Højredrejning: Et spørgsmål om identitets- og demokratikrise? Uffe Sørensen/Martin Riis Rasmussen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse og problemformulering s. 1 Det er sket før s. 2 En makrodiagnosticering s. 3 Postmodernismens politiske polarisering s. 4 Problemer og paradokser s. 4 Konklusion/prognose s. 5 Emnebegrundelse og problemformulering Højrefløjen vinder kraftigt frem i Europa. I 1999 var 13 EU-lande socialdemokratisk ledet, hvor antallet nu kan tælles på en hånd 1. Derudover har højrepartier i eksempelvis Holland og Frankrig medvind i sejlene, hvor henholdsvis Jean Marie Le Pens Front National skubbede socialisterne ud i kampen om det franske præsidentembede med over 20% af stemmerne (som de godt nok tabte), og hvor LPF med den nu myrdede Pim Fortuyn i spidsen, åd talrigt af de Hollandske socialdemokraters vælgere. I Belgien kan højrefløjen også nyde succes i form af partiet Vlaams Blok, der på tolv år har øget sin stemmeandel i Antwerpen med hele 15% 2. Og ikke mindst folketingsvalget i Danmark anno 2001 sætter udviklingen i perspektiv. Inklinationen er altså tydelig, men i hvilken retning skal man gå, for at finde forklaringer på en tendens, der tilsyneladende ser ud til at være generel på den europæiske, politiske scene? Højrepopulisme, skriger modstanderne ofte og henviser til, at højrepartierne udnytter oppurtunity-windows til at fremme forestillinger om politiske og sociale problemer, der i det rationelle lys ikke holder vand. Gransker man disse argumenter, vil man hurtigt opdage, at argumentationen er et subjektiv, aktørmæssigt og til tider elitært standpunkt, der i og for sig er lige så populistisk som det der argumenteres imod. Derfor, vil vi søge at finde dybereliggende strukturforklaringer (jf. Roseau), og derigennem analysere et tilsyneladende politisk opbrud i en postmodernistisk kontekst. 3 Vi spørger: Diagnose Hvorfor vinder højrefløjspartier såsom Dansk Folkeparti frem i det politiske landskab? Hvad karakteriserer den postindustrielles (el. netværkssamfundets 4 ) politiske scene? Hvilke nye konflikter genererer det postmoderne? Hvad karakteriserer polerne i postmoderne politik, og hvilken rolle spiller højrefløjspartierne? 1 Weekendavisen, d. 7. marts. 2 Politiken, d. 2. december. 3 Seymour, Martin Lipset og Rokkan, Stein Cleavage, Structures, Party Systems, and Voter Alignments: An Introduction, og Politik og samfund i forandring, Jørgen Goul Andersen 4 Dahl, Henrik mfl., Det ny systemskifte, s. 64 1

2 Prognose Skal højredrejningen tolkes, som et behov for en modificering af det eksisterende politiske system 5? Hvilke fremtidsperspektiver ser vi med vores diagnostiske viden i det politiske landskab? Det er sket før Nye politiske strømninger kræver strukturelt, historisk indblik, hvorigennem det kan påvises at samfundsmæssige forandringer afføder nye politiske opbrud. Paradigmet veksler mellem integration og økonomi, som begge genererer periferi-konflikter. (jf. Rokkan og Lipset s a-g-i-l paradigme) 6 I forhold til Lipset og Rokkans a-g-i-l paradigme er vesteuropæiske politiske polariseringer en interaktion mellem (a) økonomi og (l) integration. (Rokkan & Lipset s a-g-i-l paradigme) 5 Dahl, Henrik mfl., Det ny systemskifte 6 Rokkan, Stein, og Seymour, Martin Lipset, Cleavage Structures, Party Systems, and Voter Alignments: An Introduction 2

3 Vi har en tese, der hedder, at interaktionen hælder mod (a) integrationen. Rokkan og Lipset konkluderer i 67 7 : [ ] structural change and economic growth have made the old, established alternatives increasingly irrelevant. 8 En makrodiagnosticering Vi lever i en opbrudstid, som vi benævner, det refleksivt moderne. Giddens, Luhmann og Habermas øjner i samfundet en kompleksitetsstigning, som udmønter sig i en uddifferentiering i en række delsystemer. Samfundet får en utrolig dynamisk karakter 9. I den forbindelse nævner Giddens tre faktorer; adskillelsen af tid og rum, sociale systemers disembedding og refleksiviteten. I det konstante lys af nye informationer kan intet længere retfærdiggøres med henvisning til tradition og ydre instanser, derfor bortsprænges traditionelle normer og værdier. (kontingens) Dette giver sig udslag i en kraftig individualisering hvor individet selv må skabe mening i egen tilværelse, hvilket stiller store krav til identitetsdannelsen. Orienteringen mod ens egen subjektive indre verden er blevet en kulturel selvfølge. Postmodernismens politiske polarisering Den traditionelle højre-venstre-akse har pga. nye vælgermotiver mistet forklaringskraft (et resultat af det refleksivt moderne ) 10 Der eksisterer et mentalt og et repræsentativt politisk landskab (to-dimensionelt) 11 Den mental-politiske polarisering er kendetegnet ved værdi-politiske spørgsmål. (jf. Inglehart New Politics, Dahl mf. Identitetspolitik, Giddens dialog- og livspolitik 12 ) Økonomiske motiver er ikke stærkeste indikator for højre-venstre-polariseringen 13 For eller imod post-materialistiske værdier markerer konflikten 7 Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, s Rokkan, Stein, og Seymour, Martin Lipset, Cleavage Structures, Party Systems, and Voter Alignments: An Introduction 9 Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, s Inglehart, Ronald og Rabier, Jacques-René, Political Realignment in Advanced Industrial Society: From Class-Based Politics to Quality-of-Life Politics, s Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, s Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, s Inglehart, Ronald og Rabier, Jacques-René, Political Realignment in Advanced Industrial Society: From Class-Based Politics to Quality-of-Life Politics, s

4 Den nye politiske polarisering udgøres af New Left/ Projekt-identiteten 14 på den ene side, og New Right / Modstands-identiteten 15 på den anden 16. (Inglehart) New Left / Projekt-identiteten ser det refleksivt moderne, som en mulighed, for forøgelse af kulturel kapital. (jf. Bourdieu). Jørgen Goul Andersen taler om, hvordan de ressourcesvage bliver lukket ude, mens de ressourcestærke ser muligheder 17. New Right / Modstands-identiteten har nationalstaten som omdrejningspunkt og ser det refleksivt moderne som en trussel mod det lokale. De er på en og samme tid udsat for en økonomisk, kulturel og personlig afkobling i forhold til det omgivende samfund. Man taler også om de nye fattige. Et fælles karakteristika ved polariseringens felter, er en mereværdsfølelse, der indbefatter en tanke om, os og dem eller godt og ondt. Dette bremser rationelle politiske kompromiser (realpolitik), da sådanne partier ikke har interesse i dialog. Problemer og paradokser New Politics (identitets-politik) er slet ikke, eller kun sporadisk, repræsenteret i det repræsentative politiske system. Dette giver sig udslag i, at det politiske system skaber den ene anomalier efter den anden. Partierne formår ikke at integrere den enkeltes holdning til en kollektiv politisk vilje. 14 Dahl, Henrik, Det ny systemskifte 15 Dahl, Henrik, Det ny systemskifte 16 Inglehart, Ronald og Rabier, Jacques-René, Political Realignment in Advanced Industrial Society: From Class-Based Politics to Quality-of-Life Politics, s Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, s. 66 4

5 Gennem teknokrati, forfladigelse og negativ abstraktion legitimerer den politiske elite sig selv (legitimerings-politik) og fører dermed anti-politik, hvilket er drivkraften og producenten af anomalier. Man har oplevet socialister alliere sig med nationalister i Europapolitiske spørgsmål, samtidig med at disse to fløje er arge modstandere på spørgsmål om indvandring. 18 I en kritik af Inglehart bringer Jørgen Goul Andersen denne problematik på banen, da han spørger: Ud fra policy-synsvinklen kan man [ ] spørge, om det altid er fornuftig at se postmaterialisme og nyliberalisme som diametrale modsætninger. 19 Vi er dog ikke umiddelbart enige i kritikken, da Inglehart selv diskuterer denne nye situation, hvor han skriver: [ ] in the contemporary political vocabulary, the Left-Right concept is used to describe both dimensions of political polarizations, despite the fact that they are distinct and even, in some respects, contradictory 20. (jf. to- dimensionalitet) 80% af folketinget er for EU, mens befolkningen er i mod. 21 Manglende politisering af de identitetspolitiske spørgsmål såsom, indvandring og EU-spørgsmålet ses ligeledes som politiske patologier. 22 Realpolitiske partier forfladiger identitetspolitiske konflikter og i det politiske vokalarium benyttes den traditionelle højre-venstre-skala til at beskrive begge dimensioner af den politiske polarisering. (Inglehart) Der ligger altså en latent negligering af de nye ( New Politics ) politiske spørgsmål ( issues, Inglehart). Konklusion/prognose Nye politiske spørgsmål og motiver bestemmer altså, hvor vælgerne sætter deres kryds. Det repræsentative system bedriver anti-politik, hvilket producerer anomalier, hvilket igen resulterer i, at vælgerne stemmer højreorienteret, da nationalistiske højrepartier propaganderer mod elitens inkompetence. Policy-underskud i eksempelvis Dansk Folkeparti er dog et problem. Man kan ikke løse samfundets problemer igennem moral (( godt og ondt ) (mangel på rationalitet)). Vi tilslutter os ikke et systemskifte (jf. Dahl mfl.), men appellerer til kraftige reformer blandt Venstre og Socialdemokraterne, så de igen kan varetage vælgernes sag og ikke blot søge at legitimere sig selv som parti. Mogens Lykketoft er for os at se ikke manden, der kan generobre Dansk Folepartis mandater og dermed demokratiet. Nye meningsmålinger viser dog, at generobringen allerede er i gang; lad os håbe, at det ikke blot er det store anti-politiske monster, der er ved 18 Dahl, Henrik, Det ny systemskifte, s Andersen, Jørgen Goul Politik og samfund I forandring s Inglehart, Ronald og Rabier, Jacques-René, Political Realignment in Advanced Industrial Society: From Class-Based Politics to Quality-of-Life Politics, s Dahl, Henrik, Det ny systemskifte s Dahl, Henrik, Det ny systemskifte 5

6 at æde sine stemmer, så det kan fortsætte sit destruktive, teknokratiske, bureaukratiske, antidemokratiske projekt 23. Vi er af den opfattelse at højredrejningen er en aktualisering af en bestemt struktur. 24 Materialeliste: Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, 2000, Columbus Dahl, Henrik, og Antorini, Christine og Goldschmidt, Lars, Det ny systemskifte, 2001, Nordisk Forlag A/S Grøn-Fenger, Carsten (red.), Højre eller Venstre, 2002, Tiderne Skifter Jacobsen, Bo Videnskabsteori, 1999, Gyldendal Inglehart, Ronald og Rabier, Jacques-René, Government and Opposition, 1986 Rokkan, Stein, og Seymour, Martin Lipset, Partysystems and Voter alignments: Cross national perspectives, 1967 Artikler: Danske Folkepartis løgne, Politiken, d. 17 nov. 2001, Højreradikale lever af vores løgne, Politiken, d. 4. maj 2002, Populisme som handelsvare, Politiken, d. 15 juni 2002, Angstens Europa, Politiken, d. 2. dec. 2000, Pia, Adolf og pudlen, Politiken, d. 19. nov. 2001, Udfordringen fra højre, Politiken, d. 28. april 2002, Krigen mod oplysningen, Politiken, d. 15. marts 2002, Det røde comeback, Weekendavisen, d. 7. marts Inglehart taler om, at det klassiske højre-venstre konsumerer det nye højre-venstre. 24 Jacobsen, Bo Videnskabsteori s.174 6