1. Problemstilling og hovedperspektiv Forskellige kønsperspektiver Kønsligestilling som praktisk og teoretisk problem...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Problemstilling og hovedperspektiv...1 1.1. Forskellige kønsperspektiver...1 1.2. Kønsligestilling som praktisk og teoretisk problem..."

Transkript

1 Princippet om ligebehandling af kvinder og mænd som et generelt princip i kontraktretten Problemstilling og hovedperspektiv Forskellige kønsperspektiver Kønsligestilling som praktisk og teoretisk problem Begreber Princippet om ligebehandling: Forbud mod forskelsbehandling Kønsligestilling generelt Legaldefinitioner af forskelsbehandling Direkte forskelsbehandling Indirekte forskelsbehandling Chikane. Stereotype kønsroller Positiv særbehandling Kønsmainstreaming af kontraktretten Kontraktbegrebet og kontraheringsprocesser Formålet med direktiv 2004/113: at fastlægge en ramme for afskaffelse af forskelsbehandling Den gamle ramme: lige konkurrencevilkår for virksomhederne på det indre marked Den nye ramme: ligestilling som en grundlæggende rettighed Direktivets anvendelsesområde Varer og tjenester, der er tilgængelige for offentligheden Fra fokus på arbejdsmarkedet til generel regulering af kontraktretten Medier, reklame og uddannelse Uden for privat- og familielivet Forbud mod kønsdiskriminerende kontrahering Hovedreglen Forbudet er generelt Forholdet til princippet om aftalefrihed Forholdet til generalklausuler som aftalelovens Risikoberegninger i forsikring. Aktuarmæssige faktorer Køn som relevant kriterium Retsevne, kontraktevne og ligestillingsevne

2 6.1. Generelt Ligestillingsevne som betingelse for retsevne og/eller kontraktevne Kønsfordeling i selskabsbestyrelser Ligestillingkrav som egnethedskrav ved offentlige anskaffelser Håndhævelse Ugyldighed Erstatning eller godtgørelse Ansvar uden culpa Negativ kontraktinteresse Forbud mod loft over kompensationen Bevisbyrde Ligestillingsorganer - pådriverrolle og håndhæverrolle Nordisk ligestillingslovgivning i forhold til kontraktretten Lovgivning Praksis Litteraturen Direktiv 2004/113's betydning i forhold til nordisk ligestillingslovgivning

3 Princippet om ligebehandling af kvinder og mænd som et generelt princip i kontraktretten * Af professor, dr jur Ruth Nielsen, CBS, Handelshøjskolen i København 1. Problemstilling og hovedperspektiv Denne artikel handler om integration af køn og kønsligestilling i nordisk kontraktret i lyset af udviklingen i EU-retten, navnlig direktiv 2004/113 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. 1 Det hovedspørgsmål, der undersøges i det følgende er, om - og i givet fald hvordan og i hvilket omfang - de nye regler kan bidrage til, at princippet om ligebehandling af kvinder og mænd bliver et generelt princip i nordisk kontraktret. Specifikt arbejdsretlige spørgsmål behandles ikke nærmere Forskellige kønsperspektiver Ved studier af køn og samfundsforhold sondres ofte mellem tre perspektiver: 2 1) et køn-som-variabel perspektiv, 2) et feministisk standpunktperspektiv og 3) et senmoderne gendering perspektiv. * Artiklen er en omarbejdet version af en forelæsning holdt den på Tove Stang Dahls minneseminar ved Avdeling for Kvinnerett, Oslo Universitet om Gender mainstreaming på kontraktrettens område /113/EF blev vedtaget énstemmigt af Rådet med hjemmel i art 13 EF den I EU anses et direktiv for énstemmigt vedtaget, når ingen medlemsstat stemmer imod. Direktivet blev vedtaget med 24 stemmer for, mens et land (Tyskland) undlod at stemme. Det blev offentliggjort i EUT 2004 L 373/37 den og har implementeringsfrist Forslaget til direktivet findes i KOM(2003)657. SEC(2003)1213, Commission Staff Working Paper indeholder en Extended Impact Assessment af forslaget. Links til de relevante retskilder findes på europa.eu.int/comm/employment_social/gender_equality/legislation/ legalacts_en.html 2 Se nærmere Nielsen, Ruth og Christina D Tvarnø: Retskilder og Retsteorier, København 2005 kap 11 om Kønsperspektiver på retsteorier og retskilder. 1

4 I et køn-som variabel perspektiv påvises typisk, at der på forskellige samfundsområder er en skæv fordeling af kønnene. Som eksempel fra det kontraktretlige område kan nævnes Ian Ayres studie 3 af, hvordan køn og race påvirker den pris, købere af biler kan opnå i USA. Sorte kvinder fik den dårligste pris, sorte mænd den næstdårligste, hvide mænd den bedste og hvide kvinder den næstbedste. I et feministisk standpunktperspektiv argumenteres typisk for, at kvinder behandles for dårligt og bør gives bedre vilkår. Som eksempel på kontraktretlige studier ud fra dette perspektiv kan nævnes Mary Joe Frugs forfatterskab. 4 I et gendering 5 perspektiv er fokus på de regler, institutioner og processer, hvorigennem gender (socialt køn) skabes og/eller rekonstrueres eller omskabes. Kønsmainstreaming er et eksempel på en gendering proces, hvor man søger at ændre kønsrelationer på et område, fx kontraktretten, ved at integrere begge køn ligeværdigt, dvs med lige synlighed, lige indflydelse og lige deltagelse, jf nedenfor i afsnit 2 om begreberne. I denne artikel analyseres direktiv 2004/113 og dets potentielle betydning i kontraktretten primært i et mainstreamingperspektiv. Der er dog en vis overlapning mellem de tre ovennævnte perspektiver Kønsligestilling som praktisk og teoretisk problem Den finansielle sektor og mediesektoren var dem, der lobbyede kraftigst imod direktiv 2004/113, inden det blev vedtaget. Det skyldes formentlig, at det er nogle af de områder, hvor direktivet vil kræve størst ændringer i adfærden. I forslaget til direktiv 2004/113 omtales en række eksempler på 2 3 Ayres, Ian: Fair Driving: Gender and Race Discrimination in Retail Car Negotiations, Harvard Law Review 1991 s 817 og samme: Pervasive prejudice? - unconventional evidence of race and gender discrimination, Chicago Se Frug, Mary Joe: A Feminist Analysis of a Casebook? An Introductory Explanation, i Frug, Mary Joe: Postmodern Legal Feminism, New York 1992 s 53, Frug, Mary Joe: An Overview of the Contracts Casebook: Dis-Covering the Gender of Contract Culture, op cit s 60, Frug, Mary Joe: Rereading Cases: Challenging the Gender of Two Contract Cases, op cit s 87 og Frug, Mary Joe: Rescuing Impossibility Doctrine: A Postmodern Feminist Analysis of Contract Law, op cit s Jeg har valgt den engelske verbalform gendering af navneordet køn (på latin genus, på engelsk gender), da det på dansk er vanskeligt at tale om køn i verbalform.

5 forskelsbehandling pga køn. Heraf er de fleste fra den finansielle sektor. 6 I Danmark lod den tidligere Erhvervsfremmestyrelse (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen) i 2000 foretage en undersøgelse af bankers forhold til iværksætterkvinder. Her udtalte en af respondenterne (en bankrådgiver) bla, at 7 enlige mødre har ikke store chancer for at få lån til virksomheden. Rapporten efterlader i det hele det indtryk, at kvindelige erhvervsdrivende, der har behov for kredit, 8 i mødet med banker har stor risiko for at støde på forskelsbehandling af samme typer, som kvindelige lønmodtagere kan komme ud for fra arbejdsgiveres side. Mediesektoren havde held med sin lobbyvirksomhed og opnåede at få indsat en bestemmelse i direktivets art 3, stk 3 om, at medieindhold og reklame falder uden for direktivets anvendelsesområde. Den finansielle sektor blev derimod trods sin betydelige modstand i alt væsentligt omfattet af direktivet. Man opnåede dog nogle modifikationer i direktivets art 5 vedrørende adgangen til at bruge aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved beregning af risiko. Udover de konkrete problemer vedrørende kønsligestilling, som nogle økonomiske aktører kommer ud for, er ligebehandling af kvinder og mænd et emne, der på kontraktrettens nuværende udviklingstrin giver anledning til manglende sammenhæng og konsistens i kontraktretten som system. Et retssystem består af flere lag eller niveauer. 9 På overfladen findes en række forskellige retskilder som fx lovgivning, domme mv. På mellemniveauet 6 Se KOM(2003)657 og den underliggende SEC(2003)1213. Som eksempler fra UK og Irland nævnes bla Refusal to provide a mortgage to pregnant women. Refusal to offer loans to people working part-time. Requirement for a woman to have a guarantor for a loan, where a man with a similar credit rating would not face a similar requirement. 7 Bankers relationer til iværksætterkvinder. Erhvervsfremme-Styrelsens analyse Iværksætterkvinder nu og i fremtiden, Kbhvn september 2000, på publikationer/rapporter/bankers.dk/hele.pdf s 8. 8 Se generelt Lemire, Beverly, Ruth Pearson and Gail Campbell (eds): Women and credit - Researching the past, refiguring the future, Oxford, Se også The Diana Project. Women business owners and equity capital: the myths dispelled, på der påviser at der i USA er et finansieringsgab mellem virksomheder, der ejes/ledes af mænd og virksomheder, der ejes/ledes af kvinder, idet kvindevirksomheder kun opnår ca 5% af den totale venture capital (risikovillig kapital), mens de udgør 38% af alle virksomheder i USA. 9 Se nærmere Tuori, Kaarlo: Critical Legal Positivism, Aldershot,

6 findes den retlige kultur, der dels omfatter en generel retlig kultur, dels den juridiske elites ekspertkultur, der bla omfatter den juridiske metodes forskellige anvisninger på, hvordan det retlige materiale skal fortolkes og anvendes. I bunden findes rettens dybdestruktur, som i lange perioder er relativt konstant og som bestemmer, hvilken grundlæggende type ret, der er tale om, fx moderne ret. Hvis man ser på retten i et kønsperspektiv er der i stabile historiske perioder en fælles opfattelse af køn i alle rettens lag, mens der i perioder, hvor der sker forandringer, typisk sker ændringer i overfladelaget først, som efterhånden synker ned i den juridiske kultur og dybdestrukturen. Nugældende nordisk kontraktret befinder sig i en overgangsfase, hvor kønsperspektiver i varierende grad er integreret i de retskilder, der er relevante. Der er mest ligestilling på overfladen i de særlige ligestillingslove. I Danmark, 10 Finland 11 og Norge 12 er der lovbestemmelser, der forbyder forskelsbehandling pga køn i (næsten) alle kontraktforhold. I Sverige er der ikke for tiden (2005) et lovbestemt forbud mod kønsdiskrimination i kontraktforhold uden for arbejdsmarkedet. Uanset, at der er ganske bred lovregulering af emnet, er forståelsen for ligestilling kun i begrænset omfang trængt ind i den juridiske ekspertkultur, se nærmere i afsnit Begreber Begreberne køn, kønsligestilling og kønsmainstreaming er ikke eksplicit defineret i nogen bindende retskilde i EU eller Norden, heller ikke i direktiv 2004/ Derimod er der legaldefinitioner af forskellige varianter af forskelsbehandling pga køn. Begreber relateret til køn og ligestilling bruges i praksis ofte som defineret i en rapport om gender mainstreaming udarbejdet af Europarådets 4 10 Se 2 i den danske ligestillingslov fra 2000, bekendtgorelse.pdf. 11 Se 7 i den finske jämställdhetslag fra 1986, 1986/ Se 3 i den norske likestillingslov 1978, hl html. 13 Se for en mere detaljeret gennemgang af begreberne Andersen, Agnete, Ruth Nielsen og Kirsten Precht: Ligestillingslovene med kommentarer, 5. udgave, Bind I - Generelle spørgsmål, ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og den etniske ligebehandlingslov, København 2005 kap I.

7 Steering Committee on Equality between Women and Men. 14 Der findes således soft law, der definerer de overordnede køns- og ligestillingsbegreber. Derudover er forskelsbehandling (direkte, indirekte, chikane og sexchikane) defineret i bindende retskilder, se nedenfor i afsnit Diskussioner af kønsmainstreaming bygger normalt på en opfattelse af socialt køn (gender) og relationer mellem kønnene som socialt konstruerede. 15 Den sociale konstruktion af køn og kønsrelationer sker både på individniveau og på det institutionelle og/eller samfundsmæssige niveau Princippet om ligebehandling: Forbud mod forskelsbehandling Hovedreglen i direktiv 2004/113 er et forbud mod forskelsbehandling. Art 4 bestemmer, at når der i direktivet henvises til princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, betyder det, at der ikke må finde forskelsbehandling sted. I den engelske version tales om discrimination, hvor der i den danske benyttes udtrykket forskelsbehandling. I dansk lovsprog foretrækkes normalt udtrykket forskelsbehandling frem for diskrimination, men generelt kan ordene forskelsbehandling og diskrimination bruges som synonymer i dansk juridisk sprogbrug. Det vil jeg gøre i denne artikel, navnlig vil jeg foretrække kønsdiskrimination i sammenhænge, hvor det gør sproget enklere, fx i sammensætningen kønsdiskriminerende kontrahering, hvilket er det samme som kontrahering, hvor der udøves forskelsbehandling pga køn. Forskellige varianter af forskelsbehandling er defineret i direktivets art Kønsligestilling generelt Det fremgår af forslaget til direktiv 2004/113, 16 præamblen til direktivet og art 1 om direktivets formål, at direktivet angår ligestilling som en grundlæggende rettighed. Ligestilling defineres ikke i direktivet. Den førnævnte Europarådsrapport om gender mainstreaming definerer kønsligestilling som lige synlighed, lige indflydelse og lige deltagelse for begge køn i alle sfærer af det offentlige og private liv. Kønsligestilling er 14 Gender Mainstreaming. Conceptual framework, methodology and presentation of good practices, Strasbourg, May 1998, findes på Equality/02._Gender_mainstreaming/ 15 Se fx Schömer, Eva: Konstruktion av genus i rätten och samhället, Uppsala KOM(2003)657 p 2. 5

8 det modsatte af kønsuligestilling, ikke af kønsforskelle, og målet er at fremme fuld deltagelse for kvinder og mænd i samfundet. Ligestillingsbegrebet i EF-Traktaten er dynamisk. De, der skal fremme ligestilling, skal ikke blot vogte over, at et eller andet status quo-niveau af ligestilling opretholdes. De skal deltage aktivt i en gendering proces, hvor ligestilling udvikles videre. Der findes ingen legaldefinitioner i EF- Traktaten af, hvad det er for en variant af ligestilling, der skal fremmes. Det synes klart, at et mindstemål er, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling, der er veldefinerede, jf nedenfor, skal gennemføres fuldt ud, og at der derudover sigtes videre i retning af kønsligestilling, men hvor meget videre eller imod hvilket begreb om kønsligestilling er på det nuværende udviklingstrin ikke fastslået i nogen bindende retskilde Legaldefinitioner af forskelsbehandling Begrebet forskelsbehandling pga køn er udviklet gennem retspraksis, litteraturen og lovgivning i løbet af de sidste år, i første omgang i relation til arbejdsmarkedet. Ved direktiv 2004/113 generaliseres begrebsapparatet til (næsten) hele kontraktretten og der fastlægges legaldefinitioner af forskellige varianter af forskelsbehandling. Efter art 2 i direktivet forstås ved: direkte forskelsbehandling : at en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation indirekte forskelsbehandling : en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige chikane : at der udvises en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima sexchikane : at der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. 6

9 Efter art 4 stk 4 betragtes en instruktion om at forskelsbehandle en person pga køn som forskelsbehandling som defineret i direktivet. Definitionerne er identiske med dem, der findes i det ændrede ligebehandlingsdirektiv vedrørende arbejdsmarkedet fra Direkte forskelsbehandling Direkte forskelsbehandling er det forhold, at en person behandles ringere pga køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Som eksempel kan nævnes forsikringsselskabers prisdifferentiering efter køn. Det norske Klagenemnda for likestilling traf en afgørelse om kønsbestemt prissætning af forsikringstjenester, 18 hvor et flertal i nævnet fandt, at Bruk av kjønn som faktor ved beregning av premie til skade- og sykeforsikring er i strid med forbudet mot direkte diskriminering i likestillingslovens 3. Hvis banker som omtalt foran i afsnit 1.2 yder erhvervslån ud fra den holdning, at enlige mødre kan man ikke have tillid til, hvorfor de ikke kan få erhvervskredit, begår banken direkte forskelsbehandling. Hvis den ufordelagtige behandling i stedet rettes mod enlige forældre, er der tale om indirekte forskelsbehandling pga køn, se herom straks nedenfor Indirekte forskelsbehandling Indirekte forskelsbehandling defineres i direktiv 2004/113 som en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Brug af kriterier, der kan være særligt ufordelagtige for det ene køn, er således ikke generelt forbudt, men de er kun lovlige hvis de kan passere en tre-leddet test, der går ud på at fastslå, om de 1) har et tilstrækkeligt tungtvejende lovligt formål, 2) er nødvendige for at realisere dette mål og 3) ikke går længere end nødvendigt for at nå målet. I EU-Domstolens tidligste praksis fra 1970'erne brugte den formuleringer, der antydede, at sondringen mellem direkte og indirekte forskelsbehandling gik på, om der diskrimineres åbent (direkte) eller skjult (indirekte) /73/EF. Det gælder i hvert fald på de store sprog (engelsk, tysk fransk). Der er en fejl i den danske version af direktiv 2002/73/EF, hvor vil stille (would put på engelsk) i definitionen af indirekte forskelsbehandling er blevet til stiller. 18 Vedtak 1/2004, se 7

10 Siden Bilka-dommen 19 og Rinner-Kühn-sagen 20 fra 1980'erne har det afgørende ved definitionen af indirekte forskelsbehandling været effekten af tilsyneladende neutrale kriterier på større eller mindre grupper inden for den beskyttede personkreds. 21 I definitionerne i de ligestillingsdirektiver, der er vedtaget efter 2000, 22 er det kvantitative element i definitionen opgivet, og kravet om, at der skulle være en aktuel effekt, er afløst af et krav om, at der skal være potentiel effekt. Der er hermed sket et skift fra et ex post til et ex ante perspektiv i definitionen af indirekte forskelsbehandling, hvilket svarer til perspektivet i mainstreaming-strategien, se nedenfor Chikane. Stereotype kønsroller Efter art 4, stk 3 i direktiv 2004/113 betragtes chikane og sexchikane som defineret i direktivet som forskelsbehandling pga køn og er derfor forbudt. En persons afvisning eller accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedrører den pågældende. Ved fortolkningen heraf skal art 5a i FN s kvindekonvention, CEDAW fra tages i betragtning. 24 Det medfører formentlig, at indgåelse af kontrakter baseret på stereotype kønsroller er forbudt Positiv særbehandling 8 19 Sag 170/84, Saml 1986 s Sag 171/88, Saml 1989 s Se om de ældre definitioner i bevisbyrdedirektivet 97/80/EF og EU-Domstolens praksis Andersen, Agnete, Ruth Nielsen og Kirsten Precht: Ligestillingslovene med kommentarer, 5. udgave, Bind I - Generelle spørgsmål, ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og den etniske ligebehandlingslov, København 2005 p 48 ff. 22 Udover direktiv 2004/113 drejer det sig om det etniske ligebehandlingsdirektiv (2000/43/EF), beskæftigelsesdirektivet (2004/78/EF) og ændringen af ligebehandlingsdirektivet fra 2002 (2002/73/EF). 23 Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women, findes på 24 Art 5(a) i CEDAW forpligter de deltagende stater til at tage alle passende forholdsregler for at afskaffe 1) adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet og 2) adfærd, som hviler på stereotype roller for mænd og kvinder.

11 Art 6 i direktiv 2004/113 bestemmer under overskriften positiv særbehandling, at princippet om ligebehandling - for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis - ikke må afholde nogen medlemsstat fra at opretholde eller vedtage særlige foranstaltninger for at forebygge eller kompensere for ulemper pga af køn. Efter CEDAW art 4 skal positiv særbehandling ikke anses for diskrimination som defineret i konventionen. I forslaget til bestemmelsen 25 siges det, at kvinder traditionelt har haft større problemer end mænd med at starte egen virksomhed som følge af en række faktorer, herunder vanskelighed ved at rejse risikovillig kapital og få støtte til udvikling af forretningsideer. En reaktion herpå har været særlige lån til kvindelige iværksættere til særlige renter eller på særlige vilkår og ekstra erhvervsstøtte og rådgivningstjenester for kvindelige iværksættere. Direktivet forbyder ikke sådanne foranstaltninger i medlemsstaterne. Det generelle underliggende princip i Domstolens praksis om positiv særbehandling er, at proportionalitetsprincippet skal overholdes. Det indebærer, at særlige foranstaltninger til fordel for det ene køn skal tjene et lovligt formål, dvs de skal tjene til at sikre fuld ligestilling i praksis, de skal være egnede til at nå dette mål, dvs de skal forebygge eller kompensere for ulemper pga køn, og endelig skal de være nødvendige i så henseende og må ikke være mere vidtgående end nødvendigt. Spørgsmål vedrørende positiv særbehandling i relation til EF-Traktaten og ligebehandlingsdirektivet er i de senere år behandlet af EU-Domstolen og EFTA-Domstolen i flere sager. 26 Praksis er ikke entydig. I ca halvdelen af de forelagte sager er foranstaltningerne blevet anset for forenelige med EU-retten, i ca halvdelen for uforenelige hermed Kønsmainstreaming af kontraktretten Mainstream betyder hovedstrøm og mainstreaming vil sige at gøre noget til hovedstrøm. I ovennævnte Europarådsrapport defineres kønsmainstreaming på følgende måde: KOM(2003)657 p Se nærmere Andersen, Agnete, Ruth Nielsen og Kirsten Precht: Ligestillingslovene med kommentarer, 5. udgave, Bind I - Generelle spørgsmål, ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og den etniske ligebehandlingslov, København 2005 p 77 ff. 27 I den franske version af rapporten benyttes udtrykket l approche intégrée de l égalité entre les femmes et les hommes som synonym med gender mainstreaming, og der tales om inkorporering af et ligestillingsperspektiv i 9

12 Gender mainstreaming is the (re)organisation, improvement, development and evaluation of policy processes, so that a gender equality perspective is incorporated in all polices at all levels and at all stages, by the actors normally involved in policy-making. På EU-niveau har der været soft law erklæringer om mainstreaming siden begyndelsen af 1990'erne. Ved Amsterdam-Traktaten blev mainstreaming løftet op i retskildehierarkiet fra soft law til traktatniveau, idet princippet om mainstreaming blev traktatfæstet i art 3, stk 2 EF. Direktiv 2004/113 henviser i præamblen til mainstreamingbestemmelsen i art 3, stk 2 EF og til art 2 EF om kønsligestilling som et af Fællesskabets mål. 28 Hvis man overfører Europarådets generelle definition af mainstreaming på kontraktretten, kan man med passende tilpasninger sige, at kønsmainstreaming af kontraktretten er 1) inkorporering af et kønsligestillingsperspektiv 2) i alle kontraktrelaterede retskilder og beslutningsprocesser 3) i forhold til alle niveauer og 4) alle stadier af 5) regelskabelses- og kontraheringsprocesser 6) af de aktører, der normalt er involveret i kontraktretten. Mainstreaming strategien er primært adresseret til dem, der udstikker regler, politikker og praksis på alle niveauer i samfundet, fx lovgivere, dommere og organisations- og virksomhedsledere, og opfordrer dem til (evt kræver), at kønsdimensionen skal integreres i design og implementering af regler, politikker og praksis, således at forskelsbehandling pga køn forebygges og ligestilling fremmes. I mainstreaming strategien anlægges således et ex ante perspektiv. Der er en sammenhæng mellem mainstreaming og indirekte forskelsbehandling pga køn. Praktisk orienterede aktører opfatter ofte mainstreaming som et værktøj, der kan hjælpe med til at få øje på, om noget er indirekte diskriminerende beslutningsprocesser, hvor der i den engelske tekst tales om incorporation in policies. 28 Pkt 5 i præamblen. 29 3F (Danmarks største fagforbund) giver fx udtryk for denne opfattelse, se 3F s hjemmeside under ligestilling.

13 Art 3, stk 2 EF forpligter alle EU-aktører, heriblandt nationale domstole, når de anvender EU-ret. 30 Alle Kommissionens tjenestegrene er klart forpligtede til mainstreaming efter art 3, stk 2 EF. Ikke desto mindre er kønsaspektet stort set fraværende i den af Kommissionen iværksatte debat om europæisering af kontraktretten. 31 Det gælder også bidrag til debatten, der specifikt sigter mod at øge niveauet mht social retfærdighed. 32 Som eksempel på et kontraktretligt direktivforslag, der er dårligt kønsmainstreamet, kan nævnes, at Kommissionen i 2002 fremsatte forslag til direktiv om forbrugerkredit, 33 som har til formål at indføre fuld harmonisering af reglerne om forbrugerkaution i EU. Den informationspligt for kreditgivere, der foreskrives i art 6 i forslaget til direktiv om forbrugerkredit giver et lavere beskyttelsesniveau end det nugældende i flere EU-lande 34 og vil derfor, hvis det gennemføres, sænke standarden for beskyttelse af kautionerende hustruer mfl, uden nogen diskussion af, hvorfor denne gruppe skal stilles dårligere end den tidligere har været. Der er heller ingen diskussion af forholdet til direktiv 2004/113/EF. Se nærmere om forbrugerkaution nedenfor i afsnit Kontraktbegrebet og kontraheringsprocesser I den klassiske kontraktret, som den har været udviklet siden omkring år 1900, opfattes en kontrakt som regel som en bilateral transaktion, og fokus er på det indbyrdes forhold mellem kontraktens to parter. I nyere kontraktretlig litteratur er der ganske vist en tendens til i stigende grad at gøre 30 Se nærmere Nielsen, Ruth: Gender Equality in European Contract Law, Copenhagen 2004 p Se om denne på Kommissionens side om European Contract Law på europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/cont_law/ind ex_en.htm. Nærværende forfatter sendte et bidrag om gender equality, se europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/cont_law/sta keholders/5-37.pdf. Det er så vidt ses det eneste, der tager kønsaspektet op. 32 Se fx The Study Group on Social Justice in European Private Law: Social Justice in European Contract Law: A Manifesto. European Law Journal, 2004 p KOM(2002)443. Forslaget er stødt på stor modstand og kan formentlig ikke ventes gennemført i den foreliggende skikkelse. 34 Se for en kritik heraf Rott, Peter: Consumer Guarantees in the Future Consumer Credit Directive: Mandatory Ban on Consumer Protection?, European Review of Private Law, 2005 p

14 op med kontraktbegrebet som et to-partsforhold, 35 men begrænsningen af det kontraktretlige synsfelt til to-parts-relationen synes stadig at være den dominerende tendens. Kønsligestilling i kontraktretten handler som omtalt om en kontraktparts - navnlig en erhvervsdrivendes - pligt til at ligebehandle potentielle og aktuelle kontraktparter uanset køn. Som det nærmere gennemgås nedenfor i afsnit 5 er hovedindholdet i direktiv 2004/113 et forbud mod kønsdiskriminerende kontrahering både inter-partes og i partseksterne relationer. Fokusering på to-partsrelationen indsnævrer opmærksomheden i forhold til det, der er det centrale i relation til kønsligestilling i kontraktretten, der ikke kun handler om det indbyrdes forhold mellem parterne, men mere generelt om en kontraktsparts pligt til at ligebehandle potentielle og aktuelle kontraktparter uanset køn, når hun eller han planlægger og gennemfører en kontrahering. Thomas Wilhelmsson fremhæver på linie hermed i artiklen Avtal och jämlikhet, der handler om ligestilling i forhold til en række kriterier, heriblandt køn, at det juridiske syn på kontrakten som ett fall för två har usynliggjort ligestillingsspørgsmål i kontraktretten. 36 Kønsdiskriminerende kontrahering har klart retsvirkninger også for andre end kontraktparterne, bla pådrager den, der forskelsbehandler, sig ansvar over for dem, der afskæres fra en kontrakt pga diskriminerende kontraheringsnægtelse eller ved at blive henvist til en kontrakt på ringere vilkår pga køn. Kønsmainstreaming af det kontraktretlige begrebsapparat bør derfor føre til, at man udvider synsfeltet fra kontraktbegrebet som et to-partsforhold, og ser på kontraheringsprocessen og dens retsvirkninger i relation til forskellige persongrupper på forskellige stadier af kontraheringsprocessen fra planlægning af en virksomheds kontraktpraksis, over forberedelse af konkrete kontrakter og kontraktindgåelse til kontraktens indhold og opfyldelse og evt eftervirkninger. 3. Formålet med direktiv 2004/113: at fastlægge en ramme for afskaffelse af forskelsbehandling Art 1 i direktiv 2004/113 bestemmer, at formålet med direktivet er at fastlægge en ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling pga køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser med Se Ulfbeck, Vibe: Kontrakters relativitet, Kbhvn 2000 p Wilhelmsson, Thomas: Avtal och jämlikhet, Svensk Juristtidning 1997 s 505.

15 henblik på gennemførelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder. Direktiv 2004/113 er som nævnt udstedt med hjemmel i art 13 EF, der siden år 2000 har udgjort hjemlen for en ny bølge af ligestillingsdirektiver, 37 der har en række fællestræk. De indeholder alle forbud mod forskelsbehandling på hver deres områder og de indeholder nye, i forhold til de tidligere direktiver mere vidtgående, og næsten ens definitioner af forskelsbehandling (direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og seksuel chikane), se om begreberne foran i afsnit 2. De indeholder også regler om positiv særbehandling og om håndhævelse, se herom nedenfor i afsnit Den gamle ramme: lige konkurrencevilkår for virksomhederne på det indre marked Kønsligestilling er både et gammelt og et nyt emne i EU-regie. Den første - og i godt 40 år eneste - bestemmelse i EF-Traktaten om kønsligestilling var art 119 EF om ligeløn [nu efter ændring art 141 EF]. I 1970'erne blev der vedtaget flere direktiver om ligestilling, navnlig ligelønsdirektivet fra 1975 og ligebehandlingsdirektivet fra Hovedreglen i disse direktiver er et forbud mod forskelsbehandling pga køn i relation til visse aspekter af ansættelsesforhold. Mainstreaming kom først på EU s dagsorden i 1990'erne. Den oprindelige bestemmelse om ligeløn i art 119 EF blev indsat i EF- Traktaten efter krav fra Frankrig for at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i forskellige lande, idet Frankrig mente at have strengere ligelønsregler end fx Belgien, og derfor frygtede at franske virksomheder ville blive udsat for ulige konkurrencevilkår på det indre marked. I ligelønssager fra midten/slutningen af 1990'erne forsøgte Deutsche Telekom at fastholde indre markeds perspektivet på ligeløn, men 37 Udover direktiv 2004/113 drejer det sig om det etniske ligebehandlingsdirektiv (2000/43/EF), der også omfatter kontraktretten generelt, og beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og det ændrede ligebehandlingsdirektiv (2002/73/EF), der begge er begrænsede til arbejdsmarkedet /117/EØF om ligeløn og 76/204/EØF om ligebehandling. Sidstnævnte er ændret ved 2002/73/EF. 13

16 forgæves. 39 Sagerne angik deltidsansatte kvinder, der fordi de var på deltid var blevet nægtet medlemskab af virksomhedens pensionsordning. Det er indirekte forskelsbehandling, fordi brug af deltidskriteriet er egnet til at stille kvinder særligt dårligt, og strider derfor både mod art 141 EF [tidligere art 119 EF] og art 3 i den tyske Grundgesetz. 40 I Defrenne-II-sagen 41 begrænsede EU-Domstolen den direkte virkning af art 119 EF således, at bestemmelsen kun kan påberåbes vedrørende beskæftigelsesperioder fra den 8. april 1976, dvs den dag Defrenne II-dommen blev afsagt. Deutsche Telekom-sagerne vedrørte deltidsbeskæftigede, der var blevet ansat før 8. april 1976, og som hævdede, at de havde krav på ligeløn i form af adgang til pensionsordningen i medfør af den tyske Grundgesetz, der efter tysk ret gælder med virkning fra 1949, dvs også for beskæftigelsesperioder før , da art 119 EF blev direkte forpligtende for alle virksomheder i EU. Arbejdsgiversiden hævdede heroverfor, at formålet med ligelønsreglen bla var at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Tyske virksomheder ville blive stillet ufordelagtigt i konkurrencen, hvis de kunne mødes med strengere ligelønskrav for perioden før end konkurrerende virksomheder fra andre EU-lande. Art 119 EF skulle efter denne opfattelse fortolkes som en beskyttelse af virksomhedernes interesse i at undgå større ligelønsbyrder end konkurrenterne, hvorfor en fortolkning af den tyske Grundgesetez, der gav den virkning for ansættelsesperioder før , stred mod art 119 EF. EU-Domstolen afviste synspunktet og udtalte i Schröder-sagen (min kursivering), 42 at [det] må fastslås, at det økonomiske formål, der forfølges med art 141 EF og hvorefter konkurrencefordrejning mellem virksomheder i forskellige medlemsstater skal ophæves, er underordnet i forhold til bestemmelsens sociale formål, som er udtryk for en grundlæggende menneskerettighed. Hermed valgte EU-Domstolen den Se Schröder-sagen, sag C-50/96, Saml 2000 I-743 og forenede sager C-234/96 og C-235/96, Deutsche Telekom AG mod Agnes Vick (C-234/96), og Ute Conze (C- 235/96), Saml 2000 I Art 3 Grundgesetz bestemmer: 1. Alle er lige for loven. 2. Mænd og kvinder er ligeberettigede. Staten skal fremme den faktiske gennemførelse af ligeberettigelsen af kvinder og mænd og bestræbe sig på at afskaffe eksisterende uligheder. 3. Ingen må stilles ringere eller bedre på grund af køn, afstamning, race, sprog, national eller etnisk oprindelse, tro, religiøse eller politiske anskuelser. Ingen må stilles ringere på grund af et handicap. 41 Sag 43/75, Saml 1976 s Sag C-50/96, Saml 2000 I-743.

17 nye ramme for kønsligestilling, der slog igennem i Amsterdam-Traktaten og de nye ligestillingsdirektiver fra begyndelsen af det 21. århundrede, heriblandt direktiv 2004/ Den nye ramme: ligestilling som en grundlæggende rettighed Ved Amsterdam-Traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, blev der indsat fire nye bestemmelser i EF-Traktaten, der eksplicit handler om kønsligestilling, nemlig en ændring af art 2 EF, der gjorde kønsligestilling til en målsætning for Fællesskabet, art 3, stk 2 EF om gender mainstreaming (kønsmainstreaming), art 13 EF, der giver fællesskabet hjemmel til énstemmigt at vedtage retsakter om forbud mod forskelsbehandling pga køn, race og etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, alder og handicap på alle de samfundsområder, der er omfattet af EU, samt art 137 EF om kønsligestilling på arbejdsmarkedet. Art 119 EF blev omformuleret til den nuværende art 141 EF om ligeløn og anden kønsligestilling i beskæftigelse og erhverv, dvs både for selvstændige og lønmodtagere. De vigtigste folkeretlige regler om køns kontraktretlige betydning findes i FN s kvindekonvention, CEDAW fra I alle EU-direktiver fra tallet om forskelsbehandling henvises der til CEDAW i præamblerne. 43 I præamblen til direktiv 2004/113 henvises også til art 21 og 23 i EU s Charter om grundlæggende rettigheder, der forbyder enhver forskelsbehandling pga køn og kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder. Direktiv 2004/113 er led i en almindelig tendens til at forskyde perspektivet i EU-regler om ligestilling fra fokus på det indre marked til at lægge hovedvægten på ligestilling som en universel, grundlæggende ret, se foran om EU-Domstolens praksis. Det fremhæves i forslaget til direktiv 2004/113, at EU s tilgang til ligestilling har udviklet sig betydeligt i tidens løb fra oprindeligt at lægge vægt på lige løn og på at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne til nu at angå ligestilling som en grundlæggende rettighed. 44 Direktivet er et bidrag til videredudvikling af dette grundretsperspektiv på kønsligestilling. 4. Direktivets anvendelsesområde 43 Se pkt 2 i præamblen til direktiv 2004/13/EF. 44 Se KOM(2003)657 p 2. 15

18 4.1. Varer og tjenester, der er tilgængelige for offentligheden Direktiv 2004/113 finder ifølge art 3 anvendelse på alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, både inden for den offentlige og den private sektor, samt transaktioner i den forbindelse. Direktivet berører ikke enkeltpersoners frie valg af aftalepartner, for så vidt enkeltpersoners valg af aftalepartner ikke er baseret på dennes køn. Direktivet handler kun om varer og tjenester, ikke om køb og salg af fast ejendom Fra fokus på arbejdsmarkedet til generel regulering af kontraktretten Direktivet finder ikke anvendelse i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Kønsligestilling i arbejdslivet er tæt reguleret i andre EU-regler. 45 Direktivet finder heller ikke anvendelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, for så vidt denne er omfattet af andre EF-retsakter. Det er et generelt træk ved EU s ligestillingsregulering, at den startede med udgangspunkt i arbejdsmarkedet, men - navnlig siden er blevet bredt ud til en række andre samfundsområder, herunder kontraktretten. Både det etniske ligebehandlingsdirektiv fra og direktiv 2004/113 gælder for centrale dele af privatretten. I litteraturen 47 er der blevet argumenteret for, at kontraktretten og accepten af princippet om kønsligestilling som begrænsning på princippet om kontraktfrihed er realitetstesten på, om ligestillingsretten kan bevæge sig ud over arbejdsretten Se nærmere Andersen, Agnete, Ruth Nielsen og Kirsten Precht: Ligestillingslovene med kommentarer, 5. udgave, Bind I - Generelle spørgsmål, ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og den etniske ligebehandlingslov, København /43/EF. 47 Se fx Schiek, Dagmar: Broadening the scope and the norms of EU sex discrimination law - towards multidimensional equality law, indlæg på konference i Haag den November Se også Schiek, Dagmar: Differenzierte Gerechtigkeit: Diskriminierungsschutz und Vertragsrecht, Baden-Baden 2000, Schiek, Dagmar: Contract Law, Discrimination and European Integration in Thomas Wilhelmsson and Samuli Hurri (eds): From Dissonance to Sense: Welfare State Expectations, Privatisation and private Law, Dartmouth 1999 p 405 og Nielsen, Ruth: Gender Equality in European Contract Law, Copenhagen 2004.

19 4.3. Medier, reklame og uddannelse Direktivet finder hverken anvendelse på medieindhold, reklame eller på uddannelse. Kønsdiskriminerende markedsføring er omfattet af de nordiske ligestillingslove, se om disse i afsnit 8, og markedsføringslove. Visse aspekter heraf er også omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis. 48 Efter dette direktiv omfatter urimelig handelspraksis navnlig vildledende og aggressiv handelspraksis. Efter art 8 indgår chikane i begrebet aggressiv handelspraksis. Det defineres dog ikke i direktivet om urimelig handelspraksis, og der er ikke altid konsistens i begrebsbrugen i EU-direktiver, så det er ikke givet, at det skal fortolkes som defineret i direktiv 2004/ Uden for privat- og familielivet Direktiv 2004/113 handler kun om varer og tjenester, som tilbydes uden for privat- og familielivet. Udleje af fast ejendom er en tjenesteydelse i direktivets forstand, men udleje af værelser inden for privat- og familielivet, fx i private boliger falder uden for direktivet. 5. Forbud mod kønsdiskriminerende kontrahering 5.1. Hovedreglen Art 4 i direktivet bestemmer, at når der i direktivet henvises til princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, betyder det, at a) der ikke må finde nogen direkte forskelsbehandling sted på grund af køn, herunder ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab b) der ikke må finde nogen indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn. Direktivet berører ikke gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab Forbudet er generelt /29/EF. 17

20 Hovedreglen om forbud mod kønsdiskriminerende kontrahering indebærer, at en kontraktpart har pligt til at ligebehandle potentielle og aktuelle kontraktparter uanset køn. Forbudet mod forskelsbehandling pga køn er generelt. Det gælder for alle persongrupper og i såvel partsinterne som partseksterne relationer, jf foran i afsnit 2.4 om kontraktbegrebet. Forbudet gælder for alle stadier i kontraheringsprocessen fra forberedelse af kontrakten, over kontraktindgåelse til kontraktens indhold og opfyldelse og evt eftervirkninger, dog er reklame og medieindhold som nævnt undtaget. Forbudet gælder næsten alle kontrakttyper, dog ikke ansættelsesforhold, hvor der findes tilsvarende forbud mod kønsdiskriminerende kontrahering i andre regler Forholdet til princippet om aftalefrihed Forbudet mod kønsdiskriminerende kontrahering er en begrænsning på princippet om aftalefrihed. I forlængelse af den liberalisme, der slog igennem i det 19. århundrede, blev kontraktfriheden et hovedprincip i privatretten. 49 Det indebar, at en kontraktpart selv kunne vælge, om man ønskede at indgå kontrakter, med hvem, hvordan og med hvilket indhold. Forbudet mod kønsdiskriminerende kontrahering begrænser ikke friheden til at vælge, om man vil indgå kontrakter, men det er som udgangspunkt ikke tilladt at til- eller fravælge en potentiel kontraktpart pga køn, eller at indgå kontrakten på en kønsdiskriminerende måde, herunder begå chikane, indholdet af kontrakten må ikke forskelsbehandle pga køn og kontraktopfyldelsen skal ske uden forskelsbehandling pga køn Forholdet til generalklausuler som aftalelovens 36 I den forannævnte artikel om Avtal ogch jämlikhet 50 peger Thomas Wilhelmsson på aftalelovens 36 som en bestemmelse, hvor der i særlig grad kan findes støtte for et krav om ligestilling. Visse aftaler, der strider mod forbudet mod kønsdiskriminerende kontrahering, vil ikke kun være ugyldige efter art 13, stk 2 i direktivet, se afsnit 7.1, og de nationale bestemmelser, der implementerer den, men også efter aftalelovens 36. Forbrugerkautionister er ofte kvindelige familiemedlemmer (døtre, hustruer, mødre) til mænd med usolide forretninger. I nordisk ret behandles Sml Ussing, Henry: Aftaler, Kbhvn 1950 s Wilhelmsson, Thomas: Avtal och jämlikhet, Svensk Juristtidning 1997 s 505.

21 spørgsmål, om hvorvidt sådanne kautionsforhold fører til ugyldige aftaler normalt efter aftalelovens Som eksempel fra dansk ret kan nævnes en sag, 52 hvor en gammel mor havde kautioneret for sin stedsøn for et lån i et pengeinstitut. Landsretten tilsidesatte i medfør af aftalelovens 36 kautionsaftalen i sin helhed. Problemer vedr kautionerende hustruer mfl har i de senere år været behandlet både i litteraturen 53 og i domspraksis i flere lande, 54 dog så vidt ses uden at diskutere problemet som et spørgsmål om ligebehandling af kvinder og mænd. Forbrugerkaution vil typisk være omfattet af direktiv 2004/113, og man kan spørge, om brug af kaution fra nære familiemedlemmer er forbudt efter direktivet som indirekte forskelsbehandling pga køn, fordi der er en særlig risiko for, at sådanne aftaler fører til overførelse af gæld fra mænd til kvinder. Svaret herpå beror på en konkret vurdering af den enkelte aftale, om den har et tilstrækkeligt lovligt formål, om midlet (familiekaution) er nødvendigt og om der er en rimelig proportion mellem mål og middel, jf foran i afsnit om begrebet indirekte forskelsbehandling Risikoberegninger i forsikring. Aktuarmæssige faktorer 51 Andersen, Lennart Lynge og Erik Werlauff: Kreditretten Kbhvn 2005 s U Se Parry, Rebecca: The Position of Family Sureties within the Framework of Protection for Consumer Debtors in European Union Member States, European Review of Private Law, 2005 p 357. Se også Fehlberg, Belinda: Sexually transmitted debt - Surety experience and English law, Oxford 1997 og Colombi Ciacchi, Aurelia: Non-Legislative Harmonisation of Private Law under the European Constitution: The Case of Unfair Suretyships, European Review of Private Law, 2005 p I tysk ret behandles problemet på tilsvarende måde som i nordisk ret ved hjælp af generalklausuler ( 138 og 242 BGB) om kontrakters indhold, se fx Bürgschaftsagen, BVerfGE 89, 214, I engelsk ret behandles det som et spørgsmål om undue influence, se Royal Bank of Scotland v Etridge (AP), jd011011/etridg-1.htm, 11 October 2001 [2001] UKHL 44. Se om dommen Debra Morris: Surety Wives in the House of Lords: Time for Solicitors to `Get Real'? Royal Bank of Scotland plc v Etridge (No. 2) [2001] 4 All E.R. 449, Feminist Legal Studies 2003 p 57, Geary, David: Notes on Family Guarantees in English and Scottish Law - A Comment, European Review of Private Law 2000 p

22 Medlemsstaterne skal efter art 5 i direktiv 2004/113 sikre, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der er indgået efter den 21. december 2007 (direktivets implementeringsfrist), ikke fører til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Medlemsstaterne kan dog inden den 21. december 2007 beslutte at tillade forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data. Under alle omstændigheder må omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Medlemsstaterne kan udskyde gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme art 5 i direktivet til senest to år efter den 21. december Art 5 er udtryk for en kompromisløsning, der til en vis grad tager hensyn til den finansielle sektors protester mod direktivforslaget. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med direktivets art 7, stk 2, der bestemmer, at gennemførelse af direktivet under ingen omstændigheder berettiger til at forringe det i medlemsstaterne hidtil eksisterende niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af direktivet. Hvis et land har valgt et højere niveau mht ligestilling vedrørende forsikringstjenester end art 5 kræver, kan det ikke nedsætte dette niveau under henvisning til direktivet. I den foran nævnte afgørelse af fra det norske Klagenemnda for likestilling vedrørende kønsbestemt prissætning af forsikringstjenester, 55 hvor et flertal fandt, at sådan prissætning strider med likestillingslovens 3, gav nævnet under hensyn til, at forbud mod at bruge køn som beregningsfaktor vil medføre behov for at finde frem til andre beregningsfaktorer, branshen en frist på to år, dvs til til at gennemføre afgørelsen. Under henvisning til direktiv 2004/113/EF begærede Finansnæringens Hovedorganisasjon den udsættelse med gennemførelse af afgørelsen fra Nævnets flertal afviste at give udsættelse. 56 Nævnet henviser ikke til art 7, stk 2 i direktivet, men det ville stride mod denne bestemmelse, hvis Norge sænker sin ligestillingsstandard under henvisning til direktivet. Norge har dog mulighed for at vælge ikke at Vedtak 1/2004, se 56 Sak nr 9/2005,

23 implementere direktiv 2004/113, der har hjemmel i art 13 EF, der ikke er omfattet af EØS-aftalen Minimumsdirektiv Direktiv 2004/113 fastsætter kun mindstekrav, jf direktivets art 7. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder end bestemmelserne i direktivet Køn som relevant kriterium Direktivet udelukker efter art 4, stk 5 ikke forskelsbehandling, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. 6. Retsevne, kontraktevne og ligestillingsevne 6.1. Generelt Alle EU- og EØS-lande er bundet af CEDAW. Norge inkorporerede CEDAW i norsk ret ved likestillingslovens 1b, der trådte i kraft Efter art 15, stk 2 og 3 i CEDAW skal de deltagende stater i borgerlige retsforhold tilstå kvinder samme retlige handleevne som mænd og samme muligheder for at udøve denne. De skal især give kvinder ligeret mht at indgå aftaler og råde over ejendom. De deltagende stater er enige om, at alle kontrakter og alle andre private dokumenter, hvis retsvirkning tager sigte på at indskrænke kvinders retlige handleevne, skal anses for ugyldige. Art 13(b) i CEDAW forpligter de deltagende stater til at sikre kvinder de samme rettigheder som mænd, især retten til at optage banklån, belåne fast ejendom og opnå andre former for økonomisk kredit. I de nordiske lande har CEDAW s krav (formelt) været opfyldt i mange år. Ugifte kvinder blev myndige på samme betingelser som mænd omkring midten af 1800-tallet og gifte kvinder i slutningen af 1800-tallet. 57 I store 57 Se for en oversigt Blom, Ida og Anne Tranberg (red): Nordisk lovoversikt. Viktige lover for kvinner ca , Nordisk Ministerråd

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

CIVILRETLIGE DISKRIMINATIONS FORBUD

CIVILRETLIGE DISKRIMINATIONS FORBUD RUTH NIELSEN CIVILRETLIGE DISKRIMINATIONS FORBUD Jurist- og Økonomforbundets Forlag Civilretlige diskriminationsforbud 1 Ruth Nielsen Civilretlige diskriminationsforbud Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

EU-dom ændrer grundlaget for forsikringspræmier og -ydelser til mænd og kvinder

EU-dom ændrer grundlaget for forsikringspræmier og -ydelser til mænd og kvinder EU-dom ændrer grundlaget for forsikringspræmier og -ydelser til mænd og kvinder 1. Introduktion Den 1. marts 2011 traf EU-Domstolen afgørelse i en sag om forsikringsydelser indbragt for Domstolen af Belgien.

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på

Læs mere

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Side 1 af 11 LBK nr 1349 af 16/12/2008 Gældende (Forskelsbehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 20-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk

Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK 8. AUGUST 2012 J.nr.: 540.10/27378/KIPR

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.10.2008 KOM(2008) 636 endelig 2008/0192 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om anvendelse af princippet om ligebehandling

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 20. december 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 20. december 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 20. december 2008 16. december 2008. Nr. 1349. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om forbud mod forskelsbehandling

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015 Sag 308/2012 (1. afdeling) Ældre Sagen som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.6.2008 KOM(2008) 225 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Læs mere

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007 Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com Statistik EF-domstolen 2007 Indenfor udbudsområdet (herunder art. 43/49) har EF-domstolen

Læs mere

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1) LBK nr 950 af 14/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.162-0046 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 72 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 72 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 72 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten OMTRYK

Læs mere

En analyse af kønsligestillingen på arbejdsmarkedet

En analyse af kønsligestillingen på arbejdsmarkedet En analyse af kønsligestillingen på arbejdsmarkedet Særligt med fokus på positive foranstaltninger og human kapitalens indvirken An analysis of gender equality in the labor market Particularly focusing

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. juni 2014 Mads Lund Larsen 13 Reklamer på busser for kosmetiske operationer Indstilling: Administrationen indstiller, At Movias nuværende udbudsbetingelser

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 26. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 26. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 26. oktober 2015 Sag 259/2014 Professionshøjskolen University College Nordjylland (advokat Lene Damkjær Christensen) mod Kristelig Fagforening som mandatar for A

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

LIGE ADGANG. Forsikrin VVS. Frisør BANK. Professor, dr.jur.

LIGE ADGANG. Forsikrin VVS. Frisør BANK. Professor, dr.jur. Ejendomme LIGE ADGANG juridisk analyse af kvinders og mænds adgang til varer og tjenesteydelser VVS Frisør Forsikrin BANK Professor, dr.jur. Ruth Nielsen, CBS juridisk analyse af kvinders og mænds adgang

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE EN ANALYSE AF LOVLIG FORSKELSBEHANDLING

LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE EN ANALYSE AF LOVLIG FORSKELSBEHANDLING LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE EN ANALYSE AF LOVLIG FORSKELSBEHANDLING 1 LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Ansvarlig: Ligebehandlingschef Maria

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.10.2008 KOM(2008) 637 endelig 2008/0193 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDET DIREKTIV

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 30. juni 1998 *

DOMSTOLENS DOM 30. juni 1998 * DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 DOMSTOLENS DOM 30. juni 1998 * I sag C-394/96, angående en anmodning, som House of Lords (Det Forenede Kongerige) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA Personalejura LUP Program Ledelsesretten/pligten Ansættelseskontrakten Advarsler Opsigelser Usaglig opsigelse Vilkårsændringer Ledelsesretten Septemberforliget (september 1899) Arbejdsgiverne anerkendte

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere