Denne del af pjecen skærper din bevidsthed om de positive faktorer, som skaber trivsel på arbejdet.

31 Hvad er trivsel? Trivsel på arbejdet er, når vi oplever velvære og balance mellem de krav, vi stilles over for, og vores behov, kompetencer og ressourcer. I dagligsproget associeres trivsel med velvære. Man kan også sige, at trivsel er det enkelte menneskes oplevelse af balance og følelsen af at være i overskud både fysisk og mentalt. Det er en tilstand, som blandt andet udløser glæde, tilfredshed og tryghed, og som opstår, når vi grundlæggende har positive forventninger til, at vi enten selv kan cope med hverdagens udfordringer, eller at vores kollegaer og ledere kan hjælpe os. Positive forventninger Når man arbejder med at forebygge skadelig stress, er man allerede godt i gang med at skabe trivsel. Som beskrevet i sidste afsnit er oplevelsen af stress individuel og handler blandt andet om en persons forventninger til, om han eller hun kan klare en situation eller ej. Det samme gælder trivsel. Derfor handler trivsel blandt andet om at skabe positive forventninger til udfordringerne. Den gode arbejdsplads Arbejdspladser med en god trivsel kan kendes på, at ledere og medarbejdere føler et fælles ansvar for at finde løsninger på hverdagens opgaver og problemer. Desuden er der en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og blandt medarbejderne. 31

32 Der er en række psykologiske faktorer, der har stor indflydelse på den enkeltes forventninger: Har jeg passende kontrol og indflydelse over mine opgaver? Er min arbejdssituation nogenlunde forudsigelig? Får jeg den faglige og sociale opbakning, jeg har brug for? Går mine opgaver og tingene i den rigtige retning? Når disse forhold er i orden for den enkelte, vil der være grundlag for, at man har positive forventninger til, at man kan løse sine arbejdsopgaver. De 6 guldkorn Psykisk arbejdsmiljø betegner mange faktorer på arbejdspladsen. Det er for eksempel forholdet til kollegerne, og hvordan arbejdet er organiseret. Faktorerne påvirker måden, arbejdspladsen fungerer på. Fra international forskning ved vi, at langvarig stress i arbejdsmiljøet kan forebygges gennem et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er her blandt andet fokus på, hvordan arbejdspladsen kan skabe mening, belønning, indflydelse, passende krav i arbejdet, forudsigelighed og social støtte. I Danmark har vi kaldt disse faktorer for De 6 guldkorn. Læs mere om De 6 guldkorn og om arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på 32

33 Hvad kan man gøre for at fremme trivslen? En god trivsel kræver en helhjertet og fælles indsats. Dette afsnit ser nærmere på, hvordan I på din arbejdsplads kan forbedre trivslen på fire forskellige niveauer. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø i form af stressforebyggelse og fremme af medarbejdernes trivsel opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces, som kræver både opmærksomhed, vedholdenhed og løbende opfølgning. Til gengæld kan det være hele indsatsen værd og resultere i gladere medarbejdere, øget kvalitet og effektivitet samt et mindre sygefravær. Vi ved alle, at ansvaret for trivslen på arbejdspladsen formelt er ledelsens ansvar, men det vil kun lykkes at opnå forandringer i det psykiske arbejdsmiljø og en høj trivsel blandt medarbejderne, hvis indsatsen er forankret hos alle fire niveauer på arbejdspladsen (se nedenfor). INDIVIDNIVEAU GRUPPENIVEAU Individet den enkelte medarbejder Gruppen teamet/afdelingen Ledelsen Organisationen LEDELSESNIVEAU De fire niveauer kan man huske som IGLO. ORGANISATIONSNIVEAU 33

34 Trivsel på individniveau Hvad kan hver enkelt selv gøre for at fremme trivsel? Trivsel opleves individuelt. Nogle kan bedst lide en hverdag med en god portion rutineopgaver, mens andre gerne vil have helt nye opgaver så tit som muligt. For alle gælder det om at huske, at kortvarig stress grundlæggende er både naturlig og gavnlig. Mange oplever det faktisk som særligt personligt tilfredsstillende at løse en ny og lidt vanskelig opgave, også selv om hjertet banker hurtigere, og der kommer sved på panden. Men man skal kende sig selv og sine faresignaler og reagere, hvis man begynder at få søvnproblemer, humørsvingninger eller andre tegn på langvarig stress. For eksempel er det vigtigt i dagligdagen at tale med andre, hvis presset føles for stort, eller hvis man pludselig begynder at sove dårligt om natten. Dette er en forudsætning for, at man kan få kompetencer og ressourcer i for- den sociale støtte og hjælp, man hold til de krav, man møder i sit har behov for og dermed er det en forudsætning for, at man kan fremme trivslen hos sig selv. Støt op om trivselsfremmende initiativer For at få et positivt udbytte af de tiltag, en gruppe eller hele virksomheden sætter i værk, er det vigtigt, at man som medarbejder støtter op om initiativerne og gør en indsats for at få et brugbart resultat. Det kan for eksempel være, når der bliver lavet trivselsundersøgelser og efterfølgende udarbejdet handlingsplaner, og handlingsplanerne skal implementeres i virksomheden. INDIVIDNIVEAU Daglig dialog GRUPPENIVEAU Den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) kan også være et godt tidspunkt at tale med LEDELSESNIVEAU nærmeste leder om egne behov, ORGANISATIONSNIVEAU arbejde. Men det er den daglige dialog mellem medarbejderen og lederen, som er med til at skabe grobund for trivslen. Der er stor forskel på, hvor høj grad af forudsigelighed og kontrol over situationen (se side 31) den enkelte har behov for for at trives i arbejdet. Den nærmeste leder har brug for at kende disse forskelle mellem de enkelte medarbejdere, så lederen kan tage individuelle hensyn. Positive forventninger til at kunne løse nye opgaver hænger tæt sammen med, at man som medarbejder føler, at man har de nødvendige kompetencer og ressourcer. INDIVIDNIVEAU GRUPPENIVEAU LEDELSESNIVEAU ORGANISATIONSNIVEAU

35 INDIVIDNIVEAU GRUPPENIVEAU Trivsel på gruppeniveau Hvad kan gruppen gøre for at fremme trivsel? LEDELSESNIVEAU ORGANISATIONSNIVEAU En gruppe på en arbejdsplads kan være vidt forskelligt organiseret. En gruppe kan være et løst arbejdsfællesskab, hvor hver enkelt i det store og hele løser sine arbejdsopgaver alene. Gruppen konstitueres blot af, at gruppens medlemmer har en fælles arbejdsplads (for eksempel samme afdeling). En gruppe kan også være et selvledende team, hvor medlemmerne i høj grad løser deres opgaver sammen og derfor er indbyrdes meget afhængige af hinanden. Gode sociale relationer Fælles for alle typer grupper er, at det oftest er i gruppen, det sociale liv på arbejdspladsen udspiller sig. For langt de fleste er trivsel på arbejdspladsen knyttet til oplevelsen af gode sociale relationer til de andre i gruppen. Det kan derfor fremme trivsel, hvis gruppen er meget opmærksom på den daglige omgangstone og om nødvendigt forbedrer den. Kort sagt handler det om, at en gruppe også i tilspidsede situationer skal kunne snakke ordentligt til hinanden. GRUS-samtalen Et godt redskab for alle grupper kan være at afholde gruppeudviklingssamtaler (GRUS) regelmæssigt med deltagelse af lederen. GRUS bør omfatte de forhold, der har betydning for gruppens oplevelse af forudsigelighed, kontrol og støtte, for eksempel: Hvordan får gruppen de nødvendige informationer? Hvad er de ressourcemæssige rammer for gruppens arbejdsopgaver? Hvilke nye kompetencer vil gruppen få brug for for at kunne løse fremtidige opgaver, og hvordan skal disse kompetencer opbygges? Hvordan modtager gruppen nye medlemmer? Hvordan kan gruppen konstruktivt løse konflikter, så de ikke fremover fører til negative forventninger blandt gruppens medlemmer? Når der kommer nye ind i gruppen Det er vigtigt at huske, at grupper forandrer sig. Ofte er der personaleudskiftninger nogle får nyt arbejde, andre går på barsel eller ophører med at arbejde osv. Kommer der et nyt medlem ind i et veletableret team, kan det betyde, at relationerne mellem de andre teammedlemmer forrykker sig. Det samme kan ske, hvis et teammedlem tilegner sig nye kompetencer og dermed får en ny rolle. Det kan derfor være en god idé, at teamet regelmæssigt reflekterer over, om det fortsat arbejder på en måde, der giver bedst mulig trivsel inden for de givne rammer.

36 Trivsel på ledelsesniveau Hvad kan lederen gøre for at fremme trivsel? En leder spiller en helt central rolle for, hvordan arbejdspladsen opleves af medarbejderne. Lederen skal skabe engagement, tillid og trivsel ved blandt andet i høj grad at inddrage medarbejderne. Ledelse af grupper Ledelse af grupper handler i høj grad om at skabe rammerne for, at gruppen selv kan udvikle trivsel. Det er vigtigt, at lederen er meget klar i mælet, når gruppen informeres for eksempel om de ressourcemæssige rammer for gruppens arbejde samt om mål for og forventninger til gruppens indsats. Dette bidrager til, at gruppen oplever forudsigelighed i arbejdet, og at den har kontrol over situationen. Dialog og sparring frem for styring I mange sammenhænge er det et mål, at gruppen udvikler sig til at blive stadigt mere selvledende. Hvis dette er målet, skal lederen ikke gå tidligt ind og træffe beslutninger for gruppen eller tidligt løse gruppens konflikter. Her er det bedre, at lederen fokuserer på at være nærværende og hjælper gruppen med at gennemføre dens egne processer, så gruppen gennem dialog og sparring så vidt muligt selv træffer beslutninger og løser konflikter. Hvis lederen formår at gøre det med en anerkendende og værdsættende attitude, vil gruppen med tiden opbygge en positiv forventning til, at den kan klare vanskelige situationer, og at den altid har mulighed for at diskutere et problem med sin leder, når den har behov for det. Forskellig ledelsesstil i forskellige faser Det er vigtigt, at lederen har forståelse for, at gruppen går gennem flere faser fra opstart til afslutning, og der kan være forskellige behov for at anvende forskellig ledelsesstil knyttet til de enkelte faser. I starten, hvor gruppen er urutineret i forhold til sine arbejdsopgaver, kan det være nødvendigt med en noget styrende ledelse. I takt med at gruppen bliver stadigt mere selvstyrende og rutineret, skal ledelsen skifte fra at være styrende til i højere grad at yde sparring og være den, der faciliterer processer, dvs. hjælper gruppen med at gennemføre processerne.

37 INDIVIDNIVEAU GRUPPENIVEAU LEDELSESNIVEAU ORGANISATIONSNIVEAU Ledelse af den enkelte medarbejder I alle virksomheder er der en række overordnede rammer, vilkår og beslutninger. Dem skal lederen kende og forstå og være i stand til at kommunikere på en klar, positiv og engageret facon, så medarbejderne opbygger positive forventninger til, hvad fremtiden bringer, og hvad der kræves af dem. Det skaber trivsel og forudsigelighed at have klare mål. De selvkørende og de usikre Som beskrevet side 12 er der meget stor forskel på, hvordan forskellige medarbejdere håndterer stress, og hvad der får den enkelte medarbejder til at trives. Nogle medarbejdere er meget selvkørende, de håndterer i de fleste tilfælde stress på en udmærket måde. Andre medarbejdere er perfektionister med en tilbøjelighed til at stille urimeligt høje krav til sig selv. Samtidig kan de have svært ved at bede om hjælp. Andre igen er usikre og meget opsøgende efter at få tydelige anvisninger på, hvordan lederen ønsker opgaven løst. Det er vigtigt, at lederen ved, hvordan hver enkelt medarbejder viser tegn på, at han eller hun føler sig stresset. Ligeledes skal lederen vide, hvordan medarbejderen håndterer stress. Uden denne viden har lederen ringe mulighed for at sikre, at den enkelte medarbejder oplever den forudsigelighed, støtte og kontrol over situationen, vedkommende har brug for for at trives. Lederen er rollemodel Det er værd at huske på, at lederen også er rollemodel over for især de usikre og måske nye medarbejdere. Lederen vil blive opfattet som troværdig og opnå medarbejdernes tillid, når der er sammenhæng mellem det, han siger, og det han gør. Det kan for eksempel skabe mistillid og negative forventninger, hvis en leder lader et iltert temperament løbe af med sig i en stresset situation. Lederen skal desuden være opmærksom på, at årsagerne til langvarig stress kan skyldes forhold i medarbejderens privatliv. Her er det vigtigt, at lederen og arbejdspladsen også kan rumme håndteringen af stress i sådanne situationer. Tal sammen til hverdag Som tidligere nævnt er medarbejderudviklingssamtaler (MUS) en udmærket platform for en årlig forventningsafstemning og en nærmere afklaring af den enkelte medarbejders behov, kompetencer, ressourcer og ønsker. Men det er selvfølgelig bedst, når det er i hverdagen, at leder og medarbejder finder ud af at tackle de vanskelige situationer, der altid løbende vil kunne opstå.

38 INDIVIDNIVEAU GRUPPENIVEAU Trivsel på organisationsniveau Hvad kan organisationen gøre for at fremme trivsel? LEDELSESNIVEAU ORGANISATIONSNIVEAU Organisationsniveauet skal forstås som virksomhedens overordnede mål, strategier, personalepolitikker mv., der sætter rammer for de ansattes arbejde og dermed deres trivsel, og den måde, hvorpå virksomheden måler og registrerer fremdrift i forhold til de fastlagte mål. Organisationen skal samlet set være drivkraft for at skabe gode trivselsprocesser på arbejdspladsen, selv om det selvfølgelig er ledelsen, som har ansvaret for at iværksætte og styre disse processer. Mange virksomheder har procedurer for og afsat ressourcer til at hjælpe stress- og kriseramte medarbejdere, der af den ene eller anden grund har psykiske eller sociale problemer. Ligeledes iværksætter mange virksomheder sundhedsfremmeinitiativer, for eksempel sund mad i kantinen og en rygepolitik med tilbud om rygeafvænning, hvor fokus er på medarbejdernes helbred og fysiske trivsel. Trivsel ind i personalepolitikken Medarbejdernes trivsel kan imidlertid også med fordel tænkes ind i den måde, hvorpå organisationen generelt udvikler og iværksætter nye redskaber, procedurer mv. Det vil sige, at trivslen indtænkes i personalepolitikken (sygefraværssamtaler, afskedigelsessamtaler, seniormedarbejdersamtaler osv.), i den systematiske kompetenceudvikling (for eksempel MUS, GRUS, kompetenceudviklingsprogrammer) og i den systematiske arbejdsmiljøindsats (procedurer for og redskaber til APV og trivselsundersøgelser). Fokus på trivsel ved store strukturændringer I de seneste årtier er omfattende organisationsændringer blevet stadigt mere almindelige. Ændringerne kan enten være knyttet til store politiske reformer eller til mere lokale strukturændringer eller arbejdsorganisatoriske overvejelser. Når der sker så store ændringer, er det særligt vigtigt at have fokus på medarbejdernes trivsel. For eksempel på, hvordan medarbejderne får klare informationer, der bidrager til, at de oplever forudsigelighed: Hvornår og hvordan sker ændringen? Hvad bliver mine fremtidige arbejdsopgaver? Hvem skal jeg arbejde sammen med? Hvor skal jeg arbejde? Samtidig er det organisationens opgave så vidt muligt at skabe rammerne for, at medarbejderne kan bevare positive forventninger til fremtiden, og informere om, hvad planen er.

39 Her kan du læse mere Har du behov for mere viden og inspiration til trivselsarbejdet på din arbejdsplads, kan du besøge Her kan du også læse eksempler på, hvordan andre arbejdspladser har arbejdet med at fremme trivslen, og hvilke resultater trivselsarbejdet har medført. Andre udgivelser om trivsel Læs også publikationen Gode trivselsprocesser og få inspiration og nye idéer til arbejdet med trivsel. Publikationen giver indsigt i trivselsarbejdets muligheder og udfordringer. Folderen Kort og godt om trivsel på arbejdspladsen giver et hurtigt, samlet overblik over de vigtigste pointer i Gode trivselsprocesser og Fra stress til trivsel. Begge dele kan downloades eller købes på

40 Stress rammer individuelt men skal løses i fællesskab Det er budskabet i kampagnen Fra stress til trivsel, som Videncenter for Arbejdsmiljø står bag. Måske har du set tv-reklamen, hvor Jacob melder ærligt ud om stress til chefen. Hvis ikke, så kan du se den på Eller du kan scanne denne 2D-kode og se tv-reklamen direkte på din mobil. Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Kampagnen Fra stress til trivsel er en del af trepartsaftalen, indgået som led i regeringens kvalitetsreform i 2007.

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Inspirations-workshop Næstved Kommunes temadag 3. november 2009 Sidsel Westi Kragh og Rikki Hørsted, Rejseholdet rejsehold@vfa.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Et formidlingscenter

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Stress skal løses i fællesskab 3 INDHOLD: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress

Læs mere

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

Odder kommune 1. februar 2010

Odder kommune 1. februar 2010 Odder kommune 1. februar 2010 Fra Stress til trivsel - Hvordan kommer vi fra retningslinjer til handling Jette Vangslev Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Skab gode forandringer! Et godt psykisk arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen

Skab gode forandringer! Et godt psykisk arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen Skab gode forandringer! Et godt psykisk arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen Arbejdsmiljødage 25. marts 2015 Nis Kjær, Rejseholdet, Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Furesø Kommune - Lederseminar Tilbud og muligheder

Furesø Kommune - Lederseminar Tilbud og muligheder Furesø Kommune - Lederseminar Tilbud og muligheder Hvordan kan I bruge os til at komme videre med trivselsarbejdet? Rikki Hørsted Leder af rejseholdet Agenda Videncentrets tilbud Generel indsats Styrket

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Indhold: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress 10 En fælles indsats 12 Hvad gør

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Fra stress til trivsel et fælles ansvar

Fra stress til trivsel et fælles ansvar Fra stress til trivsel et fælles ansvar v/kirsten Elkjær Schrøder, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Rejseholdet

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Guide for bestyrelser i personaleforeninger Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Applebys Plads 7 1411 København K Tlf. 33 12 42 42 www.dfl.dk 2 Indledning

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød.

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød. Stresspolitik Lions Park Søllerød ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der giver medarbejderne indflydelse og ansvar, og som samtidig støtter medarbejderne i at kunne håndtere udfordringer, så trivsel

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

I spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger.

I spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger. IGLO-STAFETTEN IGLO-stafetten er et spil, der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Alle fire niveauer har nemlig en rolle at spille i håndteringen

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

forebyggelse og håndtering af stress

forebyggelse og håndtering af stress forebyggelse og håndtering af stress 2 forebyggelse og håndtering af stress Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. For at universitetets medarbejdere kan præstere deres bedste,

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere