nytid Demonstration i Bruxelles SIDE årigt søslag ender i retten nr. 3 - årgang November 2008 SIDE 12

Transkript

1 Udgivet af Sømændenes Forbund nytid nr. 3 - årgang November 2008 Demonstration i Bruxelles SIDE årigt søslag ender i retten SIDE 12 MSSM konference i Nyborg En kammerat er død Dødsulykker Nyt fra ITF

2 NYTTIGE ADRESSER INDHOLD SIDE KONTORER 2 3F - Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Tlf f@3f.dk 3F Transportgruppen Forhandlingssekretær Henrik Berlau Tlf berlau@3f.dk Alka forsikring Engelholm Alle Tåstrup Tlf fbs@alka.dk Handelsflådens Velfærdsråd Hejrevej 39, København NV Tlf info@hfv.dk Hotel Maritime Peder Skrams Gade København K Tlf hotel@maritime.dk HTS Pension Medlemsadm. Kongens Vænge Hillerød Tlf hts@pension.dk Prinsesse Marie Stiftelsen Wildersgade 70, st København K Tlf Fax sailors@tiscali.dk Søfartsstyrelsen Vermundsgade 38 C 2100 København Ø Tlf sfs@dma.dk Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B København K Tlf postmester@udligningskontoret.dk DAGLIG LEDELSE Forsøgt brud på Østaftalen Næste gang fylder vi to busser EU sømænd en truet art? Kursus for fagligt aktive der springes over, hvor gæret er lavest! Møder - forud for generalforsamlingen Generalforsamling årigt søslag ender i retten MSSM konference i Nyborg En kammerat er død Ordet er frit Kort nyt Fødselsdage, jubilæum og døde BESTYRELSESMEDLEMMER Bjørn Weber Andersen Niels Ebbesens Vej Vejle Tlf Sune H. Andersen Østergyden Faaborg Tlf Mobil: Per Dybro Tinghøjs Allé 18 E, 2.tv Esbjerg Tlf Poul Erik Jensen Havnegade 4, Hasle Tlf Mobil: SUPPLEANTER Lasse Visser Njalsgade 14, 3.th København S Mobil: Christian K. Johansen Møllebjergvej 19, Korsør Tlf Leif O. Madsen Exnersgade 71 C, Esbjerg Tlf Steen H. Møller Enghavevej Esbjerg Tlf Stig Rasmussen Brovej Rødby Tlf Gustav Setnik Hvedevangen Ebeltoft Tlf Michael Jarding Hessensgade København S Tlf København Herluf Trolles Gade 5, København K Tlf Fax seaman@3f.dk unisea@3f.dk Postgiro: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Tors-fredag Århus Sommervej Århus V. Tlf Fax unisea-aarhus@3f.dk Åbningstider: Man. og torsdag Onsdag 9, Fredag Tirsdag lukket. Aalborg Søndergade 62, 4.th., 9000 Aalborg Tlf Fax unisea-aarhus@3f.dk Åbningstider: Fredag Kun ulige uger. Esbjerg Østergade Esbjerg Tlf Fax Åbningstider: Tirsdag og torsdag Korsør Tårnborgvej Korsør Tlf Fax Åbningstider: Sidste torsdag i hver mdr Post sendes til københavn Nakskov Havnegade 19-21, st.th Nakskov Tlf Åbningstider: Ulige uger fredag Post sendes til københavn Formand Søren Sørensen Jægersborg Alle 29A, 4.th Charlottenlund sls@3f.dk Tlf Mobil: Kasserer Kurt Frederiksen Nyvang Svendborg kurt.frederiksen@3f.dk Tlf Mobil: Faglig sekretær Morten Bach Vestre Strandvej Hvidovre morten.bach@3f.dk Tlf Mobil: Faglig sekretær Gert Christensen Tværbommen 33, 1.th Gentofte gc@3f.dk Mobil: Svendborg Østre Havnevej Svendborg Tlf Fax Åbningstider: Mandag og fredag Fagbladet Ny Tid. Nr. 3, November 2008, årgang 102. Udgiver: Sømændenes Forbund/3F. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig medarbejder og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: eks. Redaktionen sluttet den 29/10. Afleveret til postvæsenet den 6/11. Indlæg til Ny Tid: Indlæg og læserbreve til Ny Tid modtages gerne på nytid@3f.dk.

3 Af Søren Sørensen, formand Forsøgt brud på Østaftalen Rederiforeningerne forsøgte i 2007 at bryde Østaftalen indgået i december 2003, en aftale, der blev truffet for at sikre lønmodtagere fra de nye østeuropæiske EU-lande, som skal arbejde for en dansk arbejdsgiver, løn- og arbejdsvilkår efter danske indgåede overenskomster svarende til, hvad der er sædvanligt for det danske arbejdsmarked. Lov om ændring af Udlændinge - loven blev vedtaget den 12. juni 2008 uden imødekommelse af rederforeningernes ønske i respekt for den indgåede Østaftale, der forudsætter, at der for at blive fritaget for arbejds- og opholdstilladelse ifølge forligskredsens aftaler i 2007 kræves, at arbejdstagere fra disse Øst-europæiske EU- lande ansættes på en dansk indgået overenskomst. Igennem det politiske system forsøger Rederiforeningerne at få ændret Udlændingeloven, så Østaftalen heller ikke skal være gældende for danske DIS registrerede skibe med henvisning til DISlovens bestemmelser 10, stk. 2 og 3 med argumentation om, at det ikke var intentionen med denne lov, at almindelig gældende lovgivning og aftaler i Danmark og EU skulle gælde for søfolk ansat om bord i DIS registrerede skibe. Rederiforeningernes argumentation for at ændre udlændingeloven og bryde Østaftalen er, at der er indgået en organisationsaftale mellem dele af de danske søfartsorganisationer, og man fremhæver her, at organisationerne er enige i at respektere retten til at indgå overenskomst med udenlandske organisationer. Rederif oreningerne mener derfor, at kravet om opholds- og arbejdstilladelse bør ophæves for søfolk bosiddende i udlandet; et ønske om, at der yderligere skulle kunne rekrutteres billig arbejdskraft til den danske handelsflåde. Dette krav vil ikke være opfyldt med en overenskomst indgået med en udenlandsk fagforening. Sømændenes Forbund anbefaler søfartsorganisationerne, der er medunderskriver af DIS Hoved - aftalen at gøre sig nogle politiske overvejelser om, hvorvidt man som repræsentanter for søfarende i danske skibe kan/vil finde sig i, at rederiforeningerne beviseligt anvender DIS Hovedaftalen som et figenblad i alle politiske sammenhæng for at retfærdiggøre deres beskæftigelse af udenlandske søfarende på vilkår der ikke er forhandlet med danske faglige organisationer og forsøger denne ret udvidet til at omfatte EU borgere. 3

4 4 - Næste gang fylder vi to busser! Ny Tid har taget en snak med nogle af de 43 søfolk, der tog bussen fra Danmark til Bruxelles for at demonstrere for deres arbejde. politikernes og redernes løfter har Registret ikke gavnet søfolkene. Vi fik at vide, at Registret og skattefriheden blev givet for at sikre vores arbejdspladser. Vi søfolk advarede mod, at det modsatte ville ske. I dag kan vi se, at vi havde ret. Der er næsten ingen danske søfolk tilbage på langfarts-skibene. Villy Hansen, skibsassistent ved Bornholmstrafikken, hvor han har arbejdet de sidste 26 år Det har været en fin og oplevelsesrig tur. På turen til Bruxelles underholdt kjøvenhaunerne med sømandssange SØFOLK FRA HELE EUROPA I FÆLLES DEMONSTRATION Jens Stricker, passer butikken hos 3F Sømændenes Forbund i Esbjerg Det har været en rigtig god tur. Det har været godt at møde kammerater fra hele landet. Og så er jeg forbavset over, at det er lykkedes at samle søfolk fra så mange forskellige europæiske lande. Det glæder mig meget, at søfolk - uanset hvor de kommer fra - er klar over, at det går i den gale retning. Det er den samme problemstilling, der går igen over hele EU. Vores jobs er ved at forsvinde. Derfor var det naturligt for mig at tage med bussen til Bruxelles. Vi skal have DIS afskaffet. Stik imod Det har været godt at opleve, hvad solidaritet konkret betyder. Nemlig at vi søfolk står sammen om en fælles kamp for vores arbejdspladser. Det var en flot demonstration med en masse flotte bannere, som viste, at vi kom fra mange forskellige lande. Jeg tog med for at vise min utryghed for hvad fremtiden vil bringe. Det er første gang jeg er af sted på tur med fagforeningen - men ikke den sidste. Vi må ud og kæmpe. Vi kan ikke vente på, at verden kommer til os. Jeg er i hvert fald klar til at tage af sted en anden god gang. Nu skal jeg hjem og fortælle kollegaerne om turen, så vi kan blive dobbelt så mange fra Bornholm næste gang.

5 43 DANSKE SØFOLK DELTOG I DEMONSTRATIONEN I BRUXELLES. Svend-Aage Thøgersen, skibs - assistent ved Bornholmstrafikken Det har været alle tiders tur. Jeg har tidligere været på tillidsmandskurser. Det er rart at se nogle nye ansigter og se, at det ikke kun er Tordenskjolds soldater, der er aktive. Vores budskab gik lysende klart igennem i Bruxelles. Det var som om, jeg forstod alt hvad der blev sagt i taler og kampråb og alt hvad der stod på bannerne - uanset om det var på tysk eller italiensk. Også i vores bornholmske andedam har vi haft besøg af fem polske sommerferieafløsere, der skulle stå for rengøring og madlavning på Bornholmstrafikken. De tog hjem igen. Men i dagligdagen truer rederiet os jævnligt med polakkerne. Men det var fint at se, at der var polakker med i demonstrationen i Bruxelles for at vise deres solidaritet. Sune Hasager Andersen, skibs - assistent og tillidsrepræsentant ved Bøjden-Fynshav En dag som i dag tænker jeg, at det er skideflot, at Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF, kan samle 1000 søfolk fra hele Europa til en fælles demonstration. Det er første gang, jeg er med i en fælles-europæisk demonstration. Det er vigtigt, at vi søfolk står sammen og finder fælles fodslag mod rederiernes løndumping. Det er jo ikke kun en trussel mod Danmark. Hvert land har sit DIS-Register. Det er en sejr, at vi bakker op om demonstrationen med en busfuld danske søfolk. Samtidig er det tankevækkende, at jeg er en af de yngste, der var med, og vi fik et oplæg på hjemturen om, hvordan man starter en pensionistklub op. Det er godt, at fagforeningen prioriterer sådan en demonstration. Sikkerhedspakker Onsdag d. 24. september 2008 vedtog Europa-Parlamentet den 3. Maritime Sikkerhedspakke, der kræver bedre overvågning af trafikken, bedre kontrol af skibenes kvalitet og mere erfaringsudveksling af havari risici, så man kan lære af tidligere katastrofer og ikke lade opklaringen af ulykker gå op i politik, der sjældent bringer noget godt med sig. Lovpakken består af 7 direktiver, der skal sikre bedre koordinering, hvis ulykken sker. Tillige vil man arbejde på at forebygge forureningskatastrofer til søs. I EU diskuterer man stadig spørgsmålet om nødhavne. I Danmark har vi 14 Vi skal mere ud at vise vores ansigt udadtil og vise, at vi er med hvor tingene sker. Næste gang tager vi to busser af sted. Det er en god måde at vise vores unge medlemmer konkret, hvad det er, de betaler for. nødhavne, og de skal ikke være ene om at betale en ekstraregning, hvis et skib bliver slæbt ind med lækkende olie eller kemikalier. Det er et problem, der arbejdes på for snarest at finde en løsning. Men det er vel som alt andet, der er en enorm vilje, men bare ingen penge. Det ville være rart, hvis de værste plimsollere blev hevet op af vandet og smeltet om. 5

6 Af Gert Christensen, faglig sekretær DEN SOCIALISTISKE GRUPPE I EU 6 PARLAMENTET - ESP - HAVDE SAT DEN EUROPÆISKE SØFART - OG DERMED FREM TIDEN FOR DE EUROPÆISKE SØFOLK PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN. UNDER OVERSKRIFTEN MORE AND BETTER JOBS AT SEA BLEV DEBATTEN OM NUVÆ- RENDE SOM FREMTIDIGE TILTAG DRØFTET FOR AT SIKRE EU SØFARENDE OM BORD I EU SKIBE OG SAMTIDIG SIKRE, AT HYREN OG OVERENSKOMSTEN FØLGER FLAGET. EU sømænd - en truet art? Dette var den både provokerende og profetiske overskrift for mødet i EU Parlaments- bygningen torsdag den 15. oktober. Den socialistiske gruppe i EU Parlamentet - ESP - havde sat de europæiske søfolk på dagsordenen. Spørgsmålet drejede sig om, hvad EU Kommissionen og EU Parlamentet kan gøre for at sikre, at EU søfart og i særdeleshed EU søfarende ikke ender med at blive en uddøende race. Er EU Sømænd en truet art? Under denne såvel provokatoriske som måske også profetiske overskrift havde de europæiske søfartsorganisationer gennem ETF og ITF besluttet i samarbejde med den socialistiske gruppe i EU Parlamentet at sætte fokus på de søfarendes problemer. Det store problem er, at EU rederierne - herunder også danske - med statsstøtte importerer billig udenlandsk arbejdskraft. Men også EU rederiernes brug af bekvemmelighedsflag var et vigtigt emne for debatten. fakta Europa-Kommissionen er en af de vigtigste institutioner i EU. Den har hovedsæde i Bruxelles. Den består af en politisk ledelse med 27 kommissærer med ansvar for hver sit politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle Debat i Parlamentet Den socialistiske gruppe i EU Parlamentet (ESP) gennemførte en offentlig høring på meget højt politisk niveau. De mange oplægsholdere var kapaciteter fra såvel Kommissionen, direktorater som medlemmer af EU Parlamentet med ansvarsområde inden for søfart og transport. Der var repræsentanter fra internationale organer som ILO og IMO samt professionelle forskere inden for det maritime område. Der var naturligvis også repræsentanter for europæiske rederiforeninger, og 27 europæiske fagforeninger inden for søfart var repræsenteret - heriblandt 3F Sømændene. Konklusion Der var mange af oplægsholderne, der svarede på spørgsmålet: Er de europæiske søfolk en truet art?. Det var manges opfattelse, at der skal tages politiske tiltag i EU Parlamentet, EU Kommissionen og i de nationale parlamenter. Tiltag, der begrænser redernes ret til at skalte og valte med såvel søfolk som befolkningens skattekroner i form af statsstøtte. Hvis dette IKKE sker, ja så er europæiske søfarende en art, der snart vil uddø. medlemslandene har én kommissær. Når Kommissionen træffer beslutninger, sker det med simpelt flertal, selv om enstemmighed så vidt muligt tilstræbes. Derfor er det Kommissionen som helhed, der som hovedregel er ansvarlig for en beslutning og ikke den enkelte kommissær.

7 af Gert Christensen, faglig sekretær Kursus - for fagligt aktive 3F'S KURSUSEJENDOM, LANGSØHUS 3F's kursusejendom, Langsøhus, var rammerne om det årlige FIU- kursus for sømænd. Her mødtes tillidsmænd, sikkerheds - repræsentanter og fagligt aktive for at drøfte de opgaver og udfordringer, vi som aktive søfarende står overfor. De stadig mindre besætninger, øgning af arbejdstiden, problemer med hviletidsbestemmelser, dårligt psykisk arbejdsmiljø, opskruet arbejdstempo med øget sygefravær og arbejdsskader til følge var nogle af de problemstillinger, som desværre er hverdag om bord i mange skibe. Det er nu 20 år siden vi fik DIS loven. Konsekvensen af loven var forudsigelig, søfolk på danske overenskomster er blevet valgt fra, fyret. DIS loven er en skændsel. Den er en diskriminering af alle søfarende. Styrkelse af det faglige arbejde Med disse store udfordringer i horisonten var der lagt op til en debat, hvor der skulle stilles krav til konstruktive og kreative løsninger. Der var ingen tvivl hos deltagerne om, at store udfordringer kræver tilsvarende stor fagpolitisk indsats. Det gælder såvel for vort Forbund 3F og ikke mindst for 3F Sømændene og de mange tillidsmænd og fagligt aktive i skibene. Fremtidigt fagligt arbejde Konkrete bud på styrkelse af det fremtidige faglige arbejde: flere kollegaer skal have mulighed for deltagelse i fagpolitiske kurser flere kurser om grundlæggende faglige rettigheder flere kurser om overenskomst og søfartslove flere lokale faglige møder styrkelse af faglige klubber flere informationer gennem Ny Tid og vor hjemmeside Således sluttede 5 fagligt aktive dage, hvor deltagerne gav håndslag på, at de nu skulle hjem til deres respektive arbejdspladser og der gøre sit til at styrke og udvikle 3F Sømændene til gavn for alle dem, som vi repræsenterer, nemlig vor kollegaer i skibene. 7

8 af Poul Erik Jensen, faglig medarbejder 8 - der springes over, hvor gærdet er lavest Så bliver skibene kapret, vi skriver Så falder en mand ud over siden / Har sikkerhedsvejledningen været god nok? Så bliver en bil stjålet fra et vogndæk, der skulle være lukket eller overvåget / ISPS Overfarter søger om enmandsbetjente færger, hvad hvis den ene m/k falder over bord? Der bliver ikke gået søvagt efter vagtholdsbekendtgørelsen, skibe går på grund. Der er søgt om driftsbesætning på kun 4 mand i færge på 90 meter med op til 146 passagerer. Sømændenes Forbund har anket bemandingsfastsættelsen via en advokat. I det hele taget bliver der sprunget over, hvor gærdet er lavest. For 20/15 /10 år siden, var mange af de danske indenrigsruter statsejede. De er altid blevet skoset for at være langsomme, ineffektive og enormt dyre. Men hvad var det der kostede, var det ikke blandt andet sikkerheden og service? Dengang sejlede de fleste ruter med statstilskud, der skulle balancere. Nu er de fleste ruter privatiserede i konkurrencens hellige navn. De er og skal være parate til at byde i udliciteringens tidsalder. Alt hvad der kan pilles ved og muligvis effektiveres skal gennem vridemaskinen. Alt sammen i den optimerede profits øjemed. Men har vi fået det, vi egentlig ville, med den altid søgende optimering? Syg og stress på bundlinjen Hvor man før spurgte, bliver arbejdet gjort ordentligt, passer rederne deres forpligtigelser, spørger man nu kun om et, hvad er overskuddet? Der skal bare være sorte tal på bundlinjen, og de skal helst være store og lange. Hvad der er skåret, sparet, undladt eller sprunget over, det er mindre væsentligt. Aktionærerne er i de fleste tilfælde kun interesseret i, hvor mange % af deres indskudte kapital, denne er blevet forrentet med. Men hvem går det ud over? De fleste har nok gættet det og endda mærket det på sin egen krop, i første omgang søfolkene, dernæst passagererne. Hvorfor mon har vi så mange syge, stressede folk, der fungerer dårligt på deres arbejdsplads? Er vi ved at spare os ihjel, selv om vi aldrig har været rigere som samfund? Jeg har set de dygtigste og mest loyale officerer gå psykisk ned på grund af frustrationer over bl.a. at der ikke er tid til at overholde sikkerheden. De og vi tager det som et personligt nederlag, fordi vi ikke kan få det til at fungere. Men vores fælles betingelser for de opgaver, vi har hver især, er underlagt redernes evige søgen efter optimering af arbejdsprocesserne, så de kan udføres af mindre besætninger, der i sidste ende udløser større overskud til aktionærerne.

9 Indlæg fra Peter Villumsen Overskuddet har man optimeret med, at de fleste ledende medarbejdere får bonus- ordninger, jo mere de sparer jo større bonus. Noget af det samme som Roskilde bank, men det omhandler kun penge. Til søs omhandler sikkerheden mennesker. Både de der udfører deres arbejde og passagererne, der lader sig transportere ad søvejen. Der er heldigvis langt mellem de større danske ulykker til søs, men der er på det sidste sket ulykker lige om ørerne på os, heldigvis uden for store tab af menneskeliv. Hvor langt er vi /de parat til at gå i optimeringens hellige navn? Venlig hilsen Poul Erik Jensen Faglig medarbejder Her i september måned var jeg sammen med nogle kollegaer på tillidsmandskursus i 3F`s dejlige kursusejendom i Silkeborg. Det er et årligt tilbagevendende kursus, arrangeret af Sømændenes Forbund, og for tillidsmænd-sikkerhedsrepræsentanter og fagligt interesserede og aktive. Vi berører en masse forskellige emner, og bl.a. diskuterer vi vores forbund af i går- i dag og ikke mindst fremtidsperpektiverne. Jeg har siddet i mange messer og hørt kollegaer brokke sig over forbundet, citat: De er pampere, de gør ikke noget for os, det nytter ikke noget og i den dur. Hvorfor møder de så ikke op til generalforsamlinger- afdelingsmøder og kurser m.m. Det er der, beslutningerne tages, ikke i messen i ti-kaffen. I Silkeborg var det nogle spændende og udviklende samtaler med en masse gode kollegaer, der næsten er de samme hvert år. Det er ok; men hvor er vores yngre kollegaer og andre godtfolk, mød nu op, så der kan komme andre input i debatten end Tordenskjolds soldater. Hvis man vil være med til at ændre/forbedre ting i denne verden, så kræver det nu engang, at man træder frem og siger/skriver sine meninger. Det er demokratiets spilleregler, så kom frit frem, og vær med til at 3F Sømændene er et levende debatforum. Forbundet har en god hjemmeside, og her er der nyheder om forbundets virke og kontakt. Ikke mindst er der en debatside, og her kan man udtrykke sine meninger frit og frejdigt. Gør det, vær aktiv! Med Kammeratlig Hilsen Peter Villumsen M/S ESVAGT BRAVO 9

10 Generalforsamling 2008 SØMÆNDENES FORBUND 10 Møder - forud for generalforsamlingen Generalforsamlingen finder sted mandag den 1. december 2008 kl i 3F Hovedbestyrelsessalen, Kampmannsgade 4, København V Forud for generalforsamlingen vil der blive afholdt medlemsmøder på følgende steder og tidspunkter: Rønne: Mandag den kl F Bornholms mødelokaler Sandemandsvej 21 Nakskov: Onsdag den kl (Nykøbing F) 3F-Bygningen, Herningvej 19 Korsør: Fredag den kl F-Storebælt, Tårnborgvej 34 Esbjerg: Mandag den kl F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 Aalborg: Tirsdag den kl F Aalborg, Søndergade 62 Forretningsorden 1 Formanden eller hans stedfortræder åbner generalforsamlingen. 2. Valg af dirigent eller dirigenter foretages. 3. Dirigenten oplæser forretningsordenen og derefter dagsordenen, hvorefter enhver, der ønsker ordet under Eventuelt, indtegnes. Herefter begynder selve generalforsamlingen. 4. Alle forslag, der er i overensstemmelse med afdelingens love og rettidigt indkommet, jf. lovenes 4 litra h, skal behandles. Ændringsforslag til indkomne lovforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten og være underskrevet med navn og CPR-nummer. Beslutning tages ved simpelt stemmeflertal, jf. lovenes 4, litra f. Stemmer afgivet ved medlemsmøder i de byer, hvor vi har kontorer, regnes i alle tilfælde med ved opgørelsen over afgivne stemmer, jf. lovenes 4, litra c. 5. Forlanges der afslutning på en sag, foretages afstemning, om debatten skal afsluttes med de indtegnede talere. Vedtages der afslutning, kan kun de indtegnede talere til punktet få ordet. Formanden eller dennes stedfortræder samt evt. forslagsstiller har dog i alle tilfælde ret til at replicere. 6. Sager uden for dagsordenen vil være at henvise til punktet Eventuelt og skal være indleveret skriftligt til formanden, når generalforsamlingen åbnes. Der kan ikke træffes beslutning under punktet Eventuelt. Århus: Onsdag den kl Sommervej 5 Svendborg: Torsdag den kl Danhostel, Vestergade Det er dirigentens pligt at hindre afbrydelser samt sørge for, at enhver taler får lejlighed til at fremføre sine tanker og meninger hver enkelt sag vedrørende.

11 5 forslag 8. Enhver tilstedeværende på generalforsamlingen skal rette sig efter dirigentens anvisninger for god ro og orden. Hvis nogen ikke retter sig derefter, foretages afstemning om vedkommende skal udvises fra generalforsamlingen. 9. Dirigenten må ikke deltage i diskussionen, og hans person må som følge heraf ikke inddrages i debatten; dog kan dirigenten med generalforsamlingens tilladelse fratræde dirigentposten. 10. Det påhviler dirigenten nøje at påse, at intet bliver vedtaget, som er i strid med forbundets love. 11. Der må på generalforsamlingen ikke serveres spiritus af nogen art, og tjenere og andre uvedkommende må ikke opholde sig i lokalet under en generalforsamling. 12. Generalforsamlinger, ordinære som ekstra - ordinære, afholdes løbende således, at når man i tilfælde af dagsordenens størrelse ikke er i stand til at færdigbehandle den på den først fastsatte dag, fortsætter den de følgende dage. 13. Ved generalforsamlingens åbning vælges 4 mand af de tilstedeværende medlemmer til at foretage den eventuelle stemmeoptælling. Stemmeret har kun afdelingens medlemmer. 14. Når generalforsamlingens dagsorden er uddebatteret, hæver dirigenten general - forsamlingen. Forslag 1 Generalforsamlingen er enig i, at Daglig Ledelse udgør forbundets forhandlingsudvalg. Forhandlingsudvalget kan suppleres op, hvis det skønnes nødvendigt. Forslag 2 Generalforsamlingen bemyndiger Daglig Ledelse til at opsige overenskomsterne, afsende konfliktvarsel, udskrive ekstrakontingent, hvis det skønnes nødvendigt. Forslag 3 Generalforsamlingen er enig i, at forbundet bevilger det nødvendige beløb til afholdelse af en sammenkomst for vore ældre og syge kolleger. Forslag 4 Generalforsamlingen er enig i, at forbundets valgte fastlønnede tillidsmænd aflønnes efter DIS-overenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund. Forslag 5 Generalforsamlingen er enig i, at alle medlemmer af Sømændenes Forbund stiger i kontingent til afdelingen med kr. 5,- pr. måned. Forslag til dirigenter, kontrollanter og stemmetællere: Dirigenter: Morten Bach Poul Erik Jensen Kontrollanter og dørmænd: Morten Bach og Kurt Frederiksen Stemmetællere: Kurt Frederiksen Christian K. Johansen Per Dybro Gustav Setnik 11

12 Af Hans Christian Graversen, Fagbladet 3F årigt søslag ender i retten Massive milliardoverskud til rederierne, fremmed valuta i statskassen og god konkurrenceevne for danske skibe i international fart. Sådan ser den flotte side af medaljen ud i Året, hvor de danske rederier kan fejre Dansk Inter - nationalt Skibsregister (DIS) og dets jubilæum med 20 år på bagen. Men fagbevægelsen og de danske søfolk jubler ikke over jubilæet. Tværtimod har LO netop stævnet den danske stat med erhvervsminister Lene Espersen (K) i spidsen. Det sker for at sætte en stopper for diskrimination af søfolk ansat om bord på skibe under Dansk Internationalt Skibsregister. Målet med retssagen er at få den danske stat og regering til at stoppe ulovlig lønforskel og anden diskrimination af EU-borgere ansat på danske skibe. Og at få anerkendt, at loven om DIS har skabt diskrimination i strid med EU's regler og andre internationale aftaler, som Danmark har skrevet under på. Søfolk uden rettigheder LO vil desuden have domstolene til at tage stilling til et krav om efterbetaling i to konkrete sager, hvor polske søfolk har fået langt mindre i løn end danske kolleger. - Vi ser frem til, at der falder dom i sagen. Det er stort set lykkedes skibsrederne at bruge loven om DIS til at afskaffe danske søfolk. Vi har hele tiden set DIS-loven som et overgreb på såvel danske som udenlandske søfolk. Det skal bringes til ophør, hvis danske søfolk og danske forhold skal overleve, siger Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Han peger desuden på, at den kommende retssag vil sætte fokus på, at nor- af faglig medarbejder Poul Erik Jensen MSSM konference i Nyborg En opfordring til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter En lille personlig evaluering af den nylig afholdte Maritim Sikkerhed Sundhed Miljø konference på Nyborg Strand. Jeg kan kun opfordre til, at sikkerheds- og tillidsrepræsentanter beder deres rederier om at deltage på næste års konference. Konferencen består af samlede sessioner og delsessioner. På delsessionerne er der 5 parallelle sessioner at vælge imellem, hvor man må prioritere, da det desværre kun er muligt at være et sted ad gangen. På denne hjemmeside kan man læse om dette års konference. Konferencen startede med et get together arrangement onsdag aften med Gunnar Ørskov. Det var både hylende skægt og ganske alvorligt. Temaet var dit valg. Hvis du ikke selv vælger, så vælger andre for dig, og det er ikke altid lige spændende. Derefter lidt ryst sammen med lidt til ganen og halsen. Her mødes gamle venner og nye findes. Torsdag startede med 3 foredragsholdere om sundhed og det personlige valg. Indlægget om social ansvarlighed og miljø fra Ikea var meget spændende og oplysende. Efter frokost var der delsessioner, hvor jeg valgte hviletid - praktiske vinkler. Det var spændende og rystende, hvad oplægsholderne kunne berette. Først overlæge Jan Ovesen, der er søvnspecialist, der drog den næsten entydige konklusion, at lange og udmattende vagter trak fra i livslængden. Derefter en svensk trætheds/fatigue undersøgelse, der dokumenterede, hvor forringet ens evne til at tænke bliver, når man er træt. Dette var afprøvet både i den svenske marine og handelsskibe med samme resultat.

13 Dansk Internationalt Skibsregister fejrer 20-års-jubilæum med milliardfortjenester til danske rederier. LO har nu stævnet staten for at stoppe ulovlig diskrimination af søfolk. male danske faglige rettigheder har yderst trange kår om bord på skibe indregistreret under Dansk Internationalt Skibsregister. Til trods for at skibene er danske arbejdspladser, forhindrer loven om DIS udenlandske søfolk i at opnå normale faglige rettigheder og danske fagforeninger i at forhandle for udenlandske søfolk. 20 års protester Hvert år siden loven om DIS trådte i kraft i 1989, er Danmark blevet bedt om at lave loven om, så fri forhandling og normale faglige rettigheder igen bliver tilladt om bord på danske skibe. Det er FN's arbejdsorganisation, ILO, der har stået bag kravene til Danmark. Men hidtil er intet lavet om. Det er heller ikke lykkedes 3F at få ændret DIS-loven trods talrige forsøg; retssager om udenlandske søfolk, der er kommet i klemme på danske skibe og en storstilet kampagne i I 2004 og igen i 2008 afviste Arbejdsretten 3F, da forbundet forsøgte at få rejst sager om diskrimination af polske søfolk. Arbejdsretten mente ikke, at den var det rette sted at føre en sådan sag, og afviste i øvrigt at sende sagen til juridisk vurdering i EU på trods af opfordringer fra LO. Konference om Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø Søfartens Arbejdsmiljø og en konsulent fra Carl Bro sluttede af med eksempler på forskellige vagtsystemer og hvilken indvirkning, det havde på krop og sjæl. Der er ingen tvivl om, at de minimerede besætninger har øget træthedspåvirkningen i en sådan grad, at det går ud over både sikkerheden samt besætningens sundhed. Da det var kontorchef Hemming Hindborg fra Søfartsstyrelsen, der var ordstyrer, håber jeg det giver seriøse overvejelser og eftertanke i fremtidige bemandingsfastsættelser. Om eftermiddagen deltog jeg i hvad kræves der af lederne i dag. Dette omhandlede mest konflikthåndtering særligt mellem forskellige nationaliteter. Aftenen sluttede med festmiddag og underholdning til stor morskab og latter. Fredag startede med en session med Anders Hovemyr over temaet Effektivt arbejde blandt flere kulturer. Anders tryllebandt hele salen med et yderst interessant foredrag, der var hylende morsomt, men dybt seriøst. Han kom med mange eksempler, som jeg kunne nikke genkendende til, hvor vi siger et, men meningen er en anden. Det er de forståelsesmæssige forskelligheder, der kan være en barriere - bl. a. om bord i skibe med flere nationaliteter. Delsession om uddannelse, praktik og kompetence omhandlede næsten kun officerer, Det blå Danmark har slået igennem med en ensidig rekruttering til officersuddannelserne. Konferencen sluttede med de næste års visioner fremlagt af Per Jørgensen, Maskin - mestrene, Fritz Ganzhorn, Søfartens Ledere og John Ibsen, der er personalechef i CO- Søfart. Alle 3 var inde over, hvad man skal gøre for at fastholde dem, der er startet på uddannelsen. Det gælder både under uddannelse, men også senere. Konferencen var rigtig god, og jeg opfordrer tillids- og sikkerhedsrepræsentanter til at deltage næste år. Vi ses i Nyborg d Aug

14 Nekrolog over Preben Møller Hansen af Morten Bach En kammerat er død En kæmpe er segnet 14 Det er i dette efterår præcis 40 år siden, at sømanden og kommunisten Preben Møller Hansen blev valgt som formand for Sømænd - enes Forbund. Et valg, der de næste 25 år skulle give genlyd i hele den danske fagbevægelse, og som gjorde Sømændenes Forbund - fra at være en lille ubetydelig og overset organisation - til en stærk og aktiv kamporganisation, hvis meninger og faglige tiltag man ikke sad overhørig, og som gang på gang overraskede og chokerede både arbejdsgiverne, fagbevægelsen og befolkningen ved sine markante holdninger og aktioner. Preben Møller Hansen og hans kollegaer og især hans livslange ven og kammerat Hans Dresler, brugte dygtigt og klogt de kræfter, der var blandt medlemmerne til at skaffe økonomiske og faglige fremskridt for de danske søfolk. Med Preben Møller Hansens store oratoriske talent og talegaver og med hans sans og evne for organisering fik han medlemmernes opbakning og støtte. Som kommunist og sømand så han mulighederne for at bruge den solidaritet og det sammenhold, der var blandt Sømændenes Forbunds medlemsskare til noget positivt til gavn for ikke blot sømændene, men hele den danske arbejderklasse. Han angreb LO og den socialdemokratiske fagbevægelses top for passivitet og pamperi og blev fra starten af sin formandskarriere hårdt angrebet fra både borgerlig og socialdemokratisk side. Han brugte ukontroversielle metoder og provokationer for at få befolkningens øjne op for pamperiet i dansk fagbevægelse. Som f.eks under en LO-kongres i Ålborg, hvor de delegerede fra Sømændenes Forbund kom i alle landets aviser, fordi de under kongressen camperede med telt i stedet for at bruge penge på dyre hotelværelser. Alt blev sat ind på at svine Sømændenes Forbunds formand til, og i denne periode skyede man intet middel, især i tiden efter at

15 Den 13. september 2008 modtog vi beskeden om, at tidligere formand for Sømændenes Forbund, Preben Møller Hansen, efter længere tids sygdom var afgået ved døden. Preben blev 79 år. Preben Møller Hansen var en levende legende, og med hans død mistede Sømændenes Forbund - og for dens sags skyld hele dansk fagbevægelse - den mest markante, karismatiske og farverige fagforeningsmand, der nogen - sinde har været. sømændene blev ekskluderet af LO, fordi medlemmerne ved en urafstemning havde stemt nej til at betale til den socialdemokratiske presse igennem deres LO kontingent. En af de første aktioner mod rederne var sømændenes krav om 1 kr. mere i timen. Her tog Sømændenes Forbund for første gang en utraditionel metode i brug, da de satte magt bag kravene og besatte Danmarks Rederiforening og forlangte kravet indfriet. Sømændenes Forbund begyndte under Preben Møller Hansens ledelse at etablere strejker mod færgerederierne og blokader mod de rederier, der ikke havde overenskomst med Sømændenes Forbund. Under Preben Møller Hansen formandskab blev også coasterflåden organiseret og overenskomstdækket, der blev stillet krav om bedre og mere uddannelse til sømændene, udbygning og oprettelse af udenlandske afdelinger, dagpengeudbetalinger til danske søfolk i udlandet, rejsesekretærordning, afsløringer af våbentransporter og BOYKOT af apartheidregimet i Sydafrika. Utallige var de ting, som forbundet under Prebens ledelse i disse år beskæftigede sig med. Han og kammeraterne i Sømænd - enes Forbunds bestyrelse fik etableret og startet Tidens Højskole. Mange medlemmer blev aktiveret og engageret og tog levende del i debatter og diskussioner om forbundets politik og form med en ny begejstring og entusiasme og tro på egen værd og kræfter, som hidtil ikke var set i Sømændenes Forbunds historie. Preben Møller Hansen så nødvendigheden af, at forbundet måtte være økonomisk velfunderet, hvis kampen skulle have et bredere og mere langsigtet mål. Han skaffede igennem hele sin formandsperiode mange økonomiske resurser til forbundets fonde, som blev grundlagt i denne periode, især Uddannelsesfonden, som mange danske redere blev tvunget til at putte penge i. Hvem husker endnu ikke "manden med papkassen" under bryggerikonflikten! Havnearbejdernes sangkor i Esbjerg, plankeaktionen på Rømø og utallige andre konflikter og aktioner. Sømændenes Forbund med Preben i spidsen gik altid i brechen for at vise sin solidaritet og støtte til arbejdere i konflikt både nationalt og internationalt. Under Prebens formandskab blev mange ting opnået. Ikke på en gang, men efterhånden blev lønnen hævet, udmønstringsperioden nedsat og overenskomsterne forbedret på væsentlige punkter. Det er ikke en påstand, men en uomtvistelig kendsgerning, at i de år, hvor Preben var formand for Sømændenes Forbund, skete der mere både organisatorisk og fagligt i selve organisationen, end der var sket før og efter. Sømændenes Forbund var heldige, vi havde manden som forudså mulighederne, turde bruge den tillid og den magt og det apparat, der var lagt i hans hænder. Han brugte det til det yderste som den eneste fagforeningsformand i Danmark. Han beviste, at det nyttede at kæmpe, og at det gjaldt om at stille magt og solidaritet bag kravene. Preben var en levende legende og vil i døden blive husket for det store arbejde, han gjorde for den danske sømand og den danske arbejderklasse, hvorfra han var kommet og oprundet. En stort og varmt menneske er ikke mere. En god kammerat er gået bort. Æret være Preben Møller Hansens minde. 15

16 Ordet er frit 16 Kontakt til krigssejlere søges Jeg er ved at skrive en bog om krigssejlerne. Jeg har fået hjælp af Morten Bach og Christian Tortzen samt Erik Kragelund og Else Lizier til at finde navne og har allerede besøgt de fleste af disse. Men jeg er sikker på, at der er flere, som jeg ikke har fået oplyst. Jeg vil også gerne i kontakt med enker, hvor krigssejleren er død, og børn af krigssejlere. Jeg vil gerne i kontakt både med de søfolk, der sejlede i hjemmeflåden, de der sejlede med allierede skibe, men også dem, der sejlede med tyske skibe. Jeg er læge, 69 år gammel, og har været overlæge på Odense Universitetshospital i mange år. De sidste 6 år har jeg været ansat på Rehabiliteringscentret for Torturofre i København (RCT). Der har jeg de sidste 3-4 år talt med danske modstandsfolk, der fik tortur af Gestapo, og deres børn og børnebørn. Det blev til en bog: Taget af tyskerne. Danskere i 2. verdenskrig. Den udkom i oktober 2007 på Gyldendal. Der har jeg skrevet om følgerne gennem de forløbne mere end 60 år for frihedskæmperne, deres koner, børn og børnebørn. Jeg vil nu gerne skildre krigs - sejlernes historie, og den pris, deres indsats har haft for dem og deres familier i de for - løbne år. Er du til computere? Af Gert Christensen, faglig sekretær Har du en adresse, og har du lyst til at lære mere om computere? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, vil vi på disse sider give dig lidt inspiration til udforskning af dette fantastiske IT og cyber - space univers 3F Sømændenes Forbund sender løbende nyhedsbreve ud til alle medlemmer, der har en adresse. Har du ikke modtaget vort nyhedsbrev på , så send straks en mail til seaman@3f.dk. Skriv emne nyhedsbrev og dit navn, så vil du fremover få tilsendt vore seneste aktuelle nyheder på . Det er hurtigt og nemt, uanset hvor du er i verdenen. Kender du På denne webside - eller hjemmeside - kan alle med adgang til internettet blive holdt orienteret om aktuelle nyheder fra 3F Sømændenes Forbund. Websiden er bygget op omkring aktuelle nyheder og indeholder en lang række informationer om 3F, Sømændenes Forbund og vort erhverv. Fra brev til webcamera! I dag er der mange af vore kollegaer rundt i den store verden, der bruger computere. Nogle får sig et lille spil kabale. Men de fleste bruger i dag computerne til s og til at hente oplysninger fra det store internet. Så er der selvfølgelig nørderne som benytter computeren som telefon, hvor de næsten gratis kan ringe rundt i den store verden. De mest avancerede har endda web camera, så man kan se giraffen - og det kan jo være ganske morsomt. Send en rykker til forbundet! Har du modtaget nyhedsbrev den 31. oktober? Hvis ikke, så send os straks en rykker - mail adressen er som bekendt seaman@3f.dk - husk at opgive navn. Man kan henvende sig til mig: Sven Arvid Birkeland, Filosofgangen sal t.h., 5000 Odense C Telefon S.A.Birkeland@Birkeland.dk 3F SØMÆNDENES WEBSIDE - I ØVERSTE HØJRE HJØRNE KAN DU TILMELDE DIG NYHEDSBREV VED AT OVERSKRIVE DIT NAVN OG DIN .

17 Af Poul Erik Jensen, faglig medarbejder Dødsulykker - Sikkerheden der blev gemt / sikkerheden der blev glemt Opfordring Vi vil opfordre alle vores medlemmer til altid at sørge for at have timesedler for hver dag /måned. I tilfælde af tvivl om timetilskrivningen normtimer / overtimer er du ringe stillet, hvis du ikke har dokumentation for dine aktuelle timer / dage. Husk! - at gennemse din løn - seddel hver måned for eventuelle fejl, såsom timetal, lønkroner, ferie, G- dage osv. Dagbladet Politiken skriver den 9. sept., at A.P. Møller - Mærsk havde 25 dødsulykker globalt sidste år. Ulykkerne er sket inden for selskabets transportområde, havneanlæg og containerfart. Det er selskabets plan at få dødsulykkerne ned - målet er et 0, hvis muligt. Øverste chef for sikkerheden, Joseph Nazareth, udtaler Vores undersøgelser af dødsulykkerne viser, at de fleste af dem skyldes, at der unødigt skydes genvej, og at procedurer ikke overholdes. Derfor må vi forstærke vores opfattelse af sikkerheden, en opgave vi allerede er i gang med. Vores vision er, at ingen af vores arbejdere kommer til skade. Det er en smuk målsætning, men harmonerer den også med virkeligheden? Der vil altid være modstridende faktorer, når virksomheden - og det gælder alle virksomheder - på den ene side ønsker at optimere effektiviteten, reducere antallet af medarbejdere samt øge profitten, og på den anden side samtidig vil højne sikkerheden og arbejdsmiljøet. Det er som at hive i en elastik i begge ender. Den bliver meget tynd og tæt på bristepunktet. I vores verden til søs sker nøjagtigt det samme. Rederierne ansøger om så minimale besætninger som muligt, og Søfartsstyrelsen giver grønt lys i langt de fleste tilfælde. Det er helt i tråd med Lean produktion/toyota modellen, så finder medarbejderne selv ud af resten. Medarbejderne finder selv de små åndehuller, der er nødvendige, og når arbejdsprocedurerne optager 100% af tiden, så begynder man at springe over, hvor gærdet er lavest, eller hvor man lige kan vinde lidt tid ved at gøre det på en anden måde, hvilket indebærer, at man går på kompromis med sikkerheden. Men hvis skyld er det, at medarbejderne er bragt i den situation? Det er nemt at pege på den/de tilskadekomne i tilfælde af, at de har brudt sikkerhedsprocedurerne, men fik de rette betingelser for at udføre det arbejde, som arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele? Det er yderst vigtigt, at du gennemlæser din hyrekontrakt, inden du underskriver den. Der er tilfælde, hvor befarne er mønstret som ubefarne med dertil ringere løn. Der er adskillige, der er blevet mønstret på en anden overenskomst, end den de har ønsket. Det gælder særligt om at være påpasselig, hvis du mønstrer i et rederi, hvor vi ikke har overenskomst. Vi har set hyrekontrakter / ansættelsesbeviser, der har været meget misvisende og misforståelige både hvad angår rederiet og dets intentioner og besætningsmedlemmet. Mønstrer du et skib, der har en individuel kontrakt, og er du det mindste usikker på dens indhold, så send den ind til os i Herluf Trolles Gade, så vi kan se den igennem, inden du skriver under. Det kan måske spare dig en del kroner og os tid senere med at rede trådene ud efter et uheldigt mønstrings forhold. 17

18 kortnyt 18 Nyt fra Århus SØMÆNDENES FORBUND Vi har nu stiftet en efterlønsog pensionistklub for sømænd i Århus, men vi har plads til flere, så du skal være velkommen. Det var en rigtig god dag, snakken gik lystigt, der blev fortalt historier fra det virkelige liv, vi nåede ikke at rigge sværvægtere til, men vi kom langt rundt, og der blev grinet en del. Vi mødes nu hver onsdag i kælderen på Sommervej 5,8210 Århus V., vi er sammen med de andre efterlønnere og pensionister i huset, men vil bestræbe os på, at der altid er sømænd til stede, men du kunne jo lige ringe og spørge. Der er endnu ikke lagt et fast program for os sømænd, det kunne du jo være med til. Vores fantasi fejler ikke noget, men vi vil gerne høre din mening, før vi beslutter noget. Poul Erik Christensen Dan Petersen Neergaard Ryesgade 1 Trepkasgade Århus C Århus C pecflht2008@yahoo.dk ndan@stofanet.dk NYT fra ITF London Baltic Sea razzia: 251 skibe besigtiget. Ved den årlige Baltic Week of Action blev 251 skibe besøgt af ITF inspektører ved koordinerede operationer i 10 lande i østersøområdet. Deltagerlandene var Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Sverige og Rusland. Fredag havde 5 skibe tegnet overenskomst, man havde modtaget 4 opsigelser af overenskomst, og man havde efterkommet en række efterbetalingskrav på i alt U$8276,70, og yderligere efterbetalingskrav på i alt U$ er stadig til forhandling. ITF maritim koordinator Steve Cotton havde følgende kommentar: I kølvandet på den seneste aktion i Østasien, har Baltic Sea ugen været endnu en udmærket lejlighed til at optimere de grænseoverskridende operationer og det tætte samarbejde mellem sømænd, havnearbejdere og ITF personale. Potentielle i danske farvande dødsfærger af Morten Bach Den nye aktør på det danske færgemarked, Nordic Ferry Service, der bl.a. skal operere på Bornholmstrafikken, dele af Scandlines og Samsø Linien, har lanceret en ny form for færgetype til overfarterne. I disse færger, der kan have op til 600 passagerer og 120 biler, skal besætningen bestå af 4 befarne søfolk, nemlig 1 kaptajn, 1 styrmand, en maskinmester og en skibsassistent, en besætningsstørrelse, der skriger til himlen af vanvid og tåbelighed! Ethvert fornuftigt tænkende menneske med bare en smule kendskab til skibe og sikkerhed kan indse, at så lille en besætning er totalt sikkerhedsmæssigt uforsvarligt både over for passagerer og over for mandskab og miljø. Ikke desto mindre har Søfartsstyrelsen godkendt både brandruller og redningsruller! Sømændenes Forbund vil selvfølgelig anke en sådan besætningsfastsættelse til Besætningsnævnet, selv om vi af erfaring ved, at fastsættelsen sikkert bliver godkendt alligevel. Skal disse dødsfærger stoppes, og besætningen øges, kræver det en offentlig debat, hvor passagerer, søfartskyndige og ansvarlige politikere råber vagt i gevær. Sømændenes Forbund opfordrer til, at sikkerheden i danske færger tages op til seriøs debat både i Folketinget og af lokalpolitikere. Når katastrofen er sket, er det for sent. Økonomiske interesser må aldrig gå forud for sikkerheden.

19 at tænke sig... Opfordring Søfartens Arbejdsmiljøråd igangsætter en spørgeskemaundersøgelse her i oktober Jeg vil opfordre alle til at tage sig tid til at besvare denne. Det er en af de måder, vi selv kan være med til at gøre opmærksom på vores forhold til søs. - at verdens største økonomi, verdens frieste land med den mest liberale lov og tankegang - Guds eget land - skal gå tiggergang i fjendens lejr for at låne penge - mange penge. - at tænke sig at den kapitalistiske frie markedsøkonomi nr. 1 skal låne penge af de to største planøkonomi lande, Kina og Rusland. - at tænke sig at spekulanternes hæmningsløse rovdrift på profit har nået et loft - en størrelse, så ballonen er ved at briste. Vi har jo alle gjort os vore tanker om, hvad der kan gøres anderledes - og muligvis bedre. Her er der nu lejlighed til at blive hørt og bidrage til at få sundheden og sikkerheden på ret kurs. Skal vi have bedre forhold til søs, så kræver det også, at vi er med til at presse på og delagtiggøre os i processen. Undersøgelsen finder man på USA's finansminister Henry Paulson arbejder ihærdigt på at lappe hullerne i ballonen, inden den brister, men Paulson har også egne interesser i klemme med optioner som tidligere bankdirektør på ca mio. kr. I tilfælde af et krak vil disse papirpenge, optioner nok ikke være noget værd, så manden arbejder på højtryk. Det er bare underligt, at de små skatteydere skal betale for kapitalisternes eventyr, nu når det er ved at gå galt. De selv samme kapitalister har ellers gjort alt for ikke at blive beskattet af tidligere overskud/ profitter og bidrage til samfundet. Vi lever nok i paradoksernes tidsalder. Fødselsdage, jubilæum og døde 50 ÅRS JUBILÆUM Knud Knudsen Indmeldt Knud Aage Jeppesen Indmeldt Ole Hugo Pedersen Indmeldt Arne Bent Schlie Indmeldt Palle Jørgensen Indmeldt Georg Andreassen Indmeldt Max Bertelsen Indmeldt ÅRS JUBILÆUM Erik Andersen Indmeldt Hans Dresler Indmeldt ÅRS FØDSELSDAG Niels B. Strøm F.d Jens Ole Karlsson F.d Kai Henry Jørgensen F.d Manuel P. Silva F.d Børge Rytter F.d Jørgen Fyhn- Andersen F.d John Sørensen F.d Kurt D. Christensen F.d Bent Omsaa F.d ÅRS FØDSELSDAG Kurt Erik Cilleborg F.d DØDE Jørgen Christensen F.d Flemming Jensen F.d Åbningstider Vi henviser til, at man respekterer forbundets og a-kassens åbningstider. I tilfælde af at du/i kommer uden for åbningstiderne, er det muligt, at du/i ikke kan blive ekspederet, da medarbejderne kan have aftaler her eller ude i byen. Er det ikke muligt at komme i åbningstiden, så ring i forvejen og aftal tid med kontoret. Per Johansen F.d Mogens Bosse F.d Leo Frost F.d Villy Knudsen F.d Jørgen Nielsen F.d Finn Petersen F.d Ole Danielsen F.d Hans Chr. Madsen F.d Svend B. Hansen F.d Erik Knudsen F.d Preben Møller Hansen F.d

20 SØMÆNDENES FORBUND Afsender: Sømændenes Forbund Herluf Trolles Gade 5 DK 1052 København K INDKALDELSE TIL Sømændenes Forbunds ordinære generalforsamling mandag den 1. december 2008 kl i 3F, Hovedbestyrelsessalen, Kampmannsgade 4, København V DAGSORDEN: 1. Valg af dirigenter 2. Beretning om forbundets virksomhed 3. Forbundets regnskab 4. Indkomne forslag 5. Eventuelt Alle medlemmer, der har mulighed herfor, bedes møde op. Med venlig hilsen Søren Sørensen formand Sømændenes Forbunds afdeling af 3F's A-kasse afholder ordinær generalforsamling mandag den 1. december 2008 kl i 3F, Hovedbestyrelsessalen, Kampmannsgade 4, København V B DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Indkomne forslag 4. Eventuelt Bestyrelsen