Jens aage poulsen historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens aage poulsen historie"

Transkript

1 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal besvare et af de tre prøveoplæg i sættet: 1. Kønsroller og ligestilling 2. Danskerne og de andre 3. Fra jæger til bonde Gratis særtryk Jens aage poulsen historie prøveoplæg 18 G Y L D E N D A L 1

2 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Kære historielærer I maj 2007 skal en række elever til afgangsprøve i historie. Det første år er prøven centralt stillet og skriftlig. Bestemmelserne om prøven og dens praktiske gennemførelse fremgår af prøvebekendtgørelsen (http://www.retsinfo.dk/_link_0/0&accn/b ) og den tilhørende prøvevejledning (http://us.uvm.dk/grundskole/proeverogevaluering/vejledning.htm). Prøven er relateret til fagets slutmål, og har undervisningen været tilrettelagt, så den lever op til trinmålene efter de forskellige faser, skulle eleverne være godt rustede til prøven. Trinmålene foreskriver ikke, at undervisningen skal organiseres i bestemte emner og temaer med problemstillinger. Det betyder, at eleverne skal have mulighed for at besvare spørgsmålene på baggrund af arbejdet med forskelligt indhold. For at imødekomme denne variation vil et prøvesæt bestå af tre prøveoplæg, hvor den enkelte elev vælger at besvare et. Ifølge bekendtgørelsen skal eleven i sin besvarelse demonstrere, at han/hun: kan inddrage relevant viden om historie har kronologisk forståelse kan analysere, fortolke og anvende kilder. Prøven er fastsat til to timer og gennemføres uden hjælpemidler, bortset fra ordbøger. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde oplysninger om dispensationsmuligheder. Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal besvare et af de tre prøveoplæg i sættet: 1. Kønsroller og ligestilling 2. Danskerne og de andre 3. Fra jæger til bonde Billedliste: Forside: Gyldendals Billedbibliotek Side 6: Danmark i 50 erne og 60 erne, Axel Bolvig. Side 7: Polfoto Side 10: Scanpix/Erik Jepsen Side 11: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen Side 13: Tegninger: Christian Würgler Hansen Venlig hilsen Gyldendal

3 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Kønsroller og ligestilling 1. Beskriv kort, hvilke opfattelser af kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder der kommer til udtryk i hver af de fire kilder? 2. Giv 2-3 eksempler på, at kønsroller og mænds og kvinders rettigheder og pligter har forandret sig gennem tiden. KILDE 1: Martin Luther grundlagde den protestantiske (evangelisk-lutherske) kirke. Omkring 1520 skrev han sådan om kvinder: Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag og derved givet tilkende, at hun skal sidde stille og passe sit hus Kvinderne mangler legemskræfter og styrke og tillige forstand. Den første mangel skal man tåle og finde sig i, for mændene skal ernære (forsørge) dem. Den anden skal man ønske dem, men alligevel styre deres adfærd med forstand. 3. Hvorfor er disse forandringer sket? 4. Skriv om kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder i dag i eller uden for Danmark. Skriv også, hvorfor du mener, at forholdene er blevet, som de er. Fortæl evt. hvordan du synes, at kønsroller og ligestilling skal være. Kilde 1: Citat af Martin Luther Kilde 2: Uddrag af C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigs tale i Landstinget i 1904 Kilde 3: Rexonareklame fra 1959 Kilde 4: Foto af demonstrerende rødstrømper KILDE 2: Fra slutningen af 1800-tallet krævede kvinder i Europa og USA mere ligestilling. Man talte om kvindernes frigørelse. Kvinderne ønskede at kunne uddanne sig, og de krævede stemmeret. Også i Landstinget diskuterede man kvindernes plads i samfundet. C.J.F. Ahlefeldt-Laurvig var medlem af Landstinget*) for partiet højre. I 1904 sagde han bl.a. følgende i Landstinget: Kvindernes frigørelse er, forekommer det mig, noget, der har så lidt hjemme her i Danmark som muligt. Vi har heldigvis siger jeg haft meget lidt af den slags herhjemme. Det har været gammel skik og brug her, at kvindfolkene har holdt sig hjemme og ladet mandfolkene passe de offentlige**) anliggender. Det tror jeg både har været og vil vedblive at være det rigtige jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både kvinderne og mændene, når kvinderne vil passe deres køkken og hus og så lade os mandfolk passe de offentlige sager. *) Det danske parlament er Folketinget. Indtil 1953 var parlamentet delt i to afdelinger eller kamre: Landstinget og Folketinget. **) Bl.a. at stemme ved valgene og arbejde uden for hjemmet.

4 Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 kilde 3: kilde 4: Reklame for Rexona fra Rødstrømper demonstrerer i København omkring 1970.

5 Prøveoplæg 2 Prøveoplæg 2 Danskerne og de andre 1. Beskriv kort, hvad de fire kilder fortæller om danskerne og dansk kultur. 2. Kommenter synspunkterne fra kilde 1 og 2. Tag bl.a. stilling til, om det betyder noget, at det ene citat er fra 1960, og det andet er fra Giv 2-3 eksempler på, hvordan dansk kultur gennem tiden er blevet påvirket af andre kulturer. 4. I dag har vi internet, kan se alverdens tv-kanaler, og handelen på tværs af landegrænser er så stor som aldrig før. Hvad mener du, at det betyder for dansk kultur og danskernes opfattelse af sig selv? kilde 1: Politiken og Gyldendal udgiver Undervisningsavisen. I 2003 udkom et nummer om emnet danskhed. Her er et uddrag af Jens Aage Poulsens artikel Danskerne: Mange er bekymrede for, at den danske kultur og dens værdier er truet af især muslimsk indvandring. Ja, ind imellem bringer medierne dramatiske beretninger om, hvornår antallet af indvandrere og deres efterkommere bliver så stort, at Danmark bliver en islamisk stat. Frygten bygger på forestillingen om, at befolkningen i Danmark for få årtier siden var en harmonisk nation af danskere, der havde fælles rødder langt tilbage i historien, og som derfor havde den samme kultur og grundlæggende værdier. Nu om dage er mobiliteten, det vil sige menneskers evne og lyst til at rejse rundt i verden, større end nogensinde tidligere. Strømmen går fra især de fattige lande til Europa og andre rige områder. I sig selv er udvandring og indvandring ikke noget nyt. Mennesker har altid søgt nye og bedre steder at leve Kilde 1: Uddrag fra Undervisningsavisen Kilde 2: Citat fra interview med formanden for Københavns Turistforening Kilde 3: Foto af tæppehandel i Bazar Vest Kilde 4: Foto af roligans kilde 2: I et interview fra 1960 sagde formanden for Københavns Turistforening Ejler Alkjær: Vores allerstørste turistattraktion er vel egentlig os selv, danskerne selv, den danske venlighed, den danske hygge, hele den danske stemning og atmosfære 8

6 Prøveoplæg 2 Prøveoplæg 2 kilde 3: kilde 4: Basar Vest ved Århus er et eksotisk og anderledes indkøbssted. Basaren består af 70 forretninger af forskellig nationalitet. Her kan man købe arabiske brød, asiatiske købmandsvarer, orientalske krydderier, tæpper, tøj, smykker o.m.a. På billedet kigger familien Jensen på tæpper hos en tæppehandler. Danske roligans under EM i Portugal i

7 Prøveoplæg 3 Prøveoplæg 3 Fra jæger til bonde Tiden fra ca f.v.t. kaldes Jægerstenalderen. Folk i Danmark levede af jagt, fiskeri, og hvad de kunne indsamle af spiseligt fra naturen. Omkring f.v.t. begyndte man at dyrke jorden og holde husdyr folk blev bønder. Det var begyndelsen på Bondestenalderen. De to kilder giver forklaringer på, hvordan folk blev bønder. 1. Sammenlign kildernes forklaringer på, at danskerne blev bønder. 2. Kilderne giver forskellige forklaringer. Hvad kan være grund til dette? 3. Hvilken af de to forklaringer er du mest enig i? Begrund dit svar. 4. Menneskers måde at leve på i Bondestenalderen var helt anderledes end i Jægerstenalderen. Fra fx historietimerne kender du andre eksempler på, at samfundet kan forandre sig. Vælg 2 eksempler. Beskriv, hvad der skete, og forklar, hvorfor forandringerne fandt sted. Boplads fra Jægerstenalderen Kilde 1: Nik Helms: Danmarks historie fortalt for børn, 1940 Kilde 2: Henning Brinckmann, Jens Aage Poulsen: Maden, magten og danskerne Historie for de ældste klasser, 1997 Boplads fra Bondestenalderen 12 13

8 Prøveoplæg 3 Prøveoplæg 3 kilde 1: kilde 2: Fra Nik. M. Helms: Danmarks Historie fortalt for Børn, 1940: [Om de første mennesker, der kom til Danmark] så kom der engang nogle mennesker, nogle vilde folk klædt i huder, fattige jægere og fiskere, der boede i usle hytter, og som ikke kendte til andre våben og redskaber end dem, de selv kunde lave af træ, sten eller dyreknogler. De havde det ikke let, disse første mennesker. De måtte se at skaffe føden, som de kunne bedst, og de måtte værge (beskytte) sig mod de store vilde dyr. Men derfor blev de nødt til at gøre sig meget umage Som tiden gik, og den ene slægt fulgte efter den anden, søgte de at gøre deres stenredskaber bedre og bedre og at slibe dem skarpe. Og de fandt på at udhule træstammer og bruge dem som både, så de kunne ro ud at fiske dér, hvor de ikke selv kunde bunde. Og lange, lange tider gik. Der kom flere og flere mennesker. De bredte sig over hele Danmark og bosatte sig overalt, også ude på de små øer. Somme tider var sønnen dygtigere, end hans far havde været, og fandt på nye ting. Derved blev menneskene dygtigere og efterhånden også mindre vilde. Fra Henning Brinckmann, Jens Aage Poulsen: Maden, magten og danskerne - Historie for de ældste klasser, 1997: Allerede i Ertebølletiden [slutningen af jægerstenalderen] kendte jægerne i Danmark til landbrug. De havde nemlig kontakt med folk i Nordtyskland, der levede som bønder. Og man byttede varer med dem. Men at dyrke jorden og holde husdyr kræver meget mere arbejde end at være jæger. Derfor blev danskerne ikke bønder, før det var nødvendigt. Men der blev flere mennesker i Danmark. Det betød, at de ikke kunne nøjes med at gå på jagt, fiske og samle spiselige bær og planter. Hvis jægerfolket ikke skulle dø af sult, var de nødt til også at være bønder. Man er ikke enige om, hvordan det gik til, at danskerne blev bønder. Nogle mener, at danskerne lærte sig selv at være bønder sådan lidt efter lidt. Andre siger, at danskerne lærte at dyrke jorden og holde husdyr af et folk, der indvandrede til Danmark De første jægere og fiskere havde ikke haft noget andet tamt dyr med sig end hunden. Men nu fik folkene flere og flere husdyr (dvs. folk blev efterhånden bønder)

9 _HIST 4 OMSLAG 25/03/02 12:43 Side 1 ISBN: _Omslag 12/05/03 11:28 Side 1 ISBN HIT MED HISTORIEN HIT MED HISTORIEN Hit med historien! Historie med perspektiv Hit med Historien! klasse Øger elevernes historiske bevidsthed Hit med Historien! er et tidssvarende historiesystem fra klasse, der giver eleverne en omfattende og nuanceret historisk viden. Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Lever op til alle krav Hit med Historien! lever mere end op til Fælles Mål. Systemet leverer en høj faglighed, styrker elevernes historiebevidsthed, inddrager projektarbejdsformen og evaluerer undervisningen Gyldendal Udfordrende opgaver Hit med Historien! er fyldt med forskellige opgaver: kontrollerende, undersøgende, perspektiverende, kreative og projektorienterede. De appellerer til forskellige kompetencer og metoder og gør det let for læreren at skabe udfordringer for alle elever. Grundig didaktisk GUIDE Lærerens ressourcebog indeholder didaktiske overvejelser om faget, faglig baggrundsviden om emnerne og undervisningsforslag. Bogen giver både en hjælpende hånd og præsenterer udfordringer for historielæreren. 3. klasse temaer: familien skolen arbejde/fritid mad sundhed/sygdom 4. klasse temaer: ret/retfærdighed forbrydelse/straf gruppe/fællesskab samfundets love og opbygning 5. klasse temaer: opfindelser og teknologi produktion transport kommunikation og information verdensbilledet 16 17

10 _Omslag_Hit6 GB 1 16/06/2004, 14:09:06 HIT MED HISTORIEN HIT MED HISTORIEN Hit med Historien! klasse Hit med Historien! til 6. kl. går på opdagelse i nutiden, hos romerne og germanerne for år siden, i vikingernes verden, hos aztekerne og inkaerne, i og 1700-tallets Danmark, i lykkelandet Amerika og i de glade 1960 ere. Bogen behandler disse temaer: Indvandring, udvandring, menneskesyn, kulturmøde og kulturpåvirkninger. Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse 6. klasse 7. klasse EMNER: EMNER: vi mødes og ændres germanerne i Romerrigets baggård vikingernes verden indianerne og europæerne kom til Danmark! lykkelandet Amerika eller Danmark? de glade 60 ere det antikke Grækenland kampen om Norden fra Margrete d. 1. til enevælden Danmark som kolonimagt folkelige bevægelser fra indremission til kvindebevægelsen Danmark under Anden Verdenskrig ISBN _om_hit med historien 10/10/05 9:09 AM Page 1 Gyldendal 8. klasse EMNER: kunsten fortæller fra kalkmaleri til graffiti ind i de voksnes rækker konfirmationens historie fra ungdomskultur til evig ungdom fra 1950 erne til nutiden folk og fædreland Danmark i 1800-tallet korstog den kolde krig 9. klasse EMNER: problemorientering sådan! danskhed frihed er det bedste guld det onde Jens Aage Poulsen Hit med Historien! til 9. klasse omhandler tre emner:.danskhed HIT MED HISTORIEN!.Frihed er det bedste guld.det onde Grundbog til 8. klasse Hvert af bogens emner kan bruges som det overordnede emne i Projektopgaven. Grundbogen og lærerens ressourcebog giver inspiration og konkrete forslag til projektarbejdet. HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 9. klasse Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 9. klasse I S B N G Y L D E N D A L G Y L D E N D A L 18 19

11 DET HISTORISKE OVERBLIK DET HISTORISKE OVERBLIK Det historiske overblik Illustreret kronologisk overblik Det historiske overblik giver et kronologisk overblik over verdenshistorien med særligt fokus på Danmark fra homo sapiens til Muhammedkrisen. Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over væsentlige begivenheder i den beskrevne periode. Illustrationer understøtter teksten hele bogen igennem. Integrerer historiekanon Undervisningsministeriets kanonpunkter for historie fremhæves igennem bogen, hvor de indgår naturligt i den større kronologiske sammenhæng. Til overbygningen Bogen henvender sig til grundskolens ældste elever. Med bogen som faglig ballast får eleverne en grundlæggende kronologisk sammenhængsforståelse. Hjemmeside med inspiration På kan historielæreren finde inspiration til, hvordan klassen, med udgangspunkt i Det historiske overblik, kan arbejde med forskellige temaer og emner. Derudover har hjemmesiden kopisider til eleverne, links, forskellige tests og tidslinjer. DET HISTORISKE OVERBLIK Jens Aage Poulsen Gyldendal Det historiske overblik udkommer forår

12 BESTILLING - Hit med historien! 3. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Lærerens bog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Arbejdsbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 4. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Lærerens bog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Arbejdsbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 5. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 6. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 7. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 8. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn 9. klasse Grundbog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Ressourcebog SBN Køb stk. Gratis gennemsyn Se priser på Fax eller send kuponen til: Gyldendal Klareboderne København K Telefon Fax Eller køb direkte på og få 4% online-rabat! Navn: Skole: Post nr.: By :

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT.

Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT. Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT. MÅL: Historieundervisningen i 7. kl. er baseret på slutmål for faget og trinmål for 8. kl. som kan ses på denne side til højre for årsplanen. Fællesmål

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Ane bonnesen wex samfundsfag

Ane bonnesen wex samfundsfag Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan frit kopieres og anvendes som en øvelse før den endelige prøve til maj.

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

STENALDERMAD OG KLIMA

STENALDERMAD OG KLIMA LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14 Materiale: Grundbog: Hit med Historien for 6., forlaget Gyldendal Supplerende Materiale: Verdenshistorisk Atlas; Forlaget Hönemann Film: 1492 Erobring af Paradis Film: Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Syllabus for Historie i 6. klasse for skoleåret

Syllabus for Historie i 6. klasse for skoleåret Uge Dato Dag Nomenklatur Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag Del 1: Vi mødes og ændres 34 19-08-14 Tir Introduktion: Vi mødes og ændres: 06 og 07 In Class Work: Påbegyndelse af Kopi 1A: Logbog 20-08-14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie Forløb 1 Bondestenalderen Dansk Historie Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen Fag: Dansk - historie Klassetrin: 3.-4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid: Forår, sommer, efterår 1

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver HISTORIE fsa Eksempel på prøveopgaver HISTORIE januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre 1 Hadet og forfulgt Auschwitz-Birkenau,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

Historie Årsplan 2016/2017

Historie Årsplan 2016/2017 Historie Årsplan 2016/2017 Uge Skema Overskrift Indhold Mål 32 33 skolestart Intro fre søn: Fællesweekend man: Intro Intro Intro Slut kl. 15.00 Fri 34 man: Fokus på ungdommen i 50 erne At give en forståelse

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere