Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på c@grevy.eu"

Transkript

1 Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på Læringens usamtidighedsproblem Lærerstuderendes egne 12 års observation af praksis vanskeligt at aflære og nylære. Egentlig skole og læring opstår med demokratisering, oplysning og de første skoler omkring Læring i praksis. Problemfelt: gab mellem praksis og mål Klassisk læring. Metaforer: fylde viden på, rygsæk, samle op. Antagelse: Viden er sikker. Viden skal overtages og formidles. Ydre autoritet, autoritetstro. Asymmetriske lærerelationer. Akkumulere viden. Strukturel læring. Overbevisning, tro. Digital literacy. Viden er usikker. Viden skal genopfindes. Fag og termer skal reformuleres. Autoritet: indre. Læringsformer: kreative/innovative. Symmetriske læringsrelationer. Producere ny viden. Funktionel læring. Mening. Livsverden. Det feudale samfund (før 1849). Det moderne samfund. Det senmoderne (1990/2000 og frem) Fra starten 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet Problemfelt for læring: Der er gab mellem bestående praksis og en målformuleret læring mod det senmoderne, mellem klassisk læring og digital literacy, mellem det strukturelle og det funktionelle. Der er et modsætningsforhold mellem, hvad omverdenen forventer af os, og hvad vi fagligt kan slutte os til. Der er ikke tale om et paradoks, men en konsekvens af det senmoderne: Verden forandrer sig stadigt hurtigere og hurtigere. Model 1. Læringens usamtidighedsproblem Projektet her viser, at den klassiske læring ikke kun er udbredt som en praksis hos mange lærere, men også er en grundlæggende optik inden for undervisningsforskning og udvikling, inden for læremidler og inden for metoder til vurdering af læremidler. Det er sådanne aspekter, der tilsammen udgør en såkaldt diskurs, en sammenhængende måde at se undervisning på og betragte undervisning på, hvorfor også alene det at få undersøgt forholdene er halvdelen af vejen til løsningen af problemet. Det er egentligt ikke svært at undervise i det senmoderne via digital literacy-tilgangen, den største udfordring består i den mentale afkobling af det klassiske læringskoncept. En praktisk løsning vil være at arbejde med og formulere målsætninger. Et grundlæggende krav til undervisning i de senmoderne og i optikken digital literacy er, at læreren er i stand til at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning. 13

2 måde, men at lære og samtidig blive livsduelig ved at lære og ved at praktisere og lade andre lære: At lære er at lære, aflære og genlære. Historie Digital literacy Folkeskolen Figur 1. Forholdet mellem historie, folkeskolen og digital literacy 9

3 Interventionspotentialer Diverse udviklingsprojekter om digital literacy og om læsedidaktik Intervention Fagrækken i folkeskolen, formål, praksis/ lærere Websteder (historie, museer) Læsedidaktik (strukturel) Digital læsedidaktik (funktionel) mening, hverdag og samfundsliv Historieundervisning, prasis/lærere - formål Historiebevidsthed Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv Læsning (videnskabsteoretisk tilgang: positivisme) At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne (Elbro 2007). Faglig læsning (videnskabsteoretisk tilgang: positivisme) Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst (Arnbak 2004). Funktionel læsefærdighed (videnskabsteoretisk tilgang: konstruktivisme) At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet (OECD/PISA 1998). Figur 3. Interventionspotentialer 52

4 Læringens problemkompleks i det højmoderne Mål Mål i forhold til læring, samfund, dannelse, socialisering, etc. Diskurs: rammesætter optik og praksis for undervisning Diskurs klassisk læring (strukturel, fagfaglig ) Intervention Diskurs: læring i det højmoderne (funktionel) Læs og forstå Læs, test og bliv vurderet Positivistisk videnskabsgrundlag: læsning (Elbro), faglig læsning (Arnbak). Ingen udlægning af Fælles Mål. Aktiviteter. Tests. Hermeneutisk, socialkonstruktivistisk vidensskabsideal. Digital literacy. Udlægning af Fælles mål Evaluering i forhold til denne udlægning. Ris og ros, points, karakterer Autoritet: ydre Anerkendelse Læs her en anden betydning, end den klassiske citationstegnene indikerer afstand til den klassiske forståelse af begrebet (fx som at afkode bogstaver eller læsning = afkodning x forståelse). Det skal i højere grad forstås som interaktion med en given digital tekst. Læs og udvikl dig med henblik på livslang læring Læs og bliv kreativ Læs og find ud af hvad du er og især hvem du er og hvem du kan blive Disse mål følger læreren op på i en autentisk dialog. Børnene evalueres i forhold til disse mål, hvorvidt de viser tegn på dette og fx ikke kun tilegnelsen af førsteordensviden. Autoritet: indre Figur 4. Læringens problemkompleks i det højmoderne Problemkompleks: PISA vurderer i højere grad i forhold til et funktionelt læsebegreb (der nærmer sig et digital literacy-begreb). Danske børn sco- 53

5 Pietras og Poulsens vurderingsskema til historiewebsites På det historiehold, jeg underviser, historiehold 2013 på UC Syddanmark, afprøvede vi Pietras og Poulsens vurderingsskema til historiewebsites. Især afprøvede vi det på historiefaget.dk. Figur 11. Vurderingsskema til websites (Pietras og Poulsen 2011, 216) Poulsen og Pietras henviser selv til Praxis Geschichte 4, 2009, hvorfra de har inspirationen til vurderingsskemaet. 146

6 Figur 12. Model fra Forfatterne har udarbejdet en model til at tjekke læremidler. Som de skriver, så bruger lærere og elever læremidler hver dag. Det er derfor vigtigt, at lærere udvælger og vurderer, hvilke læremidler de vil bruge i undervisningen. I denne argumentation henvises til en aktivitet, nemlig at der bruges læremidler hver dag. Men en aktivitet i sig selv kan ikke være en begrundelse for, at lærere vælger bestemte læremidler. Der kan nemlig ikke sættes kriterier op for, at noget sker. Der kan sættes kriterier op for, at noget sker eller skal ske på en bestemt måde. Så vil man kunne evaluere på, hvorvidt læremidlerne lever op til sådanne kriterier. Men blot at henvise til at noget sker, det giver ikke mulighed for en evaluering eller vurdering. 149

7 Problemkompleks: Hvilken type samfund befinder vi os i? Oplysningstidstænkning og rationalitet, klassisk skoleoptik? Det traditionsbundne samfund? Det højmoderne og hyperkomplekse? Hvilken status har gammel viden her? Hvad er viden og færdigheder? Lærebøger stereotypificerer, simplificerer, reducerer, adapterer og didaktiserer tidligere historiske fremstillinger. Digital literacy muliggør overskridelse af den klassiske skoleoptiks reduktionisme og stereotypisering af historie. Den muliggør individuelle veje til meget større datamængde og kræver i læringen omvendt langt større indrestyring. Figur 14. Illustration af mediernes potentialer i en klassisk skoleoptik og i en højmoderne. The choice, in this case, is not just between two categories of skills or literacies; it is rather a choice between two cultures, (a) one favoring rationality, continuity, criticism, abstract thinking, individuality, authenticity, systematic plan- 180

8 Figur 15. Læringsstrategisk platform. Modellen illustrerer et billede af den platform (åben perforeret cirkel), der er grundlaget for at få en optik, der går ud over de blinde pletter, den klassiske skoleoptik med dens implicitte mål har. Modellen illustrerer, at læreren tager udgangspunkt i mulighedsbetingelserne for tilrettelæggelse af undervisningen i Fælles Mål. På platformen bruger læreren sin faglighed, som er med til at give undervisningen et fagligt fokus, så læreren kan planlægge, gennemføre og evaluere sit projekt. Det er ud fra en sådan platform, at læreren er i stand til egentlig at vurdere undervisningsmaterialer og det er ud fra konkrete kriterier, det er muligt at vurdere undervisning, at evaluere undervisning osv. 186

9 bedre eller dårligt i absolut forstand, men hvorvidt vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt for de børn, der skal undervises. Den didaktiske baghjulsmodel (skubbemodellen) Fagformål, trinmål, slutmål Eleverne motiveres skubbes frem mod noget, de ikke rigtigt vil eller gør af sig selv. Tilsnigelser eleverne skal gå op i det via fx identifikation med personer, følelsesinvolvering, se det i egen optik, konkretisere, gøre lokalt, eksistentielt eller konkret (jf. Pietras og Poulsen, ). Læreren har intet overordnet mål at styre efter retter lidt ind efter Fælles Mål Overvej, hvad eleverne lærer indirekte. Figur 16. Den didaktiske baghjulsmodel (skubbemodellen) 188

10 Den didaktiske forhjulsmodel (målmodellen) Fagformål, trinmål, slutmål Fælles Mål 2009 Lærerens overordnede målsætning (jf. strategisk platform) Læreren formulerer, hvor han eller hun vil hen med sin undervisning; læreren formulerer, hvordan han eller hun forstår og udlægger Fælles Måls formål, trinmål og slutmål med henblik på. Det bliver en forståelse af hvordan målene skal forstås, hvis vi tager felt 4 (jf. Pietras og Poulsen 2011, 42) alvorligt, hvis vi går efter Qvortrups og 4. ordens viden, hvis vi går efter Habermas deliberativt demokrati (jf. Outzen 1996, 115), Riesmans socialkarakterer eller andet. At skubbe eleverne bliver i større udstrækning unødvendigt målene bliver en del af livsverdenen, autentisk og overordnet Fælles Mål (der samtidig opfyldes). Målene bliver styrende for undervisningen ikke kun i substans, også i lærer-elevrelationen. Fordel: at kunne agere i forskellige skiftende politiske dagsordener og have et historiefagligt fundament (en platform at agere ud fra). Figur 17. Den didaktiske forhjulsmodel (målmodellen) Sagen er, at det ikke er en akademisk problematik, hvorvidt vi knytter an til det ene videnskabsideal eller det andet. Sagen er, at det har helt afgørende indflydelse på, hvordan vi er sammen med børnene, alt efter om vi ser verden som konstrueret eller som en fast størrelse uden for os selv. Har vi en positivistisk tilgang, er vi i vores gode ret til at fortælle børnene, hvad vi ved og også at fortælle dem, at det er eviggyldige sandheder. Har vi en konstruktivistisk tilgang, accepterer vi, at børnene er historieskabte og skabende mennesker med store ressourcer, som vi er forpligtede til at lære børnene at have acces til. Interventionsinstruks til læreren er således, at han eller hun skal planlægge undervisning ud fra en afklaret strategi om, hvor han eller hun vil henad rent undervisningsmæssigt. Når børnene lærer 189

11 Bilag 1: undervisningsprofilmodel Undervisningsprofilmodel - undervisningsdiskurser 100 % fokus på formål (kommunikativ handlen) Læring for livet (fx deliberativt demokrati) Motto: læring for livet. Lærers ytring: Hvilke argumenter har du for det, som du fortæller os her? Faglighed: Faglighed og fagets formål hænger sammen. Elevplaner med fokus på individmål og succeskriterier. Miljø: entusiasme, autentisk læring, lystbetonet, glæde. Arbejdsformer: logbog, refleksionsnotater, elevplaner med mål og formål, skrivning ud fra gode tekster, skrivning. Bedømmelsessystem: i forhold til den enkeltes mål og i mindre grad i forhold til de andre. (Fx: moderat læsehastighed, høj læselyst). Formål: Formålene er klare og konkrete for læreren og hænger sammen med de daglige praktiske og konkrete aktiviteter sammen med børnene. Læring: selvindlysende mål, mening og indre motivation. Show it, don t tell it. Læring for livet også for skolen (klarer sig også bedre i tests). holistisk, tilgang uden målsætning, med ydre motivation, didaktikker operationelle mål med en vis indre motivation Motto: læring for skolen. Lærers ytring: I skal lære om tillægsord, fordi der nu er tre måneder til eksamen, og det bliver I testet i. Faglighed: Faglighed og fællesskab ses som to forskellige ting. Miljø: kedsomhed, uengageret, autoritær, autoritetstro. Arbejdsformer: færdighedsøvelser, besvarelse af lukkede spørgsmål, aktiviteter uden mål og formål. Bedømmelsessystem: i forhold til en abstrakt karakterskala. (Fx: høj læsehastighed, lav læseglæde). Formål: Der er ingen formål, og læreren trækker klassen i forskellige retninger og de enkelte ebørn af sted uden mål og sigte. Læring: proforma, fordi man skal, også selvom det ikke lige giver mening her og nu (ydre motivation). Forklaringer, læse og forstå. Læring for skolen (men ikke for livet, kan ikke se sammenhængen til livet uden for skolen) % fokus på livsverdensformål Læring for skolen (instrumentel handlen)

12 Bilag 2: Interventionspotentialer et koncept for udfoldelsen af digital literacy i læring i det højmoderne Livsverden Social mobilitet Inklusion Autenticitet børn, mennesker kommunikativ handlen Transsociale roller (pga. samfund) redefinering: historie, undervise hvem ved mest? the right to access and use up-to-date new technologies building on everyday (or out of-school) practices the right to an education that supports and develops the skills, knowledge and dispositions needed for the effective use of digital media, but also provides opportunities for critical digital literacy practice the right to explore and experiment with one s own digital space the right to critique and resist dominant or dominating discourses in digital domains. (Merchant 2007, 18). Nøgle: TB, TB, Visuelle, Virtuelle, Æstetiske Demokrati (reelt) - følge veje, flere veje flere forskellige steder hen (men samme kompetencer) Digital literacy i-læring: individualitet interaktivitet identitet medieret Fælles Mål: meningsfuldt, øves sig i at bruge i deres hverdag og samfundsliv ; fortrolige + trinmål + slutmål Styret af kompetencer og færdigheder Undervise/læring planlægge gennemføre evaluere Transsubstantiel (vs. emner) Levet kronologi, kontekst- og livsrelateret (vs. jubilæumshistorie) Transfaglig Internettet (websites) Sociale medier Augmented reality (AR) Æstetiske læringsformer (høj taksonomi) Metafaglig (aflære, genlære, lære) Transcurriculum og metacurriculum Historiebevidsthed Fortid - nutid - fremtid Fortid. Nutid fremtid Æstetiske læreformer Krop og rum Det narrative! Ture som turist i egen by krop-rum Passagen (W. Benjamin) 216

13 Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på Læringens usamtidighedsproblem Lærerstuderendes egne 12 års observation af praksis vanskeligt at aflære og nylære. Egentlig skole og læring opstår med demokratisering, oplysning og de første skoler omkring Læring i praksis. Problemfelt: gab mellem praksis og mål Klassisk læring. Metaforer: fylde viden på, rygsæk, samle op. Antagelse: Viden er sikker. Viden skal overtages og formidles. Ydre autoritet, autoritetstro. Asymmetriske lærerelationer. Akkumulere viden. Strukturel læring. Overbevisning, tro. Digital literacy. Viden er usikker. Viden skal genopfindes. Fag og termer skal reformuleres. Autoritet: indre. Læringsformer: kreative/innovative. Symmetriske læringsrelationer. Producere ny viden. Funktionel læring. Mening. Livsverden. Det feudale samfund (før 1849). Det moderne samfund. Det senmoderne (1990/2000 og frem) Fra starten 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet Problemfelt for læring: Der er gab mellem bestående praksis og en målformuleret læring mod det senmoderne, mellem klassisk læring og digital literacy, mellem det strukturelle og det funktionelle. Der er et modsætningsforhold mellem, hvad omverdenen forventer af os, og hvad vi fagligt kan slutte os til. Der er ikke tale om et paradoks, men en konsekvens af det senmoderne: Verden forandrer sig stadigt hurtigere og hurtigere. Model 1. Læringens usamtidighedsproblem Projektet her viser, at den klassiske læring ikke kun er udbredt som en praksis hos mange lærere, men også er en grundlæggende optik inden for undervisningsforskning og udvikling, inden for læremidler og inden for metoder til vurdering af læremidler. Det er sådanne aspekter, der tilsammen udgør en såkaldt diskurs, en sammenhængende måde at se undervisning på og betragte undervisning på, hvorfor også alene det at få undersøgt forholdene er halvdelen af vejen til løsningen af problemet. Det er egentligt ikke svært at undervise i det senmoderne via digital literacy-tilgangen, den største udfordring består i den mentale afkobling af det klassiske læringskoncept. En praktisk løsning vil være at arbejde med og formulere målsætninger. Et grundlæggende krav til undervisning i de senmoderne og i optikken digital literacy er, at læreren er i stand til at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning. 13

14 Læringens hensigtsmæssighed Undervisningen virker aktive engagerede børn og unge Læringens hensigtsmæssighed (kvalitet) Samfundsadækvat (samtidighed) Konsistent (ensartede antagelser, adækvat videnskabtsteoretisk ståsted) Det faglige fokus (for faget), hvor vi vil hen, nu vi er her. Rettethed

15 Digital literacy i historie som eksempel Digital literacy Websites, spil, film, museer, byrum, livsrum (passager), bygninger, kulturlandskaber Styret af formål, mening, samfund, liv Livsverdensrelateret, udgangspunkt i hverdagserfaringer, børnenes her og nu, historiebrug, historiefremstillinger, autentiske problemstillinger i børnenes liv i det samfund og den hverdag, de lever Diversitet (konsekvens af det senmoerne) Flerordensviden - funktionel Førsteordensviden strukturel Eksempelvis ebola, musik, bindestregshistorie, krig, terror, livsfaseproblematikker, interesser Fortid nutid fremtid Historieskabte Historieskabende Klassisk læring Årstal perioder begivenheder krige personers liv ministerier konger - økonomier Det homogene og fælles (ideal for klassisk læring)

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Historie og livsverden

Historie og livsverden Historie og livsverden En historiedidaktik Carlo Grevy, 2014 Med bidrag fra Tine Müller Glibstrup og Anette Timand Poder samt Anette Ingwersen, Anne Weifenbach, Christina Harreby Bjørnø, Dania Maria Larsen,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT INITIATIVETS TITEL: Prototype 4 IT - www.njfp4it.skoleblogs.dk 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Emil Pallesen E-mail: emilpallesen@gmail.com Telefon: 30313207 Arbejdssted:

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere