Mennesker og Psykiatri

Transkript

1 NR. 13 MAJ/JUNI 2009 FOR ANSATTE I PSYKIATRIEN REGION SJÆLLAND Sundhedsministeren besøger Sikringen Læs mere side 2-3 Faxe: Godt arbejdsmiljø i forandringstider Danmarks yngste overlæge? Fokus på dit arbejdsmiljø a Se side 4-6 a Se side 8-9 a Se side 10-11

2 Indhold Side Sundhedsminister besøger Sikringen Kunsten at navigere i kaos i stress, angst og depression... 7 Næsten Danmarks yngste overlæge Halvårsmøde med fokus på DIT arbejdsmiljø Familieskole med fint besøg fra Norge Pressemeddelelser Jens Lysgaard Jørgensen konstitueret oversygeplejerske Videreuddannelse i Psykiatrien Bogomtaler Per Vendsborg takkede af Peter Christoffersen siger farvel og tak til lederjobbet Maj/juni 2009 Ansvarshavende redaktør: Michael Werchmeister Sundhedsministeren besøger Sikringen Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, og medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg har besøgt Sikringen for at se forholdene og høre om landsafdelingens behandling og pleje af landets farligste sindssyge patienter. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Tirsdag den 22. april fra kl til 12 havde Sikringen i Nykøbing Sjælland besøg af Jakob Axel Nielsen og medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg. Ud over repræsentanter fra Region Sjælland deltog også medlemmer af det såkaldte 71-Tilsyn og nøglepersoner fra Sundhedsstyrelsen. Formålet med besøget var at se forholdene på afdelingen, blandt andet foranlediget af Den Europæiske Torturkomités kritik af Sikringen i Nykøbing Sjælland sidste år. Politikerne hørte om og stillede spørgsmål til behandlingstilbud, sikkerhed og forholdene for patienter og personale på Sikringen. Det blev også til en rundvisning på afdelingen, hvor enkelte patienter fik lejlighed til at tale med politikerne og vise deres patientstue frem. Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard udtrykte politisk opbakning og tillid til den faglige ledelse på Sikringen. Ledende overlæge Benedikte Volfing fortalte efterfølgende deltagerne om den medicinske behandling og de terapeutiske forløb, patienterne indgår i. Hun fremlagde behandlings- og fikseringsformer kendt fra andre europæiske lande, og sammen med overlæge Per Balling fremlagde hun nogle af de patienthistorier, der har præget medierne den seneste tid. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen udtalte afslutningsvis, at han slet ikke er i tvivl om, at der gøres et rigtig godt stykke arbejde på Sikringen, og at han var glad for at have set forholdene med egne øjne og høre om hverdagen på landsafdelingen. Redaktør: Thomas Larsen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholt, Distrikt Slagelse Sygeplejerske Marlene Ballin, Distrikt Næstved Forskningsbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen, Psykiatrien Roskilde (barsel) Social- og sundhedsassistent Jesper Svanberg, repræsentant for MED-Psykiatri Ideer: Ideer til artikler modtages gerne på tla@regionsjaelland.dk Foto: Thomas Larsen Illustrationer: SaxoArt Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Musikterapeut Tina Grøn Overlæge Per Balling fortæller Benedikte Volfing fremlægger Oplag: Udkommer næste gang: 26. juni 2009 Mejsner fortæller politikerne om, hvordan musikterapi har haft held til at skabe kontakt om nogle af de patienthistorier, der har præget medierne den seneste tid. fikseringsmetoder, der er kendt fra udlandet:»netsenge«,»knælåse«, såkaldte seclusion- med nogle af patienterne. rooms, immobilisation og Svanemærket tryksag forskellige kropsindpakningsanordninger (»Body Wraps«). 2

3 Jakob Axel Nielsen hilser på psykiatridirektør Michael Werchmeister. Jakob Axel Nielsen og medlemmer af sundhedsudvalget fik også lejlighed til at se, hvor og hvordan fiksering foregår på Sikringen. Jakob Axel Nielsen og sundhedsudvalget var på rundvisning på Sikringsafdelingen, hvor medarbejdere fortalte om forholdene. Her vises det sikrede udeareal frem, hvor patienterne, hvis deres tilstand tillader det, kan spille fodbold eller blot få frisk luft. 3

4 Kunsten at navigere i Distriktspsykiatrisk Center Faxe har i 2008 kørt projektet»arbejdsmiljø i Forandring«, efter at centret blev en del af et nyt distrikt og fik et nyt optageområde på tværs af de tre gamle amter. Projektet, som lige er blevet evalueret, er et godt eksempel på, hvordan medarbejdere og ledere kan komme godt igennem en forandringsproces. Mød dem her til en snak om, hvad der har gjort en forskel. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk - Den udfordring, vi stod over for, var, at vi fik nye optageområder, nye samarbejdspartnere, ny distriktsledelse og nye patienter. Det var rigtig svært, og det er det stadig. Men det er blevet meget bedre. Distriktspsykiatrisk Center Faxes ledelse og fire medarbejdere er sat stævne for at fortælle om den forandringsproces, centret har været igennem. Linda Pedersen, som er sygeplejerske og primærbehandler, rammer udfordringen ind og fortsætter: - Uoverskuelighed er nok et nøgleord. Vi skulle jo pludselig jonglere og navigere gennem tre gamle amter, hvor vi før orienterede os mod Næstved og Vordingborg. Og da det faldt på plads, hvordan vi skulle placeres organisatorisk, var vi også spændte på, hvordan den nye distriktsledelse (Køge, red.) ville være, og hvilke retningslinjer de ville arbejde efter. Det føltes virkelig som en kaotisk tid. Derfor modtog personalet ideen om et arbejdsmiljøprojekt positivt. Socialrådgiver og primærbehandler Lea Graff: - Da vi hørte om projektet første gang, syntes vi, det lød som en god idé. Det var rigtig relevant, for vi stod over for en meget stor og ny opgave, vi skulle løse, og netop dér er det ekstra vigtigt at holde fokus på et godt arbejdsmiljø. Det ville have givet væsentligt flere frustrationer og gnidninger os imellem, hvis vi ikke havde haft det forum, hvor vi kunne komme af med nogle af frustrationerne og fokusere på nogle af de ting, vi selv kunne gøre noget ved.» Hvis man ikke fokuserer på arbejdsmiljøet, kan det gå grueligt galt. «OM PROJEKTET I 2008 søgte og fik Distriktspsykiatrisk Center Faxe, Distrikt Køge, kr. af den centrale arbejdsmiljøpulje til projektet»arbejdsmiljø i Forandring«. I projektets Business Case hed det, at den forandringsproces, centret stod midt i, stillede»store krav til den enkelte medarbejder under opbygningen af det nye team ( ), og der er et tydeligt behov for ekstra fokus på arbejdsmiljøet i denne omstillingsproces«. Om projektets mål hed det videre:»for at gøre medarbejderne i DPC bedre rustet til at agere i disse omstillingsprocesser er det hensigten at gennemføre et udviklingsforløb for det samlede personale«. Projektet bestod i afholdelsen af fire temadage, som satte fokus på at forholde sig anerkendende og se muligheder frem for barrierer at udvikle følelsesmæssig intelligens som redskab i det daglige arbejde og samarbejde at håndtere konflikter konstruktivt gruppedynamik, teamsamarbejde og synergieffekt Temadagene blev ledt af en ekstern konsulent og organisationspsykolog. 4

5 K A O S er det oplagt, at hvis ikke man fokuserer på arbejdsmiljøet, kan det gå grueligt galt. Der kan være så meget usikkerhed og forvirring, at det kan være med til at skabe et utrygt arbejdsmiljø. Og det kan igen bevirke, at folk enten rejser, bliver syge eller modarbejder processen. Omvendt, hvis man inddrager og giver rum til at drøfte sammen, også hvad der kan gå galt, og hvilke faldgruber der er, så er man med til at forebygge problemer. Temadagene gav også anledning til andre tiltag. Lea Graff: - Da vi havde allermest travlt med indskrivning af nye patienter, og vores sagstal fordobledes på en måned, begyndte vi at spise frokost og drikke eftermiddagskaffe sammen hver dag. Vi snakkede arbejde eller alt muligt andet. Og det var utrolig rart at have dette fælles rum i minutter, for hverdagen i et distriktspsykiatrisk center er ellers ofte præget af, at de fleste medarbejdere er på farten det meste af tiden. Utrygt arbejdsmiljø nej tak Projektet indebar fire temadage med erhvervs- og organisationspsykolog Anette Jensen. Temadage, som stillede skarpt på arbejdsmiljøet og gav rum til at»læsse af«, drøfte og håndtere de forestående opgaver men også til at skabe klarhed over, hvilke ting der ikke stod til at ændre. Socialrådgiver i afsnitsledelse, Torben Nordberg Svanhede: - På baggrund af den viden, jeg har om forandringsprocesser, så Alle hjælper alle I hverdagen er det ofte sekretærerne, der sidder tilbage i centret, når medarbejdere er ude og besøge patienter. De sidder med ansvaret for, at de administrative ting glider, og særligt i forandringstider kan det være en stor udfordring. Lægesekretær Karin Nygren: - Vi har en udsat position som gruppe, for det er os, der skal sørge for at bestille og sende journaler og få post og henvisninger til at køre på de nye vilkår. Alle patienter skulle oprettes på ny, og dertil kom hele konverteringsprojektet i Psykiatrien. Vi har brugt rigtig mange kræfter på det, og gør det stadig. Men der har hele tiden været en stemning af, at alle hjælper alle, og der er ingen kløft eller hierarki mellem faggrupperne. a OM DISTRIKTSPSYKIATRISK CENTER FAXE Distriktspsykiatrisk Center Faxe er en del af Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Køge. Det distriktspsykiatriske team er tværfagligt sammensat, og aktuelt er der 10 ansatte i centret. DPC behandler primært mennesker med (lang)varige psykoselidelser, typisk inden for det skizofrene område, mennesker med bipolare affektive lidelser og eventuelt andre med psykose- eller psykoselignende lidelser. Den 1. oktober 2007 overgik centret fra Distrikt Næstved til Distrikt Køge som et led i den midlertidige omstrukturering, der gik forud for psykiatriplanens endelige vedtagelse. Da Distriktspsykiatrisk Center Faxe blev en del af Distrikt Køge, fik centret samtidig tilført den ambulante opgave for Faxe og Stevns kommuners i alt cirka borgere. Ændringen i målgruppen medførte, at en del patienter skulle afsluttes, og at et stort antal patienter på grund af det større optageområde blev nyhenvist til centret. GODE RÅD FRA EKSPERTEN De langsomme forandringer er de hurtigste - en enkeltstående indsats ændrer ikke noget. Skab en professionel uenighedskultur - tillid og kritik er ikke hinandens modsætninger. Respektfuld uenighed skaber rum til forandring. Ingenting kommer af ingenting - det kræver energi, tid og penge at skabe konstruktiv og holdbar forandring. Anette Jensen Erhvervs- og organisationspsykolog 5

6 Fra venstre mod højre ses sygeplejerske Linda Pedersen, sekretærerne Karina Schmidt og Karin Nygren og socialrådgiver Lea Graff. Lægesekretær Karina Schmidt supplerer: - Jeg har tidligere arbejdet i somatikken, og jeg oplever, sproget er meget anderledes her. Her føler jeg, vi afsætter tid til hinanden, og man er ikke bare en lille brik i et stort puslespil. Man er en vigtig brik, der indgår i helheden på lige fod med de andre.»vi«-ånden Særligt»vi«-ånden har været vigtig for afsnitsledelsen. Overlæge Susanne Bech-Hansen: - Temadagene var med til at give klarhed over vores opgaver og få os til at hænge bedre sammen som team. Det er ikke»din«eller»min«patient, men teamets patient, er filosofien. Det at lære hinanden at kende på en anden måde, end når man er på arbejdet, tror jeg også altid giver noget i en personalegruppe. Der har virkelig været en god stemning hele vejen igennem, og jeg tror også, det har haft stor betydning, at personalet har kunnet mærke, at vi som afsnitsledelse har sagt yes til denne opgave; at vi har vist lyst til den og haft en»det skal nok blive godt«-holdning hele vejen igennem.» Det er ikke»din«eller»min«patient, men teamets patient. «Afsnitsledelsen, Torben Nordberg Svanhede og Susanne Bech- Hansen, i samtale med Lea Graff (med ryggen til).» Torben Nordberg Svanhede fortsætter: - I stedet for at møde forandringerne med angst eller»jeg har nok i mit eget arbejde«, har personalet virkelig villet det her. Vi har som ledere hele tiden forsøgt at rumme frustrationerne, at se muligheder frem for begrænsninger, og involveret medarbejderne mest muligt. Og så ikke mindst: information, information, information. Vi har hele tiden tilstræbt, at personalet har vidst alt det, vi har vidst og så snart vi vidste det. Folk har jo netværk rundt omkring i organisationen, og det værste, der kan ske, er, at man hører nyt om sin arbejdsplads andre steder fra. Linda Pedersen istemmer: -Vi som medarbejdere har klart oplevet, at vi hele tiden har vidst, hvad afsnitsledelsen vidste. Vi har ikke på noget tidspunkt gået med fornemmelsen af, at de vidste noget, vi ikke fik at vide. At navigere i kaos Vi er blevet noget bedre til at navigere i kaos. «I dag er medarbejderne i Distriktspsykiatrisk Center Faxe ikke i tvivl om, at arbejdsmiljøprojektet har haft en positiv effekt. Linda Pedersen: - Det var jo et godt sted at være i forvejen, men det vigtigste oven på denne proces er egentlig, at vi stadig har vores arbejdsglæde, at det er dejligt at gå på arbejde, og at det er et godt sted at være. Lea Graff: - Et eller andet sted opererer vi jo stadig i det samme kaos som for 1 år siden. Vi jonglerer stadig mellem tre gamle amter, sygehuse og måder at gøre tingene på. Men det er blevet hverdag nu, og vi har fundet kræfter og overskud til at tage os af nogle af alle de ting, der er haltet undervejs. Vi er blevet noget bedre til at navigere i kaos for kaos er der stadig, men nu er det kendt kaos. Spøgelset er jo altid farligere, når man ikke har set det. 6

7 12 i stress, angst og depression Forskningsenheden i Psykiatrien Region Sjælland har løbende vejlederfunktioner for universitetsstuderende, der skriver bacheloropgave. Funktionen er en udløber af et tættere samarbejde med universiteterne, hvor Psykiatrien blandt andet har undervisningsforpligtelse af medicinstuderende. Forskningsenheden har årligt cirka 36 medicinstuderende i forløb af 5 uger, hvor de er på afsnittene og modtager klinisk undervisning. Blandt de studerende, der har været tilknyttet Forskningsenheden, er Linda Palm-Nielsen, som har skrevet bacheloropgave om stress, angst og depression hos medicinstuderende. Hun bestod med topkarakteren 12. Linda Palm-Nielsens opgave Stress, Hvis du vil vide mere om Linda Palm-Nielsens bacheloropgave, kan du kontakte hende på adressen LindaPN@stofanet.dk. Hvis du vil vide mere om bachelorprojekter og andre dele af Forskningsenhedens universitetssamarbejde, kan du kontakte forskningschef Erik Simonsen på adressen es@regionsjaelland.dk eller tlf Angst og Depression hos Medicinstuderende viser, at medicinstudiet har uhensigtsmæssige, negative effekter på den enkelte medicinstuderendes mentale sundhed. Ifølge de videnskabelige undersøgelser har stud.med. er en større risiko for at få stress, angst og depression end den øvrige befolkning. Dette til trods for, at kommende stud.med. er ikke adskiller sig psykisk fra den øvrige befolkning. Linda Palm-Nielsen sætter særligt fokus på stud.med. er med psykiske lidelser og konkluderer, at det er normalt for denne gruppe ikke at søge lægehjælp for deres lidelse. De frygter stigmatisering og kategorisering som værende en psykisk syg person, og de frygter denne stigmatisering af kolleger, lærere og medstuderende. Derudover viser Linda Palm-Nielsens undersøgelser, at stud.med. er ofte ignorerer og benægter egen sygdom, ligesom de tror, at de kan selvdiagnosticere og behandle sygdom uden anden faglig vurdering. De føler også ofte, at deres bekymringer er mindre vigtige eller mindre legitime end andres patienters. Linda Palm-Nielsen har undersøgt medicinstuderendes psykiske tilstand under studieårene på grundlag af 26 empiriske undersøgelser søgt på Psykiatrien Roskildes Fagbibliotek ved hjælp af databaserne PubMed og EMBASE. 7

8 (Næsten) Danmarks yngste overlæge Af Thomas Larsen, - Det bliver noget af en udfordring og et stort ansvar, siger afdelingslæge Rikke Bay-Hansen, som pr. 1. maj kan kalde sig teamoverlæge i Psykiatrisk Distriktsteam Næstved. - Jeg glæder mig til at starte i det nye job, og jeg ser det som en tillidserklæring, at jeg har fået jobbet i så ung en alder. Neurokirurgi? Rikke Bay-Hansen blev færdig som læge i år 2000 og har altid vidst, det skulle være psykiatrien. Næsten da: - Lige siden den første del af lægestudiet har jeg tænkt, at psykiatrien kunne være interessant, men det var rigtig svært at vælge fra, for jeg syntes, at de fleste specialer var tillokkende. På et tidspunkt troede jeg, det skulle være neurokirurgien, og siden hen var jeg omkring neonatalogien. Det blev dog psykiatrien til sidst, hvilket jeg ikke har fortrudt ét eneste sekund. Som en forelskelse Rikke sammenligner sit første møde med psykiatrien med en forelskelse: - Det var bestemt en positiv oplevelse, da jeg havde mit første kliniske ophold i psykiatrien og fik indblik i patientbehandlingen på et psykiatrisk sygehus i København. Det var anderledes end somatikken; der var mere tid til fordybelse og stuegang i øjenhøjde, og der var en positiv ånd og stemning. Hertil kom den holistiske tilgang, hvor behandlerne ser på hele mennesket og ikke bare et afgrænset, isoleret organ. Tværfagligheden er noget af det bedste Også det tværfaglige samarbejde var et element, der tiltalte Rikke Bay-Hansen: - Den holistiske tilgang forudsætter et god tværfaglig tilgang, og den er der alle forudsætninger for at have i psykiatrien. Selv har jeg det rigtig godt med at være med til at give en patientbehandling, der når hele vejen rundt, og det lykkes, når det tværfaglige samarbejde med psykologer, sygeplejersker, terapeuter og andre faggrupper fungerer. Tværfagligheden er faktisk noget af det bedste ved psykiatrien, synes jeg. Min personlige fascination I august 2004 fik Rikke en introduktionsstilling i psykiatrien, nærmere bestemt på Sct. Hans Hospital, men kom siden hen til Akutteam Næstved i det nuværende Region Sjælland: - Her fik jeg lov at arbejde med diagnostisk uafklarede patienter og patienter med svære depressioner, angst og psykotiske lidelser, som ikke nødvendigvis var skizofreni. Den store udfordring og min personlige fascination var blandt andet det at foretage en grundig diagnostisk udredning af patienter, der var henvist af egen læge, samt opstarte patienterne i relevante behandlingsforløb. For en tidlig udredning og hurtig og korrekt behandling er vigtige forudsætninger for vellykkede behandlingsforløb. Og det er lige præcis dét arbejde, jeg vender tilbage til nu i overlægestillingen. Stor ydmyghed Rikke Bay-Hansen blev speciallæge i februar 2008 og har fungeret som afdelingslæge i Psykiatrisk Team Vordingborg i en periode. I stillingen som overlæge i Psykiatrisk Distriktsteam Næstved skal hun udrede patienter og enten færdigbehandle dem eller visitere dem videre til et langtidsteam. Overordnet arbejder teamet med forvisitation og udredning, korttidsbehandling og gruppebehandling. Men det er ikke kun det faglige indhold i jobbet, som Rikke glæder sig til: - Jeg glæder mig også utrolig meget til lederopgaven, hvor jeg sammen med vores teamleder vil arbejde for en dynamisk og inspirerende teamånd samt gode patientforløb. Også psykoedukation til patienter og pårørende vil blive prioriteret. Vi skal finde vores ben og nå frem til, hvordan samarbejdsformen skal være, både internt hos os selv og udadtil til vores eksterne samarbejdspartnere. Den opgave ser jeg frem til men jeg går også ind til den med en vis ydmyghed. - Og som bosiddende i Næstved glæder jeg mig naturligvis også over, at jeg får 5 minutter på cyklen til arbejde! Et ambitiøst menneske Rikke Bay-Hansen betegner sig selv som et ambitiøst menneske: - Men ikke ambitiøs i den forstand, at jeg blindt følger egne 8

9 Den 1. maj tiltrådte Rikke Bay-Hansen sin nye stilling som overlæge i Psykiatrisk Distriktsteam Næstved, og med sine 37 år og 10 dage er hun dermed Danmarks næstyngste overlæge. Vi har mødt hende til en snak om ambitioner, ydmyghed og stoltheden ved at være psykiater. mål eller har færdige ideer om, hvordan tingene skal være, eller hvor vi skal hen. Jeg er ambitiøs på egne vegne, men bestemt også på teamets og på patienternes vegne. Som læge er jeg meget optaget af at tilbyde behandling med videnskabelig evidens. Behandlingen skal ikke være baseret på den enkelte psykiaters idé om, hvad der virker, og hvad der har fungeret for ham eller hende i mange år. - Nu, vi har talt om nogle af de bedre sider af psykiatrien, vil jeg også gerne sige, at en af svaghederne kan være, at patienter med samme lidelser behandles forskelligt afhængigt af, hvor vi er i Danmark. Det, tænker jeg, er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Stolt af at være psykiater Rikke fortæller om, at flere af hendes medstuderende i sin tid undrede sig over, at hun valgte psykiatrien, når hun med sit høje pointtal faktisk havde mulighed for at vælge og vrage blandt specialerne: - Jeg blev så træt af det spørgsmål, og jeg har faktisk aldrig rigtig forstået spørgsmålet. Jeg tror måske, man med nogen rigtighed kan sige, at i hvert fald nogle læger tilhørende fortidens store årgange, hvor der var mange ansøgere til stillingerne, valgte psykiatrien som et sent eller måske sidste valg. Men i dag ser jeg virkelig, at mange af de kollegaer, der vælger psykiatrien, gør det, fordi de har en oprigtig interesse for specialet, og det glæder mig meget. Jeg har mange kolleger, der brænder for specialet, og jeg tilhører absolut selv den gruppe af stolte psykiatere, der synes, at det arbejde, vi udfører, giver rigtig meget mening for patienterne, de pårørende og for os selv som behandlere. 9

10 Halvårsmøde med fokus på DIT Af Thomas Larsen, - I har grund til at være stolte, sagde skuespiller og instruktør Jens Arentzen i sin peptalk til deltagerne i Psykiatriens fjerde halvårsmøde for arbejdsmiljøgrupper m.fl. I er nemlig med til at gøre en forskel for de mennesker, I arbejder med. I er med til at bringe lidt lys ind i deres ellers mørke tilværelse. I har dermed også det sværeste job, man kan forestille sig, for der er intet manuskript i jeres arbejde. Forebyg konflikter Forebyggelse og håndtering af vold var hovedtemaet for halvårsmødet, og dermed handlede det netop om de svære situationer i Psykiatrien, hvor der ikke er mulighed for at klippe og tage scenerne om. Men fra 26. maj 2009, når MED-Psykiatri vedtager en fælles retningslinje for forebyggelse og håndtering af konflikter, har alle medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland et fælles manuskript for, hvordan vi arbejder med konfliktsituationer før, under og ikke mindst efter de måtte indtræffe. For vold og konflikter fylder meget i Psykiatrien, idet 80 % af alle arbejdsskader er voldsrelaterede, hvilket betyder, at hvert distrikt typisk har arbejdsskader om året foranlediget af vold et tal, der er betragteligt højere end i somatikken. På mødet gav arbejdsmiljøkonsulent Morten Høiland-Hansen fra Psykiatrihuset en fremstilling af retningslinjen, der harmoniserer og erstatter alle hidtidige politikker og vejledninger om vold og konflikter. Gennem formål og overordnede principper bliver det nu ens for alle i hele Psykiatrien, hvordan man skal forholde sig på dette område. Retningslinjen redegør for ansvarsforholdene, og som et værktøj i det lokale arbejde beskrives kravene til indholdet i de lokale retningslinjer i form af en tjekliste. Trygt at gå på arbejde Retningslinjens definition på vold er: fysisk overlast, trusler herom, verbale eller nonverbale krænkelser eller systematisk fornedrelse. Ét af de vigtigste principper i retningslinjen er, at det skal være trygt at gå på arbejde. Der skal, som formuleret i retningslinjen, være et klart signal om, at vold at uacceptabelt, og der skal tages hånd om dem, der måtte blive udsat for hændelser. Forebyggelsesdelen er meget vigtig, og denne vil som hidtil foregå gennem lokal instruktion, og tillige gennem undervis- 10

11 1) 3) 5) 2) 4) 6) arbejdsmiljø ning og uddannelse til alle ansatte. En opgave, der fremover vil blive forankret i Psykiatrisk Uddannelsesenhed i samarbejde med MED-Psykiatri. Den videre proces i de lokale MED-udvalg Halvårsmødet havde deltagelse af alle Psykiatriens arbejdsmiljøgrupper, MED-Psykiatri, Psykiatrisk Uddannelsesafdeling, lokale MED-udvalgsformænd og -næstformænd, daglige ledere af arbejdsmiljøarbejdet, stressvejledere, forflytningsvejledere og afsnitsinstruktører. Til mødet fik de 92 deltagere på Scandic Hotel i Ringsted mulighed for at drøfte den videre proces med at udarbejde lokale retningslinjer i forlængelse af den overordnede retningslinje, og der blev også lejlighed til at dele erfaringer med konfliktarbejde på kryds og tværs i regionen. Det er nu de lokale MED-udvalgs opgave at udarbejde lokale retningslinjer i forlængelse af den overordnede retningslinje. Udvalgene har, som det blev sagt afslutningsvis, mulighed for at trække på arbejdsmiljøkonsulent Morten Høiland-Hansen, og de opfordredes til at dele erfaringer undervejs på kryds og tværs i regionen. Du kan følge MED- og arbejdsmiljøarbejdet på Psykiatriens intranet under»personale«. 1) 92 medarbejdere fra Psykiatrien Region Sjælland deltog i halvårsmødet. 2) Deltagerne skulle i grupper drøfte, på hvilke områder retningslinjen allerede er opfyldt hos dem, og hvilke ting skal der arbejdes med. 3) Arbejdsmiljøkonsulent Morten Høiland-Hansen gennemgik elementerne i den kommende retningslinje for forebyggelse og håndtering af konflikter. 4) Uddannelseschef Camilla Bruun deltog i halvårsmødet sammen med flere af sine medarbejdere. Uddannelsesopgaven i forbindelse med den kommende retningslinje vil blive forankret i Psykiatrisk Uddannelsesenhed i samarbejde med MED-Psykiatri. 5) Skuespiller og instruktør Jens Arentzen indtog scenen med manér. 6) Sidste punkt på dagens dagsorden var fremlæggelse af gruppernes drøftelser af retningslinjen og det lokale arbejde. I silhuet, med foråret som baggrund, anes Lars Nørregaard, pædagog i Børne- og Ungdomspsykiatrien Roskilde. 11

12 Familieskole med fint besøg fra Norge Kompetencecentret for Debuterende Psykose udbyder 1 gang om året en uddannelse i psykoedukativt familiearbejde i samarbejde med Psykiatrisk Uddannelsesenhed. Andet hold er netop nu i gang med uddannelsen, og i første modul fik deltagerne besøg af en af familiearbejdets grand old women, seniorkonsulent i TIPS, Anne Fjell fra Ullevaal, Norge. Vi fik efterfølgende en snak med Anne Fjell om, hvilken forskel familieskoler kan gøre for familier, hvor et ungt familiemedlem er ramt af svær psykisk sygdom. UDDANNELSE I PSYKOEDU- KATIVT FAMILIEARBEJDE Formålet med uddannelsen i psykoedukativt familiearbejde er at give tværfaglige medarbejdere den nødvendige teoretiske og praktiske baggrund til aktivt at inddrage familien i behandlingen. Kompetencecentret i Debuterende Psykose bidrager endvidere med viden og supervision samt rådgiver og vejleder i forhold til samarbejdsparter. Uddannelsen er gratis for medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. Det andet hold kursister i Psykiatrien Region Sjælland afslutter uddannelsen den 9. juni Du kan læse mere om uddannelsens modulopbygning og litteratur på userfiles/file/famskole.pdf. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk - Det er efterhånden veletableret viden, at hele familien rammes, når et familiemedlem rammes af psykisk sygdom, og det at inddrage familierne er normal praksis i de fleste hjørner af psykiatrien. Men det at få en særlig systematik omkring familiesamtaler mangler ofte, fortæller Anne Fjell. Hun var med til at starte familiearbejdet i 1997 og i 2000 med familieskoler i Oslo og Stavanger som en del af TIPS-projektet (Tidlig Opsporing af Psykoser), som Psykiatrien Roskilde også deltog i. Familier har behov for viden Anne Fjell fortæller, at det psykoedukative arbejde i familieskoler har vist opsigtsvækkende resultater: - Det, som kendetegner svær psykisk sygdom, er, at der er høj risiko for tilbagefald, og for hver gang bliver man mere syg. Forskningen viser, at risikoen for tilbagefald reduceres, jo tidligere patienter kommer i behandling, og jo tidligere familien inddrages i behandlingsforløbet. Anne Fjell: Hele idégrundlaget er jo netop, at familien skal føle sig som en ressource i behandlingen, og ikke som en del af problemet. Men ofte kniber det for familierne med at se, hvordan de skal være en ressource. Familien har nemlig behov for viden til at tackle situationer i hverdagen, og det får de så. Både i form af generel viden og i form af konkrete redskaber i hverdagen. Tid fra hinanden Det, der adskiller Familieskolekonceptet fra mange andre tilgange til familiearbejdet, er et indledende forløb for familien alene, det vil sige uden deltagelse af den sindslidende. Anne Fjell: - Ligesom det i vores alles liv kan være gavnlig at være væk fra vores nærmeste fra tid til anden, har det vist sig særdeles gavnligt i behandlingsøjemed, at familien får lejlighed til at tale om det, der er svært og sorgfuldt, uden at den unge er til stede. Familien får»tømt sig«, og det har vist sig at give dem et overskud i 12

13 PRESSEMEDDELELSER Har du læst? problemløsningen, når så det resterende forløb foregår samlet med deltagelse af både patient og familien. Skynd dig langsomt Alliancearbejdet med familien kan vare op til ½ år, og det har primært deltagelse af den allernærmeste familie. En anden del af familieskolen er afholdelsen af flerfamiliegrupper, som giver en familie lejlighed til at dele erfaringer med andre familier i lignende situationer. Disse grupper mødes typisk i 1 ½ timer hver 14. dag i 1 ½ år: - Samlet set er der tale om temmelig lange forløb, men al forskning viser, at der ingen genveje er i dette arbejde. Og faktisk har det også vist sig at være rigtig godt givet ud, både samfundsmæssigt, fordi forløbene forebygger indlæggelser, og for familierne, fordi det øger deres samlede funktionsniveau. At kvalificere familien Alene siden 2001 er cirka 180 flerfamiliegrupper startet op i Norge, og mange af grupperne fortsætter på familiernes eget initiativ, efter det»formelle«forløb er tilendebragt. Og de utallige tilbagemeldinger, Anne Fjell har fået gennem de seneste 11 år, tyder på, at familierne er særdeles tilfredse med tilbuddet: - Hele idégrundlaget er jo netop, at familien skal føle sig som en ressource i behandlingen, og ikke som en del af problemet. Men ofte kniber det for familierne med at se, hvordan de skal være en ressource. Dér er det vores opgave som fagpersoner både at sige til dem»i har gjort det så godt, I kunne«, og at kvalificere familien, primært forældrene, yderligere til at være denne ressource i hverdagen. I denne klumme får du i hvert nummer et kort overblik over de pressemeddelelser, som Psykiatrien Region Sjælland har udsendt. Læs dem i deres fulde længde på under»presse og Nyt«. Pressemeddelelse Sundhedsministeren besøger Sikringen Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, og medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg besøgte i dag Sikringen for at se forholdene og høre om landsafdelingens behandling og pleje af landets farligste sindssyge patienter. Pressemeddelelse Fysiske smerter kan skyldes angst Region Sjælland fortsætter Landsindsatsen mod Angst med et PsykInfoarrangement den 30. april, som sætter fokus på helbredsangst. Arrangementet er gratis og åbent for alle med bekræftet tilmelding. Pressemeddelelse Ny forskningslektor i Psykiatrien 5-årigt forskningslektorat skal bruges til videre forskning inden for tidlig opsporing og behandling af psykoser. Pressemeddelelse PsykInfo-arrangement om Posttraumatisk Stress Alle mennesker kommer i løbet af livet ud for traumer, men for 2 % udvikler traumer sig til Posttraumatisk Stress, PTSD, i løbet af livet. Psyk- Info Region Sjælland og psykiatrien i Slagelse sætter fokus på emnet til et gratis og åbent arrangement den 31. marts

14 Jens Lysgaard Jørgensen er konstitueret oversygeplejerske fra 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 ophører ledende oversygeplejerske Lene Schwartz i sin stilling. Det er nu aftalt, at stillingen genopslås snarest til besættelse pr. 1. november I perioden fra 1/7 til 31/ er det besluttet, at Jens Lysgaard Jørgensen konstitueres i stillingen. Jens er p.t. afdelingssygeplejerske på afsnit 50, Lindehus i Distrikt Roskilde. Psykiatriledelsen byder Jens velkommen i sin nye funktion og ser frem til et godt samarbejde. Videreuddannelse i Psykiatrien Uddannelse: Afholdes: Tilmeldingsfrist: Pris: Målgruppe: UDDANNELSE AF PSYKOFYSISKE TRÆNINGS-INSTRUKTØRER 2 x 4 undervisningsdage juni maj 2009 Intern: 0 kr. Kun for interne! Personale, der er udpeget som afsnitsinstruktører PSYKOFYSISK SPECIALKURSUS I SLAGELSE Fokus på magtanvendelse, fastholdelse og samarbejde i konfliktsituationer juni maj 2009 Intern: 0 kr. Ekstern: kr. Alle ansatte på psykiatriske sengeafsnit med direkte patientkontakt MEDICIN GRUNDKURSUS Medikamentel behandling af psykiatriske patienter sept maj 2009 Intern: 350 kr. Ekstern: kr. Nyansatte plejere og SSA-ass. uden kendskab til psykofarmaka MEDICIN UDVIDET KURSUS Medikamentel behandling af psykiatriske patienter Maj 2009 maj juni aug Intern: kr. Ekstern: kr. Erfarent plejepersonale inden for Psykiatrien 1-ÅRIG KOGNITIV VIDEREUDDAN- NELSE FOR PRAKSIS PERSONALE 23. april 2009 Intern: kr. Ekstern: kr. Tværfagligt personale i behandlingspsykiatrien, distrikts- og socialpsykiatrien DET GODE NOTAT Nu et kursus på 2 dage 14. maj 2009 Intern: 450 kr. Ekstern: 890 kr. Alle, der arbejder med patientnotater Tilmelding foretages via den elektroniske tilmelding på hvor du også kan læse mere om ovenstående udbud af kurser og uddannelser, samt downloade brochurer. Intern = Ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. 14

15 Her kan du læse bogomtaler af et par af de nye bøger, du kan låne på Psykiatriens fagbiblioteker. De skrives af forskningsbibliotekarerne Marianne Espenhain Nielsen og Kirsten Buch Rasmussen. Bogomtaler Hospitalsledelse: Organisatorisk fænomen og faglig disciplin / Henrik W. Bendix... [et al.] udgave, 1. oplag. Kbh.: Børsen, s.: ill.. ISBN- 13: Ledelse er et fag det er ikke længere tilstrækkeligt blot at være dygtig til sit primære fag! Dette er forfatternes udgangspunkt for denne bog, der samler cirka 25 års omfattende forskning og litteratur om ledelse og ledelsesforhold i hospitalsvæsenet. Særligt de seneste års fokus på kvalitetsreform og LEAN tages under behandling. Bogens første del omhandler de generelle ledelsesmæssige udfordringer i hospitalsverdenen samt en gennemgang af forskellige former for ledelse. Anden del beskæftiger sig med de mere specifikke udfordringer: Den daglige drift. I bogens tredje del rettes fokus mod sundhedsvæsenet som en del af den offentlige sektor, hvilket giver særlige rammer og udviklingsmuligheder for ledelse. Endelig udstikker bogens forfattere til sidst nogle fremtidsperspektiver med de vilkår, det stiller til ledelsesvilkår og -egenskaber. Bogen henvender sig til alle der er beskæftiget med eller blot interesseret i ledelse i hospitalsvæsenet. Clinical Handbook of Schizophrenia / edited by Kim T. Mueser, Dilip V. Jeste. New York; London: The Guilford Press, xxi, 650 s.: ill. ISBN-13: I de seneste årtier er der sket store fremskridt inden for forståelse og behandling af skizofreni. Denne bog samler op på den eksisterende viden om sygdommen og er blandt andet redigeret af Kim T. Mueser, der i årevis har beskæftiget sig indgående med psykosocial behandling af skizofreni, recovery og intervention. Bogens 61 kapitler, skrevet af i alt 109 forfattere, er inddelt i ni sektioner: Videnskabelig baggrundsinformation om skizofreni (blandt andet biologi og psykopatologi), diagnostik og assessment-metoder, medicinsk behandling, psykosocial behandling, forskellige behandlingssystemer, specielle patientgrupper, politiske, juridiske og sociale forhold samt særlige emner (blandt andet kønsforskelle, recovery og religiøsitet). Man kan med fordel anvende bogen som et opslagsværk: Hvert kapitel afsluttes med en liste af key points, der opsummerer kapitlets vigtigste pointer, og derved gør bogen meget overskuelig. Lauveng, Arnhild: Unyttig som en rose. København: Akademisk forlag, s. ISBN-13: Endnu en bog af forfatteren til I morgen var jeg altid en løve og skrevet i forlængelse af denne. Med baggrund i sit eget liv som skizofren patient fortæller hun om oplevelser, hun har haft, og fortællingerne bruger hun til at fremhæve de positive bivirkninger det unyttige der ikke indgår direkte i en behandlingsplan, men som er meget vigtige for mulighederne for at komme sig efter en psykisk lidelse. Med fortællingerne understreger forfatteren nødvendigheden af at se patienter som mennesker og ikke kun som en diagnose, og hun viser, hvor vigtig psykiatriens tilgang til patienter og behandling er for muligheden for at komme sig. Bogen henvender sig både til professionelle inden for psykiatrien og for alle med interesse for området. Psykiatriens fagbiblioteker er åbne for personlig henvendelse: I Vordingborg: Mandag-torsdag kl fredag lukket Kontakt: Fagbibliotekar Marianne Espenhain Nielsen meni@regionsjaelland.dk Tlf.: I Roskilde: Tirsdag-fredag kl Kontakt: Fagbibliotekar psy-drosfagbib@ regionsjaelland.dk Tlf.: Bibliotekerne kan også findes på Psykiatriens intranet under»fagligt«. 15

16 Per Vendsborg takkede af Psykiatriledelsen indtil 1. april 2009: Nete Maltha, Per Vendsborg og Michael Werchmeister. Per Vendsborg sagde farvel til tidligere og nuværende kolleger, samarbejdspartnere og mange andre, da han holdt afskedsreception i Ringsted den 27. marts Jeg ville godt have ventet med at skulle holde denne tale, sagde psykiatridirektør Michael Werchmeister i sin tale til Per. For jeg synes faktisk, det går rigtig godt lige nu. Vi har nået utrolig meget på den tid, vi har kendt hinanden, og som den største milepæl er vores psykiatriplan, der har fået det bedste og største skulderklap, man kan forestille sig, med over 1 mia. kr. til psykiatribyggeri i Slagelse. I denne uge kom Danske Regioner så med sit psykiatriudspil Psykiatri i verdensklasse og når vi ser på indholdet, må vi sige, at det faktisk svarer godt til meget af det, vi allerede gør her i Region Sjælland. Finanskrise eller ej, vi holder med andre ord en stor og stærk aktie i Psykiatrien; én, der holder sin høje værdi trods turbulens. Og det er ikke mindst på grund af din indsats, Per. Også Gordon Wildschiødtz, ledende overlæge i Afdelingen for Regionsfunktioner, gav Per Vendsborg et par ord med på vejen. De to kender hinanden både fra klinisk arbejde og fra ledersamarbejde i Storstrøms amt og siden Region Sjælland: - Vi i afdelingsledelsen har altid beundret din fasthed, din humor og din charme. Og så har vi ikke mindst i amtstiderne haft glæde af din adgang til det politiske niveau, der muliggjorde, at vi kunne have en tæt drøftelse af ideer og tanker om psykiatrien. Og du har aldrig rystet på hånden, når beslutninger skal tages, og der skal holdes fast. Flere andre nuværende så vel som tidligere samarbejdspartnere gav Per et par ord med på vejen, og Per sluttede af med at takke alle for fremmødet og for samarbejdet. Fra redaktionens side skal lyde et held og lykke med fremtiden, hvad end den byder på. Vicedirektørstillingen er i skrivende stund ved at blive besat, og Psykiatriledelsen vil sende et nyhedsbrev ud til alle ansatte, så snart det er faldet på plads. Peter Christoffersen siger farvel og tak til lederjobbet Den 1. maj 2009 sagde Peter Christoffersen farvel til jobbet som ledende overlæge i Distrikt Slagelse og goddag til overlægegerningen på afdeling E og dagklinikken, Distrikt Slagelse. En reception sidst i april markerede overgangen. I fem år har Peter Christoffersen sammen med Susie Petersen været en del af ledelsen for det nuværende Distrikt Slagelse. Peter kom på daværende tidspunkt fra en overlægestilling i Slagelse, så det er her, han med egne ord kommer fra. Alligevel holdt han receptionen i Dianalund: - For det er her, de største lederudfordringer har været, og derfor betyder det noget for mig, at det foregår her, fortæller Peter. I sin tale til Peter lagde Susie Petersen vægt på de mange udfordringer, de har stået over for, og de mange resultater, de også har opnået: - Peter har altid haft en rolig og positiv holdning, og uanset hvad, har du altid bevaret fokus på mennesker frem for systemer. Også psykiatridirektør Michael Werchmeister gav Peter et par ord med på vejen: - Du har været med til at lede distriktet igennem en stor forandringstid og har i hele forløbet lagt vægt på at skabe nogle gode arbejdsvilkår for alle. Tak for den indsats. Du har nu valgt at bruge al din tid på det, vi er her for; patienterne. Det er efter eget ønske, at Peter Christoffersen overgår til en ny stilling. Om det siger han: - Jeg har gjort op med mig selv, at det, der giver mig mest arbejdsglæde, er behandlingsarbejdet og samspillet med engagerede medarbejdere. Psykiatrihuset i Ringsted arbejder p.t. på en afløser for Peter i distriktsledelsen for Distrikt Slagelse. 16