Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på c@grevy.eu"

Transkript

1 Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på Læringens usamtidighedsproblem Lærerstuderendes egne 12 års observation af praksis vanskeligt at aflære og nylære. Egentlig skole og læring opstår med demokratisering, oplysning og de første skoler omkring Læring i praksis. Problemfelt: gab mellem praksis og mål Klassisk læring. Metaforer: fylde viden på, rygsæk, samle op. Antagelse: Viden er sikker. Viden skal overtages og formidles. Ydre autoritet, autoritetstro. Asymmetriske lærerelationer. Akkumulere viden. Strukturel læring. Overbevisning, tro. Digital literacy. Viden er usikker. Viden skal genopfindes. Fag og termer skal reformuleres. Autoritet: indre. Læringsformer: kreative/innovative. Symmetriske læringsrelationer. Producere ny viden. Funktionel læring. Mening. Livsverden. Det feudale samfund (før 1849). Det moderne samfund. Det senmoderne (1990/2000 og frem) Fra starten 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet Problemfelt for læring: Der er gab mellem bestående praksis og en målformuleret læring mod det senmoderne, mellem klassisk læring og digital literacy, mellem det strukturelle og det funktionelle. Der er et modsætningsforhold mellem, hvad omverdenen forventer af os, og hvad vi fagligt kan slutte os til. Der er ikke tale om et paradoks, men en konsekvens af det senmoderne: Verden forandrer sig stadigt hurtigere og hurtigere. Model 1. Læringens usamtidighedsproblem Projektet her viser, at den klassiske læring ikke kun er udbredt som en praksis hos mange lærere, men også er en grundlæggende optik inden for undervisningsforskning og udvikling, inden for læremidler og inden for metoder til vurdering af læremidler. Det er sådanne aspekter, der tilsammen udgør en såkaldt diskurs, en sammenhængende måde at se undervisning på og betragte undervisning på, hvorfor også alene det at få undersøgt forholdene er halvdelen af vejen til løsningen af problemet. Det er egentligt ikke svært at undervise i det senmoderne via digital literacy-tilgangen, den største udfordring består i den mentale afkobling af det klassiske læringskoncept. En praktisk løsning vil være at arbejde med og formulere målsætninger. Et grundlæggende krav til undervisning i de senmoderne og i optikken digital literacy er, at læreren er i stand til at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning. 13

2 måde, men at lære og samtidig blive livsduelig ved at lære og ved at praktisere og lade andre lære: At lære er at lære, aflære og genlære. Historie Digital literacy Folkeskolen Figur 1. Forholdet mellem historie, folkeskolen og digital literacy 9

3 Interventionspotentialer Diverse udviklingsprojekter om digital literacy og om læsedidaktik Intervention Fagrækken i folkeskolen, formål, praksis/ lærere Websteder (historie, museer) Læsedidaktik (strukturel) Digital læsedidaktik (funktionel) mening, hverdag og samfundsliv Historieundervisning, prasis/lærere - formål Historiebevidsthed Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv Læsning (videnskabsteoretisk tilgang: positivisme) At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne (Elbro 2007). Faglig læsning (videnskabsteoretisk tilgang: positivisme) Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst (Arnbak 2004). Funktionel læsefærdighed (videnskabsteoretisk tilgang: konstruktivisme) At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet (OECD/PISA 1998). Figur 3. Interventionspotentialer 52

4 Læringens problemkompleks i det højmoderne Mål Mål i forhold til læring, samfund, dannelse, socialisering, etc. Diskurs: rammesætter optik og praksis for undervisning Diskurs klassisk læring (strukturel, fagfaglig ) Intervention Diskurs: læring i det højmoderne (funktionel) Læs og forstå Læs, test og bliv vurderet Positivistisk videnskabsgrundlag: læsning (Elbro), faglig læsning (Arnbak). Ingen udlægning af Fælles Mål. Aktiviteter. Tests. Hermeneutisk, socialkonstruktivistisk vidensskabsideal. Digital literacy. Udlægning af Fælles mål Evaluering i forhold til denne udlægning. Ris og ros, points, karakterer Autoritet: ydre Anerkendelse Læs her en anden betydning, end den klassiske citationstegnene indikerer afstand til den klassiske forståelse af begrebet (fx som at afkode bogstaver eller læsning = afkodning x forståelse). Det skal i højere grad forstås som interaktion med en given digital tekst. Læs og udvikl dig med henblik på livslang læring Læs og bliv kreativ Læs og find ud af hvad du er og især hvem du er og hvem du kan blive Disse mål følger læreren op på i en autentisk dialog. Børnene evalueres i forhold til disse mål, hvorvidt de viser tegn på dette og fx ikke kun tilegnelsen af førsteordensviden. Autoritet: indre Figur 4. Læringens problemkompleks i det højmoderne Problemkompleks: PISA vurderer i højere grad i forhold til et funktionelt læsebegreb (der nærmer sig et digital literacy-begreb). Danske børn sco- 53

