T E L E. Udgivet af Te le graf re gi men tet 14. årgang Nr. 3 Maj 2006 G R A F E N

Transkript

1 T E L E Udgivet af Te le graf re gi men tet 14. årgang Nr. 3 Maj 2006 G R A F E N

2 Udgives af Telegrafregimentet Bülows Kaserne, Øster Voldgade Fredericia, telefon: Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Major K.H. Kjærgaard, Redaktør: Overkonstabel af 1. grad L.A. Lindholm Korrektur: Overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen Tryk PR-Offset, Entreprenørvej Fredericia Adresseændring Meddeles på tlf Udgivelse/abonnement TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt Et årsabonnement koster kun 110,- kr. Oplag Eksemplarer ISSN Deadline Sidste frist for indlevering af ind læg til næste nummer er den 24. maj eller efter aftale med redaktionen. TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi men tets militære- og civile ansatte i ind- og udland, samt til relevante myndig he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og an non cø rer. Meninger og holdninger der kommer til udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med redaktionens eller regimentets meninger og holdninger. Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se. Forsidefoto En succes med Telegrafregimentet i front. G.G., Dennis og Holger har været med fra starten på det, der blev en stor succes. Læs mere på side Kjeld er på trapperne Mødes igen 60 år efter Hvem er de og hvad laver de Obersten har ordet Hvem tager skraldet for dig Danske soldater i Afghanistan gør... Jeg tager kommandoen Man skyder ikke fanger En succes med Telegrafregimentet... Så skal vi til det igen Præsten, generalen og menigheden Knæk et password Godt tilpas Overrasket og stolt En naver - en skandinaver Personelnyt Frederikshavn Hadsten Herning Vejle Wir haben super kleider, für alle mann! Hjørring Horsens Ikast Marcus Exclusive Randers City Ringkøbing Silkeborg Fredericia Skagen Varde Viborg Aalborg London KINO Don Vito Expensive Marcus Diesel Icemann Revolution Vendersgade Fredericia Tlf BZR

3 Kjeld er på trapperne Personelplaner og vejledning af den enkelte konstabel i dennes karriereforløb, det er Kjeld snart en sand mester i. Kjeld er nu udstikker for konstabler i Fredericia og han ved, hvad han snakker om. Af Leon Lindholm, redaktionen. Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har fået skylden for meget i vores nye hverdag i Forsvaret. Måske fordi de er så stor en organisation, at soldaten på gulvet ikke kan se forskel på de mange "filialer" og endnu ikke har kunnet gennemskue organisationsopdelingen. FPT er en meget stor og ny organisation, men mange sætter lighedstegn mellem FPT og deres udstikkere. Sådan er virkeligheden ikke. Udstikkere - det er vore folk Richard Møller Andersen er udstikker for konstabelgruppen ved Telegrafregimentet og Torben Pedersen er udstikker for sergentgruppen. Richard har længe været under et stort pres, fordi han havde så mange "kunder", som tilfældet var. Det bliver nu ændret for hjælpen er lige på trapperne - faktisk er den fremme. Seniorsergent Kjeld Rosendahl er nu tiltrådt som udstikker for konstabelgruppen i Fredericia (ca. 350 mand) og de 295 konstabler i Haderslev ved 5. Telegrafbataljon, Danske Division m.m. får Richard som deres udstikker. Hvem er Kjeld Rosendahl Kjeld Rosendahl er 45 år, født i Sønderborg. Opvokset i Grindsted ved Billund og bor i dag i Hjørring, hvor hans arbejdsplads ved FPT også ligger. Kjeld har meget forstand på overkonstabler, rigtig meget. Han har selv en derhjemme - Betina - hans kone. Betina er overkonstabel af 1. grad og er også ansat i FPT. De har mødt hinanden gennem arbejdet og i dag bor de i eget hus med deres to døtre på henholdsvis 6 og 11 år. "Pigerne" dyrker heste som deres store interesse. Kjeld kan også godt lide heste, men mere "heste", sådan som mænd snakker om - dem der er i motoren på biler eller motorcykler og her kommer linket til de to andre udstikkere ind. De er også interesserede i motorcykler. Kjeld er uddannet mekaniker før han kom til Forsvaret i 81 som værnepligtig ved Prinsens Livregiment i Viborg. Efter en tur på to år til cypern kom han hjem i 85 og købte en Honda CVR 1000 motorcykel. Fritiden i dag går med familien, hus og have og, hvis der bliver tid, så er dykning en stor interesse. Han har været ved Hærens Materielkommando (HMAK) på Varde Kaserne fra 1985 og frem til sidste år, hvor han kom til FPT i Hjørring. Han var med fra starten. Han havde ansvaret for uddannelse af fagligt personel (HMAK), der skulle udsendes i Internationale operationer. I år skiftede han så og blev udstikker for konstablerne ved Telegrafregimentet. Vi er til for jer De tre udstikkere er enige om, at de er til for at servicere konstabler og befalingsmænd ved Telegrafregimentet, og siger samstemmende: "Skulle I ringe og den af os der har jeres område ikke er til stede, så prøv en af os andre. Vi arbejder hver for sig, men også sammen. Vi er et godt team og er kun til, for at hjælpe jer. Vi ved ikke alt, men kan godt tage beslutninger og ekspedere noget for hinanden, der ikke kan vente. Så kom forbi eller ring - I skal ikke gå forgæves". Deres indstilling til at ville hjælpe er ikke til at tage fejl af. Den indstilling kunne måske godt ønskes andre steder i systemet, hvor ordet service ofte synes at være forsvundet. 6-års planer - nu kommer de Kjeld fortæller: "Vi er alle tre i gang med de første personelsamtaler. Ved årets udgang skulle store dele af konstabelog befalingsmandsgruppen have lagt 6-års planer. Det er planer for, hvad den enkelte medarbejder ønsker at arbejde med de kommende år. Om det passer med hvad Forsvaret har brug for, er ikke sikkert. Det er en plan - ikke en aftale eller garanti. Det kan jo være en medarbejder siger op, og en anden så skal ind i jobbet. Det kan medføre en kædereaktion af jobflytninger på godt og ondt, men 6-års planerne skulle gerne give mere tryghed i ansættelsen og mulighed for udvikling af kompetencer og mere dynamik for de ansatte og Forsvaret. "Ønsker man en ny stilling, skal en ansøgning ikke længere nødvendigvis fremsendes via enheden, men kan sendes direkte til udstikkeren, med kopi til enheden. Det er dog altid bedst, at gøre tingene i et tæt samarbejde, for hvis der eksempelvis skal mere uddannelse til for at få en anden stilling, så skal den "nuværende" enhed planlægge det, førend man kan kommer i det nye job. Samarbejde er nøgleordet og skal du have et godt råd eller lidt hjælp til at komme videre så ring/mail til din udstikker, for de ved hvad de taler om. De tre kan også fortælle: "En god ting er, at alle ansatte fremover skal til en personelplanlægningssamtale hvert år, og skulle I nu finde på at komme forbi i Hjørring, så er I også velkommen til det. Ring og aftal tid med os. I er altid velkommen! Vi er aldrig længere væk end telefonen". Ny-løn og udstikkere FPT er en stor organisation, men lad det stå helt klart, at udstikkere ikke har noget med udmelding af Ny-løn at gøre. Det sker andetsteds i organisationen. Udstikkere kan anbefale tillæg til ansatte, der befales ind i en ny stilling og de kan anbefale at tillæg fjernet ved fratrædelse af stillinger, hvor evt. kompetencer så ikke mere bruges i tjenesten. Vi sluttede interviewet med at aftale, at vi i fremtiden skal bringe flere oplysninger og mere stof fra udstikkerne. "Velkommen Kjeld Rosendahl" Kjeld Rosendahl, den nye udstikker, er lige på trapperne. TELEGRAFEN 3

4 Mødes igen 60 år efter "Old Signals never die " Nørreport Cy kel for ret ning Per Olsen En gang telegrafsoldat - altid telegrafsoldat. Den 31. maj kl mødes de igen 60 år efter deres indkaldelse til aftjening af værnepligt. Af H.C. Holm. Den første juni 1946 mødte 122 nyindkaldte rekrutter i Værløselejren til aftjening af deres værnepligt ved 8. Ingeniørkompagni. Kompagniet var et radiokompagni, en underafdeling af Telegrafbataljonen, der på dette tidspunkt var en afdeling under Ingeniørregimentet. Vel nok på baggrund af den korte tid, der var forløbet sidens krigens afslutning, syntes der at kunne spores en stadig glæde over vor frihed, der nu yderligere blev bekræftet netop ved vor indkaldelse og som omfattede to værnepligtshold efter 5. maj l945. "Hr. løjtnant spørger om.. Efter iklædning blev der indøvet et sprogbrug, der i nogen grad adskilte sig fra den vante civile omgangsform. En henvendelse til en foresat skulle ske ud fra en indtaget retstilling og indledes med et "hr." efterfulgt af den foresattes rang. Henvendelsens indhold skulle herefter formuleres ud fra tre fastlagte kategorier: "jeg spørger", "jeg beder" "jeg melder". En henvendelse kunne herefter lyde: "Hr løjtnant, 2630 beder om tilladelse til at træde af på naturens vegne". "I orden 30, træd af". Under honnør træder 30 dernæst et skridt tilbage og forsvinder i løb. Det var på den tid, hvor al gang foregik i løb. Foran kompagniet kunne en sådan optræden i starten forekomme både komisk og grotesk, men viste sig på sigt, at være ganske nyttig og praktisk ved også at fastslå, at vi nu var soldater. Den komiske side af sagen blev dog fortsat understreget af, at vi var iklædt brugte, svenske, grå og lidet kønne uniformer. Dertil kom, at komikken yderligere markeredes ved, at "gamle ottende" ved indkaldelse i november 1945, var blevet iklædt ganske vist brugte, men de så præstigefyldte britiske battle-dress. Vi tilpassede os forholdene, men at "undskyld" og "hvad behar" ikke eksisterede i geleddet, men i stedet hed henholdsvis "om igen" og "ikke forstået", kunne volde lidt besvær. Eksercitsen blev øvet, så den sad i rygmarven: Marchkolonne højre sving, retning til venstre, linie venstre-sving, stram march med virkelig appel under aflæggelse af honnør ved passage gennem hovedvagten. Vi eksercerede og marcherede den sommer så fremragende, at det ville få en fodmand til at misse med øjnene. Vore længere marchture i omegnen af lejren blev inspireret og understreget af de sange, vi havde indøvet. Vi synger igen den 31. maj 2006 Det syntes da også, som om 1. Deling en julidag med høj sol overraskede storken på Måløv Kirke. Ved den lejlighed kom vi marcherende forbi kirken med opsmøgede ærmer og gevær over skulder og sang af vore lungers fulde kraft. Det kan have været et omkvæd til "Vældige Riger" :"Højt, højt hæver vi vor fane, frem gennem tiden bære vi vort land". Den baskede i hvert fald med vingerne, den stork. Sangen er en marchsang, skrevet i 1907 af Ahrent Otterstrøm, der var seminarielærer i Tønder og findes i den til os udleverede "Sangbog for Hæren og Søværnet" udgivet i 1943 (bemærk årstallet). Tekstens indhold synes at relatere sig til mindretalsproblemerne syd for Kongeåen og at "vort land" er den afståede del af Nordslesvig, for et andet omkvæd lyder: "Ned, ned tramper de vor fane, trængsel og trældom byder de vort land". Reprise under frokosten på Ryes Kaserne den 31. maj Vi fører kun de gode mærker såsom: "X-treme, Everton, MBK, Tårnby, Avenue, Grisley og Ideal." Vi er eksperter i racercyker og specielt udstyr. Nye cykler og alt i tilbehør Reparation af alle mærker. Nørreport, Tlf Fredericia Telegrafarbejde Som rekrutter i et radiokompagni blev vi befalet på egen hånd at lære morsealfabetet. Snart gik vi i gang med lytteøvelser via hovedtelefoner. Disse udviklede sig til fembogstavskoder og klart sprog. Dette gav os sammen med transmitternes tikken en fornemmelse af, hvor vi var på vej hen i vor uddannelse, ikke mindst i kraft af vor udmærkede radiolærer, overofficiant Lomholdt Hansen (da-di-da-di). Med stolthed og rette kunne vi nu under vore marchture synge den fra "gamle ottende" overleverede kompagnisang: "Vi er de danske radiopionerer,-og man kan aldrig finde magen til". Vi blev besjælet af denne følelse, og det er den af vore sange fra dengang, vi atter og atter vender tilbage til. Den bliver sunget på melodien til den franske soldatersang Madelon. Af samme grund serveres der til festmiddagen på Ryes Kaserne den 31.maj 2006 en specielt komponeret dessert: "Madelon surprise". Sagt med den legendariske, anglofile chef for Telegrafdetachementet, Den Danske Brigade i Tyskland 1947/48 Kaptajn H.V.F.Christiansens ord: "Old Signals never die, -they only fade away" TELEGRAFEN

5 kunne få belastningen, der ligger på den enkelte soldat og hans/hendes familie, til at forene sig med kompagniets særdeles mange engagementer væk fra hjemmet og Danmark. Siden august 2005 har kompagniet derfor haft tilgang af 18 nye soldater ud af kompagniets 58 ansatte. Denne store tilgang betød, at en større uddannelsesplanlægning skulle iværksættes snarest. Store opgaver kræver stort kendskab og kunnen udi i NATO s CIS materiel. Hvem er de - og hvad er laver de Af kaptajn B.F. Pedersen, kompagnichef Danish Deployable Communications and Information System Module A/1st. NATO Signal Battalion - forkortes til (DCMKMP). Kort fortalt - så er det en af forsvarets bedste og mest spændende enheder at være ansat i, hvis vi selv skal sige det - og set ud fra vores hverdag og de opgaver, som vi løser. Kompagniet har fået mange henvendelser fra folk ved Telegrafregimentet, men også andre regimenter, der gerne vil forrette tjeneste i kompagniet, men det er vores opfattelse, at der ikke er mange, som egentlig er klar over hvem vi er og hvad vi laver. Det er underligt, for vi støtter aldrig danske enheder og er sjældent hjemme i Danmark. Desuden er vi ikke tildelt organisatorisk "signalmateriel", som de andre enheder, så vi har ikke materiel på dansk jord, som vi kan vise frem til eksempelvis et åbent hus arrangement. Hvordan er vi placeret i systemet Deployable Communication Module (DCM) er, for de der ikke ved det, underlagt to bataljoner. På den nationale side er kompagniet underlagt 5. Telegrafbataljon i Haderslev, som når vi er hjemme i garnisonen, varetager kompagniets behov indenfor det nationale område. Kompagniets operative bataljon er 1. NATO Signal Battalion, som til dagligt er garnisoneret i Maastricht, Holland. Kort sagt er kompagniets overordnede opgave at levere "Strategic communication and informations systems" (CIS) for Supreme Allied Commander Europe (SACEUR) ved Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) Belgien. I fredens tjeneste Efter kompagniets hjemkomst fra Afghanistan - ISAF VI - i juni 2005, hvor kompagniet for andet år i træk havde støttet Headquarter ISAF i Kabul, Afghanistan blev kompagniet varslet om, at næste store opgave ville blive 1. NATO Signals Battalion bidrag til NATO Respond Force 6. Kompagniet kunne efter hjemkomsten fra Afghanistan gå på en velfortjent sommerferie samtidig med at planlægningen for forberedelserne til NATO Respond Force perioden begyndte. NATO Respond Force perioden er begyndt 1. januar 2006 og forløber i princippet seks måneder frem, men i vores tilfælde, bliver den forlænget lidt, idet kompagniet først kan deployerer, i midten af juli, fra den endelig NATO Respond Force certificerings øvelse, der skal foregå på CAP VERDE ud for Senegals kyst. Efter kompagniet var hjemvendt fra Afghanistan, stod for at skulle have tilgang af nyt personel efter en naturlig afgang af en del ansatte, så som til civiluddannelse der skal afvikles, samt det, at et antal af kompagniets personel ikke mere På skoleophold i Italien DCMKMP's arbejdsområde og uddannelsesstruktur gør, at kompagniet forsøger at få iværksat et møde hurtigst muligt med nye interesserede personer, for på den måde, at afdække evt. spørgsmål fra den enkelte. På mødet bliver den interesserede gjort bekendt med, hvad det indebærer at være i kompagniet - med de goder der er i uddannelse og oplevelser, men endnu vigtigere de ulemper og familiære belastninger, der er ved at være så meget væk fra hjemmet, som man vitterlig er i vores enhed. Når Forsvarets Personeltjeneste så har iværksat beordringen af en ansøger til kompagniet, sendes en velkomstskrivelse til den nytilgåede. Velkomstskrivelsen fortæller den nye hvornår og hvor han skal møde. På mødedagen medbringer han et udfyldt iklædningsskema, da han straks bliver iklædt i både balkan- og ørkenuniformen. Med et afkrydsningsskema i hånden møder den nye kompagnichefen, som gennemfører tiltrædelsessamtalen. De næste i rækken han møder på mødedagen er næstkommanderende, kommandobefalingsmanden, forsyningsbefalingsmanden, delingsføreren og til sidst den respektive tillidsmand. Når han har mødt alle i rækken og afkrydsningsskemaet er udfyldt, skulle den nyankomne være informeret om, hvordan det daglige virke samt forretningsgangen er ved kompagniet. Snarest herefter iværksætter kompagniets kommandokontor soldatens første tur mod Holland, hvor han skal "In processing" i NATO-systemet. In processingen ender ud med udleveringen af et NATO identitets kort, der gør det muligt for os, at sende ham på NATO s skoler og kurser. Al uddannelse foregår på NATO materiel og da kompagniet ikke selv har materiel i garnisonen i Haderslev, foregår størstedelen af uddannelsen i udlandet. Et almindeligt uddannelsesforløb ved kompagniet er, at den grundlæggende funktionsuddannelse gives på NATO Communications and Information Systems School i Latina, Italien. Det kan være kurser af en uge op til fire ugers varighed. Derefter er der typisk "in house training" som gennemføres af 1. TELEGRAFEN 5

6 Nato Signal Battalion i Maastricht eller Brunssum, Holland. Den rutinerende del af uddannelsen gennemføres som regel af kompagniets egne instruktører, med hjælp fra 1. NATO Signal Battalions instruktører samt ingeniører og herefter på øvelser. Ligeledes gennemføres der uddannelser ved Hærens Føringsstøtteskole og civile danske uddannelsesinstitutioner som tekniske skoler Teknologisk Institut m.fl. NATO Respond Force 6 Siden august 2005 har kompagniet gennemført et større antal kurser og uddannelser herunder læssekursus på fly/skib for kompagniets forsyningssektion. Sideløbende med dette har seks mand været afgivet i fem uger for at opbygge, dokumentere og afprøve helt nyt kommunikationsudstyr for SACEUR i SHAPE med stor succes. Det selv samme udstyr blev efterfølgende deployeret til Pakistan, for at støtte oprydningsarbejdet efter jordskælvet. Denne mission deltog vi dog ikke i af den simple grund at kompagniet på det tidspunkt allerede var hårdt hængt op på andre opgaver og NRF perioden nærmede sig hurtigt. Kompagniets mange aktiviteter Kompagniets aktivitetskalender fra januar og tiden frem til udgang NRF 6 ser således ud: Uge 1. Afspadsering Uge 2. Handover-takeover i Maastricht af udstyret der er dedikeret til NRF. Uge 3-4. Deltog dele af kompagniet i indbygning af nyt Siemens Hipath PABX (telefoncentral) i Maastricht, samt et Transportable Satellite Ground Terminal (TSGT), i Euskirchen, Tyskland. Uge 5. CIS Workshop i Maastricht. Uge 6. Gennemførtes der kurser i Bandwidth Management Equipment (BME) og Automatic Data Processing (ADP) i Maastricht. Uge 7. Ferie Uge 8. Uddannelse på Siemens Hipath PABX (telefoncentral) i Maastricht. I denne periode har kompagniet ligeledes haft et større antal personer på kursus i Latina, Italien. Derudover har vores line-section personel deltaget i et særligt pc tekniker-2 kursus på tekniskskole i Ålborg. Uge Endvidere har vores HF sektion været i Euskirchen for at deltage i afprøvninger ved Air Component Command (ACC), med det formål at hjælpe dem med at opsætte deres HF til at kunne kommunikere med AIRWAC flyene. I skrivende stund er vi 27 soldater på en tre ugers øvelse i Maastricht, heraf er størstedelen af kompagniets nytilgåede. Øvelsen er en af opvarmningsøvelserne inden den endelige øvelse på Cap Verde, der skal certificere Joint Force Command Headquarters Brunssum (JFC HQ Brunssum), Maritime Component Command (MCC), Special Operations Component (SOCC) og Psychological Operations Component Command (POCC), Land Component Command (LCC) og Air Component Command (ACC). Uge Her er der signalopvarmningsøvelse for hele kompagniet imaastricht og der er nogle der afvikler friheder. Uge Deltager halvdelen af kompagniet i øvelse STEADFAST JACKPOT (SF JT), STRASSBOURG, FRANCE. Den deltager i anden halvdel af kompagniet COBALT FLASH STEADFAST JAGUAR (CF SF JG) Maastricht. En signalopvarmningsøvelse forud for CAP VERDE. Uge efter afslutningen af to øvelser deployer vi materiellet til en udskibningshavn og sender alt materiellet mod CAP VERDE sammen med kompagniets forsyningssektion. Det forventes, at resten af kompagniet flyves mod CAP VERDE den 20. maj og gennemfører øvelsen STEADFAST JAGUAR frem til midt juli Vi kan nok ikke presse den mere Når man ser programmet løseligt igennem, synes det ikke muligt at kunne aktivere soldaterne så meget over en så lang periode - igen. Det er nok kompagniets hidtil største udfordring, vi er midt i. De "gamle" folk skal endnu engang bevise deres kunnen og de nye folk står overfor den endelige "eksamen" efter deres umiddelbare korte uddannelsesforløb. Trods store belastninger, udviser den enkelte soldat et udsædvanligt stort engagement og faglig dygtighed, der gør det muligt, at gennemføre de mange opgaver med stor succes. Lige fra kompagniets ledelse og ned til enkeltmand bliver der planlagt at gøre opgaver og hverdagen så fleksibel, at også familierne bliver tilgodeset. Det er dog i stor grad familierne, der bærer de største byrder i denne periode. Vi venter med spænding på at høre, hvad fremtiden vil bringe. Memorandum of understanding (MOU), som er den danske nationale aftale med NATO, om udlån af DCM-kompagniet går frem til udgangen af Hvad der herefter skal ske med kompagniet, er der endnu ikke truffet beslutning om. Vi håber på en forlængelse af vores opgaver, set i lyset af de mangeartede opgaver der stadig er under NATO og set ud fra den signal- og erfaringsmæssige kapacitet, der er blevet opbygget igennem de sidste fem år. 6 TELEGRAFEN

7 De bløde værdiers hårde realitet Af regimentschef oberst I.J. Bager. Så nåede vi endnu engang den 24. marts, Gabrieldagen. Mere end 120 civile, konstabler, befalingsmænd og officerer valgte at iklæde sig det fineste puds og i fællesskab at fejre ærkeenglen Gabriel, vor skytspatron. Højtidsfuldt og flot. Det samme skete i missionerne i Irak og Kosovo, sidstnævnte dog først den 5. april, idet man meget venligt havde ventet til den gamle RC kom på besøg. I år så vi således den største tilslutning til dette arrangement nogensinde. Som ansvarlig for våbenartens såkaldte bløde værdier, blev jeg selvfølgelig utrolig glad for den store opbakning, som også maner lidt til eftertanke omkring betydningen af de bløde værdier i hverdagen. Vi har også mange andre gode mærkedage, idrætsdagen, fødselsdagsparaden og -festen, fødselsdagskoncerten, julegudstjenesten osv., som bidrager hertil. Med det sidste forsvarsforlig blev der også behov for at synliggøre de bløde værdier på anden vis i form af afdelingsmærker, regimentsmærket, baretfarve mv. Således videreførtes underafdelingsmærkerne fra den nedlagte 1. Telegrafbataljon i 3. Telegrafbataljon (TGBTN) nye underafdelinger, den nu nedlagte 2- og 6 TGBTN afdelings- og underafdelingsmærker blev modificeret og videreført i den nye 2. Uddannelsesbataljon/Telegrafregimentet og personellet ved i Stabskompagniet/SHIRBRIG aflagde Livgardens regimentsmærke samt den sorte baret og anlagde 2 TGKMP/3 TGBTN regimentsmærke, underafdelingsmærke samt den grønne baret. Slesvigske Musikkorps (SMUK) har fået lov til at anskaffe gallauniformer og som en enhed i føringsstøttetropperne blev det selvfølgelig telegraftroppernes gallauniform, der blev valgt. Uniformerne er p.t. under syning og indvies ved SMUK musiceren for Hendes Majestæt Dronningen den 5. juli på Marselisborg Slot. Samtidig er de sidste mærker af Slesvigske Fodregiment på SMUK selskabsuniformer blevet erstattet af Telegrafregimentets mærke. Som man vil kunne se, er alle disse hændelser udtryk for en i forvejen fastlagt plan, som har til formål gennem anvendelse af de bløde værdier at skabe sammenhæng i våbenarten. Det sidste led i denne plan var så at få tilpasset Stabskompagniet/1 Brigade (STKMP/BDE) insignia til resten af våbenarten. Dette indebar, at kompagnichefen og jeg blev enige om at videreføre Stabskompagniet/ 1. Jyske Brigades mærke men tilpasset våbenartens farver. Samtidig dermed besluttede jeg, at det nu var tid, at kompagniet måtte aflægge den sorte baret og anlægge våbenartens baretfarve, den grønne. Det er der selvfølgelig nogen, der er rigtig kede af, ja, nogen faktisk "skide sure", men sagen er jo den enkle, at STKMP/1 BDE er en føringsstøtteenhed på linie med kompagnierne i 3- og 5 TGBTN. Da det kun er kamptropperne, der har ret til at bære den sorte baret, så var vi endt i en situation, hvor der reelt var en enhed, der grundet det fortidige tilhørsforhold til et kamptropregiment, det nu nedlagte Slesvigske Fodregiment, nu gik rundt med "lånte fjer". Det kunne faktisk tolkes som om, at man skammede sig lidt over at være af føringsstøttetropperne. Så efter drøftelse med chefen for Hærens Operative Kommando og chefen for 1 BDE blev det til den grønne baret. Lad mig slå fast én gang for alle. Det er ikke "finere" at være af kamptropperne. Alle de, der bærer grøn baret, artilleriet, ingeniørtropperne, logistiktropperne og føringsstøttetropperne er lige så nødvendige og lige så dygtige som kamptropperne. Vi udfylder alle vor ligeværdige plads i hærens store maskine. Men for at understrege den enkelte soldats særlige værdi, har jeg med "irriterende vedholdenhed" fremført mit ønske om at få våbenartens egen baretfarve, den mørkeblå. Det er dog indtil nu meget entydigt blevet afvist af andre og fuldt ud forståelige grunde. Mens jeg skriver dette, sidder jeg faktisk i Irak, hvor den danske styrke lige nu er under et stort pres. Netop her ser jeg betydningen af sammenholdet inden for våbenarten, det gælder ikke blot for os i føringsstøttetropperne med selvfølgelig i lige så høj grad hos de unge livgardere, som dag efter dag står konfronteret med den irakiske befolkning og i særlig grad de elementer, der helst ser os ude af landet. Afledt af de vilkår, hvorunder vi virker, er symbolet i vor "himmelske" beskytter, Gabriel, selvfølgelig af værdi. Men hvad der er langt vigtigere, er vore jordiske beskyttere, som bevidst eller ubevidst henter inspiration herfra. Her tænker jeg meget specifikt på vores alle sammens "kufmutter", Ester Kofoed, som med sit store hjerte og altid åbne døre klart har meddelt os alle, at hos hende er der en "helle", hvor der altid er støtte og trøst at hente, når vi kommer hjem fra Iraks, Kosovos, Afghanistans eller Sudans udfordringer. Det samme gælder "Peter Præst" og alle de andre gode formelle og uformelle netværker, som eksisterer ved Telegrafregimentet. Her er det, at den sande værdi af regimentssammenholdet slår igennem; de bløde værdiers hårde realitet. Jeres RC. TELEGRAFEN 7

8 Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: Støt anoncørerne - de støtter os. Super lysstræk diode nøglevedhæng En god julegave idé! MA LER FIR MA ET RAND & AN DER SEN A/S 7000 FRE DE RI CIA,Tlf mail: post@rand-andersen.dk Fredericia Bowling- & Keglecenter Mandag til lørdag offentlig åbent: Søndag: Stedet hvor man morer sig, og får en god op le vel se. Kom og prøv vo re baner, eller be nyt et af vore mange til bud og ar ran ge - men ter. Priser gældende mandag til fre dag kr. 96,- pr. banetime excl. sko kr. 117,- pr. banetime excl. sko kr. 147,- pr. banetime excl. sko. Priser gældende lørdag og søndag Hele dagen kr. 147,- pr. banetime excl. sko. Keglecenteret Timepris alle dage kr. 75,- excl. sko. Leje af sko kr. 8,- pr. par. Pensionistpriser og rabatter, forhør i centeret Banebestilling på telefon eller på mail: fic-bowling@fredericiakom.dk. Internetadressen: 8 TELEGRAFEN

9 Forsvarets Dag - åbent hus Af Leon Lindholm,redaktionen. "Forsvarets Dag" er ikke en dag, hvor der er åbent hus. Udtrykket opstod for et par år siden, da Forsvaret markerede kronprinseparrets bryllup. En dag hvor store dele af Forsvaret fremviste deres kunnen ved en stor parade. I dag dækker betegnelsen "Forsvarets Dag" over nogle af Rekrutteringscenternes aktivitetsdage. Det er dage som afvikles på Bülows Kaserne i Fredericia, hvor de nu er på plads i en flot opstillet pavillon. I en mail inviterede de for nylig alle interesserede til et "åbent hus", hvor de slog dørene op for en fremvisning og en gennemgang af det færdige resultat. Forsvarets Dag - er sessionen Nu er der opsat plakatsøjler og dekoreret med de rigtige farver i pavillonnen. Foruden den storslåede udsmykning Mange unge har været igennem en "sessionsdag" og som Thorkild og Poul kunne fortælle, så er der gjort mange erfaringer allerede. Flotte omgivelser, stor forberedelse og engagement samt de ansattes ægte begejstring - gav tilsammen en dejlig atmosfære. Kun tromlen, hvor man skal trække et nummerlod fra de gamle dages session, er tilbage i det nye system. En multifunktions storskærm med nødvendige oplysninger kører hele dagen, mens de unge er på "session" - eller som vi skal venne os til at sige: til Forsvarets dag". Karsten og Johnny fra Kaserneelementet er velkommen alle steder, for de tager skraldet for os. Uden dem ville der været et herrens rod over alt. Tænk over det. Hvem tager skraldet for dig Af Leon Lindholm, redaktionen. Det er en selvfølge for mange, at nogen kommer og tager alt det papir de smider omkring sig. De færreste tænker på, at det er andre ansatte vi giver arbejdet med at indsamle, destruere og til en vis grad også sortere det affald, der er i vores hverdag. Lav en fast aftale om lån af lastbil Karsten og Johnny er i gang hver tirsdag på kasernerne i Fredericia. I Haderslev er der tilsvarende specialarbejdere der laver det samme. Der er dog nogle små forhindringer i deres meget travle dagligdag, noget vi andre ikke ser eller hører om. Det er ikke sådan, at man bare kan køre ud og hente affald som planlagt, for nej - man skal bestille lastbilen til hver gang. (Hmm... hvorfor ikke lave en fast aftale om et fast udlån, så de kan passe deres arbejde uden selvskabte plager... LAL/red)? Der er mere end "klassificeret" papir Karsten og Johnny kører så rundt til alle bygninger og kontorer og samler alt det ind, der nu er stillet frem til dem. Når den del af dagen så er overstået, skal alt det affald fra de røde "Otto'er" makuleres og det er da godt og "hyggeligt" arbejde, men når man ser den mængde klassifiseret papir, der bliver indsamlet, så vil man tro, at det er løgn og det er det faktisk også. Mange af os begår den fejl, at de skraldespande på kontorerne, der tømmes i de røde Otto'er, indeholder meget andet end klassificeret papir og det er ikke op til hverken Karsten eller Johnny at ændre, hvad der er kommet i de røde Otto'er. Karsten og Johnny SKAL makulere alt fra de røde Otto'er. Så hvis vi alle nu bliver bedre til at sortere papiraffald på kontorerne således, at kun det der er klassificeret, kommer i de skraldespande der er til "følsomt" papir og kun disse skraldespande efterfølgende tømmes, i de røde Ottoer, så kan vi spare de, som tager skraldet, for tre timers arbejde hver uge, hvilket svarer til den tid de mangler, for at de kan nå alle opgaverne på skraldedagene og dermed kan vi nedsætte stressniveauet. Karsten og Johnny siger samstemmende: "Alle er glade for, at vi hjælper dem af med affaldet og det er da også lettere, at man gør det som nu, frem for at alle kontorer selv skulle køre frem og tilbage med affald hver uge. Vi bliver altid godt modtaget." TELEGRAFEN 9

10 Danske soldater i Afghanistan gør det rigtig godt Skjold Burne Vinhandel Kongensgade Fredericia, Giver to flasker vin for artiklen Et gavekort på 100,- kr. er på vej. Spænding, oplevelser og udfordringer - det er fedt at være med, der hvor tingene sker og der ligger mange udfordringer i at være med på de første hold i nye missionsområder. Af oversergent Lars Schrøder, operations og kommunikationscenterbefalingsmand (OBM/COMMCENBM), Det Danske Provincial Reconstruction Team i Feyzabad under ISAF (Afghanistan) (DA/PRT FEY/ISAF), Hold 2. Stedet er det smukke og bjergrige i Afghanistan. En barsk men også smuk natur. Oplevelser og udfordringer - er der nok af - det er bare at gå i gang. Baggrund Jeg ønsker med denne artikel at fortælle lidt om en af de mindre missioner, som vi i øjeblikket opstiller styrkebidrag til og hvor Telegrafregimentet naturligvis derfor er repræsenteret. Missionen hedder som ovenfor beskrevet officielt DA/PRT FEY/ISAF. Det er en enhed, som opererer i andre rammer end vi traditionelt er vant til i Danmark, men som vi nok i højere grad må vænne os til, som en naturlig del af udviklingen indenfor fredsskabende og fredsbevarende missionsarbejde. I disse tider, hvor der bliver hvisket "ISAF STAGE 3" rundt om i krogene på Fredericia kaserner og som allerede nu er en håndfast realitet for 5 TGBTN, vil jeg lige ridse linierne i ISAF forløbet op. Etableringen af koalitionsstyrker (og senere NATO-styrker) i og omkring Kabul henhører under ISAF, STAGE 1. Derefter har man øget tilstedeværelsen og arbejdet med genopbygning i hele det nordlige Afghanistan, hvilket er benævnt ISAF, STAGE 2. Nu overtager man noget af ansvaret for den sydlige del af Afghanistan fra Combined Forces Command Afghanistan (CFC-A) under navnet "Operation during freedom". Jeg blev i december 2004 af min daværende enhed bedt om at rejse til Afghanistan sammen med en delegation fra Hærens Operative Kommando (HOK) med henblik på at rekognoscere for DA/PRT FEY - Hold 1, for senere at tage del i det arbejdshold på seks mand, som skulle hjælpe med deployering og etablering af Hold 1. Denne præcist definerede opgave endte med at koste mig et syv ugers ophold i henholdsvis Kabul og Feyzabad, da alverdens ulykker og uheldige omstændigheder og udfordringer forsinkede projektet betydeligt. Optakten Således kom det lidt bag på mig, da HOK pludselig ønskede at forøge styrken med to mand på Hold 2, idet man af sikkerhedsmæssige grunde ønskede at forstærke indsatsen på kommunikationssiden. Mine øvrige kolleger var på det tidspunkt "bundet" af et beredskab kaldet NRF 4, samt det faktum at jeg jo allerede havde et indgående kendskab til den pågældende mission, så blev jeg med kort varsel beordret til Feyzabad Hold 2, for at arbejde som OBM/COMMCENBM. Heldigvis havde jeg to dygtige, "gamle" og "garvede" overkonstabler af 1. grad med mig, til at tage vare på den dyrebare kommunikation. Jeg forelagde situationen for min hustru, der gav mig sin fulde opbakning. Jeg kontaktede derefter oberstløjtnant H. Beier, som skulle være chef for kontingentet og aftalte, at jeg kunne komme med på sidste udrotation, således at jeg kunne nå at holde sommerferie med min kone og vores tre børn. Så er det af sted Da udrejsedagen oprandt, begav jeg mig sydpå sammen med den ene af "mine" overkonstabler. I Kastrup mødte jeg så de første af mine kommende kolleger for første gang og da vi landede i "KAIA" (Kabul International Airport) var det næsten som at komme til sit "andet hjem", henset til at jeg boede der hovedparten af mit sidste ophold og at det var så kort tid siden, at jeg var der sidst. Der var da også en del kendte ansigter, der lige skulle hilses pænt på igen. Da jeg samtidig var føringsbefalingsmand for mit rotationshold, sørgede jeg også for at vise mine kolleger til rette i vores midlertidige hjem, skaffe ID-kort med mere. 10 TELEGRAFEN

11 Nogle dage senere lykkedes det at komme med en Herkules C-130 nordpå og efter at være landet i Feyzabad, mødte jeg endelig resten af det danske kontingent for første gang. Tusinde år tilbage i tiden Feyzabad er en provinshovedstad i Badakshan og samtidig hovedby i distriktet Feyz Abad, der er et ud af 28 distrikter i denne provins. Badakshan er på størrelse med Danmark, meget bjergrigt med bjerge på over meter og uden én eneste asfalteret vej. Det er på mange måder næsten som at træde 1000 år tilbage i tiden, idet alle lever meget primitivt. Den eneste form for "civilisation" opleves i de større byer. Feyzabad vurderes til at have indbyggere med en statistisk usikkerhed på , men den er ret beset bare en meget stor landsby. Jeg troede jeg i mine tidligere udsendelser til Balkan havde oplevet meget fattigdom og armod, men det blev i den grad sat i relief af tilstandene i Badakshan. Provinsen anslås af verdensorganisationen WHO til at ligge helt i toppen, hvad børnedødelighed angår. Man vurderer at fire ud af fem børn dør inden de fylder 5 år skræmmende! Tyskland er lead nation på det Provinsional Rekonstruction Team (PRT), der har til huse i lejren kun en halv times kørsel uden for Feyzabad. Lejren er placeret i et dal-plateau i meters højde, lige ved siden af en landingsbane der er bygget af russerne under deres invasion af Aghanistan i 1979/80, hvilket giver et strejf af historiens vingesus. Placeringen er valgt udfra et logistisk synpunkt, henset til den dårlige eller ikke eksisterende infrastruktur i provinsen. Alt skal flyves ind med fly eller helikopter. Enheden og opgaver Det danske kontingent består af et Stabselement (STELM), Det Danske Element (DANELM), Civilt-militærtsamarbejdssektion (CIMIC) og fire Military Observer Team (MOT), i alt 41 mand. Med de fattige forhold for øje, er der nok af projekter at kaste sig over. MOT erne kører i distrikterne med det formål at lave profiler på landsbyer (village profiles) og derigennem identificere mulige projekter. Råmateriale bliver så givet til CIMIC, som i samarbejde med en repræsentant for udenrigsministeriet beslutter, hvilke projekter der skal arbejdes med og hvilke midler, der skal betale for projektet. Da infrastrukturen vanskeliggør indsamlingen af oplysninger nødvendiggør det, at MOT erne kan operere i felten i op til ti dage ad gangen. Det stiller samtidigt store krav til en god kommunikation til holdene i felten, da det er deres eneste livline ind til lejren. I tilfælde af uheld skal evakuering foregå med helikopter og vores mekaniker har mange gange "repareret" bil via telefon. Alt i alt en mangfoldig og udfordrende opgave. Mit arbejde bestod dels i at virke som fører for det lille COMMCEN, jeg jo selv havde været med til at stille op, dels som OBM i Tactical Operation Center (TOC en). Det kunne ofte være vanskeligt, at være spillet mellem to stole, men nok engang var jeg jo så heldigt stillet, at "mine" dygtige overkonstabler klarede stort set alt selv, hvilket gav mig mere tid til mit arbejde i TOC en. Multinationalt samarbejde TOC en fungerer som nervecenter for PRT et. Her bliver der planlagt og koordineret operationer samt holdt styr på alle igangværende operationer og patruljer. TOC en er en del af den multinationale stab og som følge heraf er bemandingen her også multinational. Således arbejdede tjekkere, tyskere og danskere sammen i en skøn forening med forskellig baggrund og større eller mindre sprogvanskeligheder. Primærsproget er engelsk, men volder især mange af tyskerne problemer, så det kom mig til gavn, at jeg har tysk familie og derfor taler flydende tysk, såvel som engelsk. Således oplevede jeg flere gange, at måtte tolke fra tysk til engelsk for at vore tjekkiske kolleger også kunne forstå, hvad der foregik. Samtidigt med frustrationerne over sprogvanskeligheder og bureaukratiske tyske arbejdsprocedurer, var det utroligt spændende at være en del af en stab med så store forskelligheder og der er blevet knyttet et par stærke venskaber. Jeg kan med stor tilfredsstillelse konstatere, at vi som dansk forsvar er kommet langt i vores udvikling på den måde vi løser fredsbevarende / -skabende opgaver i internationalt regi og at de lande vi arbejder sammen med, har stor respekt for vores professionalisme og erfaring. Samtidigt er det vigtigt, vi holder det i fokus i forhold til uddannelse og øvelser herhjemme, hvis vi skal fastholde den positive udvikling. Alt i alt har det været en spændende proces at være del af, og det har været interessant, at skulle arbejde som slutbruger med noget, jeg selv havde været med til at rekognoscere for samt deployere og opstille, samtidigt med at det naturligvis har trukket store veksler på mit familieliv, at være så meget væk hjemmefra. Hvis man er til store naturoplevelser og arbejde i et udfordrende, anderledes multinationalt miljø, kan jeg kun opfordre til at undersøge muligheden for udsendelse til et af PRT erne i Afghanistan. Danmark er i øjeblikket engageret i PRT er i Feyzabad, Chakcharan og Masar-e-Sharif. Satelitfoto af området fra 10 kilometers højde. Brobygningen overholder ikke danske normer. Ikke alle broer når helt over vandet. En morgen i lejren i meters højde. Nærmeste bjerge ligger i m og de fjerneste når op i meters højde. Flot og koldt. TELEGRAFEN 11

12 MALING OG GREJ HØJDEPUNKTET Egeskovvej Fredericia Tlf.: KREATIV KU LØR FOR MID LING Til venste oberstløjtnant N. Milholt Pedersen der lige har indsat kaptajn L.C. Olsen (th) der som det første retter sit kompagni ind, før han sagde et par velmente ord som ny kompagnichef. Jeg tager kommandoen Lars Christian Olsen blev kompagnichef for et kompagni der altid er med hvor tingene sker. Lars har været i bataljonsstaben og har stor indblik i enhedens aktiviteter, så der er mange fordele ved at få netop ham som kompagnichef. Af overkonstabel af 1- grad N.H. Teller, Staben/5. Telegrafbataljon. Chefskiftet ved Communications- og Informationssystemcenterkompagni (CISCENKMP)/5. Telegrafbataljon skete den første dag i marts ved en af de traditionelt anlagte parader. Premierløjtnant M. Andersen, der har været en god og velfungerende kompagnichef i knap to måneder, overlod chefstolen til kaptajn L.C. Olsen, der i de seneste tre og et halvt år har bestridt funktionen som operationsofficer i staben ved 5. Telegrafbataljon. delsen af to kommunikationscentre til ISAF, Stage 3 i Afghanistan. Vi uddanner soldater Ved siden af løsningen af inden- og udenlandske opgaver har kompagniet fået tildelt uddannelsen af regimentets personel i hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) i forbindelse med udsendelse til internationale operationer. Desuden takkede bataljonschef N. Milholt Pedersen henholdsvis den tidligere kompagnichef kaptajn M. Hansen og den fungerende kompagnichef gennem de sidste par måneder premierløjtnant M. Andersen for deres arbejde for kompagniet. Åbningstider: Mandag til fredag Lørdag Premierløjtnant M. Andersen genoptager sin funktion som næstkommanderende i kompagniet. I bataljonsstaben afløses kaptajn L.C. Olsen af premierløjtnant A. Pii der er tiltrådt i jobbet og fortsætter der, indtil han til sommer indtræder på videreuddannelsestrin-1 for ledere (VUT-I/L). Samtidig er premierløjtnant C. Johnsen tilgået bataljonsstaben fra CISCENKMP, og han skal virke som logistikofficer. Et specielt og meget aktivt kompagni Bataljonschef, oberstløjtnant N. Milholt Pedersen, kom i sin tale blandt andet ind på kompagniets specielle arbejdsvilkår. Foruden de indenlandske opgaver løser kompagniet for tiden kommunikationsopgaver i Irak, Kosovo og Afghanistan. Desuden afventer kompagniet udsen- Kompagnichef kaptajn L.C. Olsen. 12 TELEGRAFEN

13 Dele af ESKSEK holder angriberne under ild mens VIP'en føres i sikkerhed. Man skyder ikke fanger Hermed et lille indblik i en hektisk dag i et øvelsesmiljø, der skulle vænne soldaterne til at træffe de rigtige beslutninger i pressede situationer. En aktiv og spændende dag for alle involverede. Af oversergent Phil Elson, Stabskompagniet/1. Brigade. Eskortesektionen (ESKSEK) fra Stabskompagni/1. Brigade stillede op som aftalt en dag i februar til en øvelse IRONFIST. På en parkeringsplads i Verninge på Fyn, modtog sektionen vores befaling om fremrykning til vores base under øvelsen - hjemmeværnsgården i Stenstrup. Katastrofia - et lille land Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns område var under øvelsen omdøbt til Sydøst Katastroa. Et uroligt land med interne konikter. Således var området delt i mange forskellige grupper, hvis områdeudstrækning svarede til de gamle kommunegrænser. Hver gruppe var tildelt en farve og således blev grupperne markeret med markeringsstrimmel. På vej ned til ESKSEK's base havde hjemmeværnet fra Stenstrup og Midtfyn etableret grænsekontrol mellem de forskellige grupper, så ESKSEK k en følelse af at de passerede ind i de forskellige områder. På grund af, at de store hovedfærdselsveje var spærret med miner og der kun var en eller to muligheder for at passere mellem de forskellige gruppers områder, kunne ESKSEK ikke køre den direkte vej, men var tvunget til at nde en rute, som gik uden om spærringerne på vej til basen. Udlevering af en krigsforbryder Vi ankom til Stenstrup over middag, hvor næstkommanderende fra hjemmeværnskompagni Stenstrup overdrog hjemmeværnsgården til ESKSEK. Sektionen k så indtil kl mulighed for at indrette sig, hvorefter personellet blev uddannet på natbrille M/03 og aimpoint. Efter uddannelsen k sektionen opgaven, at eskortere brigadechefen (BDECH) til et møde hos lederen af "gul gruppe" i Ringe, hvor formålet var at få udleveret en krigsforbryder. ESKSEK gik i gang med at forberede opgaven, sektionsføreren klargjorde befalinger og næstkommanderende planlagde ruten mellem Stenstrup og Ringe, som gik udenom spærringerne. Efter befalingen delte sektionen sig i to - én som aftalte procedure med BDECH og én som rekognoscerede ruten. ESKSEK ankom til Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn på Sølund kl , for at afhente BDECH med adjudant og eskorterede dem til Ringe, hvor de ankom kl Uheldige forhold Hjemmeværnskompagni Midtfyn havde etableret et hovedkvarter for gul gruppe. Det var en bombefabrik, hvor de havde en lemfældigt omgang med sprængstoffer. Her var der også uddannelse på radiomateriel og der var vagter, som skulle passe på personer, som forsøgte at komme tæt på køretøjer og bygningerne. Ligesom der udenfor var personer på det område, der var vores mødested - personer der lavede ballade i området. Lederne af gul gruppe var ikke ankommet, da ESKSEK kom frem, så sektionen ventede til han kom. Han blev modtaget af ballademagerne med høje råb og skud op i luften. Derefter gik mødet i gang. Under mødet ankom blå gruppe med et par krigsfanger fra grøn gruppe, disse blev ikke behandlet korrekt men henrettet. ESKSEK var i situationen i klart undertal, men iagttog og meldte om situation til BDECH, som derved kom i skænderi med gruppelederen. ESKSEK kunne udpege krigsforbryderne som gul ikke ville udlevere til retsforfølgning. Under skænderiet øgede ESKSEK beskyttelsen af BDECH ved at indsætte en ekstra mand i mødelokalet og da gul leder begyndte at puffe til BDECH trak ESKSEK chefen ud til køretøjerne, som hurtigt forlod området. På vej tilbage kørte ESKSEK ind i en kontrolpost ved grænsen til blå område, her kde lov til at passere, men da ESKSEK havde passeret blev de beskudt af posten, hvorefter ESKSEK hurtigt trak væk fra området. Efter tilbagekomst til Stenstrup ca. kl kde en hurtig opgave, nemlig at rekognoscere for et evt. mødested til næste dag. Opgaven blev gennemført, men mødestedet var uegnet, samtidigt blev der observeret aktiviteter af bevæbnet personel i området. Kl gennemførte ESKSEK en debrie- ng og der blev givet en tilbagemelding, herunder forslag til ændringer. Med sort baret - VIP'en. Bag ham overkonstabel af 1. grad J.L. Rasmussen, der holder øje med alt. Forrest til højre en meget koncentreret oversergent P. Elson. TELEGRAFEN 13

14 En succes med Telegrafr Af Leon Lindholm, redaktionen. Telegrafregimentet er nu helt i front med den sidste nye IT-teknologi. Kommunikationssystemet DEOS 2000 har nu fået tilføjet et nyt IT-system der hedder Hærens Network Management System (HRN NMS) i daglig tale "NMS". Systemet sikrer at de danske telegrafenheder lettere kan planlægge overvåge og udføre deres opgaver med at sørge for et velfungerende kommunikationssystem til enhederne herhjemme og ude i verdens militære missionsområder. Det nye system er udviklet i et tæt og meget godt nytænkt og super organiseret samarbejde med med det danske edb-firma Systematic. Systemet gør, at det danske forsvar nu er helt i front på området med kommunikation. Hærens føringsenheder kan kommunikere elektronisk med det sidste nye udstyr og det kan kombineres med andre kendte udenlandske kommunikationssystemer. Kommunikationslinier virker straks Der er tale om et nyt system, opfundet, udviklet og afprøvet i tæt samarbejde mellem Systematic, Hærens Materiel Kommando, Hærens Føringsstøtteskole, Forsvarets Efterretningstjeneste, Telegrafregimentet og med hjælp og bistand fra det italienske Selex og det canadiske General Dynamic. Foruden de nævnte har det været nødvendigt med hjælp og ekspertise fra mange andre. Projektet er kørt på en meget effektiv måde, hvor alle har arbejdet i "overlappende" grupper, der har haft en klar oplysningsudveksling af alle informationer - det i sig selv er godt. Undervejs er alle arbejdsgrupper mødtes i syv fælles workshops for løbende at få justeret og 14 TELEGRAFEN

15 krav i alle henseender. Ikke som vi før har set, bygget på det der var kendt og når udviklingen så var færdig, havde computerne fået nyt styresystem og det man tog i brug, kunne være forældet, inden det var klar. NMS kan udbygges og er i videst mulig omfang fremtidssikret. Det er hurtigere og mere præcist værktøj til planlægning på alle niveauer. Det kan udvides efter behov og indgå i langt større netværksystemer. Det vil fortsat blive videreudviklet og opdateret, for der er ingen tvivl om, at denne succes for Forsvaret også er en succes for Systematic der har været hovedkraften bag det. De kan sælge systemet i andre "forklædninger" til mange andre landes forsvar og andre specielle virksomheder. Mange af de gjorte opfindelser og de nye elementer i programmerne kan med modifikationer også bruges til andet. Det her er kun starten til noget nyt. Men sikken en start. Successen ude ved soldaterne For ikke at komme for langt ud i større tekniske udredelser og ind på det der ligger bag, så lad os fortsætte med at lede efter succeen. Er det en succes ude ved soldaterne og hvordan oplever de NMS i hverdagen efter at det er kommet ud til enhederne. Jeg tog kontakt til seniorsergent G.G. Nielsen (GG) og bad ham fortælle hvordan han har oplevet det, som en af de befalingsmænd, der har været med fra starten ude ved brugerne. Af seniorsergent G.G Nielsen, 3. Telegrafbataljon på Ryes Kaserne: egimentet i front tilpasset udstyr til behov og ønsker om anvendelse. NMS er nu er klar ved telegrafenhederne. Her kan man med hjælp af det nye computersystem tage højde for næsten alt helt fra planlægningsfasen til opstillingen af kommunikationsudstyret, herunder også topografiske forfold, enhedernes udstyr i forhold til opgaverne, der er mulighed for Blue Force Tracking på alle niveauer og i systemet er der en logistisk del, som holder øje med brændstof, forsyninger og meget mere. Der kan til enhver tid udtages et valid situationsbillede på alle niveauer og systemet kan indsættes uafhængigt af andre systemer i alle missionsområder. Logistikken er med På logistiksiden i systemet holder computeren styr på alt ønskeligt i "netværket". Alle kan trække på de oplysninger de har brug for og få et direkte øjebliks situationsbillede over eksempelvis: "Er der rationer nok"? Eller "Hvornår skal der genforsynes med ammunition, diesel etc."? Hvad er status ved de enkelte centraler og sektioner i systemet? NMS er bygget op efter de sidste nye Efter små 14 års venten på et styresystem til vores kommunikationssystem DEOS, var det med store forventninger jeg startede på et kursus ved Flyvevåbnets Specialskole. Kurset varede fem uger og skulle gøre deltagerne klar til at deltage på et andet kursus nemlig i det nye Hærens Network Management System (HRN NMS) ved firmaet Systematic, som er dem der står bag udviklingen og mange af opfindelserne i systemet. Kurset ved Systematic gav os de værktøjer, vi skulle bruge, for at vi kunne uddanne folk ved 3. Telegrafbataljon. Kurset viste selvfølgelig både stærke og svage sider i systemet. Alle instruktører var dog enige om, at vi meget gerne ville uddanne andre på HRN NMS umiddelbart efter Field Acceptence Test 1 (FIAT) (den afsluttende afprøvning i felten... red.). >> TELEGRAFEN 15

16 var det udstyr vi brugte på korttavlerne før det nye computersystem kom til. Folk fik så også lige genopfrisket det gamle "EASY-FAX" og hvorledes de skal opsættes og ikke mindst bruges. Overkonstabel af 1. grad C. Christensen og hendes kollega oversergent L.B. Schrøder fandt hurtig ind i programmet og dets mange muligheder. De er imponeret over det som de nu kan bruge computeren til, eksempelvis når computeren har udregnet en beliggenhed og der så også er taget højde for terrænnets højdekurver. (foto Brian Rasmussen) Plaster på hullet i edb-systemet Efter den øvelse afleverede vi logfiler samt en masse erfaringer og meninger om, hvad folkene synes om systemet efter at have prøvekørt det. Det gjorde, at SYSTEMATIC lavede en ny patch (et hul i et programs kodning, der skal lukkes. LAL/red). Patchen blev udleveret i uge 32, desværre skulle vores asynchorus transfer mode (ATM) så opdateres til en nyere version Det lyder som en nem lille opgave og endte da også lykkeligt, men først efter en del misforståelser imellem bataljonen, Telegrafregimentet, Hærens Materiel Kommando og skolen. Den nye patch løste de problemer, som vi havde med opdateringen mellem FC erne og serverne. Den efterfølgende øvelse var så i Polen, hvor det skulle vise sig at NMS virkede tilfredsstillende efter kun få opstartsproblemer. En fødsel er svær og gør ondt Ikke helt uden problemer blev der gennemført uddannelse på både dag- og aftenhold i bygning 50 på Ryes Kaserne. Jeg er overbevist om, at mange mistede modet til NMS de dage. Vi sluttede så uddannelsen og startede op med at klargøre og indlægge softwaren i edb-systemet på de køretøjer der manglede. En seance der skulle vise sig at blive en prøve på vores tålmodighed med hensyn til indlæggelse af software. Der er langt fra det vi lærte og så til man sidder med, helt selv mange måneder senere. Telefonerne til Systematic og kaptajn Senniksen på Hærens Føringsstøtteskole var vel nærmest rødglødende i perioder. Efterfølgende havde vi en indkøringstid med øvelser og vedligeholdelse af systemet. Det varede i knap otte måneder. Meningen var her, at vi skulle lære at bruge systemerne operativt samt finde ud af, hvad det egentlig kræver at vedligeholde og klargøre både til øvelser samt til daglig tjeneste. De første to dage på øvelsen virkede systemet faktisk godt, men så gik det rent galt. Facillity Controllerne "FC erne", (pc'erne.. red) ville ikke opdatere hinanden, der manglede noget imellem dem. Vi lærte også her, at hvis vi havde haft "nettet" oppe at køre, inden vi tog ud, så havde der sikkert ikke været fejl i ipadresserne. Det gjorte så også, at vi skulle bruge lidt tid på at finde ud af, hvad backuppen skulle være, men det er så vores godt hengemte elastikker og kortnåle, som Så er vi kørende Fase 2 begyndte ved 3. Telegrafbataljon efter en vellykket Field Acceptance Test (FIAT). Bataljonen skulle til FIAT opstille fem knudepunktcentraler med tre radiokæder til hver, ti radiokædecentraler, en kontorvogn og en messevogn. Det lyder ikke af meget og det lykkedes da også, at stille et net til rådighed for HRN NMS. Det var faktisk en rar fornemmelse at være med til FIAT en og opleve, at det her bare virkede, også når vi fik Computeren afløser elastikker og kortnåle på tavlen Den første øvelse vi efterfølgende havde med Danske Division i Oksbøl, brugte vi så til at få lidt erfaring med NMS. Det endte med, at Systematic måtte komme ud og opgradere softwaren, inden det virkede bare lidt stabilt. Den anden øvelse var bataljonens egen øvelse, hvor vi igen skulle høste nogen erfaring. Et stræk mellem sendemasterne på DEOS køretøjerne udregnes hurtig og præcist. På væggen, hvor der i gamle dage hang kort, hænger nu en 42" TFT-skærm. 16 TELEGRAFEN

17 Deos GD'er opstillet i en uddannelsessituation. NMS får 11 på 13skalaen Man kan som fører hurtigt og præcist lave et øvelsesoplæg og samtidigt have et godt billede af, om det kan lade sig gøre i virkeligheden. I felten giver det også hurtigt en fornemmelse af, hvad der virker, når man ser på de røde og grønne elastikker - undskyld streger. Der foruden har man nu også muligheden for at tage forbindelse til alle FCer i nettet og kan kontrollere, hvad der er lagt ind af data andre steder. På FC siden er det blevet lettere at proindbygget læsning af højdekurver, så hvis et "stræk" ikke kan lade sig gøre i terrænet, så vises linien på skærmen som rød, ellers er den grøn. Alle småfejl er rettet og det virker rigtig godt. En udbygning er også kommet til. Eks. har man lagt et telefonbogssystem ind, så i stedet for at oprette på den langsommelige gamle metode, så udvælger man bare med et enkelt klik". Jeg er stadig så overrasket over forarbejdet, uddannelsen, samarbejdet og Systematics service på højeste niveau. Skal du skrive om en succes, med Telegrafregimentet i front, så har du den lige her. lidt afstande på. I dag er det så telegrafbataljonen, der skal have uddannet soldater til at betjene computerne med det nye Systematic software, samt efter uge 11, at have lagt de sidste opdateringer i denne omgang ind på FC erne. Selve systemet består af nyt software til knudepunktscentralerne, radiokædecentralerne samt adgangscentralerne benævnt som "FC" og syv "NMS-køretøjer" som hver især har to servere. En der styrer vores mails, samt en der styrer vores FC er. Derudover har de fire arbejdsstationer samt en storskærm, så det kan lade sig gøre at skabe overblik på landkortet. Elektronikken gør hverdagen lettere Containeren med NMS kan også skabe forbindelse ind i DEOS-systemet ved hjælp af sin egen linietermineringsudstyr samt ATM/MPS. Telefonforbindelser fra NMS-containeren forgår ved hjælp af ISDN telefoner. I forhold til før har vores system executive and planning/ operationel control nu endelig fået et værktøj der kan bruges. Især i disse sparsomme "frekvenstider", har vi nu endelig fået et værktøj, der kan både strækningsberegne og tildele frekvenser. Vi har fået et system, der kan gemme vores standpladsdata i stedet for, at vi skal have det hele liggende på papir i mapper. grammere central digital (CD'en) samt ATM'en. Det er blevet muligt at lægge abonnenter ind direkte fra telefonbogen (nu skal vi så bare lige have lavet den gældende). De har landkort og de har planen, så nu vil jeg sige, at vi har i samlet set fået et rigtig godt stykke værktøj til at uddanne med. Det her gør vores arbejdsdag lettere og mere præcis. Skal de have en karakter, så giver jeg HRN NMS karakteren 11 ud fra den kendte 13 skala. Et godt system. Efter dette indlæg af G.G. Nielsen var det så tid til at høre, hvad soldaterne på tasterne mener om dette nye værktøj i deres dagligdag. Jeg er taget på Ryes Kaserne og har fået fat i Dennis Mortensen, som er en overkonstabel af 1. grad og rent faktisk er han underlagt G.G. i gradsstrukturen men ikke nødvendigvis i meninger og holdninger. Jeg møder Dennis på gangen i bygning 17, hvor han arbejder. Dennis fortæller: "Jeg har aldrig før oplevet en så positiv oplevelse som at være med til dette projekt. Det er ubetinget en stor succes. Helt fra vi startede med indkøringen af "beta-versionen" det er en prøve-udgave, hvor de første rettelser skal laves. Lige fra det tidspunkt har "vi på gulvet" været med. Uanset grad og rang, har vi oplevet, at når vi havde fundet en fejl, eller noget der kunne gøres bedre, så har de stået fra Systematic to dage efter med en cdmed de nye rettelser til softwaren - og tro mig, så var det blevet rettet. Det her har så mange nye positive sider. jeg kan bare nævne, at for at blive en god bruger, skal man bruge ca. otte uger, så er man godt inde i systemet - tilsvarende skulle man førhen med de tekstbasserede programmer bruge op til et halvt år for at kunne udføre det samme. Noget fedt er, at systemet har Af Chefsergent, René Sabinsky, projektleder HRN NMS, Hærens Materielkommando. En succes skabes sjældent alene. I tilfældet HRN NMS som startede i september 2003, med en underskrift på kontrakten mellem HMAK og firmaet Systematic, er der gennem hele forløbet lagt ikke ubetydelige resurser, både i form af arbejdstid men ikke mindst personlig engagerede fra entusiastiske projektmedarbejdere fra både Hærens Føringsstøtteskole og ikke mindst fra 3. Telegrafbataljonen i hele projektforløbet, frem til udleveringen her i Der er trukket store veksler på personellets tålmodighed under afprøvningen af BETA versionen, som blev installeret i januar Men nogle få "patches" hjalp lidt hen af vejen. Selv Bill Gates kan ikke klare sig uden "patches". Ambitionen om at gennemføre den afsluttende Field Acceptance Test (FIAT) efter Fase 2, som en signalteknisk øvelse, blev fra flere sider vurderet som ikke muligt. Disse vurderinger gjorde 3. Telegrafbataljon til skamme, ved med stor velvilje og professionalisme at bistå projektet til at gennemføre en succesfuld FIAT. Jeg vil her igennem vores blad, igen udtrykke stor tak til alle involverede. For mig har det været en utrolig spændende udfordring, at få lov til at deltage i et projekt, hvor der skulle leveres et længe ventet produkt til "MIT" regiment. Pas nu på udstyret og ikke mindst BRUG DET! TELEGRAFEN 17

18 Så skal vi til det igen! 1. juli 2006 aktiveres endnu en af de centrale tjenester, som et udslag af "Aftale om forsvarets ordning ", denne gang er det Forsvarets Materieltjeneste. Centralledelsen (CL) placeret i Ballerup Værksted Danmark (VKDK) spredt over det meste af landet Forsvarets Depot og Distributionsstruktur (FDD) ligeledes spredt og med et hoveddepot i Skrydstrup FMT Motto: "Effektiv støtte døgnet rundt" Af kaptajn E.I. Christensen, Garnisonsværkstedet i Haderslev. Som en del af "Aftale om Forsvarets ordning " er det besluttet at etablere nogle centrale tjenester i et forsøg på at beskære støttestrukturen fra 60 til 40%, mod til gengæld at få nogle flere soldater til at sende ud i Internationale Operationer (INTOPS). Lidt over et år efter personelsiden fusionerede til Forsvarets Personeltjeneste (FPT), kommer turen til materielsiden, som fremdeles vil være benævnt Forsvarets Materieltjeneste (FMT). Den magiske dato er 1. juli en dato som imødeses med såvel spænding som en lille smule bekymring. Fra denne dato forsvinder også de gamle kendte "3. echeloner" (ECH), som der gennem tiderne er sagt meget om ind imellem også noget godt den 3 ECH som ved hjælp af fire faggrupper: "Motor, elektronik, våben, og ingeniør/ intendantur kunne holde stort set alt gående/kørende indenfor et regiment/ garnison. Man kan generelt sige, at det er de samme ting der skal gøres, de skal blot gøres på en anden måde, fordi vi bliver lidt færre til det. Formålet med denne artikel er at beskrive hvorledes tingene fremdeles skal gøres, specielt med fokus på værkstederne i Haderslev. Der er ikke ændret ved formålet med vedligeholdelsestjenesten, som er at opretholde tjenstdygtigheden af forsvarets materiel i overensstemmelse med operative og logistiske krav (samt at sikre den mest hensigtsmæssige og økonomiske materieludnyttelse). Effektiv støtte døgnet rundt Forsvarets Materieltjeneste (FMT) bliver primært en sammenlægning af de tre MAK er Hærens og Søværnets Materielkommandoer, samt Flyvematerielkommandoen. Det sker formelt den 1. januar Forsvarets Materieltjeneste består af: På landkortet ses den "speciale opdelingen " af værkstedsområder for at få hurtigere og bedre service af materiellet. Bedre udnyttelse af ressourcerne, planlægning og logistik kan spare ansatte og tid. Vedligeholdelsesniveau I. De 1.- og 2. echeloner, som vi kender i dag, videreføres i de operative enheder under Hærens Operative Kommando (HOK) som Vedligeholdelsesniveau 1 (VN I). VN I gennemfører brugervedligeholdelse af enhedernes tildelte materiel, såvel under udsendelser som under hjemlige forhold. VN I varetager i et givet omfang udbedring af opståede fejl, udskiftning af defekte komponenter samt planlagte vedligeholdelsesopgaver i den operative struktur. Den overordnede vedligeholdelse på VN I baseres på vedligeholdelse og reparation, herunder komponentudskiftninger, af kortere tidsmæssig varighed såvel under operativ indsættelse som under garnisonsforhold. Hærens 3. echeloner vil fremdeles være organiseret i rammen af 1. Brigades Vedligeholdelseskompagni med reparationssektioner placeret rundt i landet, hvor materiellet primært er i drift. Vedligeholdelsesniveau II (VN II Værksted Danmark) Dele af de nuværende 3. echelon værksteder samt hele 4. echelon vil være grundstammen i det, der i den nye struktur kommer til at hedde Vedligeholdelsesniveau II (VN II), eller Værksted Danmark (VKDK). Vedligeholdelsestjenesten vil her være organiseret i rammen af to værkstedsregioner (øst i Korsør og vest i Ålborg) og opdelt på en række værkstedsområder, hver med deres specialer, geografisk spredt ud over landet. VN II gennemfører fortrinsvis større planlagte vedligeholdelsesopgaver (eftersyn) samt reparation af de- 18 TELEGRAFEN

19 fekte komponenter. VN II benytter sig i mulig og hensigtsmæssig udstrækning af kommercielle kontrakter til opgavevaretagelsen. Egenproduktionen på VN II gennemføres i det omfang det er bedst og billigst og/eller kan begrundes ud fra operative, tekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn, eller at der ikke er civil kapacitet/ kompetence på markedet. Værksted Danmarks organisation er i princippet udviklet på baggrund af rent driftsøkonomiske rationaler, hvor der som udgangspunkt ikke er taget operative eller beredskabsmæssige hensyn. Der vil i princippet være vandtætte skotter mellem VN I og VN II Train as you fight På VN I, vil "Train as you fight" blive det styrende princip for snitfladerne i den fremtidig vedligeholdelsestjeneste (Man skal øve som man skal kæmpe, henset til, at den primære del af opgaven er internationale operationer (INTOPS). VN I løser som udgangspunkt enkelte, kortvarende reparationsopgaver - eftersyn på 1 2 ECH generelt. VN II løser som udgangspunkt komplicerede, længerevarende reparationsopgaver - eftersyn der gennemføres på 3 4 ECH generelt. Vedligeholdelsestjenesten I vedligeholdelsestjenesten arbejdes der med to varianter, henholdsvis eftersyn, som kan planlægges og reparationer, som må udføres efterhånden som de opstår. Det kørende materiel i forsvaret er udover færdselssikkerhedsmæssige periodiske syn, omfattet af et eftersynsprogram, den såkaldte forebyggende vedligeholdelsestjeneste, som groft kan opdeles i hver 3. måned et "lille" eftersyn, hvert 2. år et "større eftersyn" - og hvert 4. år et "stort" eftersyn. Der kan være andre terminer for bestemte materieltyper, såsom Pansret Mandskabsvogn M113 G3. De opgaver vi ikke nødvendigvis skal løse under INTOPS skal varetages af FMT eksempelvis skal 2 års eftersyn (1 års på PMV G3) ikke gennemføres ved VN I, men ved VN II. Omvendt skal VN I kunne smøre køretøjer og skifte dæk m.m. selv om dette hidtil har været 3 ECH opgaver. Med hensyn til snitfladerne internt i VN I, skal "murene væltes", således at alle vores kapaciteter kan puljes og samplaceres, for, bedre at kunne udnytte de samlede ressourcer effektivt, ud fra en overordnet prioritering. Det er dog fortsat en forudsætning at princippet "train as you fight" overholdes. Garnisonskirken med garnisonspræst Peter Ø. Jacobsen i spidsen havde inviteret forsvarschef general Jesper Helsø som foredragsholder - Et godt arrangement. Foto Jimmy Henriksen. Præsten, generalen og menigheden Af garnisonspræst Peter Ø. Jacobsen, Fredericia. Over 150 personer havde fundet vej til Fredericias garnisonskirke, Sct. Michaelis Kirke, for at høre forsvarschef, general H.J. Helsø, tale om livet i spændingsfeltet mellem at være soldat og menneske. Det store fremmøde kunne måske tages som et udtryk for, at vi er mange, der tumler med at få forholdet mellem krig og etik til at hænge sammen. Jesper Helsø gik lige til sagen. Uden omsvøb talte han engageret om de dilemmaer, der kan opstå, når man som soldat med en dansk kristen kulturbaggrund uddanner sig til om nødvendigt at tage andre menneskers liv. Velkommen i kirken Helsø Garnionspræst Peter Jacobsen indledte aftenen med at sætte ord på den ramme, hvori dilemmaerne udspiller sig. Han påpegede, hvad Martin Luther kaldte læren om de to regimenter; det åndelige og det verdslige. Ifølge Luther påvirker Gud verden på disse to plan. Åndeligt øver Gud indflydelse med "ordets sværd" gennem kirkens forkyndelse af Guds ord. Menneskeligt har Gud indsat verdslige myndigheder, som for eksempel Forsvaret, til med - også med magt at dæmme op for ondskaben. Soldaterne tror på sagen General Helsø brugte elegant dette "skema" til at klargøre, hvordan soldaten står med et ben i hver lejr; både den moralske (evt. kristne) baggrund og forpligtelsen til at gøre tjeneste i det verdslige regimente. Der var undervejs mange rosende ord til de danske soldater, som efter Helsøs overbevisning går til opgaven med stor modenhed. Således viste generalen et videoklip med et interview med kammeraterne til den danske soldat Jesper Nielsen, som for nylig måtte give det ultimative offer for sine holdninger. Appellen fra kammeraterne til det danske samfund om ikke at opgive tjenesten i Irak før tiden, var ikke til at tage fejl af. Der var stor spørgelyst, da Peter Ø. Jacobsen som aftenens mødeleder gav ordet frit. Og man sad tilbage med et indtryk af en forsvarschef, der gav sig tid til at lytte og som befandt sig i øjenhøjde med de tilhørere, der var mødt frem. TELEGRAFEN 19

20 Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os. Nyhed in den for kom mu ni ka ti on Op til otte personer kan kom mu ni ke re sammen uan set støj ni veau et i om gi vel ser ne ved hjælp af denne tråd lø se di gi ta le opfindelse. Bru ges i det sven ske og norske forsvar på skydebanen, under bykamp og i kamp vog ne. Effektiv på fly ve plad ser, i pits på for mel-1 baner og på fa brik ker med be la sten de støjforhold og mange flere steder. Rækkevidden på 300 m - kan forøges med en repeater ved stationær brug. Landlystvej 1, Erritsø, 7000 Fredercia, telefon kl@linnemann.dk Fredericia Løve Apotek Internationalt godkendt dykkercertifikat PADI OPEN WATER DIVER Soldater tilbud: 2.495,- kr. Tlf.: Mobil: athomsen@12move.dk Jyllandsgade Fredericia Se også vores hjemmeside: - Prøvedyk for dig der vil prøve at dykke - Dykkerkurser fra begynder til instruktør - Dykkerudstyr salg og service - Flaskefyldning fyldning af asker - Dykkerture stranddyk med guide 25,- kr. - Båddykning vragdykning to gange i ugen - Firmaarrangementer vandski, teambuilding og forskellige konkurrencer Spar 500,- kr. Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: , www. fyns-dykkercenter.dk Nyd jeres ferie- og fridage ved Vesterhavet *** Vesterhavs Camping er en familievenlig 3-stjernet campingplads med mange moderne faciliteter og aktiviteter. Pladsen ligger kun 100 m fra Vesterhavet. Luksus 6 pers. campinghytter med køkken og badeværelse udlejes. Tlf.: Mobil: athomsen@12move.dk Vi tilbyder alle ansatte ved Fredericia og Haderslev Kaserner samt medlemmer af respektive soldaterforeninger og abonnenter på TELEGRAFEN 15% rabat på gældende overnatningspriser. Ved leje af hytter giver vi 10% rabat når lejemålet er over 1 uges længde. Rabatordningen gælder ikke elforbrug. Vesterhavs Camping, Flyvholmvej 36, Langerhuse, 7673 Harboøre, tlf Mail: camping@lauritzen-ferie.dk. Se også vores internetside 20 TELEGRAFEN