GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK. gladsaxe.dk

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK gladsaxe.dk

2 INDHOLD Forord... 2 Arkitektoniske udfordringer... 4 Vision for Gladsaxe... 5 Redaktion: Frederik Springborg og Anders Christiansen, By- og Miljøforvaltningen, Dorthe W. Brogaard, Niras A/S Fotos: Maria Crammond, Dorthe W. Brogaard, Jørgen Weber (luftfoto), By- og Miljøforvaltningen Oplag: 400 stk. Tryk: Gladsaxe Kommune År: 2011 Gladsaxe Arkitekturpolitik kan fås i bogform ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen. Arkitekturpolitikken kan også ses på kommunens biblioteker og på gladsaxe.dk Byrum og byliv... 6 Eksempler og kvaliteter... 8 Udfordringer, Mål og Vi vil Boligområder Eksempler og kvaliteter Udfordringer, Mål og Vi vil Erhvervsområder Eksempler og kvaliteter Udfordringer, Mål og Vi vil Offentlige bygninger Eksempler og kvaliteter Udfordringer, Mål og Vi vil Det grønne Eksempler og kvaliteter Udfordringer, Mål og Vi vil Kulturarv og bevaring Eksempler og kvaliteter Udfordringer, Mål og Vi vil Kommende byomdannelser Eksempler og kvaliteter Udfordringer, Mål og Vi vil Handlingskatalog Arkitekturscreening Arkitekturguide

3 FORORD gladsaxe.dk Gladsaxes arkitekturpolitik kan medvirke til at skabe en bedre og bredere forståelse af arkitektonisk kvalitet. Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Gladsaxe Kommunes arkitekturpolitik. Den har været lang tid undervejs, og det har været nødvendigt, fordi arkitektur er noget, mange af os har en holdning til, men samtidig noget, der er svært at tale om. Arkitekturpolitikken gør op med smagsdommeri at noget enten er grimt eller smukt og introducerer en række temaer, der gør det nemmere at sætte ord på arkitektur. På en workshop om arkitektur i Gladsaxe, afholdt i Bagsværd Kirke i 2009, fik kommunens borgere, erhvervsliv og politikere selv muligheden for at bidrage aktivt med at kortlægge værdierne i vores by. Resultaterne fra workshoppen har siden fungeret som en rød tråd i tilblivelsen af arkitekturpolitikken. Arkitekturpolitikken favner bredt. Den beskæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede byplanmæssige spørgsmål, om hvordan vores by skal udvikle sig, til de små, men vigtige detaljer, når vi udskifter vinduer eller bygger carport. Med arkitekturpolitikken har Gladsaxe fået et fælles værdigrundlag og et fælles sprog, som kan bruges, når borgere, bygherrer eller kommunen skal debattere byen og arkitekturen på en saglig måde. Arkitekturpolitikken er først og fremmest en visuel invitation til at se de fine kvaliteter, vi har i Gladsaxe kvaliteter, som kan inspirere til at sætte fokus på arkitekturen ved kommende byggerier. 2 Karin Søjberg Holst Borgmester BAGSVÆRD BYMIDTE 3

4 ARKITEKTONISKE UDFORDRINGER De fysiske omgivelser udgør rammen om vores liv. Og når rammen er smuk, velplanlagt og attraktiv at opholde sig i, giver det øget livsværdi, både for den enkelte borger og for samfundet. Arkitektonisk kvalitet handler om at skabe gode og smukke rammer for byens borgere og erhvervsliv. Gladsaxe står over for væsentlige forandringer i de kommende år. Store byomdannelsesområder skal planlægges og udbygges, og mindre områder i byen ønskes bebygget. I eksisterende bebyggelser er der pres på at ombygge og modernisere byens huse og virksomheder, så de lever op til nutidens standard. Udfordringer som klimaforandringer og ønsket om en bæredygtig byudvikling stiller samtidig nye krav til arkitekturen og arbejdet med både planlægning, fornyelse og udvikling af Gladsaxe. VISION FOR GLADSAXE Gladsaxe er mangfoldig og oplevelsesrig. Her er grønt, tæt, åbent, lukket, roligt og levende. Her er harmonisk og sammensat, charmerende og skævt. Her er plads til alle, hele livet. Derfor skal arkitektur og planlægning i Gladsaxe give plads til mangfoldighed. En bevidst mangfoldighed, som tager udgangspunkt i de lokale værdier, og hvor arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og livskvalitet går hånd i hånd. Det gælder både for byens planer og helt ned i detaljen. Arkitekturpolitikken skal bruges i dialogen med fremtidige bygherrer, arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter. Men i høj grad også i dialogen med byens borgere og som inspiration til at tænke nyt, smukt og bæredygtigt. Derfor har vi brug for at tydeliggøre de kvaliteter vi sætter så højt i vores kommune. At bo i Gladsaxe er ikke det samme som at bo i København eller Rødovre. Gladsaxe har sin helt egen identitet, og den vil vi gerne beholde, udvikle og styrke. Med arkitekturpolitikken ønsker vi at sætte fokus på netop disse værdier og sætte nye retninger og mål for vores arbejde med Gladsaxes arkitektur. 4 LEGEPLADS I VÆREBROPARKEN 5

5 BYRUM OG BYLIV gladsaxe.dk Et levende byliv har betydning for byens borgere og byens erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at der skabes de rette rammer, hvor bylivet kan udfoldes i et mangfoldigt og smukt bymiljø. Det er det sammensatte og lokale byliv, der præger byens gader og pladser i Gladsaxe. Her er mange forskellige slags byrum med forskellige arkitektoniske udtryk og funktioner. Nogle steder, som for eksempel Rådhuspladsen er byrummet nøje planlagt og udformet med høje krav til design og materialer. Andre steder, for eksempel arealerne foran de lokale indkøbscentre er først og fremmest skabt med henblik på at afvikle trafik eller parkering, og byder derfor sjældent på store arkitektoniske oplevelser. Fælles for alle byens mødesteder uanset størrelse og funktion er dog, at de udgør en vigtig del af vores hverdag og dagligt opleves af både byens borgere og dem, der passerer gennem Gladsaxe. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde på at øge kvaliteten i byens rum. Blandt andet ved at stille krav til kvalitet og design af for eksempel belægninger, belysning, skilte, byinventar og beplantning. Designmanualen for Gladsaxe Kommune indeholder retningslinjer for, hvordan disse temaer skal indgå i indretningen af Gladsaxe byrum og gader. Byggerier, som opføres langs byens gader og pladser, har stor betydning for de nære omgivelser og herved også det liv, der skabes i byens rum. Derfor er det vigtigt at byggeriet både arkitektonisk og funktionelt tænkes sammen med det sted, det opføres. Både på byens eksisterende torve og pladser og på de mere uformelle mødesteder foran butikscentrene, ved stationerne og langs vejene. 6 BAGSVÆRD BYMIDTE 7

6 Den åbne plads Rådhuspladsen er byens formelle plads. Den er præsentabel og indrettet, så der er en fin sammenhæng mellem Rådhuset og omgivelserne. Åbningen af en ny adgang til bibliotekscafeen har skabt nyt liv på pladsen og bedre sammenhæng med de omgivende bygninger. Stationerne Livet ved stationerne spejler dagens puls. I myldretiden er stedet præget af en hektisk aktivitet, og på andre tider af døgnet er her næsten mennesketomt. Stationsområderne skal kunne rumme denne vekselvirkning - både funktionelt og æstetisk. 8 RÅDHUSPLADSEN BUDDINGE STATION 9

7 Handelen Der har traditionelt været en slags symbiose mellem det attraktive byliv og et blomstrende handelsliv. Bylivet udspiller sig med butikkerne som kulisse, og handelen lever af bylivets købekraft. Skilte og facader Byens ansigt tegnes blandt andet af de facader, som vender ud mod byens rum og gader. Derfor har det stor betydning, at stueetager, som vender ud mod byens aktive torve og gadestrøg, har udadvendte og åbne facader som signalerer liv og aktivitet. Her på Søborg Hovedgade er der masser af liv, blandt andet på grund af de mange butikker langs gaden. Skiltene på butiksfacaderne udgør derfor en væsentlig del af facadens udtryk. Her er det vigtigt, at skiltene ikke dominerer facaden og det samlede gadebillede. Skitning 10 SØBORG HOVEDGADE SØBORG HOVEDGADE 11

8 Byinventar Bænke, borde, flaskecontainere, skraldespande med videre udgør byens møblement. Ud over deres funktion er byens inventar med til at skabe et arkitektonisk udtryk. Derfor er det vigtigt, at de indtænkes allerede i den tidlige skitsering af byens rum. Bænken på den nye plads ved Vilhelm Bergsøes Allé er med sin bløde form med til at give pladsen en venlig og afslappet karakter. Belægning Pladsen er med små niveauspring opdelt i flere mindre rum. Der er et fint samspil mellem den hårde granitbelægning og bænkens bløde form. Beplantning Beplantningen er med til at skabe stemning på pladsen og sammenhæng med gadens øvrige rum. I trafikerede byrum som Søborg Hovedgade er vejtræer og anden beplantning vigtig for, hvordan bylivet opleves. 12 NY PLADS VED VILHELM BERGSØES ALLE RÅDHUSPARKEN Belysning Belysningen har også stor betydning for, hvordan et byrum fungerer og opleves. Belysningen skal både skabe tryghed og overblik for de gående og for den øvrige trafik. Samtidig skal belysningen være med til at give oplevelser og stemninger i byens forskellige rum. Lamperne bør have et udseende, der er smukt både om dagen og om aftenen. Eksemplet her er fra Rådhusparken. 13

9 SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL... Der er behov for flere steder, hvor det levende byliv med plads til alle kan udfolde sig. Gladsaxes mange veje, busterminaler, stationer og andre tekniske anlæg er væsentlige elementer i byens rum. Planlægningen af byens rum skal sikre rammerne for et levende og mangfoldigt byliv. Gladsaxes byrum skal udformes med fokus på æstetik, funktion og komfort, så de både bliver gode at opholde sig i og smukke at se på. Der skal være sammenhæng mellem bygningers udformning og anvendelse, og de byrum, de indgår i. Arbejde for en endnu bedre og tidligere dialog med grundejere og fremtidige bygherrer, så byens rum og byliv bliver indtænkt i alle større fremtidige projekter. Have særlig fokus på byliv i de kommende helhedsplaner og lokalplaner. Blandt andet ved at sikre gode mødesteder og opholdspladser, hvor det er relevant og muligt. Foretage en løbende evaluering af de byrum, vi etablerer. Hvad fungerer godt, og hvor er der brug for at ændre i de eksisterende byrum, så de fungerer bedre. Arbejde kvalitativt med byens rum i en bred forstand, så der også sikres smukke veje, parkeringsarealer med videre. 14 BUSTERMINALEN VED VÆREBRO CENTRET 15

10 BOLIGOMRÅDER gladsaxe.dk Gladsaxe rummer en bred vifte af forskellige boligbebyggelser. Boligerne er af meget blandet karakter og type, lige fra den eksklusive palævilla med søudsigt til det sociale boligbyggeri i mange etager. Udbygningen af Gladsaxes boligområder strækker sig over mere end 100 år. I 1940 erne, hvor de første boligforeninger blev skabt, tog boligbyggeriet for alvor fart. Denne byggeaktivitet varede indtil begyndelsen af 1970 erne. De boliger, som er opført i løbet af denne 30-årige periode, har sat det største arkitektonisk aftryk på det, vi i dag oplever som karakteristisk boligbyggeri i Gladsaxe. Bebyggelserne fra før 1940 består primært af åben lav bebyggelse. Fra 1940 og indtil slutningen af 1950 erne er det rækkehusbebyggelser der præger udbygningen, og fra 1950'erne og frem er det parcelhusbyggeriet og etagebyggeriet, som dominerer. I boligområderne findes derfor bebyggelser fra flere forskellige stilperioder fra de seneste 100 år. Denne variation af byggerier fra forskellige tider og arkitektoniske strømninger er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter, og man kan sige, at udtryk som forskellighed og variation er samlende begreber for boligbyggeriet i Gladsaxe. Denne vekslen mellem nyt og gammelt, mellem åbent og fortættet, og mellem højt og lavt skal vi værne om og fortsat udvikle og forfine. 16 HELMSVEJ, BAGSVÆRD 17

11 Stort og småt Forskellige huse fortæller forskellige historier. De store herskabelige villaer udtrykker autoritet og rigdom gennem den pompøse arkitektur. Den lille fornuftige bungalow derimod signalerer mådehold og hverdagshygge. Det er en stor kvalitet, at Gladsaxe rummer begge dele. gladsaxe.dk 30 ernes bungalow Man kan stadig finde eksempler på bungalowhuse fra 30 erne, der har bevaret deres oprindelige udseende. De karakteristiske huse er kendetegnede ved den næsten kvadratiske grundplan og det flade pyramidetag. Boligerne er ofte relativt små. SØVEJ 15, BAGSVÆRD Patricier villaen I kvarteret omkring Bagsværd Sø finder man mange eksempler på store villaer fra begyndelsen af 1900-tallet. Her kommer de sortglaserede tegl til deres ret, hvor de bringer tyngde og autoritet til husets arkitektur. 18 RYBJERG ALLE 52, MØRKHØJ 19

12 Rækkehuse Kvaliteten i rækkehusbebyggelserne ligger både i de enkelte huses detaljer og proportioner, og i husenes indbyrdes samspil og den rytmiske gentagelse. Hvert hus er en del af en samlet helhed. Bebyggelserne Poppelkrogen og Ved Branddammen er fine eksempler på, hvordan disse kvaliteter skaber smukke kig og spændende rum imellem husene. Ensartethed Det kan have store konsekvenser for bebyggelsens samlede indtryk, når man foretager udvendige ændringer på rækkehusene. Dette gælder blandt andet ved udskiftning af vinduer og tagbelægning eller ved opførelse af havestuer. Mange af boligerne er relativt små, hvilket ofte har udløst et behov for udvidelser og tilbygninger, som kan være i konflikt med bebyggelsens ensartethed. POPPELKROGEN, BAGSVÆRD BRANDDAMSVEJ, GLADSAXE 20 21

13 Gavlhusene Husenes markante gentagne gavlfacader giver bebyggelsen karakter. De enkelte huse har med tiden fået forskellige farver og materialer, hvilket har givet en fin variation uden at bryde med ensartetheden. Det er med til at skabe liv og samtidig harmoni i gadebilledet. En balancegang God arkitektur handler blandt andet om balancen mellem variation og ensartethed. Her byder de mange rækkehusområder i Gladsaxe på store udfordringer. På Lauggårds Allé er rækkehusenes oprindelige udtryk stort set bevaret. Bebyggelsen har en velproportioneret rytme og ensartethed, som bidrager til, at området opleves harmonisk og velplejet. LAUGGÅRDS ALLE, SØBORG 22 VANDTÅRNSVEJ, SØBORG På Marienborg Allé er bebyggelsens oprindelige ensartethed gennem tiderne blevet brudt ved et individuelt valg af døre og vinduer. Med det tilfældige kan der nogengange opstå en særlig, livsbekræftende charme. MARIENBORG ALLE, SØBORG 23

14 Energirenovering Dickenshus på Søborg Hovedgade er et eksempel på en vellykket energirenovering, hvor der er taget hensyn til bygningens arkitektur. Nyt tag og udskiftning af vinduer har givet beboerne bedre varmeøkonomi og mindre trafikstøj. Karrebebyggelse Søborg Hovedgade er et af de få steder i Gladsaxe, hvor man finder høj og tæt karrebebyggelse med lejligheder i 4 og 5 etager direkte ud mod gaden. Her er det Høje Søborg på Søborg Torv. 24 SØBORG HOVEDGADE XX, SØBORG HØJE SØBORG, SØBORG TORV 25

15 Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe er opført i perioden fra 1963 til 68 og tegnet af arkitekterne Hoff og Windinge. Foruden de fem markante boligblokke på toppen af bakken består bebyggelsen af tolv lavere stænger, der i rette vinkler zikzakker ned af skråningen mod den fredede natur i Gyngemosen og Utterslev Mose. Mod øst ligger center- og institutionsområdet. Facaderenovering I 1990 blev facaderne i Høje Gladsaxe renoveret af byggetekniske årsager. Sydsidens åbne altaner blev lukket, og betonen blev indkapslet i den nuværende grå og lyseblå pladebeklædning. Høje Gladsaxe er et vellykket eksempel på, hvordan man kan renovere med respekt for bygningens arkitektur. Landmark Høje Gladsaxe tager med sin arkitektur udgangspunkt i den funktionalistiske tankegang, hvor man opfatter boligen som en maskine til at bo i. Arkitekturen skal afspejle det moderne samfund og er en hyldest til den industrielle tidsalder. Motivet for den 16 etagers høje bebyggelse er et ønske om at friholde mest muligt af byggegrunden som et grønt område. 26 HØJE GLADSAXE Bebyggelsen fremstår som et landmark, der med sin genkendelige profil markerer sig langt uden for kommunegrænsen. HØJE GLADSAXE 27

16 Form og materialer Ved Stengården Station er opført ungdomsboliger i to etager. Bygningens runde form åbner sig og danner port mod gaden og stationsområdet. Forbipasserende bliver budt velkommen til et kig ind i det indre gårdrum, som er husets sociale omdrejningspunkt. Husets materialer, den rå beton og metalpladerne, giver associationer til industrien atypisk for boliger i Gladsaxe. Formen og materialevalget udtrykker en ungdommelig frækhed, og tilfører området dynamik ved at bryde med tradition og vanetænkning. Småbygningerne Når vi taler om arkitektur, er det ofte hovedhuset, vi fokuserer på. Carporte, udestuer, haveskure og drivhuse har også stor betydning for helhedsindtrykket. Ofte er de små bygninger meget tydelige fra vejen. Andre gange ligger de nænsomt gemt væk, så det ikke betyder så meget, hvordan de ser ud. På boligen herunder er carporten indarbejdet som en let og elegant konstruktion, der er smukt proportioneret til boligen. KOLLEGIET STENGÅRDEN 28 SKOVBRYNET 57, BAGSVÆRD 29

17 Fremtidens bolig På en umulig hjørnegrund har arkitekterne skabt et spændende enfamiliehus, der ligger som en boomerang på grunden. Huset udstråler en stor glæde til formgivning og design og er et godt eksempel på, at bæredygtig arkitektur ikke behøver at være kedelig. Lavenergihuse Gladsaxe almennyttige Boligselskab har planer om at nedrive rækkehusbebyggelsen Bytoften for i stedet at opføre 114 nye og mere tidssvarende boliger. Bebyggelsen opføres som lavenergihuse, og der arbejdes med opsamling af regnvand i en permanent sø på fællesarealet. 30 MAGLEGÅRDS ALLE 131, SØBORG SKITSEPROJEKT FOR BOLIGBEBYGGELSEN BYTOFTEN 31

18 SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL... Både i parcelhusområderne og i de større boligbebyggelser vil der i de kommende år være behov for energirenovering. Byggesjusk og konstruktionsfejl i det eksisterende byggeri giver øget risiko for indeklimaproblemer. I rækkehusområderne skal vi tilstræbe en fornuftig balance mellem variation og ensartethed, hvor til- og ombygninger altid sker med respekt for bebyggelsens værdifulde fællestræk. Vi vil udbrede forståelsen for de arkitektoniske detaljer, og betydningen af at bygge med udgangspunkt i den enkelte boligs stilart og de omgivelser, den er en del af. Gennemføre en registrering af alle rækkehusområder med henblik på en kortlægning af deres kvaliteter og originalitet. Udvikle og styrke den arkitektoniske kvalitet i boligbebyggelserne gennem planlægning og dialog med kommende bygherrer. Sætte fokus på hvordan tilbygninger og energirenovering kan udformes i større boligbebyggelser, så de arkitektoniske værdier og sammenhænge ikke ødelægges. Udarbejde vejledende informationsmateriale om arkitektur i boligområder. Gladsaxe skal have sunde boliger, der kan imødekomme et mangfoldigt boligbehov for alle, hele livet. 32 VÆREBROPARKEN 33

19 ERHVERVSOMRÅDER gladsaxe.dk Gladsaxe rummer tre store erhvervskvarterer med hver deres identitet. Samlet giver de tre områder plads til alle, lige fra de helt store globale virksomheder til de små lokale håndværksmestre. 34 ØSTMARKEN 8-10, GLADSAXE ERHVERVSKVARTER Erhvervslivet etablerede sig på et meget tidligt tidspunkt i Gladsaxe i takt med, at de trafikale forbindelser blev udbygget. Således blev Gladsaxe Industrikvarter allerede etableret i 1930 erne som landets første og største industriområde. Siden blev Bagsværd Erhvervsområde anlagt i 1950 erne og Mørkhøj Industriområde i midten af 60 erne, da de øvrige områder var udbygget. De tre områder er forskellige og har hver især sin identitet. Gladsaxe Erhvervskvarter er udbygget efter en plan tegnet af Vilhelm Lauritzen. Området består af byggerier i forskellige stilarter, størrelse og alder. Enkelte af områdets bygninger har særlig kulturhistoirsk værdi, blandt andet den gamle Tobaksfabrik, som er et af områdets mest kendte byggerier. Mørkhøj Erhvervskvarter, som det hedder i dag, er udbygget på baggrund af en detaljeret planlægning og klare retningslinjer for blandt andet udforming af områdets forarealer, parkeringsarealer og skiltning. Området fremstår som et meget homogent område med relativ lave bygninger, som er trukket tilbage på grunden. Langs vejene er anlagt brede grønne arealer, der skaber en fin åbenhed. De større virksomheder ligger i midten, mens de mindre ejendomme ligger i kanten som overgang til beboelsesområder. Bagsværd Erhvervskvarter domineres i dag i den sydlige del af Novo Nordisk og Novozymes. En del af Novos arealer er planlagt og tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og er et flot eksempel på dansk industriarkitektur. Den nordlige del består primært af mindre erhvervsdrivende i en blandet og noget nedslidt bebyggelse. 35

20 Kontorbyggeri Et kontor er en arbejdsplads, hvor mange mennesker tilbringer en stor del af livet. De fysiske rammer har stor betydning for den enkelte medarbejders trivsel og dermed også for virksomhedens produktivitet. Her spiller adgang til dagslys, et sundt indeklima og afbalanceret akustik en stor rolle. Bygningens arkitektoniske udtryk er også med til at signalere virksomhedens identitet. INTERIEUR FRA ENIRO, SYDMARKEN 44B Nyt liv i TV-byen Vilhelm Lauritzens højhus fra 1970 blev et ikon for TV-byen. For få år siden fraflyttede DR bygningen og overlod de 14 etager til revisionsfirmaet Ernst&Young, der har tilført huset nyt liv. Udvendig står bygningens facade med den karakteristiske solafskærmning som oprindeligt, men indvendigt er der sket en renovering i en moderne tidsånd. Fra fabrik til kontor Bygningen, som indtil for få år siden var en nedslidt maskinfabrik, er ved en gennemgribende ombygning og renovering blevet indrettet som kontorbygning og domicil for Eniro. Det indre rum er blevet ryddet, og man har etableret et svævende dæk med arbejdspladser. Det karakteristiske shedtag er bevaret, som giver mulighed for et stort indtag af dagslys. Ved at bevare bygningens grundelementer har man samtidig bevaret nogle arkitektoniske kvaliteter og kulturhistoriske spor, som giver bygningen identitet og karakter, der kan komme virksomheden til gode. 36 KONTORHUSET I TV-BYEN 37

21 Industriens bygninger Den specialiserede produktion i store dele af Novo Nordisks virksomhedsområde giver sig til udtryk i bygningernes volumen og funktion. Her materialiseret i en synlig silo i 3 etagers højde. Arkitekturen som ingeniørkunst. En by i byen Omkring 4000 mennesker arbejder i Novo Nordisk i Bagsværd. Arne Jacobsen tegnede i 1959 foruden masterplanen disse lave laboratoriebygninger med murede facader. Der er en nærmest landsbyagtig stemning i gaderummet. 38 NOVO NORDISK NOVO NORDISK, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER 39

22 Lys og skygge En flot detalje kan være med til at få en bygning til at skille sig ud fra mængden. Den kan fange vores opmærksomhed og gøre os nysgerrige for at se sammenhængen. Trappen, der snor sig frit uden på facaden, er i sig selv ikke særlig interessant, men når skyggen falder på den lyse gavl, tegner der sig en smuk, skulpturel figur. Denne detalje tilfører den anonyme bygning en overraskende poesi. Skodderne, der udgør hele denne facade, er styret med en automatik, som åbner og lukker, alt efter hvor kraftigt dagslyset falder. Det giver et spændende spil i facaden, som ustandselig ændrer sig med solens og skyernes placering på himlen. 40 NOVO NORDISK BRUDELYSVEJ 32, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER 41

23 BRUDELYSVEJ 32, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER Ankomst Det er ved ankomsten, man får det første indtryk af virksomheden. Derfor er det vigtigt for mange virksomheder at markere adgangspartiet, så virksomheden præsenterer sig bedst muligt. Dette er ikke kun til glæde for virksomhedens gæster men for alle, der færdes i området. Hos Novozymes træder man via en gangbro på elegant vis hen over et forsænket grønt gårdrum til hovedindgangen af glas. Forarealer Forarealerne er virksomhedernes velkomstplads. Det er derfor af meget stor betydning at være bevidst om forarealernes udseende, hvis man som virksomhed vil gøre et godt indtryk på sine kunder eller medarbejdere. I Mørkhøj Erhvervskvarter blev der i planlægningen af området fastlagt bestemmelser med henblik på at få forarealerne til at fremstå åbne og grønne. 42 SMØRMOSEVEJ 16, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER Hos Velux er adgangspartiet kommet til udtryk på lidt mere afdæmpet manér som en hævet glasmellembygning, hvor materialevalget og den enkle arkitektur er med til at give bygningen et eksklusivt præg. Hegn Indimellem er der brug for at afskærme forarealer med hegn eller anden markering. I de tilfælde er det vigtigt at overveje, hvordan hegnet kan udformes eller afskærmes med beplantning, så det skæmmer omgivelserne mindst muligt. GENERATORVEJ, MØRKHØJ ERHVERVSKVARTER 43

24 Parkering Virksomhedernes behov for parkeringsarealer i tilknytning til erhverv er stigende, særligt i de områder, hvor der sker en omdannelse af de gamle industri- og lagerfunktioner til kontorer med mange arbejdspladser. Parkeringsarealerne er som oftest meget synlige i bybilledet. Det er derfor af stor betydning, hvor meget plads de optager, og hvordan de udformes i en bymæssig og landskabelig sammenhæng. I tættere bebyggede områder kan det være nødvendigt at etablere parkeringshuse eller underjordisk parkering for at få frigjort arealer til andre funktioner. Udvalgte steder kan man med fordel tillægge parkeringsarealerne flere bymæssige funktioner, som kan skabe liv uden for almindelig arbejdstid. 44 PARKERINGSPLADS VED NIELS FINSENS ALLE, SØBORG P-HUSET PÅ SMØRMOSEVEJ, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER 45

25 SÆRLIGE UDFORDRINGER Fokus på erhvervsområdernes arkitektur, skiltning og hegning i forbindelse med byomdannelse. Bearbejdning af parkeringsarealer i erhvervsområder. MÅL Sikre en forskønnelse af Gladsaxes erhvervsområder. Gladsaxes erhvervsområder skal i højere grad indgå som dele af en mangfoldig by og udvikles med nye landskabelige og bymæssige sammenhænge og fællesarealer, der gør dem attraktive både at arbejde i og bo ved siden af. VI VIL... Styrke dialogen med bygherre om at fokusere på arkitektonisk kvalitet i fremtidige erhvervsbyggerier. Stille krav til hegning, skiltning og belysning i erhvervsområderne, så de fremstår smukkere og mere imødekommende. Udarbejde vejledende retningslinjer for parkering i erhvervsområderne. 46 VANDTÅRNSVEJ 83, GLADSAXE ERHVERVSKVARTER 47

26 OFFENTLIGE BYGNINGER gladsaxe.dk I Gladsaxe er der tradition for, at de offentlige bygninger er af god kvalitet. Det gælder både skoler, institutioner, rådhuset og sportsog kulturanlæg. 48 GLADSAXE RÅDHUS Gladsaxe Rådhus er bare én af de offentlige bygninger, vi er stolte af i Gladsaxe. Bygningen, som er tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen, har været med til at sætte en høj standard for efterfølgende offentlige byggerier i kommunen. Blandt andet for kommunens mange folkeskoler, hvoraf flere har mere end 50 år på bagen. Selv om bygningerne er bygget om adskillige gange, har de i store træk bevaret deres oprindelige arkitektoniske træk. Det vidner om en gennemtænkt og robust arkitektur, som har vist sig at være holdbar, selv mange år efter at byggerierne er opført. Det vidner også om en særlig vilje til at løse vanskelige bygningsmæssige udfordringer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Kirkerne er en anden og betydningsfuld del af det offentligt tilgængelige byggeri. Kun én af kommunes kirker, Gladsaxe Kirke, er mere end 100 år gammel. De øvrige kirker er opført i takt med befolkningsudviklingen, og mange af dem er fra 1950 erne ligesom skolerne. Som et særligt eksempel på smuk kirkearkitektur kommer vi naturligvis ikke uden om Jørn Utzons kirke i Bagsværd. Sport og kultur vægtes højt i Gladsaxe Kommune. Det betyder, at der er fokus på at sikre både smukke og funktionelle rammer for idrættens og kunstens udfoldelser. I de senere år har det endvidere været et ønske at skabe bedre sammenhæng mellem aktiviteterne inde i bygningerne og deres omgivelser. Svømmehallen i Bagsværd er et eksempel på, hvordan det er lykkedes at skabe et fint samspil mellem bygningen og det omgivende landskab. 49

27 Skoler En stor del af Gladsaxes offentlige bygningsmasse er opført eller påbegyndt i 1950 erne, heriblandt en stor del af skolebyggeriet. 50 MARIELYST SKOLE, SØBORG Vilhelm Lauritzen Den kendte danske arkitekt, Vilhelm Lauritzen, har blandt andet været arkitekt på Stengård Skole, Mørkhøj Skole, Marielyst Skole og Vadgård Skole. Vilhelm Lauritzen havde i en periode fra midten af 30 erne et nært samarbejde med Gladsaxe Kommune. Efter rådhuskonkurrencen, som han vandt i 1936, udførte han en række store byggeopgaver, som har haft stor betydning for den arkitektoniske standard i kommunen. Foruden de nævnte skoler har Vilhelm Lauritzen stået for Gladsaxe Rådhus, TV-huset i Gyngemosen, Gladsaxe Sportsanlæg og dispositionsplanen for Høje Gladsaxe bebyggelsen. STENGÅRD SKOLE 51

28 FRA KIRKESALEN Bagsværd Kirke Bagsværd Menighedsråd indgik i 1966 en aftale med den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon om at bygge en kirke på den smalle, rektangulære grund på Taxvej ved Bagsværd Hovedgade. Bagsværd Kirke blev opført i perioden Inde Den storslåede arkitektur kommer allermest til udtryk i det højloftede kirkerum, hvor de store krumme betonskaller og det højtsiddende lysindtag giver mindelser til himlens skyer. Ude Den udvendige facade adskiller sig fra de fleste af samtidens kirkebyggerier ved sin næsten fabrikslignende arkitektur. Facaderne er ydmyge og opført i materialer, der ikke på nogen måde virker prangende. BAGSVÆRD KIRKE, TAXVEJ 16, BAGSVÆRD 52 53

29 GLADSAXE IDRÆTSANLÆG Idrættens bygninger Gladsaxe Sportsanlæg er udvidet med nye faciliteter, siden de første boldbaner blev anlagt i 1930'erne. Alene i kraft af størrelsen og den specialiserede anvendelse fremstår de enkelte haller og tribuner hver især som markante bygninger. Gladsaxe Idrætsanlæg GLADSAXE SKØJTEHAL Bagsværd Svømmehal Bagsværd Svømmehal ligger på kanten af et lille natur område med videre forbindelse til Smørmosen. Bygningens facade er udformet som en glasskærm, der spejler de grønne omgivelser. 54 BAGSVÆRD SVØMMEHAL GLADSAXE STADION 55

30 Tekniske anlæg Vi ser dem hver dag, men tænker ikke nødvendigvis på dem som en del af byens arkitektur. Gladsaxe gennemskæres af trafikårer, og i tilknytning til disse er der opført mange tekniske bygninger og anlæg. Sendemasten og vandtårnene på Vandtårnsvej er meget iøjnefaldende tekniske anlæg, hvor især formgivningen af vandforsyningens bygninger udfordrer med en anderledes og unik arkitektur. VANDTÅRNE PÅ VANDTÅRNSVEJ 56 STØJSKÆRME LANGS HILLERØDMOTORVEJEN Udformningen af støjskærmene i forbindelse med udvidelsen af motorring 3 er blevet et meget markant element i Gladsaxe. Glasskærmene er elegante og lette at se på og et designmæssigt løft af motorvejsvejanlægget. SENDEMAST, VANDTÅRNSVEJ 57

31 Stoflighed og materialer Det har stor betydning for den arkitektoniske kvalitet, når der er kælet for detaljen i byggeriet. Valget af materialer, der patinerer på en smuk måde, og som har den rette stoflighed, kan have afgørende betydning for arkitekturen. I Gladsaxe er der mange offentlige bygninger, hvor dette er lykkedes. Murværk Den sekskantede skorsten på Blaagaard Seminarium fremtræder som en skulptur mod himlen. Glaspartier Billedet til venstre er fra Mørkhøj Skole. Her er en fin detaljering med opdeling af tynde og brede sprosser og smalle hvidmalede kanter mellem glaslisten og karmen. BLAAGAARD SEMINARIUM 58 MØRKHØJ SKOLE Kobber På Vandtårnsvej ligger Københavns Vandforsynings store vandreservoir. Adgangen til det underjordiske anlæg sker gennem smukt bearbejdede kobberdøre, der patinerer med den særlige grønne farve. KØBENHAVNS VANDFORSYNING, VANDTÅRNSVEJ 59

32 Bæredygtighed Gladsaxe er en bæredygtig kommune. Derfor er det afgørende, at fremtidens byggeri har fokus på bæredygtige løsninger, hvad enten det handler om energi, vandafledning eller materialer. I fremtiden må vi forvente flere og voldsommere regnskyl. Derfor kan det blive nødvendigt at se på, hvordan man kan reducere de vandmængder, der ledes til kloaknettet. For eksempel ved at sikre god nedsivning af regnvand på egen grund. Det kan betyde, at der i forbindelse med nyt byggeri stilles krav til hvor meget af en grund der må belægges med for eksempel asfalt og fliser. Bagsværd Skole På den nye Bagsværd Skole er der lagt vægt på at skabe et bæredygtig byggeri med et lavt energiforbrug. Herudover opføres byggeriet med grønne tage, som dels reducerer behovet for afledning af regnvand, og dels sikrer køling af bebyggelsen. 60 PROJEKTFORSLAG AF DEN NYE BAGSVÆRD SKOLE 61

33 SÆRLIGE UDFORDRINGER Gladsaxe står over for nyopførelse og renovering af flere skoler og andre offentlige bygninger. Energibesparende foranstaltninger og bæredygtighed vil spille en væsentlig rolle i fremtidige byggerier. MÅL I Gladsaxe er der tradition for, at de offentlige bygninger opføres i en høj arkitektonisk kvalitet. Denne tradition skal bevares og udvikles. Gladsaxes offentlige bygninger skal være kendetegnet ved at have sammenhæng mellem bygning og uderum og god tilgængelighed for alle. Gladsaxe Kommune skal med det kommunale byggeri gå foran og sætte en høj standard for nytænkende arkitektur, byrumsdesign og bæredygtighed. VI VIL... Sikre høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet i alle skalaer. Give plads til eksperimenterende og nytænkende arkitektur, blandt andet ved at udskrive arkitektkonkurrencer i forbindelse med større planlægningseller bygningsprojekter. Arbejde med tilgængelighed som et designparameter. Fremme bæredygtige løsninger, hvor det er muligt. 62 BLAAGAARD SEMINARIUM 63

34 DET GRØNNE gladsaxe.dk Gladsaxe er rig på smukke grønne områder. De fungerer som attraktive åndehuller i en tæt by og giver mulighed for et levende og varieret friluftsliv. Også i forhold til de grønne områder byder Gladsaxe på en mangfoldighed ud over det sædvanlige. Her er både store skove, søer, vilde naturområder, moser, parker og grønne plejede områder i forbindelse med boligbebyggelserne. I den nordlige del af kommunen er det især Bagsværd Sø, Aldershvile Slotspark, Radiomarken og Hareskoven som byder på smuk natur og rekreative oplevelser. Mod syd ligger Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen med rige muligheder for naturoplevelser og gåture på områdets mange stier. Mod vest dominerer Smør- og Fedtmosen med sin mere vilde natur, og langs nogle af kommunens store veje ligger haveforeningerne som grønne perler på en snor. Herudover rummer Gladsaxe flere parker, forter, mindre naturområder og grønne oaser. Alle sammen grønne områder, som sikrer mulighed for rekreative oplevelser og landskabeligt modspil til de bebyggede områder. Områder som vi skal værne om, binde sammen og styrke, hvor det er nødvendigt. Langs byens veje og i de bebyggede områder er det særlig vigtigt at være opmærksom på det grønnes betydning. Træer og grønne hække kan for eksempel have en afgørende betydning for, hvordan en vejstrækning eller et byrum opleves. I Gladsaxe er der allerede tradition for at føre en grøn politik i de bebyggede områder. Det har blandt andet har resulteret i, at flere af kommunens villaveje fremstår smukke og grønne. Denne tradition skal styrkes og føres ud i livet i endnu flere af Gladsaxes byområder. 64 HØJE GLADSAXE PARKEN 65

35 Villavejene Villavejene i Gladsaxe er et særligt sted. Her er der fred og ro, og alle steder ser man grønne træer og buske danne afskærmning mod vejarealet. Den grønne indramning af det offentlige rum er med til at gøre det til en oplevelse at færdes i villaområderne. De åbne forhaver Mange forhaver er omhyggeligt anlagt, så boligen præsenterer sig smukt fra gaden. Flisegangen her til højre leder på en venlig og uformel måde den besøgende frem til husets hoveddør. 66 GRØNNEMOSE ALLÉ, SØBORG SKOVBRYNET 3, BAGSVÆRD 67

36 Naturen som præmis Det anses som meget attraktivt at opholde sig i bygninger tæt på naturområder. Men samtidig forpligter det. Der skal tages størst muligt hensyn til omgivelserne, og arkitekturen skal tilpasse sig nænsomt og respektfuldt. 68 SKOVALLEEN 33B, BAGSVÆRD Gyngemose Park På TV-byens fraflyttede arealer er der skabt en hel ny bydel med nye boliger omgivet af fredede naturområder. Området er tæt bebygget, men det indeholder også nogle fine landskabelige træk, som binder husene sammen. GYNGEMOSE PARKVEJ 10-16, MØRKHØJ 69

37 En aktiv by De mange grønne områder tiltrækker mennesker, der vil udfolde sig udendørs. Omkring disse steder opstår der nogle aktiviteter, som knytter naturoplevelsen med livet i byen, for eksempel roning, løb og cykling. Det er en stor kvalitet for byen, at de grønne områder benyttes og integreres i bylivet. Det er også vigtigt at skabe rammerne for, at denne aktivitet kan fastholdes og udvikles. Kolonihaver Der er en stærk tradition for kolonihaver i Gladsaxe. De små haver med tilhørende fritidshuse er en værdifuld kvalitet for den del af befolkningen, som bor i lejlighed. Samtidig udgør kolonihaverne en væsentlig del af kommunens samlede rekreative områder. 70 KOLONIHAVEHUS ROERE PÅ BAGSVÆRD SØ 71

38 Overgange og sammenstød I Gladsaxe er de grønne områder aldrig langt væk. Det gør at man ofte vil opleve nogle markante overgange i byen mellem det urbane og naturelementerne. Langs de store veje og jernbanen fungerer det grønne flere steder som overgang til de bebyggede områder. Her ved Skovbrynet Station indrammes skovbeplantningen af jernbanebroens betonkonstruktion. Kontrasterne støder sammen og overrasker øjet. 72 VED SKOVBRYNET STATION 73

39 SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL... Bevare og styrke grønne forbindelser og sammenhænge i og mellem byens rum. Plankeværker og befæstelse af forhaver har betydning for vejenes udseende. Det er en udfordring at sikre de grønne vejprofiler, som er karakteristiske for Gladsaxes villaveje. Gladsaxe skal fortsat have en grøn profil, især i byens mange boligområder. Gladsaxes naturværdier og grønne områder skal fortsat kendetegne kommunen og bindes endnu bedre sammen. I planlægningen skal de landskabelige værdier sikres og styrkes. Have fokus på at integrere det grønne i udformningen af byggerier og byrum, for eksempel i form af grønne tage og facader, parkeringsarealer, vejtræer med videre. Stille krav om landskabsbearbejdning af grønne områder i forbindelse med omdannelsesprojekter og større byggerier. Arbejde for at villa- og rækkehusområdernes grønne forhaver og hække bevares, blandt andet gennem information og dialog med grundejerne. Undersøge hvordan lokal afledning af regnvand og klimatilpasning kan indarbejdes som en del af landskabsbearbejdningen, så der samtidig opnås landskabelige og rekreative oplevelser. I nye som eksisterende bebyggede områder skal der arbejdes bevidst med landskabet og sikres smukke fri- og fællesarealer. 74 BOLDSPIL I HØJE GLADSAXE PARKEN 75

40 KULTURARV OG BEVARING gladsaxe.dk De kulturhistoriske spor giver byen identitet og minder os om vores fælles historie. Derfor er det vigtigt at bevare og udvikle de bebyggelser og miljøer, som har kulturhistorisk værdi. 76 MØRKHØJGAARD, MØRKHØJ BYGADE Gladsaxe har udviklet sig fra at bestå af fire små landsbyer til én moderne by. Derfor rummer Gladsaxe eksempler på mange tiders arkitekturstrømninger og kulturhistoriske miljøer. Det viser sig både i form af bevaringsværdige enkelt bygninger og større samlede bebyggelser. Flere af byggerierne repræsenterer en særlig byggeskik eller en periodes bolig- eller bebyggelsesideal. Der ligger en udfordring i at kunne imødekomme borgernes ønsker om at energirenovere og ombygge bevaringsværdige bygninger, så de lever op til nutidens standarder. Det er vigtigt at både bevaring og bæredygtighed tilgodeses i et godt og fornuftigt samspil. Kendetegnet for Gladsaxe er, at byen hele tiden er i forandring, og at nyt møder gammelt. Denne vekselvirkning vil vi gerne bevare og styrke. Det betyder, at nye bebyggelser og udformning af byens rum med fordel kan have et nutidigt udtryk, når blot det sker med en bevidst holdning til, hvordan de kulturhistoriske træk i området respekteres og styrkes ved mødet med det nye. I Kommuneatlas for Gladsaxe fra 1998 er alt bevaringsværdigt byggeri fra før 1940 registreret. Herudover fremgår de bevaringsværdige bebyggelser og kulturmiljøer af Kommuneplan 2009 og kommunens lokalplaner. 77

41 De gamle villaer Den første større villaudstykning fandt sted i 1898 i Søborg. Mange af de tidlige huse var præget af datidens normer fra Landsforeningen for Bedre Dansk Byggeskik. Husene var enkle og velproportionerede, ofte symetriske murede huse i 1½ etage med valmede teglstenstage. Mønstervilla I et forsøg på at præge samtidens byggeri i en positiv retning opførte Søborg Forskønnelsesforening i 1916 denne mønstervilla tegnet af arkitekt K.T. Seest. Det lille das i hjørnet af gården er i dag nedlagt, og huset har fået en diskret tilbygning mod havesiden, men ellers har bygningen i store træk bevaret sit originale udseende. K.T. Seest har også bidraget med flere andre velproportionerede villaer i Søborg. gladsaxe.dk Detaljer Den gamle hoveddør på Runebergs Alle 11 er smukt restaureret. Når et bevaringsværdigt hus istandsættes, er det vigtigt, at det gøres med forståelse for værdien af de arkitektoniske detaljer. 78 TEGNINGER AF RUNEBERGS ALLÉ 41, SØBORG RUNEBERGS ALLÉ 11, SØBORG 79

42 Parkbebyggelser Flere af de store almene boligbebyggelser i Gladsaxe er fornemme repræsentanter for vores fælles kulturarv. I kommuneplanen og i Gladsaxe Kommunes kommuneatlas er de bevaringsværdige boligbebyggelser udpeget. Søndergård Park Søndergård Park er udformet som en blanding af dobbelthuse og rækkehuse i et åbent parklandskab. De gule teglstensmure og tegltagene uden udhæng og gesimser er et fornemt eksempel på den særlige danske udgave af funktionalismen. De mange gavle og brudte tagflader giver bebyggelsen landsbypræg. Skoleparken Skoleparken er en velproportioneret og harmonisk bebyggelse. Den varierede haveplan griber fat i bebyggelsen og spiller op til husenes stramme form på en poetisk måde. Rækkehusbebyggelsens store vinduespartier trækker lyset og de grønne omgivelser ind i boligen. Den tilbagetrukne åbne glasfacade og den fremskudte lukkede gavl anslår en rytme i bebyggelsens modernistiske arkitektur. SØNDERGAARD PARK, BAGSVÆRD SKOLEPARKEN, STENGÅRD 80 81

43 Tobaksfabrikken I begyndelsen af 1950'erne blev House of Prince A/S opført som et samlet bygningskompleks i røde tegl. Produktionshallens shedtag er konstrueret, så de store nordvendte vinduer giver optimalt dagslys i hallen. Indtil produktionen luk- kede i 2010 var virksomheden en af Gladsaxes store arbejdspladser. De tre oprindelige administrationsbygninger og produktionshallen med den karakteristiske tagform er tildelt høj bevaringsværdi i kommuneatlasset. 82 TOBAKSFABRIKKEN, GLADSAXE ERHVERVSKVARTER TEGNING AF TOBAKSFABRIKKEN 83

44 Historiske spor i byen Ofte kan gamle bygninger, som har udtjent deres oprindelige formål genanvendes til nye funktioner. I helhedsplanen for Bagsværd Bypark er der udpeget et antal eksisterende bygninger, som kan genanvendes og derved viderebringe stedets historie og identitet til den nye bydel. De udvalgte bygninger er ikke bevaringsværdige i traditionel forstand, men blot velegnede historiske repræsentanter, der kan indgå i det fremtidige bymiljø. Illustrationen er en fotocollage, der stammer fra tegnestuen Vandkunstens idéoplæg til helhedsplanen. Fredede bygninger Der er kun meget få fredede bygninger i Gladsaxe. Mørkhøjgård er en af dem. Der er forskel på om en bygning er fredet eller bevaringsværdig. En fredning omfatter som regel både det indvendige og det ydre af bygningen, mens bevaring af bevaringsværdige bygninger kun går på det ydre. Hertil kommer, at bestemmelser omkring bevaringsværdige bygninger er langt mindre restriktive end ved fredede bygninger. MØRKHØJGAARD, MØRKHØJ BYGADE 84 ILLUSTRATION FRA HELHEDSPLANEN FOR BAGSVÆRD BYPARK 85

45 SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL... Der ligger en udfordring i at sikre de kulturhistoriske værdier i de områder, der forandres. Der er et stigende pres på at ombygge og energirenovere bevaringsværdige bygninger. Kvaliteten og værdierne i kommunens bevaringsværdige bygninger og bebyggelser skal sikres. Kulturarven kan og skal bruges aktivt som en levende del af byen, blandt andet ved at synliggøre kulturhistoriske spor og fortællinger. Informere om kommunens bevaringsværdige bygninger og andre bygninger med kulturhistorisk værdi, herunder hvordan de kan omdannes i overensstemmelse med deres oprindelige stilart og arkitektur. Sikre bevaringsværdige bygninger og spor gennem lokalplanlægningen og ved en opdatering af Kommuneatlas Gladsaxe i forbindelse med omdannelsesprojekter. Sætte fokus på, hvordan vi i højere grad kan synliggøre og udvikle kulturhistoriske spor og fortællinger som en del af Gladsaxes særlige identitet. 86 KØBENHAVNS VANDFORSYNING, VAND- TÅRNSVEJ 87

46 KOMMENDE BYOMDANNELSER gladsaxe.dk Gladsaxes nedslidte erhvervskvarterer trænger til fornyelse. Det åbner mulighed for nye, spændende, tætte byområder med et varieret udbud af både boliger, erhverv og institutioner. 88 GLADSAXE ERHVERVSKVARTER Gladsaxe Erhvervskvarter gennemgår i disse år en større byomdannelse. De gamle industrier og værksteder forsvinder og erstattes af kontordomiciler. Omdannelsen og fornyelsen er hidtil hovedsagelig sket i området ved Gladsaxe Trafikplads, hvor nedslidte bygninger er erstattet af domiciler og ved Gladsaxevej, hvor pladskrævende detailhandel har lokaliseret sig. I forventning om, at der etableres en højklasset kollektiv trafikforbindelse i Ring 3, er der mulighed for omdannelse i de nedslidte erhvervsområder, som ligger langs trafikforbindelsen. I 2010 blev der offentliggjort en fælles byvision for Ringbyen omdannelsesområdet langs Ring 3. Intentioner for Ringbyen er at skabe nye varierede, bæredygtige, tætte og moderne bydele med byliv omkring standsningsstederne på den kollektive trafikforbindelse. Forudsætningen for at skabe byliv er, at der bygges tæt og nogle steder også relativt højt. Men fortætningen skal gennemføres med omtanke og dygtighed, så man tilfører nye byarkitektoniske kvaliteter, og samtidig bevarer de kvaliteter, forstæderne allerede har. Byvisionen er grundlaget for Helhedsplan Gladsaxe Ringby 2011, der skal fastlægge retningslinjer for den videre planlægning. Byomdannelse kræver god planlægning med fokus på byliv, mangfoldighed og arkitektonisk kvalitet. 89

47 gladsaxe.dk Byomdannelse De gamle erhvervskvarterer er under omdannelse. Nogle steder sker det i hastigt tempo, andre steder kommer det til at tage flere år. Men faktum er, at områderne glidende er ved at ændre karakter. Bagsværddal DIAGONAL KØBMANDSBYEN THORASMINDES PLADS Grusgraven I byomdannelsesområderne er der mulighed for at skabe nye, gode byrum. Blandt andet ved at sikre, at der er en god sammenhæng mellem byrummene og den omgivende bebyggelse. I Bagsværd Bypark introduceres en hovedgade for lette trafikanter, Diagonalen. Det er her det offentlige liv i bydelen udspilles, og hvor store og små begivenheder udfoldes. W Bagsværd Bypark KØBMANDENS PLADS KONTORBYEN Krogshøjvej HØJHUSETS PLADS JERNHANDLERENS PLADS Vadstrupvej T Nye byrum DIAGONAL Helhedsplanen for Bagsværd Bypark lægger der op til, at der i vid udstrækning skal bygges videre på områdets eksisterende struktur. Ved at bevare dele af den bestående bygningsmasse, kan man fastholde den forskellighed, der i dag kendetegner området, og giver det dets puls. BOLIGBYEN BRONZESTØBERENS PLADS `DET RUSTNE SKURS` PLADS Laurentsvej VIDENSBYEN PIGENS PLADS VÆRKERBYEN DIAGONAL Brudelysvej BAGSVÆRD BYPARK 90 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK ILLUSTRATION FRA HELHEDSPLANEN FOR BAGSVÆRD BYPARK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 91

48 GLADSAXE ERHVERVSKVARTER Gladsaxe Erhvervskvarter I Gladsaxe Erhvervskvarter ser vi, at en del af de ældre småindustrier efterhånden viger pladsen for de nye, store kontordomiciler, der skyder frem. Området fremstår i dag som et kludetæppe af forskelligartet arkitektur, som hver især fortæller historien om kvarterets udvikling og identitet. Det er sundt for byen, at der sker en udvikling, men det er samtidig vigtigt at værne om stedets ånd. Med en ny helhedsplan for Gladsaxe Erhvervskvarter vil områdets muligheder blive kortlagt. NOVO NORDISK A/S, VANDTÅRNSVEJ 92 93

49 SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL... Erhvervskvartererne i Gladsaxe og Bagsværd er under omdannelse og fornyelse. Områderne vil med tiden indeholde flere og mere blandede funktioner end i dag, og de vil få større sammenhæng med den øvrige by. I denne proces er der behov for at holde særligt fokus på arkitektur, byrum og byliv. Nye blandede funktioner og større sammenhæng med omgivelserne stiller store krav til kvarterernes udformning på alle niveauer. I forbindelse med de kommende byomdannelser er det vigtigt at arbejde bevidst med udformningen af byrum, der kan skabe gode vilkår for et levende byliv. Gladsaxes erhvervsområder skal udvikles efter sammenhængende planer, der sikrer en både funktionel og visuel helhed i området. Gennemføre en helhedsorienteret planlægning, hvor arkitektonisk kvalitet, funktioner, forbindelser, byrum, landskabelige værdier og grønne træk vægtes højt, og hvor der sikres sammenhæng mellem erhvervsområderne og den øvrige by. Have fokus på sammenhængen mellem nye byområder og de eksisterende byområder. Blandt andet ved at sikre gode forbindelser mellem nyt og gammelt og ved at sikre en arkitektonisk bearbejdning, der binder nyt og gammelt sammen. forareal boliger grønne tage kontorerhverv kontorerhverv KØBMANDENS PLADS ekst. beplantning kvartershus, torvehal tilbygning, ny overligger - 2 etg. tilbygning, dansesal boliger værksteder, musikskole, koncerthus, teater ombygget ekst. hus amfi DIAGONAL GØGLERENS PLADS boliger 94 SNITTEGNING FRA HELHEDSPLANEN FOR BAGSVÆRD BYPARK 95

50 HANDLINGSKATALOG HVORDAN FREMMER VI ARKITEKTUREN? Gladsaxe Kommune ønsker udover at være myndighed og rådgiver at inspirere borgere og bygherrer til at sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet. Derfor vil vi løbende tage aktuelle temaer og problemstillinger op i forbindelse med den daglige administration, i det omfang de viser sig relevante. Herudover vil vi sætte fokus på: KONKURRENCER I forbindelse med større byomdannelsesprojekter og byggerier vil vi arbejde med arkitektkonkurrencer for at få opgaven belyst fra flere og gerne nye vinkler. Det kan være i form af idékonkurrencer, parallelle opdrag, eller andre former, der sikrer en afklaring af de muligheder, de enkelte projekter rummer. BORGERINDDRAGELSE I forbindelse med større udviklingsprojekter, byomdannelse og lignende er det helt afgørende, at der skabes en god proces mellem kommunen, bygherrer og borgere. Det er borgernes by, og det der bygges her har indflydelse på borgenes hverdag. Derfor er en god dialog et nødvendigt udgangspunkt for at skabe en by, alle kan være glade for og stolte af at vise frem. BAGSVÆRD KOSTSKOLE ARKITEKTUREN SOM UDFLUGTSMÅL I Gladsaxe har vi mange arkitekturperler, som er værd at vise frem. Det gælder både de kendte byggerier som for eksempel Utzons kirke i Bagsværd, men også de mere anonyme eksempler på smukke bebyggelser som for eksempel Søndergård Park og Enghavegård Skole. Med guidede ture, arkitekturbrochurer eller udstillinger kan vi sætte endnu mere fokus på de værdier, vi allerede har. BYGNINGSPRÆMIERING Bygningspræmiering er en fin måde at belønne borgere og bygherrer, som vælger at udføre byggerier i en høj arkitektonisk kvalitet til glæde for alle byens borgere. RÅDGIVNING OG INSPIRATIONSHÆFTER Ind imellem kan der være behov for at rådgive og inspirere borgere og bygherrer om særlige temaer, som berører den arktitektoniske kvalitet i vores bygninger. Det kan for eksempel dreje sig om, hvordan man kan gøre sin bolig mere bæredygtig, udbygge sin bolig i tråd med den lokale byggeskik og så videre. STRATEGIER OG MANUALER Gladsaxe arbejder strategisk med byforskønnelse og byudvikling. Blandt andet gennem helhedsplaner, designmanualer og forskønnelsesstrategier som for eksempel Smukke Gladsaxe. Denne helhedstænkning skal fortsat være i fokus og indarbejdes i fremtidige lokalplaner, konkurrenceprogrammer med videre. EVALUERINGER I takt med omdannelsen af de tre store byudviklingsområder og andre større byggerier vil vi følge udviklingen, og se om de ønsker vi har til de konkrete projekter også indfries. Kun gennem målrettet evaluering kan vi lære, hvad der er med til at skabe attraktive, smukke byrum og byggerier, og hvad vi skal undgå i fremtidige projekter. BEVARING AF KULTURMILJØER OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I Kommuneatlas for Gladsaxe og i Kommuneplan 2009 er der udpeget en række bevaringsværdige bygninger. Vi vil løbende følge op på udpegningerne og supplere disse med udpegninger af bebyggelser, som er opført efter I de områder, som indeholder bevaringsværdige kulturmiljøer vil dette fokus have særlig bevågenhed i byggesagsbehandlingen, lokalplanlægningen med videre. ARKITEKTONISK LÆRING I skoler, børnehaver med videre kan arkitekturen sættes på skemaet i lighed med musik og billedkunst. På den måde vil arkitektur blive et emne, som man vil bære med sig senere i livet