5 Pietras og Poulsens vurderingsskema til historiewebsites På det historiehold, jeg underviser, historiehold 2013 på UC Syddanmark, afprøvede vi Pietras og Poulsens vurderingsskema til historiewebsites. Især afprøvede vi det på historiefaget.dk. Figur 11. Vurderingsskema til websites (Pietras og Poulsen 2011, 216) Poulsen og Pietras henviser selv til Praxis Geschichte 4, 2009, hvorfra de har inspirationen til vurderingsskemaet. 146

6 Figur 12. Model fra Forfatterne har udarbejdet en model til at tjekke læremidler. Som de skriver, så bruger lærere og elever læremidler hver dag. Det er derfor vigtigt, at lærere udvælger og vurderer, hvilke læremidler de vil bruge i undervisningen. I denne argumentation henvises til en aktivitet, nemlig at der bruges læremidler hver dag. Men en aktivitet i sig selv kan ikke være en begrundelse for, at lærere vælger bestemte læremidler. Der kan nemlig ikke sættes kriterier op for, at noget sker. Der kan sættes kriterier op for, at noget sker eller skal ske på en bestemt måde. Så vil man kunne evaluere på, hvorvidt læremidlerne lever op til sådanne kriterier. Men blot at henvise til at noget sker, det giver ikke mulighed for en evaluering eller vurdering. 149

7 Problemkompleks: Hvilken type samfund befinder vi os i? Oplysningstidstænkning og rationalitet, klassisk skoleoptik? Det traditionsbundne samfund? Det højmoderne og hyperkomplekse? Hvilken status har gammel viden her? Hvad er viden og færdigheder? Lærebøger stereotypificerer, simplificerer, reducerer, adapterer og didaktiserer tidligere historiske fremstillinger. Digital literacy muliggør overskridelse af den klassiske skoleoptiks reduktionisme og stereotypisering af historie. Den muliggør individuelle veje til meget større datamængde og kræver i læringen omvendt langt større indrestyring. Figur 14. Illustration af mediernes potentialer i en klassisk skoleoptik og i en højmoderne. The choice, in this case, is not just between two categories of skills or literacies; it is rather a choice between two cultures, (a) one favoring rationality, continuity, criticism, abstract thinking, individuality, authenticity, systematic plan- 180

8 Figur 15. Læringsstrategisk platform. Modellen illustrerer et billede af den platform (åben perforeret cirkel), der er grundlaget for at få en optik, der går ud over de blinde pletter, den klassiske skoleoptik med dens implicitte mål har. Modellen illustrerer, at læreren tager udgangspunkt i mulighedsbetingelserne for tilrettelæggelse af undervisningen i Fælles Mål. På platformen bruger læreren sin faglighed, som er med til at give undervisningen et fagligt fokus, så læreren kan planlægge, gennemføre og evaluere sit projekt. Det er ud fra en sådan platform, at læreren er i stand til egentlig at vurdere undervisningsmaterialer og det er ud fra konkrete kriterier, det er muligt at vurdere undervisning, at evaluere undervisning osv. 186

9 bedre eller dårligt i absolut forstand, men hvorvidt vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt for de børn, der skal undervises. Den didaktiske baghjulsmodel (skubbemodellen) Fagformål, trinmål, slutmål Eleverne motiveres skubbes frem mod noget, de ikke rigtigt vil eller gør af sig selv. Tilsnigelser eleverne skal gå op i det via fx identifikation med personer, følelsesinvolvering, se det i egen optik, konkretisere, gøre lokalt, eksistentielt eller konkret (jf. Pietras og Poulsen, ). Læreren har intet overordnet mål at styre efter retter lidt ind efter Fælles Mål Overvej, hvad eleverne lærer indirekte. Figur 16. Den didaktiske baghjulsmodel (skubbemodellen) 188

10 Den didaktiske forhjulsmodel (målmodellen) Fagformål, trinmål, slutmål Fælles Mål 2009 Lærerens overordnede målsætning (jf. strategisk platform) Læreren formulerer, hvor han eller hun vil hen med sin undervisning; læreren formulerer, hvordan han eller hun forstår og udlægger Fælles Måls formål, trinmål og slutmål med henblik på. Det bliver en forståelse af hvordan målene skal forstås, hvis vi tager felt 4 (jf. Pietras og Poulsen 2011, 42) alvorligt, hvis vi går efter Qvortrups og 4. ordens viden, hvis vi går efter Habermas deliberativt demokrati (jf. Outzen 1996, 115), Riesmans socialkarakterer eller andet. At skubbe eleverne bliver i større udstrækning unødvendigt målene bliver en del af livsverdenen, autentisk og overordnet Fælles Mål (der samtidig opfyldes). Målene bliver styrende for undervisningen ikke kun i substans, også i lærer-elevrelationen. Fordel: at kunne agere i forskellige skiftende politiske dagsordener og have et historiefagligt fundament (en platform at agere ud fra). Figur 17. Den didaktiske forhjulsmodel (målmodellen) Sagen er, at det ikke er en akademisk problematik, hvorvidt vi knytter an til det ene videnskabsideal eller det andet. Sagen er, at det har helt afgørende indflydelse på, hvordan vi er sammen med børnene, alt efter om vi ser verden som konstrueret eller som en fast størrelse uden for os selv. Har vi en positivistisk tilgang, er vi i vores gode ret til at fortælle børnene, hvad vi ved og også at fortælle dem, at det er eviggyldige sandheder. Har vi en konstruktivistisk tilgang, accepterer vi, at børnene er historieskabte og skabende mennesker med store ressourcer, som vi er forpligtede til at lære børnene at have acces til. Interventionsinstruks til læreren er således, at han eller hun skal planlægge undervisning ud fra en afklaret strategi om, hvor han eller hun vil henad rent undervisningsmæssigt. Når børnene lærer 189

11 Bilag 1: undervisningsprofilmodel Undervisningsprofilmodel - undervisningsdiskurser 100 % fokus på formål (kommunikativ handlen) Læring for livet (fx deliberativt demokrati) Motto: læring for livet. Lærers ytring: Hvilke argumenter har du for det, som du fortæller os her? Faglighed: Faglighed og fagets formål hænger sammen. Elevplaner med fokus på individmål og succeskriterier. Miljø: entusiasme, autentisk læring, lystbetonet, glæde. Arbejdsformer: logbog, refleksionsnotater, elevplaner med mål og formål, skrivning ud fra gode tekster, skrivning. Bedømmelsessystem: i forhold til den enkeltes mål og i mindre grad i forhold til de andre. (Fx: moderat læsehastighed, høj læselyst). Formål: Formålene er klare og konkrete for læreren og hænger sammen med de daglige praktiske og konkrete aktiviteter sammen med børnene. Læring: selvindlysende mål, mening og indre motivation. Show it, don t tell it. Læring for livet også for skolen (klarer sig også bedre i tests). holistisk, tilgang uden målsætning, med ydre motivation, didaktikker operationelle mål med en vis indre motivation Motto: læring for skolen. Lærers ytring: I skal lære om tillægsord, fordi der nu er tre måneder til eksamen, og det bliver I testet i. Faglighed: Faglighed og fællesskab ses som to forskellige ting. Miljø: kedsomhed, uengageret, autoritær, autoritetstro. Arbejdsformer: færdighedsøvelser, besvarelse af lukkede spørgsmål, aktiviteter uden mål og formål. Bedømmelsessystem: i forhold til en abstrakt karakterskala. (Fx: høj læsehastighed, lav læseglæde). Formål: Der er ingen formål, og læreren trækker klassen i forskellige retninger og de enkelte ebørn af sted uden mål og sigte. Læring: proforma, fordi man skal, også selvom det ikke lige giver mening her og nu (ydre motivation). Forklaringer, læse og forstå. Læring for skolen (men ikke for livet, kan ikke se sammenhængen til livet uden for skolen) % fokus på livsverdensformål Læring for skolen (instrumentel handlen)

12 Bilag 2: Interventionspotentialer et koncept for udfoldelsen af digital literacy i læring i det højmoderne Livsverden Social mobilitet Inklusion Autenticitet børn, mennesker kommunikativ handlen Transsociale roller (pga. samfund) redefinering: historie, undervise hvem ved mest? the right to access and use up-to-date new technologies building on everyday (or out of-school) practices the right to an education that supports and develops the skills, knowledge and dispositions needed for the effective use of digital media, but also provides opportunities for critical digital literacy practice the right to explore and experiment with one s own digital space the right to critique and resist dominant or dominating discourses in digital domains. (Merchant 2007, 18). Nøgle: TB, TB, Visuelle, Virtuelle, Æstetiske Demokrati (reelt) - følge veje, flere veje flere forskellige steder hen (men samme kompetencer) Digital literacy i-læring: individualitet interaktivitet identitet medieret Fælles Mål: meningsfuldt, øves sig i at bruge i deres hverdag og samfundsliv ; fortrolige + trinmål + slutmål Styret af kompetencer og færdigheder Undervise/læring planlægge gennemføre evaluere Transsubstantiel (vs. emner) Levet kronologi, kontekst- og livsrelateret (vs. jubilæumshistorie) Transfaglig Internettet (websites) Sociale medier Augmented reality (AR) Æstetiske læringsformer (høj taksonomi) Metafaglig (aflære, genlære, lære) Transcurriculum og metacurriculum Historiebevidsthed Fortid - nutid - fremtid Fortid. Nutid fremtid Æstetiske læreformer Krop og rum Det narrative! Ture som turist i egen by krop-rum Passagen (W. Benjamin) 216

13 Preview-artikel ikkepubliceret publiceres ultimo 2014 kontakt gerne forfatteren for kommentarer mv. på Læringens usamtidighedsproblem Lærerstuderendes egne 12 års observation af praksis vanskeligt at aflære og nylære. Egentlig skole og læring opstår med demokratisering, oplysning og de første skoler omkring Læring i praksis. Problemfelt: gab mellem praksis og mål Klassisk læring. Metaforer: fylde viden på, rygsæk, samle op. Antagelse: Viden er sikker. Viden skal overtages og formidles. Ydre autoritet, autoritetstro. Asymmetriske lærerelationer. Akkumulere viden. Strukturel læring. Overbevisning, tro. Digital literacy. Viden er usikker. Viden skal genopfindes. Fag og termer skal reformuleres. Autoritet: indre. Læringsformer: kreative/innovative. Symmetriske læringsrelationer. Producere ny viden. Funktionel læring. Mening. Livsverden. Det feudale samfund (før 1849). Det moderne samfund. Det senmoderne (1990/2000 og frem) Fra starten 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet Problemfelt for læring: Der er gab mellem bestående praksis og en målformuleret læring mod det senmoderne, mellem klassisk læring og digital literacy, mellem det strukturelle og det funktionelle. Der er et modsætningsforhold mellem, hvad omverdenen forventer af os, og hvad vi fagligt kan slutte os til. Der er ikke tale om et paradoks, men en konsekvens af det senmoderne: Verden forandrer sig stadigt hurtigere og hurtigere. Model 1. Læringens usamtidighedsproblem Projektet her viser, at den klassiske læring ikke kun er udbredt som en praksis hos mange lærere, men også er en grundlæggende optik inden for undervisningsforskning og udvikling, inden for læremidler og inden for metoder til vurdering af læremidler. Det er sådanne aspekter, der tilsammen udgør en såkaldt diskurs, en sammenhængende måde at se undervisning på og betragte undervisning på, hvorfor også alene det at få undersøgt forholdene er halvdelen af vejen til løsningen af problemet. Det er egentligt ikke svært at undervise i det senmoderne via digital literacy-tilgangen, den største udfordring består i den mentale afkobling af det klassiske læringskoncept. En praktisk løsning vil være at arbejde med og formulere målsætninger. Et grundlæggende krav til undervisning i de senmoderne og i optikken digital literacy er, at læreren er i stand til at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning. 13

14 Læringens hensigtsmæssighed Undervisningen virker aktive engagerede børn og unge Læringens hensigtsmæssighed (kvalitet) Samfundsadækvat (samtidighed) Konsistent (ensartede antagelser, adækvat videnskabtsteoretisk ståsted) Det faglige fokus (for faget), hvor vi vil hen, nu vi er her. Rettethed

15 Digital literacy i historie som eksempel Digital literacy Websites, spil, film, museer, byrum, livsrum (passager), bygninger, kulturlandskaber Styret af formål, mening, samfund, liv Livsverdensrelateret, udgangspunkt i hverdagserfaringer, børnenes her og nu, historiebrug, historiefremstillinger, autentiske problemstillinger i børnenes liv i det samfund og den hverdag, de lever Diversitet (konsekvens af det senmoerne) Flerordensviden - funktionel Førsteordensviden strukturel Eksempelvis ebola, musik, bindestregshistorie, krig, terror, livsfaseproblematikker, interesser Fortid nutid fremtid Historieskabte Historieskabende Klassisk læring Årstal perioder begivenheder krige personers liv ministerier konger - økonomier Det homogene og fælles (ideal for klassisk læring)

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 40

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Problemformulering... 3 3. Opbygning af undersøgelsen af problemformuleringen... 3 4. Metodeafsnit... 4 5. Historiebevidsthed, dannelse og identitet... 6 5.1 Historiebevidsthed

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM praxisonline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webbog didaktiseret kernestof med fagspor ipraxis interaktive

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen.

Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen. Reformationen Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen. Målet med forløbet er at: eleverne får indsigt i en historisk periode eleverne via den

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

E-læringssystemer - Eksemplificeret ved SWIM

E-læringssystemer - Eksemplificeret ved SWIM Elæringssystemer Eksemplificeret ved SWIM Ved Claus Rosenstand Adjunkt VR Media Lab, Institut for Kommunikation Forfatter Disposition Reflekterende ak tiviteter Checkland & Scholes: 9 Forandringsrettede

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere