Tværmoduler Efteråret 2012 UCCs fælles tværprofessionelle element Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværmoduler Efteråret 2012 UCCs fælles tværprofessionelle element Version 11.04.2012"

Transkript

1 KATALOG Tværmoduler Efteråret 2012 UCCs fælles tværprofessionelle element Version Professionshøjskolen UCC Dekanområderne for lærer- pædagog og de sundhedsfaglige uddannelser 1

2 Tværmoduler Efteråret Indledning 3 Studieordning for UCCs fælles tværprofessionelle element 5 Baggrund 7 Tværprofessionelle udfordringer 7 Aspekter i det tværprofessionelle element 7 Beskrivelse af de 23 tværmoduler 8 1. Supervision og coaching 8 2. Konfliktforståelse og håndtering 8 3. Tværprofessionelt samarbejde i indskolingen 8 4. Kulturmødets udfordringer 9 5. Professionsarbejdet med sigte på internationalt samarbejde 9 6. Samarbejde med forældre og andre familierelationer 9 7. Omsorgssvigt Hjemløse Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv Udsatte børn, unge og familier Tværprofessionelt samarbejde om mennesker, sundhed og sygdom Krop og seksualitet Mødet med mennesker i krise og sorg Livskvalitet og sundhed Naturoplevelser og sundhedsfremme Innovation og kreative processer Events i professionsudøvelse Børns sprogtilegnelse Projektorganisering og ledelse af projekter Digitale mediers betydning og muligheder i professionsarbejdet Krop, stemme og identitet Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 22. Citizenship and professional didactics A. Medborgerskab og professionsdidaktik Køn og pædagogik i professionsarbejdet 17 2

3 Indledning UCC har indført et fælles tværprofessionelt element i grunduddannelserne. Det betyder, at studerende på UCC som del af sin uddannelse skal deltage i UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet indgår som led i de forskellige uddannelsers bekendtgørelses bestemte moduler/ undervisningsforløb om tværprofessionalitet. Elementet er obligatorisk og svare til 4,5 ECTS-point. Der er 23 forskellige moduler at vælge mellem. I kataloget kan du læse en beskrivelse af modulerne. Hvad er et tværmodul? Et tværmodul er et forløb på tre uger, hvor de studerende arbejder med tværfaglige problemstillinger i relation til et selvvalgt tema. Undervisningen forberedes og gennemføres af underviserteams sammensat på tværs af uddannelserne. Tværmodulerne i UCC's uddannelser skal ruste de studerende til at kunne arbejde innovativt med tværfaglige problemstillinger i relation til velfærdsudfordringer, derfor bliver der lagt vægt på at du arbejder i en gruppe med studerende fra andre uddannelser. Som studerende kan man vælge ud fra sine interesser og på den måde fagligt kvalificere sin uddannelse med valget af et tværmodul. Undervisningen er tilrettelagt ud fra at give de bedste muligheder for at møde studerende og undervisere fra andre uddannelser, dette er dog ikke altid muligt at indfri, da der er langt flere pædagogstuderende end lærer- og sundhedsfaglige studerende i UCC, men vi tilstræber at gruppedannelser på tværmoduler bliver så sammensatte som muligt ud fra de studerendes ønsker. Sted Undervisningen finder sted på UCC's uddannelsessteder i hovedstadsregionen. Nogle moduler vil blive udbudt flere forskellige steder i løbet af de tre uger. Stedet for de enkelte moduler kan ses bagerst i kataloget, men vil også fremgå i forbindelse med valg af modul. Derfor må du også regne med øget transport udgift og transport tid. Deltagelsespligt Der er deltagelsespligt i de tre uger Tid Hvert modul varer tre uger, og undervisningen i studieåret ligger i efteråret i ugerne i Gennemførelse forudsætter fuldtids studie i de tre uger, modulet varer, og der vil ikke være anden undervisning i den periode. Rabat på transport (SU-kort) Fra 1. januar 2011 er reglerne for tilskud til SU-kort ændret læs mere på Husk du skal søge i god tid. Valg af modul Valg af modul for efterårssemestret 2012 skal ske i foråret Valget forgår via din UCCmail. Du får tilsendt et link til valget den 25. april 2012 og skal nå at vælge inden den 6. maj kl Hvis ikke du vælger et hold, bliver du sat på et. Du har mulighed for at søge om at skifte hold frem til den 1. september Du søger om skift, ved at skrive til mailadressen hvor du skal oplyse dit navn, studie nr. uddannelsessted og hold nr. på det tværmodul der er kommet på og hold nr. på det tværmodul du gerne vil skifte til. 3

4 Vil du vide mere Du kan læse mere på Portalen https://portal.ucc.dk/sites/studieinfo/sider/default.aspx og på UCCs fælles tværprofessionelle elements hjemmesider: og 4

5 Studieordning for UCCs fælles tværprofessionelle element UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formål Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Læringsmål Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle tema lært at: identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne. Placering i uddannelsesforløbet UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers samlede forløb: Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårs semester og Uddannelse efterårs semester Fysioterapeut 5. modul Lærer 3. eller 4. semester Psykomotorisk terapeut 5. modul Pædagog 4. semester Sygeplejerske 5. modul Tekstilformidler 4. semester Tegnsprogstolke Afventer Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes tværprofessionelle elementer/moduler I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del af dette. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og tekstilformidler. 5

6 Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. Varighed, prøveform og deltagelse UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium). I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport. Den studerendes gennemførelse af et af UCCs tværmoduler kan enten indgå i sammenhæng med prøven i uddannelsens tværprofessionelle element/modul eller gøre det ud for hele prøven. Dette fremgår af bestemmelserne i uddannelsesstedets studieplan/studieordning. Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven. Det sker ved at prøven bedømmes Bestået. Rapporten Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten. Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 1 studerende, min og max anslag 2 studerende, min og max anslag 3 studerende, min og max anslag 4 studerende, min og max anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen. Aflevering af rapporten Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer i håndbogen. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element. 6

7 Baggrund Tværprofessionelle udfordringer I professionsuddannelserne bliver der især lagt vægt på emner, temaer og problemstillinger, som specifikt vedrører den enkelte uddannelse og profession, men nogle af de udfordringer, vi ofte står over for i velfærdsarbejdet, går på tværs af flere professioner og er derfor fælles. Tværmodulerne skal give plads til, at man som studerende kan beskæftige sig med nogle af disse tværgående temaer og til, at vi i UCC udvikler de faglige miljøer, der arbejder med dem. Tværmodulerne tager derfor udgangspunkt i en række af de udfordringer, som er særligt påtrængende og relevante på tværs af flere professioner. Aspekter i det tværprofessionelle element Tværmodulerne vil berøre forskellige aspekter ved det tværprofessionelle samarbejde. På modulerne vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende aspekter: Flerfagligt samarbejde Emner, temaer eller problemstillinger, som indgår i flere professioners praksis Funktionelt tværfagligt samarbejde Emner, temaer eller problemstillinger, som rækker ud over en enkelt professions vidensbasering. Samarbejdet skal kvalificere grundlaget for at udøve fælles praksis Fag og sektoriel integration Den faglige integration på tværs af uddannelser, professioner og sektorer, som åbner for udvikling af ny faglighed og nye praksisformer Tværmodulerne drejer sig grundlæggende om det hele, dvs. det vi samarbejder om, det vi har til fælles, men måske ikke altid samarbejder om, og det vi kan lære af hinandens forskellige tilgange og perspektiver. 7

8 Beskrivelse af de 23 tværmoduler Nedenstående kan du læse om de 23 velfærdstemaer. Hvis du gerne vil vide mere kan du læse om mere om undervisningen på de enkelte tværmoduler på 1. Supervision og coaching Hvordan kollegiale hjælpesamtaler (coaching og supervision) kan anvendes på skoler, institutioner og sundhedsområdet. Der vil blive arbejdet konkret med udvikling af værktøjerne ud fra de studerendes egne erfaringer og egen praksis med sigte på, at de studerende: Får indsigt i principper, grundlag og vilkår for anvendelse af kollegiale lærings- og udviklingssamtaler Får kendskab til og indsigt i ideen om kollegiale hjælpesamtaler med henblik på at skabe læring og faglig udvikling, individuelt og i fællesskab Rustes til konkret at anvende supervision og coaching som lærings- og udviklingsredskab i tværprofessionel praksis 2. Konfliktforståelse og håndtering Hvordan man kan arbejde proaktivt med konflikter for at blive bedre rustet til at forebygge og mægle i professionsudøvelse. Dette kræver viden om, hvordan forskellige perspektiver og interesser er på spil og kan kollidere med hinanden, og det kræver blik for de udviklingspotentialer, der ofte ligger gemt i konflikter, og de handlemuligheder man har som praktikere. Får indsigt i brugen af konflikter som positive drivkræfter i det daglige arbejde Får kendskab til forskellige former for konflikter, deres baggrund og udtryk samt kendskab til forskellige måder at forebygge, håndtere og mediere konflikter, deres muligheder og begrænsninger Rustes til at forebygge og mægle, og til at bruge konflikter som positiv drivkraft i det daglige arbejde på tværs af professionerne 3. Tværprofessionelt samarbejde i indskolingen Samspillet mellem de forskellige fagprofessioner i indskolingens praksisfelt og hvordan der i praksis bliver arbejdet med fornyelse af velfærdsopgaven samt udvikling af udfordrende læringsmiljøer for børn i skole og SFO. Får indsigt i samspillet mellem fagprofessionerne i indskolingens praksisfelt Får kendskab til hvordan de selv kan medvirke til at udvikle nye praksisformer 8

9 Bliver bedre rustet til at etablere samarbejdet mellem læreplanstænkning, fagdidaktisk tænkning og livskvalitet i relation til samspil mellem skole og fritid 4. Kulturmødets udfordringer De udfordringer og muligheder, der ligger i at samarbejde med folk med forskellige kulturelle koder, vaner, værdier, orienteringer mv. Der arbejdes tillige med de krav man som professionsudøver stilles over for mht. aktivt at rumme den kulturelle mangfoldighed, på en måde, der fremmer fællesskabet og den enkeltes deltagelsesmuligheder. Får kendskab til kulturelt sammensatte forhold, hvor kulturelle selvfølgeligheder omkring normer, værdier, koder og signaler ikke kan tages for givne, og hvor brudflader, tolkningsbestræbelser og forholdet mellem minoritet og majoritet hele tiden spiller ind Får indsigt i hvordan professionerne arbejder med kulturelt sammensatte forhold Bliver bedre rustet til at handle i forhold til håndtering af interkulturelle udfordringer 5. Professionsarbejdet med sigte på internationalt samarbejde Vi arbejder på at tværmodulet inddrager UCCs internationale studerende, og derfor kan der være undervisningsdage på engelsk. Velfærdsaktiviteter i internationale sammenhænge, hvor man kan arbejde og bruge sine kvalifikationer i andre institutionelle, nationale og kulturelle kontekster. Herudover arbejdes med vilkårene for samarbejde med andre professioner og sektorer under andre kulturelle og økonomiske vilkår end velfærdsstatens. Får kendskab til at arbejde med velfærdsaktiviteter i internationale sammenhænge, præget af andre rammer med andre reguleringer, forventninger og forudsætninger Får indsigt i vilkårene for samarbejde med andre professioner og sektorer under andre kulturelle og økonomiske vilkår end danske Rustes til arbejde med velfærdsaktiviteter i internationale sammenhænge 6. Samarbejde med forældre og andre familierelationer Mulighederne i og nødvendigheden af et velfungerede samarbejde med forældre og relationer til barn/bruger/klient. I særlig grad skal den studerende beskæftige dig med forskellige faglige forklaringer på det øgede behov for samarbejde mellem institutioner og forældre i velfærdsamfundet herunder forskellige menne- 9

10 skesyn, socialiseringsformer, opdragelsesstile og roller i og på tværs af forskellige professionelle og familiære forhold. Får indsigt i hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis og udvikles på forskellige organisatoriske niveauer Får kendskab til forskellige professioners forståelse og praktiske handlemuligheder Rustes til at etablere og udvikle et konstruktivt samarbejde med forældre på tværs af professioner 7. Omsorgssvigt Hvordan omsorgssvigt kan identificeres og håndteres på forskellige niveauer: det relationelle, det institutionelle og det forvaltningsmæssige. Endvidere vil der blive set på hvordan de forskellige aktører så som familie, daginstitution, sundhedssystem, skole, forvaltning mv. kan spille både positivt og negativt ind i forhold til omsorgssvigt. Får indsigt i forholdet mellem normalitet og afvigelse, mellem omsorg, svigt og trivsel, mellem det private, det personlige og det professionelle. Får kendskab til hvordan omsorgssvigt identificeres og håndteres på forskellige niveauer Rustes til at identificere og forholde sig handlemæssigt i forhold til hvor professionerne møder og kan samarbejde om at genoprette omsorgssvigt 8. Hjemløse Arbejdet med hjemløse, der baserer sig på et helhedssyn med udgangspunkt i hvordan den hjemløse oplever sin egen livssituation. Herudover arbejdes der viden om de komplekse problemstillinger, der kalder på en indsats med inddragelse af flere tværgående kompetenceområder, fx vedr. det sociale, psykiatriske og somatiske. Får indsigt i de komplekse problemstillinger, der knytter sig til det at være hjemløs Får kendskab til hvordan professionsarbejdet baserer sig på et helhedssyn, der tager udgangspunkt i hvordan den hjemløse oplever sin egen livssituation Rustes til at arbejde med inddragelse af forskellige professioner og institutioner i arbejdet med de hjemløse for at forbedre den samlede indsats overfor den hjemløse 10

11 9. Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv Hvordan man på forskellig måde arbejder med at omsætte hensigter om inklusion og respekt for menneskelig mangfoldighed fra konventioner, lovgivning og politikker til praksis. Der arbejdes herudover med hvordan inklusion kan blive en fælles sag for alle, der har med børn at gøre, og hvordan tværprofessionelt samarbejde omkring børn og unges hverdagsliv kan indgå i forebyggelse af eksklusion. Endelig arbejdes der med hvordan man tværprofessionelt kan støtte børn, der befinder sig i udsatte positioner. Får indsigt i konkrete inklusions- og eksklusionsprocesser i de dele af børn og unges institutionelle hverdagsliv, som har relevans for de deltagende uddannelsesretninger Får kendskab til et forpligtende, analytisk og handlingsorienteret tværprofessionelt samarbejde Rustes til teoretisk at kunne reflektere over inklusions- og eksklusionsprocesser i praksis 10. Udsatte børn, unge og familier Beskrivelser, analyser og vurderinger af udsathed, som det kan opleves af den, der er udsat, og som udtryk for et samspil mellem flere faktorer og sociale processer i familien, i institutionerne og i kammeratskabsgrupper og subkulturer. Herudover arbejdes der med, hvordan man professionelt kan identificere udsathed på et tidligt stadium og gribe dækkende ind i forhold til en nødvendig tværfaglig indsats. Får indsigt i en række af de, også tværprofessionelle, strategier og praksisser, man kan anlægge i forbindelse med udsathed Får kendskab til at beskrive, analysere og vurdere udsathed, som det kan opleves af den, der er udsat, og som udtryk for et samspil mellem flere faktorer og sociale processer i familien, i institutionerne og i kammeratskabsgrupper og subkulturer Rustes til arbejdet med udsathed og marginalisering på tværs af professioner 11. Tværprofessionelt samarbejde om mennesker, sundhed og sygdom Centrale sundhedsproblemer, der berører mange personer f.eks. overvægt og spiseforstyrrelser. Herudover arbejdes med sundhedsproblemer, der rammer mindre grupper f.eks. langtidssyge børn eller forskellige adfærdsdiagnoser/psykiske diagnoser. Der arbejdes med hvordan disse problemstillinger kan betragtes enten med forebyggelsesøjne eller med behandlerøjne. 11

12 Får indsigt i, hvordan man inddrager flere aspekter herunder livsstil og livsvilkår i vurdering af individers livssituation og sundhedspædagogisk arbejde Får kendskab til deres egne professions muligheder, andre professioners muligheder, redskaber og kortlægning af samarbejdsrelationer mellem flere professioner Rustes til dømmekraft og handlekraft i forhold til en tværfaglig, professionel indsats 12. Krop og seksualitet Velfærdsarbejderen og brugerens opfattelse og grænser vedrørende arbejde med seksualitet og hvordan dette kan være præget af offentlig puritanisme, tabuisering og etiske dilemmaer. Der arbejdes herudover med viden om samarbejdet mellem de relevante professioner og myndigheder samt brugeren og dennes pårørende. Får indsigt i de offentlige og private problemstillinger, der opstår i mødet mellem det normale, specielle og det professionelle og på samarbejde i det opsøgende arbejde ud over professionsinstitutioners traditionelle grænser og arbejdsmetoder Får kendskab til hvordan forskellige professioner kan bruge hinanden i arbejdet med relevante målgruppers personlige, kropslige og seksuelle udvikling Rustes til at arbejde forebyggende og til at iværksætte tiltag inden for professionen, således, at den professionelle bliver i stand til at hjælpe og støtte borgeren inden for de lovgivningsmæssige retningslinjer 13. Mødet med mennesker i krise og sorg Sorg- og krisesituationers betydning for livssituationer samt forskellige måder hvorpå den professionelle kan imødekomme og håndtere situationer, når de opstår også når det forudsætter tværprofessionelt samarbejde. Herudover arbejdes der med, hvordan man kan identificere personer som professionerne skal agere særligt professionelt i forhold til. Får indsigt i krise- og sorgprocesser, der kan kvalificere mødet med mennesker, som er ramt af krise og/eller sorg Får kendskab til iværksættelse af tværprofessionelt beredskab, der kan støtte op om den krise-/sorgramte Rustes til professionel intervention i forhold til krise- og sorgramte og kollegialt samarbejde med henblik på briefing og debriefing 12

13 14. Livskvalitet og sundhed Sundhed drejer sig om mere end behandling og fravær af sygdom, men i bredere forstand livskvalitet, som et personligt og kulturelt anliggende. Tværmodulet arbejder med kulturelle forståelser af livsstil, levevilkår og livskvalitet. Der arbejdes med de forskellige professioners opgaver, kompetencer og arbejdsvilkår og med hvordan, man kan inddrage individers ressourcer, viden og ønsker i at skabe livskvalitet. Eksempler på valgte problemstillinger kunne være: stress, overvægt, ADHD, kropsbevidsthed, krop og læring, mad, bevægelsesglæde, motorik og sanser mm. generelt relateret til forskellige forståelser af livskvalitet og sundhed. Får indsigt i og handlekompetence ift. at identificere og tage hånd om udfordringer, der knytter sig til det sundhedsfremmende arbejde, både i forhold til individet og i det tværprofessionelle samarbejde får kendskab til hvordan samarbejde bygger på gensidig viden om de forskellige professioners opgaver rustes til at kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde, når det drejer sig om individers livskvalitet og sundheds forståelser i hverdagen 15. Naturoplevelser og sundhedsfremme Naturoplevelse i et fagligt bredere perspektiv. Herunder vil der blive arbejdet med sundhedsfremme i forhold til det pædagogiske arbejde. Fokus vil være på professionernes nye tiltag i grænselandet mellem pædagogik, naturforståelse, sundhed og livskvalitet. Får indsigt i forskellige tilgange til pædagogisk arbejde i naturen og snitfladerne mellem forskellige offentlige institutioners formål med dette Får kendskab til de væsentlige udfordringer, der knytter sig til at udforme og udføre eksperimenterende aktiviteter i naturen Rustes til at bryde vaner og lade mødet mellem pædagogik, naturforståelse, sundhed og livskvalitet være en øjenåbner, der kan motivere og bidrage til positiv udvikling af forskellige målgrupper 16. Innovation og kreative processer Hvordan fysiske rum for oplevelse, læring og rehabilitering kan bruges til at skabe nye og tværfaglige vinkler på professionernes praksis. I særlig grad fokuseres der på anderledes aktiviteter, som bryder med hverdagsforestillinger om praksisformer indenfor gældende professionspraksisser. Får indsigt i kreative og innovative arbejdsformer, som bryder med hverdagsforestillinger 13

14 Får kendskab til hvordan man kan anerkende innovative og kreative processer ift. læring, erkendelse og kommunikation Rustes til at forestå og iscenesætte innovative og kreative processer 17. Events i professionsudøvelse Hvordan man gennem events og performance kan tænke og arbejde med oplevelse, kreativitet og forandring i professionsudøvelse. Det undersøges gennem øvelser, udfoldelse og eksperimenter hvordan man ved at krydse grænser imellem forskellige praksisser kan lære i flere sammenhænge. Du skal være villig til at være på og lære gennem øvelser, udfoldelse og eksperimenter. Får kendskab til performative events som f.eks. kan bryde vaner, være øjenåbnere, motivere og bidrage til positiv udvikling af målgrupper, medarbejdere, organisation, tværprofessionelt samarbejde og lignende Rustes til at udforme og udføre performative events i professionsarbejdet Oplever at kreativitet også er forbundet med anerkendelse og værdispørgsmål 18. Børns sprogtilegnelse Der vil blive arbejdet med at tilrettelægge læringsmiljøer, som understøtter sproglig udvikling i barnets institutionelle hverdag. Modulet vil italesætte de øgede krav der stilles til professionernes faglige kompetencer inden for vurdering og stimulering af barnets sproglige udvikling. Herunder vil mødet mellem forskellige professioner, der har indflydelse på læringsmiljøer, blive undersøgt gennem empiriindsamling. Eksempelvis mødet mellem lærer fysioterapeut, sundhedsplejerske og pædagog herunder talepædagog og læsevejleder. Derudover vil der være fokus på forældresamarbejde. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at de studerende: Får erfaring med pædagogiske og didaktiske problemstillinger i tilrettelæggelsen af sprogligt stimulerende læringsmiljøer. Får indsigt i forskellige rammer og kulturer for sprogtilegnelse og stimulering af sproglig udvikling. Rustes til at kunne analysere og tilrettelægge et tværfagligt samarbejde 19. Projektorganisering og ledelse af projekter Hvordan der arbejdes med projektorganisering og projektledelse inden for velfærdsområdet, og hvordan man kan håndtere de udfordringer omkring organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, der går på tværs i velfærdsinstitutionerne. 14

15 Får indsigt i projektorganisering og ledelse, herunder sammenhæng med økonomistyring Får kendskab til kompleksiteten både i selve projektorganiseringen og i den omverden, der kræver flere og flere projektorganiseringer Rustes til at arbejde med forskellige typer af projektorganisering på tværs af professionerne via cases 20. Digitale mediers betydning og muligheder i professionsarbejdet Hvordan erkendelse, relationer og fascinationer er bundet op på digitale medier som noget, der supplerer eller erstatter kendte former for erkendelse og relationer mellem mennesker. Herunder vil der blive arbejdet med digitale medier og de udfordringer og ændringer digitale medier sætter i velfærdsarbejdet. Får indsigt i muligheder for udvikling af forskellige former for kreative kompetencer og samarbejdsrelationer ved anvendelse af digitale medier Får kendskab til forskellige former for kreative kompetencer og samarbejdsevner med henblik på, hvordan man kan skabe innovative praksismiljøer, der inddrager nye teknologiske muligheder Rustes til at deltage i udvikling af innovative praksismiljøer, der inddrager nye teknologiske muligheder 21. Krop, stemme og identitet Kroppens og stemmens betydning for opbyggelse af selvfølelse og identitet, med udgangspunkt i lysten og ressourcerne hos den studerende. Der arbejdes ligeledes med at fremme den studerendes livsfølelse og med at støtte den personlige udvikling af enheden krop og sjæl som den repræsenteres i professionernes mange forskelligartede livsituationer. Får erfaring med kropsligt og stemmemæssigt selvudtryk for hermed at kunne identificere og arbejde med udtrykkene hos andre mennesker Får kendskab til og indsigt i de pædagogiske muligheder, der ligger i krops-, og stemmearbejde på tværs af professionernes forskellige problemstillinger Rustes til professionens krav om handlekompetence via et praktisk, afprøvende og reflekterende arbejde, med egne kompetencer i centrum og i samarbejde med andre 15

16 22. Citizenship and professional didactics The course is in english In a pluralistic society the relationship between the individual and the community is filled with tension. This is so due to the fact that people with different values, life-practices and reference frameworks, have to live together side by side. How can we meet others as equal participants of the community? Democratic citizenship is a fundamental source of knowledge to teachers, pedagogues, social workers and health care professionels and their understanding of their various fields of practice. Interdisciplinary cooperation between the various professions must ensure that the child/pupil/patient/client has the possibility of experiencing fundamental democratic values sch as dignity, autnomy, freedom, tolerance in evaryday life in the institution. The module contains the following contents: The class will work with How to work with diversity and differntiated communities How to develop possibilites for social participation and learning for socially exposed and marginalised citizens. How to meet other individuals as equal and dignified citizens, and to work toward empowerment and autonomy. 22 A. Medborgerskab og professionsdidaktik Kursus 22 bliver også udbudt på dansk Forholdet mellem individ og fællesskab rummer mange spændingsfelter i pluralistiske samfund, hvor mennesker med forskellige værdigrundlag, livsformer og referencerammer skal leve sammen. Hvem har magten til at definere de værdier, der skal gælde i det offentlige rum og på offentlige insitutioner? Demokraktisk medborgerskab er en grundlæggende forudsætning for det arbejde, der forgår i pædagogiske og sundhedsfaglige praksisfelter. Det tværfaglige samarbejde skal sikre, at barnet/brugeren har mulighed, for at gøre sig erfaringer med grundlæggende demokratiske værdier såsom "ligeværdighed", "medbestemmelse", "frihed", "tolerance" i hverdagen. Får indsigt i at arbejde professionelt med mangfoldighed og differentierede fællesskaber Får kendskab til at udvikle muligheder for social deltagelse og læring for de udsatte og marginaliserede borgere Rustes til at møde andre mennesker som ligeværdige medborgere og at indbyde til engagement og medbestemmelse 16

17 23. Køn og pædagogik i professionsarbejdet De vilde piger? De stille piger/drenge? Er det nemmere at få anderkendelse som fysisk aktiv, støjende fodbolddreng end som følsom dreng der ikke holder af støj og snavs og helst vil klæde sig ud og lege med sminke? Sundhedsvæsenet er også et felt hvor kønsopfattelser hersker forventer vi samme krise- og sorg reaktioner fra mænd og kvinder? Hvordan er det at være mand og få brystkræft? Kønspædagogik er en tværprofessionel udfordring, hvor der på tværs af professioner skal findes pædagogiske arbejdsgange til at udvikle strategier og værktøjer til at udfordre eksisterende kønsstereotypier og dermed give børn, unge, voksne/ brugere og patienter lige muligheder i en given praksis. Tværmodulet er innovativt og skal arbejde med nytænkning af kønspædagogik i praksis får indsigt i psykologiske og sociologiske tilgange til køn som forståelseskategori får kendskab til professionernes tilgange til at arbejde med kønspædagogik rustes til at arbejde innovativt med kønspædagogik 17

18 Hvem udbyder hvad i uge Nordsjælland: Pædagoguddannelsen Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Psykomotorikuddannelsen, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Fysioterapeutuddannelsen, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Sygeplejerskeuddannelsen, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Tværmoduler Carlsbergvej 14 Konfliktforståelse og håndtering Krop, stemme og identitet Udsatte børn, unge og familier ( i uge 39 er der en eller to dages undervisning på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS) Tværprofessionelt samarbejde om mennesker, sundhed og sygdom Livskvalitet og sundhed Samarbejde med forældre og andre familierelationer Storkøbenhavn: Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, Mørkhøj Parkalle 5, 2860 Søborg Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, Ejbyvej 35, 2740 Skovlunde Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Udsatte børn, unge og familier. (undervisningen foregår på pædagoguddannelsen Frøbel i uge 40) Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv (Undervisningen foregår på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn i uge 40) Projektorganisering og ledelse af projekter Citizenship and professional didactics Børns sprogtilegnelse Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Kulturmødets udfordringer Køn og pædagogik Hjemløse Medborgerskab og didaktik Events i professionsarbejdet Inklusion og eksklusion i børn og unges institutions- og skoleliv (Undervisningen foregår på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i uge 39) 18

19 København/Frederiksberg: Pædagoguddannelsen København, Strandvejen 93, 2100 København Ø Læreruddannelsen Zahle, Linnésgade 2, 1361 København K Tekstilformidleruddannelsen, Frederiksborggade København K Pædagoguddannelsen Frøbel, Grundtvigsvej 11, 1864 Frederiksberg C Pædagoguddannelsen Sydhavn, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV Efter og videre uddannelsen Titangade København N Pædagoguddannelsen Sydhavn Naturoplevelser og sundhedsfremme (undervisningen foregår som endagsekskursioner i Storkøbenhavn - Hillerød) Innovative og kreative processer Digitale mediers betydning og muligheder i professionsarbejdet Læreruddannelsen Zahle Konfliktforståelse og håndtering Tværprofessionelt samarbejde i indskolingen Titangade Supervision og coaching Pædagoguddannelsen København Kulturmødets udfordringer Omsorgssvigt Professionsarbejde med sigte på internationalt samarbejde Pædagoguddannelsen Frøbel Udsatte børn, unge og familier.(undervisningen foregår på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i uge 39) Mødet med mennesker i krise og sorg Krop og seksualitet 19

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen 2016 Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC 2016-09-05 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Professionshøjskolen UCC STUDIEORDNING. Pædagoguddannelsen 2014

Professionshøjskolen UCC STUDIEORDNING. Pædagoguddannelsen 2014 2014 Professionshøjskolen UCC STUDIEORDNING Pædagoguddannelsen 2014 Studieordning, pædagoguddannelsen, UCC 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens struktur... 5 Struktur i pædagoguddannelsen 2014, UCC... 5

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Opkvalificer din kommune til. flygtningeindsatsen

Opkvalificer din kommune til. flygtningeindsatsen Opkvalificer din kommune til flygtningeindsatsen I mange dele af kommunerne opstår der et behov for at håndtere arbejdet med flygtninge og give medarbejderne viden og kompetencer til at løse opgaven. UCSJ

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 824 af 02/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet

Læs mere

Startdato Titel Tilmeldingsfrist Antal dage Kursusnr. 24. august 2016 Samspil og relationer - AFTEN 1. august dage e16pa24081

Startdato Titel Tilmeldingsfrist Antal dage Kursusnr. 24. august 2016 Samspil og relationer - AFTEN 1. august dage e16pa24081 Kursuskalender 2016 Pædagogisk arbejde med børn og unge Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato Titel Tilmeldingsfrist

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere