Jens aage poulsen historie

Transkript

1 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal besvare et af de tre prøveoplæg i sættet: 1. Kønsroller og ligestilling 2. Danskerne og de andre 3. Fra jæger til bonde Gratis særtryk Jens aage poulsen historie prøveoplæg 18 G Y L D E N D A L 1

2 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Kære historielærer I maj 2007 skal en række elever til afgangsprøve i historie. Det første år er prøven centralt stillet og skriftlig. Bestemmelserne om prøven og dens praktiske gennemførelse fremgår af prøvebekendtgørelsen ( og den tilhørende prøvevejledning ( Prøven er relateret til fagets slutmål, og har undervisningen været tilrettelagt, så den lever op til trinmålene efter de forskellige faser, skulle eleverne være godt rustede til prøven. Trinmålene foreskriver ikke, at undervisningen skal organiseres i bestemte emner og temaer med problemstillinger. Det betyder, at eleverne skal have mulighed for at besvare spørgsmålene på baggrund af arbejdet med forskelligt indhold. For at imødekomme denne variation vil et prøvesæt bestå af tre prøveoplæg, hvor den enkelte elev vælger at besvare et. Ifølge bekendtgørelsen skal eleven i sin besvarelse demonstrere, at han/hun: kan inddrage relevant viden om historie har kronologisk forståelse kan analysere, fortolke og anvende kilder. Prøven er fastsat til to timer og gennemføres uden hjælpemidler, bortset fra ordbøger. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde oplysninger om dispensationsmuligheder. Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal besvare et af de tre prøveoplæg i sættet: 1. Kønsroller og ligestilling 2. Danskerne og de andre 3. Fra jæger til bonde Billedliste: Forside: Gyldendals Billedbibliotek Side 6: Danmark i 50 erne og 60 erne, Axel Bolvig. Side 7: Polfoto Side 10: Scanpix/Erik Jepsen Side 11: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen Side 13: Tegninger: Christian Würgler Hansen Venlig hilsen Gyldendal

3 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Kønsroller og ligestilling 1. Beskriv kort, hvilke opfattelser af kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder der kommer til udtryk i hver af de fire kilder? 2. Giv 2-3 eksempler på, at kønsroller og mænds og kvinders rettigheder og pligter har forandret sig gennem tiden. KILDE 1: Martin Luther grundlagde den protestantiske (evangelisk-lutherske) kirke. Omkring 1520 skrev han sådan om kvinder: Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag og derved givet tilkende, at hun skal sidde stille og passe sit hus Kvinderne mangler legemskræfter og styrke og tillige forstand. Den første mangel skal man tåle og finde sig i, for mændene skal ernære (forsørge) dem. Den anden skal man ønske dem, men alligevel styre deres adfærd med forstand. 3. Hvorfor er disse forandringer sket? 4. Skriv om kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder i dag i eller uden for Danmark. Skriv også, hvorfor du mener, at forholdene er blevet, som de er. Fortæl evt. hvordan du synes, at kønsroller og ligestilling skal være. Kilde 1: Citat af Martin Luther Kilde 2: Uddrag af C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigs tale i Landstinget i 1904 Kilde 3: Rexonareklame fra 1959 Kilde 4: Foto af demonstrerende rødstrømper KILDE 2: Fra slutningen af 1800-tallet krævede kvinder i Europa og USA mere ligestilling. Man talte om kvindernes frigørelse. Kvinderne ønskede at kunne uddanne sig, og de krævede stemmeret. Også i Landstinget diskuterede man kvindernes plads i samfundet. C.J.F. Ahlefeldt-Laurvig var medlem af Landstinget*) for partiet højre. I 1904 sagde han bl.a. følgende i Landstinget: Kvindernes frigørelse er, forekommer det mig, noget, der har så lidt hjemme her i Danmark som muligt. Vi har heldigvis siger jeg haft meget lidt af den slags herhjemme. Det har været gammel skik og brug her, at kvindfolkene har holdt sig hjemme og ladet mandfolkene passe de offentlige**) anliggender. Det tror jeg både har været og vil vedblive at være det rigtige jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både kvinderne og mændene, når kvinderne vil passe deres køkken og hus og så lade os mandfolk passe de offentlige sager. *) Det danske parlament er Folketinget. Indtil 1953 var parlamentet delt i to afdelinger eller kamre: Landstinget og Folketinget. **) Bl.a. at stemme ved valgene og arbejde uden for hjemmet.

4 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 kilde 3: kilde 4: Reklame for Rexona fra Rødstrømper demonstrerer i København omkring 1970.

5 Prøveoplæg 2 Prøveoplæg 2 Danskerne og de andre 1. Beskriv kort, hvad de fire kilder fortæller om danskerne og dansk kultur. 2. Kommenter synspunkterne fra kilde 1 og 2. Tag bl.a. stilling til, om det betyder noget, at det ene citat er fra 1960, og det andet er fra Giv 2-3 eksempler på, hvordan dansk kultur gennem tiden er blevet påvirket af andre kulturer. 4. I dag har vi internet, kan se alverdens tv-kanaler, og handelen på tværs af landegrænser er så stor som aldrig før. Hvad mener du, at det betyder for dansk kultur og danskernes opfattelse af sig selv? kilde 1: Politiken og Gyldendal udgiver Undervisningsavisen. I 2003 udkom et nummer om emnet danskhed. Her er et uddrag af Jens Aage Poulsens artikel Danskerne: Mange er bekymrede for, at den danske kultur og dens værdier er truet af især muslimsk indvandring. Ja, ind imellem bringer medierne dramatiske beretninger om, hvornår antallet af indvandrere og deres efterkommere bliver så stort, at Danmark bliver en islamisk stat. Frygten bygger på forestillingen om, at befolkningen i Danmark for få årtier siden var en harmonisk nation af danskere, der havde fælles rødder langt tilbage i historien, og som derfor havde den samme kultur og grundlæggende værdier. Nu om dage er mobiliteten, det vil sige menneskers evne og lyst til at rejse rundt i verden, større end nogensinde tidligere. Strømmen går fra især de fattige lande til Europa og andre rige områder. I sig selv er udvandring og indvandring ikke noget nyt. Mennesker har altid søgt nye og bedre steder at leve Kilde 1: Uddrag fra Undervisningsavisen Kilde 2: Citat fra interview med formanden for Københavns Turistforening Kilde 3: Foto af tæppehandel i Bazar Vest Kilde 4: Foto af roligans kilde 2: I et interview fra 1960 sagde formanden for Københavns Turistforening Ejler Alkjær: Vores allerstørste turistattraktion er vel egentlig os selv, danskerne selv, den danske venlighed, den danske hygge, hele den danske stemning og atmosfære 8

6 Prøveoplæg 2 Prøveoplæg 2 kilde 3: kilde 4: Basar Vest ved Århus er et eksotisk og anderledes indkøbssted. Basaren består af 70 forretninger af forskellig nationalitet. Her kan man købe arabiske brød, asiatiske købmandsvarer, orientalske krydderier, tæpper, tøj, smykker o.m.a. På billedet kigger familien Jensen på tæpper hos en tæppehandler. Danske roligans under EM i Portugal i

7 Prøveoplæg 3 Prøveoplæg 3 Fra jæger til bonde Tiden fra ca f.v.t. kaldes Jægerstenalderen. Folk i Danmark levede af jagt, fiskeri, og hvad de kunne indsamle af spiseligt fra naturen. Omkring f.v.t. begyndte man at dyrke jorden og holde husdyr folk blev bønder. Det var begyndelsen på Bondestenalderen. De to kilder giver forklaringer på, hvordan folk blev bønder. 1. Sammenlign kildernes forklaringer på, at danskerne blev bønder. 2. Kilderne giver forskellige forklaringer. Hvad kan være grund til dette? 3. Hvilken af de to forklaringer er du mest enig i? Begrund dit svar. 4. Menneskers måde at leve på i Bondestenalderen var helt anderledes end i Jægerstenalderen. Fra fx historietimerne kender du andre eksempler på, at samfundet kan forandre sig. Vælg 2 eksempler. Beskriv, hvad der skete, og forklar, hvorfor forandringerne fandt sted. Boplads fra Jægerstenalderen Kilde 1: Nik Helms: Danmarks historie fortalt for børn, 1940 Kilde 2: Henning Brinckmann, Jens Aage Poulsen: Maden, magten og danskerne Historie for de ældste klasser, 1997 Boplads fra Bondestenalderen 12 13

8 Prøveoplæg 3 Prøveoplæg 3 kilde 1: kilde 2: Fra Nik. M. Helms: Danmarks Historie fortalt for Børn, 1940: [Om de første mennesker, der kom til Danmark] så kom der engang nogle mennesker, nogle vilde folk klædt i huder, fattige jægere og fiskere, der boede i usle hytter, og som ikke kendte til andre våben og redskaber end dem, de selv kunde lave af træ, sten eller dyreknogler. De havde det ikke let, disse første mennesker. De måtte se at skaffe føden, som de kunne bedst, og de måtte værge (beskytte) sig mod de store vilde dyr. Men derfor blev de nødt til at gøre sig meget umage Som tiden gik, og den ene slægt fulgte efter den anden, søgte de at gøre deres stenredskaber bedre og bedre og at slibe dem skarpe. Og de fandt på at udhule træstammer og bruge dem som både, så de kunne ro ud at fiske dér, hvor de ikke selv kunde bunde. Og lange, lange tider gik. Der kom flere og flere mennesker. De bredte sig over hele Danmark og bosatte sig overalt, også ude på de små øer. Somme tider var sønnen dygtigere, end hans far havde været, og fandt på nye ting. Derved blev menneskene dygtigere og efterhånden også mindre vilde. Fra Henning Brinckmann, Jens Aage Poulsen: Maden, magten og danskerne - Historie for de ældste klasser, 1997: Allerede i Ertebølletiden [slutningen af jægerstenalderen] kendte jægerne i Danmark til landbrug. De havde nemlig kontakt med folk i Nordtyskland, der levede som bønder. Og man byttede varer med dem. Men at dyrke jorden og holde husdyr kræver meget mere arbejde end at være jæger. Derfor blev danskerne ikke bønder, før det var nødvendigt. Men der blev flere mennesker i Danmark. Det betød, at de ikke kunne nøjes med at gå på jagt, fiske og samle spiselige bær og planter. Hvis jægerfolket ikke skulle dø af sult, var de nødt til også at være bønder. Man er ikke enige om, hvordan det gik til, at danskerne blev bønder. Nogle mener, at danskerne lærte sig selv at være bønder sådan lidt efter lidt. Andre siger, at danskerne lærte at dyrke jorden og holde husdyr af et folk, der indvandrede til Danmark De første jægere og fiskere havde ikke haft noget andet tamt dyr med sig end hunden. Men nu fik folkene flere og flere husdyr (dvs. folk blev efterhånden bønder)

9 _HIST 4 OMSLAG 25/03/02 12:43 Side 1 ISBN: _Omslag 12/05/03 11:28 Side 1 ISBN HIT MED HISTORIEN HIT MED HISTORIEN Hit med historien! Historie med perspektiv Hit med Historien! klasse Øger elevernes historiske bevidsthed Hit med Historien! er et tidssvarende historiesystem fra klasse, der giver eleverne en omfattende og nuanceret historisk viden. Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Lever op til alle krav Hit med Historien! lever mere end op til Fælles Mål. Systemet leverer en høj faglighed, styrker elevernes historiebevidsthed, inddrager projektarbejdsformen og evaluerer undervisningen Gyldendal Udfordrende opgaver Hit med Historien! er fyldt med forskellige opgaver: kontrollerende, undersøgende, perspektiverende, kreative og projektorienterede. De appellerer til forskellige kompetencer og metoder og gør det let for læreren at skabe udfordringer for alle elever. Grundig didaktisk GUIDE Lærerens ressourcebog indeholder didaktiske overvejelser om faget, faglig baggrundsviden om emnerne og undervisningsforslag. Bogen giver både en hjælpende hånd og præsenterer udfordringer for historielæreren. 3. klasse temaer: familien skolen arbejde/fritid mad sundhed/sygdom 4. klasse temaer: ret/retfærdighed forbrydelse/straf gruppe/fællesskab samfundets love og opbygning 5. klasse temaer: opfindelser og teknologi produktion transport kommunikation og information verdensbilledet 16 17

10 _Omslag_Hit6 GB 1 16/06/2004, 14:09:06 HIT MED HISTORIEN HIT MED HISTORIEN Hit med Historien! klasse Hit med Historien! til 6. kl. går på opdagelse i nutiden, hos romerne og germanerne for år siden, i vikingernes verden, hos aztekerne og inkaerne, i og 1700-tallets Danmark, i lykkelandet Amerika og i de glade 1960 ere. Bogen behandler disse temaer: Indvandring, udvandring, menneskesyn, kulturmøde og kulturpåvirkninger. Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse 6. klasse 7. klasse EMNER: EMNER: vi mødes og ændres germanerne i Romerrigets baggård vikingernes verden indianerne og europæerne kom til Danmark! lykkelandet Amerika eller Danmark? de glade 60 ere det antikke Grækenland kampen om Norden fra Margrete d. 1. til enevælden Danmark som kolonimagt folkelige bevægelser fra indremission til kvindebevægelsen Danmark under Anden Verdenskrig ISBN _om_hit med historien 10/10/05 9:09 AM Page 1 Gyldendal 8. klasse EMNER: kunsten fortæller fra kalkmaleri til graffiti ind i de voksnes rækker konfirmationens historie fra ungdomskultur til evig ungdom fra 1950 erne til nutiden folk og fædreland Danmark i 1800-tallet korstog den kolde krig 9. klasse EMNER: problemorientering sådan! danskhed frihed er det bedste guld det onde Jens Aage Poulsen Hit med Historien! til 9. klasse omhandler tre emner:.danskhed HIT MED HISTORIEN!.Frihed er det bedste guld.det onde Grundbog til 8. klasse Hvert af bogens emner kan bruges som det overordnede emne i Projektopgaven. Grundbogen og lærerens ressourcebog giver inspiration og konkrete forslag til projektarbejdet. HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 9. klasse Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 9. klasse I S B N G Y L D E N D A L G Y L D E N D A L 18 19

11 DET HISTORISKE OVERBLIK DET HISTORISKE OVERBLIK Det historiske overblik Illustreret kronologisk overblik Det historiske overblik giver et kronologisk overblik over verdenshistorien med særligt fokus på Danmark fra homo sapiens til Muhammedkrisen. Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over væsentlige begivenheder i den beskrevne periode. Illustrationer understøtter teksten hele bogen igennem. Integrerer historiekanon Undervisningsministeriets kanonpunkter for historie fremhæves igennem bogen, hvor de indgår naturligt i den større kronologiske sammenhæng. Til overbygningen Bogen henvender sig til grundskolens ældste elever. Med bogen som faglig ballast får eleverne en grundlæggende kronologisk sammenhængsforståelse. Hjemmeside med inspiration På kan historielæreren finde inspiration til, hvordan klassen, med udgangspunkt i Det historiske overblik, kan arbejde med forskellige temaer og emner. Derudover har hjemmesiden kopisider til eleverne, links, forskellige tests og tidslinjer. DET HISTORISKE OVERBLIK Jens Aage Poulsen Gyldendal Det historiske overblik udkommer forår

12 BESTILLING - Hit med historien! 3. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Lærerens bog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Arbejdsbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 4. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Lærerens bog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Arbejdsbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 5. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 6. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 7. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 8. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 9. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Se priser på Fax eller send kuponen til: Gyldendal Klareboderne København K Telefon Fax Eller køb direkte på og få 4% online-rabat! Navn: Skole: Post nr.: By :