Almen studieforberedelse g årsprøve

Transkript

1 Til årsprøven i 2.g 2010 skal du op i almen studieforberedelse. Det er en mundtlig årsprøve. Den tager udgangspunkt i en synopsis, som i forvejen er uddelt til dine to vejledere. Normalt vil du have ca. 10 minutter til at fremlægge og derefter er der minutters diskussion. Det primære grundlag for bedømmelsen er din mundtlige præstation ved årsprøven. Eksamensopgaven er en tidligere AT-eksamens-opgave, der er udformet sådan, at emnet (eller emnerne) er angivet i overskriften, efterfulgt af en kort intro og så selve opgaven i en relativ kort tekst. Den vil ofte munde ud i et du skal.... Afslutningsvis følger en uddybning af emnet, hvorefter du kan søge inspiration i de 4 ressourcerum. Du vælger hvilke to fag, der skal være de bærende fag. Fagene skal ved årsprøven vælges blandt dem, du har i indeværende skoleår og de skal være fra hvert sit fakultet. Opgaven kan sætte en eller flere begrænsninger / krav til, hvad du må vælge. På synopsens forside skal angives: fag, niveau, fakultet, fx engelsk A (Humaniora) psykologi C (Samfundsvidenskab) historie A (Samfundsvidenskab) historie A (Humaniora) (Enkelte fag kan godt optræde indenfor forskellige fakulteter; f.eks. historie, idræt og psykologi.) Overordnet tidsplan for eksamen i AT: Uge Dato Begivenhed Ansvarlige april Kl i lokale 1.44 Årsprøveopgaven og tidsplanen offentliggøres i spisefrikvarteret MS april kl Du vælger foreløbigt dine to fag / emne og afleverer udfyldt skema til kontoret. Dine vejledere vil blive offentliggjort d. 26. april på First Class Eleverne, MS maj Vejledningsdag 1 Eleverne og vejlederne maj Vejledningsdag 2 vejledning og problemformulering / - stillinger Eleverne og vejlederne maj Vejledningsdag 3-4 Synopsis Eleverne og vejlederne maj aflevere synopsis senest kl Vejledningsdag 5 synopsis færdiggøres og afleveres senest kl på kontoret Eleverne, vejlederne og kontoret juni Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i studierapporten. Den skal medbringes til prøven. RL 1

2 Hvad sker hvornår? Valg af fag og emner. Den 19. april får du udleveret opgaveformuleringen og ressourcerum. MS vil give dig en første generel introduktion til AT-opgaven. Du skal orientere dig i ressourcerummene og gøre de første overvejelser om fag og emne. Du begynder også at lede efter yderligere materiale. I perioden april er det meningen, at du kontakter faglærere i de fag, som du overvejer at skrive i. Samtidig arbejder du videre med dine ideer og skal skriftligt formulere i stikordsform hvilket emne og hvilke problemstillinger, du gerne vil arbejde med, samt hvilke to fag, der skal være bærende. Du må også skrive i fag, som du har afsluttet, men husk på, at mindst et af de to fag skal være på A- eller B-niveau. Du må således ikke vælge to fag på C-niveau. Fredag d. 23. april: Du afleverer dit valg af fag og emne til skolen senest kl , der på baggrund af dette sætter vejleder(e) på. De offentliggøres mandag d. 26. april på First Class. Da der er en øvre grænse for, hvor mange opgaver en lærer kan vejlede i, kan du komme ud for ikke at få din faglærer som vejleder. Mandag d. 3. Maj: Første vejledningsdag: 2.g ernes normale skema er ryddet hele dagen til vejledning. Vejledningen aftales lærere og elever imellem, men det forventes, at du møder dine vejledere denne dag. Tirsdag d. 11. maj: Anden vejledningsdag: Hele dagen bruges på at præsentere og færdiggøre problemformulering samt problemstillinger og evt. arbejde med synopsis. Målsætning med dagene: Du skal præsentere vejlederne for udkast til problemformulering samt for et antal problemstillinger, der efter planen skal indgå. Vejlederne giver kritisk respons under overskriften: Er dette eksaminerbart åbner dette mulighed for at evaluere de AT-faglige mål? Onsdag d. 19. og torsdag d. 20. maj: Tredje og fjerde vejledningsdag: Målsætning med dagene: Du skal skrive og færdiggøre din synopsis; herunder præsentere vejlederne for nogle af de valg, du har truffet (hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke ideer der er til samtaledelen). Fredag d. 28. Maj: Femte vejledningsdag: Du bliver færdig med din synopsis og afleverer den på kontoret senest kl Bedømmelseskriterier Årsprøven varer en halv time pr. elev. Det er inklusive votering og skift til næste elev. Der gives én karakter, som faktisk vægtes dobbelt ved den afsluttende AT-eksamen i 3.g. Bedømmelsen er en vurdering af i hvilket omfang, du lever op til de faglige mål, som er angivet nedenfor. Endvidere lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof. 2

3 I bedømmelseskriterierne for almen studieforberedelse indgår også i hvilken udstrækning, du behersker de faglige metoder fra de to fag, der er valgt. Faglige mål Du skal vise, at du har - opnået viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder - anvendt forskellige metoder til at belyse et komplekst problem - forstået enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse - vurderet, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge - vurderet forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger - anvendt indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Synopsisårsprøven er en tredelt prøve. Den består af et skriftligt oplæg ( synopsis ) til den mundtlige prøve, en fremlæggelse (evt. med hjælp fra et talepapir, power point etc.) og en diskussion (hvor du kan spille ud). Her er en række generelle råd: - foretag præcise valg mht. hvilke elementer i din præsentation, der præsenteres i de tre dele - skab sammenhæng mellem de tre dele - brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige - brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen - placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del - skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt - synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport - synopsen skal være ekstra stramt struktureret. Synopsen har et omfang på 3-5 sider og skal indeholde - titel, fagkombination og niveau - (din) problemformulering - præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med - diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål; eventuelt hvilke der vil blive draget frem ved prøven - konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger - en sammenfattende konklusion klart reletaret til problemformuleringen herunder spørgsmål til videre undersøgelse - Gerne en perspektivering til tidligere AT-forløb - en litteraturliste. Synopsens opbygning skal ikke bruges som en skabelon, der skal følges punkt for punkt. Du må meget gerne integrere elementerne, f.eks. ved at trække hovedkonklusionen op, så den knyttes direkte til problemformuleringen, lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner ol. Hvis du alligevel følger synopsisbeskrivelsen som en skabelon, så undgå i hvert fald, at den mundtlige præsentation også følger skabelonen. Dispositionen til den mundtlige fremlæggelse (talepapir) Talepapiret er grundlaget for din indledende mundtlige fremlæggelse, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens 3

4 hovedresultater præsenteres i denne første fase. Det bør indeholde en punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen - som du har nævnt - vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan føre til oplæsning. Det bør endvidere indeholde: - en gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til efter, at synopsen blev skrevet - en redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give - en revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof, der er kommet til. Hvordan kommer du i gang? Stil fra starten følgende spørgsmål (og besvar dem i opgaven): 1. Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen.) 2. Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) 3. Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? Bøger?) 4. Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) 5. Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis.) 4

5 En god problemformulering - 1 I AT-sammenhæng er problemformuleringen kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af et eller flere sammenhængende spørgsmål en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, som indgår i opgaven en påstand, du vil argumentere for. Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål. Problemformulering - 2 Problemformuleringen angiver sagen. Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen. En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig? Problemformuleringen er god, når man forventer en klar konklusion! Eksempler på dårlige og gode problemformuleringer fra fagkonsulenterne: Undgå at problemformuleringen bliver en disposition: Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik og historie) Eksempel på en bedre problemformulering: Hvad var det for egenskaber, der gjorde enigmakoden så værdifuld for tyskerne og så svær at bryde for englænderne, og hvilke konsekvenser fik det, om nogen, for krigens forløb, at koden blev brudt. (Opgave i matematik og historie) Undgå at problemformuleringen blot udtrykker de taksonomiske krav: Jeg vil i denne opgave: - undersøge hvordan er blevet brugt - redegøre for hvilke konsekvenser anvendelsen af har haft.. - vurdere hensigten med brugen af - diskutere mediernes rolle og indvirkning på 5

6 Undgå det brede og uspecifikke: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. (Opgave i filosofi og samfundsfag) Eksempel på en bedre problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede sennepsgasgranater ved Bornholm. Eksempel på en bedre problemformulering: Kemiske våben har været brugt fra ca til i dag. Hvilke stoffer har været anvendt, hvordan fremstilles de og hvad er mulighederne for at regulere anvendelsen af dem i forhold til det niveau den kemiske forskning i dag befinder sig på. Videnskabsteori Videnskabsteori defineres i almen studieforberedelse som fagets genstandsområde og dets karakteristiske metoder og tilgange. Der lægges vægt på, at evt. omtale af teori skal bindes til det konkrete arbejde: Begreber som positivisme, hermeneutik, strukturalisme og kritisk teori kan tematiseres, hvis det passer i forhold til et givet emne, men bør nok ikke gøres til en hovedsag. Elementær videnskabsteori består af konkrete teorier eller metoder (fx monetarisme) egentlig videnskabsteori (fx positivisme). Ved den afsluttende prøve kan begge typer indgå, men vægten er på den første. Teorier eller metoder Når du reflekterer over teorier eller metoder, kan det være i forhold til din egen fremgangsmåde fremgangsmåden i det materiale, der er inddraget Materialer, metoder og teorier Materialer (empiri) kan fx bestå af statistikker 6

7 kildetekster data fra eksperimenter og iagttagelser materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, film, musik og skønlitteratur. Eksempler på metoder er eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag anvendelse af numeriske metoder til løsning af differential-ligninger er eksempler på metoder, der hyppigt anvendes i matematik kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning. Andre eksempler på metoder/teorier er kvantitative og kvalitative undersøgelser tekstanalyse og fortolkning af skønlitteratur på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag diskursanalyse kildekritik psykoanalyse teorien for radioaktive stoffers henfald, statistik lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte sandsynlighedsteoretiske modeller for arvelighed klimamodeller gravitationsloven og den vektorielle beskrivelse af kræfter Keplers love rovdyr-byttedyr modeller elektriske kredsløb og teorien for dæmpede svingninger talteori og kryptologi talteori og kodning aktantmodellen nykritikkens tekstopfattelse monetarisme neofunktionalisme rational choice teori perceptionsteori realisme Diskursanalyse er fx både en metode til at analysere tekster en teori om at al virkelighed er i-tale-sat. Hermeneutik er fx både en fortolkningsmetode en teori, der opfatter fænomener som tekster. 7