Energitilsynets afgørelse af 4. juli 2012 stadfæstes.

Transkript

1 (Varmeforsyning) Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.dk KLAGE FRA Andelsboligforeningen Nivå Bypark II m.fl. OVER Sekretariatet for Energitilsynet afgørelse af 4. juli 2012 OM prisfastsættelse for fjernvarme fra Nordforbrænding-Nivå J.nr UJO EKN NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen Professor, dr.jur. Jens Fejø Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard NÆVNETS AFGØRELSE Energitilsynets afgørelse af 4. juli 2012 stadfæstes. Ved af 31. juli 2012 har Andelsboligforeningen Nivå Bypark II m.fl. repræsenteret ved Niels Peter Jensen (herefter klagerne) klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse af 4. juli 2012 om prisfastsættelse for fjernvarme fra Nordforbrænding-Nivå, tidligere Nivå Fjernvarme, der ejes og drives af I/S Nordforbrænding. Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at tilsynet på baggrund af de indhentede oplysninger og efter en fornyet vurdering fortsat ikke fandt, at der var begrundet mistanke om, at fjernvarmeprisen fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugere i Nivå/Niverød området, herunder Andelsboligforeningen Nivå Bypark II m.fl., skulle være fastsat i strid med varmeforsyningslovens Klagerne har tidligere rettet henvendelse til Energitilsynet vedrørende prisfastsættelse af fjernvarme fra daværende Nivå Fjernvarme. I den anledning traf Energitilsynet den 20. april 2010 afgørelse om, at de foreliggende oplysninger i sagen vedrørende prisfastsættelse af fjernvarme fra Nivå Fjernvarme ikke gav Energitilsynet anledning til at rejse en tilsynssag. Energiklagenævnet 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2011 af lov om varmeforsyning med senere ændringer.

2 ophævede ved afgørelse af 5. januar 2011 Energitilsynets afgørelse af 20. april 2010 og hjemvist sagen til fornyet behandling ved Energitilsynet. Baggrunden herfor var, at Energitilsynets afgørelse led af en væsentlig mangel på grund af utilstrækkelig sagsoplysning. Energitilsynet har herefter truffet den nu påklagede afgørelse af 4. juli Klagerne er de samme klagere, som ved Energiklagenævnets første behandling af sagen. Klagerne er således indbragt for Energiklagenævnet på vegne af følgende foreninger og behandles under følgende journalnumre: Andelsboligforeningen Nivå Bypark II (j.nr ) Andelsboligforeningen Nivådal I (j.nr ) Andelsboligforeningen Nivå Bypark I (j.nr ) Andelsboligforeningen Damgården II (j.nr ) Andelsboligforeningen Vibo afd. 103, Nivåhøj III (j.nr ) Andelsboligforeningen AB Lindehøj II (j.nr ) Andelsboligforeningen Hjørnestenen (j.nr ) Andelsboligforeningen Klinken I (j.nr ) Andelsboligforeningen Klinken II (j.nr ) Andelsboligforeningen Nøddehøj I (j.nr ) Andelsboligforeningen Poppelhøj II (j.nr ) Rødehusevej Grundejerforening (j.nr ) Damgården Grundejerforening (j.nr ) Stejlepladsen Grundejerforening (j.nr ) Andelsboligforeningen Nivådal II (j.nr ) Andelsboligforeningen Holtebakken 32 (j.nr ) Andelsboligforeningen Vibo afd. 102, Nivåhøj II (j.nr ) Andelsboligforeningen Vibo afd. 101, Islandshøjparken I (j.nr ) Andelsboligforeningen Nøddehøj II, Nøddehøj 208 (j.nr ) Andelsboligforeningen Holtebakken (j.nr ) Andelsboligforeningen Nivåpark 57 (j.nr ) Side 2 af 18 Klagerne behandles og afgøres samlet i denne afgørelse. Sagens baggrund For så vidt angår sagens baggrund, herunder den tidligere klagesag hos Energiklagenævnet, skal nævnet generelt henvise til Energiklagenævnets afgørelse af 5. januar 2011 (journalnummer ) 2. Det skal herudover bemærkes, at Nivå Fjernvarme nu betegnes Nordforbrænding-Nivå, og at Helsingør Kraftvarmeværk A/S, der tidligere var ejet af Vat- 2 Energiklagenævnets afgørelse er offentliggjort på nævnets hjemmeside: under menuen Afgørelser -> kronologisk liste -> lov om varmeforsyning.

3 tenfall A/S, i juni 2011 blev overtaget af Forsyning Helsingør Varme A/S og I/S Nordforbrænding. Endvidere er transmissionsledningen, der løber mellem I/S Nordforbrænding og Helsingør Kraftvarmeværk A/S, og som tidligere var ejet af Vattenfall A/S, nu ejet af Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Den påklagede afgørelse Af Energitilsynets afgørelse af 4. juli 2012 fremgår bl.a. følgende: [ ] Indhentede oplysninger Til brug for behandlingen af den hjemviste sag har Sekretariatet for Energitilsynet indhentet oplysninger fra I/S Nordforbrænding, Vattenfall A/S og Forsyning Helsingør Varme A/S. Disse oplysninger fremgår af Bilag 1. Oplysninger vedr. spørgsmål 1 og 2 (på side 2 nederst): Side 3 af 18 ad 1. Prisfastsættelsen på varme fra Nordforbrænding-Nivå Sekretariatet for Energitilsynet har indhentet oplysninger vedrørende anmeldte priser for salg til forbrugere: Nordforbrænding-Nivå: anmeldte priser for salg af varme til forbrugere i distributionsområdet, herunder til andelsforeningerne, der er klagere i denne sag. Sammenligningspriser fra: Hornbæk Fjernvarme: anmeldte priser for salg af varme til forbrugere Forsyning Helsingør Varme: anmeldte priser for salg af varme til forbrugere Nordforbrænding Fjernvarme: anmeldte priser for salg af varme til forbrugere Der er endvidere indhentet oplysninger om forsyningernes varmekøbspriser. Oplysningerne indgår i vurderingen nedenfor. ad 2. Aftaleretlige forhold, ejer- og leveringsforhold I januar 1992 blev der indgået en samarbejdsaftale om fjernvarmelevering til Nivå mellem daværende IFV-energi I/S (Isefjordværket) og Nivå Fjernvarme. Baggrunden for samarbejdsaftalen er ifølge aftalen IFV s etablering af et kraftvarmeværk i Helsingør (Helsingør Kraftvarmeværk) samt IFV s aftale

4 med I/S Nordforbrænding om udnyttelse af varmeproduktionen i I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. Ved sammenlægning af IFV-energi og kraftværkerne under SEAS A/S stiftedes i 1992 Sjællandske Kraftværker I/S. SK energi blev i 2000 sammenlagt med KE Produktion A/S og EK Energi A.m.b.a. (tidl. Elkraft A.m.b.a.) til energiproduktionsselskabet Energi E2. Ved energifusionen i 2006 blev Energi E2 overtaget af DONG Energy samtidig med, at Vattenfall overtog Amagerværket og kraftvarmeværkerne i Hillerød og Helsingør. De successivt overtagende selskaber er indtrådt i samarbejdsaftalen fra Aftalens parter var indtil juni 2011 I/S Nordforbrænding og Vattenfall A/S, herefter I/S Nordforbrænding og Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Ifølge samarbejdsaftalen fra 1992 forpligter I/S Nordforbrænding sig til primært at dække varmebehovet i Nivå ved at aftage varme fra IFV, derefter Vattenfall A/S nu Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Side 4 af 18 Af aftalen fremgår det også, at der i forbindelse med etableringen af Helsingør Kraftvarmeværk etableredes transmissionsledninger, som forbinder [nu] Nordforbrænding-Nivå med Helsingør Kraftvarmeværk og I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. I/S Nordforbrænding har ingen egen ledningsforbindelse til Nivå. Leveringsforholdene mellem de forskellige aktører Leveringsforholdene illustreres på baggrund af de indgåede aftaler, ikke de fysiske leverancer. Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. Forsyning Helsingør Varme A/S Helsingør Kraftvarmeværk A/S Forbrugere i Kokkedal, Hørsholm mv. Nordforbrænding Fjernvarme Nordforbrænding Nivå Forbrugere i Nivå, Niverød, herunder Andelsboligforeningen Nivå Bypark m.fl. I/S Nordforbrænding

5 Fjernvarmen fra I/S Nordforbrænding afsættes bl.a. til Nordforbrænding Fjernvarme og Helsingør Kraftvarmeværk. Fjernvarmen til forbrugerne i Kokkedal, Hørsholm mv., der produceres på I/S Nordforbrænding, distribueres i Nordforbrænding Fjernvarmes ledningsnet. Nordforbrænding-Nivå forsynes ikke fra I/S Nordforbrændings affaldsanlæg, men fra Helsingør Kraftvarmeværk, der har købt varmen af I/S Nordforbrænding med leveringssted fra en måler, der sidder på I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg i Hørsholm. Varmen leveres via transmissionsledningen, der ejes af Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Side 5 af 18 Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. og Forsyning Helsingør Varme A/S forsynes ligeledes fra Helsingør Kraftvarmeværk. Sammenligning af varmepriser 2 Tabel 1a og b priser fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugerne i Nivå/Niverød sammenholdt med priser fra Nordforbrænding Fjernvarme til forbrugerne i Kokkedal/Hørsholm mv.: Tabel 1a. Variabelt bidrag, kr. inkl. moms pr. MWh Nordforbrænding- Nivå Nordforbrænding Fjernvarme Kr./MWh 330 / 375 Kr./MWh Kr./MWh 498 / 529 Kr./MWh Kr./MWh 495 / 510 Kr./MWh Kr./MWh 725 Kr./MWh Tabel 1b. Samlet forbrugerpris for et standardhus på 130 m 2, kr. inkl. moms Nordforbrænding- Nivå Nordforbrænding Fjernvarme Kr / Kr Kr / Kr Kr / Kr Kr / Kr De enkelte varmevirksomheders priser er gældende for forskellige anmeldelsesperioder kalenderår/forskudt varmeår.

6 Det fremgår af Tabel 1a og b, at prisen til forbrugere i Nivå/Niverødområdet i 2009 og 2010 var høj set i forhold i Kokkedal-Hørsholmområdet. Prisforskellen er i 2011 reduceret betydeligt. I 2012 er prisen lavere i Nivå/Niverød-området end i Kokkedal-Hørsholm-området. Selv om de to varmeforsyninger begge er ejet af I/S Nordforbrænding, har de to varmeforsyninger forskellige varmekøbs- og omkostningsforhold, og det vil afspejle sig i forskellige priser. Nordforbrænding Fjernvarme (Kokkedal/Hørsholm-området mv.) forsynes med affalds- og flisvarme fra I/S Nordforbrænding, mens Nordforbrænding-Nivå (Nivå/Niverød-området) forsynes med varme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S, der dels aftager varme fra I/S Nordforbrænding dels selv producerer kraftvarme på naturgas. Side 6 af 18 Tabel 2a og b priser fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugerne i Nivå/Niverød sammenholdt med priser til forbruger fra Hornbæk Fjernvarme: Tabel 2a. Variabelt bidrag, kr. inkl. moms pr. MWh Nordforbrænding-Nivå Hornbæk Fjernvarme Kr./MWh 2009/ Kr./MWh Kr./MWh 2010/ Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh I Tabel 2a er sammenstillet priser pr. MWh. Både Nordforbrænding-Nivå og Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. køber varme fra Helsingør Kraftvarmeværk, begge fjernvarmeforsyninger får leveret varmen gennem Helsingør Kraftvarmeværks transmissionsnet. Hornbæk Fjernvarme er størrelsesmæssigt sammenlignelig med Nordforbrænding-Nivå. Prisen pr. MWh fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugere i Nivå/Niverødområdet har i 2009/2010 ligget på niveau med fjernvarmeprisen fra Hornbæk Fjernvarme. I 2011/ 2012 er prisen pr. MWh til Nivå/Niverøds forbrugere lavere end Hornbæk Fjernvarmes pris til forbrugerne. Tabel 2b. Samlet forbrugerpris for et standardhus på 130 m 2, kr. inkl. moms Nordforbrænding-Nivå Hornbæk Fjernvarme Kr. 2009/ Kr Kr. 2010/ Kr Kr Kr Kr Kr.

7 Den samlede forbrugerpris fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugerne i Nivå/Niverød-området var, jf. Tabel 2b, i 2009/2010 lidt højere/på niveau med Hornbæk Fjernvarmes pris til forbrugerne. I 2011 og 2012 er prisen til Nivå/Niverøds forbrugere lavere end Hornbæk Fjernvarmes pris til forbrugerne. Tabel 3a og b priser fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugerne i Nivå/Niverød sammenholdt med priser til forbruger fra Forsyning Helsingør Varme: Tabel 3a. Variabelt bidrag, kr. inkl. moms pr. MWh Nordforbrænding-Nivå Forsyning Helsingør Kr./MWh 2009/ Kr./MWh Kr./MWh 2010/ Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Side 7 af 18 I Tabel 3a er sammenstillet pris pr. MWh fra Nordforbrænding-Nivå og Forsyning Helsingør. Prisen fra Nordforbrænding-Nivå til Nivå/Niverødområdet var i højere end Forsyning Helsingør Varmes pris til forbrugerne, i 2011 på niveau med denne. I 2012 var prisen til Nivå/Niverøds forbrugere lavere end Forsyning Helsingør Varmes pris til forbrugerne. Tabel 3b. Samlet forbrugerpris for et standardhus på 130 m 2, kr. inkl. moms Nordforbrænding-Nivå Forsyning Helsingør Kr. 2009/ Kr Kr. 2010/ Kr Kr Kr Kr Kr. I Tabel 3 b er sammenstillet samlet forbrugerpris fra Nordforbrænding- Nivå og Forsyning Helsingør. Prisen fra Nordforbrænding-Nivå til Nivå/Niverød-området var i højere end Forsyning Helsingør Varmes pris til forbrugerne, i 2012 var prisen til Nivå/Niverøds forbrugere lavere end Forsyning Helsingør Varmes pris til forbrugerne. Forsyning Helsingør Varme adskiller sig fra Nordforbrænding-Nivå, da denne forsyning er væsentlig større og har egenproduktion af fjernvarme. Forsyningernes varmekøb Efter Nordforbrænding-Nivås anmeldte budget for 2011 udgør varmekøbet ca. 72 pct. af varmevirksomhedens samlede budgetterede omkostnin-

8 ger. Øvrige produktionsomkostninger samt drift og vedligeholdelse, løn, administration, afskrivninger og finansielle udgifter udgør de resterende ca. 28 pct. Det vurderes derfor, at varmekøbsomkostningerne er den væsentligste årsag til forsyningens prisniveau. Tabel 4. Variabelt bidrag, kr. inkl. moms pr. MWh Nord- Nordforbrænding- Nivå Hornbæk Fjernvarme Forsyning Helsingør forbræn- ding Fjernvarme /363*) /403*) Side 8 af /444*) *)baseret på hhv. flis/affald Af Tabel 4 fremgår det, at Nordforbrænding-Nivå, Hornbæk Fjernvarme og Forsyning Helsingør Varme, der køber varmen fra Helsingør Kraftvarmeværk, har højere omkostninger til varmekøb end Nordforbrænding Fjernvarme, der køber varme fra I/S Nordforbrænding. Opsummering vedr. prisfastsættelsen Varmeprisen fra Nordforbrænding-Nivå for salg til forbrugerne i Nivå/Niverød-området er faldet i 2011 og Prisforskellen i forhold priserne fra Nordforbrænding Fjernvarme (forbrugerne i Kokkedal/Hørsholm mv.) er i 2011 væsentligt reduceret, og i 2012 er prisforholdet det omvendte, at prisen i Nivå/Niverød-området er lavere end i Kokkedal/Hørsholm. Nordforbrænding-Nivås pris for levering af fjernvarme til Nivå/Niverødområdet har ligget på niveau med fjernvarmeprisen fra Hornbæk Fjernvarme og er i 2011 og 2012 lavere end fjernvarmeprisen fra Hornbæk Fjernvarme. Prissammenligningerne viser samtidig, at varmeforsyningsvirksomhederne, der køber varme fra Helsingør Kraftvarmeværk, herunder Nordforbrænding-Nivå, har højere omkostninger til varmekøb og dermed generelt også højere priser end Nordforbrænding Fjernvarme, der køber varme fra I/S Nordforbrænding, hovedsageligt baseret på flis/affald, dvs. et forholdsvis billigt brændsel.

9 Sammenfattende giver de konstaterede prisforskelle ikke begrundet mistanke om overtrædelse af varmeforsyningslovens 20, hvorfor Sekretariatet for Energitilsynet ikke undersøger omkostningsforholdene yderligere. ad 2. Aftaleretlige forhold, ejer- og leveringsforhold I forbindelse med den fornyede behandling af sagen har Sekretariatet for Energitilsynet undersøgt de aftaleretlige forhold vedrørende leveringer og transmissionsnettet. I januar 1992 blev der indgået en samarbejdsaftale om fjernvarmelevering til Nivå mellem daværende IFV-energi I/S og Nivå Fjernvarme. Siden 1992 er der sket en række sammenlægninger og overtagelser, hvor de successive ejere er indtrådt i aftalen. Efter overtagelserne er de nuværende ejere, henholdsvis Helsingør Kraftvarmeværk og I/S Nordforbrænding således indtrådt i aftalen. Fjernvarmeleverancen til Nordforbrænding-Nivå og forbrugerne i Nivå-området sker derfor i henhold til denne samarbejdsaftale. Side 9 af 18 Efter aftalen er I/S Nordforbrænding forpligtet til primært at dække varmebehovet i Nivå ved at aftage varme fra Helsingør Kraftvarmeværk. Leveringsstedet for den fjernvarme, I/S Nordforbrænding sælger til Helsingør Kraftvarmeværk, er ved måler på I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg i Hørsholm. Fra leveringsstedet er Helsingør Kraftvarmeværk ejer af fjernvarmen. Fjernvarmeleverancerne fra leveringsstedet til Nordforbrænding-Nivå og til Hornbæk Fjernvarme sker via transmissionsledningen, der ejes af Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Der er således ikke tale om leje af transmissionskapacitet til transport af varme købt fra I/S Nordforbrænding, jf. de punkter der er anført i Energiklagenævnets afgørelse. Helsingør Kraftvarmeværks leverancer til varmeforsyningsvirksomhederne i Nivå og Hornbæk er baseret på individuelle aftaler og et direkte kundeforhold mellem Helsingør Kraftvarmeværk på den ene side og varmeforsyningsvirksomhederne Nordforbrænding-Nivå og Hornbæk Fjernvarme på den anden. Ud over aftalerne er der ikke oplyst forskelle mellem leveringerne til henholdsvis Nordforbrænding-Nivå og eksempelvis Hornbæk Fjernvarme, der har begrundet forskelle på omkostningssiden og dermed prisfastsættelsen på varme fra Nordforbrænding-Nivå og fra Hornbæk Fjernvarme.

10 Opsummering vedr. ejer- og leveringsforhold Helsingør Kraftvarmeværk køber varmen fra I/S Nordforbrænding til levering ved måler i Hørsholm. Fra leveringsstedet er Helsingør Kraftvarmeværk ejer af fjernvarmen. Værket ejer ligeledes transmissionsledningen, hvorigennem fjernvarmen fremføres fra leveringsstedet til Nivå Fjernvarme, der distribuerer til forbrugerne i Nivå/Niverød området. For Nordforbrænding-Nivås vedkommende er det ikke varmeforsyningens ejerforhold, men aftalen om varmelevering, der regulerer, hvorfra varmen leveres. Dette har igen betydning for Nordforbrænding-Nivås omkostningsforhold, jf. varmeforsyningslovens 20. Varmeleveringerne fra Helsingør Kraftvarmeværk til Hornbæk Fjernvarme og Nordforbrænding-Nivå er baseret på individuelle aftaler. Der er herudover ikke oplysninger om forskelle. Samlet konklusion Helsingør Kraftvarmeværk ejer og leverer, gennem transmissionsledningen der ligeledes er ejet af kraftvarmeværket, den fjernvarme, der leveres til Nordforbrænding-Nivå og til forbrugerne i Nivå/Niverød området. Side 10 af 18 Varmeforsyningsvirksomhederne, herunder Nordforbrænding-Nivå, der køber varmen fra Helsingør Kraftvarmeværk (tidligere Vattenfall), har højere omkostninger til varmekøb end Nordforbrænding Fjernvarme, der køber varme fra I/S Nordforbrænding. Nordforbrænding-Nivå samt de øvrige varmeforsyningsvirksomheder, der aftager varme fra Helsingør Kraftvarmeværk, kan derfor i overensstemmelse med varmeforsyningslovens 20 indregne et større omkostningsbeløb ved prissætningen til deres kunder end Nordforbrænding Fjernvarme. Det ligger uden for Energitilsynets opgave at tage stilling til det forhold, at de overtagende virksomheder er indtrådt i vilkårene i den oprindelige samarbejdsaftale fra 1992, og hvorvidt der i forbindelse med de overtagelser, der har fundet sted siden aftalens indgåelse, kunne være sket genforhandling af aftalens vilkår. Spørgsmål herom må i givet fald indbringes for de almindelige domstole. I Sekretariatet for Energitilsynets vurdering indgår heller ikke, hvorvidt ændringerne af ejerforholdet til Helsingør Kraftvarmeværk og transmissionsledningen mellem Helsingør og I/S Nordforbrænding, der passerer Nordforbrænding-Nivå, fremover vil ændre varmeforsyningens aftale- og leveringsforhold.

11 Afgørelse Sekretariatet for Energitilsynet finder på dette grundlag efter fornyet vurdering ikke begrundet mistanke om, at fjernvarmeprisen fra Nordforbrænding-Nivå til forbrugere i Nivå/Niverød området, herunder Andelsboligforeningen Nivå Bypark II m.fl., skulle være fastsat i strid med varmeforsyningslovens 20. Prisfastsættelsen fra Helsingør Kraftvarmeværk omfattes ikke af nærværende sag, men tages op som led i Energitilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Det ligger uden for Energitilsynets opgave at tage stilling til, om der i forbindelse med de overtagelser, der har fundet sted siden indgåelsen af den oprindelige samarbejdsaftale om levering af fjernvarme til Nivå-området, kunne være sket genforhandling af aftalens vilkår. Spørgsmål herom må i givet fald indbringes for de almindelige domstole. [ ] Side 11 af 18 Klagernes synspunkter og bemærkninger Det er klagernes opfattelse, at prisfastsættelsen for fjernvarme leveret fra Nordforbrænding-Nivå er i strid med varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende: Energitilsynet behandler alene spørgsmålet om prisfastsættelsen ud fra en juridisk og kontraktsretligt forståelse. Energitilsynet forholder sig derimod ikke til forsyningsområdets faktiske leveringsforhold/den faktiske transmission af fjernvarmevand, hvilket efter klagernes opfattelse er klagens centrale spørgsmål. Det er klagernes opfattelse, at fjernvarmevandet ikke sendes via transmissionsledningen fra I/S Nordforbrænding til Helsingør Kraftvarmeværk A/S for derefter at blive leveret til Nordforbrænding-Nivå. Det er klagernes opfattelse, at fjernvarmevandet transmitteres fra I/S Nordforbrænding til Helsingør Kraftvarmeværk A/S med levering til Nordforbrænding-Nivå på vejen eller omvendt, ligeledes med levering til Nordforbrænding-Nivå på vejen. I følge klagernes oplysninger bliver der imidlertid kun transmitteret en minimal mængde fjernvarmevand fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S til I/S Nordforbrænding, hvilket betyder, at hovedparten af den fjernvarme, der tilgår Nordforbrænding-Nivå stammer fra I/S Nordforbrænding. Klagerne har således betalt overpris for fjernvarmen, idet den faktisk leverede varme er affaldsbaseret varme fra I/S Nordforbrænding, hvorimod man har betalt for den væsentligt dyrere naturgasproducerede varme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Prisfastsættelsen på Nordforbrænding-Nivå er således ikke omkostningsægte.

12 Energitilsynets prissammenligninger baserer sig alene på de forbrugsafhængige priser, hvorimod rumafgiften ikke inddrages. Rumafgiften forvrider i visse tilfælde prisfastsættelsen, idet den kan udgøre en væsentlig del af den samlede varmeregning. Kontrakten mellem daværende Karlebo Kommune og Vattenfall A/S, der dengang ejede Helsingør Kraftvarmeværk A/S, burde have været genforhandlet, da I/S Nordforbrænding overtog Nivå Fjernvarme, nu Nordforbrænding-Nivå. Beboerne i Nivå leverer brændstof til I/S Nordforbrænding gennem dagrenovation og genbrugspladsen, som der betales for. Også af denne årsag er det umoralsk, at beboerne skal betale naturgaspriser, uanset hvordan de konkraktsretlige forhold måtte være. Side 12 af 18 Prisfastsættelsen for varme leveret fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S kan ikke udskilles fra prisfastsættelsen for varme leveret fra Nordforbrænding-Nivå, da fjernvarmevandet til Nordforbrænding-Nivå delvis leveres fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Klagerne har en væsentlig interesse i prisfastsættelsen for varme leveret fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S og må derfor anses for parter i en sag om prisfastsættelse hos Helsingør Kraftvarmeværk A/S. I/S Nordforbrændingens synspunkter og bemærkninger I/S Nordforbrænding tilslutter sig Energitilsynets udtalelse til sagen og har herudover ikke bemærkninger til klagen. Forsyning Helsingør Varme A/S synspunkter og bemærkninger Forsyning Helsingør tilslutter sig Energitilsynets udtalelse til sagen og bekræfter herudover, at transmissionssystemet ejes af Helsingør Kraftvarmeværk A/S, og at leverancer af varme til Nordforbrænding-Nivå sker i henhold til en kontrakt indgået med Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Energitilsynets udtalelse til sagen Energitilsynet finder, at afgørelsen af 4. juli 2012 skal stadfæstes. Til støtte herfor har Energitilsynet navnlig anført følgende: Fjernvarmen fra I/S Nordforbrænding afsættes bl.a. til Nordforbrænding Fjernvarme og Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Der er ikke tale om, at Nordforbrænding-Nivå/ I/S Nordforbrænding lejer transmissionskapacitet. Al fjernvarme, der leveres til Nordforbrænding-Nivå, leveres kontraktsmæssigt af Helsingør Kraftvarmeværk A/S med undtagelse af en lille andel af den årlige fjernvarmeforsyning, som Nord-

13 forbrænding-nivå selv producerer på egne gasfyrede spids- og reservelastkedler. Helsingør Kraftvarmeværk A/S køber varmen af I/S Nordforbrænding med leveringssted fra en måler, der sidder på I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg i Hørsholm. Varmen leveres via transmissionsledningen ejet af Helsingør Kraftvarmeværk A/S, som går mellem Helsingør Kraftvarmeværk og I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. Energitilsynet har i dets tilsyn med overholdelse af varmeforsyningslovens bestemmelser om omkostningsbestemt pris ikke kompetence til at se bort fra indgåede aftaler, herunder aftaler med Nordforbrænding- Nivås underleverandør (Helsingør Kraftvarmeværk A/S) og dennes leverandør (I/S Nordforbrænding). Aftalerne betyder, at Helsingør Kraftvarmeværk A/S køber fjernvarmevandet af I/S Nordforbrænding, når det forlader I/S Nordforbrændings anlæg og går ind i transmissionsledningen, som også forsyner Nordforbrænding-Nivå. Helsingør Kraftvarmeværk A/S leverer herefter vandet fra ledningen til Nordforbrænding-Nivå. Det er derfor uden betydning for den påklagede afgørelse, hvem der oprindeligt har produceret den varme, der leveres af Helsingør Kraftvarmeværk A/S til opfyldelse af kontrakten med Nordforbrænding-Nivå. Aftaleforholdet betyder, at Nordforbrænding-Nivå køber fjernvarmen fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S, og betalingen i henhold til kontrakten er en omkostning for Nordforbrænding-Nivå. Energitilsynet kan ikke, som ønsket af klagerne, lægge vægt på, hvordan fjernvarmevandet fysisk flyder. Dette er ikke relevant for en vurdering af prisfastsættelsen hos Nordforbrænding-Nivå. Side 13 af 18 I henhold til Nordforbrænding-Nivås anmeldte budget for 2011 udgør varmekøbet ca. 72 pct. af fjernvarmevirksomhedens samlede budgetterede omkostninger. Det vurderes på den baggrund, at varmekøbsomkostningerne er den væsentligste årsag til Nordforbrænding-Nivås prisniveau. I forhold til Nordforbrænding Fjernvarme ejes ledningsnettet her af forsyningen selv, og varmeforsyningen til området sker fra I/S Nordforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. Ved Nordforbrænding-Nivå ejes ledningsnettet af Helsingør Kraftvarmeværk A/S, og varmeforsyningen til området er indkøbt fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Disse forskelle er forbundet med forskellige varmekøbs- og omkostningsforhold, og der er derfor et objektivt grundlag for prisforskellen mellem Nordforbrænding Fjernvarme og Nordforbrænding-Nivå. Prissammenligninger viser i øvrigt, at varmeforsyningsvirksomhederne, der køber varme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S, herunder Nordforbrænding-Nivå, Hornbæk Fjernvarme og Forsyning Helsingør Varme A/S, har højere omkostninger til varmekøb og dermed generelt

14 også højere priser end Nordforbrænding Fjernvarme, der køber varme fra I/S Nordforbrænding. Varme fra I/S Nordforbrænding er hovedsageligt baseret på flis/affald, dvs. et forholdsvis billigt brændsel. Varme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S er baseret på naturgas, dvs. et forholdsvis dyrt brændsel. Sammenfattende giver de konstaterede prisforskelle ikke en konkret begrundet mistanke om, at fjernvarmeprisen fra Nordforbrænding-Nivå skulle være fastsat i strid med varmeforsyningslovens 20. Det er samtidig Energitilsynets vurdering, at oplysningerne i sagen netop understøtter, at forbrugerne i Nivå/Niverød, ikke betaler en pris, der er fastsat i strid med varmeforsyningsloven. Vurderingen af overholdelse af prisbestemmelserne hos en underleverandør som Helsingør Kraftvarmeværk A/S er et spørgsmål, som skal underlægges en selvstændig vurdering. Det er ikke en del af nærværende sag om Nordforbrænding-Nivås overholdelse af varmeforsyningslovens bestemmelser om prisfastsættelse. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser omhandler, hvad en given leverandør kan indregne i sine priser. Prisbestemmelserne gælder for hver enkelt leverandør og tager udgangspunkt i leverandørens omkostninger. Men den enkelte leverandør er kun ansvarlig for sin egen prisfastsættelse, ikke for underleverandører. Det er derfor afgørende for vurderingen af en given leverandørs priser, hvem der juridisk er leverandør af fjernvarme til en given kunde. Side 14 af 18 Der er ikke i de gennemgåede forhold fremkommet oplysninger, der i sig selv rejser en konkret begrundet mistanke om, at prisfastsættelsen fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S skulle være i strid med varmeforsyningslovens 20. En eventuel gennemførelse af en sådan sag vil derfor indgå som led i Energitilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Energitilsynets almindelige tilsynsvirksomhed tilrettelægges under hensyn til tilsynets samlede opgaver. Energitilsynets eventuelle behandling og afgørelse i en sag om prisfastsættelsen hos Helsingør Kraftvarmeværk A/S vil som udgangspunkt, hvis den fører til krav om ændringer, vedrøre alle værkets kunder og kan ikke udelukkes at have afledte virkninger for indirekte slutbrugere via andre juridiske enheder. Kredsen af direkte kunder og indirekte slutbrugere, som eventuelt ville blive berørt af Energitilsynets afgørelse, er derfor omfattende. På den baggrund er det Energitilsynets vurdering, at klagerne ikke har en interesse i spørgsmålet om Helsingør Kraftvarmeværk A/S prisfastsættelse, som adskiller sig fra den interesse, som slutbrugere i andre distributionsområder, der indirekte modtager fjernvarme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S, kunne

15 have. Klagerne har derfor ikke en tilstrækkelig individuel interesse i spørgsmålet til at være parter eller klageberettigede. Retsgrundlaget og Energiklagenævnets praksis Varmeforsyningslovens 20, stk. 1, fastsætter de nærmere rammer for beregning af varmepriser. Bestemmelsen har følgende ordlyd: [ ] 20. Inden for de i 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-14, 20 a, stk. 7, og 20 b. [ ] Side 15 af 18 For så vidt angår det øvrige retsgrundlag og Energiklagenævnets praksis vedrørende Energitilsynets pligt til at realitetsbehandle henvendelser og klager, henvises generelt til Energiklagenævnets afgørelse af 5. januar 2011 (journalnummer ). Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen En tilsynsmyndighed som Energitilsynet har alene pligt til at realitetsbehandle henvendelser/klager, i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd. Heraf følger, at en tilsynsmyndighed som Energitilsynet som et minimum må foretage en vurdering af, om en henvendelse/klage rejser en sådan mistanke. Sagen for Energiklagenævnet drejer sig derfor om, hvorvidt Energiklagenævnet kan tilslutte sig Energitilsynets vurdering af, at der heller ikke på baggrund af de yderligere indhentede oplysninger i den foreliggende sag om prisfastsættelsen af fjernvarme fra Nordforbrænding-Nivå er en konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd. Ad prisfastsættelsen hos Nordforbrænding-Nivå Energiklagenævnet bemærker, at Energitilsynet efter nævnets opfattelse har indhentet tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en vurdering af,

16 hvorvidt klagernes henvendelse/klage forpligter Energitilsynet til at indlede en tilsynssag. Energitilsynet har herunder indhentet oplysninger til belysning af de forhold, som nævnet i dets afgørelse af 5. januar 2011 gav udtryk for var utilstrækkeligt oplyste. Energiklagenævnet kan tilslutte sig Energitilsynets vurdering af, at der ikke på baggrund af de yderligere indhentede oplysninger er en konkret begrundet mistanke om, at fjernvarmeprisen hos Nordforbrænding-Nivå skulle være fastsat i strid med varmeforsyningslovens 20. Energiklagenævnet har herved navnlig lagt vægt på de prissammenligninger, som Energitilsynet har foretaget af varmepriserne for årene mellem Nordforbrænding-Nivå, Hornbæk Fjernvarme og Forsyning Helsingør, og det forhold, at prisforskellen mellem Nordforbrænding Fjernvarme og Nordforbrænding-Nivå gennem årene skyldes forskellige varmekøbs- og omkostningsforhold. Side 16 af 18 Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på de aftaleretlige forhold vedrørende transmissionsnettet og transmissionsledningen samt de kontraktsretlige forhold vedrørende leveringen af varme til Nordforbrænding-Nivå. Energiklagenævnet er i den forbindelse enigt med Energitilsynet i, at der ved vurderingen af, hvorvidt en udgift er nødvendig og derfor kan indregnes i priserne efter varmeforsyningslovens 20, stk. 1, må lægges vægt på de kontraktsretlige aftaler, som en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed har indgået om f.eks. levering af varme. I henhold til de kontraktsretlige forhold i den konkrete sag køber Helsingør Kraftvarmeværk A/S fjernvarme hos I/S Nordforbrænding. Leveringsstedet er ved måleren på I/S Nordforbrændings anlæg. Fra leveringsstedet ejer Helsingør Kraftvarmeværk A/S fjernvarmen. Nordforbrænding-Nivå køber herefter fjernvarmen fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S, og betalingen i henhold til kontrakten er en faktisk omkostning for Nordforbrænding-Nivå. Energiklagenævnet kan derfor tiltræde, at det i forhold til vurderingen af prisfastsættelsen efter varmeforsyningslovens 20, stk. 1, er uden betydning, hvem der oprindeligt har produceret den varme, der leveres af Helsingør Kraftvarmeværk A/S til opfyldelse af kontrakten med Nordforbrænding-Nivå. Energiklagenævnet finder endvidere, at Energitilsynet har forholdt sig til det af klagerne rejste spørgsmål om, hvorledes fjernvarmevandet fysisk tilgår Nordforbrænding-Nivå. Energitilsynets vurdering heraf er blot udtryk for, at dette spørgsmål ikke er relevant for en vurdering af prisfastsættelsen hos Nordforbrænding-Nivå. Dette er Energiklagenævnet som nævnt ovenfor enigt med Energitilsynet i. Energiklagenævnet kan endeligt tiltræde Energitilsynets opfattelse, hvorefter det ligger uden for tilsynets kompetence og dermed også uden for Energiklagenævnets kompetence at tage stilling til, om der i forbindelse med de over-

17 tagelser, der har fundet sted siden indgåelsen af den oprindelige samarbejdsaftale om levering af fjernvarme til Nivå-området, kunne eller burde være sket genforhandling af aftalens vilkår. Energitilsynet og Energiklagenævnet kan ikke behandle civilretlige tvister, jf. elforsyningslovens 3 78, stk Sådanne tvister må de relevante aftaleparter i givet fald indbringe for de almindelige domstole til afgørelse. Ad prisfastsættelsen hos Helsingør Kraftvarmeværk A/S Energiklagenævnet kan tiltræde Energitilsynets opfattelse, hvorefter varmeforsyningslovens prisbestemmelser omhandler, hvad en given kollektiv varmeforsyningsvirksomhed kan indregne i sine priser. Prisbestemmelserne gælder for hver enkelt varmeforsyningsvirksomhed og tager udgangspunkt i den enkelte varmeforsyningsvirksomheds omkostninger. Prisfastsættelsen hos Helsingør Kraftvarmeværk A/S, der er underleverandør af varmen fra Nordforbrænding-Nivå, er således ikke omfattet af nærværende sag. Side 17 af 18 Det giver i den anledning ikke Energiklagenævnet anledning til bemærkninger, at Energitilsynet har fundet, at der i de gennemgåede forhold ikke er fremkommet oplysninger, som i sig selv rejser en konkret begrundet mistanke om, at prisfastsættelsen fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S skulle være i strid med varmeforsyningslovens 20. Da der ikke verserer en tilsynssag hos Energitilsynet vedrørende prisfastsættelsen hos Helsingør Kraftvarmeværk A/S, finder Energiklagenævnet ikke anledning til at tage nærmere stilling til, hvorvidt klagerne måtte have partsstatus i en eventuel fremtidig tilsynssag vedrørende prisfastsættelsen hos Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Energiklagenævnet bemærker afslutningsvis, at Energiklagenævnet ikke med nærværende afgørelse har taget stilling til, om prisfastsættelsen hos Nordforbrænding-Nivå eller Helsingør Kraftvarmeværk A/S faktisk er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Som tidligere nævnt, har nævnet alene taget stilling til, om der i den foreliggende sag er en konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd, der kunne medføre, at Energitilsynet skulle rejse en tilsynssag. Energiklagenævnet stadfæster med disse bemærkninger og under henvisning til de af Energitilsynet anførte grunde Energitilsynets afgørelse af 4. juli Bekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 af lov om elforsyning med senere ændringer. 4 Se hertil Energiklagenævnets tidligere afgørelse i

18 Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets afgørelse af 4. juli 2012 stadfæstes. Sagen har været behandlet på nævnets møde den. Afgørelsen er truffet i henhold til varmeforsyningslovens 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter varmeforsyningsloven eller regler, der er udstedt efter denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 4. Side 18 af 18 På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand /Ulla Østergaard Specialkonsulent