History Makers elever skaber historiske monumenter
|
|
- Ingvar Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HistorieLab History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie? Kan en designproces, hvor elever skaber historiske monumenter ved hjælp af digitale fabrikationsteknologier bidrage til denne refleksion? I det ambitiøse pilotprojekt History Makers har undervisere fra Vejle samlet værdifuld erfaring med at sammentænke FabLab-teknologi, designtænkning og historieundervisning. For eleverne i 8.b på NOVAskolen i Vejle var historietimerne i efteråret 2015 ikke helt, som den plejede at være. Eleverne deltog nemlig i projektet History Makers, og som led heri foregik store dele af undervisningen i det lokale FabLab i Spinderihallerne. Her arbejdede eleverne med digitale fabrikationsværktøjer som laserskærer og 3D-printer. I første omgang var opgaven, at eleverne i fællesskab skulle bruge laserskæreren til at producere en 3D-model af en af Vejles centrale pladser, Nørretorv. Efterfølgende skulle de i grupper designe og fabrikere deres egne historiske 1/5
2 monumenter til pladsen ved hjælp af af 3D-print. Kravet var, at monumenterne skulle tematisere 100-års jubilæet for indførelsen af kvindernes valgret i 1915, og processen skulle få eleverne til at reflektere over, hvordan monumenter bruges til at fortælle bestemte versioner af fortiden. Ud af elevernes anstrengelser kom seks unikke bud på monumenter over, hvilken betydning kampen for kvindelig valgret har for nutidens samfund. Monumenter og elevprojekt Aktiviteterne i Spinderihallerne stod dog ikke alene, men var et led i et større forløb med fokus på monumenter og hi storiebrug. Inden besøgene i FabLab et havde historielæreren introduceret eleverne til forskellige typer af historiske monumenter og erindringssteder. Dette var foregået dels gennem arbejde med billeder af nationale og internationale monumenter og dels ved, at læreren havde taget eleverne med på en byrundtur i Vejle for at se, hvordan fortiden blev iscenesat gennem monumenter i lokalområdet. Sideløbende med monument-introen arbejdede eleverne desuden med Det moderne gennembrud ca som historisk periode. Det foregik gennem et projektarbejde i grupper, hvor eleverne på egen hånd søgte kilder på biblioteket og Internettet, og på baggrund af deres undersøgelse holdt et oplæg for resten af klassen. Introen til historiske monumenter og projektarbejdet skulle klæde elever på til den kreative proces, hvor de skabte de historiske monumenter dels ved at have forståelse af, hvordan monumenter bruges til bevidst at fremstille fortiden på en bestemt måde, og dels ved at have en omfattende viden om den pågældende historiske periode. 2/5
3 Tankerne bag konceptet Som allerede nævnt var hovedpointen med forløbet, at eleverne skulle blive mere bevidste om deres rolle som historiebrugere og -skabere. Processen, hvor eleverne skulle designe egne monumenter skulle bringe eleverne i en situation, hvor de for at løse opgaven var nødt til at reflektere over den fortælling om fortiden (og nutiden), som de ønsker at videregive til senere generationer. Særlig opmærksomhed var der samtidig på at udfordre eleverne på en anderledes måde end i traditionel bogligt orienteret historieundervisning, nemlig den kreativ-sanselige, der knytter sig til fysisk modellering af monumenter. Tanken var, at man på den måde kunne engagere eleverne mere i faget. Endelig var tanken med koblingen af historie med innovative teknologier at opøve centrale dele af det, man ofte betegner som det 21. årh undredes kompetencer. Ud over at træne det rent faglige kunne undervisningen gennem History Makers også være med til at udvikle elevernes færdigheder inden for blandt andet design og innovation, kompleks problemløsning og teknologisk mestring. Andre elever fik succesoplevelser Som det ofte ses, når nye koncepter afprøves første gang, var erfaringerne fra projektet i Spinderihallerne i Vejle af blandet karakter. Følgeforskningsundersøgelsen peger på, at arbejdet med fabrikationsteknologier engagerede eleverne i processen. Det gjaldt især en række elever, der ikke trivedes specielt godt i de normale historietimer, hvor fokus var på at læse i bøger, få gennemgået stof samt lave afgrænsede opgaver og fremlæggelser. For dem var arbejdet med monumenter en kærkommen luftforandring og en mulighed for at få succesoplevelser, fordi de var 3/5
4 hurtige til at lære og bruge de digitale færdigheder. Et innovativt projekt som dette synes således at ruske op i det faglige elevhierarki og give de elever, der er hægtet af i en boglig fikseret undervisning, en chance for at koble til. Faglige udfordringer Til gengæld viste der sig uhensigtsmæssigheder i den historiefaglige del i det konkrete forløb. Det kunne ses ved, at eleverne gennem hele monumentfremstillingen havde svært ved at honorere de faglige krav, der var opstillet på forhånd. For underviserteamet var der efter forløbet ingen tvivl om, at eleverne ikke var klædt tilstrækkeligt på gennem historieintroen til at klare udfordringerne i den innovative proces. Eleverne havde nemlig kun en overfladisk viden om overordnede begivenheder fra Det moderne gennembrud på plads og manglede dels kendskab til forskelligartet billedmateriale, de kunne bruge til at forestille sig og leve sig ind i fortiden, dels viden om, hvordan vejen til kvindernes valgret er blevet fortolket på forskellige måder. Endvidere havde de manglet begreber og nogle mere konkrete redskaber, fx i form af en analysemodel, som de kunne bruge til at reflektere over og videreudvikle deres monumenter ud fra. Har man mod på at videreudvikle konceptet, bør man derfor være opmærksom på at styrke elevernes fortidsforståelse og deres evne til at reflektere over monumenter og historiebrug, inden 4/5
5 de kastes ud i at designe deres egne monumenter. Udviklingsmuligheder Selvom der ved første afprøvning af konceptet oplevedes faglige udfordringer, er der blandt deltagerne i projektet enighed om, at History Makers -konceptet med dets fokus på at kombinere digital monument-fabrikation med historiebrug indeholder interessante potentialer, og at de kan realiseres, hvis man tager de faglige udfordringer alvorligt. Har du lyst til at videreudvikle projektet eller blot blive klogere på det, kan du læse mere i rapporten History Makers et pilotprojekt om designtænkning og digital fabrikation i historieundervisningen Forfatter: Nikolaj Petersen 5/5 Powered by TCPDF (
History Makers. Erfaringer fra pilotprojekt med elever fra 8. årgang på NOVAskolen, Vejle
History Makers Erfaringer fra pilotprojekt med elever fra 8. årgang på NOVAskolen, Vejle History Makers-projektet FRA HISTORIEFORBRUGERE TIL SKABERE AF HISTORIE Spinderihallerne, NOVAskolen & HistorieLab
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereHistory Makers. - et pilotprojekt om designtænkning og digital fabrikation i historieundervisningen
History Makers - et pilotprojekt om designtænkning og digital fabrikation i historieundervisningen Kan digitale fabrikationsteknologier gøre historieundervisningen mere levende, vedkommende og motiverende
Læs mereSaft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen
HistorieLab http://historielab.dk Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen Date : 7. marts 2016 Myter, hændelser, hemmeligheder, spil og refleksion... Otte projekter har kastet sig
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10.
ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10. Forfattere: Anders Peter Hansen, Nele Line Loftlund Lilholm, Nikolaj Rostrup, Ole Kjær Thomasen side 1 KAPITEL 1 LÆRERVEJLEDNING Til læreren Forløbet sammensætter
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereLærervejledning til tema om ensomhed
Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs merePORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE
PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet MED STØTTE FRA: ET FABLAB ER: Et hybridt læringslaboratorie, der kombinerer digital fabrikation, design tænkning,
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereHistoriedidaktiske udfordringer, der trænger sig på
Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.
LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereNøøøj, det for børn! Litterære makerspaces der skaber læselyst og barnlig begejstring
Nøøøj, det for børn! Litterære makerspaces der skaber læselyst og barnlig begejstring Biblioteket som litterært makerspace det for børn er et læringsforløb for biblioteksansatte i Roskildes centralbiblioteksområde
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereVelkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg
Velkommen Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg Målet med kurset i dag Begrebsafklaring Projektet Avitae Innovation og reformen Design To Improve Life
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereSTRATEGIEN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE 2022
STRATEGIEN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE 2022 STRATEGIEN 2022 Silkeborg Bibliotekerne består af hovedbiblioteket i Silkeborg og lokalbibliotekerne i Kjellerup, Gjern og Them, samt Silkeborg Arkiv. Silkeborg
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereEr der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?
Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens
Læs mereNotatark. Ansøgningsskema Fremtidens Skole
Notatark 2. februar 2018 Ansøgningsskema Fremtidens Skole I Danmark lever vi af hjerner. Vi eksporterer og er verdensberømte for vores evne til at tænke og arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt.
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereKold krig og kiksekage
Kold krig og kiksekage Lærervejledning og elevopgaver Kold krig og kiksekage - et forløb for STX og HF om hverdagsliv i skyggen af ideologiernes kamp i 1950erne. Forsidefoto: Sovjetunionens generalsekretær
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereLAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)
LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mere2. Deltagere a. Fag: Naturgeografi B b. Elever 2.g, STX, 11 elever c. Ekstern/-e partner/-e: Lemvig Vand og Spildevand
Undervisningsbeskrivelse (spørgsmålene i parentes er tænkt som en hjælp og bedes derfor fjernet efter besvarelsen. Det er således det med fed-markerede, som skal besvares direkte) 11. Titel og emne a.
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for historie (stx/hfe) i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 09.30-10.00: Kaffe, the og morgenbrød
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereLærervejledning. Da julen var hjemmelavet
Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereIværksætter og 5. klasse idéudvikler; Beklædning med statements, som fremmer trivsel
Iværksætter og 5. klasse idéudvikler; Beklædning med statements, som fremmer trivsel Aktører: 21 elever i 5A på Søndermarksskolen Bodil Lohmann, dansk- og engelsklærer René Carstensen, matematik-, historie-
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereDel 2 Bevidstheden om valget!
Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge
Læs mereProjektet er støttet af:
Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDen innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL
Den innovative Projektopgave i Gentofte Kommune @tina_tlm @laerfestdk SKOVSHOVED #MITCampusGentofte SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Vi arbejder med et Growth mindset 21st century learning competencies Pointer
Læs mereUDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM
EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det
Læs mereInternationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E
Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne
Læs mereGREVE SKABER VELFÆRDSTEKNOLOGISK FYRTÅRN - og IBG er en del af fundamentet
15. juni 2018 GREVE SKABER VELFÆRDSTEKNOLOGISK FYRTÅRN - og IBG er en del af fundamentet Vi vil være førende inden for velfærdsteknologi Katja Mie Laranis, Afdelingsleder på Bostedet Vangeleddet af John
Læs merevad er Mytedetektiverne?
vad er Mytedetektiverne? På flere måder ligner historikerens arbejde med kilderne en detektivs, og det udnyttes i undervisningssiden Mytedetektiverne.dk. Her skal skoleelever lære at arbejde med historiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereAT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013
AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse: Struer Statsgymnasium
Undervisningsbeskrivelse: Struer Statsgymnasium 1. Titel og emne a. Titel på forløb: Bevægelse og sundhed b. Emnekategori: Sundhed c. Kort beskrivelse af emnet: I samarbejde med Struer Fysioterapi har
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereNy Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere
Læs mereÅrsplan for hovedfag i 3. klasse Line B. Trofoed Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn
Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-34 Dansk: Skabelsesberetningen/Det Gamle Testamente Udvalgte fortællinger gives som mundtlig fortælling eller læses af eleverne. Historierne tages op
Læs mereInnovation - viden i spilved Kirsten Lauta
Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereLærervejledning Digital arkitekturtegning
Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mere