Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013

2 Side 2 af 32

3 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2013 er således en plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er, at: Sikre fokus på jobcentrets mål Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. synliggøre beskæftigelsesministerens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Vesthimmerlands Kommunes status som frikommune medfører, at Vesthimmerlands Kommune i højere grad selv kan tilrettelægge og fastsætte beskæftigelsesindsatsen indenfor rammerne af frikommuneforsøget. Som et led i frikommuneforsøget har jobcentret valgt at indføre resultatbaseret styring og indførelsen af resultatbaseret styring vil medvirke til et øget fokus på at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen. Frikommuneforsøget og indførelsen af resultatbaseret styring vil få stor indflydelse på, hvordan Vesthimmerlands Kommune vil håndtere de beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministeren sætter fokus på i beskæftigelsesplan 2013 og samt de øvrige beskæftigelsespolitiske udfordringer kommunen står overfor. Borgmester Knud Kristensen Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Hans Jørgen Kastberg Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune Side 3 af 32

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitiske udfordringer Frikommuneforsøget og resultatbaseret styring Udfordringer på kort sigt Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere Udfaldstruede a-dagpengemodtagere Langsigtede og strukturelle udfordringer Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Mål for Strategi for indsatsen Ressourcestærke unge Unge, der mangler social, faglige og personlige kompetencer Unge med væsentlige barrierer Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Mål for Strategi indsatsen Fokus på bevilling af fleksjob Fokus på fastholdelse Tværfagligt forum Ministermål 3 Langtidsledighed skal bekæmpes Udfordringer i forhold til ministerens mål Mål for Strategi for indsatsen Styrket indsats for udfaldstruede ledige Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation Intensivt forløb Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Udfordringer i forhold til ministerens mål Mål for Strategi for indsatsen Styrket kontakt og dialog med det lokale erhvervsliv Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan Side 4 af 32

5 9. Tillæg nr. 2: Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Side 5 af 32

6 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland er kommet ind i en mere stabil udvikling, sammenlignet med perioden efter finanskrisen og der er tendenser til en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet, med faldende ledighed og stigende beskæftigelse især blandt a-dagpengemodtagerne. De positive tendenser kommer blandt andet til udtryk ved, at den nuværende ledighed ligger på et lavere niveau end i de tidligere år. Ligeledes er antallet af ledige hos a-kasserne samlet set faldet med 35 % fra januar 2010 til april Det er primært blandt 3F s medlemmer, at ledigheden er faldet, men der har ligeledes været et fald i ledigheden blandt Krifas og Metals medlemmer. I den følgende figur 1 fremgår det, at ledigheden i 2012 ligger på et lavere niveau end i 2010 og 2011 Figur 1 - Ledighedsudviklingen for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere (Procent) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Danmarks statistik I den private sektor er industri, landbrug samt byggeri og anlæg de dominerede sektorer og især industrisektoren, byggeri og anlægssektoren har været hårdt ramt af finanskrisen, men i det seneste år har der tegn på, at der er kommet mere gang i begge sektorer. Vinteren 2011/2012 var en mild vinter sammenlignet med vintrene de tidligere år, og det har betydet, at antallet af vinterfyringer i bygge- og anlægssektoren har været lavere end i de tidligere år. Vesthimmerland har en erhvervsstruktur domineret af vinterfølsomme erhverv, som landbrug, byggeri og anlæg, og på den baggrund er vinteren en faktor, der har indflydelse på beskæftigelsen og ledighedsudviklingen. Side 6 af 32

7 Den følgende figur 2 viser, at udviklingen i ledigheden i Vesthimmerland igennem i de seneste år har været identisk med udviklingen på både regionalt og nationalt plan. Derudover viser figur 2, at ledigheden stiger kraftigere i vinterperioden i Vesthimmerland og Region Nordjylland sammenlignet med hele landet. Figur 2 - Ledighedsudviklingen for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere (Procent): Januar April jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Hele landet Region Nordjylland Vesthimmerland Kilde: Danmarks statistik I den følgende tabel 1 vises udviklingen i alle jobcentrets målgrupper, og i perioden fra april 2011 til april 2012 har der været et fald i antallet af fuldtidspersoner på 2%, svarende til 101 fuldtidspersoner. Tabel 1 - Udviklingen i jobcentrets målgrupper Målgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling: Apr Apr April 2011 April 2012 Antal Procent A-dagpenge % Kontanthjælp % Revalidering % Sygedagpenge % Ledighedsydelse % Fleksjob % Førtidspension % I alt % Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere, fleksjobbere og førtidspensionister har været status quo. Udviklingen i antallet a-dagpengemodtagere og ledighedsydel- Side 7 af 32

8 sesmodtagere er gået i mere positiv retning og antallet af borgere i målgrupperne er faldet med henholdsvis 16% og 6%. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med 8%. Et fald på 33% vil i de fleste målgrupper være positivt, men den præmis gælder ikke i forhold til revalidering, da revalidering er redskab, der skal hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. De positive tendenser på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland betyder ikke at de beskæftigelsespolitiske udfordringer er forsvunden og det bliver især en udfordring at overføre de positive tendenser på a-dagpengeområdet til nogle af de øvrige målgrupper, primært kontanthjælp, som jobcentret har ansvaret for Frikommuneforsøget og resultatbaseret styring Vesthimmerlands Kommune er en ud af ni kommuner i landet, det er blevet udvalgt som frikommune. Frikommuneforsøget løber i en fireårig periode fra 5. marts 2012 til 31. december Frikommuneforsøget giver de udvalgte kommuner nogle friheder til selv at tilrettelagte den kommunale service og indsats. På beskæftigelsesområdet vil jobcentret bruge frikommunesørget til, indenfor de nuværende rammer i beskæftigelsesindsatsen, at flytte fokus fra den procesorienteret indsats til en mere resultatorienteret indsat og i de tilfælde, hvor der er behov for en helhedsorienteret indsats at skabe rammer for indsatsen, der er mere fleksibel, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Frikommuneforsøget giver jobcentret regelfritagelser i forhold til: Organisering, individuelle samtaleforløb, jobplan, varighed og igangsættelse af tilbud og befordringsgodtgørelse. Frikommuneforsøget giver således jobcentret vidtgående friheder i forhold til gældende lovgivning, ikke mindst i forhold til kravene til samtaleforløb. Med frikommuneforsøget vil jobcentret udnytte de eksisterende ressourcer til at lave en mere effektiv og resultatorienteret indsats, og for at sikre en mere effektiv indsats vil jobcentret indføre resultatbaseret styring. Indførelsen af resultatbaseret styring medfører, at jobcentret på områder med særlige udfordringer, eksempelvis ungeområdet, hvor det ikke er tilrådeligt at gennemføre en isoleret lempelse af proceskravene, kan bruge den øgede regelfrihed til at fastlægge nogle klare, men mere differentierede, rammer for indsatsen. Jobcentret vil i første omgang indføre resultatbaseret styring på ungeområdet, der omfatter ledige borgere til og med 29 år, da ungeområdet er et område, hvor jobcentret har særlige udfordring og hvor det vurderes at en ændret organisering af indsatsen vil skabe de bedste resultater. Samtidigt ligger denne afgrænsning i god tråd med Beskæftigelsesministerens mål, hvor ungeindsatsen skal opprioriteres. I det omfang det er relevant vil initiativerne fra resultatbaseret styring blive indarbejdet i beskæftigelsesplanen og selvom indførelsen af resultatbaseret styring er afgrænset til ungeområdet kan relevante initiativer og styringsværktøjer blive overført til andre områder. Side 8 af 32

9 2.2. Udfordringer på kort sigt På kort sigt er de seneste års stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og de udfaldstruede a-dagpengemodtagere de områder, hvor der er de største udfordringer Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere Antallet af kontanthjælpsmodtagere, og især unge kontanthjælpsmodtagere har været markant stigende i de seneste år. På kort sigt er den primære udfordring at få nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere og få dem i selvforsørgelse, enten i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Figur 3 - Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere (Fuldtidspersoner) - Januar April jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Kilde: Jobindsats.dk Figur 3 viser de seneste års udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er steget med 44%, svarede til 240 fuldtidspersoner fra 548 fuldtidspersoner i januar 2010 til 788 fuldtidspersoner i april Figur 3 viser ligeledes, at stigningen har ramt alle matchgrupper. Det er primært antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som har været stigende i perioden. Fra januar 2010 til april 2012 er gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere steget fra 221 fuldtidspersoner til 392 fuldtidspersoner, hvilket er en stigning på 77%. Dermed indikeres det tydeligt, at det er ungeområdet, som medfører de største udfordringer På trods af de seneste års stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, er der en tendens til, at udviklingen siden oktober 2011 har stabiliseret sig på et niveau om- Side 9 af 32

10 kring 800 fuldtidspersoner, og samtidig har der i perioden fra januar 2012 til april 2012 været et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 1,6% Udfaldstruede a-dagpengemodtagere Den forkortede dagpengeperiode medfører, at en gruppe af a-dagpengemodtagere er i risiko for at miste retten til dagpenge. Nedenstående tabel 2 viser antallet af ledige i Vesthimmerlands Kommune, der har mere end 52 ugers ledighed i april Tabel 2 Udfaldstruede ledige Alder Antal personer år år år 72 I alt 189 Kilde: Jobcentrets egne data I alt 189 personer har mere end 52 ugers ledighed og dermed er de i risikogruppen for at falde ud at dagpengesystemet. Gruppen udgør ca. 1/5 af det samlede antal ledige a-dagpengemodtagere. For at sikre at så få a-dagpengemodtagere som muligt falder ud af dagpengesystemet, er det centralt at der på kort sigt bliver iværksat initiativer, som kan bidrage til at flere af de udfaldstruede kommer i beskæftigelse og undgår at falde ud af dagpengesystemet Langsigtede og strukturelle udfordringer Beskæftigelsesregion Nordjylland og Region Nordjylland har udarbejdet en række rapporter og analyser, som sætter fokus på de langsigtede og strukturelle udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked, og i Himmerland (Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland) peger rapporterne på følgende overordnede udfordringer: Arbejdsstyrken i Himmerland falder på kort sigt Arbejdsstyrken har et relativt lavt uddannelsesniveau Arbejdsstyrken efteruddannes relativt mindre end gennemsnittet for regionen Området har en struktur- og konjunkturfølsom erhvervsstruktur Der er faldende efterspørgsel efter arbejdskraft, men stigende krav til arbejdskraftens kompetencer og stigende efterspørgsel efter højtuddannede Der er lav faglig mobilitet i blandt de beskæftigede I FremKom rapporten om fremtidens kompetencer i Nordjylland fremgår det tydeligt, at arbejdspladserne forsvinder fra Himmerland. I perioden fra 2006 til 2011 er det samlede antal arbejdspladser i Himmerland faldet fra omkring i 2006 til i Faldet i antallet af arbejdspladser forventes at stabilisere sig frem mod 2016, således at der vil være omkring arbejdspladser i 2016 i Himmerland. Det er primært ufaglærte arbejdspladser, der er forsvundet og der er ikke noget som tyder på, at denne type af arbejdsplader kommer tilbage igen. Tværtimod vil virksomhederne i Himmerland fremadrettet efterspørge personer med en kompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen vil især være rettet mod personer med en lang vi- Side 10 af 32

11 deregående uddannelse. Efterspørgslen efter personer med en faglært uddannelse, kort videregående uddannelse og en mellemlang videregående uddannelse vil ligge på samme niveau som i dag. I en rapport om fremtidens jobprofiler i industrien fra 2010 bliver følgende kompetencer hos fremtidens industrimedarbejder fremhævet, som nødvendige for at undgå yderligere fald i industribeskæftigelsen i Danmark: Et job i industrien vil som minimum kræve kompetencer, der svarer til en toårig uddannelse. Der er behov for både bredere og dybere tekniskfaglige kompetencer. Fremtidens industrimedarbejdere skal have kompetencer inden for innovation, produktudvikling og procesudvikling. Et succesfuldt samarbejde mellem ingeniører, teknikere og produktionsmedarbejdere om udvikling af produktionen vil være et afgørende konkurrence parameter. Det kræver, at produktionsmedarbejderne har kompetencerne til at deltage. Beskrivelsen af kompetencer hos fremtidens industrimedarbejdere viser med alt tydelighed, at kravene til medarbejdernes kompetencer på fremtidens arbejdspladser øges markant. Tal fra 2010 viser, at 68% af de årige i Vesthimmerlands Kommune har eller var i gang med en ungdomsuddannelse på daværende tidspunkt, og dermed er der 32% af de unge, som ikke har en ungdomsuddannelse. I forhold til de kompetencer som kræves af fremtidens arbejdskraft, er det vigtigt, at så mange unge som muligt får en kompetencegivende uddannelse. Det skal blandt andet ses i det lys, at der fremadrettet bliver lavere efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft og større efterspørgsel på medarbejdere med en kompetencegivende uddannelse. Den følgende tabel 3 er med til at underbygge behovet for et kompetenceløft i Vesthimmerland. Tabellen viser, at 40% af borgerne (15-69 år) i Vesthimmerland kun har grundskolen som højst gennemført uddannelsesniveau. Det er den højeste andel sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og nabokommuner. Tabel 3 Befolkningens (15-69 år) højst gennemført uddannelse i 2011 Uddannelse Hele Landet Region Nordjylland Vesthimmerland Jammerbugt Rebild Mariagerfjord Grundskole 24% 35% 40% 38% 33% 37% Gymnasial udd. 31% 7% 5% 5% 5% 5% Erhvervs udd. 26% 37% 39% 40% 38% 39% Korte vid. udd. 3% 4% 3% 3% 4% 4% Mellemlang vid. udd. 10% 12% 11% 11% 13% 12% Lang vid. udd. 6% 5% 2% 3% 6% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Danmarks statistik En del af målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen er så svage, at det kræver en ekstra indsats at få dem i job eller uddannelse. Disse grupper er i risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet, hvilket vil være til skade for både den enkelte selv, Side 11 af 32

12 men også for arbejdsmarkedet, der risikerer at miste potentiel arbejdskraft midlertidigt eller permanent. Desuden vil et stort antal offentligt forsørgede lægge pres på de offentlige udgifter. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man kan øge erhvervsdeltagelsen hos de svagere grupper og dermed modvirke marginalisering og permanent offentlig forsørgelse. Overordnet set kan der sammenfattes tre overordnede langsigtede og strukturelle udfordringer: Fremtidens arbejdskraft Kompetenceløft Flere unge skal have en kompetencegivende uddannelse Modvirke marginalisering af svage grupper på arbejdsmarkedet. Udfordringerne lægger tæt op af de nationale indsatsområder, som Beskæftigelsesministeren har udpeget, og dermed vil den videre behandling af udfordringerne blive indarbejdet i behandlingen af Beskæftigelsesministerens mål for Side 12 af 32

13 3. Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Der stilles helt anderledes krav til arbejdskraftens kompetenceniveau på fremtidens arbejdsmarked, og samtidig viser undersøgelser, at unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge er i dag uden uddannelse og job, og en stor del af dem hænger fast i kontanthjælpssystemet. Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentret skal arbejde mod følgende målsætning: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere steget med 11% fra 512 fuldtidspersoner i januar 2010 til 578 fuldtidspersoner i april Figur 4 - Udviklingen i antallet af unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (Fuldtidspersoner): Januar April jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 A-dagpenge Kontanthjælp I alt Kilde: Jobindsats.dk Det fremgår af figur 4, at gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere har været stigende igennem hele perioden, og den samlede stigning har været på 34%. Modsat følger gruppen af unge a-dagpengemodtagere i højere grad de sæsonudsving, der er i den samlede ledighed og samlet set er antallet af unge a-dagpengemodtagere faldet med 41% i perioden. Side 13 af 32

14 Beskæftigelsesregionen har lavet en undersøgelse af, hvordan de unge a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fordeler sig i forhold til, om de har en uddannelse, og om de er egnede eller ikke egnede til at tage en uddannelse. Resultaterne for Vesthimmerland fremgår i den nedenstående tabel 4. Tabel 4 Uddannelses egnethed Uddannelses egnethed Andel Uddannede 17% Uddannelse egnet 41% Ikke uddannelse egnet 42% Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland 17% af de unge har gennemført en kompetencegivende uddannelse. 41% af de unge vurderes at være egnet til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. 42% af de unge vurderes ikke at være egnet til at tage en uddannelse. For de ikke uddannelses egnede er der typisk tale om en kombination af psykiske, fysiske, misbrugs-, social- og adfærdsmæssige problemer. I de tidligere år har ungemålet fokuseret på at begrænse antallet af unge, men i 2013 er målet ændret til at fokusere på andelen af unge i ordinær uddannelse, som defineres som uddannelsesgraden. Uddannelsesgraden er en måling som opgør andelen af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. Uddannelsesgraden er beregnet ved en division af: Tælleren - Det samlede antal uger som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samlet set har deltaget i ordinær uddannelse og uddannelsesrevalidering i den valgte år-til-dato periode. Nævneren - Det samlede antal uger, som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samlet set har deltaget i ovennævnte ordinære uddannelser/uddannelsesrevalidering i den valgte år-til-dato periode og antal uger på offentlig forsørgelse. Uger med både uddannelse og offentlig forsørgelse tæller kun som én uge. I den nedenstående tabel 5 fremgår antallet unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uddannelsesgraden i perioden fra januar til december Tabel 5 Unge uddannelse og uddannelsesgraden jan-dec 2011 Unge uden erhvervskompetencegivende Uddannelsesgrad uddannelse Kontanthjælp ,8 A-dagpenge 84 14,9 I alt ,2 Kilde: Jobindsats.dk Side 14 af 32

15 3.1. Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Uddannelsesniveauet blandt de unge skal højnes I tabel 4 fremgår det, at 83% af de unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere ikke har en uddannelse og heraf er 42% af de af unge ikke egnet til at tage en uddannelse. Det viser tydeligt, at der er behov for en ekstra indsats på alle niveauer, hvis denne udfordring skal løses og det er en stor udfordring, ikke kun for beskæftigelsesområdet, men for hele kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Fokus på at flere unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Der er mange unge som starter på en uddannelse, men aldrig får gennemført uddannelsen. Frafaldet skyldes en række faktorer, og det kan både være mangel på faglige kvalifikationer, mangel på sociale kompetencer, personlige problemer, mangel på praktikpladser og manglende afklaring af de krav, der stilles til de unge på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på alle faktorer, hvis flere unge skal gennemføre en uddannelse Mål for 2013 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 procent svarende til en stigning på 4,8 procentpoint fra december 2011 til december Strategi for indsatsen Strategien for indsatsen på ungeområdet er bygget op omkring de initiativer, der er blevet fastlagt i processen omkring indførelsen af resultatbaseret styring og da indsatsen går på tværs af målgrupper er indsatsen delt op i 3 hovedspor, målrettet de udfordringer og barrierer de unge står overfor. Spor 1: Ressourcestærke unge Spor 2: Unge der mangler sociale, faglige og personlige kompetencer Spor 3: Unge med væsentlige barrierer Det gælder for alle spor, at det primære resultatmål for indsatsen er ordinær uddannelse, og indsatsen er rettet mod, at flere unge kan gennemføre en ordinær uddannelse Ressourcestærke unge De ressourcestærke unge bliver defineret, som borgere, der er forholdsvis ressourcestærke og vil være i stand til at gennemføre en uddannelse eller varetage beskæftigelse uden store udfordringer. De ressourcestærke unge, som har en kompetencegivende uddannelse, vil indgå i et intensivt forløb målrettet mod ordinær beskæftigelse. Forløbet vil være bygget op Side 15 af 32

16 omkring et intensivt samtaleforløb, hvor den unge løbende kommer til samtaler med en beskæftigelsesmedarbejder. Forløbet bliver, i det omfang det er relevant, kombineret med forskellige opkvalificerende og afklarende tilbud, som eksempelvis virksomhedspraktik, korte uddannelsesforløb og andre relevante tilbud. De ressourcestærke unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse vil indgå i et intensivt forløb målrettet ordinær uddannelse. Forløbet vil omfatte flere forskellige elementer alt afhængig af den unges behov, det kan blandt andet være vejledning, realkompetencevurdering, virksomhedspraktik, opkvalificerende tilbud. Samtidigt vil jobcentret i samarbejde med erhvervsskolerne og andre relevante uddannelsesinstitutioner etablere brobygningsforløb på uddannelsesinstitutionerne. Formålet med brobygningsforløbene er først og fremmest at afklare de unge i forhold til deres uddannelsesvalg. Afklaringen skal medføre at de unge får bedre indsigt i, hvad de går ind til, når de starter på en uddannelse både i forhold til hvilke krav der stilles, hvor mange lektier der skal laves, hvilke muligheder der er for en praktikplads og andre relevante ting. Brobygningsforløbene vil være en blanding af teori, praksis samt løbende vejledning om uddannelse, støttemuligheder og andet Unge, der mangler social, faglige og personlige kompetencer Udfordringerne for denne målgruppe varierer meget, og derfor skal der indenfor de første uger lægges en individuel plan, som danner grundlaget for det videre forløb. Planen bliver blandt andet udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en screening af borgerne, vejledningsforløbet samt samtaler med en beskæftigelsesmedarbejder. Det videre forløb spænder vidt og er tilpasset borgerens individuelle behov og følgende tilbud er blandt andet omfattet af det videre forløb: Virksomhedspraktik i enkelt udplaceringer eller i et virksomhedscenter Produktionsskoler Brobygningsforløb Øvrige afklarende og opkvalificerende tilbud Parallelindsatser Frikommuneforsøget giver mulighed for at bevillige mentorstøtte til unge når de er startet og i gang med en uddannelse og dermed understøtte fastholdelsen af den unge på uddannelsen. Derudover har jobcentret i 2012 etableret et frivillige mentorkorps, som jobcentret og samarbejdspartner kan i anvende til at understøtte indsatsen overfor de unge. Det primære resultatmål med indsatsen er, at borgerne i målgruppen motiveres og bliver afklaret til at tage en ordinær uddannelse og/eller ordinær beskæftigelse Unge med væsentlige barrierer Barriererne for denne målgruppe er manglende uddannelse, psykiske problemer, lav intelligens, misbrug, andre barrierer, og ofte er der tale om en kombination af flere forskellige barrierer. På den baggrund er der behov for en helhedsorienteret indsats, Side 16 af 32

17 som omfatter parallelindsatser. Borgerne i målgruppen har behov for en indsats, der i flere tilfælde vil have en varighed på flere år, og der vil i høj grad være tale om udviklingsforløb. Indsatsen vil være koncentreret omkring et specialiseret sagsbehandlerteam, som skal koordinere den tværgående indsats. Indsatsen er bygget op omkring tre faser: Fase 1: Afklaring og analyse Fase 2: Tværfaglig udredning og beslutning om udviklingsplan Fase 3: Handling på udviklingsplanen Imellem de tre faser vil der være løbende opfølgninger og det er det specialiserede sagsbehandlerteams opgave at være tovholder for opfølgningen og koordinere indsatsen. Det primære resultatmål med indsatsen er at afdække uddannelsespotentialet og mulighederne for en tilbagevending til arbejdsmarkedet. Udover de initiativer, der følger af resultatbaseret styring, vil jobcentret ligeledes inddrage initiativerne fra projektet Brug for alle, hvor alle kontanthjælpssagerne i match 3 skal gennemgås af en tværfagligenhed bestående af personer fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Brug for alle vil være med til at understøtte indsatsen for unge med væsentlige barrierer. Side 17 af 32

18 4. Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Indsatsen overfor de borgere som er på kanten af arbejdsmarkedet skal styrkes, så flere borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og færre kommer på førtidspension. Indsatsen skal især målrettes mod de unge som får tilkendt en førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, da det ikke er i alle tilfælde, at lidelserne er varige og kan i mange tilfælde behandles og behøver ikke at betyde en permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Jobcentret skal arbejde mod følgende målsætning: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Flere ledige på permanent offentlig forsørgelse skal opnå og fastholde ordinær beskæftigelse. Det skal medvirke til, at den enkelte borger ikke bliver marginaliseret og parkeret på permanent offentlig forsørgelse. Indsatsen skal fokuseres mod at begrænse tilgangen til førtidspension og dermed skal indsatsen målrettes mod de udsatte kontanthjælpsmodtagere, de svageste ledighedsydelsesmodtagere og de langtidssygemeldte. Der er behov for fokus på en forebyggende indsats, der sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Den følgende tabel 6 viser tilgangen til førtidspension i Vesthimmerland de seneste år fordelt på målgrupperne kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse Tabel 6 Tilgangen til førtidspension Målgruppe (april) Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse I alt Kilde: Jobcentrets egne data I alt har der været en tilgang til førtidspension på 282 personer i perioden fra januar 2010 til april % af borgerne kommer fra kontanthjælp og henholdsvis 32% og 28% af borgerne kommer fra sygedagpenge og ledighedsydelse. Den årlige tilgang til førtidspension har været nogenlunde stabil, men der er tendens til, at tilgangen i 2012 er stigende sammenlignet med tilgangen i 2010 og Den følgende figur 5 viser udviklingen i tilgangen til førtidspension. Denne opgørelse er den officille måling over udviklingen i førtidspension og målingen skal danne grundlag for den endelige målfastsættelse for Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Side 18 af 32

19 Kilde: Jobindsats.dk Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. En tilgang til førtidspension indgår således i 12 på hinanden følgende månedsopgørelser. Et eksempel: En person får tildelt førtidspension i maj Personens tilgang til førtidspension vil indgå i månedsopgørelserne fra maj 2011 (som dækker perioden juni maj 2011) til og med april 2012 (som dækker perioden maj april 2012). Tilgangen til førtidspensions er steget med 41 % fra 136 personer i januar 2010 til 192 personer i november Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Begrænse tilgangen til førtidspension I de seneste år har der været en stabil tilgang til førtidspension på lidt over 100 personer hvert år, men de første måneders udvikling i 2012 viser, at der er en tendens til en øget tilgang til førtidspension, og det forventes, at tilgangen til førtidspension vil være højere i 2012 end i 2010 og Det er primært fra gruppen af de udsatte kontanthjælpsmodtagere og fra gruppen af de svageste ledighedsmodtagere, som har en varighed på mere end 18 måneder, at tilgangen til førtidspension vil komme fra. Det bliver en udfordring at begrænse tilgangen af personer til førtidspension, da gruppen af borgere, som er i målgruppen til en førtidspension har mange barrierer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at indsatsen bliver differentieret både på målgruppe og individ niveau, da udfordringerne varierer. Fleksjob- og førtidspensionsreform Side 19 af 32

20 Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i ordinært arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere personer med en lille arbejdsevne skal i fleksjob. Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb: Under 40 årige skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet flere ressourceforløb Over 40 årige skal som udgangspunkt have et ressourceforløb inden der kan tilkendes førtidspension Da adgangen til førtidspension begrænses i forhold til hvem der kan få førtidspension medfører, at tilgangen til førtidspension i 2013 ændres markant. Jobcenter Vesthimmerland forventer et fald på 45 % fra december 2011 til december 2013 og tilgangen bliver begrænses til 85 personer i Mål for 2013 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 85 personer i december 2013 (rullende år), svarende til et fald på 45 procent fra december 2011 til december Strategi indsatsen Fokus på bevilling af fleksjob Jobcentret har haft stor succes med at fastholde niveauet for antallet af fleksjobbere på omkring 400 personer på trods af, at mange fleksjobbere er blevet fyret som følge af krisen. Det er centralt, at jobcentret kan fastholde og udvide det nuværende niveau for antallet af fleksjobbere, da det i mange tilfælde er det eneste reelle alternativ til en førtidspension. En udvidelse af antallet af fleksjobbere vil dermed være med til at begrænse tilgangen til førtidspension. For at sikre det rette match mellem fleksjobber og arbejdsplads, skal det sikres, at de fleksjobberettigedes arbejdsevne er tilstrækkeligt afprøvet. Afprøvningen af de fleksjobberettigedes restarbejdsevne og ressourcer sker via virksomhedspraktiker Fokus på fastholdelse Jobcentret vil prioritere en løbende opfølgende indsats på iværksatte fleksjob med det formål at sikre, at fleksjobbere bliver fastholdt i deres fleksjob. Indsatsen varetages af virksomhedskonsulenterne i fleksjobgruppen. Virksomhedskonsulenterne følger løbende op på iværksatte fleksjob og iværksætte initiativer, der kan medvirke til fastholdelse af fleksjobbere i fleksjob. Initiativerne kan vedrøre genoptræning, kompetenceudvikling, mentorstøtte og andre relevante initiativer. Side 20 af 32

21 Tværfagligt forum Jobcentret vil arbejde for, at der bliver etableret et tværfarligt forum, som omfatter relevante forvaltninger i kommunen og relevante eksterne aktører. Formålet med det tværfaglige forum er at sikre en mere helhedsorienteret indsats, da målgruppen, som er i risiko for at komme på førtidspension, ofte har flere forskellige barrierer, der kræver en indsats, der går på tværs af forskellige instanser. Indsatsen i det tværfaglige forum vil lagt hen ad vejen være identisk med den indsats, der iværksættes overfor de svageste unge med væsentlige barrierer, hvor det primære formål med indsatsen er at afdække uddannelsespotentialet og mulighederne for en tilbagevending til arbejdsmarkedet. Samtidig vil projektet Brug for alle være med til at understøtte indsatsen i det tværfaglige forum. Indsatsen i det tværfaglige forum er målrettet borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension. Side 21 af 32

22 5. Ministermål 3 Langtidsledighed skal bekæmpes Langtidsledige er ledige, som har været arbejdsløse i minimum 80% af tiden det seneste år. Jo længere tid en person er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det for personen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. På den baggrund er det centralt, at der ydes en særlig indsats for at denne gruppe bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Jobcentret skal arbejde mod følgende målsætning: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Den nedenstående figur 6 viser udviklingen i antallet af langtidsledige i Vesthimmerland, og i perioden fra januar 2010 til oktober 2012 er den samlede målgruppe er faldet med 5%. Den samlede gruppe af langtidsledige er i oktober 2012 på 270 personer, heraf 192 a-dagpengemodtagere og 78 jobklare kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen viser samtidig, at antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere er faldet med 28% og antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere modsat er steget med 53%. Dermed er der en tendens til, at de langtidsledige a- dagpengemodtagere i højere grad end de langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere følger den generelle ledighedsudvikling. Gruppen af langtidsledige a-dagpengemodtagere er ligeledes den gruppe af borgere, som er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Jobcentrets egne analyser viser, Side 22 af 32

23 at omkring 190 personer i Vesthimmerland er risiko for at falde ud af dagpengesystemet når de nye regler om en forkortet dagpengeperiode træder i kraft Udfordringer i forhold til ministerens mål For lavt kompetenceniveau Det er en generel udfordring, at kompetenceniveauet blandt de langtidsledige er for lavt i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, og der er behov for et generelt kompetenceløft. Kompetenceudfordringer kan opdeles i to, hvor den ene type af udfordringer er rettet mod de ufaglærte, som mangler kompetencer og anden type af udfordringer er rettet mod de faglærte, som har kompetencer, men der er tale om forældede kompetencer. Immobilitet Faglig, geografisk og mental En anden og væsentlig udfordring for de langtidsledige er immobilitet, som kan opdeles i faglig, geografisk og mental immobilitet. Den faglige immobilitet skaber begrænsninger i forhold til brancheskift, hvor den ledige har svært ved at se sig selv i en anden branche, hvor der vil være bedre jobmuligheder. Den geografiske immobilitet skaber begrænsninger i forhold til, at den ledige har svært ved at tage et job, som ligger i en anden by eller på den anden side af kommunegrænsen. Den mentale immobilitet hænger sammen med de to første parametre, men i denne sammenhæng er der i høj grad fokus på den gruppe af langtidsledige, som generelt har svært ved at se, hvilken vej de skal gå for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hvor de hører til på arbejdsmarkedet. Sygefravær Undersøgelser af de udfaldstruede viser, at 50% af målgruppen har haft et sygefravær, som har medført, at de i en periode har været på sygedagpenge. Halvdelen af sygefraværet skyldes fysiske lidelser, som blandt andet nedslidning. Den anden halvdel af sygefraværet skyldes psykiske lidelser, som blandt andet stress og depression Mål for 2013 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for ministermål 3 Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledighed skal bekæmpes: Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige i minimum 80% af tiden indenfor de seneste 52 uger skal begrænses til 250 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 22 procent fra december 2011 til december Strategi for indsatsen Styrket indsats for udfaldstruede ledige I samarbejde med LBR, samt A-kasser og fagforeninger har jobcentret valgt at styrke indsatsen for den målgruppe af borgere, som er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Konkret er der blevet ansat en projektkoordinator i en periode på 1½ år fra d. 1.april 2012 til 31. oktober 2013 i en stilling finansieret af LBR. Formålet med pro- Side 23 af 32

24 jektet er at understøtte indsatsen for denne målgruppe og dermed medvirke til at de ikke mister retten til dagpenge. Projektet bygger på et samarbejde på tværs af fagforeninger, a-kasser og jobcenter, hvilket er med til at sikre, at alle de involverede parter bliver inddraget. Projektet er bygget op omkring 3 hoveddele, der er som følger: Del 1 Kortlægning af målgruppen, hvor det primære formål er få udarbejdet en målgruppeanalyse. Del 2 Udarbejdelse af en redskabskasse. Med udgangspunkt i målgruppeanalyse, skal der udarbejdes en redskabskasse, som omfatter de redskaber og indsatser, der medvirker til, at de ledige i målgruppen undgår at miste retten til dagpenge. Del 3 Inddragelse af andre parter. Hvis initiativerne skal have en effekt, er det vigtigt, at relevante parter, hvilket blandet andet er uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagforeninger, a-kasser og andre, bliver inddraget Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation En stor gruppe af både de faglærte og ufaglærte har behov for et kompetenceløft. Jobcentret vil tilbyde en målrettet opkvalificering i form af øget brug af virksomhedsrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud, samt en styrket uddannelsesafklarende og motiverende indsats. Udover opkvalificering vil disse redskaber bidrage med netværk og kontakter, der kan understøtte den lediges vej tilbage i job. Alternativt vil der med udgangspunkt i den lediges behov blive tilbudt opkvalificerende forløb i form af uddannelse og kurser, herunder også særligt tilrettelagte forløb i samarbejde med virksomhederne indenfor brancher, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft. For andre vil der være behov for et brancheskift. Et brancheskift kan være nødvendigt, hvis den ledige har kvalifikationer, som ikke efterspørges på arbejdsmarkedet, eller fordi der er høj ledighed indenfor pågældendes fagområde. Jobcentret anvender i den forbindelse en række indsatser, som beror på en vurdering i den konkrete sag. For nogle vil der være behov for at snuse til nye fagområder enten via løntilskud eller praktik. For andre vil uddannelse/opkvalificering indenfor områder med meget gode beskæftigelsesmuligheder eller flaskehalse være en mulighed. I 2012 er der opstartet jobrotationsprojekter indenfor pædagogområdet og rengøringsområdet. Jobcentret vil fremadrettet iværksætte jobrotationsforløb indenfor andre områder, og formålet er at opkvalificere ufaglærte ledige og dermed give dem bedre muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der vil ligeledes blive sat fokus på rotationsprojekter, der er rettet mod faglærte, som har behov for opkvalificering og projekter på private virksomheder. Side 24 af 32

25 Intensivt forløb De udfordringer, der følger af immobilitet skal håndteres via et mere intensivt forløb. Det intensive forløb tager udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, hvorved indsatsen kan tilpasses borgernes udfordringer og barrierer. Det er vigtigt, at borgeren bliver udfordret og stillet overfor nogle krav og målsætninger, der være med til at rykke borgeren. Det er helt centralt at der skabes enighed og en fælles forståelse mellem beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren. Udgangspunktet i det intensive forløb er en udviklingsplan, som bygger på de ovenstående principper. Planen skal danne grundlaget for den indsatsen, der skal iværksættes og være med til rykke borgeren. Det intensive forløb skal kombineres med brugen af redskaber som opkvalificering, virksomhedspraktik, mentor og andet, hvis det er nødvendigt i forhold til at støtte og hjælpe en borger til ordinær beskæftigelse. Forløbet er inspireret af de initiativer, der er blevet iværksat på ungeområdet, som følger af resultatbaseret styring. Side 25 af 32

26 6. Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det er en forudsætning for hele beskæftigelsesindsatsen, at jobcentret har en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked, herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Den tætte kontakt er nødvendig i forhold til at vide, hvor der er mulige jobåbninger og i forhold til at sikre det rette match mellem den ledige og virksomheden i den aktive beskæftigelsesindsats. På den baggrund skal jobcentret arbejde mod følgende målsætning: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Den nedenstående figur 7 viser udviklingen i virksomhedskontakten i perioden fra juni 2011 til november 2012 og i alt har der været 1911 virksomhedsbesøg i perioden. De forholdsvis kraftige udsving i målingen skyldes sommerferieperioden, hvor både indsatsen i jobcentret og virksomhederne kører på et lavere blus. Kilde: Jobcentrets egne data Virksomhedskontakten er ikke kun afgrænset til den opsøgende kontakt, hvor der er fokus på mulige jobåbninger, men virksomhedskontakten omfatter ligeledes en mere her og nu beskæftigelsesrettet indsats med fokus på etablering af eksempelvis virksomhedspraktiker, fleksjob og opfølgning på iværksatte aktiviteter. I den følgende tabel 7 vises virksomhedsbesøgene i de seneste 12 måneder fordelt på virksomhedskontakttyper. Side 26 af 32

27 Tabel 7 - Virksomhedskontakt Virksomhedskontakttype Andel Afdækning af behov arbejdskraft 9% Assistance vedr. arbejdsfordeling 1% Etablering af forløb 37% Kampagnebesøg 8% Opfølgning på forløb 30% Opfølgning på tidligere besøg 11% Opfølgning virksomhed generelt 4% Kilde: Jobcentrets egne data I 83% af gangene har virksomhedskontrakten været gennemført som et virksomhedsbesøg på selve virksomheden, svarede til 1026 besøg. I 16% af gangene har virksomhedskontakten været gennemført som telefonisk kontakt eller via brev eller mail. I 1% af tilfældene er det virksomheden, som har kontakten jobcentret Udfordringer i forhold til ministerens mål Virksomhedernes forventninger til fremtiden Jobcentret har et godt og konstruktivt samarbejde med de lokale virksomheder, som i høj grad er med til at bidrage til beskæftigelsesindsatsen. Det kommer blandt andet til udtryk ved den succes, jobcentret har haft med etableringen af virksomhedscentre, den høje andel af private løntilskud og at det er lykkes at fastholde antallet af fleksjob på trods af en periode med krise. Den nuværende kontakt er i høj grad rettet mod en her og nu indsats, eksempelvis i forbindelse med etablering af fleksjob og virksomhedspraktik. Der er behov for, at virksomhedskontakten bliver udbygget, hvor jobcentret, udover den nuværende indsats, i højere grad går i dialog med virksomhederne om deres forventninger til fremtiden i forhold til deres behov for arbejdskraft og arbejdskraftens kvalifikationer. Det vil medvirke til, at jobcentret bedre kan målrette den opkvalificerende indsats i forhold til de krav virksomhederne og arbejdsmarkedet stiller Mål for 2013 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: I 2013 skal der minimum gennemføres 1300 virksomhedsbesøg på lokale virksomheder. Følgende virksomhedsbesøgstyper defineres som et virksomhedsbesøg og er dermed omfattet af ovenstående mål: Afdækning af behov for arbejdskraft Assistance vedr. arbejdsfordeling Etablering af forløb Kampagnebesøg Side 27 af 32

28 Opfølgning på forløb Opfølgning på tidligere besøg Opfølgning virksomhed generelt Et virksomhedsbesøg defineres ligeledes som et besøg, hvor en medarbejder er ude på selve virksomheden, det vil sige at telefonisk kontakt eller kontakt via mail eller brev ikke er omfattet af opgørelserne. Data til opfølgningen på målet hentes fra jobcentrets eget ledelsesinformationssystem, hvor der i forvejen løbende bliver fulgt op på kontakten til virksomhederne Strategi for indsatsen Styrket kontakt og dialog med det lokale erhvervsliv Fokus i jobcentrets hidtidige og nuværende virksomhedsrettede indsats har primært været rettet mod aktivering og i mindre omfang rettet mod rekruttering. Det skyldes blandt andet, at der har været stor fokus på proceskrav i forhold til rettidig aktivering af de ledige. Dermed har fokus i første omgang været rettet mod, at få de ledige i aktivering og dernæst at få dem i beskæftigelse. Frikommuneforsøget betyder, at jobcentret ikke længere er bundet af proceskrav om rettidigt aktivering og det vil udmønte sig i at der kommer mere fokus på at skabe resultater frem for at overholde proceskrav. Dermed kan der sættes mere fokus på direkte jobskabende aktiviteter og rekruttering frem for aktivering. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke vil være fokus på aktivering længere, da aktiveringsredskaber, som virksomhedspraktik, løntilskud mv., er nødvendige i forhold til, at løfte de svage ledige, primært kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, til at kunne være i stand til at varetage et job på ordinær vilkår og komme i selvforsørgelse. De jobskabende aktiviteter og rekruttering skal rettes mod de forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere, som kan varetage et job på ordinære vilkår. Den øgede fokus på rekruttering betyder, at jobcentret i højere grad skal være opsøgende i forhold de jobåbninger, der er på virksomhederne og være mere aktive i forhold til at sælge de ledige til de jobådninger, der er på virksomhederne. En virksomhedsrettet indsats med et øget fokus på rekruttering medfører, at jobcentret skal have større indsigt i virksomhedernes behov og deres forventninger til fremtiden og der er behov for en styrket kontakt og dialog med det lokale erhvervsliv. På den baggrund vil jobcentret arbejde på at etablere et mere formaliseret samarbejde med det lokale erhvervsliv, da det vil medvirke til, at jobcentret vil få større indsigt i virksomhedernes forventninger til fremtiden og mulige jobåbninger. Udgangspunktet for samarbejdet skal være Himmerlands Udviklingsråd, som er lig med erhvervsrådet i Vesthimmerlands Kommune. Baggrunden for det er, at Himmerlandsudviklingsråd har et stort netværk og kontakter til lokale virksomheder. Dermed bliver Himmerlandsudviklingsråd indgangen til det lokale erhvervsliv og de lokale virksomheder. Side 28 af 32

29 7. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2012 mio. kr. * Budget 2013 mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 34,3 31,3 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Revalidering Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Sygedagpenge Mentorordning Udgifter (konto samt ) 49,9 52,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Udgifter (konto ) 39,6 40,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Udgifter (konto ) 21,3 21,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Udgifter (konto ) 107,1 109,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Udgifter (konto ) 83,5 84,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Udgifter (konto og 017) 4,6 2,7 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 10,5 4,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 5,7 4,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 61,7 58,1 Antal helårspersoner Side 29 af 32