Undervisningsbeskrivelse: Struer Statsgymnasium

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse: Struer Statsgymnasium 1. Titel og emne a. Titel på forløb: Bevægelse og sundhed b. Emnekategori: Sundhed c. Kort beskrivelse af emnet: I samarbejde med Struer Fysioterapi har eleverne arbejdet med sundhed og bevægelse i hverdagen. 2. Deltagere a. Fag: Selve innovationsarbejdet foregik i en -uge. Følgende fag bidrog med viden og lektioner: Matematik, biologi, dansk, samfundsfag, historie, idræt, oldtidskundskab, Fysik. (Man kan groft sagt sige at nogle fag, som eksempelvis oldtidskundskab, hvor der blev undervist i kropsidealer i antikken, og historie, hvor der blev undervist under overskriften den sunde krop i mellemkrigstidens Tyskland, bidrog med baggrundsviden til projektet, imens andre fag som eksempelvis samfundsfag, hvor der blev undervist i spørge- og interviewteknik, bidrog med værktøjer.) b. Elever 29 elever fra 2. STX c. Ekstern/-e partner/-e: Struer Fysioterapi har fungeret som konsulent under hele forløbet. Derudover medvirkede en række forskellige virksomheder og organisationer i lokalområdet. 3. Struktur og omfang a. Hvordan er forløbet bygget op i forhold til struktur? Forløbet blev indledt med en introduktion til projektet og et foredrag om bevægelse og sundhed ved Morten Graversen fra Struer Fysioterapi. Herefter klædte de enkelte faglærere eleverne på ved at bruge 5-6 almindelige undervisningslektioner over 3 uger på at undervise i krydsfeltet mellem projektet og deres fag. Efter denne indledning blev forløbet afviklet i et -forløb, som forløb således: Mandag: Erfaringsopsamling i wikispaces. Eleverne brugte en skoledag på i fællesskab at lave et katalog over den viden de havde fået i de forskellige fag som deltog i projektet.

2 Tirsdag: Praktik. Grupperne havde selv fundet en ekstern samarbejdspartner, som de besøgte denne dag. Aftalen var, at eleverne skulle opleve en normal hverdag hos virksomheden eller i organisationen. Samtidigt skulle de ved hjælp af de værktøjer, de havde tilegnet sig i samfundsfag, spørge ind til forskellige sundhedsmæssige udfordringer på arbejdspladsen. (Det skal her nævnes at samtlige otte grupper i klassen selv fandt en praktikplads. De fleste af eleverne var med en forældre på arbejde.) Onsdag: Problemidentifikation og udarbejdelse af løsningsforslag. Eleverne havde denne dag to opgaver: At identificere et problem på den besøgte arbejdsplads under overskriften bevægelse og sundhed, og at udarbejde et løsningsforslag på dette problem. Torsdag: Efterprøvning af løsningsforslaget. Eleverne skulle denne dag præsentere deres ide for Morten Graversen fra Struer Fysioterapi, som kommenterede og kritiserede deres ide. Fredag: Synopsisskrivning. På baggrund af Morten Graversens kommentarer finpudsedes ideerne, og eleverne skrev og afleverede en synopsis. b. Forbrug af timer: 4 lektioner til introduktion og foredrag og 26 lektioner i. Derudover bidrog 8 fag med 5-6 lektioner. 4. Rum og lokaler Hvor finder forløbets faser sted? a. På skolen? Introduktionen og foredraget fandt sted i et såkaldt perfomancelokale uden borde og stole, hvor Morten Graversen havde mulighed for at lave et foredrag med bevægelse. b. Uden for skolen? Hos de eksterne partnere. 5. Refleksioner mht. formål og arbejdsformer a. Hvad er det faglig-didaktiske mål med forløbet? Vi ville med denne forløbsstruktur gerne gøre eleverne bevidste om at god innovation kræver meget viden fra mange forskellige felter. Derfor udarbejdede vi en struktur hvor 8 forskellige fag bidrog med væsentlig fagspecifik viden. For at styrke denne bevidsthed hos eleverne, brugte vi en hel undervisningsdag på at opbygge en wiki på nettet med viden fra alle fagene. b. Hvad skal eleverne lære? Vi arbejdede primært ud fra to delvist forbundne læringsmål:

3 For det første skulle eleverne lære at innovation ikke nødvendigvis er det samme som en ny ide, der kan indbringe millioner af kroner. Innovation er også at kunne identificere og løse små problemer i hverdagen på en smart måde. Derfor lagde vi i projektet stor vægt på, at problemet ikke blev serveret for eleverne. De skulle selv ud og finde det problem, som de skulle løse. For det andet var det vigtigt for os, at eleverne kunne reflektere over deres egen ide. De skulle kunne vurdere om ideen var forbedrende, fornyende og relevant. Man kan samlet set sige, at eleverne skulle lære at identificere et problem, løse problemet og vurdere deres løsningsforslag. c. Hvilke arbejdsformer og evt. medier anvendes? Det nye i vores projekt er ideen bag strukturen, som egentlig er genbrug fra et lignende forløb, vi udarbejdede i skoleåret 14/15: ideen går ud på at give eleverne en styrende overskrift og derefter lade det være op til eleverne, hvilken ekstern partner, de vil samarbejde med, og hvilket problem de vil arbejde med at løse. Til erfaringsopsamling anvendte vi som er et web 2.0 værktøj på internettet, der er udviklet til skolebrug. Wikispaces giver mulighed for at skabe en lukket wikipedia-lignende vidensbank. Værktøjet gør det nemt og overskueligt for eleverne at samarbejde og dele noter med hinanden. 6. Refleksioner mht. styringen a. Hvem identificerer innovationsbehov og problemer? Som nævnt flere steder var det op til eleverne at identificere et problem. Der var dog en vis grad af styring fra lærerne igennem valget af overskriften Bevægelse og sundhed. b. Skal eleverne arbejde selvstændigt eller skal de igennem et stramt styret forløb? Det var varierende igennem forløbet. Styring var et centralt punkt i forbindelse med udarbejdelse af forløbets struktur. Vi ville gerne ramme en balance, hvor vi fik sat eleverne i gang, men hvor vi samtidig ikke kom til at lede eleverne i en bestemt retning. Det gjorde vi igennem det, man kunne kalde stram praktisk styring. Vi havde under -ugen lavet et skema med praktiske deadlines og delmål, som eleverne skulle overholde og nå. Men derudover lod vi eleverne arbejde selvstændigt under den valgte overskrift. c. Bedømmes resultaterne før cuppen? Et delresultat blev bedømt og kritiseret af fysioterapeuten Morten Graversen. Derudover blev elevernes færdige synopsis bedømt, men det var med fokus på -metode. d. Er der samlet set høj eller lav lærerstyring? Som skrevet kan man sige at der var høj praktisk styring og lav innovationsstyring.

4 7. Refleksioner mht. det innovative a. Hvordan lærer eleverne om og forholder sig reflekterende til innovation og bæredygtighed? Forløbet indledtes som nævnt tidligere med en introduktion. Denne introduktion blev brugt til at præsentere de forskellige definitioner og eksempler af og på innovation og bæredygtighed. Desuden udarbejdede eleverne en synopsis, der analyserede og vurderede løsningsforslaget. I forbindelse med forberedelsen til cuppen blev eleverne introduceret til pitch-teknik og her blev de præsenteret for bedømmelseskriterierne ved cuppen. b. Hvordan lærer eleverne at udføre noget innovativt og bæredygtigt? Målet med dette forløb har ikke været at træne elevernes kreativitet. Vi har derfor ikke arbejdet med KIE-modellen eller lignende modeller. Målet har snarere været at gøre eleverne i stand til at forholde sig kritisk-refleksivt til innovation og gøre dem bevidste om at god innovation kræver en stor vidensbank. c. Laver eleverne kun skitser, prototyper og simulationer - eller implementerer de også virkelige forbedringer? Eleverne har kun lavet skitser, prototyper og simulationer, men der er i forløbet indlagt tid til at eleverne vender tilbage til deres praktikplads og pitcher deres ide. d. Er der indlagt loops, så eleverne prøver at forbedre noget, ser hvordan det virker og dernæst igen prøver at udtænke og producere noget endnu bedre, osv.? Eftersom eleverne ikke har fremstillet prototyper, har de ikke kunne afprøve deres ideer i virkeligheden. Til gengæld havde de mulighed for at præsentere deres ideer for fysioterapeuten Morten Graversen, som på et kvalificeret grundlag kunne vurdere og kritisere virkningen af løsningen i virkeligheden. Herefter kunne eleverne vende tilbage til tegnebrættet og reparere. e. Hvilken/hvilke innovationsforståelser involverer forløbet? Forsøget involverede en kombination af den markedsorienterede og den alment orienterede. Det skal forstås således at de fleste elever samarbejdede med virksomheder, men de problemer som de fandt hos disse virksomheder var almene problemstillinger. f. Hvad vil I gerne afprøve af nyt, anderledes eller eksperimenterede i forhold til at være nytænkende/innovative? En ting vi ikke havde tænkt ind i dette forløb er effekten af rum og lokaler. Det kunne være interessant at undersøge denne effekt.

5 8. Refleksioner vedrørende progression Beskriv progressionen mellem de tre forløb (to i foråret 2015 og ét i efteråret) Som nævnt tidligere har vi i dette forløbet kopieret strukturen fra et forløb i foråret. Vi har holdt fast i praktikplads-strukturen, som betyder at eleverne selv har fundet en case. På den måde har det været muligt at skabe mange forskellige projekter, som holdes sammen af den overordnede overskrift og samarbejdspartneren. Efter forløbene i foråret blev der udarbejdet en midtvejsevaluering, som vi har brugt til at justere strukturen. Blandt andet har vi arbejdede mere fokuseret med graden af styring og metoder til problemidentifikation. Forløbsplan Dato og Varigh fag ed (fx 90 min.) min. Indhold (hvad blev der undervist i) Hvad er innovation og bæredygtighed? - En kort teoretisk gennemgang af forskellige definitioner og forståelser Bevægelse og sundhed - En fysioterapeuts erfaring med bevægelse og sundhed. Undervisningsmetod e (fx læreroplæg, gruppearbejde, klassedialog) Læreroplæg Oplæg om bevægelse af fysioterapeut. Materialer (fx sidetal i en lærebog, artikler, websider etc., henviser til materialelisten under skemaet) Formål Eleverne skulle præsenteres for begreberne innovation og bæredygtighed. Et fokuspunkt her var at eleverne meget tidligt skulle præsenteres for de forskellige innovationsforståelser, herunder vores tanke om hverdagsinnovation. Eleverne skulle her hører, og forhåbentligvis blive inspireret af, fysioterapeuten Morten Graversen, som har mange års erfaring med innovation

6 Uge Ca. 5 Fagen e bidrog, men det antal lektion er som der kunne findes. Dansk: Vitalisme Old: Kroppen i antikken Idræt: kropsidealer i det senmoderne samfund Biologi: Fysiologi Matematik: Matematisk modellering Samfundsfag: Spørgeog interviewteknik Forskellige inden for feltet bevægelse og sundhed. Formålet var at eleverne skulle have en så stor og mangefacetteret viden om emnet som muligt. De forskellige faglærere valgte inden for deres fag et emne, som passede til hovedoverskriften. Fysik: Energi Historie: Kroppen i mellemkrigstiden Vidensopsamling Gruppearbejde Eleverne skulle lære at bruge web 2.0-værktøjet Wikispaces. Web 2.0- værktøjer er gode til at sætte videndeling og samarbejde i system. Praktik At problemidentificere med egen krop. Problemidentifikation Udarbejdelse af løsningsforslag Ekspertevaluering af løsningsforslag Midtvejsevaluering

7 At Dansk Dansk Dansk Dansk Færdiggørelse af løsningsforslag Synopsis-skrivning Om pitching. Skabeloner og gode eksempler Pitchskrivning Færdiggørelse af pitchskrivning Undervisning og øvelser Omlagt elevtid Omlagt elevtid Tidligere havde vi erfaret at midtvejsevaluering var en rigtig god måde at få eleverne til at kaste et kritisk-refleksivt blik på deres egen ide. Vi fik Morten Graversen til at stå for denne evaluering, så den havde noget ekspertetos. Refleksion og formidling. Efter arbejdet med innovation, skulle eleverne lære at formidle deres ide. Vi valgte primært pitchen som formidlingsmetode fordi denne metode kræver, at man kan være helt skarp på hvorfor ens ide er en god ide og dette kræver en stor grad af refleksion.