Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav

Transkript

1 Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav Udarbejdet af KvistgaardConsulting og Hird&Ko, december 2013

2 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Grundlag og udfordringer Grundlag Udfordringer 6 3. Tilgang 9 4. Indhold, marked og middel Indhold = natur og kulturarv Marked = turisme Turismen i dag overblik Turismen i Det Sydfynske Øhav overblik Middel = Special interest turisme Aktivitetsplan Naturen og kulturarven Produktet Organisation og styring Formidling mv. 36 Bilag: De syv special interest områder

3 Det Sydfynske Øhav [3] 1. INDLEDNING Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav er udarbejdet af KvistgaardConsulting og Hird&Ko som en del af projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, som Videncenter for Kystturisme gennemfører frem til udgangen af I forhold til Det Sydfynske Øhav har det været KvistgaardConsulting og Hird&Ko s opgave at udarbejde et oplæg til, hvordan man i Det Sydfynske Øhav kan udløse det potentiale, som Videncenter for Kystturisme tidligere har identificeret. Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav er således KvistgaardConsulting og Hird&Kos input til den efterfølgende proces med at styrke turismen i Det Sydfynske Øhav. Den overordnede målsætning for Oplevelsesbaseret Kystturisme er netop at vende tilbagegang til fremgang i kystturismen via styrket innonvation og oplevelsesudvikling samt udvikling af nye koncepter, værktøjer og metoder. I Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner var der i perioden en registreret tilbagegang for turismen på 4,56 % målt på omsætning (VisitDenmark, 2013) Videncenter for Kystturisme definerer kystturisme som: Al ferieturisme uden for de fire store byer. I de indledende faser af arbejdet med Oplevelsesbaseret Kystturisme udpegede Videncenter for Kystturisme 20 feriesteder med særligt potentiale i forhold til yderligere udvikling af kystturismen. Et af de særlige feriesteder, som blev udvalgt, var Svendborg. Et af målene med de særlige feriesteder er, at de hver især skal stå frem med dét særlige, som de har at byde på. På den måde skal det danske turismeprodukt differentieres gennem stedbundne potentialer. Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav tager naturligvis udgangspunkt de særlige stedbundne potentialer, der er i Det Sydfynske Øhav. Da Svendborg er en vigtig del af Det Sydfynske Øhav, besluttede Videncenter for Kystturisme i samarbejde med Naturturisme I/S, som repræsentant for de fire kommuner i Det Sydfynske Øhav, at

4 Det Sydfynske Øhav [4] fokusere på hele Det Sydfynske Øhav i forbindelse med udarbejdelsen af en turisme- og potentialeplan. Der er i øjeblikket, via blandt andet Videncenter for Kystturismes arbejde, stor fokus på udvikling af kystturismen i Danmark. Rapporten Kystturismen i Danmark, som er udarbejdet Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme, peger blandt andet på, at kystturismen i Danmark er under forandring og at de overnatningstunge, og i dag dominerende, kystturismeområder i udpræget grad oplever stagnation og nedgang. De områder, som oplever vækst er i dag er til gengæld karakteriseret ved, at de har en vis kritisk masse inden for erhvervsturisme og oplevelser samt en sammenknytning mellem overnatningsfaciliteter og oplevelseselementer. Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav er udarbejdet i samarbejde med Naturturisme I/S og Videncenter for Kystturisme i perioden maj 2013 til december En arbejdsgruppe bestående af erhvervsrepræsentanter og kommunale planlæggere samt områdets turistchefer har fulgt arbejdet gennem en række møder. Naturturisme I/S arbejder i forvejen målrettet hen imod, at Det Sydfynske Øhav leverer oplevelser i verdensklasse (Naturturisme.dk) altså har Naturturisme I/S fokus på meget høj kvalitet. Derfor og af markedsmæssige grunde er ambitionsniveauet, som ligger bag Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav tilsvarende højt. Geografisk omfatter Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav i form af de maritime og kystnære dele af Svendborg, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Langeland kommuner altså de fire kommuner, som sammen ejer Naturturisme I/S. "Det Sydfynske Øhav har nok ikke i dag det, der skal til for at moderne mennesker kan opretholde deres livstil Kilde: Ekspertinterview "Det Sydfynske Øhav er en velbevaret hemmelighed". Kilde: Ekspertinterview

5 Det Sydfynske Øhav [5] 2. GRUNDLAG OG UDFORDRINGER 2.1. GRUNDLAG Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav er blandt andet udarbejdet med udgangspunkt i 70 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte danskere, som blandt andet blev spurgt om kendskab til Det Sydfynske Øhav. Interviewene blev gennemført i august oktober semi-strukturerede ekspertinterviews. Respondenterne blev udpeget i samarbejde med Naturturisme I/S. Respondenterne repræsenterer turisme- og oplevelsesaktører i såvel Det Sydfynske Øhav som i andre dele af Danmark. Interviewene blev gennemført i august oktober Resultaterne af en ID360 analyse blandt 151 aktører i det Sydfynske Øhav. Analysen blev gennemført i juni Analysen havde en svarprocent på 50. Semi-strukturede interview med 29 danske, tyske og engelske sejlere i Det Sydfynske Øhav gennemført august 2013 Online overvågning af udvalgte special interest fora og communities i Tyskland, Danmark, Norge og Sverige. Online survey via special interest fora og communities på det danske og det tyske marked. Studietur i Det Sydfynske Øhav i juni 2013 med repræsentanter for Naturturisme I/S, Videncenter for Kystturisme, KvistgaardConsulting og Hird&Ko. Turismepolitik for så vidt angår de gældende kommuneplaner for de fire kommuner. Rapporter, analyser og videnskabelige artikler fra blandt andet United Nations World Tourism Organisation, Videncenter for Kystturisme, VisitDenmark, Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, Copenhagen Economics, Syddansk Turisme, Naturturisme I/S, Trauer 2004 med flere. Tysk sejlerpar siger om Det Sydfynske Øhav: Einfach, Sauber, Gut! Kilde: Sejlerinterviews

6 Det Sydfynske Øhav [6] Erfaringer fra en lang række destinationer, hvor flere kommuner sammen udvikler turismen, herunder VisitNordjylland, Østdansk Turisme, Destination Lillebælt, Destination Sydvestjylland og Destinationsudvikling Sønderjylland. Se Bilag for uddybning af data. Den gennemførte ID360 analyse viser klart, at der er et højt ambitionsniveau blandt områdets aktører, såvel private som offentlige, til at arbejde målrettet på at indfri områdets potentialer. Når man spørger til den nuværende situation, udtrykker aktørerne, at der er en del områder, hvor man kan intensivere indsatsen. Når man spørger til fremtiden, udtrykker aktørerne klart, at de ønsker en yderligere fokuseret indsats. Med andre ord fejler ambitionerne ikke noget blandt områdets aktører. Målt på ID360-analysen så VIL aktørerne turisme i Det Sydfynske Øhav UDFORDRINGER Som det ses ovenfor, indgår der både breddedata og dybdedata i arbejdet med Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav Udfordring 1: Ikke særligt kendt Breddedata er blandt andet telefoninterviewene med 70 tilfældigt udvalgte danskere. Svarene giver et godt billede af kendskabet til Det Sydfynske Øhav. 74 % har faktisk besøgt Det Sydfynske Øhav, og det er jo i højeste grad positivt. Det bekræfter billedet af, at mange danskere nogenlunde ved, at der er noget, der hedder Det Sydfynske Øhav. Men de ved til gengæld ikke helt, hvor det er, og hvad det kan tilbyde. En del svar indikerer, at respondenterne ikke har helt styr på geografien, idet Marielyst, Falster og Lolland af nogle bliver opfattet som værende en del af Det Sydfynske Øhav. Når man i forbindelse med telefoninterviewene spørger til fire specifikke statements om aktiviteter som vandring, havørredefiskeri,

7 Det Sydfynske Øhav [7] snorkling og kajak, så viser det sig, at hovedparten ikke kender til disse muligheder. Dette indikerer, at der ligger et stort potentiale i at fortælle meget mere præcist, hvad man kan foretage sig i Det Sydfynske Øhav. Kendskabet til aktiviteter i Det Sydfynske Øhav 76 % ved ikke, at Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste område til kajak. 70 %... ved ikke, at Det Sydfynske Øhav er velegnet til snorkling. 76 %... ved ikke, at Det Sydfyske Øhav har Danmarks længste og flotteste vandrestier. 64 %... ved ikke, at Det Sydfynske Øhav har gode kyster, hvor havørredfiskeri er blandt de bedste i landet. Kilde: Telefoninterviews med 70 tilfældigt udvalgte danskere, 2013 Ser man på dybdedata fra overvågning af forskellige fora og online spørgeskema i de forskellige fora, så viser der sig et lidt andet billede især når det handler om danskerne. Her har langt de fleste et ret godt kendskab til Det Sydfynske Øhav og de muligheder, der ligger her for at kunne dyrke lige præcis dén interesse, som der tales om eksempelvis sejlads. Det kunne se ud til, at Det Sydfynske Øhav er kendt i en bredere - dansk - offentlighed, men ikke for noget specifikt. Det er ret diffust, hvad man kan opleve, give sig til osv. Det Sydfynske Øhav er mere kendt i interessedrevne kredse, da man her har undersøgt og prøvet, hvad Det Sydfynske Øhav kan tilbyde. Udfordringen synes derfor i høj grad at være at skabe øget interesse blandt de interessedrevne kredse for, at de kan komme og dyrke deres særlige interesser i Det Sydfynske Øhav og på den måde sprede budskabet om alle mulighederne til en bredere kreds. Udfordring 2: Nedgang i omsætningen Ser man på udviklingen i turismeomsætning for de fire sydfynske kommuner i perioden 2008 til 2011 (de seneste omsætningstal ifølge VisitDenmark, 2013), så er omsætningen faldet med 4,5 %. Det er det

8 Det Sydfynske Øhav [8] realiserede fald. Hvis man fremskriver dette fald til de næste år, så vil det betyde et fald i omsætning fra 1,73 mia. kr. i 2008 til omkring 1,5 mia. kr. i Figur 1: Fremskrivning af omsætning, baseret på VisitDenmark 2013 Der er i høj grad brug for nytænkning og udvikling, hvis denne kurve skal vendes. Udfordring 3: Verdensklasse hvad er det? Friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav, , opererer med begrebet oplevelser i verdensklasse. Men hvad betyder verdensklasse i realiteten? Det er uklart. Det er uklart, om kommunernes kommende og gældende kommuneplaner faktisk har inkluderet tanker om verdensklasse. Hvis det er tilfældet, er det ret implicit formuleret. Eksempelvis taler kommuneplanforslaget i Svendborg Kommune om levering af oplevelser i verdensklasse, men det er ikke tydeliggjort, hvad verdensklasse betyder i praksis. Er det ny turismevenlig planlægning med tydelige zoner, hvor verdenseliten kan folde sig ud uden restriktioner? Er det en helt ny tilgang til, at der kan etableres verdensklasse mountainbikebaner med alt, hvad der skal til af servicefaciliteter i spændende natur? Betyder det, at man kan anlægge helt nye dykker-, sejler,- kano-, og kajakfaciliteter helt ned til kysten på trods af kystbeskyttelse og lignende? Betyder det, at man vil gå op imod den nationale planlægning og evt. Naturstyrelsen for at kunne levere oplevelser i verdensklasse til eliten? Det er i høj grad disse udfordringer, som Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav tager op.

9 Det Sydfynske Øhav [9] 3. TILGANG Allerede i det indledende arbejde med Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav blev det besluttet at fokusere på det ganske særlige potentiale, som Det Sydfynske Øhav har i forhold til friluftsaktiviteter. Denne beslutning er i overensstemmelse med Naturturisme I/S Friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav, , som blandt andet søger at styrke det maritime friluftliv med udgangspunkt i en række maritime friluftsaktiviteter. Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav har fokus på følgende special interest områder: 1. Havkajak 2. Cykling 3. Vandring 4. Dykning 5. Lystsejlads 6. Lysfiskeri 7. Fødevarer i naturen Det stedbundne bliver mere og mere centralt i moderne turisme. Det er det helt særlige ved et sted, som ofte gør en forskel for den enkelte turist. Det særegne i form af natur, kultur, landskab, mennesker, begivenheder med videre ved Det Sydfynske Øhav skaber en stærk ramme for de syv special interest områder. Havkajak, lystfiskeri, lystsejlads, undervandsaktiviteter (dykning) er naturlige valg, da de allerede er en del af Naturturisme I/S strategiske indsats. Vandring er inkluderet, da der blandt andet med Øhavstien er gode forhold for kvalitetsbevidste turister med interesse i denne friluftsaktivitet. Cykling i form af både mountainbike og landevejscykling er blandt andet inkluderet, da de begge nyder stor popularitet både nationalt og internationalt. Samtidigt er naturen i Det Sydfynske Øhav ideel i forhold til disse to special interest områder. Valget af fødevarer i naturen er baseret på, at naturen i Det Sydfynske Øhav - helt naturligt - inviterer til, at man aktivt begiver sig ud for at indsamle, smage på og lære om en lang række spændende lokale fødevarer fra strandkarse til vildløg.

10 Det Sydfynske Øhav [10] Fokuseringen på de syv special interest områder er ikke blot i overensstemmelse med den overordnede strategiske retning for Det Sydfynske Øhav, men også og nok så vigtigt i overensstemmelse med de forhold, som naturen i området tilbyder. Der er med andre ord tale om special interest områder, som så at sige udspringer af øhavets naturmæssige karakteristika. Dette giver Det Sydfynske Øhav en konkurrencemæssig fordel, da sammenhængen mellem området og det enkelte special interest område er let at forstå og formidle her er vand, som er ideelt til eksempelvis dykning og havkajak. Her er bakker, som er ideelle til moutainbiking. Naturen lægger således naturligt op til de valgte special interest områder. Der er naturligvis andre special interest områder, som kan være interessante i forhold til udvikling af turismen i Det Sydfynske Øhav, men det er vigtigt at fokusere, og derfor skal der i første omgang udvælges områder, som vurderes at have et særligt potentiale lige præcist i Det Sydfynske Øhav. At de valgte special interest områder er særligt relevante fremgår blandt andet af de ekspertinterviews, som er blevet gennemført i arbejdet med at udarbejde Oplæg til Turismeog potentialeplan for Det Sydfynske Øhav , af nuværende aktiviteter og af Naturturisme I/S erfaringer og hidtidige arbejde med turisme- og oplevelsesudvikling i Det Sydfynske Øhav. Det Sydfynske Øhav jeg kan ikke komme i tanke om noget med en bedre klang i Danmark. Det må man da kunne få en forretning ud af. Kilde: Ekspertinterview Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav er bygget op efter en model, hvor der arbejdes stadig dybere ned mod det helt specifikke. Fra eksisterende materiale og ned mod helt specifikke aktiviteter her kaldet special interest turisme. Modellen ses i Figur 2.

11 Det Sydfynske Øhav [11] Figur 2: Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav opbygning Væksten i turisme- og oplevelseserhvervet i Det Sydfynske Øhav skal skabes ved at bruge de syv special interest områder som løftestang i forhold til det store potentiale, som naturen og kulturarven indeholder. De syv special interest områder skal med andre ord aktivere naturen og kulturarven og derigennem skabe vækst i turismeog oplevelseserhvervet. De syv special interest områder udgør klart definerede nichemarkeder. Netop en klar fokusering på nichemarkeder udgør rygraden i The Long Tail teorien, som er udviklet af Chris Anderson (2006). Teorien går i al sin enkelhed ud på, at moderne mennesker generelt ønsker at købe de produkter, som de virkelig går op i. De produkter, som passer lige præcist til dem. Det betyder, at de mange masseproducerede produkter ikke længere er særligt interessante. De findes naturligvis stadig, men moderne mennesker vil have noget, der er eller i hvert fald føles skræddersyet. De ønsker dybde og noget, der passer til det enkelte menneskes specifikke behov. I The Long Tail teorien arbejder Chris Anderson med en model, hvor et marked består af et hoved og en lang hale. Hovedet er de "Vi vil ikke være prøveklud for nye idéer. Det skal virke fra første dag. Og vi stiller ret store krav til, at samarbejdspartnerne er veletablerede. Og så skal kvaliteten være i top." Kilde: Ekspertinterview LEGO ser sig selv som en nichevirksomhed, der opfylder helt specifikke behov hos en helt specifik målgruppe, nemlig LEGOentusiaster. Kilde: Niels Lunde, 2013

12 Det Sydfynske Øhav [12] masseproducerede produkter. I turisme kan man sige, at hovedet er masseturismen, hvor der ikke tages udgangspunkt i den enkelte turist og dennes særlige behov. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at den enkelte turist i stadig stigende grad kræver de særlige behov bliver opfyldt gennem produkter af meget høj kvalitet. Kvalitet er naturligvis et subjektivt begreb, som defineres af den enkelte turist. Men netop skræddersyede (turisme)produkter repræsenterer i dag høj kvalitet, og ifølge The Long Tail teorien er moderne menneskere i høj grad villige til at betale højere priser for skræddersyede kvalitetsprodukter. Figur 3: Chris Andersons model tilpasset en turismekontekst (Anderson, 2006) I den lange hale, som følger efter hovedet, er der fokus på udvikling af produkter, der er skræddersyet til helt specifikke behov. Det er med andre ord her, nichemarkederne udvikles. Det er her, special interst turismen findes. Ifølge Chris Andersen vil en fokusering på nichemarkeder i den lange hale have en positiv afsmitning på hovedet; det vil sige på (masse)turismen i Det Sydfynske Øhav generelt. Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav kan altså betegnes som en Long Tail Plan, hvor udvikling af nøje udvalgte nichemarkeder vil have positiv effekt på turismen i området generelt.

13 Det Sydfynske Øhav [13] De mange special interest turister vil i Det Sydfynske Øhav i fremtiden få meget positive oplevelser inden for de syv special interest områder og oven i købet i den særlige ramme, som naturen og kulturarven tilbyder. De vil fortælle andre med samme interesser om deres oplevelser, og de vil også gennem deres tilstedeværelse og aktiviteter inspirere turister, som kommer til Det Sydfynske Øhav af helt andre årsager end de syv special interest områder. Med fokuseringen på special interest områder igangsættes således en proces, som er velkendt fra organisationer, som arbejder med viral markedsføring, hvor det i høj grad handler om, at få de rigtige mennesker til at fortælle andre mennesker om deres oplevelser med eksempelvis et produkt. Figur 4 illustrerer dette forhold. Her er det vigtigt at understrege, at kun de færreste mennesker fortæller andre om generiske, anonyme og hverdags-agtige produkter. Der skal noget særligt til dette særlige udgør i Det Sydfynske Øhav i fremtiden special interest tilbud af høj kvalitet og så den ramme, som naturen og kulturarven skaber. Men det kræver en særlig og målrettet indsats af alle interessenter private, offentlige og lokale. Det kan ikke lade sig gøre at gennemføre en Long Tail Plan som denne uden et integreret og gensidigt forpligtende samarbejde. Ifølge ekspertinterviewene vil det fremme interessen og deltagelsen, hvis der indarbejdes klare incitamentstrukturer, så aktørerne får økonomisk gevinst ud af at deltage. En Long Tail Plan forudsætter integreret og gensidigt forpligtende samarbejde mellem alle interessenter gerne med klare incitamentsstrukturer. Figur 4: Fokus på special interest områder har positiv effekt på masseturismen i Det Sydfynske Øhav Når man arbejder med special interest turisme, så er det vigtigt at forstå, at ikke alle deltager på samme niveau. Der er nybegyndere, og

14 Det Sydfynske Øhav [14] der er hardcore udøvere. Det er vigigt at henvende sig til disse på forskellige måder og skræddersy aktiviteter ud fra udøverens behov og kompetencer faktiske eller indbildte. Figur 5 illustrerer fire overordnede special interest niveauer. Niveauerne er her kaldt zoner i respekt for den oprindelige model af Trauer, Figuren er tilpasset forholdene i Det Sydfynske Øhav. "Jeg ser et stort potentiale i havørredfiskeri, sejlads, havkajak og andre aktiviteter, der er knyttet til vandet i Det Sydfynske Øhav. Men der skal gøres mere for at sælge herlighederne." Kilde: Ekspertinterview Figur 5: Special interest udviklingsmodel, Trauer 2004 I forhold til Det Sydfynske Øhav er KvistgaardConsulting og Hird&Kos klare anbefaling, at det fremtidige arbejde med at udvikle special interest turisme tager udgangspunkt i Zone 1 i Figur 5. Det betyder, at det er specialisterne inden for de syv special interest områder, der skal tiltrækkes. Specialister vil på den måde bidrage til at blåstemple Det Fynske Øhav som eksempelvis et kajakområde af høj kvalitet eller i verdensklasse (Naturturisme.dk). Ambitionsniveauet er dermed meget højt. Det skal det være set i lyset af konkurrencen på markedet for friluftsaktiviteter. Men dermed ikke sagt, at der ikke kan udvikles eksempelvis kajaktilbud til nybegyndere. Men det er tilbuddene til specialisterne, som skal have førsteprioritet. Der skal udvikles tilbud, som specialister vælger at rejse efter. I forhold til Det Sydfynske Øhav handler det ganske enkelt om at skabe så gode forhold og dermed også historier inden for de syv

15 Det Sydfynske Øhav [15] special interest områder, at de mennesker, som eksempelvis har sejlet havkajak i Det Sydfynske Øhav, fortæller andre med samme interesse om det. Og i sidste ende også fortæller de mange mennsker, som ikke har fokus på de syv special interest områder, om de sydfynske herligheder se Figur 3. Motion i det fri 37 % af alle voksne danskere dyrker motion i naturen / skoven. 15 % på særlig udendørsbane eller anlæg. 12 % på stranden, 7 % på vandet (hav, sø, å). Kilde: Idrættens Analyseinstitut, 2013 Når de mange special interest turister kommer til Det Sydfynske Øhav og er tilfredse og glade for deres oplevelser, vil de altså trække større opmærksomhed til området. På den måde vil det særlige (både aktiviteterne og stedets særegenhed) gøre det mere interessant for flere at besøge området. På den måde bliver hovedet i Chris Andersons model styrket, og virksomhederne i området vil tjene flere penge, skabe flere arbejdspladser og dermed bidrage til at skabe den vækst i turismen, som er det overordnede mål for arbejdet med Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav Den målrettede fokusering på syv special interest områder i Zone 1 i Figur 5 - er noget nyt i forhold til turismeudviklingen i Det Sydfynske Øhav. Kigger man på Friluftsstrategi for det sydfynske øhav, , fremgår det, at der er fokus på udvalgte friluftsaktiviteter. Med Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav skærpes dette fokus yderligere. Det Sydfynske Øhav skal ikke blot tilbyde fremragende muligheder inden for de syv valgte special interest områder; Det Sydfynske Øhav skal stræbe efter at skabe forhold, der på sigt tiltrækker eliten inden for de valgte områder. Det er det niveau, man skal stræbe efter. Og det faktisk godt lade sig gøre, hvilket Klitmøller / Cold Hawaii er et godt eksempel på. Det er vigtigt at understrege, at fokuseringen på udvikling af special interest turisme ikke betyder et farvel til andre initiativer til fremme af turismen i Det Sydfynske Øhav. Special interest turisme er

16 Det Sydfynske Øhav [16] tværtimod at betragte som en ekstra streng at spille på i forhold til turismeudviklingen. Samtidig er det naturligvis ikke realistisk at tro, at aktørerne private som offentlige er villige til med ét at sige farvel til mange års indsats og samarbejde inden for turismeområdet for at fokusere udelukkende på special interest turisme. Der er således tale om en to-strenget tilgang til den fremtidige udvikling. I forhold til målgrupper så betyder fokuseringen på Zone 1 i Figur 5, at målgrupperne er interesseredebaserede. Det Sydfynske Øhav skal med en satning på special interest turisme henvende sig til de mennesker, som er specialister inden for de syv valgte special interest områder uanset alder, uanset indkomst og uanset deres andre interesser. Det er specialisterne, som skal tiltrækkes først og fremmest. I første omgang vil det være hensigtsmæssigt at bearbejde de syv special interest markeder i Danmark og Tyskland, da det er disse markeder, som i forvejen har stor betydning i Det Sydfynske Øhav og da det alt andet lige er lettere at tiltrække gæster, som vil have forholdsvis let ved at komme til området. Danskere udgør i gennemsnit 70 % af alle gæster i Det Sydfynske Øhav. Svendborg har flest danskere, mens Langeland og Ærø har flest tyskere, nemlig omkring 22 % (VisitDenmark, 2013). Special interest turisme i Det Sydfynske Øhav henvender sig til de rigtig gode i første omgang. Det er ikke til masseturismen, som Aktiv Ferie er. Aktiv Ferie-tankegangen er til alle, der gerne kan og vil være aktive. Special interest turister potentiale, eksempler Flere af de syv valgte special interest områder repræsenterer markeder med forholdsvist store potentielle målgrupper, eksempelvis: 1. Dansk Kano og Kajakforbund havde i medlemmer. (Dansk Idrætsforbund, 2013) danskere er hvert år involveret i lystfiskeri (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) 3. Dansk Sportsdykker Forbund havde i medlemmer. (Dansk Idrætsforbund, 2013) 4. Dansk Sejlunion havde i medlemmer (Dansk Idrætsforbund, 2013) 5. Af den samlede turismeomsætning fra lystsejlere i 2011 på 195 mio. kr. i Region Syddanmark bidrager Det Sydfynske Øhav med 92. mio. kr. (VisitDenmark, 2013) voksne danskere dyrker landevejscykling og mountainbike (Idrættens Analyseinstitut, 2013). 7. Ca tyskere er medlem af en vandreforening (Der Deutsche Wanderverband)

17 Det Sydfynske Øhav [17] 4. INDHOLD, MARKED OG MIDDEL Arbejdet med at udvikle special interest turisme i Det Sydfynske Øhav i de rammer, som naturen og kulturarven skaber, kan opdeles i tre overordnede indsatsområder: indhold, marked og middel. Alle tre indsatsområder skal have stor opmærksomhed i forhold til realisering af Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav : Samspillet mellem indhold, marked og middel bringer udbud og efterspørgsel sammen. 1. Indhold = Naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav 2. Marked = Turismemarkedet 3. Middel = Special interest turisme Det er ved konstant at arbejde målrettet med disse tre områder, at man kan identificere de mest relevante initiativer i forhold til udvikling af special interest turisme, da denne udvikling hverken kan eller bør finde sted i et vakuum, men altid i et tæt samspil med naturen og kulturarven samt udviklingen i turismemarkedet generelt. Figur 6 illustrerer dette. Figur 6: Indhold, middel og marked, Hird & Kvistgaard, 2010

18 Det Sydfynske Øhav [18] Special interest turisme i form af syv udvalgte områder er det middel, som anvendes til udviklingen af turisme i Det Sydfynske Øhav. Derfor er det vigtigt, at de, som arbejder med turisme i Det Sydfynske Øhav, har stor indsigt i de mekanismer, som ligger bag special interest turisme både generelt og i forhold til de syv valgte områder. Naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav er det indhold, der danner en ganske særlig ramme om special interest turismen. Denne ramme skal naturligvis konstant udvikles og gøres endnu mere attraktiv både for special interest turisterne og for de turister, som ikke har umiddelbar interesse i de valgte special interest områder. I modsætning til midlet i form af special interest turisme er naturen og kulturarven ikke aktive tilvalg. Naturen og kulturaven er givne forhold, som er helt særlige for Det Sydfynske Øhav, og som udgør det helt særlige i området det stedbundne potentiale. Forhold der ikke kan kopieres, forhold der ikke kan fravælges, og dermed også sagt, at de valgte special interest områder ikke kan kopieres, da naturen og kulturarven vil give dem en helt særligt identitet. Markedet forstået som turismemarkedet bredt er det tredje og meget vigtige indsatsområde. Det handler om konstant at være i besiddelse af den nyeste viden inden for såvel masseturismen og special interest turismen. Midlerne skal bruges til at låse markedet op, og indholdet skal bruges til at give midlerne et forstærket indhold, som afspejler områdets særegenhed. Der skal altså bruges noget særligt til at låse det særlige op for turisterne, så de forstår, at her er noget særligt. Midlerne sætter områdets natur og kulturav i gang så at sige. I det følgende beskrives de tre overordnede indsatsområder med det formål at skabe en solid platform for Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav

19 Det Sydfynske Øhav [19] 5. INDHOLD = NATUR OG KULTURARV Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv er noget ganske særligt. Faktisk er der ifølge Natur i det sydfynske øhavsområde naturfaglig redegørelse (Nationalparksekretariatet, 2009) tale om naturværdier, som er enestående, da området blandt andet indeholder en naturlig afgrænset helhed af druknede istidslandskaber med en forskelligartet mosaik af indre farvandstyper præget af lav og skiftende saltholdighed, laguner, sandbanker, rev, kystklinter og bakkede landskaber. Der er ingen tvivl om det natur- og kulturarvsmæssige potentiale i Det Sydfynske Øhav. Det Sydfynske Øhav ER noget ganske særligt, når man taler om kulturarv og natur. Dette bekræftes også af både sejlerinterviewene og ekspertinterviewene. Indsatsen for at øge den turismemæssige indtjening i Det Sydfynske Øhav bør således selvfølgelig tage sit udgangspunkt i naturen og kulturarven. Også når det gælder special interest turisme. Det er naturen og kulturarven, som udgør øhavets helt særlige stedsånd, som man hverken kan eller skal se bort fra i det fremadrettede arbejde. En stedsånd, som ikke kan kopieres, og som er skabt gennem århundreder. Det er stedsånden, som giver gæsterne noget, de ikke kan få andre steder. Vi har et uforløst potentiale, som bare venter på at blive udnyttet. Kilde: Formidlingsstrategi for Det Sydfynske Øhav, Naturturisme I/S Naturen og kulturarven ER Det Sydfynske Øhav: havnene, havet, øerne, menneskene, historierne, landskabet, husene, byerne, færgerne, maden, herregårdene, hatbakkerne, de snoede veje og meget, meget mere. Naturen og kulturarven er dermed en unik ramme for udviklingen og udførelsen af friluftsaktiviteter. Herunder, de syv udvalgte special interest områder. Det Sydfynske Øhav har potentialet til at blive Danmarks bedste område for maritimt friluftsliv. De geografiske forhold er optimale for et sikkert og varieret friluftsliv. Og øhavets natur og kulturhistoriske værdier kan gøre friluftsoplevelserne helt unikke. Kilde: Strategi for Danmarks blå hjerte de 5 porte til maritime oplevelser, s. 12

20 Det Sydfynske Øhav [20] 6. MARKED = TURISME 6.1. Turismen i dag - overblik United Nations World Tourism Organisation (UNWTO, 2012) anslår i en rapport om turismens udvikling på verdensplan, at der i år 2050 vil der være omkring 1,8 mia. internationale ankomster om året i forhold til 2012, hvor der var 1 mia. internationale ankomster. UNWTO anslår desuden, at turisme udgør 10 % af verdens samlede bruttonationalprodukt, at turisme tegner sig for omkring 10 % af de totale investeringer på verdensplan, og at turisme skaber omkring 235 mio. jobs svarende til omkring 8 % af den totale beskæftigelse i verden. Når man arbejder med turisme, er man altså en del af en både meget stor industri i hastig udvikling også når man udvikler oplevelser i Det Sydfynske Øhav. VisitDenmarks analyse af fremtidens rejsebehov fra 2011 (VisitDenmark, 2011) viser, at rejser før i tiden handlede om ferie og afslapning, mens rejser i fremtiden vil handle om oplevelser og specifikke behov. Det handler med andre ord om, at moderne turister i stigende grad vil rejse til destinationer, der kan tilfredsstille ikke blot den enkelte turists helt særlige behov men også mere basale og generelle behov på én og samme tid og på et højt kvalitetsniveau. Moderne turister ønsker at dyrke deres særlige interesser, som de er mere eller mindre specialister i, og hvor de har opdyrket ganske særlige evner over tid. Det kan være sejleren, der gennem 20 år har sejlet i alverdens farvande. Eller mountainbikerytteren, der har brugt store økonomiske ressourcer på at besøge alle syv 7stanes mountainbike centre i Skotland. Kommuneplanerne for Ærø, Langeland, Svendborg og Faaborg- Midtfyn kommuner udtrykker klart, at de understøtter arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi i hele området. Kommunerne henviser til det tværkommunale samarbejde i regi af Naturturisme I/S og understreger på den måde, at samarbejde er prioriteret i forhold til udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi. I Danmark er der ifølge VisitDenmark hvert år omkring 50 mio. turister. De foretager 44,7 mio. overnatninger, og de har et forbrug på 82,4 mia. kr. i Ferieturismen står for et forbrug på 56,9 mia. kr., mens erhvervsturisme står for de sidste 25,5 mia. kr. (VisitDenmark, 2013).

21 Det Sydfynske Øhav [21] De største markeder for Danmark er Tyskland, Norge, Sverige, Holland og UK - i denne rækkefølge. Dansk turisme har siden 2007 oplevet store ændringer. Fra en turistsammensætning, der har været domineret af udlændinge, til en turistsammensætning, der i 2012 var domineret af danskere. Dette betyder noget i forhold til udvikling af produkter og services. Det ses blandt andet af VisitDenmarks analyse af de fem nærmarkeders rejsemotiver. Her er der ret store udsving i forhold til, hvilke rejsemotiver der karakteriserer de fem markeder. Eksempelvis søger tyskerne og hollænderne i høj grad naturen, men det gør nordmændene, svenskerne og englænderne til gengæld ikke (VisitDenmark, 2011). Videncenter for Kystturisme har gennem en række analyser og rapporter bidraget til at belyse dansk kystturisme. Én af rapporterne, Kystturismen i Danmark fra 2012, konkluderer, at der er stor forskel på, hvor der er kritisk masse på overnatningssiden, og hvor der er kritisk masse på oplevelsessiden. Det betyder, at der er store koncentrationer af overnatningsfaciliteter rundt omkring i landet, men der er relativt lidt at foretage sig på oplevelsessiden. Det konkluderes derfor, at der generelt i dansk kystturisme skal skabes en langt bedre sammenhæng mellem overnatning og oplevelser. Dette skal ses på baggrund af, at der nationalt og internationalt er en stigende efterspørgsel efter oplevelser (Videncenter for Kystturisme, 2012). Videncenter for Kystturisme udsendte i oktober 2013 konkrete anbefalinger for især kystturismen i Danmark på baggrund af en række analyser af dansk kystturismes nuværende tilstand. Disse anbefalinger skal tage hånd om nogle af de udfordringer, som Danmark står overfor: Mere hjælp og bedre rammer til at nyde naturen den er det helt store trækplaster Bedre bymiljø og mere professionel modtagelse det skal være nemt at være turist Udvidelse af turistsæsonen den er for kort og for trængt Opgradering af produkt og kvalitet mange destinationer er nedslidte Bedre differentiering mange destinationer mangler en klar profil (Videncenter for Kystturisme, 2013).

22 Det Sydfynske Øhav [22] Videncenter for Kystturismes nyeste rapporter (2013) angående turisternes tilfredshed viser klart, at turisterne savner muligheder for at være aktive. Der er ganske enkelt for kedeligt uden for de fire store byer. Der er for lidt at tage sig til. Det er især førstegangsbesøgende, der finder Danmark kedelig. Og denne tendens, mener Videncenter for Kystturisme, er særlig vigtig at få vendt. Hertil kommer diskussionen om pris- og kvalitetsforholdet. Her ligger Danmark ret dårligt placeret. Turisterne mener, at de får for lidt for deres penge generelt (Videncenter for Kystturisme, 2013). I sommeren 2013 udkom en rapport fra Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi under den danske regering. Heri er der en vision om, at Danmark skal være synlig, let tilgængelig og attraktiv som turistdestination og desuden være kendt og vælges for sine unikke oplevelser af høj kvalitet (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, 2013). Endvidere er det vækstteamets ambition, at Danmarks vækst i udenlandske turister skal på niveau med resten af Europa. Hvis det sker, er der et potentiale for en vækst på op mod 4,8 mio. udenlandske overnatninger i Danmark frem mod Dette svarer til en årlig vækst på 2,5 % (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, 2013). En årlig vækstrate i Danmark frem mod 2020 på 2,5 %. Kilde: Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, 2013 Vækstteamet fastslår, at dansk turisme de seneste år har haft en todelt udvikling, hvor der har været tilbagegang i kystturismen, mens der har været markant fremgang i storbyturismen, erhvervsturismen og krydstogtsturismen hovedsageligt båret af København, som tilsammen tegner sig for over 40 % af den samlede danske turismeøkonomi (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, 2013). Det er vækstteamets opfattelse, at dansk turisme og oplevelsesøkonomi har et stort uforløst vækstpotentiale, som kan udløses med en fokuseret og ambitiøs satsning på kilderne til vækst og ved at adressere de barrierer og udfordringer, som præger dansk turisme. Kilde: Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, 2013

23 Det Sydfynske Øhav [23] I en af sine anbefalinger, Revitalisering af dansk kystturisme, skriver vækstteamet, at turisternes tilfredshed med væsentlige elementer af turistproduktet i Danmark er noget lavere end i Europa generelt. Det gælder blandt andet aktivitetsmuligheder i selve ferieområderne, seværdigheder og attraktioner samt madoplevelser. Det er vækstteamets opfattelse, at dansk turisme har en stor udfordring i at udvikle attraktive ferieområder og oplevelser af høj kvalitet, der giver value for money. Det handler med andre ord om at arbejde koncentreret med dansk turismes attraktionskraft (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, 2013). Af VisitDenmarks Brandmåling 2013 fremgår det blandt andet, at der er yderligere potentiale på det tyske marked, da tyskerne i høj grad er tiltrukket af kystferie. Det er også interessant, at 26 % af de adspurgte tyskere i brandmålingen inden for de næste 12 måneder forventer at tage på familieferie med børn ved kysten eller på landet, og at hele 50 % forventer at tage på ferie ved kysten som par eller med venner. Danmark befinder sig dog langt nede på listen over de foretrukne destinationer, men interessant er det, at Danmark og Det Sydfynske Øhav har noget at byde ind med. I forhold til kystferier i Danmark så konkluderer VisitDenmarks Brandmåling 2013, at der ligger et klart potentiale i produktet kystferie. På tværs af de lande, som indgår i målingen finder 7 ud af 10 adspurgte kystferie interessant. I Tyskland er det særligt nordtyskerne, der finder kystferie interessant. Samtidig er det dog også netop herfra, at den største konkurrence kommer fra Schleswig-Holstein samt Mecklenburg-Vorpommern. Begge delstater har oprustet kraftigt de seneste år. Mecklenburg-Vorpommern oplevede igen i 2013 voldsomme vækstrater (Statistisches Bundesamt, 2013) Turismen i Det Sydfynske Øhav overblik De fire kommuner, som udgør Det Sydfynske Øhav rent administrativt, er relativt forskellige, hvilket afspejler sig, når man ser på eksempelvis turismeforbruget og sammensætningen af turisterne.

24 Det Sydfynske Øhav [24] Generelt tegner der sig et negativt billede i udviklingen af turismeforbruget fra 2008 til I perioden var der et fald på 4,56 %. (VisitDenmark, 2013). Faldet dækker dog over ganske store forskelle, idet både Langeland og Ærø i perioden har oplevet vækst, mens især Svendborg og også Faaborg-Midtfyn har oplevet nedgang i turismeomsætningen. Denne udvikling står i stærk kontrast til det potentiale, som alle er enige om, at Det Sydfynske Øhav har. Det er lige netop derfor, at Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav er udarbejdet for at ændre på udviklingen og udløse potentialet Forskel i % Langeland ,11 Ærø ,4 Svendborg ,19 Faaborg ,34 Midtfyn I alt ,56 Tabel 1: Turismeforbrug fordelt på kommuner i mio. kr., VisitDenmark, 2013 I Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner var ca. 70 % danske turister i For Ærø Kommune var tallet 62 %. Tyske turister spiller forskellige roller i forhold til, hvor de er. På Ærø og Langeland var der 22 % tyske turister i Her spiller tyske turister en større rolle end i de andre kommuner (VisitDenmark, 2013). I Svendborg Kommune udgjorde de tyske turister 5 % og i Faaborg- Midtfyn 9 %. Det er således i høj grad det danske marked, der bærer turismen i de fire kommuner. (VisitDenmark, 2013). I Svendborg Kommune stammede 26 % af den samlede turismeomsætning fra hotel forretning, og camping og lystbåde står for hhv. 12 % og 4%. I alt 57 % fra kommercielt forbrug. (VisitDenmark, 2013). Langeland Kommune henter 44 % af sin omsætning på 238 mio. kr. fra festival og 30 % fra lejet feriehus. I alt 84 % fra kommercielt forbrug. (VisitDenmark, 2013). Faaborg-Midtfyn har 15 % af sin omsætning fra hotel forretning, mens 12 % er fra hotel ferie, og 9 % fra lejet feriehus. I alt 52 % fra kommercielt forbrug. (VisitDenmark, 2013).

25 Det Sydfynske Øhav [25] Ærø har 27 % af sin omsætning fra lystbåde, 20 % fra hotel ferie og 18 % fra lejet feriehus. I alt 77 % fra kommercielt forbrug. (VisitDenmark, 2013). Af omsætningen bruger turisterne på kultur og forlystelser i området, så udgør det i alt 43 mio. kr. svarende til 2,6 % af turismeomsætningen i På dette område er Langeland topscoren med hele 31 mio. kr. svarende til 6 %. Dette stammer hovedsageligt fra Langeland Festivalen. (VisitDenmark, 2013). Turismeforbrug fordelt på kultur og forlystelser pr. kommune i mio. kr % Langeland 31 6 Ærø 1 1 Svendborg 6 1 Faaborg-Midtfyn 5 1 I alt 43 2,6 Tabel 2: Turismeforbrug fordelt på kultur og forlystelser pr. kommune i mio. kr., VisitDenmark, 2013

26 Det Sydfynske Øhav [26] 7. MIDDEL = SPECIAL INTEREST TURISME Special interest turisme handler om, hvad man som turist helt specifikt ønsker at lave. Hvad man gerne vil bruge tid og ressourcer på i sin ferie enten alene eller med familie og venner. Det handler om, at man tager på ferie for at dyrke en eller flere af sine helt særlige interesser Special interest turisme kan generelt inddeles i tre kategorier (Trauer, 2006): 1. Bæredygtig turisme. I Det Sydfynske Øhav kunne det være at samle sin egen mad ud i naturen eller en tur ud at kigge på fugle. 2. Adventure turisme. I Det Sydfynske Øhav kunne det være mountainbike, vandring, cykling, sejlads, havkajak, wildlife og dykning. 3. Sportsturisme. I Det Sydfynske Øhav kunne det være golf, tennis, sejlads, fodbold, kano og kajak. Special interest turisme kan siges, at være den form for turisme, som er tættest på turisten og dennes ønsker og behov. Masseturisme derimod er baseret på generiske tilbud til en bred vifte af turister uden skelen til den enkeltes individuelle behov. Der er verden over i dag stor fokus på udvikling af special interest turisme, som blandt andet handler om dybe samfundsmæssige ændringer i forhold til den enkeltes økonomiske råderum, forholdet mellem arbejde og fritid, en stigende mængde fritid, selvopfattelse som egne projekter (identitetsopbyggende projekter), ændring af befolkningernes sammensætning over mod flere ældre med meget mere. Der er tale om ændringer, hvor det enkelte individ i stadig højere grad søger at definere sig selv gennem eksempelvis fritids- og turismeaktiviteter (Yeoman, 2012; Ali-Knight, 2011). Da Hall & Weiler i 1992 udgav den første bog om special interest turisme, var det som en reaktion på en række skift i moderne turisters behov. Der var op igennem 1980erne større og større..special interest tourism can be said to occur when the traveller's motivation and decision-making are primarily determined by a particular special interest." Kilde: Hall & Weiler, 1992 "Vi skal have bragt virksomhederne sammen, så de kan lave pakker samme Kilde: Ekspertinterview Svendborg arbejder med sit DNA, som det hedder i Forslag til Kommuneplan Det sker blandt andet igennem arbejdet med Cittaslow.

27 Det Sydfynske Øhav [27] opmærksomhed på, at den moderne turist (forbruger) ikke længere blot var en passiv modtager af produkter, men en aktiv medproducent af produkter og serviceydelser. Ali-Knight skriver i 2011 om dette skifte over imod en aktiv medproducent i relation til nicheprodukters rolle i turismedestinationers udvikling, mens Andersson (2007), skriver mere generelt om moderne forbrugeres skifte fra passive til aktive forbrugere. Fra masseturismeprodukter uden egentlig afsender og modtager til nicheprodukter specialdesignet til særlige grupper af forbrugere med særlige ønsker og behov. I en artikel fra 2004 skriver Trauer om, hvordan special interest turisme har vokset sig større og større og bliver mere og mere betydningsfuld i udviklingen af turismeprodukter. Special interest turisme foregår altid et særligt sted. Om det er vandring, skisport, cykling eller andet, så foregår det et sted. Special interest turisme er som al anden turismeaktivitet forankret i et bestemt sted. Ethvert sted har noget særligt at byde på (Hird & Kvistgaard, 2010), og det er dette særlige, der udgør en muligvis attraktiv ramme for de special interest turisme aktiviteter, der kan tilbydes markedet. Special interest turisme er i sin natur speciel. Det handler om specialviden og specialevner inden for eksempelvis dykning i et bestemt område. Hvor kan man dykke, hvor langt ned kan man dykke, hvor stærk er strømmen, er der undervandsjagt, er der rev at dykke på eller ved, er der vrag at dykke ved og meget mere? Der bør med andre ord være et klart og tydeligt sammenspil mellem stedet genius locus og den særlige aktivitet, der skal udfolde sig på stedet på den ene side og på den anden side de særlige ønsker og behov, som turisterne har (Hird & Kvistgaard, 2010). Det kræver derfor stor koordination at få hele turismesystemet til at fungere med udgangspunkt i special interest turisme. Med udgangspunkt i omfattende litteraturstudie (Hall & Weiler, 1992; Trauer, 2006; Andersson, 2004, 2006; Brotherton & Himmetoglu, 1997; Carr, 2002; Cooper et al med flere) med fokus på special interest turisme kan man sammenfatte følgende positive aspketer også i forhold til Det Sydfynske Øhav: 1.

28 Det Sydfynske Øhav [28] Moderne turister ønsker i stigende grad at fokusere på deres helt særlige interesser også når de holder ferie. 2. I Det Sydfynske Øhav har man allerede gennem eksempelvis arbejdet med Friluftsstrategi for det sydfynske øhav, taget de første skridt i forhold til special interest turisme. 3. Turismemarkedet bevæger sig generelt fra masseprodukter mod specialprodukter. 4. Special interest turisme udvider sæsonen. Man kan vandre, sejle, dykke, lede efter fødevarer og cykle på andre tidspunkter af året end i sommer-, efterårs- og påskefierien. 5. Kulturarven og især naturen i Det Sydfynske Øhav lægger naturligt op til udvikling af friluftsaktiviteter og dermed også til special interest turisme. 6. Gennem de syv udvalgte special interest områder vil turisterne komme i nærkontakt med naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. De vil tilbringe kvalitetstid sammen med naturen og kulturarven. 7. Turister, som rejser ud for at dyrke deres helt særlige interesser, brugere typisk flere penge end gennemsnittet. 8. Special interest turister fortæller meget gerne om deres oplevelser hvis kvaliteten af disse oplevelser er i orden. 9. Special interst turister har en relativ høj genbesøgsrate. 10. Special interest turisme matcher den stigende efterspørgsmål på kortere ferier.

29 Det Sydfynske Øhav [29] 8. AKTIVITETSPLAN Arbejdet med at udarbejde Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav har fra første færd haft fokus på at finde en løftestang, som for alvor kan bidrage til at udløse det potentiale, som Videncenter for Kystturisme tidligere har identificeret i forhold til Det Sydfynske Øhav. Denne løftestang er blevet identificeret som en klar fokusering på syv special interest områder, som således til sammen skal anvendes til vækstskabelse i turisme- og oplevelseserhvervet. Det er vigtigt at huske, at udgangspunktet for arbejdet med de syv special interest-områder er Zone 1 med mange udfordringer se Figur 5 - hvor der er høj involvering og mange genbesøg. Det vil sige, at ambitionsniveauet for special interest områderne generelt er højt som også tidligere nævnt. Det får betydning for det arbejde, der ligger i de tilbud, som den enkelte special interest turist møder i forhold til Det Sydfynske Øhav. Tilbud, som skal leve op til områdets amibitioner om oplevelser i verdensklasse. Verdensklasse og planlægningen En satsning på special interest i verdensklasse stiller store krav til såvel de bløde som de hårde elementer i turismeudviklingen. De mange bløde elementer kan være service, smilekurser, kompetenceudvikling mv. Disse bløde elementer er særdeles vigtige for, at turisterne oplever området på en positiv måde. Man kan kalde dette for turismens software. Men special interest i verdensklasse stiller dog endnu større krav til områdets hårde elementer hardwaren. Hvis der skal laves mountainbikebaner på verdensklasseniveau, så skal der tages nogle chancer. Der skal laves nogle anlæg, der ikke blot følger det nuværende landskab. Måske skal der laves ramper, stigninger, skrænter eller lignende, der giver eliten udfordringer a lá dem, de kan finde andre steder i verden. Måske skal der laves særlige dykkerfaciliteter, der stiller nye og større krav til adgang. Måske skal der sænkes større eller mindre elementer i Det Sydfynske Øhav for at skabe attraktive dyk for eliten. Måske skal vandreruterne ikke begynde ude i naturen, men faktisk begynde ved en restaurant eller

30 Det Sydfynske Øhav [30] en sportsudstyrsbutik og ende lignende steder kombineret med mad og drikke undervejs. Hvis man ønsker at satse på verdensklasse, må hardwaren nødvendigvis ses efter i sømmene. På en ganske seriøs måde. Ellers nytter det ikke. Hardwaren er i forvejen én af dansk turismes allerstørste forhindringer i forhold til at skabe aktiviteter for turisterne dér, hvor turisterne ønsker det mest. Lige nøjagtigt dér, hvor de er vant til at have aktiviteterne i de lande, som Danmark konkurrerer med. Planlægningen må dermed udfordre de gældende tankemønstre både lokalt og nationalt. Måske skal man skele til det udfordringsarbejde, der pågår ved Hvidbjerg Camping. Her bygges en pier ud i havet for på den måde at give turisterne flere muligheder for at nyde naturen, komme tæt på havet, bade i det med meget mere. Det er en klar udfordring af, hvad der kan lade sig gøre i Danmark på planlægningssiden. I forhold til konkrete indsatser i udviklingen af Det Sydfynske Øhav som en stærk special interest turisme destination inden for syv nøje definerede områder har Hird&Ko og KvistgaardConsulting udarbejdet en række anbefalinger, som alle er både vigtige og relevante i forhold til en forestående udviklingsproces. En proces, der, som tidligere nævnt, skal skabe vækst i turisme- og oplevelseserhvervet. Anbefalingerne går på tværs af de syv special interest områder. De tværgående anbefalinger har én bestemt fælles funktion. De skal bidrage til at skabe en overordnet tilgang til at håndtere de syv speciel interest områder på de helt særlige præmisser, der gør sig gældende for hver enkelt område i ét samlet særligt natur- og kulturområde. Man kan sige, at der er tale om anbefalinger til en række ofte næsten usynlige processer, der bringer de syv special interest områder frem, så de tilsammen og hver for sig udløser det store potentiale, der er i Det Sydfynske Øhav. De tværgående anbefalinger kan opdeles i fire overordnede kategorier, som omkranser arbejdet med special interest turisme i Det Sydfynske Øhav. Et arbejde, der er fokuseret på Zone 1 i Figur 5.

31 Det Sydfynske Øhav [31] Figur 7: De tværgående anbefalinger og special interest turisme I forhold til prioritering af indsatsen er der ingen tvivl om, at her har produktet højeste prioritet. Produktet skal matche de højt specialiserede og ekstremt interessedrevne turisters forventninger til verdensklasse. Desuden er det naturligvis vigtigt at fortsætte med at skabe endnu bedre rammer for special interest turisme; dvs. fortsætte arbejdet med naturen og kulturarven som differentierende ramme for den enkeltes udøvelse af special interest aktiviteter Naturen og kulturarven Fortsat fokus på natur og kulturarv: Udvikling af en endnu mere attraktiv ramme for special interest turister. Naturen skal danne ramme om special interest turisme på højeste niveau. Derfor er det vigtigt, at naturen og kulturarven konstant er i fokus hos alle de, som arbejder med turisme i Det Sydfynske Øhav. Rammen skal både udvikles og formidles, og den skal indarbejdes som en naturlig del af hvert enkelt special interest område. Mountainbikebaner skal ikke blot foregå i naturen; de skal introducere rytterne til naturen og kulturarven. Kommunikationsmæssigt skal natur- og kulturrammen kobles på special interest områder, da de to hverken bør eller skal adskilles. Natur- og kulturrammen er ikke reason to go. Derimod er reason to go at dyrke en special interest i et særegent natur- og kulturlandskab.