Drømmevalget i Vi har en unik mulighed. Interview med Marianne Jelved. VK og S to sider af samme sag. S er blevet en dårlig kopi af V

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 7 7. juni 2006 Den Anden Vej Sådan bliver Jelved statsminister Drømmevalget i 2008 Vi har en unik mulighed Interview med Marianne Jelved VK og S to sider af samme sag S er blevet en dårlig kopi af V Logisk skridt af De Radikale Analyse af Torben Krogh

2 FO R MAN D E N S K R I V E R Rigtigt, svært og spændende PARADOKSALT! FLERE mandater ved to valg i træk og fortsat medlemsvækst, men parlamentarisk er vi ikke i centrum. Vi havde mere indflydelse, da vi kun havde seks mandater. Men efter den 7. april er der igen stærk fokus på Det Radikale Venstre. Den dag traf folketingsgruppen lidt overrumplende beslutningen om at gå solo. Den radikal-socialdemokratiske akse blev historie. Forklaringen er enkel. Siden 2001 har Fogh ivrigt hjulpet af Dansk Folkeparti dels ændret billedet af det humane Danmark, dels via kontraktpolitikken svigtet det samarbejdende folkestyre. Og på en række centrale områder er vores gamle regeringspartner slået ind på regeringens linje. Ak, hvor forandret. Derfor måtte det komme til en radikal frigørelse, men hvad indebærer den? Det havde partiets hovedbestyrelse lejlighed til at drøfte den 20. maj, og der var entydig opbakning til den nye linje, selv om det også er klart, at medlemmerne gerne ville have været inddraget i debatten op til den 7. april. Vi bør ikke have HB-møder, som mindre end 14 dage efter følges af nye politiske budskaber, som baglandet ikke har hørt om. Sligt tåler ikke for mange gentagelser, hvis de radikale ambassadører skal være loyale. Det kan de kun være, hvis de er velinformerede. Hvis der skal eksistere fælles forståelse mellem landsforbund og folketingsgruppe frem til næste valgdag, er det en forudsætning, at vigtige nye signaler forankres i samspil med baglandet. BESLUTNINGEN DEN 7. APRIL gør Det Radikale Venstre til det stærke centrum i oppositionen. Vi skal dokumentere, at vi kan bære førertrøjen. Vi bør kunne gøre det, men vi må også erkende, at vi på vigtige områder både er opposition i Folketinget og samtidig uenige med det befolkningsflertal, som ved valget i 2005 gav tilslutning til Foghs jeg-alene-vide -politik. Hans linje er ikke vores, men midt i vores parlamentariske problemer har vi også det dilemma, at regeringen ledes af en person, som et vælgerflertal anser for kompetent, selv om Muhammed-krisen må have skabt tvivl hos mange. Og oppositionens kvantitativt største parti står med en leder, som vælgerne også de, der sympatiserer med hendes forskellige udmeldinger anser for så uerfaren, at det smager af inkompetence. Det Radikale Venstre vil tilbage i beslutningernes centrum. Og med kombinationen af den politiske frigørelse og udmeldingen om, at folketingsgruppens formand er vores statsministerkandidat, er vi i en ny og krævende situation. Vores arbejde frem til næste valgdag vil foregå under dobbeltild. Mange vil mistænkeliggøre vores motiver, og spørgsmålet vil igen og igen blive stillet: Hvem skal I levere stemmer til? Og hvis vi blot siger, at vi vil reducere Dansk Folkepartis rolle, lyder det nye spørgsmål fluks: Betyder det VKR? Svaret er nej! VI RADIKALE BØR HOLDE OS fra enhver bogstavleg. Den kommer efter et valg og skal baseres på den nye mandatfordeling. Mandater gør ofte mere indtryk på politikere end argumenter. Derfor må folketingsgruppen ikke tage medlemmerne som gidsler i nye udmeldinger. Og tillidsfolk fra top til bund ingen nævnt, ingen glemt må ikke lade sig friste til 15 sekunders berømmelse ved at markedsføre alfabetet på en ny måde. Det stiller store krav til os alle om loyalitet, eftertænksomhed og udstrakt gensidig hensyntagen. Og så skal der diskuteres p-o-l-i-t-i-k. Vores dagsorden består af politiske mål og konkrete midler. Ikke fiktive regeringsmuligheder. Det gælder om at holde dampen oppe og hverken lade sig beruse i glitrende meningsmålinger eller få tømme rmænd af de modsatte. Og hvis medvinden sløjer af, må vi alle til årerne. Det hele er ikke blevet lettere, men det er åbenlyst blevet mere spændende. Og samlet set var 7. april-beslutningen den helt rigtige. bald@radikale.dk 2 I N T E R N E T- D E M O K R AT I På ovenstående internetadresse vælter det ind med underskrifter på et krav om, at EU- Parlamentet fremover kun skal holde møder i Bruxelles, og altså ikke som nu tage til Strasbourg en gang om måneden. Strasbourg-cirkuset er både i tid og i penge et enormt ressourcespild, og det er helt givet forhold som dette, der er med til at fastholde en høj grad af EU-skepsis i befolkningerne i de forskellige EU-lande. Nu har en gruppe EU-parlamentarikere bl.a. Anders Samuelsen oprettet hjemmesiden for at samle en million underskrifter og dermed lægge pres på Kommissionen og især Frankrig for at få forholdene ændret. Det er et fransk veto, som forhindrer en løsning. Det tog to uger at nå de første underskrifter, en uge at nå de næste, tre dage at nå , og mens dette skrives, går det bare hurtigere og hurtigere. Hjemmesiden er et godt eksempel på de nye muligheder, internettet giver borgerne for at være i mere aktiv dialog med politikerne, når der ikke lige er valgkamp. Støt initiativet. Skriv under på hjemmesiden og send opfordringen videre til andre. Bjarke Larsen, redaktør REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Jesper Gronenberg, Anna Ebbesen, Johannes Sørensen, Astrid Haug og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (15 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 Sådan bliver Jelved Marianne Jelved skal sammen med resten af partiet overbevise op mod borgerlige vælgere om at sætte kryds ved liste B, før visionen om at rykke ind i Statsministeriet kan blive til virkelighed. FOTO : JENS NØRGAARD LARSEN, SCANPIX. statsminister Under overskriften Den Anden Vej skal Marianne Jelved køres i stilling som en statsministerkandidat, hverken medierne eller vælgerne kan komme uden om ved næste valg. Af Bjarke Larsen Tirsdag den 28. oktober 2008, klokken 22.48: Det endelige valgresultat toner frem på skærmen hos både DR og TV2, og sensationen er en kendsgerning: Det Radikale Venstre er med 26 mandater tilbage i en nøglerolle i dansk politik. VKO-flertallet er væk, og i stedet kan der dannes ikke mindre end tre flertal med De Radikale som tungen på vægtskålen: Et flertal sammen med Socialdemokraterne og venstrefløjen, et flertal med Venstre og De Konservative og mest overraskende et flertal bestående af Socialdemokraterne, De Konservative og De Radikale. De politiske kommentatorer i tv-studierne prøver febrilsk at forholde sig til den nye situation, og på Christiansborg er der totalt kaos foran det radikale gruppeværelse, hvor Marianne Jelved har forskanset sig med Margrethe Vestager, Naser Khader, Søren Bald og 3 4 centrale personer fra folketingsgruppen og sekretariatet. Mens journalister og fotografer er i næsten korporligt slagsmål for at stå bedst muligt placeret, når døren bliver lukket op, drøfter den radikale top situationen igennem så roligt som det er muligt med adrenalinen pumpende i kroppen. Der er ikke tvivl om, at den 65- årige Jelved bliver ny statsminister, men hvem skal man samarbejde med? Hvor kan De Radikale få gennemført flest af sine mærkesager, samtidig med at partiet støber fundamentet til en alliance, der gerne skal række ud over næste valg? Fra vision til virkelighed Nogenlunde sådan må tankerne køre, når centrale radikale politikere i disse uger prøver at visualise den dag, hvor projekt Jelved som statsminister bliver til virkelighed. Men hvordan kommer vi fra vision til virkelighed? Det bliver et langt, sejt træk, Fortsættes side 4» Drømmevalget i 2008 VALG SNIT FOR VALG APRIL PCT. Enhedslisten ,9 SF ,4 Socialdemokratiet ,3 Venstrefløj i alt ,6 De Radikale ,9 De endelige stemmetal ved det radikale drømmevalg kunne være som i tabellen her. Til sammenligning stemmetallene ved valget i 2005 og et gennemsnit af meningsmålingerne fra april 2006, hvor den radikale folketingsgruppe pegede på Marianne Jelved som statsministerkandidat og løsrev sig fra et tæt parløb med Socialdemokraterne. Der kan kun flytttes rundt på denne fordeling af mandaterne i begrænset omfang, hvis der skal være et dobbelt-flertal (sammen med både S og med VK) og endnu mindre, hvis der også skal være flertal sammen med S og K. Det er også muligt at lave både dobbelte- og tredobbelte flertalskombinationer, selv om man tildeler De Radikale færre end 25 mandater men så skal både De Konservative og Socialdemokraterne vokse ved (netto) at tage stemmer fra Dansk Folkeparti. Venstre ,3 De Konservative ,3 Dansk Folkeparti ,0 Mandater i alt ,0 S + SF + EL + DRV ,4 V + K + DRV ,4 DRV + S + K ,4 V + K + O ,6 3

4 Vi har en unik Journalisterne elsker at opstille politiske bogstavkombinationer men vi vil snakke politik fra nu og frem til valget, fastslår Marianne Jelved. Danmark skal en anden vej, og Det Radikale Venstre har en større chance nu for at presse en anden politik igennem, end vi vil få i mange år, mener Marianne Jelved. Af Bjarke Larsen VORES MANDATER BLIVER KUN brugt til at føre en anden politik. Det er det, partiet er garant for, og det er det, jeg som statsministerkandidat er garant for. Der er ingen slinger i valsen hos Marianne Jelved. Den radikale gruppeformand har for alvor bragt Det Radiale Venstre ind i centrum af den politiske debat, siden gruppen 7. april besluttede at gøre Marianne Jelved til partiets statsministerkandidat og dermed frigjorde sig for mange års parløb med Socialdemokraterne. Mens dette interview blev lavet, forberedte Marianne Jelved og folketingsgruppen sig på Folketingets afslutningsdebat, der skulle bruges til et radikalt opgør med det monotone, politiske billede, der tegner sig i Danmark i disse år, hvor Socialdemokraterne overtager stadigt flere af VK-regeringens holdninger. Og i sekretariatet var man ved at lægge sidste hånd på en informationskampagne, som skal fortælle om det radikale projekt: Den Anden Vej. Unikt udgangspunkt På den radikale gang på Christiansborg er vurderingen, at partiet står med det bedst tænkelige udgangspunkt for at tvinge både VK og S til at ændre politik. Det store ubehag, mange medlemmer af Venstre og De Konservative har ved at samarbejde tæt med Dansk Folkeparti, er kommet stadigt mere tydeligt frem. Senest kunne Politiken citere talrige anonyme kilder i Venstres folketingsgruppe, der samlet tegnede et billede af et parti, hvor glæden og entusiasmen er væk og afløst af frustrationer og angst for at sige noget kontroversielt. I den socialdemokratiske lejr har hverken det ufinansierede velfærdsudspil Samling om fornyelse, personrokaden i partitoppen eller demonstrationerne foran Christiansborg skabt fremgang i meningsmålingerne og øget tillid i befolkningen til Helle SÅDAN BLIVER JELVED STATSMINISTER... Fortsat fra side 3» for alle andre partier i Folketinget vil have en interesse i at forvandle drømmen til et mareridt, hvor Marianne Jelved for det første ikke bliver statsminister, og hvor den radikale indflydelse for det andet bliver anderledes moderat, end de radikale ambitioner og den radikale selvforståelse rækker til. Uanset, hvordan man leger med mandattallene for de enkelte partier, kan der kun skabes et dobbelt eller tredobbelt flertal med De Radikale i hovedrollen på én eneste måde: de stemmer, der i 2001 gik fra SR-alliancen til V og DF, skal flyttes tilbage. Ikke til S og den øvrige venstrefløj, for så bliver der ikke noget dobbelt- eller tredobbelt radikalt flertal, men til Det Radikale Venstre. En fremgang fra 17 til f.eks. 26 mandater svarer til, at knap borgerlige vælgere, der normalt stemmer på især Venstre, skal lokkes til at stemme på De Radikale. Jelved populær Det er noget af et kunststykke at skulle præstere men det er muligt. Muhammedkrisen viste, at vælgerne kan flyttes På det seneste har Det Radikale Venstre ligget på omkring 20 mandater, og for nylig viste en meningsmåling i MetroXpress, at Marianne Jelved er langt mere troværdig som oppositionsleder end Helle Thorning-Schmidt. 41 pct. af de adspurgte mente således, at den radikale leder har størst chance for at slå Fogh. Kun 34 pct. pegede på Socialdemokraternes leder. Samme måling viste også, at Naser Khader uden for enhver konkurrence er Danmarks mest populære politiker. På en skala fra 1 til 5 scorede han 4,17, mens de øvrige konkurrenter næsten alle lå i intervallet 3,10 til 3,40. Kun Pia Kjærsgaard og igen Helle Thorning-Schmidt lå under 3,0. Margrethe Vestager er ikke med i disse popularitetsmålinger, men ved valgene er hun en af de politikere, der relativt set høster flest stemmer. Ingen andre partier kan mønstre et så stærkt trekløver at sætte i spidsen for en politisk kampagne og en kommende valgkamp. Opbakning i partiet Også internt i Det Radikale Venstre er der støtte til den nye linje. På et hovedbestyrelsesmøde i slutningen af maj var opbakningen til Jelved som statsministerkandidat total, ligesom der har været bemærkelsesværdigt få negative reaktioner i læserbreve og i den interne partidebat på internettet. I perioden fra 7. april til 17. maj har 206 personer meldt sig ind i partiet, mens kun 84 er blevet meldt ud. Heraf havde 13 givet politiske begrundelser, mens 18 var blevet slettet på grund af restance med kontingentet. Resten er meldt ud af ukendte grunde. Vejen ad hvilken På de næste sider sætter vi fokus på, hvorfor beslutningen blev truffet, og hvordan visionen bliver til virkelighed. Det sker under sloganet Den Anden Vej, hvor man fra radikal side igen og igen vil pege på alle de områder, hvor Socialdemokraterne og VK ligner hinanden til forveksling, samtidig med at behovet for en anden vej fremad for Danmark vil blive forklaret og udbygget. 4

5 mulighed Den Anden Vej Der er ingen ting, der er nemmere end at melde sig under VKs faner men det bliver politikken ikke ændret af. Og det vil jeg ikke bruge min tid og energi på, det vil jeg gerne sige, understreger Marianne Jelved. Thorning-Schmidts lederevner. Tværtimod viste en større undersøgelse i Metro- Xpress, at Marianne Jelved i dag betragtes som den reelle leder af oppositionen og den, der har størst chance for at kunne slå Anders Fogh-Rasmussen i en valgkamp. Vi står i en situation, der er unik, erkender Marianne Jelved og fortsætter: Vi har en bedre chance nu for at presse en anden politik igennem, end vi vil få i mange år. Derfor er hun heller ikke bange for at føre sig frem, selv om Det Radikale Venstre kun har 17 mandater og det endda efter det bedste valg i mange år. Man skal ikke bare pakke sin bagage sammen i en lille bitte rygsæk og så stå ydmygt og vente. Vi skal sprænge de to kasser, som både journalister og politikere prøver at dele den politiske debat op i, som hun siger. Fogh er enig i kursen Men hvad er det lige, der skal få op mod borgerlige vælgere til næste gang at sætte deres kryds ved liste B, så De Radikale kommer op på de mandater, der er nødvendige for blive omdrejningspunktet for en ny regeringsdannelse. Marianne Jelved giver to svar: For det første skal vi aflive myten om, at det er Dansk Folkeparti, der tvinger Fogh-regeringen til at føre den nuværende politik. Dansk Folkeparti har kun sat nogle få fingeraftryk på de sidste års politik. Først og fremmest en forhøjelse af ældrechecken og flere penge til førtidspensionisterne. Det er de to eneste ting. I virkeligheden har de solgt sig meget billigt. På udlændingeområdet kan du måske pege på nogle småting, som skyldes Dansk Folkeparti, men det generelle billede er den politik, Venstre og De Konservative er gået til valg på. Fogh er ikke under pres. Det er hans politik, der bliver ført ud i livet. Derfor må vi forklare de mange V- og K-vælgere, der føler ubehag ved Dansk Folkeparti, at vi radikale kan altså ikke komme og redde dem, så længe de bliver ved med at stemme på de to partier. De er nødt til at stemme på os for at få en anden politik. S et kopi-parti Den anden forklaring er, at vi ikke længere kan true den ene side i det politiske liv med den anden. De to sider er blevet for enige. Socialdemokraterne har overtaget VK-regeringens politik på en række områder, der er vigtige for os. Senest ved at acceptere det asociale skattestop. De har ikke nødvendigvis gjort det af politiske årsager, men af taktiske. Det skatteloft, S og R har foreslået, mente de f.eks. ikke, de kunne forklare vælgerne godt nok og så skifter de politik. For mange radikale var den socialdemokratiske accept af skattestoppet den dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og Marianne Jelved er også tydeligvis forarget. Sådan sjakrer man ikke med sine politiske holdninger. Hun langer også ud efter SF s partileder Villy Søvndal, som hun kritiserer for at være parat til at pege på Helle Thorning-Schmidt som ny statsminister uden at stille krav. SF er jo lige så uenig som os i en række af Socialdemokraternes holdninger. Og på Socialdemokraternes accept af det asociale skattestop, som i den grad gavner de velhavende boligejere, var for mange radikale dråben, der fik bægeret til at flyde over. en del områder er de tættere på os. Hvorfor er det så naturgivent, at SF altid pr. automatik peger på en socialdemokratisk statsminister?, spørger hun. Samarbejdende folkestyre Jeg har en dyb og inderlig tro på det samarbejdende folkestyre. Det er det, jeg gerne vil vække til live igen ved at insistere på to ting: vi skal snakke politik og ikke bogstaver. Og vi skal ikke acceptere, at dansk politik kan reduceres til en hanekamp mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning- Schmidt. Hun advarer også mod at tro, at De Radikale vil få nogen nævneværdig indflydelse, hvis der kommer et dobbelt-flertal i form af både VKO og VKR: Her har Anders Fogh været meget klar, og det samme har Bendt Bendtsen. Befriende klare. Bendt Bendtsen har på en række af De Konservatives landsrådsmøder appelleret til os om at komme over til VK og være med til at lave reformer etc. Men da vi kom med vores nye melding, var han den første til at fastslå, at der ikke bliver ændret politik, hvis der er de to flertal. Dette skal trækkes frem igen og igen, så det står klart for alle. Den radikale berettigelse Marianne Jelved vender igen og igen tilbage til, hvor forandret Danmark er blevet på en lang række områder siden 2001: det asociale skattestop, den umenneskelige indvandringspolitik, den stramme styring af skolerne med nationale tests, den mislykkede integration, nedskæringen i ulandsbistanden, statsministerens opdeling af danskere i får og bukke og så videre. Hvis vi giver os på alle disse områder, så er der virkelig sket et markant skred i dansk politik. Jeg vil bede radikale tillidsfolk overveje nøje, hvad det er, der er partiets berettigelse. Der er ingen ting, der er nemmere end at melde sig under VKs faner men det bliver politikken ikke ændret af. Og det vil jeg ikke bruge min tid og energi på, det vil jeg gerne sige. Den optimale situation er, at de andre partier er nødt til at komme til os og diskutere politik. Vi stiller ingen ultimative krav, men vi har en række ultimative mål, vi vil kæmpe for. Der er ingen, der siger, det skal være nemt. Men på sin vis er det også lettere, når det er helt tydeligt, hvad man kæmper for. 5

6 På kant med flertallet Helle Thorning- Schmidt har besluttet at køre samme vej som Anders Foghs regering. Senest demonstreret med skattestoppet. De Radikale vil en anden vej. Socialdemokraterne har købt en brugt udgave af Fogh-regeringens politik. Det har udviklet en kløft mellem De Radikale og det store flertal i Folketinget Af Rasmus Lindboe DET KAN SIGES MED FÅ VELVALGTE ord, at der er lang, lang vej fra radikal politik og til den kurs, som både regeringen og Socialdemokraterne har lagt sig på. Først Marianne Jelved om Anders Fogh: Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark. Han stiller sig op som Vorherre, der kommer med bombastiske og kryptiske beskeder til befolkningen, som skaber stor splittelse. Det er dybt beskæmmende for Danmark, at statsministeren agerer så konfrontatorisk og sætter lus i skindpelsen for at maksimere sine stemmer. Dernæst Naser Khader om Helle Thorning-Schmidt: Socialdemokraterne er ikke til noget i øjeblikket, og det bliver S ikke, før de får et politisk projekt. UENIGHEDEN... Her er der grundlæggende uenighed mellem regeringen/socialdemokraterne og Det Radikale Venstre: 1. Skat. 2. Udlændinge. 3. Uddannelse/folkeskole. 4. Retspolitik. 5. EU Tyrkiets medlemskab. 6. Terror og retssikkerhed. 7. Boligbeskatning. 8. Efterløn. 9. Økonomisk politik. 10. Centralisering af det offentlige. Det handler om politik, ikke om form. På et møde i april kortlagde den radikale folketingsgruppe uenighederne i forhold til både regeringen og Socialdemokraterne. Og listen blev lang (se faktaboksen). Det Radikale Venstre vil grundlæggende følge et andet politiske spor. Derfor betegnelsen Den Anden Vej om det politiske ståsted, partiet har valgt. Det er en position, der ser ud til at flugte med den opfattelse, radikale vælgere selv har. Ifølge en ny meningsmåling foretaget for Ugebrevet A4 siger to ud af tre radikale vælgere, at de hverken opfatter sig selv som højre- eller venstreorienterede. Lykketoft pakket ind For at forstå baggrunden for den konsensus, som er opstået mellem regeringen og Socialdemokraterne, skal vi tilbage til Uffe Ellemann-Jensens valgnederlag i I sidste øjeblik taber Venstre, efter at Socialdemokratiet har kørt en hård valgkamp mod de mere liberale dele af Venstres program. Efter valgnederlaget går Ellemann-Jensen af som formand for Venstre og Anders Fogh Rasmussen kommer til. Venstre søger politisk ind mod midten og begynder at kapre stemmer fra Socialdemokraterne. Magten tipper ved valget i 2001, og ved sidste valg i 2005 overbyder Venstre en række af de socialdemokratiske mærkesager, som Mogens Lykketoft stiller op med. Et eksempel er Lykketofts forslag om, at en daginstitutionsplads højst må koste kroner. Venstre tilbyder lignende massive takstnedsættelser. Venstres spindoktorer får pakket Lykketoft ind, som de siger. Oversat betyder det, at når der ikke er nævneværdig forskel på det politiske indhold, bliver selve personen vigtigere. Og Anders Fogh slog Mogens Lykketoft. Helle Thorning-Schmidt har siden forsøgt en lignende strategi over for Fogh: Mere velfærd er blevet Socialdemokraternes mantra. Hver eneste gang regeringen foreslår noget, så byder Socialdemokraterne over. Tydeligst illustreret ved udspillet Samling og fornyelse, som ganske enkelt indeholder en lang stribe forslag til forbedringer uden at der følger nogen forklaring med om, hvor pengene skal findes. Socialdemokraterne og regeringen kappes om at overbyde hinanden. Ny splid mellem S og R Morgenavisen Jyllands-Posten kørte engang en lang serie under overskriften Ny splid mellem S og R. Det var et problem dengang før sidste valg, hvor S og R formodedes at gå til valg sammen. I dag kører artikelserien ikke længere. Desværre. For artiklerne ville underbygge den politiske frigørelse, som Det Radikale Venstre gennemgår. Tag skatteområdet. Socialdemokraterne har tilsluttet sig regeringens skattestop med tre mindre tilføjelser. Samme skattestop, som Socialdemokraterne i flere år brugte al energi på at bekrige og give skylden for alverdens ulykker. Det Radikale Venstre fastholder, at skattestoppet er asocialt, det udhuler langsomt statens og kommunernes indtægter, og det blokerer for en påkrævet omlægning af skatten fra arbejde til mursten. Og tag udlændingeområdet. Her har Socialdemokraterne givet op over for den analyse, der hedder, at blød socialdemokratisk udlændingepolitik er skyld i flere omgang valgnederlag. En række af regeringens stramninger, 24-års reglen er vel mest kendt, er blevet accepteret af Helle Thorning-Schmidt. Og tag skoleområdet, hvor flere nationale tests af eleverne og kontrol med lærerne er den politik, som både regeringen og Socialdemokraterne er enige om. 6

7 S fik sit figenblad Kraftig radikal kritik af det socialdemokratiske knæfald for regeringen omkring terrorpakken. Af Rune Heiberg Hansen, politisk konsulent SOCIALDEMOKRATERNE KØBER regeringens terrorplan. Figenbladet er kosmetiske ændringer omkring det hemmelige Wamberg-udvalg, der kontrollerer efterretningstjenesterne, og minimale stramninger i adgangen til at aflytte telefoner. Tilbage står fortsat, at PET s bemyndigelse til at overvåge dig og mig markant udvides, og at der fortsat er alt for lidt domstols- eller demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne. Vi har hele tiden vidst, at Socialdemokraterne ville købe terrorpakken siger retsordfører Elisabeth Arnold, og fortsætter: Lige siden regeringen fremlagde sin plan, har Socialdemokraterne været med. De vil se handlekraftige ud uanset omkostningerne. Siden sommeren 2005 har Det Radikale Venstre slået fast, at der er behov for viden og debat om terrortruslen. En terrorkommission skal belyse, om de omfattende lovændringer og de udvidelser af PET og FE s budgetter, som vi allerede har vedtaget, virker, og om der reelt er behov for nye tiltag. Truslen om terror er for alvorlig til, at vi kan handle i blinde. Desværre vil regeringen sammen med Socialdemokraterne lade sig nøje med symbolpolitik. Briterne kan I Storbritannien har parlamentet i stil med den amerikanske kongres gennemført en omfattende og tværpolitisk gennemgang af det britiske anti-terror beredskab. Det britiske parlaments efterretningsudvalg har gennemgået efterretningstjenesternes og politiets procedurer og lovgrundlag. Herhjemme har Socialdemokraterne sammen med regeringen afvist det radikale forslag om, at der gennemføres en grundig og uvildig undersøgelse af det danske beredskab og de danske love. På trods af det tætte samarbejde mellem Danmark og netop USA og Storbritannien i terrorbekæmpelsen, er der således ikke vilje til at lære af de to andre landes demokratiske kontrol med og debat om anti-terror beredskabet. Radikal undren Socialdemokraterne skylder at forklare, hvorfor der er behov for at øge overvågningen af danskerne. Hvorfor skal vi give PET ukontrolleret adgang til at overvåge almindelige danskeres liv? Hvorfor gives der køb på almindelige retsgarantier? Hvorfor er der ikke behov for stærkere demokratisk kontrol med de stadigt større efterretningstjenester? spørger Elisabeth Arnold undrende. Igen beviser Socialdemokraterne, at forskellen på deres og regeringens politik kan ligge på et lille sted. Elisabeth Arnold undrer sig over, at Socialdemokraterne og regeringen ikke vil gennemgå det nationale terrorberedskab på samme måde, som man har gjort i USA og Storbritannien. Logisk skridt af R De Radikale kunne ikke reagere meget anderledes, end partiet har gjort, mener politisk kommentator. Af Torben Krogh ANALYSE Det var et dristigt skridt, Marianne Jelved tog på Det Radikale Venstres vegne, da hun proklamerede den nye uafhængige linie i forhold til Socialdemokraterne. Og det blev ikke mindre modigt af erklæringen om, at hun så sig selv som en seriøs kandidat til posten som statsminister. Dermed tog hun en indlysende risiko for at løbe ind i den danske jantelov. Hvad tror hun, hendes parti er, selv om det skulle vokse til 25 mandater efter næste valg? Samtidig udsatte hun og partiet sig selv for den velkendte beskyldning om vægelsind og vankelmodighed. Hvad var det egentlig, de radikale ville? Og hvordan har de tænkt sig at erobre flere stemmer, hvis vælgerne ikke ved, hvilken statsminister og regeringssammensætning de får ved at stemme på liste B? Forundringen blev ikke mindre ved de første udmeldinger efter Jelveds uafhængighedserklæring. Mens nogle folketingsmedlemmer talte for et tættere samarbejde med regeringen, friede Margrethe Vestager åbenlyst til SF med en opfordring til dette parti om at støtte Marianne Jelveds statsministerkandidatur. Umiddelbart kunne det fremstå som stærkt selvmodsigende. Men ved en nærmere analyse er det muligt at se en fornuftig mening med det hele. Logisk konsekvens Udgangspunktet er naturligvis, at det som radikal må være svært at nære tillid og tiltro til nogen af de to velkendte statsministerkandidater. Når det gælder den nuværende, handler det primært om mangel på tillid, mens det for Helle Thorning-Schmidts vedkommende er svært nære tiltro til hendes evner og mulighed for at lede et regeringssamarbejde. Men under disse personrelaterede problemer ligger der en udvikling, der har rykket ved den traditionelle radikale placering på den politiske arena. Med et af tidens modeudtryk er værdipolitikken rykket ind i centrum for politisk ageren. Samtidig har Socialdemokraterne på en række områder som udlændingepolitik, retspolitik og terrorbekæmpelse flyttet sig markant i forhold til de standpunkter, parti indtog som de radikales regeringspartner. Det var kort sagt blevet stadig vanskeligere for de radikale ledere at fastholde Fortsættes side 8» 7

8 Det kan skabe store problemer for Socialdemokraterne, hvis Helle Thorning-Schmidt nægter at udnytte muligheden for at fjerne VK-regeringen, fordi hun ikke vil pege på Jelved som statsminister, mener Torben Krogh. (Foto: Bax Lindhardt, Scanpix) LOGISK SKRIDT AF R... Fortsat fra side 7» forestillingen om SR-samarbejdet som et sammensvejset alternativ til VK-regeringen. Samtidig turde det være indlysende, at dette samarbejde ikke kunne udskiftes med en generel åbning over for Anders Fogh Rasmussen. På udvalgte områder kan der laves forlig og aftaler med regeringen. Men løbende parlamentarisk støtte var og er utænkelig. Efterhånden var de radikale blevet placeret i et dilemma, påført dem af skredet i de øvrige partiers politik ikke mindst under påvirkning af Dansk Folkepartis vælgersucces. Hvordan skulle de vride sig ud af dette dilemma, så det skete med troværdigheden i behold? Svaret lå i afvisningen af at give nogle løfter om at støtte Helle Thorning-Schmidt eller Anders Fogh Rasmussen. Det førte til den logiske konsekvens, at Marianne Jelved måtte præsenteres sig selv som statsministerkandidat. Boomerang for S Mulighederne for, at den position kan fastholdes helst frem til næste folketingsvalg, vil afhænge stærkt af Det Radikale Venstres placering i meningsmålingerne. Viser de en fortsat fremgang, så partiet står til de 25 mandater plus, som Marianne Jelved har talt om, vil hun og hendes partifæller med en vis troværdighed kunne træde vande med henvisning til, at vælgerne nu først må have lov til at tale. Det var en undvigemanøvre, partiet tidligere brugte med flid. Smuldrer det nuværende VKO-flertal, kan der åbne sig helt nye muligheder. Netop sådanne spekulationer har Socialdemokraterne forsøgt at mane i jorden ved at slå fast, at de ikke under nogen omstændigheder vil gå ind i en regering, der ikke er under deres egen ledelse. Det blev i de umiddelbare kommentarer udlagt som en tidlig nedskydning af de radikale ambitioner. Men det er nu næppe en melding, der for alvor kan bekymre de radikale ledere. Den var helt forventelig, og kan faktisk skabe større problemer for Socialdemokraterne selv. Det nærliggende spørgsmål må nemlig være, om de da ikke vil udnytte alle parlamentariske muligheder for at fjerne VK-regeringen, hvis disse muligheder skulle opstå? Den radikale frigørelsesproces kan imidlertid også få en anden og givetvis tilsigtet konsekvens. Hvis mandatfordelingen efter næste valg er sådan, at VK-regeringen kan få flertal med de radikale og Dansk Folkeparti hver for sig, vil det blive vanskeligere for Fogh at fortsætte det tætte parløb med Pia Kjærsgaard. Ikke mindst vil det øge uroen og utilfredsheden internt i de to regeringspartier. Værdier og velfærd Den nye radikale strategi kan derfor på længere sigt vise sig at være ganske virkningsfuld. Men den afhænger naturligvis helt og holdent af partiets vælgertilslutning. En solid fremgang i forhold til det i forvejen meget fine valg i 2005 vil være helt nødvendig. Udebliver den, eller begynder partiet at gå tilbage, må man til at se nærmere på årsagerne. I den forbindelse fremlagde Ugebrevet A 4 for nylig (nr. 19/2006) en interessant undersøgelse af radikale vælgeres synspunkter på især de emner, der står i centrum for velfærdsforhandlingerne. Den viste, at de fleste tager afstand fra en række punkter i partiets officielle politik. Flertallet af disse vælgere mener ikke, at der skal indføres egenbetaling for lægebesøg, at dagpengeperioden skal reduceres, eller at SU skal erstattes af lån i det såkaldte fjumreår. Og når det gælder synet på udfasning af efterlønnen, er de radikale vælgere stort set delt i to lige store grupper. Forklaringen er efter alt at dømme, at De Radikale ved det seneste valg gjorde et solidt indhug i den socialdemokratiske vælgerskare på grund af værdipolitikken. Udfordringen nu består derfor i at slå bro mellem de to politikområder værdierne og velfærden. Den mest nærliggende idé ville være at lade de værdipolitiske ideer få større indflydelse på de fordelingspolitiske forslag. I hvert fald mener et stort flertal af de nuværende vælgere, at partiet bør arbejde for øget omfordeling fra rige til fattige eller i det mindste for at bevare den nuværende omfordeling. Men flere af de radikale ideer, der er bragt med ind i velfærdsforhandlingerne, peger unægtelig i den modsatte retning. TORBEN KROGH er kommentator ved DR1s Orientering og lederskribent på Information 8

9 Universiteter skal have frihed i fremtiden De Radikale er kommet med et nyt universitetsudspil, der giver universiteterne og de studerende mere frihed. Af Christina Quist EKSTRA SU, ET SKRÆDDERSYET studium og en nedbringelse af den negative sociale arv. Det er blot nogle af punkterne i Det Radikale Venstres nye universitetsspil. Udspillet, som er udarbejdet af universitetsordfører Charlotte Fischer, lægger op til, at universiteterne skal have langt mere ansvar og frihed, end de har i dag. Det gælder økonomisk, så der kan blive banet vej for en endnu stærkere satsning på langsigtet forskning. Men også organisatorisk, hvor universiteterne skal have friere hænder til at indrette uddannelser og forskning på den måde, som de finder bedst. Der er klart for meget statsstyring af universiteterne i dag. Embedsmændene er helt sikkert dygtige, men de har altså ikke en kinamands chance for at vide, hvad der foregår på universiteterne. Derfor vil vi lægge ansvaret ud til dem, der sidder med tingene, siger Charlotte Fischer. En god idé Det Radikale Venstre har fået stor ros for flere punkter i det nye udspil. Blandt andet har Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og de to store erhvervsorganisationer Dansk Handel og Service og Dansk Industri (DI) taget godt imod forslaget om, at også de studerende skal have mere frihed og medbestemmelse. Udspillet lægger nemlig op til, at de studerende på landets universiteter i fremtiden selv skal kunne sammenstykke en FOTO : HEINE PED kandidatgrad på flere forskellige universiteter. I dag skal kandidatgraden tages på ét universitet. Vi tror, det er en god idé, hvis de studerende får mere frihed til selv at sammensætte deres uddannelse. Det svarer bedre til verden omkring os med tværfaglighed og nye kombinationer. Viden lader sig ikke definere efter bestemte skabeloner, siger Charlotte Fischer. Og det er netop skabelonerne, der skal væk. For pointen med hele udspillet er, at politikerne kun skal udstikke mål for universiteterne. Herefter skal det så være op til universiteterne selv at varetage processen og vurdere, hvilke redskaber der er egnede i den pågældende situation, mener Charlotte Fischer. En anden vej Universiteterne kan sagtens administrere den frihed, som vi vil give dem. Der er jo ikke tale om, at det bliver et slaraffenland, hvor de bare kan gøre, hvad der passer dem. Vi binder dem op på udviklingskontrakter, men de skal være så enkle og overordnede som muligt, forklarer ordføreren. Hun mener, at de radikales udspil er et rigtig godt modspil til den politik, som regeringen og Socialdemokraterne fører på dette område: Den største forskel er, at vi tør tænke utraditionelt. For eksempel med hensyn til ekstra SU til iværksættere. Og så vil vi i modsætning til de andre give universiteterne mere frihed, vurderer Charlotte Fischer, der mener, at frihed er den eneste vej, hvis der skal udvikles langt mere internationale uddannelses- og forskningsmiljøer. Det er den eneste måde, man fremover vil kunne tiltrække og holde på dygtige studerende, undervisere og forskere. De ældre betaler Ifølge ordføreren er det den generelle vækst i Danmark, der skal være med til at finansiere udspillet. De penge er der i dag, så det gælder bare om at prioritere anderledes, når der i fremtiden er finansberegninger. Derudover mener hun, at udspillet kan prioriteres, hvis der bliver flyttet rundt på nogle af midlerne på de offentlige budgetter. Vi mener, man kan hente pengene ved at lave en anderledes fordeling. Vi kunne finansiere det her, hvis de velbeslåede ældre for eksempel begyndte at betale for egen hjemmepleje, lyder det fra Charlotte Fischer. Enkelte dele af universitetsudspillet vil komme med i de nuværende velfærdsforhandlinger, mens resten vil blive gemt til efterårsforhandlingerne. Står det til De Radikale, skal de studerende have større frihed til f.eks. at stykke deres uddannelse sammen på tværs af flere universiteter. DE 7 HOVEDPUNKTER Giv universiteterne ansvar Giv universiteterne frihed til at løbe i front Giv universiteterne frihed til at tænke langt og nyt Styrk ansvaret for kvaliteten i uddannelserne Styrk evnen til at tænke nyt og på tværs Styrk universiteternes ansvar for at bidrage til samfundet Tilskynd de unge at blive hurtigere færdige 9

10 På den store Europahøring i Odense, som TV2 dækkede, og hvor bl.a. udenrigsminister Per Stig Møller deltog, kunne vi som radikale være glade for den prioritering af EU s opgaver, som deltagerne kom med. Svært FOTO : MORTEN GROTH SCHÄRFE, SCANPIX. at sparke EU-debat i gang Folkehøring gav opbakning til De Radikale synspunkter Af Lone Dybkjær, EU-ordfører, MF STEFAN SEIDLER ER UDE MED riven i sidste nummer af Radikal Politik. Det Radikale Venstre har intet gjort i forbindelse med tænkepausen eller i hvert fald er der ingen, der ved noget om det. Ydermere er det besynderligt, at politikerne sætter befolkningen til at besvare komplicerede spørgsmål om Europas fremtid. Skal det ikke være omvendt? Som ordfører er det selvfølgelig ikke ret rart at høre, at Stefan Seidler ikke mener, at vi har ytret os nævneværdigt i tænkepausen og slet ikke givet svar på spørgsmålene. Jeg vil derfor her forsøge at fortælle om, hvorfor vi har grebet tænkepausen an, som vi har, og hvad vi videre forestiller os skal ske. TV2-høring en succes Det hollandske og franske nej lammede ikke ja-partierne i Folketinget men indebar, at den bebudede folkeafstemning blev sat på stand-by. Det er aldrig nemt at vinde en folkeafstemning, men det må vel nærmest anses for umuligt, når vi ikke ved præcist, hvilken traktat det til syvende og sidst ender med. I stedet besluttede alle partier og bevægelser, at man ville benytte lejligheden til en anden form debat end den sædvanlige ja-nej diskussion. Og se om der kunne komme nye synspunkter frem. Det viste sig som ventet at være svært at rulle en stor bred debat i gang. Men folkehøringen i Odense som udgjorde et repræsentativt udsnit af den danske befolkning kom faktisk med prioriterin-ger, som vi som radikale kan være glade for. Det var nemlig miljøbekæmpelse, en øget indsats mod terrorisme, mere forskning og udvikling, reformer af de forældede landbrugsordninger, åbenhed og demokrati, der var de højeste prioriteter. Men frem for alt støttede folkehøringen en fortsat udvidelse med lande, der opfylder kravene om demokrati og menneskerettigheder samt at EU betragtes som et samarbejde til fred og stabilitet i Europa. Forbehold skal væk Hvad er så de radikale mærkesager ud over, at vi faktisk synes, at forfatningstraktaten er klart bedre end det, vi har i dag (og at vi derfor mener, at regeringen skal arbejde på at få den vedtaget, selvfølgelig med hensyntagen til de to nej er)? Først og fremmest står vi helt alene med vort ønske om her og nu at få ophævet forbeholdene. Det synes at have lange udsigter. Men vi skal selvfølgelig og det gør vi også presse regeringen på det punkt. Og udskydes vedtagelsen af en ny traktat til 2009, er der yderligere en grund til det. Men regeringen har ingen som helst lyst til en folkeafstemning, fordi det vil betyde en konflikt med Dansk Folkeparti. Og så vigtig er EU trods alt ikke for statsministeren. Dernæst er vi sammen med SF det parti, der helhjertet mener, at Tyrkiet skal blive medlem. Men det er selvfølgelig ikke det eneste. Jeg vil henvise til min tale ved Folketingets EU-debat, som ligger på den radikale hjemmeside: radikale.dk. Radikale pausetanker På partiets hjemmeside radikale.dk ligger folderen Radikale tanker om EU i pausen. Her gennemgås De Radikales svar på de fem spørgsmål, Folketingets Europaudvalg har stillet, og som man gerne vil have danskerne til at diskutere i traktatpausen. Spørgsmålene, der også dannede rammen om den store Europahøring 28. april i Odense, er: 1. Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? 2. Hvilke problemer er de største i EUsamarbejdet, og hvordan kan de løses? 3. Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? 4. Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? 5. Hvor går Europas grænser? Pjecen kan også bestilles på partisekretariatet. Forslag velkomne Men jeg vil være meget glad, hvis Stefan Seidler (og andre) ville komme med forslag til, hvordan vi kan komme videre, herunder hvordan vi måske kan reorganisere debatten i partiet. 10

11 MAR IAN N E S K LU M M E Den falske melodi CLAUS BLOK THOMSEN har skrevet en glimrende bog om udlændingepolitikken under Fogh-regeringerne. Bogen hedder Den falske melodi. En titel, der giver mig associationer til Tamil-sagen. Forfatteren er journalist på Politiken, hvor han har beskæftiget sig med dette område og fået indsigt i en hel del af konsekvenserne af de senere års udlændingepolitik. Jeg anbefaler bogen til alle. Den er meget velskrevet med velvalgte temaer som Bertel Haarders forsøg på at bagatellisere stramningerne, kritikken af Danmark fra Europarådets menneskerettighedskommissær og den tonedøve regering, Justitsministeriets advarsler og sammenhængen til Betel Haarders håndtering af kritikken. Gennem de forskellige temaer tegnes billedet af stramninger for at begrænse antallet af udlændinge i Danmark, uanset de menneskelige omkostninger. Der gives andre begrundelser som fx begrænsninger af tvangsægteskaber, uden at der på noget tidspunkt er givet en dokumentation for, at loven faktisk virker mod ufrivillige ægteskaber. Tværtimod er det sandsynliggjort, at stramningerne ikke virker. Det er tragisk, fordi stramningerne og begrundelserne giver en falsk følelse af, at der er taget hånd om netop det menneskelige problem, det er at blive ufrivilligt gift. Disse unge lades i realiteten i stikken, hvor der burde sættes massivt ind med holdningspåvirkning af de unge og deres familier fra folkeskolen, ligesom der burde statueres eksempler på retsforfølgelse af den far, der planlægger sin datters voldtægt. DEN UIGENNEMSKUELIGE sagsbehandling dokumenteres, så det må stå klart for alle, at der her ikke er retssikkerhed for borgerne. Det er fuldkommen umuligt at gennemskue, om der er lighed for loven. Borgerne ved ikke, hvad de kan gøre for at forbedre deres situation. Sidste efterår kom det frem, at der siden 2003 var administreret efter nogle såkaldte praksisnotater, som kun få kendte til. De favoriserer ansøgere, når de har visse uddannelser, der angiveligt skulle være udtryk for en større modenhed end må man forstå andre uddannelser. Der gives konkrete eksempler på afslag, der bliver til godkendelser efter en gang gennem medierne. Rene tilfældigheder? Det er lotto-lignende tilstande, som burde være utænkelige i en retsstat. OGSÅ TONEN OG DENS afledte virkninger får sit kapitel sammen med en beskrivelse af partiernes håndtering af politikken og følgerne. Uden for båndoptagerne erkender medlemmer af regeringspartierne problemerne: Men regeringen har bundet en masse politisk prestige op på at føre en stram udlændingepolitik I SF er der en kilde, der meget åbent, men desværre anonymt, siger: Vores erfaring er, at hver gang det emne kommer op, gavner det kun regeringen og Dansk Folkeparti. Underforstået, så derfor lader vi det ligge. Efter min mening så har de, der forholder sig tavse om uretten, også et ansvar. Vælgere på venstrefløjen må spørge SF (og Enhedslisten) om, hvordan en stemme på fx SF kan føre til en anden politik, når SF betingelsesløst vil pege på Socialdemokraternes formand efter et valg. Jeg anbefaler varmt Den falske melodi. Den bør alle læse. Trafikudspil sammen med Dansk Folkeparti DANSK FOLKEPARTI og Det Radikale Venstre er gået sammen om et udspil til forbedringer af den kollektive trafik i hele landet. Ifølge Jyllands-Posten er der tale om det mest omfattende fælles udspil fra de to partier nogensinde. Tanken er, at regeringen skal opgive planerne om at bygge et helt nyt dobbeltspor fra København til Ringsted. I stedet skal der laves et såkaldt femte spor ved Ringsted. Derved spares der så mange penge, at der bliver råd til ny letbane i Århus, forbedring af jernbanen mellem Randers og Aalborg, flere S-togslinjer ved København, nyt lyn-s-tog samt en ny letbane mellem Lyngby og Ishøj, viser beregninger fra de to partier. Vi har så mange investeringer i den kollektive trafik, der trænger sig på. Derfor ønsker vi en løsning, der kommer millioner af mennesker til gavn i stedet for blot at fyre det hele af på Sjælland, forklarer den radikale trafikordfører, Martin Lidegaard, der står sammen med Dansk Folkepartis trafikordfører, Walter Christoffersen, om udspillet. Ifølge de to partier vil det koste 2,6 milliarder kr. at vælge det femte spor ved Ringsted, mens selv den mest skrabede udgave af den såkaldte nybygningsløsning vil koste 6,5 milliarder kr. Forskellen på omkring fire milliarder kr. skal derfor i stedet bruges til baneprojekter andre steder i landet. 11

12 R AD I K AL U NGDOM Læserne glade for bladet 476 medlemmer deltog i læseranalyse. De havde mange ønsker og forslag til forbedringer, men de var generelt godt tilfredse med det nuværende blad. Af Marie Kirkebæk Brandt og Bjarke Larsen TO TREDJEDELE AF DE radikale medlemmer er generelt positive over for Radikal Politik, og næsten lige så mange 62 pct. bruger 10 minutter eller mere på at læse hvert nummer. Kun 6 pct. er direkte negative over for bladet, og heraf har halvdelen godt 3 pct. besluttet, at de slet ikke læser Radikal Politik. Det viser den første store analyse, der er lavet af Det Radikale Venstres medlemsblad i nyere tid og det er svarprocenter, der er god grund til at være tilfreds med, hvis man sammenligner med analyser af andre, tilsvarende medlemsblade tilfældigt udvalgte medlemmer modtog midt i marts en , hvor man bad dem gå ind på en hjemmeside og svare på en række spørgsmål om Radikal Politik. 476 var så venlige at følge opfordringen og tak til jer alle! og siden da er svarene blevet studeret og diskuteret i først redaktionsudvalget og derpå Forretningsudvalget. Der var generelt ikke de store forskel-le i besvarelserne, når man ser på køn, alder, aktivitetsniveau og bopæl. Dog er københavnerne generelt mindre tilfredse med bladet end folk fra Fyn og Jylland, og københavnerne bruger også mindre tid på at læse bladet end provins-radikale. Ældre partimedlemmer bruger mere tid på at læse bladet end yngre. Færre numre med flere sider Flertallet ønsker numre af Radikal Politik om året og altså færre end de 15, der er planlagt i Det har redaktionen taget konsekvensen af, så fra august udsendes der lidt færre blade end oprindeligt planlagt. Til gengæld sættes sidetallet op fra 20 til 24 i de enkelte numre. Det giver nemlig mulighed for at komme bedre rundt om emnerne i de enkelte numre og dermed opfylde nogle af de mange ønsker, der var angående stof, medlemmerne gerne vil have mere af. Her var topscorerne mere information om folketingsgruppens arbejde samt politisk-teoretiske artikler. Også EU-stoffet vil blive opprioriteret fremover. Flere af de medlemmer, der svarede på undersøgelsen, efterlyste artikler, der mere kritisk og dybdeborende skrev om debatter i partiet. De stoftyper, som flest vil have mindre af, er personportrætter, landet rundt og artikler skrevet af ikke-radikale. Læserne er dog ikke enige om, hvilke stoftyper de gerne vil have mindre af. Der er f.eks. nærved dobbelt så mange læsere, der gerne vil have flere artikler skrevet af ikke-radikale, som der er læsere, der vil have mindre af stoftypen. Læsetid fordelt på landsdel Læsetid Minutter Antal minutter Ønsker om, hvilke stoftyper, der skal være mere af i bladet fordelt på køn Holdning til bladets layout Stoftype 12 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

13 R A D I K A L U N G D O M Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen på asser@radikalungdom.dk deadline for næste nummer er: mandag den 12. juni Grundlovsdag Af Zenia Stampe, Landsformand for Radikal Ungdom SÅ ER DET ATTER BLEVET DEN TID på året, hvor politikerne bestiger landets talerstole og tager temperaturen på demokratiet. Men grundlovsdag er ikke mere den politiske kampdag, den engang var. I slutningen af 1800-tallet deltog 1/3 af københavnerne i markeringen af grundlovsdag. Til sammenligning er det i dag rundt regnet kun 5 procent af befolkningen, der deltager i fejringen af grundlovsdag, og dem der gør, går ikke igennem byen i store processioner, men mødes ved kaffeborde dækket med ternede duge og i en stemning af fred og fordragelighed. Her vil de lytte på taler om folkestyrets historie og de udfordringer, det står over for. Nogle talere vil måske dykke ned i grundlovsteksten og tale for en grundlovsrevision: Ind med menneskerettighederne og ud med kongen og kirken. Andre vil måske drage en parallel til opbygningen af det europæiske demokrati. Atter andre vil reflektere over demokratiets fremtid i Irak og andre fjerntliggende lande. Alt sammen relevant en dag, hvor vi fejrer demokratiet. Men ifølge historieprofessor Anette Warring bliver grundlovsdag ikke kun brugt til at hylde demokratiet den bliver også (mis)brugt til at bevare og styrke den nationale forestilling om et dansk demokrati med særlige fortrin. Her tænker Warring ikke bare på EU-modstandere og immigrationskritikere. Hun bebrejder også hele midterfeltet for at have taget del i mytedannelsen om Danmark som et særligt godt demokratisk land, og danskerne som særligt gode demokrater. Og på den måde har vi, ifølge Warring, selv været med til at plante kimen til den skepsis, store dele af befolkningen i dag nærer mod øget EU-integration. Det er en pointe, som jeg synes er værd at bære med sig ud til landets grundlovsmøder. For selv en radikal kan blive grebet af stemningen og falde for fristelsen til national selvros på en national mærkedag. Men husk: Det falder tilbage på os selv og vores egne visioner. Lad os derfor slå bremsen i og bruge grundlovsdag til at fejre demokratiet ikke os selv! Historie, magt og identitet grundlovsfejringer gennem 150 år, Anette Warring, Århus Universitetsforlag, Den radikale boble Af Mark Gray, Formand for Hovedbestyrelsen FOR IKKE SÅ LANG TID SIDEN KOM den første meningsmåling, hvor De Radikale gik tilbage. I modsætning til, hvad man måske skulle tro, vakte det mig stor glæde. Vi har igennem en del år nu redet på en bølge en strømning der har ført os et andet sted hen, end hvor vi normalt befinder os. Vi er ikke lilleputten mere. Krisen om tegningerne viste os, hvor lidt der egentlig skal til, før kursen på partierne enten stiger eller falder hurtigt, for at bruge en analogi fra den finansielle verden. Men det er ikke den eneste tendens, der har været. Socialdemokraternes konstante kursfald, for at blive i analogien, skal måske netop ses som en stor faktor for, hvor vi er i dag. Ligesom med boligmarkedet er der den latente fare for, at vi mister opbakning, hvis markedet for de politiske partier ændrer sig. Med andre ord: Den radikale boble kan briste. Det skal da bemærkes, at vores opbakning ikke kun er lånt, men faktisk skyldes vores politiske udmeldinger. Det kan endda være, at det faktisk er størstedelen af vores opbakning, der stemmer derfra. Men kan vi være sikre? Fra den finansielle verden ved vi, at tillid er altafgørende. Ustabiliteten i markederne, volatiliteten, bestemmes i mange tilfælde af, hvad folk tror andre tror. Refleksivitet kaldes det. På den politiske børs er Socialdemokraternes kursfald måske netop et udtryk for denne refleksivitet. Tilliden er væk. Men ligesom at det kan gå hurtigt den ene vej, kan de gå hurtigt den anden igen. Vi radikale kan ikke bygge vores fremgang på uroligheder i andre partier. Vi må være proaktive og melde ud hvad vi mener. Derfor må folketingsgruppens frihedsbrev underbygges med konkrete bud på radikal politik. De ambitiøse velfærdsforhandlinger er et bud på dette, men vi må være ambitiøse på en lang række andre områder også. Vi skal nødig miste tillid, fordi folk ikke ved, hvad vi vil. Kursen på den radikale aktie kan hurtigt gå nedad igen, hvis vi ikke er proaktive og underbygger frihedsbrevet med konkrete bud på radikal politik. RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk 13

14 Koldings kommunale komet Henrik Larsen er vild med fodbold, så selvom kalenderen er presset, skal der være tid til at følge sønnen Svend til træning. Henrik Larsen overvandt kræften, sikrede en superkonstituering efter kommunalvalget og har nu føjet en plads i KL s forretningsudvalg til CV et. Han mener selv, han er en af de radikale, der har mest indflydelse. Af Bo Nielsen HÅRET ER KORT, MEN DET ER fordi, det er klippet kort. Mave er der lidt af, et par kilo mindre ville måske ikke skade, men han ser alligevel sund ud. Sund og rask. Koldingensiske Henrik Larsen er tilbage, efter at han var hårdt ramt af lymfekræft. Med en fornem konstitueringsaftale i det nye Kolding byråd efter kommunalvalget og efterfølgende en plads i KL s bestyrelse er den 42-årige politiker centralt placeret i det radikale landskab. Der var ellers ikke meget i Henrik Larsens opvækst, der pegede på, at han skulle blive radikal. Der blev talt politik, og man var engageret i verden omkring sig med udgangspunktet i hjemmet i Vendsyssel, hvor far var minkavler og aktiv i bestyrelsen for Dansk Pelsdyravlerforening. Men ra-dikal var familien ikke, selvom hans far ved valget i 1968 var med til at stemme Hilmar Baunsgaard til magten. Det var det folkelige, der trak i faren. Derefter kom Mogens Glistrup frem, og siden gik det galt for min far, smiler Henrik Larsen. Min far var fremskridtsmand, og nu stemmer han på Pia (Kjærsgaard, red.), fordi han mener, hun er den eneste, der taler vores sag. Os, der kun har syv års skolegang. Jeg plejer gerne at sige, at min far er derude på højrefløjen, hvor det er usundt. Men det er selvfølgelig sådan, at indtil et vist stadie i et barns liv er far helten. Jeg har givetvis også været sort som bare pokker som barn. I slutningen af folkeskolen og i gymnasietiden var jeg nået over til at være konservativ. Første gang jeg stemte, stemte jeg på Det Radikale Venstre. Hotte Helveg Det var i 1984, Henrik Larsen stemte radikalt første gang, og op gennem 80 erne var Niels Helveg Petersen det helt store politiske forbillede. Hans økonomiske ansvarlighed kunne den økonomistuderende Larsen ikke stå for. Og jeg ser en tydelig parallel til i dag, hvor det er os, der tør sige, vi skal se på efterlønnen. Det er os, der tør tage de nødvendige, men indimellem upopulære standpunkter. Samme år, som Henrik Larsen første gang fik lov at sætte sit kryds, begyndte han at læse økonomi på universitetet i Odense, samtidig med at han virkede som free lance journalist. Men han fik også tid til at arbejde på handelsskolen i Fredericia, og det var ingen dum idé. Her mødte han nemlig sin senere hustru Kirsten, der opfordrede ham til at engagere sig i en interesse, da hun fik ham til at flytte fra Odense til Fredericia. Og det var altså de radikale, Henrik 14

15 Larsen interesserede sig for. Medlemskabet blev tegnet i Indtil 1993 var han dog ikke synderligt aktiv. Men så flyttede vi til Kolding, og Elsebeth Gerner (Nielsen, red.), som jeg en kort overgang havde som vejleder på universitetet i Odense, blev folketingskandidat. Jeg var med til at lave hendes kampagne, og det var skideskægt, konstaterer Henrik Larsen. Kort efter blev han valgt til kredsformand, og han var med til at planlægge, at Kolding igen skulle have en radikal i byrådet. To år senere var Henrik Larsen byrådsmedlem. Som ung og uprøvet politiker lærte han meget om det politiske spil, da konstitueringsaftalen skulle laves. Siden har han sat sit markante præg på det lokalpolitiske billede i byen, og da konstitueringen skulle på plads efter valget i november fik han vist, hvad han indeholder af forhandlingstalent. Vi spillede vores kort godt den aften. Dansk Folkeparti sad på skødet af borgmesteren og forlovelsen var deklareret, men vi gik ind og sagde, at det ikke var godt for byen at have DF med i konstitueringen, forklarer Henrik Larsen. I samarbejde med SF fik han holdt DF helt fra fadet og sammen med sin nye kollega i byrådet, Marlene B. Lorentzen, forhandlede de to sig til tre udvalgsformandsposter i Kulturudvalget, Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget. Og dét med to ud af 31 pladser i Sammenlægningsudvalget. Kraftkarlen fik kræft Henrik Larsens politiske karriere har dog ikke været et strømlinet forløb. I 2002 fik han sønnen Svend. Det var det hårdeste, jeg havde oplevet i mit liv. Natteroderiet var frygteligt, og jeg følte mig træt og næsten ikke udhvilet i et år. Jeg tænkte, at jeg nok bare skulle have fået sønnen lidt tidligere, forklarer han. Men det viste sig, at det ikke var alderen, der var problemet. Henrik Larsen fik konstateret lymfekræft i februar Gennem fire måneder fik han kemo- og anden kræftbehandling. Det sled enormt på ham. Kemo er noget lort, som han ærligt konstaterer. Men jeg valgte at sige, at jeg ikke ville 100 pct. sygemeldes. Det ville jeg blive idiot af. Derfor passede jeg mit arbejde som jeg kunne, og min chef var helt fantastisk. Ham, jeg delte kontor med, blev flyttet, og der blev stillet en seng op til mig, smiler Henrik Larsen, der er cand.rer.soc. og uddannelsesleder. Også det politiske arbejde fortsatte han med under sygdommen. Han måtte naturligvis melde afbud til enkelte byråds- og udvalgsmøder, men han tog ikke orlov fra det politiske arbejde. Jeg ville ikke fokusere på kun at være syg. Vi mænd er heller ikke gode til at være syge. I dag er Henrik Larsen kommet sig, men risikoen for at kræften kan bryde ud igen er til stede, omend intervallet mellem udbruddene er forlænget med hans medicinske behandling. Men jeg er begyndt at indbetale på rate- og kapitalpensionen igen. Jeg har en tro på, det nok skal gå, konstaterer han, der går til kontrol hver tredje måned. Jeg er helt uden mén, selvom 16½ af de 17 kilo, jeg tabte mig, er kommet på igen, griner han. En tung dreng Også politisk er Henrik Larsen blevet en af de tunge drenge. Han kom efter kommunalvalget med i bestyrelsen for KL. Et hverv, han er meget spændt på at bestride. Den store opgave er, at hvor jeg hidtil har skullet tegne en radikal profil lokalt, så skal jeg nu tegne profilen for 98 kommuner på folkeskoleområdet, forklarer Henrik Larsen, der blev formand for Børne- og Kulturudvalget i KL. Jeg har gjort meget ud af at fortælle det radikale bagland, at uanset hvor lidt vi kan li undervisningsministeren, og uanset hvor lidt vi kan li formålsparagraffen for folkeskolen, så kan jeg ikke ændre det i KL. SF eren og jeg ville blive nedstemt 7 2, siger Henrik Larsen. Han ser det i stedet som sin opgave at undgå de største skader. Hans indgangsvinkel til de radikale var landspolitik, og derfor glæder han sig til at kunne påvirke de rammer, man lokalpolitisk arbejder inden for. Noget, som måske også kan styrke ambitionerne hos den tidligere folketingskandidat i Juelsminde-kredsen. Folketinget er det største, og det vil jeg gerne prøve, men som det ser ud nu, bliver jeg måske en af de radikale, der får allermest indflydelse. Og for en god ordens skyld. Henrik Larsen hader café latte: Det er en uskik med mælk i kaffen. ØVERST: På valgnatten lykkedes det Henrik Larsen at forpurre en konstituering mellem S og DF. I stedet fik de to radikale i byrådet formandsposten i ikke mindre end tre udvalg, bl.a. kulturen. Foto fra Koldinghus, der har driftsoverenskomst med kommunen. NEDERST: Som forretningsudvalgsmedlem og udvalgsformand i Kommunernes Landsforening har Henrik Larsen muligheden for at blive den mest indflydelsesrige radikale kommunalpolitiker. 15

16 R A D I K A L D E BAT Parløb med Fogh eller Thorning? JEG HØRER TIL BLANDT DEM i partiet, der er mindre glad for folketingsgruppens åbning over for VK. Alene krigen mod Irak, men også DF iseringen, en aktiv medvirken til, at den sociale ulighed øges, og en pinlig miljøindsats er aspekter ved Foghs politik, der gør et eventuelt regeringssamarbejde med VK uspiseligt for mig. Nok står Socialdemokraterne svækket i dag med en Helle Thorning på slingrekurs og på den vis er jeg tilfreds med, at vi skoser dem. Men Socialdemokraternes nedtur vil vende inden næste valg, og det eneste reelle alternativ til Fogh er R og S, eventuelt støttet af SF. I Århus og København arbejder R og S konstruktivt sammen om at løse problemer med integration, boligforhold og skoler. Her viser vi vejen for landspolitikerne. Vi må som et social-liberalt parti bekæmpe Foghs højre-nationale ideologi, der med eller uden DFs mellemkomst afskærer udlændinge, socialt dårligt stillede og anderledes tænkende fra normaldanskerne. Vi må tage afstand fra en politisk leder, der ønsker at være Bushs nære ven og deltage i angrebskrige uden FN-mandat. Vi skal derimod være med til at styrke EU-samarbejdet og bakke op om FN. Bo Normander 1. suppleant til Københavns Borgerrepræsentation Der er for meget pisk og for lidt gulerod i de radikale forslag til at holde de ældre på arbejdsmarkedet. For mange pisk til seniorer MARIANNE JELVED HAR EFTERLYST kommentarer til velfærdsudspillet. Min er, at det forekommer mig at være overraskende Fogh-agtigt at tro, at man skaber bedre plads på arbejdsmarkedet til ældre medarbejdere ved at forringe deres økonomiske vilkår. Det forekommer mig at være ret u-radikalt at tro, at seniorerne motiveres til at blive længere på arbejdsmarkedet i det kreative Danmark hvis de bare piskes lidt mere. Hvor er de radikale bud på positive instrumenter, som genererer mere plads på arbejdsmarkedet til seniorerne? Søren Tafdrup Søborg Bliver vi virkelig isolerede? I RADIKAL POLITIK NR. 3 for 8. marts udæskede jeg partiets mange EU-tilhængere med spørgsmålet Hvorfor er I så begejstrede?, og i nr. 6 fik jeg omsider svar fra Anne Elizabeth Kamstrup og Claus Brandt Rasmussen fra Aalborg. De siger, at de er begejstrede, fordi Danmark med medlemskabet valgte at træde ud af den nationale isolation og selvtilstrækkeligheds skygge og dermed blive en aktiv spiller i den europæiske dagsorden. Men er det i grunden et tilstrækkeligt svar? Anne Elizabeth og Claus går jo på forhånd ud fra, at samlingen af de vest- og centraleuropæiske lande i sig selv er en god ting, ligesom de går ud fra, at Danmark er i stand til at påvirke EU i en god retning. Ingen af disse to forudsætninger er efter min mening opfyldt. EU s forsøg på at blive en stormagt vil næppe gøre verden til et bedre sted at leve i, og jeg kan ikke komme på et eneste eksempel på, at Danmark har ændret EU s politik til det bedre. Påstanden om, at Danmark vil blive selvtilstrækkelig og isoleret uden for EU, er nem at tilbagevise. Se blot på Norge. Nordmændene står uden for EU. Men det har ikke på nogen måde isoleret dem. Tværtimod yder de en yderst aktiv og gavnlig indsats for at løse problemer i verdens urolige områder. Tænk bare på Oslo-aftalen og fredsaftalerne i Sri Lanka og det sydlige Sudan. En sådan indsats har Danmark været afskåret fra at føre, fordi vi er medlemmer af EU. Hvis Danmark gik ud af EU, ville vi også sammen med Norge og forhåbentlig også Sverige kunne føre en virkelig ulandsvenlig politik en politik, der kunne virke som en model for EU, der i hele sin levetid har behandlet ulandene uanstændigt. I det hele taget kan Danmark yde en langt større indsats ved i selvstændighed at virke som et eksempel for andre end ved at underkaste sig en EU-politik, som i stigende grad bliver bestemt af lande med en anden dagsorden end den, vi har. Sven Skovmand Ørum Djurs 16

17 R A D I K A L D E BAT Fortid og fremtid RETORIKKEN FRA DET RADIKALE VENSTRE frem til næste valg skal være igen og igen at sige, at det Radikale Venstre ønsker afskaffelse af skattestoppet og indførelse af skattenedsættelse. Jeg er glad for, at det Radikale Venstre har frigjort sig fra Socialdemokraterne. Det giver os frihed på den lange bane. Jeg ser dog visse problemer. Og undskyld Marianne Jelved! Jeg tror på dig som statsminister, men jeg tror ikke på et samarbejde mellem Marianne Jelved og Anders Fogh Rasmussen. Hvis et regeringssamarbejde skal være realistisk, vil det være enten uden Marianne Jelved som formand for Det Radikale Venstre eller Anders Fogh Rasmussen som formand for Venstre. Det har hele tiden været Anders Fogh Rasmussens mission at holde Det Radikale Venstre uden for indflydelse. Alle husker vel, hvordan statsministeren sluttede sin tidligere karriere som skatteminister under Schlüter-regeringen. Brian Daugaard København K Ikke brugerbetaling for lægebesøg JEG HAR LÆST OG HØRT om de radikales forslag til velfærdsreformen, og jeg er forundret over forslaget om brugerbetaling for at gå til læge. Jeg er i dag ansat inden for hospitalssektoren, og jeg har bl.a. i mit tidligere job i en privat lægepraksis fået en lille smule erfaring med, hvem der frekventerer de praktiserende læger hyppigst. Derfor er det mig til stor forundring, at man kan komme med et forslag om brugerbetaling for at gå til læge. Det vil helt sikkert ramme de svage og knap så ressourcestærke. Det vil ramme de ældre pensionister, det vil ramme de studerende og forældre med små/store børn. Det kan blive en større omkostning for husstanden, hvis et eller flere børn har en behandlingskrævende sygdom, som kræver lægebesøg. Alene de lægebesøg man skal følge i vaccinationsprogrammet vil kræve lidt planlægning, hvis man pludselig skal erlægge penge. I forvejen kan man hos en praktiserende læge komme til at betale for mange forskellige ydelser, eksempelvis helbredsundersøgelser, attester og vaccinationer udover de obligatoriske, og det er ikke billigt! Brugerbetaling vil også ramme dem som eks. lider af B12-vitaminmangel, hvilket også kræver hyppige lægebesøg for at få den nødvendige indsprøjtning. Og sådan kunne jeg komme med masser af eksempler. Mener Det Radikale Venstre dette forslag seriøst, og vil man ikke trække det tilbage, bør det i hvert fald ikke gælde børn/unge under 18 år. Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debat-redaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens Indspark kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Ny medielicens bryder skattestoppet ER DER IKKE NOGEN, DER KAN RISTE en Venstre-m/k over grillen og få dem til at forklare, hvordan den nye medielicens til brugere med en pc ikke er et brud på deres eget skattestop? Som jeg har forstået udspillet, skal man til at betale licens, hvis man ejer en computer og en internetforbindelse, fordi man potentielt kunne forvilde sig ind på DRs hjemmeside. Selvom man ikke skal betale den fulde licens, er det en ny afgift, hvor pengene ikke bliver ført tilbage til forbrugerne og altså et brud på skattestoppet. Svend Erik Høst København S Økologiske GMO-planter HVORFOR ER ØKOLOGER SÅ AFVISENDE over for bioteknologi? Man kunne sagtens dyrke genmodificerede planter med økologiske metoder, og det endda med øget effektivitet, hvis planterne netop blev modificerede til økologisk dyrkning (f.eks. øget modstandsdygtighed overfor sygdomme, parasitter og tørke/varme/saltstress). Hvorfor ikke økogmo ja tak? Rasmus Pedersen Århus Radikale Ungdom Kan man kombinere det bedste fra to verdener ved at dyrke GMO-afgrøder økologisk? Tina Susanne Grass Brønshøj 17

18 L AN D ET R U N D T Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er onsdag den 15. juni kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne (se under de enkelte amter) i hænde i god tid før deadline. UDGIVELSESPLAN : NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline er stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk (Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@redaktion.dk) KØBENHAVN-FREDERIKSBERG Lisa Rosager Vælgerforen. Kbh./Fr.berg Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf hovedstaden@radikale.dk Træffes: Tirs. kl og tors. kl TEMADAG OM SOCIALPOLITIK Lørdag den 10. juni kl holder socialpolitisk udvalg i København temadag. Tilmelding: (ønskelig ikke nødvendig) til olars@wanadoo.dk. Der vil blive serveret let morgenmad (30 kr.!). Program udsendes til de, som tilmelder sig på mail. CYKELTUR MED ØSTERBRO BYDELSFOREN. Søndag den 11. juni. Mødested: Gunnar Nu Hansens Plads v. indg. til Østerfælled Torv kl Turen slutter med fælles frokost for egen regning på Café Jorden Rundt, Strandpromenaden 7, ca. kl. 13. Tilmelding ønskelig, men ikke nødvendig. Yderligere information hos Søs Haugaard, tlf eller shaugaard@litcul.sdu.dk. EU STRATEGI-VÆRKSTED EU-aktivitetsgruppen inviterer alle interesserede til strategiværksted. Vær med til at skabe dialog og debat om EU og Europæiske forhold. Mød op tirsdag den 13. juni kl i Ny Kongensgade 18, 5.tv, 1757 København V. Tilmelding: (ønskelig, men ikke nødvendig) til mette_a_rasmussen@hotmail.com. SANKT HANS AFTEN PÅ AMAGER Fredag 23. juni på Amager Strandpark. Selskabet bag Strandparken på Amager holder stor Sankt Hans aften med masser af aktiviteter, bål og ikke mindst båltale af vores egen borgmester Klaus Bondam. Vi mødes ved det grønne område ud for Pallesvej fra kl Hvis vejret er til det, opfordrer vi alle til at pakke en madkurv, så vi kan lave fælles skovtur. GRILL-AFTEN MED KLAUS BONDAM Mandag den 26. juni fra kl , i gården til Odins Tværgade 4, 2200 Kbh. N. Medbring kød til grillen og drikkevarer resten ordner vi. Alle også ikke-radikale er velkomne. Tilmelding er nødvendig til nette@nettekirkegaard.dk. KØBENHAVNS AMT Torben Tallerup Ellehaven 54 Trørød 2950 Vedbæk tallerup@ofir.dk tlf tlf GLOSTRUPKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Torsdag den 8. juni kl på Amtsgården i Glostrup. Nærmere oplysninger hos formand Martin Bertelsen, martin@tuja.dk eller telefon ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Onsdag den 14. juni kl Tapeten, Maglepark 5, 2750 Ballerup. Orientering og debat om reformen vedr. de nye valgkredse, opstillingskredse og vedtægter. Indleder: Peer Tidemand-Petersson, medlem af DRV s FU-udvalg. Endvidere drøftelse af medlemmernes resolutionsforslag. FREDERIKSBORG AMT Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf peer.tidemand@mail.tele.dk FREDENSBORG: KONSTITUERENDE KREDSBESTYRELSESMØDE Tirsdag den 13. juni kl i Egedal medborgerhus i Kokkedal. FREDENSBORGKREDSEN: MØDE I DET ÅBNE VALGUDVALG Tirsdag den 22. august kl i det radikale møderum på Hørsholm Rådhus. ROSKILDE AMT Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde aksel.appel@mail.dk tlf tlf VESTSJÆLLANDS AMT Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse lkj@ringsted.dk tlf tlf BORNHOLM Torsten Nielsen Hammershusvej 76 Sandvig 3770 Allinge 2rst1@mail.dk tlf tlf STORSTRØM AMT Anne Hansen Øbjergvej 5 Ring 4750 Lundby anne.hansen@gmx.net tlf tlf FYNS AMT Jesper Olesen Agnetevej Odense C j.ole@webspeed.dk tlf SØNDERJYLLANDS AMT Per Kleis Bønnelycke Møllegården Kruså per.kleis@mail.dk tlf tlf RIBE AMT Thomas Bjørndal Frihedsvej 21A 6700 Esbjerg tlf bjoerndal@tiscali.dk SOMMERMØDE Fredag den 18. august kl. 15 med folketingsmedlem Johs. Poulsen. Sted: Vadehavscentret i Vester Vedsted. VEJLE AMT Michael Højlund Rasmussen Risbøge 14 Højrup 6640 Lunderskov mihr@mail.dk tlf KOLDINGKREDSEN: FORMØDER Mandag den 12. juni og mandag den 26. juni på Kolding Rådhus, kl i det radikale gruppeværelse hos Henrik Larsen, hvor byrådsmødets dagsorden og andre lokale emner drøftes. Mandag den 19. juni formøde før mødet i sammenlægningsudvalget med Henrik Larsen og Marlene Lorentzen, samme tid og sted. BYVANDRING I CHRISTIANSFELD Torsdag den 15. juni kl Mødested: Brønden ved Brødremenighedens kirke, derefter en byvandring i Christiansfelds historiske atmosfære. Tilmelding senest 10. juni på: finn@hejlshuset.dk eller tlf KULTURPOLITISK DEBAT Tirsdag den 13. juni kl på Conrad Café, Søndergade 14 E, Vejle (Den Smidtske Gård). Elsebeth Gerner Nielsen, tidl. kulturminister, MF, lægger op til debat om kulturpolitisk program, der netop er sendt i høring. Se programmet på radikale.dk/kulturprogram. Papirversion kan evt. rekvireres på sekretariatet tlf Øl, vand, kaffe og kage kan købes.

19 RINGKØBING AMT Jens Back Fabersvej Holstebro ÅRHUS AMT Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C ehj@stofanet.dk tlf FAVRSKOV KOMMUNE: MEDLEMSMØDE Mandag den 12. juni kl i InSide, Hammel. KONSTITUERENDE AMTBESTYRELSESMØDE Mandag den 12. juni kl i Rosensgade 24, 1. Århus. MF erne Morten Østergaard og Elisabeth Arnold vil fortælle om det afsluttede folketingsår og den fremtidige radikale politik. Åbent møde for alle medlemmer. ÅRV: BESTYRELSESMØDE Mandag den 19. juni kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Dagsorden ved formanden Leif Haarbo Nielsen. ÅRV: MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 20. juni kl Mødestedet er Århus Rådhus. Kontaktperson: Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf Se aktuelle møder og ændringer af disse på radikaleaarhus.dk og radikale.dk/aarhusamt NORDJYLLANDS AMT Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby jharder@stofanet.dk tlf AALBORG: FORMØDER I Aalborg har Preben Pedersen og Daniel Nyboe Andersen planlagt formøder kl på følgende fredage: 9. og 16. juni, 4. og 25. aug. 15. og 22. sept. Kontakt Preben Pedersen på tlf SKØRPING: FORMØDER Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt lseb@skoerping.dk, tlf JAMMERBUGT: FORMØDE Formøde på Åbybro Rådhus kl. 17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudvalget. Gunhild Bach Nielsen, tlf RU-AALBORG INDBYDER AALBORGKREDSENE Torsdag 8. juni kl. 19: RU s næstformand lægger op til debat om fremtidens partisamarbejde. RUs lokaler: Forchhammersvej 5. MORSØ: BESØG AF MARIANNE JELVED Fredag den 9. juni fra kl. ca Om eftermiddagen stor konference på Skaldyrcenteret. Om aftenen fest for medlemmerne i Limfjordsteateret. Se mere på radikale.dk/mors. AMTET: SOMMERUDFLUGT Lørdag den 10. juni: Heldags sommerudflugt til Thy for hele familien. Thisted-kredsen har lagt Kulturpolitisk program i høring Ethvert medlem af Det Radikale Venstre har nu mulighed for at sætte sit præg på den radikale kulturpolitik. Hovedbestyrelsen har netop besluttet at sende et udkast til Kulturpolitisk program til høring hos medlemmerne. Udkastet kan ses på radikale.dk/kulturprogram Der er høringsfrist frem til fredag den 1. dec Se nærmere på hjemmesiden. Programudkastet kan også rekvireres på sekretariatet på tlf et spændende program. Se radikale-thy.dk. Ca. kl : Møde i Amtsbestyrelsen. Dagsorden udsendes inden mødet. Imens er der arrangeret sightseeing for de øvrige deltagere. RU-AALBORG INDBYDER AALBORGKREDSENE Torsdag den 15. juni kl. 19 fra RUs lokaler: Forchhammersvej 5: RU s ud af huset-arrangement: Jacob Hylling fortæller om Aalborgs planlægning og fører os rundt i byen. AMTET Onsdag den 21. juni kl : Offentligt møde om den Elektroniske Patient Journal med MF, Morten Østergaard og nordjyske nøglepersoner. Sted: Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30. Kl : Radikalt medlemsmøde m. Morten Østergaard. RU-AALBORG INDBYDER AALBORGKREDSENE Torsdag den 22. juni i RUs lokaler: sommerfest og afslutning. Sted: Forchhammersvej 5. VIBORG AMT Lene Flarup Sønder Alle Viborg tlf leneflarup@adslhome.dk VIBORG Der arbejdes ihærdigt med sammenlægningen af de 5 kommuner. Se mere på hjemmesiden og tilkendegiv evt. din interesse i arbejdet i de forskellige temagrupper, der udarbejder kommunalpolitisk RV-grundlag. Se mere på viborgradikale.dk. Næste bestyrelsesmøde: 14. august kl MORSØ Fredag den 9. juni: Besøg af Marianne Jelved. Stor konference på Skaldyrcenteret fra og derefter festmiddag og koncert i Limfjordsteateret om aftenen. MORSØ OG THISTED RV Lørdag den 10. juni: Fælles sommertur i Thy. Fra Kirsten Kjærs Museum, til Hanstholm, gennem reservatet, langs Vandet Sø til Thisted, hvor der er byvandring. Eftermiddagskaffe i Sjørring og barbecue om aftenen i præstegården. Turen starter kl Tilmelding nødvendig for den sidste fælles barbeque. Læs mere på radikale-thy.dk og radikale.dk/mors L AN DSMØDET Husk tilmelding til landsmøde den september i Nyborg. TILMELDING kan ske på radikale.dk eller på kuponen fra sidste nummer af bladet (evt. på tlf ). BESTILLING af værelse skal ske direkte til Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller tlf OPLYSNINGER om landsmødet og bestemmelser vedr. forslag til resolutioner blev bragt i sidste nummer af Radikal Politik og kan læses på radikale.dk. Oplysningerne vil blive gentaget i næste nummer af bladet. Masser af underholdning og musik Traditionen tro vil landsmødet også give anledning til socialt samvær i festligt lag og i år forsøger vi at overgå os selv for at give dig de bedste rammer for dette. På underholdningssiden arbejdes der i øjeblikket på at få et stort salsaorkester til at bringe Sydhavet til Nyborg. Derudover vil sidste års store succes, hvor radikale medlemmer i fællesskab dyrker spillemandsmusikkens ædle kunst, blive gentaget i større og forbedrede rammer. Hvis du kunne tænke dig at deltage, så kontakt Bente Dahl: bente.dahl@ft.dk. Du kan allerede nu få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert til Evald Pedersen, Krogskobbel 37, 6100 Haderslev. Weekenden vil selvfølgelig også byde på interessante toastmastere, festtalere og andre underholdende indslag samt muligheden for at købe det sidste nye radikale merchandise med hje m. Vi glæder os meget til at se jer!

20 Selvmordet er et kompliceret etisk dilemma, der ikke kan løses ved et enkelt forbud. I N DS PA R K Selvmordsklinikker kan hjælpe livstrætte Af Helgi Breiner OFTE HØRER MAN OM KENDTE personer, at de er døde i en alt for tidlig alder. Den udefinerede forklaring betyder ofte: selvmord. Men selvmordet er tabuiseret, man taler ikke højt om menneskers livstræthed. Ifølge begik 725 selvmord i 2001, og det anslås, at forsøger hvert år. Min påstand er, at selve tabuet skaber flere fuldbyrdede og mislykkede selvmord, end hvis vi havde en legitim udvej et sted hvor vi kunne give udtryk for ønsket om at begå selvmord og om nødvendigt få professionel hjælp til at gøre det. Det kunne fx være en institution, hvor psykologer og selvhjælpsgrupper i første omgang hjalp den selvmordstruede med at overveje alternative muligheder. At bringe selvmordet frem i lyset vil nedsætte antallet af spontane selvmordsforsøg (fx unge med sovetabletter) og de meget dramatiske selvmord (fx at springe ud foran et tog eller ud fra et højhus). SOM DET ER NU, STÅR SAMFUNDET tilbage med de døde, med de der overlever mislykkede selvmordsforsøg, og som måske får både fysiske og psykiske skader, og endelig de mennesker, der på en eller anden måde er kommet i berøring med selvmordet: fx togchauffører, der har påkørt en selvmorder; børn, der har fundet den afdøde; pårørende, der skal foreholde sig til en abrupt afslutning på deres nærmestes liv. Hvad koster dette samfundet menneskeligt og i kroner og ører? Kunne det gøres billigere også menneskeligt? Hvis det var legitimt at udtrykke ønsket om og evt. at begå selvmord, ville den selvmordstruede kunne tage afsked med sine nærmeste måske endda være omgivet af dem, når selve handlingen finder sted. Der er nogle lighedspunkter mellem denne diskussion og legaliseringen af aborten. Selvmordet har det samme problem, som aborten havde, inden den blev lovliggjort, nemlig de mange lyssky aborter. Dengang som nu med selvmordet voksede der en grundholdning frem om, at et kompliceret etisk dilemma ikke kan løses ved et enkelt forbud. DET KAN VÆRE SÅ ENKELT for samfundet at gemme selvmordet væk, men det fjerner ikke den kendsgerning, at der er nogle mennesker fx uhelbredeligt fysisk eller psykisk syge der har et grundlæggende ønske om at komme herfra. I mange lande, fx i Schweiz, er aktiv dødshjælp tilladt under visse former, hvor det på den ene side ikke er lovligt at udføre aktiv dødshjælp, men hvor lovgivningen på den anden side ikke tager stilling til, hvorvidt man må yde hjælp til selvmord. Der er derfor stiftet en selvmordsforening Dignitas, hvor frivillige tager ud og assisterer ved selvmord: de tilbyder samtaler, vejleder om alternativer til selvmordet og kommer om nødvendigt med den dødbringende medicin. I Schweiz er der ca. 300 af disse selvmord om året (Etisk råd). Maskinel magasinpost ID Vælgerne på venstrefløjen må spørge sig selv, hvordan en stemme på SF kan føre til en anden politik, når SF betingelsesløst vil pege på Socialdemokraternes formand efter et valg? Afs. Postboks Fredericia Marianne Jelved i klummen på side 11