Velsmag. sådan virker det!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velsmag. sådan virker det!"

Transkript

1 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Velsmag sådan virker det! Af de fem grundsmage: sur, sød, salt, bitter og umami, har umami den femte smag eller velsmagen været den vanskeligste at beskrive videnskabeligt. Ny dansk forskning har nu afsløret velsmagens hemmelighed. Af Himanshu Khandelia og Ole G. Mouritsen Vi kan nok alle blive enige om, at citron smager surt, sukker smager sødt, køkkensalt smager salt og kaffe smager bittert. De fire klassiske grundsmage, sur, sød, salt og bitter, er alle repræsenteret ved ingredienser, vi kender fra dagligdagens køkken. Ja vi bruger oven i købet det samme ord for grundsmagen salt, som kemikeren bruger for et bestemt stof; natriumklorid (køkkensalt, NaCl). Men hvad med vellagret ost, lufttørret skinke, solmoden tomat, østers, tørrede svampe, grønne asparges, tang, sojasauce, etc. hvad smager det af? Her er det straks langt vanskeligere at blive enige. Nogle vil sige, at osten er salt, mens andre siger sur; nogle vil sige, at tomaten smager sødt, mens andre vil have svært ved at tilegne tomaten en enkelt grundsmag. Men disse forskellige fødevarer har faktisk en fælles grundsmag, som kaldes umami, og umami-smagen skyldes tilstedeværelsen af et bestemt kemisk stof: glutamat. Glutamat er for umami, hvad køkkensalt (natriumklorid) er for salt, og husholdningssukker (sukrose) er for sød. Dette har vi nu vidst i over hundrede år. Vi har også i de sidste halvtreds år vidst, at visse andre stoffer (nukleotider) i vidunderlig grad kan forstærke smagen af umami. Desuden har vi i De fire klassiske grundsmage: sur, sød, salt og bitter, her repræsenteret ved henholdsvis ribs og yoghurt, melon og honning, østers og salturt, samt valnød og radicchiosalat. En grundsmag defineres som en smag, der ikke er en kombination af andre grundsmage. Der findes også en femte grundsmag: umami. de sidste ti år vidst, at der findes et særligt molekyle, en receptor, i tungens smagsløg, som kan registrere umami-stofferne. Men det er først nu, vi har afsløret hemmeligheden i den mekanisme, der bevirker, at vi oplever visse kombinationer af mad som velsmagende: receptoren virker som et hængsel, der lukker sammen, når der er to bestemte slags smagsstoffer til stede i maden på samme tid. Mekanismen forklarer videnskabeligt, hvorfor makrel og tomat, skinke og ost, æg og bacon, svampe og grøntsager, osv. smager godt sammen. Essensen af velsmagen I 1909 publicerede den japanske kemiprofessor Kikunae Ikeda en lille artikel på japansk, som skulle blive en klassiker i smagsforskningen. I denne artikel forklarede Ikeda, hvad der gør japanske supper så velsmagende. Japanske supper fremstilles af en grundfond, den såkaldte dashi, som er en meget ren og klar fond, der er et vandigt udtræk af en stor, brun bladtangsart, konbu, og nogle særlige, tørrede, fermenterede Foto: Jonas Drotner Mouritsen

2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b MSG et smagfuldt molekyle Glutaminsyre er en af de tyve aminosyrer som levende organismer bruger til at opbygge proteiner. Glutamater er navnet på de salte, som kan dannes af glutaminsyre. Det mest almindelige er et salt med natrium, mononatriumglutamat eller MSG, men glutaminsyre danner også andre salte med for eksempel kalium, calcium, ammonium og magnesium, som alle forekommer i kosten. Alle glutamater leder til umami, men MSG er særlig kraftig, fordi den spiller sammen med et andet vigtigt salt i vores mad, nemlig køkkensalt eller natriumklorid (NaCl). Aminosyrer og derfor også glutaminsyre er såkaldt chirale molekyler, dvs. de kan fremstå i to varianter, som er hinandens spejlbilleder: en venstredrejet (L) og en højredrejet (D) som vist på billedet. Kun saltene af det venstredrejede (L-glutamat) giver anledning til umami-smag (passer til bindingsstedet i umami-receptoren), hvorimod det højredrejede (D-glutamat) er smagsløst. Da glutaminsyre er en svag syre, og da kun MSG på ionform giver umami, vil umami-smagen formindskes, når maden er for syrlig. MSG kan fremstilles rent og anvendes som smagsforstærker under betegnelsen E 621. Glutaminsyre kan fremstå i to varianter, som er hinandens spejlbilleder. En række stoffer giver synergi i umani-smag sammen med glutamat: Inosinat (inosin-5'-monophosphat), salt af inosinsyre, for eksempel di-natriuminosinat, C 10 H 11 N 4 O 8 PNa 2. Natrium-, kalium- og calciuminosinat bruges som tilsætningsstoffer og deklareres som E 631, E 632 og E 633 Findes især i fi sk og skaldyr. Guanylat (guanosin-5'-monophosphat), salt af guanylsyre, for eksempel di-natriumguanylat, C 10 H 12 N 5 O 8 PNa 2. Natrium-, kalium- og calciumguanylat bruges som tilsætningsstoffer og deklareres som E 627, E 628 og E 629. Findes f.eks. i svampe. Adenylat (adenyl-5'-monophosphat), salt af nukleinsyren adenylsyre. Findes især i fi sk, skaldyr og blæksprutter. og røgede fiskeflager kaldet katsuobushi. Fra sine analyser fandt Ikeda ud af, at tangen indeholder meget store mængder (2-3 % tørvægt) af natriumsaltet (natriumglutamat) af en aminosyre, glutaminsyre, og han foreslog, at det er natriumglutamat, som er kilden til suppens velsmag. Ikeda foreslog det foreløbige navn umami for denne smag et navn der dog er blevet stående lige siden. Ikeda bemærkede, at glutamat i sig selv ikke er velsmagende, men særpræget, hvorimod det medvirker til at gøre anden mad velsmagende. I Danmark er natriumglutamat kendt under navnet det tredje krydderi. Vestlige forskere havde svært ved at acceptere, at umami kunne være en grundsmag, og derfor blev Ikedas lille artikel først oversat til engelsk i Det var efter, at man havde identificeret de første umami-receptorer i tungens smagsløg, og man dermed havde et molekylært bevis for umami som en grundsmag i sansefysiologisk forstand. To skal der til Grundfonden i japanske supper består som nævnt ikke kun af et ekstrakt af tang, men der er også tilsat et fiskeprodukt, katsuobushi. Katsuobushi er fileten af en bonito (en makrelart), som er konserveret ved fem forskellige teknikker: den er kogt, saltet, tørret, røget og fermenteret. Ved denne proces nedbrydes fiskemusklen i mindre molekyler, specielt store mængder af frie nukleotider. Nukleotider er byggestenene i nukleinsyrer, f.eks. DNA og RNA. I 1913 opdagede en elev af professor Ikeda, dr. Shintaro Kodama, at der i katsuobushi er en såkaldt ribonukleotid, inosinat, afledt af nukleinsyren inosinsyre. Kodamas opdagelse byggede delvis på et arbejde af den tyske kemiker Justus von Liebig, som allerede i 1847 havde isoleret inosinat fra oksekødssuppe. Den samtidige tilstedeværelse af både glutamat fra tang og inosinat fra fisken gav den japanske suppe en særlig velsmag. En afgørende opdagelse blev gjort i 1957 af en tredje japaner, dr. Akira Kuninaka, som identificerede endnu en nukleotid med umami-smag. I sit arbejde med at studere biokemien i nedbrydning af nukleinsyrerne i gær opdagede dr. Kuninaka, at guanylat, som er afledt af nukleinsyren guanylsyre, forstærker umami-smagen. Han fandt også, at der er store mængder af guanylat i shiitake-svampe, som de buddhistiske vegetarer bruger til at erstatte fisken i den japanske suppe. Efterfølgende fandt dr. Kuninaka til sin forbløffelse, at der er en synergistisk virkning mellem glutamat på den ene side og inosinat eller guanylat på den anden side. Dvs. ganske små mængder af det ene stof forstærker meget kraftigt smagen af det andet. Spørgsmålet er nu, hvordan kan vi forklare dét. Umami-receptorerne Nøglen til forståelsen af umami-smagen ligger i opdagelsen af de receptorer, som i

3 8 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Den fysiologiske vej til velsmag På tungen er der omkring 9000 smagsløg, som er løgformede bundter af smagsceller på nogle af tungens papiller. Smagscellerne er sanseceller, der i smagsløgets top har nogle små udposninger (mikrovilli) på deres cellemembraner. Løget er dækket af hudceller, der danner en lille pore, som smagsstofferne skal igennem for at blive opfanget af smagsreceptorerne i sansecellernes membran. Hver smagscelle er følsom over for én slags grundsmag: sur, sød, salt, bitter eller umami. Celler med samme slags smagsopfattelse sender samlet i én nervefi ber signalet direkte til hjernen, som registrerer smagen. Sansecellernes membraner indeholder de receptorer, som kan genkende og registrere smagsstoffer. Det er mekanismen i disse smagsreceptorer, som bærer hemmeligheden bag den helt specielle synergistiske virkning af velsmagen. Umamireceptoren er en såkaldt G-protein-koblet transmembran receptor, der sidder tværs igennem sansecellernes membran. Når en sådan receptor på cellens overflade har identificeret og bundet et smagsmolekyle, som passer til receptoren, signaleres gennem proteinet, at der skal bindes et bestemt andet protein (et såkaldt G-protein) på den anden side af membranen inden i cellen. Denne binding igangsætter en hel kaskade af biokemiske processer, som får visse natriumkanaler i cellemembranen til at åbne, så der flyder natriumioner igennem med den konsekvens, at den elektriske spænding over membranen falder. Det fører til et elektrisk signal, som går gennem nerven og ender i hjernen. Signalet er ankommet: umami! tungens smagsløg kan registrere stoffer, der giver umami. Man kender nu tre slags umamireceptorer, som blev identificeret i henholdsvis 2000, 2002 og Det er receptoren, som blev fundet i 2002, kaldet T1R1/T1R3, der er den mest interessante, bl.a. fordi den måske kan forklare synergien i umami, men også fordi den er beslægtet med receptoren for sød. Receptorerne for umami og sød er sammensat af medlemmer fra receptorklasser, der betegnes med T1R og T2R, som kan fungere hver for sig eller i særlige kombinationer. Disse receptor-molekyler er kendetegnet ved at have et stort domæne, som stikker ud fra sansecellens membran. Man mener, at dette domæne er det sted, hvor smagsmolekylerne identificeres og bindes. T1Rreceptorerne er fjernt beslægtede med de receptorer, som er følsomme over for aminosyrer, der virker som nervesignalstoffer i hjernen. Hver klasse af receptorer kan have et antal forskellige medlemmer, for eksempel T1R1, T1R2 og T1R3 i klassen af T1R-receptorer. De forskellige medlemmer kan forekomme i forskellig mængde i forskellige smagsreceptorceller. Nogle celler har for eksempel kun T1R3, mens andre har kombinationen T1R1/T1R2 og andre igen T1R1/T1R3. Sød, bitter og umami benytter sig af kombinationer af receptorer. I modsætning hertil er sur og formodentlig også salt baseret på enkelte receptorer. Det er derfor sandsynligt, at signaleringsvejene for sød, bitter og umami er forskellige fra dem for sur og salt. Receptor med indbygget forstærker Kombinationen T1R1/T1R3 er hos mennesket mest følsom over for glutamat. Selvom glutamat kun binder til T1R1-delen af receptoren, så virker receptorsystemet kun, hvis T1R1 danner par med T1R3, og hvis T1R3 samtidig er i en intakt tilstand. Evnen til at smage umami kan således påvirkes af genetisk betingede variationer i T1R3. Desuden kan stoffer, som binder til T1R3 og dermed undertrykker den søde smag, også undertrykke smagen af umami. Det vigtige i fundet af T1R1/ T1R3-receptoren for umami er, at denne receptors følsomhed over for glutamat forstærkes på en meget robust måde af inosinat og guanylat, som jo er en vigtig egenskab ved synergien i umami. Receptoren er ikke følsom over for inosinat eller guanylat alene, hvilket også er karakteristisk for umami. T1R3 er altså en fælles partner i sansningen af sødt og umami. Det betyder formodentlig, at i pardannelsen med henholdsvis T1R1 og T1R2 er T1R3 neutral med hensyn til smag, men påvirker alligevel det dannede receptorpars præference for sød eller umami. Det kan måske forklare, hvorfor glutamat kan forstærke den søde smag af mad med kun lidt sukker. Spørgsmålet er nu: hvad er den molekylære mekanisme bag velsmagen, og hvordan kan den samtidige tilstedeværelse af glutamat og nukleotider forstærke smagen af umami? Nye molekylær-dynamiske beregninger på receptoren har nu vist, hvordan det virker. Umami i computeren Molekylær dynamik er en beregningsmetode, som kan simulere et molekylært systems opførsel i tid og rum på atomar skala. Dette kræver massive beregninger på store klyngecomputere, der består af tusinder af processorer, som arbejder sammen parallelt. I princippet består disse beregninger i at løse Newtons bevægelsesligninger for et meget stort antal partikler.

4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Umami-receptoren virker som pacman Om forfatterne Simpel illustration af, hvordan umami-receptoren (T1R1/T1R3) har en struktur som en slags hængsel, der minder om en pacman. Den gule pacman repræsenterer den del af umamireceptoren, der sidder på ydersiden af sansecellens membran og her kan opfange og binde de stoffer, som giver umami-smag: glutamat og nukleotider, her guanylat. Uden tilstedeværelse af glutamat eller guanylat er hængslet meget dynamisk og åbner og lukker meget hurtigt (til venstre). Når der bindes et glutamatmolekyle i Umami-receptor (T1R/T3R) hængslets bund, lukker det delvist sammen, og dynamikken dæmpes (i midten). Hvis der samtidig bindes et guanylatmole kyle, lukkes hængslet helt, og dynamikken bliver meget langsom (til højre). Denne dæmpning af dynamikken betyder, at bindingen af glutamat Glutamat Guanylat bliver stærkere, og umamismagen forstærkes synergistisk: små mængder af guanylat kan forstærke bindingen af glutamat mangefold. Og det er grunden til, at en lille smule blå ost (glutamat) eller lidt ansjospasta (inosinat) kan redde din brune sovs! Himanshu Khandelia er ph.d., adjunkt og Lundbeck Young Group Leader ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet. Tlf. : Ole G. Mouritsen er dr. scient. og professor i biofysik ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet. Tlf. : Detaljeret molekylær struktur af det samme pacman-motiv. Strukturerne er fremkommet ved molekylærdynamiske simuleringer på et receptormotiv med 7105 atomer anbragt i en samling af vandmolekyler (ses ikke). Desuden indgår glutamat og guanylat samt et antal ioner. Beregninger på store molekyler i vand som umami-receptoren tager typisk adskillige måneders computertid for at kunne simulere receptorens funktion over nogle hundrede milliardedele af et sekund. Hvis man skulle have udført disse beregninger på en enkelt processor, ville de have taget 15 år. Beregningerne er foretaget for glutamat og guanylat, som er den af nukleotiderne, der eksperimentelt har den største effekt. Vores resultater har vist, at det er i T1R1-delen af receptorkomplekset, det foregår. Her har molekylet en struktur, der minder om et hængsel. Glutamat binder i nærheden af det sted, hvor hængslet kan bøje, hvilket, som i den kødædende plante Venus fluefanger, bevirker, at hængslet klapper sammen og holder glutamatmolekylet fast. Guanylat derimod binder til et sted på hængslets kant, hvor der er noget, som minder om en kløft. Denne binding i kløften forstærker hængslets lukkemekanisme og medfører derfor, at det bundne glutamat sidder endnu bedre fast. Denne stabilisering af glutamat-bindingen svarer til en forøget følsomhed af receptoren over for glutamat. På den anden side vil guanylat ikke af sig selv kunne stimulere receptoren, uden der er glutamat til stede. Kemikerne kalder en sådan effekt for allosteri, hvilket i dette tilfælde betyder, at effekten af receptorens funktion er afhængig af noget, der foregår et andet sted på receptoren end det aktive bindingssted. Nyttig viden Der er stor industriel og sundhedsmæssig interesse i at fremstille stoffer og fødevarer med bedre smag og af større sundhedsmæssig værdi. En stor del af udforskningen af smagsreceptorer foregår derfor i laboratorierne hos store ingrediens- og fødevarevirksomheder. Da stoffer, som giver umami-smag, kan forstærke smagen af både salt og sukker, samt sænke smagen af bitre stoffer, foreligger der mulighed for at fremstille velsmagende fødevarer med mindre sukker og salt. Det vil være en stor fordel, da det voksende forbrug af sukker og salt antages at være hovedgrunden til væksten i fedme, type-ii diabetes og forhøjet blodtryk. Nyere forskning har desuden vist, at vi også har glutamatreceptorer i maven, og at der eksisterer særlige nerveforbindelser mellem mave og hjerne. Umami giver ikke alene velsmag og appetit, men er også medvirkende til at regulere mæthed og fødeindtag. Et større fokus på at optimere umami i kosten er derfor nyttigt både til at reducere energioptag hos de af os, der spiser for meget og forkert, men også til at forøge appetit og kalorieindtag hos gamle og syge, som har det modsatte problem, og dermed medvirke til at forøge deres livskvalitet. Dele af denne artikel bygger på: Mouritsen OG & K Styrbæk Umami. Gourmetaben og den femte smag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Se også Vil du vide mere Chandrashekar J, MA Hoon, NJ Ryba & CA Zucker The receptors and cells for mammalian taste. Nature 444, Mouritsen OG, L Williams, R Bjerregaard & L Duelund Seaweeds for umami fl avour in the New Nordic Cuisine. Flavour 1:4. Mouritsen OG. Umami fl avour as a means to regulate food intake and to improve nutrition and health Nutr. Health 21, Mouritsen OG & H Khandelia Molecular mechanism of the allosteric enhancement of the umami taste sensation. FEBS J., 279. Nature Outlook on Taste Nature 486, S1-S19.

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer 18 T E M A M L Æ G E M I D L E R Den magiske kugle Visionen om fremstillingen af det perfekte lægemiddel en slags magisk kugle, der selv opsøger sit mål er en stor udfordring for lægemiddelforskningen.

Læs mere

Hvorfor er antioxidanter sunde?

Hvorfor er antioxidanter sunde? 24 MEDICIN Hvorfor er antioxidanter sunde? Antioxidanter fra frugt og grønt er godt for vores helbred. At disse stoffer er gavnlige, skyldes dog måske slet ikke, at de virker som antioxidanter. De har

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser TEMA-rapport fra DMU De gode, de onde og de grusomme bakterier Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 33/2000 De gode, de onde og de grusomme bakterier Bjarne Munk Hansen Anne Winding

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Alkohol og anæstesi. Bevidsthed og hukommelse. Bio-fysik. Hvordan virker bedøvelsesmidler

Alkohol og anæstesi. Bevidsthed og hukommelse. Bio-fysik. Hvordan virker bedøvelsesmidler Alkohol og anæstesi Bio-fysik Hvordan virker bedøvelsesmidler på celleniveau? Det ved vi forbavsende lidt om på trods af, at vi bruger midlerne næsten hver dag. På DTU prøver man at kortlægge nogle af

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr.

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr. skoleavisen com Et undervisningstilbud fra metroxpress og Turbine Forlaget Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn natur / teknik matematik dansk hjemkundskab biologi Nr. 2 Bliv din egen maddetektiv

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Tillæg til partikelfysik

Tillæg til partikelfysik Tillæg til partikelfysik Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 015 Forsidebillede er fra CERN s Photo Service og viser CMS detektoren hos CERN. CMS står for Compact

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere