Skolebørn. Udgivet af forældreorganisationen Skole og Samfund. Børnehavens praktikdage fik lokale børn til at vælge den lokale skole... s. 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebørn. Udgivet af forældreorganisationen Skole og Samfund. Børnehavens praktikdage fik lokale børn til at vælge den lokale skole... s. 3."

Transkript

1 Skolebørn Udgivet af forældreorganisationen Skole og Samfund 2 februar xxx Børnehavens praktikdage fik lokale børn til at vælge den lokale skole... s. 3 Kursus gav fast grund under indsatsen mod mobning... s. 13 xxx xxx

2 februar xxx Børnehavens praktikdage fik lokale børn til at vælge den lokale skole... s. 3 Kursus gav fast grund under indsatsen mod mobning... s. 13 xxx xxx Indhold Selvportræt af 0. klasse på Hasle Skole i Århus. Foto: Søren Holm. 2 Skolebørn Udgivet af forældreorganisationen Skole og Samfund Praktikdage trækker børnene til den lokale skole 3 Forældrebackup lægger op til dialog på forældremødet 6 Skolebestyrelsesvalget ind i hjemmet 10 Indsatsen mod mobning er blevet professionel 13 Skolebestyrelsens tilsyn med skolen 18 Et løfte eller en trussel? 20 Leder Melding til statsministeren: Folkeskolen skal have ny afgangsprøve Forældreorganisationen Skole og Samfund blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Sekretariat: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro Telefontid: Mandag-fredag 9-14 Sekretariatsleder: Niels-Christian Andersen Tlf En lille, eksklusiv skare var i slutningen af januar indbudt til Marienborg-møderne, forløberen og startskuddet til det 360 graders eftersyn af folkeskolen som skal gennemføres af statsministerens rejsehold. En veninde var hurtig med et godt råd: Så skal du have nyt tøj! Men som formand for forældreorganisationen Skole og Samfund ser man bedst ud hvis man har velforberedte politiske bud. Det var det tiden op til mødet skulle bruges til at finde. Hvad har vi så at byde ind med? Mange forslag kan skabe mindre forbedringer her og der, men folkeskolen er traditionsbunden og svær at forny. Hvad kan forandre folkeskolen? Sammen med elevernes forening, Danske Skoleelever, fandt vi frem til et forslag som meget effektivt vil forny skolen. Forslaget var enkelt: Lav afgangsprøverne om, så følger skolen efter. Eleverne havde længe arbejdet med et konkret forslag om at ændre afgangsprøverne efter folkeskolen. Målet med folkeskolen er at eleverne skal være hele mennesker, kunne tænke på tværs af fagene, kunne bruge den viden de har fået, være innovative og kreative og kunne samarbejde. Hvis man kigger i jobannoncer, er det ikke tit man støder på krav om at ansøgeren skal: være god til at finde genstandsled, bøje tyske verber, analysere et digt eller kunne matematiske beviser. Men det er det vi måler med de nuværende test og afgangsprøver, og derfor bliver der undervist i den retning. Hvis afgangsprøven bliver baseret på et forløb med projektundervisning, vil undervisningen ændre sig i retning af de nye mål. Den enkelte elevs kompetencer, talent og viden vil udfolde sig på en måde der giver mening og er egnet som forberedelse til undervisningen på ungdomsuddannelserne. Gevinsten er klar: Mere spændende og relevant undervisning for både elever og lærere, og for eleverne en bedre forberedelse til ungdomsuddannelserne og det der kommer bagefter. Projektarbejdsformen giver samtidig mulighed for på bedste vis at inddrage de ressourcer som ligger omkring skolen. Med inddragelsen af forældrene, lokalsamfundet, de nærliggende uddannelsesinstitutioner, nationalt og globalt ved hjælp af IT, vil skolen for alvor åbne sig over for det samfund børnene snart skal være voksne borgere i. Der foregår allerede i dag på mange skoler forsøg med projektundervisning i forskellige varianter, forsøg som I tit har mødt her i Skolebørn. Lad dem med dette forslag blive udbredt i den folkeskole hvor vores børn har deres hverdag. 2 Skolebørn nr Benedikte Ask Skotte, landsformand

3 Af Sanne Hansen og Søren Boy Skjold Praktikdage trækker børnene til den lokale skole Smagsprøver på skolelivet allerede i børnehavealderen gavner distriktsskole i Århus. Mange danske forældre valgte tidligere Hasle Skole fra, men nu er udviklingen vendt På et stykke karton på døren hænger et selvportræt af en dansk børnehaveklasse. De 21 børn i 0. klasse på Hasle Skole i Århus Vest har tegnet sig selv og skrevet navn under. Med ansigter og hår i alle farveskalaens nuancer. Og store, ikke helt stilsikre børnebogstaver. Niklas, Kathrine, Israa, Tina, Harun, Mathilde, Michala. En blanding af danske og udenlandske navne, men med overvægt af de første. Mere end halvdelen af børnene i klassen har danske rødder. Sammensætningen er en succes og et billede på at det i samarbejde med distriktets dagtilbud er lykkedes Hasle Skole at overbevise danske forældre om at deres børn skal gå i den lokale folkeskole. Skolen er nemlig ikke nødvendigvis et naturligt valg for områdets danske familier. Alverdens elever Hasle Skole ligger i den vestlige del af Århus. Skolens distrikt dækker alment boligbyggeri og villakvarterer. Nyere og ældre parcelhuse. Socialt velfungerede og socialt udsatte grupper. Familier med danske rødder og familier med anden etnisk baggrund. De godt 500 elever er således det der på skolens hjemmeside hedder en bredt sammensat elevgruppe. Fordelingen mellem børn af udenlandsk herkomst og såkaldt danske børn er halvt af hver. Men gennem en årrække oplevede skolen og områdets dagtilbud at mange resursestærke danske familier valgte den lokale folkeskole fra for i stedet at sende deres børn på privatskoler. Børn skal gå i den lokale skole Ole Skov har været leder af Hasle Skole siden I Hasle bor de fleste familier enten alment eller i villakvarterer. Danskerne bor i villaerne, børn med anden etnisk baggrund bor alment. De har ikke så meget med hinanden at gøre, og mange danske forældre kører deres børn ud af distriktet allerede i småbarnsalderen. Jeg gætter på at de kører dem til institutioner med færre børn med anden etnisk baggrund. Og så ligger det lige for at fortsætte i skolealderen ved at vælge privatskole. Det ville vi gerne ændre, siger han. Samme tanke havde dagtilbudsleder Elsebeth Johannsen. Jeg synes at børn skal gå på distriktsskolen som udgangspunkt. Så er de tæt på kammerater og tæt på hjemmet, og så bliver sådan noget som legeaftaler jo også meget lettere, siger Elsebeth Johannsen. Skolebørn nr

4 Sådan integrerer Hasle Skoledistrikt To uger om året kommer de ældste børn i dagtilbuddet i Hasle Skoledistrikt i praktik på den lokale kommuneskole i Århus Vest, efterår og forår. Børnene bliver budt velkommen af skolens leder og får en rygsæk med skolens logo på og et navneskilt så skolens øvrige elever ved at det er en gæst de skal tage godt imod. Børnene ser skolens faglokaler, besøger bibliotek, tandklinik, henter mælk og deltager i morgensang sammen med de øvrige børn fra indskolingen. Jeg tror at skoleugerne gør en forskel. Forældrene fortæller at børnene næsten ikke kan sove op til. Mange forældre melder tilbage om positive oplevelser. Og så bliver der naturligt en snak om skolevalg til forældremøderne, og der kommer sådan en stemning af: Hvis du tør sende dit barn derned, så tør jeg også, siger pædagog Elisabeth Mathiesen fra daginstitutionen Hobitten der i øvrigt også selv nyder fordel af at kende skolen. Når jeg snakker med forældre om skolevalg, og de nævner Hasle Skole, så kan jeg sige med ro i maven at det jeg ser på skolen, det er bare i orden! Skoleugerne kører nu på tredje år. Tre daginstitutioner og omkring 25 børn deltager hver gang. Børnehavebørn i skolepraktik Sammen med Ole Skov fik Elsebeth Johannsen etableret to årlige skoleuger for de ældste børn i områdets daginstitutioner. I de uger låner børnene sammen med deres pædagoger lokaler på Hasle Skole og prøver hvordan det er at gå i skole. Sådan en skole er jo rigtig, rigtig stor for børnene når de starter der. Så den primære tanke med skoleugerne er at børnene skal blive trygge ved skolen forud for skolestart og gerne få venskaber med børn fra de andre institutioner der er med. Og det lykkes. Når de er i gang med den anden skoleuge, siger de Hej, dig kender jeg, når de møder de andre børn, siger Elsebeth Johannsen. Ud over at vise børnene at Hasle Skole er et rart sted at være, er formålet med skoleugerne også at overbevise deres forældre om det samme. Vi vil jo gerne fortælle forældrene i området at vi har en god skole. Og at selv om der er mange børn med dansk som Vi kommer ikke tilbage til et Danmark hvor der kun er rent danske børn andetsprog, så kan det sagtens fungere godt for alle, siger Elsebeth Johannsen. Tryg skolestart for Niklas Skoledistriktets familier har taget godt imod brobygningen mellem daginstitutioner og den lokale skole. Og kombineret med andre tiltag fra skolens side som åbne skoledage, infomøde kun for danske forældre og lignende har skoleugerne haft effekt på de danske familiers skolevalg. En af de forældre der blev overbevist om at hun skulle vælge Hasle Skole på sin søns vegne, er Anja Elneff. Skoleugerne var rigtig fine. Vi afleverede Niklas dernede og prøvede at skulle komme til et bestemt tidspunkt og huske at have alle ting med. Det betød meget for Niklas at han på forhånd kendte de ydre rammer da han så startede rigtigt i skole, siger Anja Elneff og fortsætter: Niklas har aldrig kommenteret at der går børn af mange forskellige etniske grupper på skolen. Niklas forældre frygtede at de resurse- 4 Skolebørn nr

5 Når børn går på distriktskolen, er de tæt på kammerater, og så bliver legeaftaler meget lettere. Foto: Søren Holm. skolestart svage børn på Hasle Skole ville tage for meget af lærernes tid og kræfter. Men da et par andre forældre fra børnehaven Hobbitten, hvor Niklas gik, valgte at satse på skolen og opfordrede til sammenhold om denne beslutning, sprang de med på vognen. I dag skammer jeg mig faktisk over de bekymringer jeg har haft. Og jeg fortæller, hvor godt skolen fungerer, og hvor god omgangstonen er når jeg snakker med andre forældre. For det er jo fremtiden. Vi kommer ikke tilbage til et Danmark hvor der kun er rent danske børn, siger Anja Elneff. Bo Holse var sammen med sin kone et af de første forældrepar i Hobbitten der besluttede sig for Hasle Skole på trods af at datteren Caroline var skrevet op til privatskole. Besøg på Hasle Skole havde gjort et godt indtryk, og efter første skoleuge begyndte Caroline at spørge til om hun skulle gå på skolen. Vi ville selvfølgelig gerne give hende en afklaring. Og med skoleugerne bringer skolen sig forrest i feltet. Som forælder bliver man bevidst om sin lokale skole og så skal der meget til før man vælger noget andet, forklarer Bo Holse. Faglig gevinst for skolen Hasle Skoles leder, Ole Skov, er glad for udviklingen. Vi slås jo for at flest muligt vælger Hasle Skole. Her har de mulighed for en naturlig integration hvis de vil være så elskværdige at indskrive deres børn. Men i et område som vores med alment boligbyggeri har mange forældre stor bekymring med skoleugerne bringer skolen sig forrest i feltet. Som forælder bliver man bevidst om sin lokale skole for antallet af tosprogede børn, siger Ole Skov. I stedet for at spørge hvad Hasle Skole får ud af det, vil jeg hellere svare på hvad samfundet får ud af det. Der er nemlig en tendens til at skoler i kvarterer med folk med anden etnisk herkomst bliver mindre og mindre. Så i den udstrækning det kan lykkes at holde både danske og udenlandske børn fast på Hasle Skole, er det en succes for integrationen i Århus Kommune. En farverig børnehaveklasse Tidligere har daginstitutionen Hobbitten med sine hvide familier med gode indtægtsforhold i høj grad fodret privatskolerne. Ved seneste indskrivning til 0. klasse valgte langt størstedelen af alle danske forældre i Hobitten at skrive deres børn ind på Hasle Skole. Flere af børnene sidder i dag sammen med deres klassekammerater og børnehaveklasseleder Ellen Søndergaard ved tre store borde i lokale 300. Fra en ghettoblaster i vindueskarmen strømmer tonerne fra den musical som hele skolen skal opføre, ud i lokalet. En lyshåret pige, klædt i lyserødt, nynner med på sangen Velkommen til det bedste land på jorden, mens hun stille drejer rundt på sin stol. To drenge diskuterer nationalitet mens de finder deres madpakker frem. Du er da selv araber, afgør den ene den fordragelige samtale inden de begge begynder at spise sammen med deres klassekammerater. Majse, Ahmad, Emil, Nicolai, Esther, Patrick, Noah, Fie, Hadi, Gøzde, Maya, Philip og Wafaa. Forældre/lærer-workshops Når ens barn starter i skole, er man som forældre også ny i klassen og skal til at lære de andre forældre, børn og lærere at kende. Samarbejdet skal vare de næste 10 år og det er de voksne, der skal danne det netværk omkring klassen, der giver børnene en tryg hverdag. Skolebestyrelsen kan vedtage at starte samarbejdet mellem hjem og skole allerede inden børnene starter, nemlig på det før-skole-møde der som regel finder sted i juni måned. Forældre/lærer-workshops sætter fokus på skole/hjem-samarbejdet og fører deltagerne gennem tre forløb: Samvær - at de voksne i klassen lærer hinanden at kende. Fællesskab - at alle har ansvar for fællesskabet. Partnerskab - at være partner kræver en indsats og aftaler om hvordan hjem og skole fordeler opgaverne. Materialet sætter skolebestyrelsen i stand til at gennemføre de tre workshops. Der er forslag til invitationer, udførlig vejledning, talepapir til oplæg, transparenter mv. Der følger en CD med indeholdende invitationer og oplæg. Skole og Samfunds Forældre/lærer-workshops er blevet revideret. Workshoppen: Partnerskab er blevet grundlæggende ændret. Materialet giver forældre og lærer input til, hvordan forældrene kan bakke op om skolens faglighed og aktivt bruges som ressource for barnets læring. Har skolen tidligere købt workshop-mappen, kan den suppleres med workshop: Partnerskab til kun kr. 350,-. Medlemspris pr. mappe: kr. 1500,- Ikke-medlemspris pr. mappe: kr. 3000,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Skole og Samfund telefon Skolebørn nr

6 Af Lone Bøye Thuesen Forældrene har en viden om deres børn som pædagogerne ikke kan få nogen andre steder fra. Arkivfoto: Søren Hartvig. Forældrebackup lægger op til dialog på forældremødet Siden 1998 har Ribe Amt senere Esbjerg Kommune - haft forældrebackup er til at stå i spidsen for forældremøder i 6. klasse. På Fourfeldtskolen kan 6.c s forældre selv bestemme emnet, for backup Karsten Deutschbein er det bare vigtigt der kommer gang i en dialog Det overordnede formål med forældrebackup-ordningen er at ændre unges forbrug af rusmidler, herunder specielt alkohol, fortæller Karsten Deutschbein i sin introduktion til forældrene i 6.c på Fourfeldtskolen i Esbjerg. Han er forældrebackup er for SSP og har i de sidste tre år været ude til mellem 30 og 40 møder som det her. 23 forældre er mødt op til aftenens arrangement i personalerummet hvor klasselærer Jytte Hansen ikke skal gøre så meget andet end at tænde lys på træbordene så hyggen kan brede sig rundt om. Det er Karsten og forældrene der er på. Forældrene bestemmer emnet Backup en beder ikke forældrene i 6.c om at drøfte alkohol. I grupper på fire skal den enkelte skrive på et kort hvad han eller hun kunne tænke sig at tale med de andre forældre om. Hvordan får man dem til at hjælpe til derhjemme, sende alene op i byen eller svømmestadion med andre fra klassen, sengetid på hverdage og i weekend står der på nogle af kortene. Forældrene skiftes til at trække et kort, læse det og give deres syn på sagen inden de andre i gruppen giver deres mening til De er rygende uenige i diskussionen omkring alkohol i den gruppe Jesper Røn (th.) sidder i. Men han er glad for at de får prøvet hinandens holdninger af og bliver rusket lidt op i. Foto: Birgitte Rødkær. 6 Skolebørn nr

7 kende. Snakken går mere end livligt ved bordene. Fie Koch har skrevet rusmidler og alkohol på sit kort. Den mor som trækker det, synes slet ikke det er aktuelt endnu. Men den køber Fie ikke. Jeg arbejder med unge misbrugere, siger hun. De er omkring 20 år, og mange af dem er altså startet som 13-årige. Det er jo nu! minder hun de andre forældre i gruppen om. De nikker eftertænksomt mens Fie fortæller at hendes søn klart er fascineret af det Så uanset hvor grimt det er, vil jeg gerne ringes op, siger hun at drikke. Det virker voksent, synes han. Tre ud af seks grupper vælger da også rusmidler og alkohol som det væsentligste spørgsmål da grupperne skal vælge det vigtigste kort ud til fælles drøftelse. Og sådan er det stort set altid, fortæller Karsten. Rekord i druk Forældrebackup-ordningen blev til som en reaktion på en undersøgelse der i 1998 viste at de unge i Ribe Amt var dem i hele Europa der drak mest alkohol. Det måtte vi selvfølgelig reagere på. Derfor tænkte vi at når vores ung-til-ung projekter havde været en stor succes, kunne vi nok overføre den idé til et forældre-tilforældre koncept, forklarer Jesper Schwartz som er forebyggelseskonsulent i Esbjerg Kommunes SSP og forebyggelse. Ansættelseskravet er at man er en helt almindelig forælder med teenagebørn. Vi har haft alt lige fra kontanthjælpsmodtagere til salgsdirektører. Men uanset hvem de er, klæder vi dem godt på inden de kommer ud til møderne. De bliver undervist i hvordan vores skabelon er for møderne, hvordan de kan styre en diskussion, hvordan de kommer ind i en forsamling og den slags. Og så mødes vi med dem med jævne mellemrum, evaluerer, får nyt input og udveksler erfaringer, siger SSPkonsulenten. Backup erne er på SSP s lønningsliste idet de får 800 kroner plus kørselspenge når de har været ude til et arrangement. Det mener Jesper Schwartz er et rimeligt beløb at honorere dem med, og han ser det som en positiv sidegevinst som skaber lidt eks- Skal en 17-årig......vide hvad den globale opvarmning bestyder?...kunne engagere sig i en andens problem? Medlemspris: kr. 550,- Ikke-medlemspris: kr. 775,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse...være medlem af mindst 1 fritidsorganisation?...kende betydningen af ord som racisme, fascisme?...kende til bakterieudvikling i fødevarer? et spil et kursus en oplevelse...kunne arbejde selvstændigt og koncentreret med en opgave?...have en opsparingskonto og kunne læse kontoudtog? Et spil et kursus en oplevelse Dialog er en leg et spil med spillekort og spilleplader der opfordrer deltagerne til at tage stilling til: hvilke kundskaber vores børn skal lære normer og holdninger samarbejde mellem skole og forældre hvilke forventninger vi har til hinanden Og får deltagerne til at diskutere, hvilke kundskaber og færdigheder en 17- årig skal have. Spillet sigter også på, at deltagerne, gennem en dialog, finder frem til, hvem der har ansvaret for, at kundskaber og færdigheder tillæres. Dialog henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen og elevernes hverdag. Dialog er oplagt at spille til forældremøder, klassemøder, skolebestyrelsesmøder. Spillet kan indlægges som en lektion i et kursus eller en konference. Spillematerialet er beregnet til 5 grupper hver bestående af 4-7 personer. Aktuelt Skole og Samfund telefon Skolebørn nr

8 Tre ud af seks grupper vælger rusmidler og alkohol som det væsentligste spørgsmål da grupperne skal vælge det vigtigste kort ud til fælles drøftelse. Foto: Birgitte Rødkær. Forældrebackup Forældre som tager ud til andre forældre og sætter dialog i gang. Koordineret af SSP og forebyggelse i Esbjerg Kommune siden Back-up erne får noget uddannelse og 800 kr. i honorar plus kørselspenge pr. gang. tra ansvar. Én gang kom det frem at to udelukkende havde meldt sig for at tjene lidt ekstra de blev fyret. Ring! På Fourfeldtskolen har Karsten skrevet op hvad der var vigtigst i hver gruppe, og styrer den fælles drøftelse. Det første punkt er Kommunikation forældrene imellem. Det er vigtigt at vi som forældre er trygge ved hinanden og kan kontakte hinanden. Vores unge mennesker skal finde ud af at vi forældre snakker sammen, mener en far fra gruppen som har valgt det kort. Det leder til en snak om at det kan være svært, for måske kan ens eget barn komme i klemme hvis mor har sladret til nogle andre forældre. En mor fortæller hvor glad hun var for en opringning hun fik sidste år fra nogle forældre som vidste at hendes søn havde været med til at stjæle. Så uanset hvor grimt det er, vil jeg gerne ringes op, siger hun. Og forældrene bliver da også enige om at det vil være rigtig godt hvis børnene oplever at de taler sammen. Også i de tilfælde hvor de bruger jamen-alle-de-andremå tricket. Er der nogen herinde som ikke ønsker at blive ringet op? spørger Karsten. For så er det nu man skal sige til. Der er stille i lokalet. Alle kan købe en engangslighter Holdningerne er mange til punktet alkohol, men forældrene er enige om at alkoholdebuten bør trækkes så langt som muligt. De må jo først købe det når de er 16, siger en optimistisk far med et grin. Karsten Deutschbein har allerede fortalt forældrene at 70 procent af de unge starter med andre rusmidler, og spørger hvor gammel man skal være for at købe en engangslighter eller kontaktlim? 6.c s forældre bestemmer at de må se realiteterne i øjnene, og at de i hvert fald skal have emnet op igen til næste år, inden konfirmationen. Da alle punkter er nået igennem, slutter Karsten mødet af med at rose forældrene for at have taget nogle gode emner op og opfordrer dem til at fortsætte det gode arbejde de så småt har taget hul på i aften. Godt med en øjenåbner På vej ud på Esbjergs isglatte gader, fortæller Jesper Røn at han synes det var en smart måde at holde forældremøde på, og han mener også det var bedre med en anden forælder som mødeleder end hvis det havde været klasselæreren. Han havde noget insider-viden, og det var godt at blive rusket lidt op i at få en øjenåbner, siger Jesper Røn. Fie Koch synes også det har været en god aften hvor de har haft tid til at gå dybere ned i det der rører sig. Det er farligt når forældre går med skyklapper på, så jeg håber det her har flyttet noget for os som forældre. Jeg synes det er rigtig godt at vi har lavet en aftale om at ringe til hinanden, nu håber jeg bare vi også har modet når det kommer til stykket, siger hun. 8 Skolebørn nr

9 Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! consult Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav som optakt til skolebestyrelsesvalg 2010 Skole og Samfunds instruktørnetværk står klar med oplæg til forældre om skolebestyrelsesvalg 2010: Derfor skal forældre være i skolebestyrelsen Skal man kunne noget specielt for at være med i bestyrelsen? Skolebestyrelsens arbejdsområder Støt op om valget det handler om dit barns skole Ovennævnte programpunkter er forslag til aftenens indhold, men instruktøren tilpasser altid indhold og forløb efter aftale med skolebestyrelsen. I kan naturligvis også trække på instruktørnetværket til kurser om bl.a. Kontakt - for ældrenes rolle, Trivsel på skolen, Forældre/lærer-workshops for indskolingen. Prisen for medlemsskoler: kr. 2000,- + transport (max. kr. 600), hverdagsaften i 2 timer. Kontakt Skole og Samfund v/projektleder Ingelise Andersen for nærmere aftale på eller telefon Skolebørn nr

10 Af Lis Agerbæk Jørgensen Når Sarah og Signe pakker et rør til forældrene for at minde dem om at de også kan blive aktive i de nye skolebestyrelser, så kommer budskabet frem. Modelfoto: Rantzausminde Skole. Personlig børnehilsen med rørpost skal få forældrene op af stolene til skolebestyrelsesvalget i Svendborg Kommune. Og de nyvalgte skal rustes til opgaven med et kursus Skolebestyrelsesvalget ind i hjemmet I disse dage har børn på Svendborgs skoler travlt med at pakke en hilsen som de skal tage med hjem til mor og far. Det lyder som en sjov idé. Især hvis der er en rød tråd i materialet. Det med at vi får en pose frø som skal spire ligesom skolens udvikling, lyder sjovt. Hvis der er et blikfang som gør at, hov det skal vi også huske vil det fange opmærksomheden bedre end hvis de har et brev med hjem som man lægger til side og glemmer igen, siger Lars Jul Hansen. Han er far til en pige i 4. og en dreng i børnehaveklassen på Rantzausminde Skole. Fra sit engagement i en børnehaves bestyrelse og i en fodboldklub ved han at der skal noget ekstra til for at fange forældrenes opmærksomhed mellem de bunker af e- mails, uge- og aktivitetsplaner som børnene får med hjem fra skole og idrætsklubber. Det skal stikke ud, for ellers kan det let forsvinde i mængden af information, siger Lars Jul Hansen. Den reaktion er skolebestyrelsens formand glad for. Peter Bjerregaard Andersen har været med til at planlægge valgmaterialet som han håber kan give gennemslagskraft hos alle forældre i kommunen. Vi vil gerne skabe et blikfang. Meget information foregår på skoleintra og forældreintra, så det er noget andet at få et rør i hånden, en slags stafet med en hilsen fra borgmesteren, en praktisk vejledning, en gimmick og så noget hvor hver skole sætter sit eget præg på indholdet, siger han. 10 Skolebørn nr

11 Radiospots Sammen med stafetterne skal spots på den lokale radio, Radio Diablo, fortælle forældrene på de 19 skoler i Svendborg Kommune at de kan få indflydelse på deres barns skole. I radiospots vil vi f.eks. spille på: Er skolevejen sikker? Trives dit barn i skolen? Så er du måske den trafik- eller trivselsambassadør skolen har brug for. Målet er at opnå den effekt at det vil forældrene gøre noget ved, siger Peter Bjerregaard Andersen. Andre emner er gode klasselokaler, bedre dialog mellem skole og hjem, god undervisning, god udvikling og god trivsel, eller om der mangler noget på barnets skole. Og så skal spots ene slutte med et: Vil du præge udviklingen så skal du i skolebestyrelsen. Se og hør mere om valget til skolebestyrelsen på dit barns skole. Det skal stikke ud for ikke at forsvinde i mængden Valgmateriale i Svendborg Radiospot og et paprør med hjem. Planlagt indhold til røret: Hilsen fra borgmesteren Information fra skolen om møder F.eks. en pose blomsterfrø En personlig hilsen fra barn eller klasse Dekoreres og pakkes i klassens time i uge 9. Fra formand til borgmester Forældrene er vigtige medspillere, mener også byens borgmester, Curt Sørensen (S). Det er vigtigt at der er lokal opbakning. Børn lever rigtig meget af deres tid hos andre som professionelt tager sig af dem, men opdragelsen og ansvaret for børnene er forældrenes. Derfor er det fuldstændig afgørende at forældrene deltager i klasseforældreråd og i skolebestyrelserne som har vidtgående beføjelser i forhold til skolens liv og virke. Vi vil gerne minde forældrene om, at nu sker der noget, siger Curt Sørensen. Han var tidligere formand for skolebestyrelsen på Thurø Skole i otte år. Alle kan stille op. Det fornemme er jo netop at alle kan deltage i skoledemokratiet. Man skal ikke være cand. polit. eller skolelærer, men kan komme med den erfaring og livsform man har, og så skal skoleledelsen tage bestik af det og have respekt for det, siger Curt Sørensen. Det er formanden for Rantzausminde Skole enig i. Forældre skal stille op, fordi de interesserer sig for deres børns skole. De skal ikke kunne det hele, men kan gå ind hvis de har en interesse i og viden om f.eks. trafik, økonomi eller trivsel. Og når stafetten kommer fra børnene, får den en anden betydning, mener han. Når Signe fra 2.a har brugt tyve minutter af klassens time på at pakke en hilsen til sine forældre og glad tager det op af skoletasken, så tager far og mor imod det på en anden måde end hvis de fik et brev som var pakket centralt, siger Peter Bjerregaard Andersen. ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ Forældreguide Matematik indskoling Forældreguide ABCDEFGHIJK OPQRSTUVWZX Læsning Forældreguide Læsning Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver både forældre og barn oplevelser og nærhed. Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både fordi det glider og fordi historien fanger, vil det smitte af på motivationen og lysten til at lære. Forældreguide Matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. Denne folder kommer med praktiske bud på, hvordan man som forælder kan støtte sit barns læring af matematik. For begge foldere gælder: Minimumssalg 25 stk. Medlemspris for 25 stk.: kr. 150,- Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 225,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Skole og Samfund telefon Skolebørn nr

12 Aktuelt Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Du kan støtte dit barn Forældrenes støtte har stor betydning for, hvordan børn har det, og hvad de lærer i skolen. Børn lærer mere, når forældrene bakker op og deltager aktivt i et samarbejde. Danmark er verdensmester i skole/hjem-samarbejde. Men derfor kan vi sagtens gøre det bedre. Det nødvendige samarbejde Mange forældre bruger megen tid på deres barns skole, og de vil gerne gøre endnu mere for at støtte skolens arbejde. Samarbejdet mellem forældre og skole har især handlet om det enkelte barns og klassens sociale udvikling. Når forældrene bakker op, lærer børnene mere og trives bedre. Men mange forældre er usikre på, hvad de kan gøre for at understøtte deres børns læreprocesser. Forældrene uddannes De kommende forældre i Svendborgs skolebestyrelser får efter valget tilbudt et forløb som kan give dem en basisviden om hvordan de kan tage fat på arbejdet. Vi har en god tradition for at gå i dialog med forældrene. Kompetenceuddannelsen er et ønske fra skolebestyrelserne. De vil gerne introducere nye til hvordan de kan overskue et budget og hvad de kan være med til at bestemme. Vi overvejer at samarbejde med Skole og Samfund eller Kom mu ner nes Landsforening om kurserne hvor f.eks. tre skoler kan slutte sig sammen om et forløb, siger Annette Danbjørg, pædagogisk konsulent i skoleforvaltningen. De nyvalgte skolebestyrelser får tilbudt en grundlæggende information om folkeskoleloven, om styrelsesvedtægten og om rollefordelingen mellem skole, forvaltning og det politiske system. Man skal ikke være cand. polit. eller skolelærer, men kan komme med den erfaring og livsform man har Der kommer hele tiden nye love og regler, og der er det vigtigt at forældrene kan skærme skolen lidt og at skolebestyrelsen kan fungere som et bolværk mod den værste centralisme, siger Svendborgs borgmester. Bag kampagnen Ud over Peter Bjerregaard Andersen har formændene for bestyrelserne på Sct. Michaels Skole i Gudme og Nordre Skole i Svendborg været med til at få ideerne til kampagnen. Charlotte Kjærgaard og Kim Christiansen deltager sammen med Peter Andersen i en koordinationsgruppe bag de fire årlige dialogmøder mellem kommune og forældrevalgte og har snakket kampagne med to skoleledere, skolechefen, kommunikationschefen og en skolekonsulent, oplyser Annette Danbjørg. Hæfterne er udgivet i et samarbejde mellem Skole og Samfund, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og er støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. De otte hæfter: Aktive forældre, Hjemmearbejde, Dansk, Matematik, Engelsk, Naturfag, Praktiskmusiske fag og Kristendomskundskab. Medlemspris pr. hæfte: kr. 10,- Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 15,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Inspirationsmateriale til valget Valglogoer, valgplakater, invitationsforslag, folder til kandidatpræsentation er blot nogle af de inspirationsmaterialer du kan finde på Skole og Samfunds hjemmeside Materialerne er udarbejdet fleksibelt, så I kan sætte skolens logo ind, anføre datoer og tilpasse det til jeres skole. Skole og Samfund telefon Og har skolebestyrelsen og skoleledelsen brug for konkret information om planlægning og gennemførelse af valget, findes det også på hjemmesiden. 12 Skolebørn nr

13 Af Claus Engelund Indsatsen mod mobning er blevet professionel Det er slut med at fornemme sig frem til at takle situationer med mobning på Ravnsholtskolen. De tre AKT-lærere har været på en nyudviklet uddannelse der fokuserer på kulturen bag mobningen De er heldige, det er de enige om, Helle Kjølstad Larsen, Jette Baastrup og Kitte Rytter. De er AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel) på Ravnsholtskolen i Allerød, Helle i indskolingen, Jette på mellemtrinnet og Kitte i udskolingen, og de har netop været på antimobbekonsulentkursus hos AMOK. Sammen. Det har givet fast grund under deres indsats mod mobning på skolen. Det er egentlig ikke fordi jeg synes vi gjorde noget forkert når vi skulle gribe ind mod mobning, siger Kitte Rytter. Vi var meget gode til at kortlægge hvad der skete i børnegruppen, og hvem der spillede hvilken rolle. Men vi havde ikke noget reelt grundlag når vi skulle vælge hvordan vi ville gribe ind. Når det kom til at vi skulle handle, skete det ud fra vores hjemmelavede filosofi. Vi forfaldt ikke til énsidigt at udpege en mobber, tilføjer Jette Baastrup. Vi var selv i bevægelse henimod det nye mobbesyn, vi havde blik for gruppens betydning, hvem der var passive medløbere osv.. Men vi stod også over for voksne, både lærere og forældre, der bare ville have udpeget en mobber som så skulle fjernes. Især forældre syntes ofte at løsningen lå lige for når synderen var fundet: Ud med ham eller hende. Men det er vigtigt at pege på handlingen som problemet, ikke det enkelte barn. Vi var kommet noget videre, og der har vi fået fast grund under fødderne efter det her kursus: Mobning er en kultur. Og de voksne har indflydelse på om den kan eksistere, siger Kitte Rytter. Mobningsindsatsen højt prioriteret Den nu forhenværende skoleleder på Ravnsholtskolen lagde vægt på indsatsen mod mobning. Der blev sat fokus på AKTarbejdet, og alle lærerne fik et eksemplar af bogen Anerkendelse i børnehøjde. Vi fik ny skoleleder, men indsatsen mod mobning var stadig højt prioriteret, og vi havde ikke svært ved at overbevise hende om at vi havde brug for et kursus, siger Helle Kjølstad Larsen. Én ting var at vi kunne afdække mobning, men vi ville have bedre greb om hvordan vi skulle reagere over for børnegruppen, over for forældrene og over for lærerne. Alle aktørerne spiller en rolle i forhold til mobningen, både for at den kan foregå og for bestræbelserne på at komme ud af den. Alle tre blev tilmeldt kurset og har gennemført uddannelsen som antimobbekonsulenter i juni Det er en stor fordel at vi har været af sted alle tre, siger Helle Kjølstad Larsen. Vi har indbyrdes et fælles sprog og fælles normer, og vi er et team der kan bakke hinanden op over for den samlede lærergruppe i arbejdet med at få en ny kultur ind på skolen. Der har vi yderligere fået hjælp af Dorthe Rasmussen fra AMOK, som er Ikke nok at finde mobberen Den mest udbredte måde at se mobning på har hidtil været at søge individet bag uvæsenet. Er det ham dér der er mobberen? Er det hende dér? Man forventede at visse personlighedstyper var årsag til mobningen. Men fjernede man mobberen, kunne man senere opleve at en anden havde indtaget mobberens plads. Den ny måde at forklare mobningen på, tager udgangspunkt i kulturen i børnegruppen. Mobningen kan opstå i en kultur hvor alle børnene er usikre på deres position, og så kan social udstødelse gå hen og blive en acceptabel norm blandt børnene. Truslen om udstødelse er meget betydningsfuld, og så sker det at man skubber andre ud for selv at være inde i varmen. Udstødningskulturen har mange kilder, noget kommer fra de voksne både i hjemmet og på skolen, noget kommer fra medierne. Under alle omstændigheder er opgaven for de voksne at dæmpe den sociale angst i gruppen. Lykkes det, er der ikke grobund for mobning. inviteret til en fælles seance med hele lærerkollegiet. En vigtig del af den samlede indsats mod mobning er udarbejdelsen af en handleplan som alle skoler nu efter loven skal have. Den er Ravnsholtskolen tæt på at være Skolebørn nr

14 Det har givet fast grund under indsatsen mod mobning på skolen, at Helle Kjølstad Larsen, Jette Baastrup og Kitte Rytter sammen har været på antimobbekonsulentkursus. Foto: CE. færdig med, eller rettere skolen er snart klar med den første udgave som hele tiden skal revideres med nye ideer til forebyggelse og indgreb. For, som Helle Kjølstad Larsen siger, børnene, klasserne og lærerne ændrer sig jo hele tiden, og den skal være et redskab som passer til det der er brug for nu. Vi regner med at alle lærere fra begyndelsen af næste skoleår ved præcis hvad de skal gøre i en situation hvor de opdager mobning, siger Jette Baastrup. En del situationer vil de kunne klare selv uden at inddrage os. I andre situationer kan de kontakte os, og vi kan fungere som konsulenter eller gå mere direkte ind i situationen. Lærernes ansvar De tre AKT-lærere ser lærerens rolle som meget betydningsfuld. Kulturen skal grundlægges af læreren og bakkes op af hjemmene, siger Jette Baastrup. Mobningen kan opstå som et fællesskab der finder sammen om at ud- AKT selvrefleksion Vi ønsker, at du overvejer din egen persons andel af den pædagogiske situation: Hvad er min personlige og faglige holdning til barnet/klassen og til dets adfærd? Hvad er min personlige stil, og kan den udvikles til gavn for både klassen, barnet, mig selv og situationen? Hvad kendetegner den nuværende relation til barnet/klassen? Er kontakten bæredygtig, og hvorledes kan den styrkes yderligere? Hvilke personlige egenskaber anvender jeg og med hvilken effekt (humor, alvor, samtale, aktiviteter, anvisninger, moral etc.)? Hvad tror jeg, barnet/klassen tænker om situationen? 14

15 pege de svage og mobbe dem. Det kan blive sat i gang af ren og skær kedsomhed og mangel på bedre impulser, så det gælder om at sørge for at børnene samles om noget bedre. Vi skal hjælpe børnene til at opbygge gode fællesskaber. Det er vigtigt at lærerne også tør blande sig i de store klasser hvor de måske holder sig tilbage fordi de føler sig påtrængende, siger Kitte Rytter. Det gælder om at lave en kultur der kan bidrage til at synliggøre mobning. Hvor mobning ikke kan foregå i det skjulte, bl.a. fordi det føles naturligt at henvende sig til de voksne hvis der er problemer. Lærerne må tænke over deres egen rolle og spørge sig selv og hinanden i teamet om hvad der er grunden til mekanismerne bag mobningen, og om de gør det rigtige for at bryde dem. Til den brug har Ravnsholtskolens lærere et selvrefleksionsark hvor lærerne kan overveje deres egen rolle. Dette ark skal nu rettes til efter de anbefalinger de tre AKTlærere fik på kurset. Forældrene kan bidrage I det daglige er det bedste forældrene kan gøre, at bakke op om et fællesskab mellem børnene hvor alle har en plads. Der er tre råd forældrene ikke skal give deres barn hvis det siger det bliver mobbet: Ham skal du bare lade være at lege med, lad som ingenting, giv igen. Det kommer der ikke noget godt ud af, siger Jette Baastrup. Så er det bedre at de kontakter klasselæreren eller os så vi kan finde ud af hvad der foregår i klassen. Gode klasseregler, bakket op af såvel børn som forældre og lærere, er et godt fundament, og det er rigtig godt når sociale arrangementer for hele klassen knytter børnene og deres forældre sammen på kryds og tværs, siger Helle Kjølstad Larsen. Men det er også vigtigt at forældrene tør tage ansvar når der er arrangementer i hjemmene. Find ud af hvorfor Andreas sidder alene ovre i hjørnet, og sig fra når Peter er på nakken af en anden. Hjælp til lærerne Lærernes rolle er central i kraft af at de er de nærmeste vidner til meget af det der foregår mellem børnene. Derfor er det vigtigt at støtte dem i at gribe situationerne rigtigt an. Men det kan være svært for en lærer at underlægge sig andres bedømmelse af sit virke. De tre AKT-lærere er derfor nu på vej igennem en coach-uddannelse som lærer dem at praktisere kollegial supervision. Her handler det om at rådgive kolleger uden at overtage. Hele dette uddannelsesforløb har været meget frugtbart for os som AKT-lærere her på skolen, og vi kan kun anbefale andre skoler at investere i en systematisk indsats mod mobning, siger Kitte Rytter. Kitte Rytter, Helle Kjølstad og Jette Baastrup tilbyder interesserede at de kan høre nærmere hos dem. Udskoling: Indskoling: Mellemtrin: Ny uddannelse som antimobbekonsulent Uddannelsen sigter på at lære fagvoksne at spotte kimen til mobning, at forebygge mobning og i det hele taget at gribe ind når der er mobning i klassen og på skolen. Desuden kommer deltagerne hjem med idéer til hvordan skolen kan udvikle sin handleplan mod mobning. Kurserne afholdes i København og Århus over fire gange to dage (ikke internat) af AMOK. Første kursus forventes afviklet i maj Information og tilmelding: AMOK, eller ELEVPLANER I SKOLEN et nyt redskab i skole/hjem-samarbejdet Tekst af Søren Aksel Sørensen Elevplaner i skolen Fra 1. august 2006 har alle folkeskoler mindst én gang om året pligt til at udarbejde en skriftlig elevplan om alle elever i alle fag. En plan, som skal udleveres til forældrene. I dette hæfte vil bekendtgørelsen blive omtalt og forklaret. De muligheder og begrænsninger, der kan dukke op under udviklingen af elevplanerne i praksis, vil blive diskuteret med fokus på de problemstillinger, som ikke mindst skolens brugere, elever og forældre, vil blive part i. Der bliver gennemgået eksempler på elevplaner, og hvordan de kan bruges i skolens hverdag i et sam arbejde mellem lærer, elev og forældre. Medlemspris: kr. 60,- Ikke-medlemspris: kr. 90,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse aktuelt Skole og Samfund telefon Skolebørn nr

16 1 Anmeldelse Mobning en kultur der skal brydes Af Helle Kjølstad Larsen, Jette Baastrup og Kitte Rytter, antimobbekonsulenter og AKT-lærere på Ravnsholtskolen, Allerød mob ning Mobning: En kultur der skal brydes Hæftet Mobning en kultur der skal brydes er skrevet af Skole og Samfund og er henvendt til skolebestyrelser/forældre. Vi har læst den med lærerbriller på og også med de briller er det et rigtig godt og meget oplysende hæfte. Det tager udgangspunkt i det nye mobbesyn, som handler om, at man ser på kulturen i en børnegruppe, hvor der foregår mobning, og ikke kun prøver at finde en synder. Der er rigtig mange gode ideer i hæftet, som i høj grad kan bruges af både forældre, lærere og ledelse både til det foregribende og til det indgribende arbejde mod mobning. Der gives konkrete ideer til antimobbearbejdet på mange niveauer. Vi kan kun anbefale kolleger og skoler at anskaffe hæftet og udbrede kendskabet til det nye mobbesyn til så mange voksne i børnenes liv som muligt. Det er de voksne, der er ansvarlige, når der foregår mobning, og det er de voksne omkring børnene, der i fællesskab skal bryde den onde cirkel og den dårlige kultur i gruppen, som giver plads til mobningen. Mobning en kultur der skal brydes er udgivet af Skole og Samfund i marts Hæftet er på 24 sider og koster for medlemmer af Skole og Samfund kr. 50,- og for ikke-medlemmer kr. 85,- Hæftet kan bestilles på telefon eller på ISBN Skolebestyrelsesvalg 2010 Valgbekendtgørelse klar Nu er Undervisningsministeriets valgbekendtgørelse om skolebestyrelsesvalget 2010 på plads og den trådte i kraft d. 3. februar Læs den endelige valgbekendtgørelse her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Skole og Samfunds materialer Gratis folder om skolebestyrelsesvalg Informationsfolder om skolebestyrelsesvalget, som kan uddeles til alle forældre på skolen. Folderen er gratis, dog betales der for porto samt et ekspeditionsgebyr. Udover på dansk udgives folderen på: engelsk, arabisk, tyrkisk, somalisk samt urdu. Folderen kan bestilles på telefon og Folderen kan læses på Skole og Samfunds hjemmeside Materiale til skolebestyrelsen om skolebestyrelsesvalg Materiale til den siddende skolebestyrelse om skolebestyrelsesvalget kan læses på Skole og Samfunds hjemmeside. Der er afsnit om valgets begreber, tidsfrister, planlægning af valget samt et afsnit med praktiske hjælpemidler fx med forslag til: valglogo, valgplakater, invitation samt præsentation af kandidater. Websiden vil løbende blive udbygget og opdateret. debat Adgang til debatsiden for lokalafdelinger på Brugernavn* Kommunens navn Password* lokalafdeling Husk stort bogstav Husk lille l Log ind Fortryd Klik på»log ind«skole og Samfund telefon Forældrerådgivningen tlf Skolebørn nr

17 Kort nyt LYKKELIG I NØRDLAND Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, som påvirker pigernes studievalg. Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de hårde fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd. Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de hårde fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke. Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: Du skal blot vælge med hjertet. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord. Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande. Derfor skal pigerne bedre bakkes op, hvis Danmark ikke skal forblive et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder og her skal pigernes fædre og undervisere på banen. Erfaringerne viser nemlig at de kan gøre en verden til forskel. Bogens forfatter Dorte Toft ser på konsekvenserne af pigernes fravalg for dem selv, for samfundet, for forskningen og ikke mindst for erhvervslivet. Og forfatteren ser på årsagerne dertil. En af de afgørende er, at pigerne typisk undervurderer egen intelligens. Bogen Lykkelig i Nørdland er udgivet på Forlaget Gyldendal Business i 2009, den er på 256 sider og koster 250 kr. Bogen kan købes i boghandlen samt på: ISBN: I Skolernes Trivselsdag Redigeret af Lizzi Ege Johansen Den første fredag i marts - i 2010 fredag den 5. marts - er det Skolernes Trivselsdag. Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen. En markering af skolens trivselsfremmende arbejde Skoler kan bruge Skolernes Trivselsdag til at synliggøre deres trivselsarbejde og markere, at de arbejder aktivt for at forebygge og bekæmpe mobning blandt eleverne. En trivselsdag giver fælles oplevelser og markerer samhørighed på skolen. For alle skoler og deres lokalsamfund er der stor værdi i en årlig og national trivselsdag. Idéer til skolerne Hensigten med Skolernes Trivselsdag er at sende et klart signal om det kontinuerlige arbejde for trivsel og mod mobning. Lærere og elever kan bruge dagen til at markere det store arbejde, der foregår på skolerne og hermed kan der skabes tradition for et samarbejde om trivsel mellem skolens børn og voksne. Positiv opmærksomhed på den enkelte skoles indsats for bedre trivsel kan endvidere i sig selv have en trivselsfremmende effekt. For eksempel: Underskrive en lokal trivselserklæring Lade elevrådet præsentere deres ideer til skabe mere trivsel og undgå mobning Afholde orienteringsløb - trivselsløb - med poster hvor der gives point for samarbejde, hensynet til hinanden og for opgavernes løsning Lancere nye trivselsfremmende initiativer - som eksempelvis elevmæglere, antimobbestrategi, venordninger eller venskabsklasser Sætte spot på den gode historie ved at besvare spørgsmål som Hvad er rigtig godt ved at gå i netop den her klasse? eller Hvad kan jeg godt lide ved dig? Yderligere information Læs mere om Skolernes Trivselsdag på og Læs om trivselsambassadører på Skole og Samfunds hjemmeside Skolebørn nr

18 Aktuelt for skolebestyrelsen! Af sekretariatsleder Niels-Christian Andersen Tidskriftet Skolebørn Nr. 2 - februar 2010, 77. årgang (dateret fra første nr. af Forældreraadstidende). Oplag: Bladet udkommer medio måneden 10 gange om året, undtagen juli og december måned. Næste nummer: 15. marts 2010 Deadline: 1. marts 2010 Skolebestyrelsens tilsyn med skolen ISSN: Redaktion: Redaktør Claus Engelund (DJ) Ansvarsh. red. Benedikte Ask Skotte Redaktionssekretær Lizzi Ege Johansen Produktion og layout: Jørn Thomsen/Elbo A/S Svanemærket trykkeri, licens Tryksag Abonnement: Helårs abonnement: kr. 544,- Abonnement for ikke-medlemsskoler: kr. 1088,- Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 231,- Annoncer: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Tlf: / Fax: Mail: Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og»skolebørn«angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner. Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på: Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og indlæg der indsendes uopfordret. Artikler bragt i»skolebørn«er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Samfunds politik. Dårlig undervisning og metoder der ikke virker, må ikke bare få lov at fortætte uantastet i årevis. I stedet må der konsekvent gribes ind for at rette op på problemerne, siger formandskabet for Skolerådet der er nedsat af undervisningsministeren. Her spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle som tilsynsmyndighed på skolen. Skal evalueringskulturen på skolen fremmes, sådan som Skolerådet foreslår, så er skolebestyrelsens tilsyn en vigtig brik at bringe i spil. Skolebestyrelsen har nemlig mulighed for at få øje på forhold, som de kommunale embedsmænd og politikere ikke umiddelbart kan opdage. Bestemmelserne om skolebestyrelsens tilsyn blev ændret i maj Folkeskoleloven bestemmer nu at skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og at skolebestyrelsen fra skolens leder kan indhente enhver oplysning om skolens virksomhed som er nødvendig for at varetage tilsynet. Nogle skoleledere tror at ændringen betyder at skolebestyrelsen nu ikke længere kan tage sager op der involverer enkeltpersoner. Denne opfattelse er forkert idet det understreges i lovens forarbejder at lovændringerne ikke indebærer nogen begrænsning af skolebestyrelsens kompetence i forhold til tidligere. Bestemmelsen om skolebestyrelsens tilsyn fastsætter hvad skolebestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med. Men formuleringen er ikke til hinder for at skolebestyrelsen fortsat kan tage spørgsmål op der har deres udgangspunkt i konkrete personsager, og skolelederen kan i samme omfang som hidtil videregive personoplysninger til skolebestyrelsen. Sådan står der i et svar fra Undervisningsministeriet til Folketingets Uddannelsesudvalg. Skolebestyrelsen kan altså fortsat føre tilsyn også med sager der har med elever eller personale at gøre. Det er derfor skolebestyrelsens medlemmer har tavshedspligt med hensyn til forhold vedrørende enkeltpersoner som de erfarer på skolebestyrelsens møder. Skolebestyrelsen fører sit tilsyn på møder, typisk ved at bede skolens leder om en redegørelse for en sag den har hørt om ad andre veje, eller for status på et bestemt område. Det kunne fx være en redegørelse for hvor ofte der bruges vikar, og hvor ofte der aflyses timer. Eller det kunne være en redegørelse med udgangspunkt i en hændelse, der vedrører en bestemt elev, lærer eller klasse. Skolelederen er som nævnt forpligtet til at give skolebestyrelsen enhver oplysning der er nødvendig for at varetage tilsynet. Det er skolens leder der træffer alle beslutninger vedrørende personaleforhold og enkeltelever. Skolebestyrelsen har ingen kompetence til at anfægte disse beslutninger. Hvis man er uenig med noget skolelederen rapporterer, kan man altså som skolebestyrelse ikke umiddelbart gribe ind. Men skolebestyrelsen kan lave principper for det pågældende område. Skolelederens beslutninger skal så fremover holde sig inden for de grænser der angives af de pågældende principper. 18 Skolebørn nr

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Nationalt Samarbejde mod Mobning Hver dag bliver 10.000-vis af skolebørn i Danmark udsat for mobning. Dette er helt uacceptabelt!

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE INDLEDNING På Tolstrup-Stenum Friskole er samarbejdet mellem skole og hjem en forudsætning for at lave god skole, og derfor valgte vi, at der

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Slut med fejlfinding og 1400 regler

Slut med fejlfinding og 1400 regler Af Lone Bøye Thuesen Slut med fejlfinding og 1400 regler Målet med Positiv Adfærd i Læring og Samspil er at ændre elevernes adfærd. Men for at nå det mål har lærere og pædagoger på Østre Skole i Ikast

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde på Darum Skole d. 16. august 2010

Referat af skolebestyrelsesmøde på Darum Skole d. 16. august 2010 Referat af skolebestyrelsesmøde på Darum Skole d. 16. august 2010 Tilstede: Sanne Hansen, Kirsten Knudsen, Helle Ertmann, Helle Nissen, Ruth Haltrup, Tina Nielsen, Rikke Rasmussen, Hanne Frisgaard og Lene

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere