1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg."

Transkript

1 Side 1 af På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for partivalg. Tekstens centrale påstand er, at vælgeradfærd i langt mindre grad end tidligere er strukturelt og socialt determineret. Der er dog ifølge Dalton ikke tale om en decideret re-alignment dvs. der er ikke tale om opbygningen af en ny kollektiv identitet med et institutionelt udtryk, der kan opfange en stor gruppe kernevælgere. Tværtimod har begrebet den politiske skillelinie, som Rokkan definerer det, mistet en stor del af sin betydning, og der er i stedet behov for et mikroanalytisk perspektiv på vælgeradfærd, fordi partivalget ifølge Dalton i højere grad bygger på individuelle præferencer og værdier. Dalton bygger sin argumentation på fremvæksten af enkeltsags baserede politiske grupper og netværk, den øgede sociale og geografiske mobilitet samt samfundets stigende heterogenisering og sekularisering. Den væsentligste årsag er dog, at der ikke længere kan observeres det sociale skel mellem arbejder- og middelklassen som partierne i de vestlige demokratier traditionelt set bygger på. Dalton mener, at denne udvikling har klare konsekvenser for den politiske mobilisering, der ikke længere vil følge de traditionelle politiske dimensioner men påvirkes i retning af en mindre hierarkisk partistruktur, netværk på tværs af politiske skel og en stor volatilitet blandt vælgerne. Det er således Daltons opfattelse at de socioøkonomiske faktorer stadig har noget forklaringskraft overfor partiadfærd, ligesom new-politics-issues og postmaterielle værdier i stigende grad bidrager med forklaringskraft. Det væsentligste, ifølge Dalton, er dog, vælgeradfærd fremover vil være mere individuelt orienteret med langt mindre mulighed for generalisering på baggrund af f.eks. socioøkonomiske faktorer. 1

2 Side 2 af Med udgangspunkt i bilag 2 og 3 og under inddragelse af anden relevant teori ønskes en diskussion af Daltons opfattelse af socioøkonomiske faktorers betydning for politisk adfærd. 2.1.Indledning. Den følgende diskussion er opbygget omkring de forskellige teoriers syn på hvorvidt vælgeradfærd skal forklares udfra henholdsvis et mikro- eller et makroanalytisk perspektiv. Derudover er diskussionen bygget op omkring teoriernes syn på strukturel determinisme versus aktørerne egne indflydelsesmuligheder. Denne fokusering bidrager til en løsning af opgavens problemstilling, fordi de socioøkonomiske faktorers betydning er knyttet forskelligt til henholdsvis en makro- og en mikroanalytisk forklaring, ligesom de socioøkonomiske faktorers betydning øges i takt med teoriens vægtning af strukturer frem for aktører. Denne opdeling hjælper således til at give et overblik over de forskellige vinkler, som kan ligges på de socioøkonomiske faktorers betydning. Selve strukturen på diskussionen er knyttet til de væsentligste påstande som Dalton kommer med i sin tekst, og som kan diskuteres udfra bilag 2 og 3. Under diskussionen af Daltons opfattelse af de socioøkonomiske faktorers betydning inddrages endvidere klasseanalysen i et traditionelt marxistisk og et moderne perspektiv, Rokkans teori omkring politiske skillelinier, newpolitics betydning for vælgeradfærd i Ingleharts skarpe definition og den mere moderate version præsenteret af Ole Borre, samt den behavioralistisk orienterede Michigan model. Før selve diskussion rettes en kort kritik mod Daltons metodiske overvejelser, og den betydning det kan have for selve opgaven. Selve diskussion afsluttes med en kort sammenfatning, der opridser de væsentligste punkter fra selve diskussionen. 2.2 Metodisk kritik 2

3 Side 3 af 8 Et kritikpunkt ved Daltons artikel er helt klart at hans teoretiske påstande, som det fremstår i bilagene, alene verificeres udfra en række kvantitative data. Dalton ligger i teksten meget vægt på individuelle præferencer og værdiers stigende betydning for politisk adfærd, men forsøger ikke at analysere enkelte individer dybere ved hjælp af f.eks. kvalitativ metode. I stedet kommer han til at modsige sin egen individualiseringstese ved at generalisere på baggrund af statisk materiale. Det er med til at svække validiteten af den analyse som Dalton kommer med, og skaber validitetsproblemer når tekstens påstande skal diskuteres udfra det statistiske materiale. Endvidere er det i bilagene ikke muligt at se, hvorvidt bilag 2 og 3 bygger på samme teoretiske grundlag. Er det samme den definition af klasser, der ligger til grund for de to bilag og er gammel og ny politik i bilag 3 defineret på baggrund af Ingleharts items, som det er tilfældet i bilag 2. Disse uklarheder kan skabe validitetsproblemer i forhold til diskussionen. 2.3 Traditionelle socioøkonomiske faktorers faldende betydning for politisk adfærd. Dalton fokuserer på et mikroanalytisk perspektiv i sin tekst og underbygger det med henvisning til fremvæksten af værdiorienterede politiske emner og netværk, der ikke kan skabe en kollektiv identitet, men i stedet danner grundlag for et langt mere individuelt partivalg. Samtidig pointerer Dalton at en yderligere væsentlig årsag til denne udvikling er, at de traditionelle sociale skel mellem arbejder- og middelklassen i de vestlige, demokratiske lande er ophørt. Bilag 2, tabel 8.1, indeholder en tabel over sammenhængen mellem social klasse og partivalg i en række vestlige demokratier. Tabellen er opbygget omkring et skel mellem arbejderklasse, ny middelklasse og gammel middel klasse. Tabellen søger således at indfange det socioøkonomiske aspekt, der danner grundlaget for en traditionel klasseanalyse. Det er ikke muligt på baggrund af tallene at observere en ensidig udvikling i de vestlige demokratier. I Storbritannien er der stadig en 3

4 Side 4 af 8 større del af arbejderne der stemmer på Labour, end blandt middelklassen, mens tallene fra Frankrig viser, at en ligeså stor procentdel blandt vælgerne i den nye middelklasse som i arbejderklassen (begge steder 43%) stemmer socialistisk. På samme måde er der til de borgerlige partier f.eks. det tyske CDU/CSU en klart større opbakning i den gamle middelklasse end man finder det i arbejderklassen ( en forskel på 24 procentpoint). På den ene side er der altså ikke en klar tendens til re-alignment og opbygningen af en helt ny politisk skillelinie, som Inglehart påstår med sin teori omkring overgangen til den postmaterielle politiske skillelinie. På den anden side er der ikke en signifikant forskel mellem opbakning til de traditionelle partier blandt arbejderklassen og den gamle og nye middelklasse. Dette er tydeligst i USA hvor forskellen i vælgeropbakningen til henholdsvis det demokratiske og det republikanske parti blandt de forskellige klasser er meget lille 1. Tendensen i Danmark, som kan ses udfra bilag 3, tabel 1, er den samme, dog er der blandt arbejder klassen en langt mindre opbakning til venstrefløjspartierne. På den baggrund er Danmark således et eksempel på, at Daltons påstand om at traditionelle socioøkonomiske forhold har mindre betydning. På den anden side er polariseringen i Danmark større, idet hele 74% af den gamle middelklasse bakker op omkring højrefløjspartierne. Samlet set bakker både tabel 8.1 i bilag 2 og tabel 1 i bilag3 godt op omkring Daltons påstand om, at de socioøkonomiske faktorer stadig har en betydning, men spiller en langt mindre rolle en tidligere. Det er særligt den marxistiske klasseanalyse, der er uenig med Dalton i, at socioøkonomiske faktorer spiller en mindre rolle. Den marxistiske klasseanalyse arbejder i modsætning til Dalton udfra et makroanalytisk perspektiv, hvor det enkelte individ er stærkt strukturelt determineret af den klasse, som vedkommende befinder sig i. I den traditionelle marxistiske analyse er klasse defineret på baggrund af ejerskabet til produktionsmidlerne hvor man som arbejder er underlagt og udbyttet af 1 Her bør man dog være opmærksom på USA s topartisystem. 4

5 Side 5 af 8 borgerskabet. Her er fokus på det faktum, at den traditionelle klasse inddeling på baggrund af socioøkonomiske forhold, stadig har en langt højere forklaringskraft end øvrige teorier. På samme måde inddrager Rokkan de socioøkonomiske forhold i sin definition af en politisk skillelinie, der bygger på tre elementer, som alle skal være tilstede, før man kan tale om en varig politisk skillelinie med en høj grad af saliens. Det danner grundlaget for en skillelinie i traditionel marxistisk forstand mellem arbejdere og arbejdsgiver, men også mellem center-periferi og kirke-stat. Grundlaget er socio-økonomiske og kulturelle forskelle der danner baggrund for en kollektiv identitet, der endelig fører til politisk mobilisering. Bilag 2, tabel 8.1 viser at de sociale klasser i nogen grad er grupperet omkring bestemte politiske partier, f.eks. er socialdemokraterne stadig det dominerende parti hos arbejderklassen i Tyskland og Storbritannien, mens tendensen er svagere i de øvrige lande. Det samme billede gør sig gældende blandt enkelte af de borgerlige partier, men samtidig er der ingen tvivl om at de traditionelle politiske skillelinier og de socioøkonomiske forhold ikke har samme forklaringskraft som tidligere. Et væsentligt grundlag for en politisk skillelinie er et element af stabilitet, og det er i særligt grad dette element, som Dalton argumenterer i mod, når han påstår at de socioøkonomiske skel mellem klasser ikke længere er så markante at de kan danne stabile og varige kløfter mellem politiske grupper. Den marxistiske klasseanalysen har forsøgt at definere en række nye skel blandt arbejdere, der bygger på det moderne samfund fremfor det industrisamfund der var idealtypen for den traditionelle marxisme. Det gælder bl.a. Erik Olin Wright der arbejder udfra den marxistiske klasseanalyse men samtidig tilføjer autoritet og uddannelse, som væsentlige skel udover forholdet til produktionsmidlerne. Derved nuanceres den socioøkonomiske forklaringskraft til i højere grad at kunne forklare politisk adfærd indenfor det moderne samfund. Uden en tydeligere markering af hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for bilagenes inddeling i klasser, er det dog ikke muligt at komme med en mere nuanceret analyse af teoriens forklaringskraft. 5

6 Side 6 af Postmaterielle værdiers stigende forklaringskraft i forhold til politisk adfærd. Dalton fremfører i teksten en påstand om at individuelle værdier og præferencer i stigende grad påvirker den politiske adfærd frem for socioøkonomiske forhold. Dette viser en inspiration fra Ingleharts teori omkring postmaterielle værdiers betydning for politisk adfærd. I modsætning til Inglehart mener Dalton dog ikke, at de postmaterielle værdier danner grundlaget for en overordnet re-alignment blandt vælgerne og grundlaget for en politisk dimension, der overtager den traditionelle venstre-højre skala. Bilag 2, tabel 8.4., er konstrueret på baggrund af de 12 items som Inglehart inddrager i sin analyse, der oprindeligt bestod af 4 items, som senere blev udbygget på baggrund af en række kritikpunkter. Bilaget viser, at orienteringen omkring de postmaterielle- og materielle områder på mange måder følger en række traditionelle politiske skel. Vælgerne hos de socialdemokratiske og venstreorienterede partier er således gennemgående mere fokuserede på postmaterielle værdier, end det er tilfældet blandt vælgerne hos de konservative partier. Udviklingen er særlig markant i Storbritannien hvor der er 70% af Labours vælgere, der prioriterer postmaterielle værdier, mens det kun er tilfældet blandt 22% af de konservative vælgere. Bilag 3, tabel 2, viser at tendensen ikke helt er den samme i Danmark, hvor en meget stor del af arbejderklassen er højreorienterede på ny politik. Modsætningen til de øvrige vestlige demokratier (som er medtaget i bilag 2) er dog ikke så stor, når man tager i betragtning at tendensen til at stemme venstreorienteret blandt arbejderne i Danmark er lavere end blandt de øvrige lande. Denne udvikling kan på den ene side være et tegn på, at Inglehart har opfanget en politisk skillelinie eller en ny politisk dimension med sit skel mellem materielle og postmaterielle værdier, da opsplitningen mellem vælgerne er tydeligere end nå man måler det i forhold til klasser og derved socioøkonomiske forhold, som det var tilfældet i Bilag 2, tabel

7 Side 7 af 8 På den anden side viser tabel 8.4 at opdelingen mellem postmaterielle og materielle værdier følger en række traditionelle partipolitiske skel. På den ene side underbygger bilagene således Daltons tese om, at de socioøkonomiske faktorer har mistet en stor del af deres forklaringskraft, og at New-politics, postmaterielle værdier får en langt større betydning. På den anden side underbygger den klare polarisering i tabel 8.4 langtfra Daltons påstand om, de postmaterielle værdier er baseret på individuelle overvejelser og præferencer. Eftersom der ikke alene kan være tale om socioøkonomiske forhold blandt de postmaterielle værdier, bør der inddrages andre forklaringsfaktorer, og her kan den behavioralistisk orienterede Michigan model bidrage. Modellen deler Daltons mikroanalytiske perspektiv, og fokuserer ligeledes på det enkelte individ og den socialisering som via det enkelte individ fører til en klar partiidentifikation. Grundlaget for Michigan modellen er delvist de socioøkonomiske variable, der determinerer den enkeltes partivalg. I klar modsætning til Dalton peger Michigan modellen således på, at det enkelte individ operere med enkle forestillingssystemer, der ikke gør det muligt at træffe partivalg på baggrund af individuelle præferencer og værdier, ligesom den enkelte vælger er forholdsvist uinteresseret i politik. Partiidentifikationen er dannet på et tidligt tidspunkt i den enkeltes liv, og i klar modsætning til Dalton, forventer Michigan modellen således ikke en stor volatilitet blandt vælgerne. På baggrund af Michigan modellen kan de socioøkonomiske variable således ses som en underliggende baggrund for den socialisering, der fører til valget af et bestemt parti og valget af bestemte værdier. Endvidere bør der spilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt kausaliteten går fra værdiorientering mod partivalg, som Dalton og Inglehart argumenterer for, eller partivalget ligger før den egentligeværdiorientering. 3.0 Sammenfatning. Bilagene viser på den ene side en klar tendens til at de socioøkonomiske faktorer spiller en mindre rolle end det tidligere har været tilfældet. De traditionelle marxistiske klasse analyse og Rokkans teori omkring politiske 7

8 Side 8 af 8 skillelinier, har derigennem mistet en del af deres forklaringskraft overfor politisk adfærd. I modsætning til disse teorier står Ingleharts teori om, at de postmaterielle værdier har overtaget rollen som referencepunkter for vælgerne, og at der på den baggrund kan etableres en helt ny politisk dimension, der afløser den traditionelle. Denne påstand underbygges imidlertid delvist af tabel 8.4 bilag 2 og tabel 2 i bilag 3, der på den ene side viser, en tydeligere tendens til polarisering blandt vælgerne på baggrund af postmaterielle versus materielle værdier, hvilket taler til fordel for en anden dimension end den traditionelt klasseorienterede. På den anden side viser tabellen dog, at polariseringen blandt vælgerne følger de traditionelle politiske skel. Det er således ikke på den baggrund muligt at konkludere, at de socioøkonomiske faktorer, har mistet forklaringskraft. 4.0 Perspektivering. Datamaterialet der danner baggrund for diskussionen i afsnit 2, er ikke fyldestgørende i forhold til en dybdegående analyse af de socioøkonomiske forholds betydning for partivalg og politisk adfærd generelt. Et datamateriale der strækker sig over tid, ville have gjort det muligt i større grad at lave en komparativ analyse. 8

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Studieplan. Hh1212-E12-1.0 (15.08. 2012-21.12. 2012)

Studieplan. Hh1212-E12-1.0 (15.08. 2012-21.12. 2012) Studieplan Hh1212-E12-1.0 (15.08. 2012-21.12. 2012) Dato: 06-08-2012 Studieplanhh1212-E12-1.0 Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 4 1.0 Dansk-A... 6 2.0 Engelsk-A... 8 3.0 Matematik-C... 9 4.0

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark

Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark 1.0 Indledning 2 2.0 Teoretiske forklaringer 2 2.1 Nedgang i graden class voting 2 2.2 Partiernes placering 3 2.3 Sammenhængen mellem faldet i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

Politiske holdninger i et socialt rum

Politiske holdninger i et socialt rum Politiske holdninger i et socialt rum En rekonceptualisering af social struktur i valgforskningen Speciale af: Esben Bock Michelsen Årskortnummer: 20040986 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Studieplan. Hh1111-F12-1.0 (04.01. 2012-30.03. 2012)

Studieplan. Hh1111-F12-1.0 (04.01. 2012-30.03. 2012) Studieplan Hh1111-F12-1.0 (04.01. 2012-30.03. 2012) Dato: 04-01-2012 Studieplanhh1111-F12-1.0 Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 3 1.0 Dansk-A... 4 2.0 Engelsk-A... 5 3.0 Matematik-C... 6 4.0

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 1 2 Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 3 Traditionel - accept Avanceret - accept Over kill - ikke accept Overraskelse 4 5 Individet i de mange kontekster = komplekse

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER?

KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? Ja, siger den tyske professor Tilman Grammes. Og hvad der er kontroversielt og omstridt i virkeligheden, skal også være det i undervisningen. Han fortæller, hvordan

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Samfundsfag C-B Kirstine

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere