Jens aage poulsen historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens aage poulsen historie"

Transkript

1 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal besvare et af de tre prøveoplæg i sættet: 1. Kønsroller og ligestilling 2. Danskerne og de andre 3. Fra jæger til bonde Gratis særtryk Jens aage poulsen historie prøveoplæg 18 G Y L D E N D A L 1

2 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Kære historielærer I maj 2007 skal en række elever til afgangsprøve i historie. Det første år er prøven centralt stillet og skriftlig. Bestemmelserne om prøven og dens praktiske gennemførelse fremgår af prøvebekendtgørelsen (http://www.retsinfo.dk/_link_0/0&accn/b ) og den tilhørende prøvevejledning (http://us.uvm.dk/grundskole/proeverogevaluering/vejledning.htm). Prøven er relateret til fagets slutmål, og har undervisningen været tilrettelagt, så den lever op til trinmålene efter de forskellige faser, skulle eleverne være godt rustede til prøven. Trinmålene foreskriver ikke, at undervisningen skal organiseres i bestemte emner og temaer med problemstillinger. Det betyder, at eleverne skal have mulighed for at besvare spørgsmålene på baggrund af arbejdet med forskelligt indhold. For at imødekomme denne variation vil et prøvesæt bestå af tre prøveoplæg, hvor den enkelte elev vælger at besvare et. Ifølge bekendtgørelsen skal eleven i sin besvarelse demonstrere, at han/hun: kan inddrage relevant viden om historie har kronologisk forståelse kan analysere, fortolke og anvende kilder. Prøven er fastsat til to timer og gennemføres uden hjælpemidler, bortset fra ordbøger. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde oplysninger om dispensationsmuligheder. Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal besvare et af de tre prøveoplæg i sættet: 1. Kønsroller og ligestilling 2. Danskerne og de andre 3. Fra jæger til bonde Billedliste: Forside: Gyldendals Billedbibliotek Side 6: Danmark i 50 erne og 60 erne, Axel Bolvig. Side 7: Polfoto Side 10: Scanpix/Erik Jepsen Side 11: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen Side 13: Tegninger: Christian Würgler Hansen Venlig hilsen Gyldendal

3 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Kønsroller og ligestilling 1. Beskriv kort, hvilke opfattelser af kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder der kommer til udtryk i hver af de fire kilder? 2. Giv 2-3 eksempler på, at kønsroller og mænds og kvinders rettigheder og pligter har forandret sig gennem tiden. KILDE 1: Martin Luther grundlagde den protestantiske (evangelisk-lutherske) kirke. Omkring 1520 skrev han sådan om kvinder: Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag og derved givet tilkende, at hun skal sidde stille og passe sit hus Kvinderne mangler legemskræfter og styrke og tillige forstand. Den første mangel skal man tåle og finde sig i, for mændene skal ernære (forsørge) dem. Den anden skal man ønske dem, men alligevel styre deres adfærd med forstand. 3. Hvorfor er disse forandringer sket? 4. Skriv om kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder i dag i eller uden for Danmark. Skriv også, hvorfor du mener, at forholdene er blevet, som de er. Fortæl evt. hvordan du synes, at kønsroller og ligestilling skal være. Kilde 1: Citat af Martin Luther Kilde 2: Uddrag af C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigs tale i Landstinget i 1904 Kilde 3: Rexonareklame fra 1959 Kilde 4: Foto af demonstrerende rødstrømper KILDE 2: Fra slutningen af 1800-tallet krævede kvinder i Europa og USA mere ligestilling. Man talte om kvindernes frigørelse. Kvinderne ønskede at kunne uddanne sig, og de krævede stemmeret. Også i Landstinget diskuterede man kvindernes plads i samfundet. C.J.F. Ahlefeldt-Laurvig var medlem af Landstinget*) for partiet højre. I 1904 sagde han bl.a. følgende i Landstinget: Kvindernes frigørelse er, forekommer det mig, noget, der har så lidt hjemme her i Danmark som muligt. Vi har heldigvis siger jeg haft meget lidt af den slags herhjemme. Det har været gammel skik og brug her, at kvindfolkene har holdt sig hjemme og ladet mandfolkene passe de offentlige**) anliggender. Det tror jeg både har været og vil vedblive at være det rigtige jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både kvinderne og mændene, når kvinderne vil passe deres køkken og hus og så lade os mandfolk passe de offentlige sager. *) Det danske parlament er Folketinget. Indtil 1953 var parlamentet delt i to afdelinger eller kamre: Landstinget og Folketinget. **) Bl.a. at stemme ved valgene og arbejde uden for hjemmet.

4 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 kilde 3: kilde 4: Reklame for Rexona fra Rødstrømper demonstrerer i København omkring 1970.

5 Prøveoplæg 2 Prøveoplæg 2 Danskerne og de andre 1. Beskriv kort, hvad de fire kilder fortæller om danskerne og dansk kultur. 2. Kommenter synspunkterne fra kilde 1 og 2. Tag bl.a. stilling til, om det betyder noget, at det ene citat er fra 1960, og det andet er fra Giv 2-3 eksempler på, hvordan dansk kultur gennem tiden er blevet påvirket af andre kulturer. 4. I dag har vi internet, kan se alverdens tv-kanaler, og handelen på tværs af landegrænser er så stor som aldrig før. Hvad mener du, at det betyder for dansk kultur og danskernes opfattelse af sig selv? kilde 1: Politiken og Gyldendal udgiver Undervisningsavisen. I 2003 udkom et nummer om emnet danskhed. Her er et uddrag af Jens Aage Poulsens artikel Danskerne: Mange er bekymrede for, at den danske kultur og dens værdier er truet af især muslimsk indvandring. Ja, ind imellem bringer medierne dramatiske beretninger om, hvornår antallet af indvandrere og deres efterkommere bliver så stort, at Danmark bliver en islamisk stat. Frygten bygger på forestillingen om, at befolkningen i Danmark for få årtier siden var en harmonisk nation af danskere, der havde fælles rødder langt tilbage i historien, og som derfor havde den samme kultur og grundlæggende værdier. Nu om dage er mobiliteten, det vil sige menneskers evne og lyst til at rejse rundt i verden, større end nogensinde tidligere. Strømmen går fra især de fattige lande til Europa og andre rige områder. I sig selv er udvandring og indvandring ikke noget nyt. Mennesker har altid søgt nye og bedre steder at leve Kilde 1: Uddrag fra Undervisningsavisen Kilde 2: Citat fra interview med formanden for Københavns Turistforening Kilde 3: Foto af tæppehandel i Bazar Vest Kilde 4: Foto af roligans kilde 2: I et interview fra 1960 sagde formanden for Københavns Turistforening Ejler Alkjær: Vores allerstørste turistattraktion er vel egentlig os selv, danskerne selv, den danske venlighed, den danske hygge, hele den danske stemning og atmosfære 8

6 Prøveoplæg 2 Prøveoplæg 2 kilde 3: kilde 4: Basar Vest ved Århus er et eksotisk og anderledes indkøbssted. Basaren består af 70 forretninger af forskellig nationalitet. Her kan man købe arabiske brød, asiatiske købmandsvarer, orientalske krydderier, tæpper, tøj, smykker o.m.a. På billedet kigger familien Jensen på tæpper hos en tæppehandler. Danske roligans under EM i Portugal i

7 Prøveoplæg 3 Prøveoplæg 3 Fra jæger til bonde Tiden fra ca f.v.t. kaldes Jægerstenalderen. Folk i Danmark levede af jagt, fiskeri, og hvad de kunne indsamle af spiseligt fra naturen. Omkring f.v.t. begyndte man at dyrke jorden og holde husdyr folk blev bønder. Det var begyndelsen på Bondestenalderen. De to kilder giver forklaringer på, hvordan folk blev bønder. 1. Sammenlign kildernes forklaringer på, at danskerne blev bønder. 2. Kilderne giver forskellige forklaringer. Hvad kan være grund til dette? 3. Hvilken af de to forklaringer er du mest enig i? Begrund dit svar. 4. Menneskers måde at leve på i Bondestenalderen var helt anderledes end i Jægerstenalderen. Fra fx historietimerne kender du andre eksempler på, at samfundet kan forandre sig. Vælg 2 eksempler. Beskriv, hvad der skete, og forklar, hvorfor forandringerne fandt sted. Boplads fra Jægerstenalderen Kilde 1: Nik Helms: Danmarks historie fortalt for børn, 1940 Kilde 2: Henning Brinckmann, Jens Aage Poulsen: Maden, magten og danskerne Historie for de ældste klasser, 1997 Boplads fra Bondestenalderen 12 13

8 Prøveoplæg 3 Prøveoplæg 3 kilde 1: kilde 2: Fra Nik. M. Helms: Danmarks Historie fortalt for Børn, 1940: [Om de første mennesker, der kom til Danmark] så kom der engang nogle mennesker, nogle vilde folk klædt i huder, fattige jægere og fiskere, der boede i usle hytter, og som ikke kendte til andre våben og redskaber end dem, de selv kunde lave af træ, sten eller dyreknogler. De havde det ikke let, disse første mennesker. De måtte se at skaffe føden, som de kunne bedst, og de måtte værge (beskytte) sig mod de store vilde dyr. Men derfor blev de nødt til at gøre sig meget umage Som tiden gik, og den ene slægt fulgte efter den anden, søgte de at gøre deres stenredskaber bedre og bedre og at slibe dem skarpe. Og de fandt på at udhule træstammer og bruge dem som både, så de kunne ro ud at fiske dér, hvor de ikke selv kunde bunde. Og lange, lange tider gik. Der kom flere og flere mennesker. De bredte sig over hele Danmark og bosatte sig overalt, også ude på de små øer. Somme tider var sønnen dygtigere, end hans far havde været, og fandt på nye ting. Derved blev menneskene dygtigere og efterhånden også mindre vilde. Fra Henning Brinckmann, Jens Aage Poulsen: Maden, magten og danskerne - Historie for de ældste klasser, 1997: Allerede i Ertebølletiden [slutningen af jægerstenalderen] kendte jægerne i Danmark til landbrug. De havde nemlig kontakt med folk i Nordtyskland, der levede som bønder. Og man byttede varer med dem. Men at dyrke jorden og holde husdyr kræver meget mere arbejde end at være jæger. Derfor blev danskerne ikke bønder, før det var nødvendigt. Men der blev flere mennesker i Danmark. Det betød, at de ikke kunne nøjes med at gå på jagt, fiske og samle spiselige bær og planter. Hvis jægerfolket ikke skulle dø af sult, var de nødt til også at være bønder. Man er ikke enige om, hvordan det gik til, at danskerne blev bønder. Nogle mener, at danskerne lærte sig selv at være bønder sådan lidt efter lidt. Andre siger, at danskerne lærte at dyrke jorden og holde husdyr af et folk, der indvandrede til Danmark De første jægere og fiskere havde ikke haft noget andet tamt dyr med sig end hunden. Men nu fik folkene flere og flere husdyr (dvs. folk blev efterhånden bønder)

9 _HIST 4 OMSLAG 25/03/02 12:43 Side 1 ISBN: _Omslag 12/05/03 11:28 Side 1 ISBN HIT MED HISTORIEN HIT MED HISTORIEN Hit med historien! Historie med perspektiv Hit med Historien! klasse Øger elevernes historiske bevidsthed Hit med Historien! er et tidssvarende historiesystem fra klasse, der giver eleverne en omfattende og nuanceret historisk viden. Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Lever op til alle krav Hit med Historien! lever mere end op til Fælles Mål. Systemet leverer en høj faglighed, styrker elevernes historiebevidsthed, inddrager projektarbejdsformen og evaluerer undervisningen Gyldendal Udfordrende opgaver Hit med Historien! er fyldt med forskellige opgaver: kontrollerende, undersøgende, perspektiverende, kreative og projektorienterede. De appellerer til forskellige kompetencer og metoder og gør det let for læreren at skabe udfordringer for alle elever. Grundig didaktisk GUIDE Lærerens ressourcebog indeholder didaktiske overvejelser om faget, faglig baggrundsviden om emnerne og undervisningsforslag. Bogen giver både en hjælpende hånd og præsenterer udfordringer for historielæreren. 3. klasse temaer: familien skolen arbejde/fritid mad sundhed/sygdom 4. klasse temaer: ret/retfærdighed forbrydelse/straf gruppe/fællesskab samfundets love og opbygning 5. klasse temaer: opfindelser og teknologi produktion transport kommunikation og information verdensbilledet 16 17

10 _Omslag_Hit6 GB 1 16/06/2004, 14:09:06 HIT MED HISTORIEN HIT MED HISTORIEN Hit med Historien! klasse Hit med Historien! til 6. kl. går på opdagelse i nutiden, hos romerne og germanerne for år siden, i vikingernes verden, hos aztekerne og inkaerne, i og 1700-tallets Danmark, i lykkelandet Amerika og i de glade 1960 ere. Bogen behandler disse temaer: Indvandring, udvandring, menneskesyn, kulturmøde og kulturpåvirkninger. Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse 6. klasse 7. klasse EMNER: EMNER: vi mødes og ændres germanerne i Romerrigets baggård vikingernes verden indianerne og europæerne kom til Danmark! lykkelandet Amerika eller Danmark? de glade 60 ere det antikke Grækenland kampen om Norden fra Margrete d. 1. til enevælden Danmark som kolonimagt folkelige bevægelser fra indremission til kvindebevægelsen Danmark under Anden Verdenskrig ISBN _om_hit med historien 10/10/05 9:09 AM Page 1 Gyldendal 8. klasse EMNER: kunsten fortæller fra kalkmaleri til graffiti ind i de voksnes rækker konfirmationens historie fra ungdomskultur til evig ungdom fra 1950 erne til nutiden folk og fædreland Danmark i 1800-tallet korstog den kolde krig 9. klasse EMNER: problemorientering sådan! danskhed frihed er det bedste guld det onde Jens Aage Poulsen Hit med Historien! til 9. klasse omhandler tre emner:.danskhed HIT MED HISTORIEN!.Frihed er det bedste guld.det onde Grundbog til 8. klasse Hvert af bogens emner kan bruges som det overordnede emne i Projektopgaven. Grundbogen og lærerens ressourcebog giver inspiration og konkrete forslag til projektarbejdet. HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 9. klasse Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 9. klasse I S B N G Y L D E N D A L G Y L D E N D A L 18 19

11 DET HISTORISKE OVERBLIK DET HISTORISKE OVERBLIK Det historiske overblik Illustreret kronologisk overblik Det historiske overblik giver et kronologisk overblik over verdenshistorien med særligt fokus på Danmark fra homo sapiens til Muhammedkrisen. Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over væsentlige begivenheder i den beskrevne periode. Illustrationer understøtter teksten hele bogen igennem. Integrerer historiekanon Undervisningsministeriets kanonpunkter for historie fremhæves igennem bogen, hvor de indgår naturligt i den større kronologiske sammenhæng. Til overbygningen Bogen henvender sig til grundskolens ældste elever. Med bogen som faglig ballast får eleverne en grundlæggende kronologisk sammenhængsforståelse. Hjemmeside med inspiration På kan historielæreren finde inspiration til, hvordan klassen, med udgangspunkt i Det historiske overblik, kan arbejde med forskellige temaer og emner. Derudover har hjemmesiden kopisider til eleverne, links, forskellige tests og tidslinjer. DET HISTORISKE OVERBLIK Jens Aage Poulsen Gyldendal Det historiske overblik udkommer forår

12 BESTILLING - Hit med historien! 3. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Lærerens bog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Arbejdsbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 4. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Lærerens bog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Arbejdsbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 5. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 6. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 7. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 8. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 9. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Se priser på Fax eller send kuponen til: Gyldendal Klareboderne København K Telefon Fax Eller køb direkte på og få 4% online-rabat! Navn: Skole: Post nr.: By :

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Ane bonnesen wex samfundsfag

Ane bonnesen wex samfundsfag Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan frit kopieres og anvendes som en øvelse før den endelige prøve til maj.

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14 Materiale: Grundbog: Hit med Historien for 6., forlaget Gyldendal Supplerende Materiale: Verdenshistorisk Atlas; Forlaget Hönemann Film: 1492 Erobring af Paradis Film: Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv

Læs mere

STENALDERMAD OG KLIMA

STENALDERMAD OG KLIMA LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie Forløb 1 Bondestenalderen Dansk Historie Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen Fag: Dansk - historie Klassetrin: 3.-4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid: Forår, sommer, efterår 1

Læs mere

Historiensverden.dk. rundvisning i historiensverden.dk. 3. rundtur i historiensverden.dk. 1. Velkommen i Historiens Verden

Historiensverden.dk. rundvisning i historiensverden.dk. 3. rundtur i historiensverden.dk. 1. Velkommen i Historiens Verden 1. Velkommen i Historiens Verden Her får du en kort præsentation af potalen Historiensverden.dk samt opbygningen og funktionerne på portalen. 2. Kort om Historiensverden.dk Gennem Historiensverden.dk gennemgås

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver HISTORIE fsa Eksempel på prøveopgaver HISTORIE januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre 1 Hadet og forfulgt Auschwitz-Birkenau,

Læs mere

Den nye prøveform i historie og samfundsfag

Den nye prøveform i historie og samfundsfag Den nye prøveform i historie og samfundsfag Randers januar 2016 Henrik Smedegaard Larsen og Jens Rahr Schmidt 1 Program for i dag De formelle regler for prøven Årsplanen som baggrund for prøven Historie,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse maj-juni, 11/12 VUC, Campus Vejle Hf Fag og niveau Historie B - hf-enkeltfag, juni

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Introduktion til Alle Tiders Reformationstid

Introduktion til Alle Tiders Reformationstid Indhold Introduktion til Alle Tiders Reformationstid................. side 4 Principper for undervisning i Alle Tiders Reformationstid........... 4 Undervisningsdifferentiering..................................

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

4. klasse skoleår 13/14

4. klasse skoleår 13/14 4. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 4. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere