De Seks Befriende Handlinger

Transkript

1 De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk, og at dens syn er meget klart. Ingen bliver oplyste bare af at høre belæringerne. Varige resultater kommer af ægte oplevelser og de forandringer, de bringer med sig. Fordi dette er så vigtigt, gav Buddha mange praktiske råd, som aldrig skal opfattes som bud eller regler, men som hjælp fra en ven. Da han hverken er skabende eller dømmende gud, ønsker han ikke disciple eller elever, der opfører sig som en folk får. I stedet ønsker han kolleger modne mennesker der deler hans oplysning og det kæmpe ansvar, det medfører, er hans virkelige mål. For de mennesker der mest tænker på sig selv, findes hans råd i den ædle otte-leddede vej. Den begynder med nyttig levevis og kulminerer med rigtig koncentration. Enhver der har nået et niveau med medfølelse og visdom, og som ønsker at være gavnlig for andre, finder de seks paramitaer eller de seks befriende handlinger mere nyttige.»ita«betyder»gået«, og»param«betyder»ud over«. Paramitaerne udvikler kærlighed som tager én ud over det personlige plan. Det er synet, der befrier, den dybe indsigt at den der ser, det der ses og selve det at se er indbyrdes afhængige og ét, at subjekt, objekt og handling ikke kan skilles ad. Paramitaerne er ikke befriende, fordi de dårlige billeder i sindets spejl erstattes med gode, men fordi den tillidsfulde tilstand de sidste skaber, tillader én at gå bag godt og dårligt og genkende spejlet selv: strålende, perfekt og mere fantastisk end noget det kan genspejle. Handlingerne er befriende, fordi de bringer en forståelse af sindets virkelige natur. Hvis man kun fylder sindet med gode indtryk, vil det naturligvis bringe fremtidig lykke, men det ville ikke gå ud over det betingede. Med det syn at subjekt, objekt og handling er ét, vil alt hvad man gør til gavn for andre, bringe én tidløs fordel.

2 Den første befriende handling: Gavmildhed Gavmildhed åbner op for enhver situation. Verden er fuld af spontan rigdom, men ligegyldig hvor god musikken er, er der ingen fest hvis ingen danser. Hvis ingen giver noget af sig selv, vil intet meningsfyldt ske. Derfor er gavmildhed så vigtig. På Buddhas tid var fok meget mindre komplicerede end i dag. De havde heller ikke fantastiske maskiner til at arbejde for dem. På den tid var gavmildhed at spørgsmål om at hjælpe andre med at overleve, om at sikre at de havde nok at spise. Dette betød at handlingen ofte var fokuseret på materielle ting. I dag, i den frie og ikke-overbefolkede del af verden, er det ikke tilfældet: her dør folk ofte på grund af for meget fedt omkring hjertet. Som følge af en manglende evne til at tænke klart, udvikler folk indre problemer i takt med at de ydre problemer formindskes, og de begynder at føle sig ensomme og usikre. I stedet for at bekymre sig om nødvendigheder, udvikler de komplicerede indre liv, og mange har aldrig smagt glæden ved deres fysiske frihed. Så i den vestlige verden og den del af Asien, hvor der ikke mangler materielle ting refererer gavmildhed hovedsagelig til det følelsesmæssige. Det betyder at dele éns kraft, glæde og kærlighed med andre, fra det ikke-personlige plan, hvorfra man ikke kan falde ned igen. Hvis man mediterer godt og går ind i ubetingede sindstilstande, er der ingen grænser for det gode, man kan give videre til andre. At dele ens absolutte sikkerhed er den bedste gave, man kan give at give sin varme til alle væsner så er alt ikke tabt, når man dør, selv om man ikke kan tage sin bil eller sin berømmelse med sig i graven. De kvaliteter man udvikler i tidligere liv kan hurtigt genvindes i de liv, der følger, og der findes ingen rigdom, som føres mere direkte fra én eksistens til en anden end frydefuld energi. Det betaler sig at presse saften ud af livet og et par mantraer eller glidefald mere, noget mere kærlighed til ens partner end sædvanligt, giver ikke blot kraft her og nu, men giver også ekstra fart på vejen mod erkendelsen. Som allerede nævnt, er den fineste og den eneste varige rigdom, man kan give andre væsner, forståelse for deres ubetingede natur. Men hvordan gør man det? Hvordan viser man andre deres medfødte fuldkommenhed? Buddhas belæringer er det bedste spejl, og derfor er ingen

3 aktivitet mere nyttig end at opbygge meditationscentre. Den praktiske visdom de spreder ud gør mange bekendt med deres bevidstheds klare lys, og de frø der plantes på denne måde, vil vokse gennem alle fremtidige liv indtil erkendelsen. Selv om mange socialt indstillede mennesker hævder, at sådanne belæringer er en luksus, og at man først skulle give folk noget at spise, er dette ikke sandt. Der er masser af plads til begge dele. Når sindet fungerer godt, fordøjer maven maden bedre, og så kan man måske forstå begrundelserne for at man burde få færre børn. Under alle omstændigheder forsvinder kroppen, mens sindet fortsætter. Den anden befriende handling: Et liv der er bevidst, meningsfyldt og nyttigt for andre Da betegnelser som moral og etik benyttes af de herskede klasser til at kontrollere klasserne under dem, foretrækker mange ikke at bruge dem. Folk bliver bevidst skræmte af dem og tænker,»hvis staten ikke får mig i dette liv, får kirken mig bagefter«. Selv når der kun gives råd, som er tilfældet med Buddha, og det eneste mål er væsners fulde udvikling, må man vælge ord som gør tingene helt klare uden at indgyde frygt. Den bedste definition på den anden befriende handling er vel at leve meningsfuldt og til gavn for andre. Hvad betyder det så? Hvordan kan man indeholde de talløse handlinger, ord og tanker på bare en enkelt dag? Buddha, som så alt fra en tilstand af tidløs visdom, havde et par oplyste idéer. Fordi folk har ti fingre til at tælle og huske med, gav han ti råd om hvilke ting, der er nyttige og hvilke ting der ikke er. De rummer krop, tale og sind og er meningsfulde også for selvstændige mennesker, når man forstår at Buddha ikke er en chef, men en ven, som ønsker én lykke. Han ønsker, at alle skal dele sindets frydefulde, klare lys; forståelsen af fortid, nutid og fremtid. Når man forstår, at alle er buddhaer, som bare ikke har opdaget det endnu, og når man forstår den ydre verden som et rent land, bliver alle oplevelser udtryk for den højeste visdom blot fordi de kan ske. Hvordan kunne Buddha ellers handle? Han underviser aldrig fra dogmaer eller fra oven, men deler sin visdom med væsner, som han ved er hans lige i deres essens.

4 På grund af hans elevers gode karma, underviste Buddha i hele 45 år og døde med et smil på læberne. Han underviste mange ekstraordinære elever. Deres spørgsmål var på niveau med Socrates, Aristoteles, og Platon; en hel generations bedste hoveder kom og prøvede ham af med deres filosofiske redskabers fuldstændige spændvidde, og de fandt ikke kun overbevisende ord: Buddha var så dygtig, at hans kraft ændrede dem på varige måder. Ud over at finpudse deres logiske evner, påvirkede han hele deres sind. Som han introducerede dem for den tidløse oplever bag oplevelserne, var der ingen plads til tvivl. Når det drejer sig om krop, tale og sind, er det ikke svært at forstå, hvad det er nyttigt at undgå. Når folk har problemer med politiet, har de som regel gjort skade med deres krop. At dræbe, stjæle eller at skade andre seksuelt er de væsentligste ting her. Når mennesker er ensomme, siger de som regel ting der forstyrrer andre. Som regel lyver de med tanke på at skade andre, de spreder sladder, skaber splid mellem venner eller forvirrer folk. Hvis folk er ulykkelige udvikler de en tendens til ikke at kunne lide andre, føle misundelse og tillade at forvirrende tilstande trækker ud. De modsatte er ti positive handlinger med krop, tale og sind, som kun bringer glæde. De gør en kraftfuld og nyttig for andre. Her tilråder Buddha, at man bruger sin krop som et værktøj til at beskytte væsner, til at give dem kærlighed og hvad de ellers har brug for. Enhver der har succes med andre nu, har udviklet den mulighed i tidligere liv, så jo før man begynder jo bedre. Med ens tale kan man nå mange flere væsner med de kommunikationsveje, der findes i dag. Tidligere tiders venlige ord skaber behagelige oplevelser nu og styrker den gode karma. Hvis folk lytter, så tal venligt og modtag klar information, så vil du igen i dette liv kunne få dem til at forstå fordelen ved at fortælle sandheden hver gang, det er muligt, undgå at lyve for at skade andre, vise folk hvordan ting fungerer i verden og bringe dem indre ro. Og til sidst, hvad gør man med sit sind? Gode ønsker, glæde over alt det gode andre gør og klare tanker, er vejen frem. Disse kvaliteter gav os den mentale sundhed, vi nyder i dag, og gør vi dem til en vane, sikrer vi os glæde indtil erkendelsen. Sindet er det vigtigste af alt.

5 Tanker bliver til ord i morgen og handlinger dagen efter. Hvert øjeblik her og nu er vigtigt. Hvis man observerer sindet, kan intet stoppe ens fremgang. Den tredje befriende handling: Hvordan man undgår at miste fremtidig lykke på grund af vrede Når man samler åndelig rigdom gennem gavmildhed og giver livet retning med den rette forståelse, er den tredje kvalitet man har brug for på vejen tålmodighed; ikke at miste den gode energi, der arbejder for en selv og andre. Hvordan kan man miste den? Gennem vrede. Vrede er den eneste luksus, sindet ikke har råd til. Gode indtryk indsamlet over flere liv sindets kapital og den eneste kilde til varig lykke kan brænde op på ingen tid under anfald af varm eller kold vrede. Buddha sagde, at dét at undgå vrede, er den vanskeligste og smukkeste kappe, man kan bære, og han gav mange metoder til at nå det mål. Et som er meget brugbart i dag, er at opleve en situation som en række enkeltstående begivenheder, som man reagerer på uden at vurdere og dømme dem. Denne»salami-taktik«er meget nyttig, når man reagerer på fysisk fare. Også andre metoder som at have medfølelse med enhver der skaber dårlig karma, at vide at den vil vende tilbage til dem, at forstå enhver oplevelses betingede natur og at forestille sig, hvor formørkede folk må være for at skabe sådanne problemer, er gavnlige tilgange. At reagere på hvad end der måtte opstå uden vrede vil frigøre den tidløse visdom i krop, tale og sind, og ens reaktioner vil være rigtige. På dette højeste praksis-niveau kaldet diamantvejen lader man de uønskede følelser flyde på et tæppe af mantraer og lader dem forsvinde uden at skabe dårlige vaner. Man kan også lade tyven komme til at tomt hus ved simpelt hen bare at være opmærksom på følelsen uden at gøre noget særligt ved den. Når den har været på besøg et par gange uden at modtage nogen energi, vil den dukke op mindre jævnligt og til sidst blive helt væk. Enhver der kan være bevidst når vrede opstår, leger rundet og forsvinder igen, vil opdage en strålende tilstand i sindet, som viser alle ting klart som et spejl.

6 I alle tilfælde er det klogt at undgå vrede så godt, som man kan. Og når den bider, så lad den smutte igen hurtigt. Beslutningen om at undgå vrede og fjerne den hver gang den opstår, er støttende for det»indre«løfte eller bodhisattva-løftet. Kraft er nyttig til at undervise eller beskytte, men følelsen af vrede er altid vanskelig og er årsag den det meste af verdens lidelse i dag. Buddhistiske beskyttere, der fjerner skade, eller Tilopa eller Naropa der finpudsede deres elever på rekordtid falder ind i kategorien kraftfuld handling. Sandsynligvis ville ingen lærer kunne overleve uden at benytte sig af det. Meditationscentrene har brug for dette syn for at have en afbalanceret»gæstepolitik«. Hvis folk dukker op fulde, på stoffer, uvaskede eller med dårlig opførsel, skal man få dem til at gå igen hurtigt. De forstyrrer andre, og næste dag vil de ikke kunne huske, hvad de har lært. Et buddhistisk centers funktion, og dette gælder især inden for Karma Kagyu-linien, er at tilbyde en åndelig vej til de mennesker, der er for kritiske og selvstændige til noget som helst andet; der er nok kirker og andre steder for folk, der leder efter hjælp. Ikke alle har de nødvendige betingelser for at gå ind i en buddhistisk praksis med sig. For at praktisere på diamantvejen skal man som grundlag i det mindste opføre sig ordentligt, være i stand til ikke at tage ting personligt og tænke på andre. Den fjerde befriende handling: Frydefuld energi som sikrer vores vækst Så følger frydefuld energi. Uden den, har livet ingen»zap«, og man bliver ældre men ikke klogere. Det er et punkt, hvor man skal være opmærksom og blive ved med at fylde krop, tale og sind med de indtryk der giver appetit på flere erobringer og mere glæde. Da de fleste har en tilbøjelighed til træghed og stilstand, skal man sikre sig, at man holder sig i live i både det indre og det ydre, og dette gør man faktisk bedst ved at holde diamantvejens rene syn. Det at vide at alle væsner er buddhaer, der bare venter på at vise deres rigdom og at al eksistens udtrykker det oplyste rums frie leg: Hvad kunne være mere inspirerende end at få alt dette til at ske? Der ligger naturligt en ufattelig stor glæde i konstant vækst, i aldrig at tillade

7 noget at blive forældet eller brugt. Virkelig udvikling ligger uden for hygge-zonen og det kan godt betale sig at kræve lidt af andre og meget af en selv. Den femte befriende handling: Meditation som giver livet mening De foregående fire punkter burde være indlysende for enhver. Enhver der ønsker at give livet kraft og mening, skal sætte andre i gang. Det gør man bedst med krop, tale og sind. Man må give retning til al den gode energi, der opstår af det gennem begavede tanker, ord og handlinger og så undgå vrede som ødelægger alle de gode frø, man måtte have plantet. Også energi giver det ekstra skub, der åbner sindet for større ting. Men hvorfor meditation? Fordi man ikke med viljens kraft kan holde de frydefulde tilstande, man nogle gange opnår. Uønskede følelser lurer ofte i de mørke kroge i sindet på væsner, og de kan få dem til at gøre, sige eller opleve ting, de hellere ville have undgået. Her giver beroligende meditation, der holder sindet én den afstand, der er nødvendig for selv at kunne vælge at tage roller i livets komedier og undgå tragedierne. Den sjette befriende handling: Visdom at forstå sindets sande natur De fem handlinger nævnt indtil videre har hovedsagelig været venlige gerninger, som fylder sindet med gode indtryk og derved skaber betinget lykke. I sig selv går de ikke videre end det. Det der gør dem befriende eller»gået ud over«-paramitaer, er det sjette punkt, den oplysende visdom, som Buddha tilfører. I sin fuldstændighed betyder det en forståelse af de 16 planer af tomhed eller den indbyrdes oprindelse af alle genstande, ydre og indre, hvilket er emnet for mange tunge bøger. Med få, korte ord kan det udtrykkes som forståelsen af, at det at gøre gode ting er naturligt. Fordi subjekt, objekt og handling er ét, hvad kan man så ellers gøre? De betinger hinanden og deler det samme rum mens intet varig ego, selv eller indre væsen kan findes i nogen af dem eller andre steder. Denne forståelse får en til at se, hvordan alle væsner ønsker lykke, og man vil handle for at gavne dem på lang sigt. Teksten kan læses i tidsskriftet Buddhisme i Dag nr. 20, September 2001