Copenhagen Plant Science Centre. Juryens betænkning

Transkript

1 Copenhagen Plant Science Centre Juryens betænkning 30. marts 2011

2

3 Indledning Copenhagen Plant Science Centre tager udgangspunkt i kæden fra jord til bord med fokus på sunde fødevarer, energi, klima og miljø. Centret skal danne rammen om en yderligere videnskabelig styrkelse af forløbet fra grundforskning til industriel anvendelse af forskning i planter og bioteknologi. Fagligt skal centret søge at integrere basal planteforskning, nanobioscience, mikrobiologi og fødevarevidenskab. Centret vil helt unikt kunne knytte de dygtigste internationale forskningsgrupper sammen for at belyse hele kæden fra gener og indholdsstoffer i planter til deres interaktion med mikroorganismer, dyr, mennesker og teknologiske processer. Hermed skabes fornyede rammer for syntetisering og acceleration af fakultetets styrkepositioner inden for Plantebioteknologi, Kemometri, Plantebiosystemer, Metabolomics samt Nanobioscience. Centret skal på basis af denne faglige profil udvide den grundlæggende basale forståelse af plantebiologi og den biologiske produktion fra land- og skovbrug og vil dermed bidrage til: Optimeret sammenhængende food- og nonfoodproduktion fra plantebiomasse. Storskalaomsætning af restbiomasse fra planter til forskellige former for bioenergi. Erstatning af fossile råvarer i den kemiske industri. En øget værditilvækst ved udnyttelse af biomassen til fremstilling af medicin og bioaktive stoffer. Centret vil bl.a. løfte forskeruddannelse (Ph.d.) inden for planter og nanobioscience, så der kan ske en massiv teknologioverførsel til samarbejdende virksomheder og erhverv. Centret vil bringe en række ledende miljøer i samspil med tilgrænsende fagmiljøer i den nye bygning. Dette vil kunne ske uden, at de eksisterende fagmiljøer invalideres ved at blive flyttet fysisk fra hinanden. Placeringen af nybyggeriet i tilknytning til centralkomplekset i Højhuset er således ideel, også set fra en økonomisk vinkel, da nærheden sikrer samarbejde og en optimal anvendelse af fælles apparatur og kontorfaciliteter. Konkurrencens formål Konkurrenceopgaven har bestået af to elementer: A: Copenhagen Plant Science Centre med m 2 laboratorie- og undervisningsfaciliteter. Forslaget ønskes udført, så det nye byggeri principielt er friholdt fra Højhuset, og så de nuværende funktioner i Højhuset i videst muligt omfang ikke påvirkes af nybygningen. Samtidigt er det afgørende, at der som led i forslaget skabes god tilgængelighed mellem CPSC og Højhuset, idet mange brugere har behov for hyppigt at bevæge sig fra det ene til det andet byggeri. B: Helhedsplan for konkurrenceområdet med i alt ca m2 nybyggeri, hvor en option på m2 laboratorie- og kontorbyggeri skal placeres nord for CPSC. Med helhedsplanen ønskes bud på en viderebearbejdning af konkurrenceområdet, hvor de øvrige nuværende lave laboratoriebygninger også nedrives. Helhedsplanen skal tage afsæt i LIFE s udviklingsplan for Frederiksberg Campus fra 2008 samt konkretiseringsarbejdet omkring Kunst- og aktivitetsstrøget som beskrevet i Kunst- og aktivitetsstrøg Frederiksberg Campus. Der er dog ingen krav om at udlægge de ønskede etaper på samme måde, som det sker i udviklingsplanen, men tankesættet skal bevares. Deltagere Cubo Arkitekter A/S Bascon A/S Metopos Lundgaard & Tranberg Arkitekter Jacobs Engineering Group Kirstine Jensens Tegnestue ApS Emendo Witraz arkitekter og landskab Spektrum Arkitekter Lemming & Eriksson Henning Larsen Architects Sweco Architects AB Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma MidtconsultA/S

4 2 Copenhagen Plant Science Centre COBE Arkitekter ApS, TRANSFORM ApS Arkitektfirmaet MW A/S, Wessberg A/S Norconsult Danmark A/S Transsolar GmbH Schönherr A/S Patrick Blanc ALECTIA A/S Emcon A/S Rørbæk & Møller Arkitekter ApS Christensen & co Arkitekter A/S Thing & Wainø Landskabsarkitekter ApS Stanton Williams Limited Adams Kara Taylor Structural Engineer (WYG Engineering Ltd) Hilson Moran Bradley-Hole Schoenaich Landscape Architects Bedømmelsen Bedømmelsen blev påbegyndt den 7. marts 2011 og bragt til afslutning den 30. marts 2011 Juryen har bestået af Connie Barfod, vicedirektør Universitets- og Bygningsstyrelsen, formand for juryen Ralf Hemmingsen, rektor, Københavns Universitet Anniken Kirsebom, byggechef, Universitets- og Bygningsstyrelsen Klaus Kofod-Hansen, planchef, Universitets- og Bygningsstyrelsen Anders Hauggaard, teknisk direktør, Københavns Universitet Per Holten-Andersen, Dekan, KU LIFE Søren Hartz, Fakultetsdirektør, KU LIFE Stadsarkitekt Ejvind Rostgaard MAA, Frederiksberg Kommune Fagdommer arkitekt MAA Anna Maria Indrio Fagdommer arkitekt MAA Morten Schmidt Fagdommer civilingeniør FRI Jørgen Nielsen Tilforordnede rådgivere for juryen Liv Kartved Lyskjær, arkitekt Universitets- og Bygningsstyrelsen Louise Seerup, jurist, Universitets- og Bygningsstyrelsen Anette Persson, projektleder Københavns Universitet Lisbeth Binderup Michaelsen, ingeniør, Grøn Campus, Københavns Universitet Anja Gabelgård, arkitekt, KU LIFE Susanne Sørensen, KU LIFE, Institut for Grundvidenskab og økologi Nanna Virek, KU LIFE, Institut for Fødevare videnskab Svend Christensen KU LIFE, Institut for jordbrug og økologi Som særlige rådgivere har medvirket Mette Mogensen og Marianne Fox fra COWI. Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Flemming Deichmann På grundlag af de opstillede bedømmelseskriterier (se næste afsnit) besluttede en enig jury at udpege følgende forslag som vinder af konkurrencen: Forslag Rådgivere for jury Jan Henning Nielsen, projektleder, Universitets- og Bygningsstyrelsen Hans Halvorsen, planchef, Københavns Universitet Marianne Vejen Hansen, byggechef Københavns Universitet Katrine With Pape, jurist, Universitets- og Bygningsstyrelsen Inga Marie Thornval, projektleder, Københavns Universitet Line Kragh Petersen, civilingeniør, Universitets- og Bygningsstyrelsen Lone Zeeberg, Campuschef KU-LIFE Karl Topsøe-Jensen, Byplanchef, Frederiksberg Kommune

5 Juryens generelle bemærkninger Indledning Som udgangspunkt for konkurrencen, havde udskriverne opstillet en vision, der dels har haft til formål at tydeliggøre nogle af de fremtidige mål med KU LIFE, dels at inspirere konkurrencedeltagerne til at skærpe alle sanser ved deres løsning af den stillede opgave. Det nye byggeri til Copenhagen Plant Science Centre (CPSC) skal skabe de fysiske rammer om et unikt forsknings- og undervisningsmiljø og fungere som en levende og moderne inkubator for ideer. Byggeriet skal være åbent og rumligt understøtte et kreativt miljø, som har en stemning af effektivitet, faglighed og innovation, der matcher det høje ambitionsniveau, der er lagt for CPSC. krav til husets indretning, som skal have en fleksibilitet og en foranderlighed, der understøtter dette. For at fremtidssikre byggeriet også for kommende generationer er det derfor nødvendigt, at det i sin konstruktion og struktur er robust overfor forandring så nye, i dag ukendte, teknologier og forskningsfaciliteter kan implementeres. Samtidig skal laboratorierne være fleksible, så de løbende kan tilpasses forskergruppernes specifikke behov og sikre, at nye forskergrupper hurtigt og smidigt kan etablere sig. CPSC skal være på forkant med bæredygtighed, der skal være arkitektonisk og funktionelt integreret, ligesom bygningerne skal understøtte bæredygtig adfærd og repræsentere det ypperste inden for bæredygtigt byggeri. Byggeriet skal danne en sund og inspirerende ramme om brugernes dagligdag og understøtte interaktion og samarbejde ved at have et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø for både forsknings-, undervisnings- og driftspersonale, herunder logistik, tilgængelighed og sikkerhed i byggeriet og i sammenhæng med den eksisterende campus. De indkomne forslag har fyldestgørende givet en god analyse og bred belysning af den stillede opgave, dels med hensyn til den ønskede helhedsplan, dels med hensyn til den aktuelle byggeopgave, der udgøres af 1. etape til brug for Copenhagen Plant Science Centre. Hertil kom at man også havde bedt om forslag til en renovering af facaderne på højhuset. Nybyggeriets tekniske og arkitektoniske kvaliteter har afgørende betydning for kvaliteten af de undervisnings- og forskningsaktiviteter, der skal foregå i det. Bygningen skal derfor danne en lys og varm ramme om et inspirerende og aktivt forsknings- og studiemiljø og virke stimulerende for brugerne og inviterende for omgivelserne. Husets udtryk skal både kunne favne den kliniske renhed, som arbejdet kræver, og glæden ved rå, detaljeret og sanselig natur. De syv konkurrenceforslag er vurderet ud fra de bedømmelseskriterier, der fremgik af konkurrenceprogrammet: Arkitektur med design og oplevelse såvel i helhed som detalje som væsentlige parametre. Funktion med intern fysisk korrespondance mellem de enkelte funktioner og deres fleksibilitet som væsentlige parametre. Tværfaglighed er udgangspunktet for den måde forskergrupperne sammensættes på i dag, og erfaringer viser, at værdifulde grundvidenskabelige opdagelser udvikles godt i et tværfagligt grænseland. For at fremme den udvikling ønsker vi, at nybyggeriet understøtter såvel formelle som uformelle møder mellem forskerne. Det stiller krav om transparens, fællesfunktioner og flow i den nye bygning både på tværs af etager og i forhold til det eksisterende byggeri. Teknik med konstruktive løsninger og installationsløsninger og deres fleksibilitet som væsentlige parametre samt den foreslåede løsnings bæredygtighed. Herudover var det i programmet nævnt, at man ville lægge vægt på, at retningslinjerne for såvel energiforbrug som den økonomiske ramme er overholdt eller vil kunne sikres overholdt gennem en viderebearbejdning. Det er afgørende for forståelsen af byggeriet, at uddannelser, forskermiljøer og samarbejdet ændrer sig over tid, hvilket stiller I tilknytning til en vurdering af de økonomiske aspekter i forslagene har juryen også ladet foretage en granskning af funkti-

6 4 Copenhagen Plant Science Centre onernes tilstedeværelse i forslagene, en kontrol af de opgivne arealoplysninger en granskning af de driftsmæssige aspekter Helhedsplan Alle forslag har vist en løsning på helhedsplanen inden for de givne rammer med disponering af de i alt fire etaper på arealet langs Bülowsvej, og således at hovedadgangen til det samlede kompleks inklusiv højhuset fremover bliver fra Bülowsvej. Generelt adskiller de indkomne forslag sig fra hinanden i den arkitektoniske hoveddisposition med hensyn til dels samspillet med højhuset, dels med hensyn til den visuelle oplevelse fra Bülowsvej. Kun få af forslagene synes at åbne sig i ønskværdig grad mod Bülowsvej, hvilket dels skyldes bygningskroppenes designmæssige udformning, dels de fire etapers udstrækning og indbyrdes placering. Flere af de mere ekspressive forslag har det fælles træk, at de på forskellig vis bruger vertikalt placerede solafskærmninger som bygningens karakterskabende element. Det giver efter juryens opfattelse et noget uroligt billede af de nye bygninger, hvilket understreges af samspillet med højhuset, der selv fremstår med et ekspressivt formsprog. I flere af forslagene skønner juryen, at de viste løsninger på solafskærmninger har fået for stor indflydelse på den samlede arkitektoniske oplevelse af bygningen samtidig med, at deres tilstedeværelse og specifikke udformning har nogle bivirkninger på rummene og deres anvendelse. Det synes for flere af forslagenes vedkommende vanskeligt at se for sig, at der kan tilvejebringes et ensartet dagslys i mange af de bagvedliggende rum, samtidig med at udsynet fra rummene bliver beskåret af solafskærmningslamellerne. Alle forslag har anvist en landskabelig behandling af rummet mellem husene, men med stor indbyrdes kvalitetsforskel. Dette skal ses i lyset af såvel ovennævnte forhold som nærheden til og koblingen til højhuset. Flere af forslagene har ikke formået at tilvejebringe tilpas store og veludformede friarealer mellem de fire bygninger og højhuset som en temmelig voluminøs nabo. Betydningen af dette forhold understreges af, at konkurrencearealet vender mod øst, hvilket burde have skærpet opmærksomheden på udformningen af de frie arealer mellem husene og hovedadgangen i særdelshed. Nogle af forslagene har placeret nybyggeriet så tæt på højhuset, at man kan frygte, at skyggevirkningerne fra nybyggeriet partielt vil nedsætte anvendeligheden af en række af de funktioner, der for nuværende er placeret i højhuset. Det indvendige atrium spiller for alle forslag en væsentlig rolle og alle har gjort meget ud af at beskrive og illustrere dette rums karakter og betydning for såvel den funktionelle disposition som for den oplevelsesmæssige og heraf affødte evne til at udgøre det sociale og uformelle rum. Atriet er baseret på i store træk samme idé i alle forslag, men der synes at være stor forskel på udnyttelsesgraden i relation til det ovenfra kommende dagslys. Dette skyldes til dels placering af installations- og vertikale forbindelseskerner, dels åbne trapper i forskellige retninger samt det forhold, at atriets åbning i flere af forslagene skifter fra etage til etage. I nogle af forslagene indgår der relative kraftige beplantninger op gennem atriet, hvilket yderligere begrænser effekten af dagslys. Det er for nogle af forslagenes vedkommende forhold som til en vis grad lader sig bearbejde uden at anfægte såvel intentionen med atriet som forslagets hovedidé. Juryen har foretrukket de forslag, der formår at skabe en passende åbenhed omkring de enkelte etaper og i forhold til højhuset, at den visuelle oplevelse fra Bülowsvej tilgodeses bedst muligt, samt at der er tale om et fint og brugbart samspil mellem stueetagerne i de fire bygninger og de omkringliggende nærarealer samt til den øvrige campus. Ydermere har juryen også haft det spørgsmål i tankerne, hvordan helhedsplanen vil opleves såfremt det kun bliver første etape, der bliver opført. Arkitektur Den arkitektoniske dialog mellem nybyggeriet og arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Mogens Kochs højhus spiller en væsentlig rolle for det samlede indtryk af den fremtidige udbygning på det aktuelle areal så at sige ved foden af højhuset. De indkomne forslag udviser flere forskellige tilgange hertil, hvoraf nogle har valgt en relativ ekspressiv udtryksform i facaderne, og hvor andre søger en mere afdæmpet dialog med et enkelt forslag i et nærmest stilrent modernistisk tilsnit. Juryen har foretrukket forslag hvor den nødvendige solafskærmning ikke unødigt belaster bygningens funktion, hvor den arkitektoniske løsning som helhed indgår i et fint samspil med højhuset og de øvrige omgivelser. Endvidere har juryen fundet det meget vigtigt, at den samlede komposition henvender til Bülowsvej på en åben og imødekommende måde og med et både nutidigt og fremadrettet arkitektonisk formsprog af høj kvalitet. Funktion Den overordnede plandisposition efterlader de rumlige dispositioner meget forskellige de enkelte forslag imellem. Inden for stort set de samme bruttoarealer er der stor forskel på, hvorledes de enkelte etager er disponeret i relation til rumprogrammet og bygningens såkaldte frie arealer til brug for gangforbindelser, uformelle mødesteder m.m. En række af forslagene har disponeret bygningens hovedform uden rette vinkler i den ydre form. Det giver for flere af disse forslag nogle spændende muligheder for at etablere

7 Juryens betænkning 5 nogle interessante vinkler i samspillet mellem de fire etaper og i samspillet med højhuset. Men for nogle af disse forslags vedkommende medfører det også nogle skæve vinkler i planløsningen, som for flere af rummenes vedkommende gør dem vanskelige at tilegne sig på en effektiv måde, og i værste fald giver det en del spildarealer. I nogle af forslagene forekommer der etageplaner med lidt komplicerede dispositioner af de ønskede rum. Planløsninger hvor man i visse tilfælde skal gennem både et og to rum for at komme til et tredje, hvilket resulterer i lidt uklare og ikke særlig fleksible planløsninger. Energi og bæredygtighed Alle forslag angiver at lav energiklasse 2015 overholdes ved anvendelse af passive tiltag, herunder etablering af en kompakt bygningskrop. Enkelte opnår kravet ved at supplere med vedvarende energikilder i form af solfangere og solceller. Forsinkelse af regnvand gennem begrønning af tagfladerne er et gennemgående tema i de fleste forslag. Programønsket om opnåelse af en halvering af energiforbruget til procesventilation er ikke indgående behandlet i flere af forslagene. Atriets udformning og udstrækning veksler de enkelte forslag imellem, som vi har været inde på i det foregående afsnit. Set ud fra en funktionel betragtning er der nogle af forslagene som stort set kun har plads til gangarealer på de forskellige etager i atriet, hvor det for andre forslag lykkes at få tilstrækkelig i nogle tilfælde vekslende arealer til at klare såvel de nødvendige ganglinier som uformelle mødesteder og andet, hvilket bidrager til en større visuel oplevelse, når man færdes rundt i bygningen og mellem de enkelte etager. Juryen har indgående også drøftet koblingen mellem nybyggeriet og højhuset. Flere af forslagene har tydeligt vis haft vanskeligheder med dette forhold, blandt andet på grund af etagernes forskellige koter de to bygninger imellem. Flere af forslagene har placeret de mest offentlige funktioner såsom kantine/café, auditorier og lignende i stueplan, hvilket så også afspejler sig i en større visuel åbenhed til udearealerne og til Bülowsvej. Juryen har foretrukket løsninger hvor stueplan klart udgør en slags dialog mellem inde og ude mellem offentligheden og undervisningen/forskningen. Endvidere har man lagt vægt på en god udnyttelse på de enkelte etager herunder med klare fleksibilitetsmuligheder og et godt forhold mellem bygningens bruttoarealer og de ønskede nettoarealer. Ydermere har man lagt på, at der er eller kan etableres gode forbindelser mellem nybyggeriet og højhuset. Teknik De valgte konstruktionsprincipper er i det væsentligste baseret på kendte og afprøvede robuste løsninger, dog er der enkelte forslag, som har valgt præfabrikerede betondæk erstattet af pladestøbte og efterspændte dæk for herigennem af undgå bjælkeløsninger og skabe mulighed for at indstøbe køle-/varmeslanger med henblik på at etablere termoaktive dæk. Installationerne er i de fleste forslag godt dokumenteret og med hovedvægt på at illustrere forslagenes fleksible føringsveje. Det er juryens vurdering, at alle forslag vil kræve en yderligere bearbejdning af temaet Energi og bæredygtighed. Økonomi Alle forslag er blevet gransket for så vidt angår deres arealforbrug og deres forventede anlægsøkonomi, som de skulle gøre nærmere rede for i en af udskriveren opstillet kalkulationsmodel. Juryen har kunnet konstatere, at forslagene i store træk har overholdt det ønskede forhold mellem bygningens nettoarealer og det samlede bruttoareal, dog med nogle afvigelser i nogle af forslagene som givet vis vil kunne justeres i en eventuel viderebearbejdning. Når det gælder økonomien har juryen kunnet konstatere, at alle forslagsstillere har tilstræbt at overholde den økonomiske ramme, men en efterfølgende kontrol har anskueliggjort, at der for flere af forslagenes vedkommende er tale om nogle efter juryens opfattelse fordyrende elementer. Juryen føler sig imidlertid overbevist om, at ved en efterfølgende bearbejdning vil man kunne rette på dette forhold uden at forslagenes hovedidé vil blive anfægtet. Konklusion Ud fra ovennævnte betragtninger er det juryens opfattelse, at man med de indkomne forslag har fået en grundig belysning af den stillede opgave, og samtidig har man kunnet konstatere, at konkurrencedeltagerne har udvist stor seriøsitet med hensyn til at tilgodese flest mulige af programmets krav og ønsker. Der er imidlertid eet forslag, der klart skiller ud fra de øvrige, og det af mange grunde som man kan læse i det efterfølgende afsnit om de enkelte forslag, men når juryen skal sammenfatte de forskellige kriterier gældende for denne konkurrence, er der for juryen ingen tvivl om, at forslag klart skiller ud fra de øvrige forslag med en overbevisende helhedskomposition, der såvel arkitektonisk som funktionelt imødekommer udskrivernes intentioner og derfor kan udnævnes til vinder af konkurrencen.

8 12358 Udpeget som vinder Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S (totalrådgiver), København Medarbejdere: Arkitekterne MAA Henrik Schmidt, Erik Frandsen, Nicolai Richter-Friis, Lene Tranberg, Peter Thorsen og David Sherman samt bygningskonstruktør Benjamin Ter-Borch, arkitektstuderende Anders Liisberg, Kristoffer Gamdrup, Laura Wollfsberg, Mari Proll Lien, Rie Davidsen og Merete Carolyn Harder Ingeniørrådgiver Jacobs Project GmbH, Køln Landskabsrådgiver Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Århus Konsulenter Emendo a/s, København Helhedsplan Forslaget tager sit udgangspunkt i en smuk overlevering af en konceptuel tanke, nemlig plante- og celleformer som designparameter for formgivning, orientering, stedlig tilpasning m.m. Bygningsvolumenerne tilpasser sig harmonisk til stedet som en parafrase over en celledeling, der udspringer af højhusets rette linje, og mod nord og syd afgrænses skarpt af øvrige bygninger. Motivet tillader en høj grad af fleksibilitet over tid. Cellerne, her de fire etapebygninger, kan tåle forskellige afvigelser og mindre knopskydninger uden at kompromittere hovedgrebet. Hele landskabet er udformet efter samme princip og det samlede indtryk, når alle bygningerne en gang er blevet opført, føjer sig harmonisk til området og løfter det stramme og rationelle højhus til et levende miljø - ikke alene for de studerende og forskerne, der vil færdes på området, men for hele bydelen, der tilføres en organisk, struktureret facade langs Bülowsvej. De fire etaper føjer sig naturligt og ligeværdigt til de eksisterende tårne. Bygningerne tager med deres form afsæt i stammer og stængler, der hverken er cirkulære eller kvadratiske. Dette sker samtidig med, at forslagsstillerne udviser en både nænsom og kritisk holdning til de enkelte etapers bygningshøjder i relation til bydelens skala og med deres løsning tilføjer området høj arkitektonisk værdi i et bylandskab, der varierer fra 3 til 5 etager. Den særlige bygningsmæssige formgivning bidrager til at rummet imellem husene virker venligt og brugbart. Ikke alene højhuset bevarer udsigten i videste omfang, men bygningerne tilpasses hinanden, og der skabes interessante uderum imellem bygningerne. Situationsplan 1:1000

9

10 8 Copenhagen Plant Science Centre Arkitektur og funktion Bygningerne udformes på utraditionel vis omkring et lyst atrium, der er bygningens hjerte. Dispositionen af funktioner følger orientering med rummene, der bør beskyttes mod solindfald mod øst og kontor/studiearealer mod syd. Den organiske form følger lyset og døgnrytmen, men de lavere bygninger vil nyde godt af at blive i skyggen for højhuset. Omkring atrium er fire kerner asymmetrisk placeret for at imødekomme funktionsopdeling af huset i etagerne. Atrium bringer lyset langt ned i stueetagen, og en stor spindeltrappe forbinder samtlige etager. Juryen vil dog anbefale, at den viste trappe søges forenklet i sin udformning ved en efterfølgende bearbejdning. Kernerne udnyttes til møblering og faste installationer. Møbleringen udnytter det optimale lysindfald fra glaspartier, der spænder fra gulv til loft ved at etablere mulighed for ganglinjer langs facaden, hvilket fører til, at flowet i laboratorier afvikles på en hensigtsmæssig måde. Forslaget efterviser en stor fleksibilitet i indretning af alle rum omkring atrium. Dette er blandt andet skabt ved hjælp af efterspændte in situ støbte dæk. Juryen finder denne løsning unødvendigt kostbar, og mener at projektet bør justeres med henblik på en simplificering af de konstruktive principper uden at kompromittere fleksibiliteten. Planernes møblering igennem de forskellige etager viser en fin, afbalanceret fornemmelse for de arkitektoniske virkemidler, der opstår ved den asymmetriske placering af kernerne og det fine samspil mellem kernernes bløde former og atrium. I den efterfølgende fase vil det dog blive nødvendigt at organisere søjlernes placering og kernernes udformning med henblik på en arkitektonisk systematisering af virkemidler og en optimering af konstruktionen. Besvarelsen anviser i stueplan en blanding af undervisningsaktiviteter, madeksperimentarium og auditorium. Dette multifleksible rum føjer sig på en elegant måde til hovedbygningen som en begyndende ny celledeling. Placeringen af NMR scanneren bør ændres fra 1. sal til stueplan blandt andet af hensyn til en eventuel senere udskiftning. Det anviste drivhus, beregnet til at blive opført i 2. etape, bør dog placeres på taget på grund af beskyttelse af planteeks-

11 Juryens betænkning 9 perimenter via indblik. Forbindelse til det eksisterende højhus sker via broer og et større areal i stueetagen. Dispositionerne bør bearbejdes i en kommende projektering. Bygningens udvendige udtryk er i fin overensstemmelse med konceptet, formgivningen og projektets funktionelle indhold. Den organiske ikke genkendelige form gøres bygbar via et enkelt facadeprincip. Imellem dækkene spænder glasfelter i trelags glas i varierende størrelser og med varierende coating. Dette giver mulighed for at facaden understreger bygningernes særlige form uden at kompromittere den krumme flade. Juryen vil anbefale, at man ved den efterfølgende bearbejdning revurderer etagehøjderne blandt andet med henblik på at opnå en besparelse ved kortere længder på glasfacadeelementerne. Samtidig bør man søge antallet af forskellige glasfacadeelementer reduceret. Teknik Forslaget opererer med et lodret bærende system bestående af søjler og betonskaller omkring teknikkerner, hvor på en efterspændt insitustøbt dækkonstruktion udstøbes. Herved opnås en bjælkefri dækunderside og derved et fleksibelt råhus. Dækkonstruktionen udføres med indstøbte køle-/varmeslanger for herigennem at blive anvendt i klimatiseringen af bygningen. Herudover er der i gulvet indstøbt føringsveje for el og IT-kabling. Føringsveje for tekniske installationer er fornuftigt disponeret. Vertikale og horisontale føringsveje og kerners zonedeling synes velovervejet. Forslaget savner dog umiddelbart en føringsvej i kælderen til auditoriet i stueetagen og teknikrumskælderens etagehøjde bør revurderes. Installationsmæssigt er forslaget kun overfladisk beskrevet, men disponeringen af føringsveje virker logiske, med undtagelse af de indstøbte føringsveje for el og IT-kabling, som mere hensigtsmæssigt kunne placeres over nedhængt loft, således at fleksibiliteten er størst mulig. Endvidere bør bygningens bærende system revurderes med henblik på at reducere materialer og byggetid for herigennem at mindske anlægsudgiften.

12 10 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Anvendelse af efterspændte 40 cm tykke betondæk virker umiddelbart ulogisk, med forslagets forholdsvis beskedne spænd mellem mulige lodrette bærelinjer. og øst giver alt andet lige et mindre kølebehov, men forslaget forholder sig ikke til programønskerne om en halvering af energiforbruget til procesventilation. Betondækkenes indstøbte varme/køleslanger er suppleret med konvektorer langs facaderne. Ventilationsteknisk er forslaget summarisk beskrevet, men etablering af natkøling i uklassificerede områder gennem atriet virker positivt. Energikoncept og bæredygtighed Bygningens disponering med laboratoriefaciliteter mod nord Forslag om at indarbejde solafskærmning på facadens indvendige side, bør overvejes erstattet af en effektiv udvendig evt. integreret i 3-lags vinduer solafskærmning. Anvendelse af termoaktive dæk bør revurderes. Varmeudviklingen i forbindelse med procestekniske installationer harmonerer ikke umiddelbart med konstruktionens træghed, ligesom tætte nedhængte lofter i laboratorier ikke giver den ønskede køleeffekt i opholdszonen. Endvidere kan de indstøbte slanger

13 Juryens betænkning 11 1.sal 1:500 i dækket vanskeliggøre senere ønskede ombygninger og derved begrænse fleksibiliteten. således at der opnås en forenkling. Ligeledes bør coating af glasset nøje afstemmes med den lyskvaliteten indendørs. Overholdelse af lavenergiramme 2015 synes ikke fuldt ud dokumenteret, men forslagets anvendelse af 3-lags vinduer og lukkede facadepartier i 50% af facaden er sympatisk. Dette forslag viser, som det eneste, en logisk sammenhæng mellem funktion, form, sted, eksisterende forhold, bæredygtighed og økonomi. Endelig skal man fremhæve den viste løsning til begrønning af tagene. Det giver et enkelt, smukt svar på den komplekse opgave at bygge det nye Copenhagen Plant Science Centre. Sammenfatning Juryen finder det arkitektoniske greb smukt og enkelt. I det videre forløb bør der dog arbejdes med glaspartiernes størrelse,

14 12 Copenhagen Plant Science Centre 2.sal 1:500

15 Juryens betænkning 13 3.sal 1:500

16 14 Copenhagen Plant Science Centre Facadeudsnit 1:250

17 Juryens betænkning 15 Snit 1:500

18 10142 Cubo Arkitekter A/S, Århus (totalrådgiver) v/ Peter Dalsgaard, Bo Lautrup, Ib Valdemar Nielsen, Lars Juel Thiis, John Øe Nielsen, Christian Hartvig Larsen, Line Willacy, Søren Marxen, Lucia Sales og Rikke Elisabeth Bascon A/S, Århus v/ Flemming K. Kristensen, Poul Kusk, Jørgen Østergaard, Robert Schlemmer og Jonathan Kusk Metopos by- og landskabsdesign, Århus v/ Christine Haastrup Pedersen og Mads Rasmussen Helhedsplan Forslaget argumenterer omkring en helhedsplan som en knopskydning fra stammen, hvor stammen er det stramme, lange volumen af højhuset, og de ny bygninger hænger som afrundede, fritstående bygninger på de eksisterende forbindelsestårne. Den store flade, hvor bygningerne placeres, er stedets grønne lunge, og bygningerne føjer sig til det eksisterende meget stramme anlæg på en naturlig måde. Etaperne har en organisk form, der trækker landskabet langt ind imellem husene. Denne disposition tillader en god, varieret serie af byrum langs Bülowsvej. Mellem 2. etape og 3. etape etableres et byrum i korrespondance med den eksisterende parkeringsplads. Denne disposition virker dog noget tilfældig i forhold til den serielle måde, hvorpå bygningerne føjer sig til det eksisterende hus ved fire ligeværdige, vertikale forbindelser. Landskabet behandles med en frodig tilfældighed, som kæder anlæggets organiske former sammen. Stueetagerne er langt tilbagetrukket i forhold til de øvrige etager, og der placeres her en række aktive og åbne funktioner. Denne etage synes arkitektonisk at leve sit eget liv. Forholdet mellem atrium, kerner, øvrige etager og auditorierne, der optræder som knopskydninger i forhold til hovedformen, virker arkitektonisk uforløst. Situationsplan 1:1000

19 Juryens betænkning 17

20 18 Copenhagen Plant Science Centre Stueplanl 1:500 Arkitektur og funktion Bygningerne udformes efter et koncentrisk princip, således at funktionerne grupperes omkring et irregulært trapezformet atrium, hvor kernerne er placeret. Atrium er det sted, hvor fællesskabet udfolder sig. Kernerne er disponeret langs atriums to sider, mens den tredje side forekommer mere åben. Funktionerne er disponeret på traditionel vis langs facaderne og betjenes alle af balkonerne langs atriet. Atriets arkitektonisk bærende idé er en række trapper, der beriger rummet, og som spænder over åbningen med tilfældige landinger. Alle overflader langs atrium beklædes med træ, hvilket virker meget sympatisk og venligt. Det er imidlertid postulerende, at trapperne kan spænde så langt uden anseelige tykkelser eller vertikale bæringer, hvilket vil kompromittere atriets påståede lethed. Kernernes placering blokkerer for visuelle oplevelse til 2/3 af rummene langs facaderne og skaber et uhensigtsmæssigt dobbelt gangsystem på alle etager. På trods af bygningens organiske form er indretningen meget konventionel. Der møbleres langs facaderne, men afrundede hjørner synes svære at møblere og udnytte optimalt. Som konsekvens af, at der møbleres langs facaden, er bygningen opbygget som lette facader med brystninger og lukkede overpartier. Dette giver en konventionel, horisontal placering af vinduesbånd langs hele facaden. Bygningens identitet er imidlertid frembragt via beklædning af alle facader med en solafskærmning udformet som snoede lameller, som er med til at understrege den organiske form.

21 Juryens betænkning 19 2.sal 1:500 Juryen finder denne facadeudformning uheldig. Dels vil de serielle lameller virke ensformige langs Bülowsvej, dels vil de virke forhindrende for indblik i bygningens funktioner, der gerne må virke imødekommende udefra og give liv til stedet. Lamellerne er placeret et godt stykke fra facaden og vil virke yders generende for arbejdsmiljøet. De vil forhindre udsynet indefra diagonalt på langs af bygningen og vil på intet tidspunkt tillade et smukt syn til det skabte landskab. Intentionerne om at skabe en dynamisk bevægelse i facaderne opvejer næppe denne indvendige arkitektoniske tvang, der vil resultere i et dårligt indre arbejdsmiljø. Teknik Konstruktivt er bygningen opført i en robust søjle/bjælkekonstruktion med etageadskillelser i præfabrikerede dækelementer. Bjælker udføres som kompositbjælker der giver en dækunderside uden synlige bjælker. På hovedsnit i konstruktioner savnes illustration af bæresystem mod gangzone ved atriet. Stabilitet etableres i installationskerne og trapperum. Bygningens føringsveje er godt illustreret og demonstrerer et godt kendskab til laboratoriebygningers behov for fleksibilitet. Energi og bæredygtighed Forslagets beskrivelse af installationer, indeklima og energi er omfattende og rummer flere positive tiltag. Blandt andet foreslås køling med solvarme og absorptionskøleanlæg, solceller og termoaktive dæk.

22 20 Copenhagen Plant Science Centre Et samlet koncept opnås dog ikke helt, men katalogets svage punkter vil kunne viderebearbejdes og vil kunne udvikle projektet yderligere i en bæredygtig retning. Anvendelsen af termoaktive dæk er positivt, men kan hæmme bygningens fleksibilitet ved senere ønske om gennembrydning af etageadskillelsen. Køling via termoaktive dæk i laboratorier, hvor varmebelastningen kan skifte hurtigt, kan medføre indeklimagener. Bygningen er gennem en omhyggelig gennemført BE10 beregning dokumenteret i lavenergiklasse 2015, men forslagets påstand om, at indeklimakrav kan tilgodeses uden kompreskøling virker for optimistisk. Procesventilationen søges reduceret ved anvendelse af lavenergi ventilatorer samt et innovativt forslag om kanal i kanal -system (simpel modstrømsvarmeveksler) på stinkskabe. Ingeniørmæssigt er der tale om et forslag med et traditionelt bærende system og et idérigt forslag til opnåelse af programmets intentioner omkring energibesparelser og bæredygtighed.

23 Juryens betænkning 21 Facade øst 1:500

24 55875 Alectia A/S, Virum (totalrådgiver) v/ingelise Bogason, Kirsten Henriksen, Niels Rosenberg Jesper Frøbert Jensen, Pernille Bak Jensen, Stig Jørgensen, Ole Vestergaard, Esben Hove og Henrik Schleidermann Christensen & Co Arkitekter, København v/ Michael Christensen, Jesper Kusk Pedersen og Christian Utzon Rørbæk & Møller Arkitekter, Charlottenlund v/ Nicolai Overgaard, Anders Wesley Hansen, Lars Andersen og Roderick Geddes Thing & Wainø landskabsarkitekter, København v/ Marie Thing og Signe Søe Westergaard Helhedsplan Mod Bülowsvej skabes et sammenhængende campuslandskab. Langs højhusets stramme facade placeres fire kubiske bygninger af forskellige størrelser, der udgør de fire etaper. Bygningerne placeres i en svagt afvigende linje i forhold til Bülowsvej. Intentionerne her er at understrege en ny hovedindgang i højhuset placeret midt mellem etape 1 og 2. Her etableres kontakt til en kunstakse og det øvrige campus mod vest. Etapedelingen virker fornuftig og velovervejet, men bygningernes præcise former og relativt store højder vil virke meget dominerende set på langs af Bülowsvej. Ligeledes er den centrale, nye hovedindgang umotiveret i forhold til eksisterende forhold og forbindelsesgange til de fire nye bygninger. Landskabet er smukt bearbejdet og efterviser tanken om en varieret, sammenhængende flade, hvor elementer af grøn, fast belægning, lys og vand harmonerer smukt med hinanden. Haverne imellem bygningerne vil dog have svært ved at trives på grund af bygningernes tæthed, deres højde og campus orientering. Situationsplan 1:1000

25

26 24 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Arkitektur og funktion Bygningerne udformes som præcise kubiske former i forskellige størrelser med tilbagetrukket stueetage. 1. sals dæk udkrager væsentligt over stueetagen, hvilket forekommer problematisk og unødvendigt fordyrende. Det grønne element i landskabet trækkes med ind i bygningen omkring tre cirkulære kerner, grønne plantevægge og et hjørne haverum på 3. sal i to etager. der roterer omkring de cirkulære kerner inden for atriets geometri. Dette medfører, at atrium skifter form igennem etagerne, idet kernerne bruges til at understøtte de forskellige dæk. Kubernes facader er udformet som konventionelle lukningspartier med faste brystninger og faste overstykker. Uden på disse facader etableres et system af bevægelige translucente lameller. Forslagsstiller beskriver her hvordan omkringliggende bygninger og træer danner organiske mønstre i solafskærmningsmaterialet, der således vil changere efter lyset, vejret og årstiderne. Bygningens indre gennemskæres af et triangulært formet atrium, Denne facadeudformning virker postulerende og uden tilstrækkelig dokumentation. Juryen er kritisk over for den

27 Juryens betænkning 25 4.sal 1:500 lukkethed, som facaden fremtoner. Forholdet mellem den ønskede energibeskyttelse af facaden via disse translucente materialer er meget tvivlsom. Juryen finder, at udsynet til siderne fra bygningerne reduceres væsentligt langs hele facaden, selv når lamellerne befinder sig vinkelret til facaden. I andre positioner vil det virke søvndyssende i rummene. Facaden fremstår unødvendigt kompliceret i betragtning af, at solafskærmningen kun har en funktion i 1/3 af hele facaden. Bevaring af skønhed i ældningsprocessen af disse solafskærmninger kan også være tvivlsom over tid. Atriets udformning er et af projektets bærende idéer. Kernerne foreslås begroet med planter. Det er imidlertid juryens opfattelse, at motivet er overspillet og en direkte overførelse af KU-LIFE s funktion. Juryen stiller sig tvivlende over for atriets virkning rumligt og lysmæssigt i samspil med planterne. Fladerne vil lukke væsentligt for hinanden igennem etagerne. Indretningen af funktionerne virker gennemtænkt og rationelt. Dog er de rumlige relationer til atrium tillukkede og visuelle oplevelse igennem bygningen meget begrænset, hvilket vil bidrage til, at atrium ikke vil virke efter hensigten.

28 26 Copenhagen Plant Science Centre Teknik Konstruktivt arbejder forslaget med et system af bærende søjler og hatformede kompositbjælker som bærer de præfabrikerede forspændte dækelementer. Bygningens stabilitet sikres af de cirkulære installationsskakte, som endvidere medvirker tiol at bære de udkragede sæk i atriet. Dæk over stueetagen med sine store frie spænd er et fordyrende element i projektet. Installationsmæssigt er huset veldisponeret med såvel lodrette som vandrette føringsveje og de vandrette hovedføringsveje er godt illustreret i forslaget og giver indtryk af et fleksibelt installationsprojekt med mulighed for plug and play for de tørre forsyninger. Energi og bæredygtighed Koncepter for energi og bæredygtighed er baseret på traditionelle virkemidler med et klart fokus på energioptimering. Forslagets målsætning om etablering af en kompakt bikubisk geometri modsiges i nogen grad af den tilbagetrukne facade, som giver et øget transmissionstab på den udkragede etageadskillelse og samtidig begrænser dagslysadgangen i visse dele af stueetagen. Indeklimamæssigt har forslaget god fokus på støj, akustik og vibrationer. Solafskærmningen vurderes umiddelbart at rumme store driftsmæssige problemstillinger pga. systemets bevægelige dele. Endvidere bliver vinduespudsning vanskeliggjort pga. lamellernes placering. Lavenergiklasse 2015 opnås i forslaget alene ved passive tiltag, men beregningsforudsætninger herfor savnes. Konkurrenceprogrammets ønske om at reducere procesventilationen håndteres alene gennem behovsstyring.

29 Juryens betænkning 27 Facade øst 1:500

30 22110 Henning Larsen Architects, København (totalrådgiver) Projektteam Arkitekterne Peer Teglgaard Jeppesen, Charlotte Søderhamn Nielsen, Michael Sørensen, Mikkel Hune, Carl Lyneborg, Kasper Kyndesen, Christian Schjøll, Anders Park og Anders Sælan samt ingeniør phd Martin Vrå Nielsen, ingeniørstuderende Erik Holm Hansson og grafiker Peter Krogtoft Arkitekt, laboratorier og BIM SWECO Architects, Stockholm v/ Arkitekterne SAR Jon Tvedt, Boris Kildetoft og Sara Andersson samt hortonom Susanna Hultin og arkitekt MAA Bjarne Præstiin Landskab SWECO Architects A/S, Hellerup v/landskabsarkitekterne MAA Frode Birk Nielsen og Signe Høyer Frederiksen Ingeniører (konstruktioner og brand) Midtconsult A/S, Herning v/ Per Overgaard Nielsen, Jacob Bisgaard Rasmussen og Kenneth Lykke Hansen Ingeniør (installationer) Henrik Larsen, Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Frederiksberg v/søren Knudsen, Trine Schunck, Mark Anderson og Peter Pejtersen Helhedsplan Forslagets hovedidé fremviser, som det eneste forslag, en disponering af de fire bygningsetaper således at etape 1 og 2 flankerer en central hovedadgangsplads, der giver indgang til det eksisterende højhus og den bagvedliggende campus, hvorimod etape 3 og 4 med karrelignende bygningskroppe afslutter byrummet på hjørnerne mod henholdsvis Thorvaldsensvej og Rolighedsvej. Helhedsplanen bygger på mødet imellem parken, campus og byen med den nye centrale byplads forbundet via linket i den eksisterende bygning. Bypladsen forstærkes ved udelukkende at lade etape 1 og 2 danne indgang med deres twistede rektangulære bygningskroppe. De affasede hjørner lader naturligt pladsen åbne sig op mod byen på den ene side, og på den anden side lader lys komme ind i anknytningspunktet til den eksisterende bygning. Bygningerne placerer sig således på en belagt byflade uden væsentlige grønne islæt. Etape 3 og 4 indgår som en del af Frederiksbergs karréstruktur, og skaber dermed to intime gårdrum imellem det nye og de eksisterende bygninger. Situationsplan 1:1000

31

32 30 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Arkitektur og funktion Bygningskomplekset er med etape 1 disponeret med 4 etager og etape 2 med 5 etager. Stueplanet indgår i byens funktion, de tre øvrige etager til forskningen, og endelig tagetagen foreslås disponeret som et markant signal med transparent drivhus. Bygningen kommer således til at fremstå lagdelt med tre forskellige udtryk og dermed også en manglende sammenhæng. Bygningernes skævvredne form er disponeret med udgangspunkt i den eksisterende bygnings rationelle modulstruktur, med arbejdsrum yderst ved facaden, korridor og et kernemodul og indimellem disse et atrium. Den samlede bygningskrop lukker sig således som en u-form mod forbindelsesleddet til den eksisterende bygning. i sammenhæng med et såkaldt multirum, fælleskøkken og auditorium, som forbinder til kantinen i den eksisterende bygning. Det er positivt, at kælderen inddrages i denne rumlighed, men det afstedkommer desværre en begrænset fleksibilitet i stueplanet. Projektet indeholder i stueplanet derudover NMR enheder, samt øvrige forskningsenheder. 1. etagen har udelukkende undervisningsrum samt møderum. 2. etagen er organiseret med Core faciliteter samt laboratorier og endelig er hele 3. etagen organiseret med laboratorier. Den detaljerede indretning tager udgangspunkt i et fleksibelt, foranderligt princip rundt langs facaden, men altid forankret i en såkaldt forsyningsryg. Atriet beskrives i forslaget som det samlende element, torvet der gennemskærer alle etager helt fra kælder til 4 etagen. Stueplanet er tænkt som et fælles område, der står Det skønnes at være en ulempe, at undervisningslokaler er forskelligt dimensioneret, af hensyn til opdeling af elevgrupper og den generelle rumlige fleksibilitet.

33 Juryens betænkning 31 2.sal 1:500 Bygningen forbinder til det eksisterende højhus på alle niveauer. Væksthuset på bygningens tag er medtaget som en yderligere mulighed for påbygning. Forslagsstillerne beskriver disse som lanterner, der giver et moderne signal til omverdenen. Facaderne er beklædt med glaspartier fra gulv til loft med en balance imellem åbne og isolerede lukkede glaspartier udformet som shadowboxes. Aluminiumsrammer danner solafskærmning. Forslagets overordnede disponering med hovedvægten på den centrale pladsdannelse og en beslutning om ikke at lade alle fire etaper indgå som en forståelsesmæssig del af KU campus, men derimod lade 3. og 4. etapen tilhører byen og ikke campus, fandt juryen at være i modstrid med den overordnede intention om at åbne op og samle bebyggelsen i en helhed over tid. Samtidig mener juryen dermed, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad vil udtrykke det de står for, idet bygningerne kommer til at gemme sig bagved traditionelle flankerende karrébygninger. Juryen fandt det foreslåede væksthus sympatisk, men man er i tvivl om, hvorvidt bygningerne kan stå uden dette tag. Forslagets plandisponering er stort set veldisponeret, men det vurderes, at den noget stive parallelforskydning afstedkommer uhensigtsmæssige hjørner, og generelt set mener juryen, at atriets balkoner ikke giver tilstrækkeligt mulighed for det uformelle møde. Stueetagen er på grund af åbningen til kælderetagen dårligt udnyttelig, og det forekommer vanskeligt at få sammenhæng i de åbne arealer. Forbindelsesleddet til den eksisterende bygning er tilvejebragt via gangbroer og trapper. Der ser ikke ud til at være niveaufri adgang på disse niveauer.

34 32 Copenhagen Plant Science Centre Facaden er arkitektonisk veldisponeret, dog virker den foreslåede solafskærmning for klein. Teknik Forslagets bærende konstruktioner er et traditionelt og robust elementbyggeri, udført som et søjle/kompositbjælkesystem med forspændte præfabrikerede dækelementer henholdsvis insitustøbte betondæk, hvor det udkragede betondæk mellem stuen og 1. sal bærer de ovenstående fire etager. Energi og bæredygtighed Bæredygtighedselementet inddrager flere elementer som fleksibilitet, trivsel og ansvarlig brug af bygningen og forslaget giver basis for at opnå gode resultater. Energikonceptet baseret på passive elementer suppleret med zoneopdelt ventilation, styring af ventilation og belysning, hvor overskudsvarme fra køling og processug anvendes på varmesiden. Bygningens stabilitet tilvejebringes af bygningens kerner i forbindelse med trapper, elevator og installationsskakte. Installationsmæssigt beskriver forslaget på god vis de civile installationer, mens procestekniske installationer kun er sporadisk omtalt, eksempelvis er konkurrenceprogrammets ønsker om halvering af procesventilationen ikke behandlet. Det foreslåede koncept for varmt brugsvand kan give risiko for legionella i brugsvandet. Natkøling etableres ved naturlig ventilation, men kan, som følge af bygningens lukkethed mod atriet, kun bidrage begrænset til bygningens nedkøling. Solafskærmningen af de etagehøje glaspartier i facaden er ikke nærmere beskrevet. Forslagets påstand om opnåelse af lavenergiklasse 2015 gennem passive tiltag og optimering af ventilationstekniske anlæg, kunne være bedre dokumenteret. Anvendelse af varmepumper i et fjernvarmeområde virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt. Føringsveje, såvel lodrette som vandrette, virker hensigtsmæssige og giver bygningen god teknisk fleksibilitet. Forslaget giver ingeniørmæssigt indtryk af et robust bygningskompleks med gode installationsmæssige føringsveje og solide løsninger baseret på kendt teknologi.

35 Juryens betænkning 33 Facade øst 1:500

36 04616 Stanton Wiiliams Ltd, London (totalrådgiver) v/ Gavin Henderson Ingeniørkonstruktioner Adam Kara Taylor Ingeniør installationer og miljø Hilsen Moran Landskabsplan Bradley-Hole Schoenaich Landscape Helhedsplan Forslagets hoveddisponering tager et meget klart udgangspunkt i det eksisterende højhus, og de arkitektoniske kvaliteter, som dette hus fra den tid består af. Alle fire etapers bygninger er placeret som en kamstruktur, der vinkelret på den eksisterende bygning forbinder til de eksisterende trappekerner med en bygningshøjde lig den eksisterende. Samtidigt bygger forslaget på at videreføre den lave eksisterende bygningskrop imod Bülowsvej i de nye etaper. Forslag til helhedsplanen tager udgangspunkt i den bymæssige kontekst, hvor der på Bülowsvej i dag, på modstående vejside, fremstår et åbent pladsrum. Overfor dette pladsrum, imellem etape 2 og 3 foreslås en hovedindgang og gennemgang til Campus. Alle bygninger er tænkt disponeret på en, ubrudt, belagt flade, hvorpå er beplantet en åben birkeskov, som et sammenknyttende element med Campusets skovplanter. Bygningerne er alle disponeret med en begrønnet tagterrasse på den del af bygningerne der vender imod syd, som alle i øvrigt er lavere bygninger. Forslagsstillerne ser denne terrasse som gennemgående og forbindende de enkelte etaper. Situationsplan 1:1000

37

38 36 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Arkitektur og funktion Bygningerne er opbygget over ideen om en indre gade, der forbinder den eksisterende bygning med et åbent glasparti imod Bülowsvej. Her foreslås det at interaktion imellem forskere og studerende vil kunne finde sted. Som tilknytning til denne gade foreslås hængende haver i form af åbne terrasser imod syd på de lavere bygninger. Indretningen af de enkelte etager er opbygget efter et traditionelt, rationelt moduleringsprincip. Facaderne er opbygget som en ubrudt glasfacade fra gulv til loft, udenpå en lodret solafskærmning i form af en lamelkonstruktion bestående af kobber med bronzepatinering. Den eksisterende bygning foreslås renoveret med ny træpaneler. Forslaget disponerer stueetagen med en blanding af core faciliteter og offentlige funktioner, således er en del helt lukkede funktioner disponeret ud til gaden. Op igennem bygningen disponeres med en blanding af laboratorier og undervisningsrum. Forslaget bygger i høj grad på de eksisterende bygningsprincipper. Juryen fandt at forslaget, for så vidt angår etapedelingen og en ikke fuldt udbygget situation, er sympatisk, idet forslaget integrerer den eksisterende lave, lukkede bygning imod Bülowvej. Juryen fandt dog samtidigt, at forslaget i sin fulde udbygning fremtræder meget traditionelt og ikke skønnes tilstrækkeligt

39 Juryens betænkning 37 2.sal 1:500 visionært i sin tilgang til den fremadrettede funktion, der her skal varetages. Derudover mener juryen, at forslaget lukker sig i for stor udstrækning imod byen i særlig grad i den fuldt udbyggede situation. Den foreslåede pladsdannelse imellem 3. og 4. etape virker påtaget og fungerer ikke før 3. etape er tilvejebragt. Projektets funktionelle organisation, bygger i for høj grad på et kendt, traditionelt princip, der efter juryens mening ikke giver mulighed for det spontane og uformelle møde, idet korridorforbindelserne er såkaldte deadends og visuelt kun i ringe grad forbinder de forskellige etager. Teknik Det overordnede konstruktionsprincip er baseret på bærende søjler og et insitustøbt dæk, baseret på en bobledæk -konstruktion, således at etagerne fremtræder bjælkefrit. Forslaget rummer gode overvejelser vedrørende muligheder for NMR-udstyrets placering og indvirkning på de bærende konstruktioner. Lodrette føringsveje er placeret mod bygningens centralstrøg og laboratorier forsynes individuelt herfra, hvilket umiddelbart kan mindske den installationsmæssige fleksibilitet. Juryen fandt facaderne elegante, tiltalende og tidsløse.

40 38 Copenhagen Plant Science Centre De vandrette føringsveje i centralstrøget vurderes umiddelbart at være underdimensionerede. Installationer, såvel civile som procestekniske, er summarisk beskrevet. Placering af trykluftcentral og kølecentral i stueplan virker umiddelbart uhensigtsmæssigt placeret. Energi og bæredygtighed Energimæssigt viser forslaget ikke overbevisende kendskab til udfordringerne i at skulle overholde energiklasse Forslaget forholder sig ikke til programmets ønsker om halvering af procesventilation. Solafskærmningen er faste lodrette og vandrette lameller og vurderes ikke at skærme for solen i nævneværdig grad. Genbrug af regnvand er et af virkemidlerne i de vedvarende teknologier der oplistes i forslaget, men ingen af elementerne ses indarbejdet i forslaget.

41 Juryens betænkning 39 Facade øst 1:500

42 40708 COBE ApS, København (totalrådgiver) v/ Dan Stubbergaard Øvrige medvirkende firmaer TRANSFORM ApS Arkitektfirmaet MW A/S Norconsult Danmark A/S Transsolar GmbH Schønherr Landskab A/S Patrick Blanc Situationsplan 1:1000 Helhedsplan Forslagets hovedidé bygger på at samle KU LIFE s tre områder i eet. Igennem en grøn sammenhængende kant langs Bülowsvej, tænkes det grønne ind som en integreret del af helhedsplanen, ikke alene på fladen, men også vertikalt op igennem det foreslåede atrium. Bygningerne er disponeret som kubiske mere eller mindre opbrudte enheder, arrangeret således at de vender 45 grader på tværs af højhusets akse. Hovedadgangen til det eksisterende byggeri disponeres imellem 1. og 2. etape. Helhedsplanen tager udgangspunkt i de drejede kuber og de deraf afledte gårdrum, der fremkommer herved. Bygningerne placeres næsten med spidserne i kontakt med hverandre, hvilket afstedkommer lukkede gårdrum imod højhuset og modsat åbne trekantede pladser imod Bülowsvej. 1. og 2. etapes bygninger er rene kubiske i 5 etager hvorimod 3. og 4. etape imod henholdsvis nord og syd fremstår som fragmenterede kuber. De lukkede gårdrum foreslås bl.a. anvendt overdækkede over tid. Forslagets landskabsbearbejdning viser en nænsom overgang fra gaden til parken. Igennem et trappe/rampeanlæg stiger terrænet svagt op imod en foreslået hovedindgang i højhuset tæt på 1. etapes anknytning. Forslaget indeholder en lang række spændende bearbejdninger af betonoverflader til belægninger med mere eller mindre integrering af grønt. Arkitektur og funktion Projektets kubiske bygningsudformning er disponeret efter et rationelt 7 meter grid rundt langs bygningens ydre periferi, hvilket virker overbevisende med henblik på fleksibilitet og installati-

43 onsføringer. Alle kerner, trapper og teknikrum er disponeret i den centrale del af bygningen. Det afledte frie rum denne disposition efterlader, benyttes til en social zone. Sammenhængen med det sociale rum og laboratorierne fremstår som et åbent aktiv. I den sociale zone befinder sig et atrium med udskæringer af forskellig størrelse og placering varierende fra dæk til dæk. En stor markant gennemgående spindeltrappe forbinder alle niveauer. Intentionen er at bringe dagslys dybt ned i bygningen igennem disse udskæringer. Forslagsstillerne benævner de indre kerner som træstammer, idet disse er fuldt begrønnet med vækster og fungerer som den bærende idé bag projektet. Forslaget disponerer stueetagen udelukkende med offentlige funktioner såsom auditorium og madeksperimentarium i en åben, transparent, fleksibel struktur. Facaderne i stueetagen er tilbagetrukket fra bygningen øvrige facade. Forslagets øvrige etager er disponeret ud fra et mangfoldigt, fleksibelt princip, idet den åbne periferiløsning giver mulighed for fri installationsføring, også over tid. Facaderne består af en kombination af glas og lukkede isolerede partier, en udvendig solafskærmning, og endelig som det sidste lag, lodrette aluminiumslameller opsat med vilkårligt afstand. Ideen bag disse er at udviske overgangen imellem etagerne og lade hele bygningen fremstå som eet volumen. Højhuset er tænkt renoveret med en ny klimaskærm bestående af glas og isolerede partier.

44 42 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Juryen finder forslaget meget gennemarbejdet, både med hensyn til helhedsplanen og landskabets fortælling men også i bygningens indre organisation. Den overordnede helhedsdisponering fandt juryen problematisk, idet de kubiske bygninger med deres drejninger og spidserne vendt mod hindanden, så godt som lukker for den visuelle forbindelse fra Bülowsvej og byen til højhuset og dermed gårdrummene inde bagved. Således vil der med udbygningen af 1. og 2. etape være en betydelig reduceret åbenhed til kompleksets hovedindgang. De foreslåede overdækninger af de indre gårdrum over tid, vil næppe være realistiske, idet for mange funktioner vil være afhængig af lånt lys. Det vurderes ligeledes at 3. og 4. etape med deres fragmenterede form ikke vil udtrykke sig harmonisk i disse vigtige views. Juryen fandt landskabsbearbejdningen overbevisende. Omend forslagets hovedidé med de gennemgående træstammer i atriet tilsyneladende passer til stedets ånd og formål, mener juryen ikke, at en så konsekvent begroning af det indre område er realistisk, på grund af mulighed for forstyrrelser af det kliniske miljø, men i ligeså høj grad fordi det vurderes, at disse planter vil stjæle for meget lys i de nedre etager. Forslaget funktionelle organisation virker enkel og rationel, og der fremkommer et interessant spil imellem den rationelle ydre periferi og den organiske indre kernestruktur. Facaderne fremstår med deres vertikale karakter meget lukkede og fremmede for området. Det vurderes ligeså at være vanskeligt at rengøre de vinduespartier, der dækkes af lamellerne. Teknik Forslaget opererer med et statisk system af to bærende hovedsøjler i hver facade. Hovedsøjlerne bærer en etagehøj stålgitterkonstruktion i facaden. Sammen med de stabiliserende og bærende trappe- og teknikskakte bærer stålkonstruktionen de præfabrikerede betondækelementer, der dog suppleres med insitu-støbte dæk i udvalgte områder.

45 Juryens betænkning 43 3.sal 1:500 Føringsveje i bygningen vurderes fornuftigt disponeret, dog virker forslagets udvidelsesmuligheder lidt uhensigtsmæssigt placeret uden for laboratorieområdet. Installationsmæssigt er de forskellige anlægsprincipper godt behandlet og med anvendelse af kendt teknologi. Anvendelsen af varmepumper i fjernvarmeområde virker ikke optimal. Forslagets afsnit om commissioning og ibrugtagning demonstrerer kendskab til de tekniske problemstillinger ved overgang fra byggefase til driftsfase. Energi og bæredygtighed Energikonceptet er primært baseret på passive tiltag fra bygningernes orientering på grunden til blandt andet anvendelse af naturlig ventilation. På trods af forslagets gode intentioner er det ikke klart dokumenteret, at forslaget overholder lavenergiklasse Stueetagens tilbagetrækning fra facadelinjen medfører tab af dagslys i stueetagen. Bæredygtighed vurderes i forslaget på 3 områder miljø, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed, det vil sige med en holistisk tilgang til begrebet. Fokus i forslagsstillerens videre bearbejdning har primært været energibesparelser. Indeklimamæssigt koncentrerer forslaget sig mest om det termiske indeklima og dagslysforhold. I forslaget er opstillet et koncept for den opstillede bæredygtighedsstrategi, blandt andet opfyldelse af intentionerne om 50% reduktion af energiforbruget til procesventilation, hvor der arbejdes med en reduktion af SEL-værdierne, behovsstyring og semitermoaktive dæk. Ingeniørmæssigt er forslaget omfangsrigt og indeholder mange gode intentioner.

46 44 Copenhagen Plant Science Centre

47 Juryens betænkning 45 Snit 1:500

48 88888 WITRAZ arkitekter K/S, København (totalrådgiver) Rådgivere Wibergarkitekter, København v/ Arkitekterne MAA Pie Wiberg, Beth Wiberg og Kristian Rehder samt arkitektstuderende Sara Victoria Wriedt Spektrum arkitekter v/ arkitekterne MAA Joan Raun, Sofie Willems, Marthe Myrvoll og arkitektstuderende Signe Kramer Mikkelsen Lemming & Eriksson, Rådgivende Ingeniører A/S, Køge v/ Knud Bay, René Brunhøj Olesen, Steen Sørensen og Bo Sågaard Helhedsplan Forslagets hovedidé bygger på fire mere eller mindre identiske, mangekantede bygningsvoluminer, alle disponeret ud fra et lineært princip hvad angår den eksteriøre bearbejdning, hvorimod kurvede former indtager det indre af bygningens atrium. Bygningerne er alle udformet som en U form, der vender sig imod henholdsvis højhuset og Bülowsvej. Hovedankomsten til højhuset er således disponeret i pladsdannelsen imellem 1. og 2. etape bygningerne. Bygningerne danner således par med overforstående åbne atrier eller indgange. Bygningerne er placeret på en gennemgående varieret grøn og belagt flade. Bygningerne skyder sig alle ud til fortovskanten på nær 1. etape, der med sine fire etager trækker sig lidt tilbage på grunden og lader forpladsen omslutte bygningen, der åbner sig med sin hovedindgang mod syd. Bygningsvoluminerne fremstår med deres mangekantede form sympatisk og afpassede til den omkringliggende bykontekst. De affasede hjørner giver god visuel forbindelse til de indre gårdrum og højhuset, og der skabes velproportionerede rumdannelser og et naturligt flow imellem og omkring bygningerne. Dog virker voluminerne en anelse store, hvilket blandt andet synes afstedkommet af et stort indre atrium. Situationsplan 1:1000

49

50 48 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Arkitektur og funktion Bygningsudtrykket er præget af de mørke, patinerede, perforerede metalplader, der beklæder facaden. Beklædningen fungerer både som solafskærmning for vinduespartierne og som beklædning for de isolerede partier af facaden. Dermed fremstår facaden overvejende lukket. Dette kontrasteres med de store glaspartier, hvor bygningens U-form åbner sig op mod omgivelserne. I 1. etape sker denne åbning mod den eksisterende bygning højhuset, og der skabes her en interessant, visuel forbindelse. Forslaget har fuldt ud imødekommet rumprogrammet, men blandt andet affødt af bygningsudformningen fremkommer der dybe rum på 8 m for hhv. kontorer og laboratorier. Det virker ikke optimalt ligesom placeringen af NMR laboratoriet forekommer uhensigtsmæssig blandt andet på grund dette udstyrs ind- og evt. udflytning. Omklædning og fælles toiletter er placeret i stueplan, hvilket ikke fungerer optimalt. I det hele taget virker plandisponeringen en smule uoverskuelig og ikke særlig fleksibel. Bygningens atrium optager meget plads og med sin yderligere opdeling i et mindre atrium imod hovedindgangen til højhuset, udnyttes effekten af et centralt atrium ikke optimalt. Efter

51 Juryens betænkning 49 2.sal 1:500 juryens opfattelse bruges der unødig meget plads på denne opdeling. Atriets dynamiske udformning står i kontrast til den skarpe ydre geometri, men bliver desværre ikke fuldt forløst, idet der ikke afledes tilstrækkelig plads til det uformelle møde, og atriet kommer til at fremstå udelukkende som gangforbindelser. Teknik Konstruktivt arbejder forslaget med søjler i facadelinje og ind mod atriet. Dækkonstruktionen støbes in-situ og efterspændes. Tagkonstruktionen i ovenlys i atriet bæres af stålgitterdrager. Det er juryens vurdering, at forslagets valgte facadeløsning med de perforerede facadeplader ikke giver den rette kvalitet af lys i laboratorier og undervisningsrum. Stabilitetsmæssigt bidrager bygningens trappe- og installationskerner. Det valgte konstruktive system medfører opnåelse af et fleksibelt råhus.

52 50 Copenhagen Plant Science Centre Føringsveje er fornuftigt disponerede med fire vertikale hovedføringsveje, hvorfra afgrening til hulmur over nedhængt loft foretages. Herudover opereres med en installationskrybbe i forbindelse med den horisontale føring af installationer i laboratoriebordene. De tekniske installationer er godt beskrevet og med valg af kendte og sikre teknologier. Energikoncept og bæredygtighed For opnåelse af lavenergiklasse 2015 opererer forslaget med en begrænsning af vinduesareal til 24% af etagearealet, en effektiv varmegenvinding på ventilationsanlæg, VAV-styring og en reduktion af ventilatorernes energiforbrug. Programønsket om en halvering af energiforbruget i forbindelse med procesventilation ses ikke behandlet. Forslaget supplerer de ovenfor nævnte passive tiltag med solceller på bygningens tag.

53 Juryens betænkning 51 Facade øst 1:500

54 52 Copenhagen Plant Science Centre Frederiksberg 30. marts 2011 JURYEN

55

56 Copenhagen Plant Science Centre Juryens betænkning Bygherre Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 DK København K Lejer / bruger Københavns Universitet Nørregade 10 DK København K Teknisk bygherrerådgiver COWI A/S Parallelvej 2 DK Kongens Lyngby COWIs underrådgivere RH ARKITEKTER Vesterbrogade 74, 4. DK København V NNE Pharmaplan Vandtårnsvej DK Søborg Dalux Ole Maaløes Vej 3 DK København N Konkurrencesekretær Flemming Deichmann Præstevænget 4, Jersie 2680 Solrød Strand Layout: Eckardt ApS Tryk: Cityprint ApS Udgivelsesdato: 11. april 2011