Energitilsynets besvarelser af klagers henvendelser Brørup Fjernvarme A.m.b.a. s opkrævning af et investeringsbidrag

Transkript

1 (Varmeforsyning) Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM [XXX] Energitilsynets besvarelser af klagers henvendelser Brørup Fjernvarme A.m.b.a. s opkrævning af et investeringsbidrag J.nr NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, cand.jur. & ph.d. Birgitte Egelund Olsen Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Professor, cand.jur. & ph.d. Michael Gøtze Direktør Per Søndergaard NÆVNETS AFGØRELSE Energiklagenævnet anmoder Energitilsynet om at tage stilling til, hvorvidt der på baggrund af klagen af 12. januar 2015 vedrørende opkrævning af investeringsbidrag i strid med de anmeldte takster er anledning til, at Energitilsynet rejser en tilsynssag. Vejen Kommune godkendte den 10. oktober 2012 et projektforslag om fjernvarmeforsyning af [XXX]. Projektområdet omfatter 5 ejendomme (herunder klagers ejendom) og er udlagt til individuel naturgasforsyning. Projektforslaget indebærer således en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning fra DONG Gas Distribution A/S og fjernvarme leveret af Brørup Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslaget er udfærdiget af værket på baggrund af en henvendelse fra grundejerne på [XXX], idet de ønskede at skifte fra individuel naturgasopvarmning til opvarmning med fjernvarme. De pågældende grundejere er ikke i forbindelse med konverteringsprojektet pålagt tilslutningspligt til værket. Det fremgår bl.a. af projektforslagets anlægsbeskrivelse, at der skal anlægges 94 meter stikledninger og 36 meter hoved- og fordelingsledninger.

2 Sagens baggrund Ved brev af 15. oktober 2012 rettede klager henvendelse til Energiklagenævnet. Det fremgik heraf, at klager ønskede at klage over det investeringsbidrag, som værket påtænkte at opkræve i forbindelse med tilslutningen af klagers ejendom til fjernvarme. Det var klagers opfattelse, at investeringsbidraget var urimeligt, idet anlægget af de 36 meter hoved- og fordelingsledninger ikke havde været nødvendigt, hvis værket i sin tid havde anlagt en tilpas stor hoved- og fordelingsledning under [XXX]. Klager mente således, at det ikke var rimeligt, at klager og de øvrige beboere på [XXX] ved skifte til fjernvarme skulle betale for værkets manglende fremsynethed i forbindelse med tidligere anlæg. Ved af 2. november 2012 oplyste Energiklagenævnet klager om, at nævnet som sidste administrative klageinstans for myndighedsafgørelser efter bl.a. varmeforsyningsloven alene behandler klager over afgørelser, som er truffet af andre offentlige myndigheder. Da et kollektivt varmeforsyningsanlægs opkrævning af tilslutningsbidrag, herunder størrelsen af et investeringsbidrag, ikke var en myndighedsafgørelse, men en privatretlig disposition, som ikke kan påklages til Energiklagenævnet, kunne Energiklagenævnet ikke behandle henvendelsen. Energiklagenævnet oplyste i den forbindelse, at der på energiområdet er nedsat et Energitilsyn. Energitilsynet påser, om tariffer, eller andre betingelser i forbindelse med levering af varme m.m. er urimelige, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Energiklagenævnet videresendte på denne baggrund den 2. november 2012 klagers henvendelse til Energitilsynet til behandling, således at tilsynet som tilsynsmyndighed kunne tage stilling til, hvorvidt klagers henvendelse måtte give tilsynet anledning til at foretage sig videre. Side 2 af 11 Af Energitilsynets sagsakter fremgår bl.a., at Energitilsynet ved af 7. december 2012 til klager kvitterede for modtagelsen af klagers henvendelse. På baggrund heraf anførte klager ved af 8. december 2012 supplerende til Energitilsynet bl.a., at Brørup Kommune ikke havde hjemmel til at godkende værkets projektforslag. Ved af 10. januar 2013 meddelte Energitilsynet klager, at tilsynet ikke havde mulighed for at hjælpe klager i sagen. Da klager var utilfreds med Energitilsynets besvarelse, rettede klager ved e- mail af 12. januar 2013 på ny henvendelse til Energitilsynet. Klager anførte heri bl.a., at klager og de øvrige grundejere skulle betale kr. pr. løbende meter hovedledning ved overgangen til fjernvarme, hvilket efter klagers mening var et unødvendigt og meget kritisabelt beløb.

3 Ved af 14. januar 2013 gav Energitilsynet klager vejledning om klageadgang til Energiklagenævnet. Klager indsendte herefter ved brev af 21. januar 2013 en klage over Energitilsynets besvarelse af 10. januar Energiklagenævnet traf den 12. juni 2013 afgørelse om, at nævnet ikke kunne behandle klagen, da Energitilsynets besvarelse ikke var en afgørelses i forvaltningsretlig forstand, og at dette er en forudsætning for, at Energiklagenævnet kan behandle en klage. Nævnet lagde vægt på, at tilsynet ikke havde foretaget sagsbehandlingsskridt til at oplyse sagen eller anlagt konkrete retlige betragtninger om de spørgsmål, som klagers henvendelse angik. Der henvises til sag j.nr Klager har efterfølgende rettet flere henvendelser til Energitilsynet og Energiklagenævnet, og indsendte ved brev af 12. januar 2015 en klage til Energiklagenævnet. Side 3 af 11 Klagers synspunkter og bemærkninger Klager har i klagen gjort gældende, at Klagen og medvedlagte bilag var et forsøg på at fremskaffe dokumentation for, at det dobbelte investeringsbidrag var ulovligt. 3 beboere havde betalt kr. inkl. moms i investeringsbidrag, selvom investeringsbidraget ifølge det gældende takstblad var på inkl. moms. Først ved det efterfølgende takstblad blev investeringsbidraget for beboerne på [XXX] fastsat til kr. Klager fulgte denne klage op med et brev af 11. februar 2015, hvori klager udbad sig svar på, om Brørup Fjernvarmeværk handlede ulovligt da de krævede et investeringsbidrag på kr., når deres takstblad var på kr. Energitilsynets udtalelse Ved af 19. marts 2015 fremsendte Energiklagenævnet klagen til Energitilsynet med anmodning om tilsynets bemærkninger til denne. Energitilsynet svarede ved brev af 26. marts Tilsynet vurderede ikke, at der var fremkommet nye oplysninger i sagen, som ville kunne begrunde en genoptagelse af sagen, og henholdt sig derfor til det fremførte i Energitilsynets breve af 17. marts 2014 og 6. februar 2015 til klager.

4 Klagers bemærkninger til Energitilsynets udtalelse Ved Energiklagenævnets brev af 17. april 2015 blev klager anmodet om bemærkninger til Energitilsynets bemærkninger (partshøring). Klager svarede ved breve af 28. april 2015 og 4. maj Klager medsendte bl.a. en faktura fra klagers genbo med forfaldsdato den 1. november 2012, som viste en opkrævning på kr. inkl. moms på tilslutning investeringsbidrag. Herudover medsendte klager Brørup Fjernvarme A.m.b.a. s takstblad for perioden / , som viste et investeringsbidrag på kr. inkl. moms. Herudover henviste klager til Brørup Fjernvarme a.m.b.a. s almindelige bestemmelser, hvoraf følgende fremgår: Tarifferne udarbejdes under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om kostægte tariffastsættelse, og tarifferne vil til enhver tid fremgå af Brørup Fjernvarmes takstblad. Afregning af bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsyningen finder sted efter de til enhver tid gældende og til Energitilsynet anmeldte tariffer. Ejeren betaler tilslutningsbidrag, jf. Brørup Fjernvarmes takstblad, for at blive tilsluttet varmeforsyningen. Tilslutningsbidraget består af investeringsbidrag og stikledningsbidrag. Side 4 af 11 Energitilsynets supplerende bemærkning Energiklagenævnet anmodede ved af 20. juni 2015 Energitilsynet om en supplerende udtalelse til klagers bemærkninger. Energitilsynet svarede ved brev af 18. august 2015, at tilsynet henholdt sig til tilsynets tidligere bemærkninger om størrelsen af det opkrævede bidrag. Partshøring af Brørup Fjernvarme A.m.b.a. Energiklagenævnet orienterede den 20. marts 2015 Brørup Fjernvarme A.m.b.a. om klagen, herunder klagens indhold og vedlagte dokumenter. Endvidere blev Brørup Fjernvarme A.m.b.a. ved af 15. oktober 2015 anmodet om at komme med bemærkninger til Energitilsynets og klagers efterfølgende bemærkninger. Brørup Fjernvarme A.m.b.a. har ikke afgivet bemærkninger i den anledning. Retsgrundlaget Varmeforsyningsloven 1 regulerer i lovens kapitel 4 spørgsmålet om priser. Af lovens 20 og 21 fremgår i den forbindelse følgende: 1 Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer.

5 20 Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarme-anlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17, 20 a og 20 b. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning. [ ] Side 5 af Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser omfattet af 20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren (Energitilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Energitilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Energitilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Energitilsynet kan give pålæg om anmeldelse. Stk. 3. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt som foreskrevet efter stk. 1, er ugyldige. Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser, jf. dog stk. 6. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollektive varmeforsyningsanlæg. [ ].

6 Elforsyningslovens 2 78 og 80 beskriver Energitilsynets funktion og nedsættelse. Af lovens 78 fremgår følgende: Energitilsynet 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter transport- og energiministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager vedrørende civilretlige tvister. [ ] Af lovens 80 fremgår endvidere: 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. [ ]. Side 6 af 11 Energiklagenævnets praksis Energiklagenævnet har i en række sager taget stilling til, om Energitilsynet har pligt til at realitetsbehandle henvendelser og klager, som tilsynet modtager. Energitilsynet har i henhold hertil alene pligt til at behandle henvendelser og klager, i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd. Det følger heraf, at Energitilsynet som minimum må foretage en vurdering af, om en henvendelse/klage rejser en sådan mistanke. Der kan bl.a. henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 15. december 2008, j.nr Af denne afgørelse fremgår bl.a. følgende: Energiklagenævnets bemærkninger Energitilsynet er nedsat i medfør af elforsyningsloven 78. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at der til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsættes et Energitilsyn. Det fremgår endvidere af elforsyningslovens 80, at Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Varmeforsyningsloven og de øvrige love, som Energitilsynet fører tilsyn med, indeholder ikke på samme måde som elforsyningsloven specifikke bestemmelser om Energitilsynets tilsyns- og klagefunktion. Det er dog Energiklagenævnets opfattelse, at de generelle be- 2 Lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013 om elforsyning med senere ændringer.

7 stemmelser i elforsyningslovens 78 og 80 om Energitilsynets funktioner og nedsættelse finder anvendelse på Energitilsynet som sådan, uafhængig af, hvilket lovområde Energitilsynet konkret behandler sager efter. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at Energitilsynet blev nedsat med hjemmel i elforsyningsloven, og at det derfor er naturligt, at generelle bestemmelser om Energitilsynets funktioner m.v. findes i elforsyningsloven. Det følger ligeledes af ordlyden af elforsyningslovens 78, stk. 1, at Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktioner på energiområdet. Tilsynsmyndigheder har efter almindelig forvaltningsretlig praksis som sådan ikke pligt til at behandle alle klager. Det er fast antaget vedrørende tilsynsordninger, hvor én forvaltningsmyndighed fører tilsyn/kontrol med en anden forvaltningsmyndighed. Det samme må antages at være udgangspunktet i forhold til et lovbestemt tilsyn med en erhvervssektor som Energitilsynets virksomhed er udtryk for medmindre en konkret fortolkning af den enkelte tilsynsbestemmelse måtte ændre herved. Dette udgangspunkt, hvorefter en tilsynsmyndighed ikke har pligt til at behandle klager eller andre henvendelser, gælder uanset, om den person, som klager, må anses for at have en væsentlig og individuel interesse i det forhold, der klages over (partsstatus/klageberettiget til Energitilsynet). Der henvises herved til Folketingets Ombudsmands udtalelse i Folketingets Ombudsmands Beretning 1990, side 83 ff. (FOB ). Udtalelsen findes bl.a. på det fælles statslige retsinformationssystem, under betegnelsen FOU Side 7 af 11 For så vidt angår en nærmere fortolkning af de generelle tilsynsbestemmelser i elforsyningslovens 78, stk. 1, og 80 finder Energiklagenævnet, at disse ikke pålægger Energitilsynet en pligt til at behandle klagesager. Energiklagenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det af elforsyningslovens 80 følger, at Energitilsynet bl.a. på baggrund af en klage kan tage en sag op. Energiklagenævnet skal i det hele henvise til Elforsyningsloven med kommentarer af Bent Ole Gram Mortensen, 2. udgave 2004, Jurist- og Økonomforbundets forlag side 439 ff. Energiklagenævnet finder endvidere, at anvendelsen af udtrykket klagefunktion i elforsyningslovens 78, stk. 1, ikke uden en nærmere præcisering i lovens forarbejder med tilstrækkelig klarhed pålægger Energitilsynet en egentlig pligt til at behandle klager. Energiklagenævnet bemærker hertil, at lovgivningen på det energiretlige område kan indeholde særskilte bestemmelser, som i konkrete tilfælde medfører en pligt for Energitilsynet til at behandle klager (f.eks. varmeforsyningslovens 23 k, stk. 4). En sådan pligt

8 følger dog som anført ovenfor ikke af de generelle tilsynsbestemmelser i elforsyningslovens 78, stk. 1, og 80. En tilsynsmyndighed som Energitilsynet har alene pligt til at realitetsbehandle henvendelser/klager, i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd. Heraf følger, at en myndighed som minimum må foretage en vurdering af, om en henvendelse/klage rejser en sådan mistanke. Der henvises herved til FOB (se nærmere ovenfor), hvori det i en sag vedrørende Monopoltilsynet og Industriministeriet udtales, at det næppe er muligt at præcisere omfanget af pligten til at behandle konkrete sager nærmere end til, at der på den ene side ikke er pligt til at behandle alle klager eller andre henvendelser, hvor der er påstand om, at loven overtrædes, mens der på den anden side er pligt til at realitetsbehandle henvendelser, hvor der rejses konkret begrundet mistanke om, at der foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning. [ ] Side 8 af 11 Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Klager har som anført ovenfor gjort gældende, at der på det takstblad, som var gældende for 2012/2013 ikke var hjemmel til at opkræve kr. inkl. moms i investeringsbidrag, men derimod alene kr. inkl. moms. Først ved takstbladet for 2013/2014 var der hjemmel til at opkræve beboerne på [XXX] et investeringsbidrag på kr. inkl. moms. Vedrørende investeringsbidraget og værkets takstblad fremgår følgende af Energitilsynets brev af 17. marts 2014 til klager: Tredje afsnit i henvendelse af 21. januar 2014 [i klagers henvendelse til Energitilsynet]: Værkets tariffer skal ske under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om kostægte tariffastsættelse, og tarifferne fremgår til enhver tid på værkets gældende takstblad. Sekretariatets kommentar [Energitilsynets sekretariat]: Sekretariatet er enig i at tarifferne herunder tilslutnings- og investeringsbidrag først er gyldige, når de er anmeldt overfor Energitilsynet. Andet afsnit i henvendelse af 6. marts 2014 [i klagers henvendelse til Energitilsynet]:

9 Har aldrig klaget over investeringsbidraget på kr. men derimod over det dobbelte bidrag på kr. (inkl. Moms). Kopi af genboens afregning vedlægges som dokumentation. Sekretariatets svar [Energitilsynets sekretariat]: Du skriver ifølge din klage 15. oktober 2012 således til Brørup Fjernvarme og Vejen kommune: Ifølge projektforslaget drejer det sig om kr pr. husstand til hovedledningen. Det er for mig et spørgsmål om vi på [XXX] skal betale for fjernvarmeværkets manglende forudseenhed da min i sin tid lagde en alt for lille rørledning under [XXX]. Det fremgår samtidig af vedlagte takstblad for 2013/2014 (anmeldt overfor Energitilsynet 30. maj 2013), at det generelle investeringsbidrag udgør kr. ( kr. inkl. moms), mens forhøjede investeringsbidrag for [XXX] udgør kr. ( kr. inkl. moms) og merbetalingen for beboere på [XXX] er således alene kr. ( kr. inkl. moms) og ikke kr. inkl. moms [ ] Side 9 af 11 I brevet svarer Energitilsynet endvidere på klagers opfordring til at Brørup Fjernvarme returnerer 3x kr. til de husejere på [XXX], som har betalt investeringsbidraget på kr. (inkl. moms), idet Energitilsynet anfører: Sekretariatet må henvise forbrugere til først at henvende sig til fjernvarmeværket, hvis de kan påvise, at investeringsbidragene er opkrævet i strid med reglerne. Hvis fjernvarmeværket ikke af egen drift tilbagebetaler et eventuelt uretmæssigt opkrævet beløb, kan forbrugerne rette henvendelse til Energitilsynet, som så kan give fjernvarmeværket et pålæg. [ ] Det fremgår endeligt af Energitilsynets brev af 17. marts 2014, at tilsynet fortsat afviste at rejse en sag på det foreliggende grundlag. I Energitilsynets brev af 6. februar 2015 anfører tilsynet følgende i relation til klagers indvendinger mod investeringsbidraget: De præciserer endvidere i en, at De aldring har klaget over det takstmæssige investeringsbidrag, men alene over det dobbelte inve-

10 steringsbidrag, som skyldes uhensigtsmæssige oprindelige investeringer. Det bemærkes, at sekretariatet i sin afvisning af 10. februar 2013 har anført, at det forhold at fjernvarmeværket på et tidligere tidspunkt kunne have investereret anderledes og dermed opnået et mindre omkostningsniveau, og dermed et mindre grundlag for opkrævning af investeringsbidrag ikke bevirker, at de omkostninger der lægges til grund for det senere opkrævede investeringsbidrag ikke er nødvendig. Sekretariatet har således ikke i sine bemærkninger henvist specifikt til det investeringsbidrag, der fremgår af takstblad, men derimod til det forhøjede investeringsbidrag, der opkrævedes i det ny tilsluttede område. Side 10 af 11 Vedrørende forholdene omkring beregningen af investeringsbidrag skal sekretariatet derfor henholde sig til det i besvarelsen af 12. januar 2013 fremførte om, at det forhold, at omkostningerne ved udvidelsen af området kunne have været lavere, hvis værket på et tidligere tidspunkt [havde] planlagt anderledes ikke kan bevirke, at de faktiske omkostninger ikke kan indregnes. [ ] På ovenstående baggrund vurderer Energiklagenævnet, at Energitilsynet ikke har taget stilling til, om problemstillingen vedrørende opkrævning af investeringsbidrag i strid med de anmeldte takster giver Energitilsynet anledning til at rejse en tilsynssag. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet anmoder Energitilsynet om at tage stilling til, hvorvidt der på baggrund af klagen af 12. januar 2015 vedrørende opkrævning af investeringsbidrag i strid med de anmeldte takster er anledning til, at Energitilsynet rejser en tilsynssag, og meddeler dette til klager. Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 26. oktober 2015, og efterfølgende forelagt nævnets formand. Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnet i henhold til varmeforsyningslovens 26, stk. 1. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside.

11 Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter varmeforsyningslovens 26 skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 4. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand Side 11 af 11 /Mogens Uhd Nielsen Specialkonsulent