Enhedsskolen kan ses som det koncentrerede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedsskolen kan ses som det koncentrerede"

Transkript

1 45 KAMPEN FOR ENHEDS- SKOLEN forsøget på Emdrupborg 1 af Niels Rosendal Jensen Arbejderbevægelsens pædagogik og skolepolitik er nærmest en saga blot den har måske sejret sig ihjel? 90 ernes folkeskole kan fortsat beriges af de holdninger og værdier, arbejderbevægelsen repræsenterer. I 1958 blev der sat punktum for strukturdebatten med indførelse af fælles skolegang for alle børn. Blandt andet i kraft af arbejdet på Emdrupborg Forsøgskole blev lagt grunden til en ny uddannelsesbevidsthed. Dens primære sigte angik uddannelsens nødvendighed og tilliden til en udelt folkeskole som udtryk for fællesskabet i vort samfund. Enhedsskolen kan ses som det koncentrerede udtryk for den sejrende statssocialistiske pædagogik i efterkrigstiden. I begge verdenssystemer knyttedes an til Oplysningstidens idealer plus til arbejderbevægelsens kamp for lighed. Moderniteten kan som historisk periode betragtes som et sæt af antagelser, som periodens mennesker har om sig selv og naturen. Periodens selvforståelse byggedes op om en treenighed af progression, universalitet og regularitet, og enhver social institution fra regering over erhvervsliv til videnskab delte selvforståelsen. Den moderne skole var skønt den opstod i slutningen af perioden ingen undtagelse. Kampen for lighed lod sig indplacere i denne kontekst. Dels var bevægelsen selv et barn af moderniteten Det kommunistiske Manifest tegnede ligefrem et billede af dette moderne samfund. Dels åbnede enhedsskolens harmonisering, homogenisering og uniformering af arbejderbørnene muligheder for social opadstigen og for arbejderklassens integration i det moderne samfund. Forhistorien indledtes allerede med skoleloven af 1903, men endnu i 1937 sattes arbejderbørn i det, de selv retrospektivt betragtede som andenrangsskolen, den eksamensfri mellemskole. I 1940 erne og 1950 erne afgjorde social herkomst fortsat børns uddannelseschancer. 4 ud af 5 arbejderbørn forlod skolen senest med 7. skoleår og opnåede i bedste fald en læreplads. Fra 1960 videreførtes den sociale skævhed i opdelingen i A- og B-linje efter 7. klasse: arbejderklassens børn valgte den praktiske linje bedrestillede børn den boglige. I 1980 erne viste Erik Jørgen Hansens undersøgelser, at klassedeling så langt fra var et tilbagelagt stadium. 2 I 1990 erne er lighed gennem uddannelse forladt som emne for den politiske dagsorden og erstattet af en undertiden luftig kvalitetsdiskussion. Til disse ydre forhold skal så lægges de indre, kulturelle barrierer i uddannelsesvalg. Svend Aage Andersen noterer sig, at det er.. en illusion at tale om objektiv chancelighed

2 46 ARBEJDERHISTORIE NR Emdrupborg o og lighed i skolen, 3 og Pierre Bourdieu forklarer samme fænomen under henvisning til begrebet klassehabitus, dvs. særlige dispositioner for brugen af uddannelsessystemet som en følge af familieliv og skoleerfaring. Nok sejrede socialismen i sine bestræbelser på at opbygge en enhedsskole, men prisen var høj. Arbejderklassens kultur opløstes, omformedes og integreredes i den ekspansive kapitalistiske samfundsmæssiggørelsesproces efter Dens pædagogik og skolepolitik mistede sin selvstændige, alternative karakter, men ikke uvæsentlige grundværdier blev statsliggjort (solidaritet, lighed og medborgerskab) i forvandlingen fra mangelsamfund til overflodssamfund. Den ikkereformistiske socialisme nåede aldrig samme ekstatiske begejstring. For den var enhedsskolen en mere lige ramme og et bedre terræn for den egentlige kamp om undervisningens indhold og form. Dens sigte var kvalificering plus noget mere. Dette mere havde sin rod i Marx tanker om dobbeltkvalificering eller dannelse i stedet for fagidioti. Denne anden tråd er af pladshensyn kun fremdraget de steder, hvor den kan perspektivere og dialektisere hovedlinjen. Artiklens fokus er analysen af Forsøgsskolen på Emdrupborg som eksempel på de røde tråde i skabelsen af enhedsskolen ud fra et stadigt forandret socialistisk perspektiv. Rødderne 1: Reform mod systemet Den socialistiske bevægelse har fra sin begyn-

3 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 47 delse været optaget af arbejderklassens uddannelsesforhold: både jobtræningen og den almene skolegang. Marx foreslog et todelt system med samspil mellem skole og produktion (polyteknisk dannelse) og anbefalede trods styrkeforholdet i 1860 erne arbejderne at kæmpe for forbedring af deres børns skolegang. Denne konkretisering af en politik for, af og med arbejderklassen udsprang dels af datidens konkrete kampmuligheder, dels af marxismens fundamentale erkendelser: (1) verden ændres ikke gennem opdragelse og det gode eksempels magt (som de utopiske socialister troede), men opdragelse og uddannelse er nødvendige for arbejdskraftens reproduktion. Hermed var et masseuddannelsessystem for arbejderklassen og dens børn sat på den politiske dagsorden. (2) Opdragelse er ikke privat, men et samfundsanliggende. Følgelig må man befri opdragelsen for den herskende klasses indflydelse. 4 Deraf også dobbeltheden i kravene: Når magthaverne betjener sig af uddannelsesmonopolet til at holde de undertrykte nede, må disse lære både at forholde sig til deres undertrykkelse og det, der rækker udover (dobbeltkvalificering). (3) Mennesket er indbegrebet af samfundsforholdene, hvorfor nye mennesker ikke først og fremmest kan være produkter af en ny uddannelse. 2. Internationale fulgte anbefalingen og sloges helt frem til 1. verdenskrig for et socialistisk skolesystem, der forbandt skolen og livet. Eksistensen af den klassedelte skole: almueskole og latinskole (for de rige og begavede) radikaliserede tankerne om at sønderslå det gamle system og erstatte det med et nyt (jfr. Marx statsopfattelse). De mest radikale forestillede sig en proletarisk klasseskole for det altovervejende flertal med det erklærede formål at skærpe klassebevidstheden og danne de kadrer, der både skulle kæmpe de samfundsmæssige ændringer igennem og siden forvalte samfundet efter en socialistisk revolution. Tyrkertroen på uddannelsens velsignelser i et borgerligt klassesamfund havde stadig ikke vundet indpas, for erfaringen viste, at kirke, kongerøgelse, militærvæsen, værtshuse, arbejdspladser, aviser, tidsskrifter og egne politiske, sociale og faglige organisationer fra vugge til krukke den praktiske klassekamp var vigtigere instrumenter for klassespecifik socialisering (solidaritet, antimilitarisme og internationalisme). En skolereform anskuedes derfor ikke som en mirakelkur, men som led i en bredere strategisk orientering, der også inkluderede bekæmpelse af fattigdom, undertrykkelse og social elendighed. Skolen var en sag ved siden af mange andre, men i en særlig central rolle, idet parolen: kundskab er magt (Bacon) udsat for socialistisk dialektik blev til: viden er magt magt er viden (Bebel), hvilket i Lenins udlægning blev til: først socialistiske produktionsforhold kan skabe en socialistisk skole. Dette perspektiv forekommer også at ligge til grund for Gimleprogrammet, der i 1876 helt nøgternt og uden revolutionære overtoner men ikke desto mindre ganske profetisk! formulerede datidens socialistiske, primært ydre krav til fremtidens skole (offentlighed, betalingsfrihed og konfessionsløshed). Rødderne 2: Reform inden for rammerne Overgangen fra socialistisk lejrtænkning til samfundsintegration og almendemokratisk kamp var udtryk for, hvordan Socialdemokratiets parlamentariske succes flyttede det strategiske fokus fra arbejderklassen først til folket og siden til hele samfundet. Skiftet hang sammen med virkningerne af industrialiseringen og urbaniseringen, herunder kampen om at øge statens direkte ansvar for dele af den sociale velfærd. I bestræbelserne herpå opdagedes institutionernes rolle som redskaber til løsning af sociale problemer og til at stille øgede krav til familierne. Hermed var skridtet taget fra en tro på, at skolen kunne opdrage til kollektivisme (det socialistiske menneske), til en forståelse af, at den burde tilstræbe neutralitet og opdrage til arbejde og samarbejde, og statens indblanding ideelt set begrænses til et krav om respekt for sandheden. 5 Heri genfindes kravene til den offentlige, gratis og konfessionsløse skoleundervisning.

4 48 ARBEJDERHISTORIE NR Arbejderbevægelsens skolekoncept omdefineres og udformes markant parallelt med den øgede indflydelse. De skelsættende årstal i dansk skolehistorie: bliver på den måde målestok for arbejderbevægelsens engagement i lovgivningen. Fra 1903-reformens sigte på at skabe social opadstigen for det begavede almuebarn til 1937-lovens oplæg til praktisk mellemskole med det sigte at ligestille håndens og åndens arbejde og eksamensskolen med den eksamensfri skole. Fra Undervisningsministeriets præcisering af lærernes metodefrihed i 1941 til Hartvig Frischs tilladelse til forsøgsvirksomhed i folkeskolen 1948, der officielt blåstemplede individualiserede arbejdsformer og mere lige adgang til uddannelse. Kontinuiteten er uafviselig: med skoleloven af 1958 som zenit er skiftet entydigt. Social-demokratiet forlod officielt i perioden enhver tanke om alternative, radikale eller arbejderbevægelsesorienterede skoleformer til fordel for en fælles, folkelig skole på folkestyrets grund, præget af progression, lighed og solidaritet. Socialdemokratiet pålagde ikke sig selv tavshedspligt omkring dannelsesidealer og skolens indhold og form. De 5 årtier er derfor rige på slagkraftige forslag til fornyelse. Vilhelm Rasmussen fremlagde i 1910 et vidtgående projekt for at imødekomme barnets lege- og forskertrang og forvandle skolen til et eksperimenterende laboratorium efter naturvidenskabeligt forbillede. På videnskabeligt og konfessionsløst grundlag skulle elevens lyst til selvstændig undersøgelse vækkes. Viden kom ikke fra bøger, men fra erfaring og eksperimentering. For mange ganske uhørte tanker med barnets selvstændige udvikling i højsædet og autoritetsskolen erstattet af Argumentationsskolen. Generelt betegnede perioden en overgang fra organisatorisk differentiering (hver samfundsklasse sin skoleform) til pædagogisk differentiering inden for én fælles, offentlig skole. Dette udtrykker som også påvist af Bryld og Kolstrup 6 konsistens i Socialdemokratiets strategisk-offensive tænkning: Socialdemokratiet som børnenes parti, fordi gennemførelsen af dets mål lå ude i fremtiden 7 og som forkæmper for lighed via skabelsen af et folkehjem. Et nyt skolekoncept I takt med styrkelsen af denne politik kom mulighederne for at realisere skoleidealet indenfor rækkevidde. Fra en ydre reform af skolens organisation og struktur flyttedes fokus til de indre linjer. Inspirationen hertil stammede fra den nyeuropæiske skolebevægelse, i.e. reformpædagogiske strømninger, der havde været formuleret siden 1890, men som i kølvandet på 1. verdenskrig fremstod som alternativet til chauvinisme og folkemord. En international skolereform baseret på den moderne videnskabs resultater anså reformpædagogerne for at være vejen frem til en ny verden. Begrebet arbejdsskole med særlig vægt på det praktisk-manuelle afstemt efter elevernes individuelle udviklingstempo knyttedes sammen med begrebet videnskabeligt indhold med dertil hørende metoder (retten til at tvivle, argumentere, lade sig overbevise rationelt; respekt for sandheden) og skolen som socialpædagogisk foranstaltning (heldagsskole). Denne platform for arbejderbevægelsens opgør med den sorte skole og det åndløse terperi var udtryk for et kombinationsperspektiv: give den materiale dannelsesteori ret i, at selve skolens indhold var væsentligt og kunne fornys, og samtidig give den formale dannelsesteori ret i, at børnene skulle lære videnskabelig metode. 8 Men i et længere perspektiv sattes tilpasning over dannelse. Tilpasning socialiserer individet på plads i det sociale system, får det til at indordne sig under spillereglerne uden at diskutere spillet og dets mulige forandring. Dannelse derimod sigter på at socialisere ind i problemstillinger og forudsætninger for det, der sker omkring os, dvs. at frigøre mennesker til at blive politiske subjekter. 9 I stort perspektiv kunne dette formuleres som kamp for lønarbejdets afskaffelse og revolution af det bestående samfund, selv om mindre også kunne gøre det.

5 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 49 Utopien Almindeligvis kritiseres reformpædagogikken for at udgøre en metode- og procesfikseret dannelse. Arbejderbevægelsens tendentielle samfundskritik og kollektivisme vil dermed forsvinde i en mainstreamopfattelse med fokus på de elementer, der ubesværet kunne nyde almen anerkendelse. Dermed er meget af den radikale og alternative utopi frasorteret f.eks. Freinets skole i Frankrig, Kanitz arbejde i Wien, Blonskijs reform for en enhedsarbejdsskole og Makarenkos unikke indsats i socialpædagogikken samt den blotte eksistens af verdenshistoriens hidtil mest omfattende pædagogiske laboratorium i det tidlige Sovjetrusland hvor den ateistiske stat gennemførte 2. Internationales gamle krav: en offentlig, gratis og konfessionsløs skole, der tog aktivt stilling i samfundsudviklingen frem mod kommunismen (fra klasse til samfundssolidaritet). Alligevel er reformpædagogikken i sin kerne et revolutionært program. For det første begrænser den sig ikke til skolen, men rækker ud efter en samfundsmæssig fornyelse. For det andet begrunder den pædagogisk en fra mennesket selv udgående samfundsreform. At leve og at lære er to sider af samme sag. Klassisk marxistisk kunne dette kaldes utopien til magten (ny uddannelse skaber nye mennesker). I reformistisk selvforståelse kunne det kaldes en strategisk orientering i et samfund, hvis iboende modsætninger stillede krav om reformer på alle samfundsområder, og hvor det drejede sig om at tilgodese folkets behov for en moderniseret, rationel og humaniseret skole. Denne orientering vandt betydelig gennemslagskraft i efterkrigstidens udbygning af skole- og uddannelsessystemet i kraft af et særegent sammenfald af demokratisk bekendelse, velfærdsstatlig opbygning og progressiv tænkning. Skolen som ideologisk statsapparat Kun få håndfulde meget samfundskritiske, socialistiske lærere og pædagoger vovede at spørge: Hvem er skolen til for? Hvad skal den gavne? I 1920 ernes kamptummel havde især tyske lærere igen og igen fremført den tanke, at skolen var en sort klasseskole, der sammen med kirken og nationalismen opdrog børnene til at finde deres plads i det bestående samfund, dvs. et af flere ideologiske statsapparater. 10 Alternativet måtte logisk være en rød klasseskole, der støttende sig til selvorganiserede røde forældre og røde organisationer udenfor skolen opdrog proletarbørnene til at finde deres plads i en verdensrevolution. 11 Hvor blev 20 ernes fremtidsvision og samfundskritik af? Og ville ikke de engagerede lærere fra mellemkrigstidens forskellige forsøgsklasser have taget afstand fra det element af laissez-faire -pædagogik, der kan findes i trivselsskolen? spørger Ellen Nørgaard i sin disputats fra Svaret findes både i selve samfundsdebattens ændrede karakter og i arbejderklassens opgivelse af selvstændige organisationer til fordel for statsliggørelse. Visioner og samfundskritik neddæmpedes (men forsvandt aldrig helt) i kraft af den ændrede politiske og dermed pædagogiske dagsorden. Progressive tanker vandt indpas i skolen og omsattes ad de små skridts vej i den praktiske skolehverdag efter 1945 med andre filosofiske og ideologiske begrundelser end mellemkrigstidens. Og i nye former, fordi efterkrigstidsmålet var at genrejse de normale forhold før parentesen (den nazistiske besættelse) og styrke demokratiet gennem idealet om den myndige samfundsborger.skiftet fra samfundskritik og vision om samfundsfornyelse til personlig eller individuel emancipation blev efterkrigstidens hovedtema for progressive pædagoger. Målet ændredes, fordi kampterrænet forandredes som konsekvens af kampen om statens ansvar for den sociale velfærd (lighedsbegrebet som fokus for forandring). Dialektisk forstået vil det sige: Kapitalisme er hverken bare industrialisering, urbanisering eller en måde at organisere produktionen på. Den skaber også bestemte sociale mønstre, og skolegang indlejres i denne sociale struktur. Når

6 50 ARBEJDERHISTORIE NR Hjemlig hygge skolen ses i en bredere social kontekst, der er præget af kampen om fattigdom, sundhed, sygdom, kriminalitet, arbejdsvilkår m.v. kan man forstå den offentlige debat, lovgivningsinitiativerne og dyrkelsen af eksperterne i og omkring skolen som led i statliggørelse og demokratisering. I det følgende bliver disse vurderinger indlejret i datidens familiestruktur. Samtidens syn på kernefamilien og skolen Den moderne kernefamilie kendetegnedes ved adskillelse mellem hjem og arbejdsplads, mellem børn og voksne og mellem folks offentlige og private liv. Lønarbejde, uddannelse og ansættelse var afgørende elementer i identitetsdannelsen. Hjemmet var på den baggrund rammen om familiær hygge, følelsesmæssig støtte og pause fra fabrikslivets monotoni. Børn betragtedes som elever og adskilte sig fra forældrene i påklædning, i styrke (beskyttelse mod børnearbejde) og i rettigheder (fars ord var lov). Familiebåndene var følelsesmæssige: romantisk kærlighed (troen på den eneste ene), kærlighed til mor og hjemmet, byggende på sociale, kulturelle og religiøse værdier. Forældre behøvede hverken at have studentereksamen eller gå i mødregrupper for at få prædikatet: gode nok 12. Puberteten betragtedes som en alvorlig kriseperiode, der ofte endte galt, hvilket viste den pris, unge måtte betale for ikke at lytte til forældrenes råd. For småbørn blev halvdagsbørnehaven om muligt foretrukket, og den lignede mest muligt det gode hjem og havde som mål at forberede overgangen til skolen. Børnene øvede

7 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 51 kunst og håndværk, sang og spillede teater. Disse praktikker reflekterede moderkærligheden og troen på, at små børn har bedst af at være sammen med deres mor. Skole og hjem som samfundsbolværker Skolen støttede familieopdragelsen. Skilsmisse og enlige mødre kendtes, men skolen tog ideen om romantisk kærlighed for pålydende. Kønsdelingen fandt sted i fag som værkstedslære, teknisk tegning og metalsløjd for drenge og omvendt håndarbejde og maskinskrivning for piger. Skolen støttede endvidere hjemmene i sammenholdet under dække af social tilpasning. Barnets tilpasningsevne betragtedes som målestok for dets psykologiske velbefindende hhv. sygdom. Læreren tog børnematerialet for givet, idet hans opgave var at lære børnene de fundamentale kulturteknikker. Reformpædagogikkens krav om videnskabelig børnepsykologi og iagttagelse af børn var en blandt flere bestræbelser på at engagere lærere i at kende mere til børns kognitive, sociale og emotionelle vækst. Barndommens uskyld værnedes også af skolen: børnebøger blev omhyggeligt screenede for usømmeligheder. Lærebøger kontrolleredes og approberedes af skolemyndighederne. De ældste klassetrin bibeholdt billedet af ungdommelig umodenhed. Voksenorganiserede aktiviteter for børn genspejlede princippet om, at børn og unge havde brug for voksen støtte og vejledning. Lærerne oprettede eftermiddagsklubber på skolerne med henblik på sysselsætning, køkkenhaver og lektiehjælp. Regler blev holdt til punkt og prikke overtrædelser kunne i givet fald udløse alvorlige straffe og sanktioner. Men i øvrigt var skolen mest mulig forskellig fra hjemmet. Moderne skoler var ofte firkantede, 2-3 etagers murstensbygninger med brolagt skolegård. Skoleklokken forkyndte skoledagens begyndelse og afslutning såvel som spisepausen, frikvarterer og særlige begivenheder (morgensang). Klasseværelserne havde rækker af træborde, tavler og anskuelses- eller læretavler på væggene. De mindede slet ikke om dagligstuen. Lærere og forældre havde forskellige opgaver, som endelig ikke måtte blandes sammen. Forældre skulle lære deres børn manerer, moral og respekt for voksne. Lærere forventedes at lære børnene ABC en såvel som den viden, de værdier og evner, som der var brug for på arbejdspladsen. Den moderne skole var både psykisk og fysisk en verden, der var adskilt fra børnenes hjem. Adskillelsen mellem hjemmeliv og skoleliv betragtedes som den sundeste og mest effektive måde at give børn omsorg og uddannelse på. Demokratiets skole Det kan på denne baggrund næppe undre, at de progressives forslag stødte på forhindringer. Idealer om elevers demokratiske ret, deres selvvirksomhed og selvstændige stillingtagen kunne ikke gennemføres. Høje klassekvotienter (op til 40 elever pr. klasse), lærermangel, knaphed på klasselokaler, lærebøger med vægt på udenadslæren og presset fra eksamensskolen var effektive bremser for forandring i hverdagen. Skolen var som institution betragtet fortidsog ikke fremtidsrettet. Både den tidlige deling af eleverne i 5. klasse og det stive system med faste årspensa fremmede hverken det enkelte barns videnstilegnelse eller 37-lovens anvisninger om selvvirksomhed. Den lineære tidsopfattelse prægede som barn af industrien, samlebåndene og urene forståelsen af læring. Læseplaner kunne forudbestemme, hvad ethvert barn skulle lære omtrent time for time hele skoletiden igennem. Endemålet var nemlig givet på forhånd. Men den forudsigelige progression i timer, fag og emner var ikke længere tilstrækkelig. Sam-unds- og produktionsudviklingen var ved at accellerere, og dens kompleksitet lod sig ikke opfange af skolens indlæring. Dertil kom, at mange progressive lærere havde deltaget i kurser om individuel undervisning i slutningen af 30 erne (hos Helge Jensen, Anne Marie Nørvig, Inger Merete Nordentoft og Torben Gregersen). De begyndte hver for sig at drive individuel undervis-

8 52 ARBEJDERHISTORIE NR ning og antiautoritær pædagogik, og ønskede de et brud med lineariteten i fagenes indhold, forelå der allerede gennemprøvede forbilleder: Fra USA i form af Kilpatricks projektmetode og fra USSR Blonskis kompleksmetode. Det samfundsmæssige gennembrud skete ganske vist først i 1970 erne, men frøet blev sået allerede i 1930 erne. Opdragelse til demokrati opstod ikke først i 1940 erne, men det vandt tilslutning som alternativ til det nazistiske dannelsesideal. Tankerne om international skolereform erstattedes af genrejsningen af det nationale, og inspiration søgtes ikke længere i den tyske, samfundskritiske reformpædagogik, men derimod i anglosaksiske forbilleder hvis budskab om skolens kulturintegrerende rolle stemte overens med keynesianismen og den begyndende velfærdsoprustning i efterkrigsårene. I denne brede samfundsdebat placeredes den demokratiske skole centralt. Diktaturstaterne havde vist, at kampen om sindene begyndte i børneværelserne. Demokratiet måtte lære sig lektien, og bidrag på bidrag fulgte fra Danmarks Frihedsråd, Hal Kock, Alf Ross og Jørgen Jørgensen, lærerforeningerne, forældre- og højskolekredse samt de politiske partier. Demokrati opfattedes dels som en styreform, byggende på frihedsrettighederne. Dette mål kunne principielt opnås ved individets repræsentation i besluttende organer eller processer med respekt for flertallets afgørelser under hensyntagen til mindretallet. Dels sås det som en livsform byggende på bevidstgørelse om identitet, solidaritet og mening gennem praktisk oplæring til gensidig respekt, symmetri, ligeværd og lige ret via f.eks. elevråd og i relationerne mellem lærere, elever og forældre. I denne tænkning rummedes den fundamentale modsætning mellem enhedsskole og demokrati. En fælles folkeskole med respekt for alle samfundsgruppers fælles erfaringer ansås da for at være en væsentlig forudsætning for demokratiet som menneskerettigheder og ansvarlighed for hinanden (dvs. som livsform). Betragtedes demokrati derimod som et sæt spilleregler, hvor alle sloges for egne interesser, ville en fælles skole forekomme værdiløs. I så fald kunne enhver samfundsgruppe oplære sine ligesindede til klassekamp, kønskamp osv. Den demokratiske skole blev i stigende grad forstået som livsform, og derfor måtte børn gøre sig demokratiske erfaringer med børn af alle den slags mennesker, der fandtes i samfundet. Først da kunne enhedsskolen blive en forudsætning for demokratiet. Var demokratiet målet, måtte indoktrinering erstattes af objektiv eller sikker viden, hvilket forudsatte en rensning af skolefagene for forældet, uvidenskabeligt indhold i tråd med skolebogskommissionens arbejde fra 1930 til Det kan ses som en sen frugt af det allerede omtalte internationale projekt til menneskehedens frelse, der var opstået i kølvandet på 1. verdenskrig. Argumenterne fandt støtte i den moderne børnepsykologi, i Deweys learning by doing, i en ændret forståelse af elevens rolle (retten til at tage fejl) og tanker om en ny professionel lærerrolle (der skiftede fra traditionel vidensformidling til arbejdsleder og konsulent). Dermed forelå en pædagogisk universalopskrift, der ud fra dansk skoletradition satte sig for at udvikle en en folkelig enhedsskole alternativt til den eksisterende akademiske skole. 13 Opskriftens hovedingrediens var den udelte skole, der allerede fandtes i form af landsbyskolen, men som købstadslærerne afviste. Udgangen blev forældres valgfrihed til at lade deres børn gå i udelt skole, og med den blå betænkning fra 1960, hvor Jørgen Jørgensen og K. Helveg Petersen fik indføjet de berømte ord om, at skolens fremmeste formål var at få børn til at vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker, pegedes frem mod en trivselsskole. Fra skole til uddannelsessystem Men der pegedes i virkeligheden længere endnu. Emdrupplanen fra juli 1945 var i sin kerne en konsekvent opdatering af erfaringerne fra den nyeuropæiske og amerikanske skolebevægelse med vægt på individualisering og en

9 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 53 konsekvent realisering af de praktiske former, der allerede var indført herhjemme (emnearbejde, skolebibliotek, individuel træning). Derudover havde planen det strukturelle sigte at skabe et enhedssystem fra børnehave til universitet. Det forudsatte fælles skole for begge køn og derfor også fællesseminarier. Videre forudsattes gymnasieskolen lagt om til en bred ungdomsuddannelse. Hele denne herlighed af systematisk forandring fra bund til top kunne mente planens fædre og mødre passende finde husly på Emdrupborg, den tidligere tyske skole i Emdrup, der havde været udset til rollen som nazismens kulturelle højborg i Norden. Det altafgørende var det samlede, fælles uddannelsessystem: Planen foreskrev forsigtigt artikulerede, aldersopdelte, hierarkisk strukturerede lag på lag af skoler og uddannelsesinstitutioner, betalt af det offentlige og forvaltet af eksperter på fuld tid og praktiseret af særligt trænede lærere og pædagoger. Ekspertsystem og planlægning hånd i hånd. Ikke længere jfr. Bomholt som tilfældigt supplement til hjemmet eller lærepladsen, men som formelle institutioner, der opbyggedes med den særlige funktion at spille hovedrollen i børns og unges socialisering, i opretholdelsen af den sociale orden og som tilskyndelse til forstærket økonomisk udvikling. Planen fik en kølig modtagelse. Ikke alene var den på forkant, men også udklækket af stærkt venstreorienterede kræfter, som forbandt folkelige reformideer med marxistisk farvede planøkonomiske systemovervejelser. Lærerforeningernes svar lød: skoleforsøg, ja forsøgsskole, nej. Der skulle både et politisk skifte og et mirakel til for at sætte dele af planen i værk. Miraklet indtraf i 1947, da lærerforeningerne i enighed fremsatte et forslag, som den socialdemokratiske undervisningsminister Hartvig Frisch tog til sig. Ikke som en totalreform oppefra, men i pagt med dansk skoletradition ved at indføje en forsøgsparagraf i lov om folkeskolen Den nye skoledirektør i København, Olaf Petersen, var tændt på opgaven. Som socialdemokratisk foregangsmand i Esbjerg havde han akkreditiverne på plads og arbejdede ihærdigt for at oprette en skole på Emdrupborg og gøre den til Københavns kommunes officielle forsøgsskole. Forehavendet lykkedes med indvielse af forsøgsskolen i august Selv om den fysiske ramme nu var på plads, kunne andre svagheder hurtigt sætte en stopper for forsøget. Helt afgørende for udfaldet blev udklækningen af de første cand. psych er, der rekrutteredes direkte fra lærerstanden i De var på den ene side bannerførere for det nye (især individualiseringen af undervisningen, baseret på den videnskabelige børnepsykologis resultater) og på den anden ihukommende psykologiens plads i pædagogikkens pantheon ( vor tids pædagogik er anvendt psykologi, lød Georg Christensens maxime uimodsagt i årevis) dem, der påtog sig opgaven at udvikle og dokumentere den eksprimentelle undervisning, således at ringene fra velunderbyggede forsøg kunne brede sig i vandet fra skole til skole. Forsøgsindholdet Nedenfor følger en kort beskrivelse af forsøgets ramme, betingelser og indhold i tre kontekster: skole, pædagogik, lærere. Målet. Den nybagte skoleinspektør Anne Marie Nørvig beskrev det således: ikke modelskole eller videnskabeligt laboratorium (jfr. de tyske modelskoler hhv. Dewey), men en almindelig folkeskole, hvor en række nye arbejdsformer afprøves, med det mål at skabe sikker viden omkring individuel undervisning 14 og føre videnskabeligt bevis for forsøgsarbejdets generelle betydning. Inger Moe, rekrutteret som lærer til Emdrupborg, sammenfattede samme år forsøgsarbejdets fire hovedretninger:1. udelt enhedsskole, 2. nyere undervisningsformer (individuelt, gruppearbejde og selvvirksomhed af enhver art), 3. demokratisk skoleorganisation og 4. fornyelse af lærestof, lærebøger og undervisningsplaner. 15 For at tilgodese myndighedernes krav om kontrollerede forsøg indledtes en vanskelig, men tankevækkende balancegang: På den ene

10 54 ARBEJDERHISTORIE NR side måtte man helt efter tidens naturvidenskabelige forskningsideal acceptere kontrolklasser på naboskoler og placere læreren i rollen som praktiker. På den anden udviklede forsøgsskolen en særlig dynamik ved at lade læreren være både praktiker og reflekterende forsker, hvilket peger frem mod, hvad vi i dag ville kalde aktionsforskning. Midlerne. Fælles skolegang for begge køn til og med 7. klasse, byggende på individuel undervisning i dansk og regning fra 1. klasse, gruppearbejder i fortællefagene (historie, geografi og biologi) plus frivillig 8. og 9. klasse med vægt på erhvervsorientering og samfundskundskab. Skoleorganisationens demokratisering både internt og eksternt. Midlerne svarede således i princippet til de af Moe formulerede hovedretninger. Lærerstaben. Rekrutteredes af Nørvig personligt, dels gennem opsøgende virksomhed (studiekredse, kurser), dels af de lærere, der henvistes fra skoledirektoratet. De var relativt unge (ca år), havde nogle års erfaring med forsøgsarbejder, var bekendt med progressive arbejdsmetoder og ildsjæle. Dette var også nødvendigt, for trods nedsat timetal (fra 36 til 30 konfrontationstimer om ugen) blev mange gift med arbejdet. De fleste lå politisk til venstre med i Frit Danmarks lærergruppe, Socialpædagogisk Forening og medlemmer af Socialdemokratiet eller DKP. Organisation arbejdsdeling. Nørvig var pædagogisk leder og havde administrativ medhjælp fra en lærer (en sikker vej til en viceinspektørstilling). Lærergruppen holdt u- gentlige møder og konferencer om arbejdets udvikling. På møderne diskuteredes dels resultaterne, dels nye inspirationer fra ind- og udland. Mange udenlandske gæster var med til at fastholde, hvad de gamle forsøgslærere benævner ånden fra 48. Der gennemførtes studiekredse med lærere både i København og mange steder ude i landet. Lærerne fik adgang til kursusmuligheder på Statens Lærerhøjskole, og to modtog stipendie til længerevarende studieophold i England hhv. USA (Marckmann og Ejvind Jensen). De fysiske rammer. Tyskerskolen i Emdrup var ikke egnet til undervisning i det hele taget (håndværkersabotage under opførelsen) og direkte uegnet til forsøgsundervisning. Der fandt derfor reparationsarbejder sted de første par år af skolens levetid. Den var én stor byggeplads, erindrer flere. Samtidig deltes bygninger med Statens Lærerhøjskole og Statsseminariet på Emdrupborg. Børnehave og ungdomsskole så aldrig dagens lys på Emdrupborg. Elevgrundlaget. Skolen var ordinær distriktsskole men modtog dog et betragteligt kontingent børn fra Kunstnerkolonien, fra særlige forældre (f.eks. Bodil og Hal Koch) og efterhånden også nybyggeriet i Emdrup. 16 Forsøgets resultater Den gode skole i praksis. Udelt skolegang og afskaffelse af fysisk magt. Spanskrørets autoritet erstattedes af indsigt, viden, dygtighed og argumenter plus milde sanktioner. 4 år før korporlig afstraffelse afskaffedes i København (1952) og 19 år før resten af landet (1967). Det var et signal om et friere forhold mellem lærere og elever, som bl.a. indebar, at 90% af eleverne fortsatte i de frivillige kl. Skolen var ikke en isoleret ø, men tog initiativ til at åbne sig overfor samfundet, især overfor erhvervene (hvor Egedal Poulsen var med at til institutionalisere de såkaldte Egelund -møder på DAs kursusejendom i Fredensborg). Undervisningsmaterialer blev til skolebøger (Salling i regning; Ejvind Jensen og Knud Hermansen med det berømte Søren og Mette -læsebogssystem; Egedal Poulsen i erhvervsorientering). Inspirationen fra skolen bredte sig både inden- og udenlands. Omgangsformerne mellem lærere og elever hhv. forældre ændredes. Få troede det, men det faglige niveau kun-

11 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 55 Anne Marie Nørvig med det første lærerkollegium fotograferet september 1948 på trappen ned til parken. En lærer, Markeprand er fraværende. Øverste række (fra venstre): Rudolf Hansen, Thorkil Holm, Ejvind Jensen, Knus Hermansen, Ane Marie Mortensen og Oluf Andersen-Nexø. Nederste række: Ejnar Salling, Inga Lauridsen, Anne Marie Nørvig, Inger Moe, R. Mejlsing, Verner Petersen og Frede Jensen. ne fastholdes: Kaj Bonde har vist mig en række eksempler på breve, stile osv., som viser, at eleverne i læse- og skrivefærdighed tåler sammenligning med kontrolklasser og datidens krav. Dokumentationen af forsøgsarbejdet fik også en tiltrængt fornyelse, idet forsøgsskolens lærere sammenfattede deres samlede indtryk af arbejdet i klasserne gennem objektiv beskrivelse. Wilhelm Marckmann en af Danmarks første skolepsykologer fra Københavns Universitet var en ledende kraft i dette arbejde. men ikke uden skønhedspletter. At alt ikke var idyl, fremgik af Nørvigs kritik og selvkritik: Uden strukturelle ændring af folkeskolen (sidst i 1903) har forsøgsarbejde vanskelige kår. Uden for det arbejdende kollektiv kritiserede f.eks. viceskoledirektør Otto V. Nielsen forsøgsskolen for frelsthed. Seminarielektor Møller Nielsen (Frederiksberg Seminarium) vendte også ryggen til, men lod sig efterhånden overbevise. I 1996 efterrationaliserede Egedal Poulsen i et fokusinterview : Der er i folkeskolen i dag for megen frihed uden ansvar. Vi satsede dengang på frihed under ansvar. Vi fik imidlertid ikke den nødvendige opbakning. Og Marckmann tilføjer: Det havde været bedre at arbejde for en styrkelse af folkeskolen og dennes helhedssyn på barnet, end at alle skal have studentereksamen.

12 56 ARBEJDERHISTORIE NR Betydningen af forsøget Forsøgsskolen formåede i praksis at drive enhedsskole (en udelt hovedskole til 7. kl., efterfulgt af en kursusskole, hvor eleverne afhængigt af styrker og svagheder valgte at afslutte skolegangen med realeksamen i nogle fag, almindelig afgangsprøve i andre osv.). Dette påvirkede loven af 1958, ikke mindst forældrenes ret til at afgøre slagsmålet om delt-udelt skole. Talrige lærere fra skolen tilknyttedes underudvalg og arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af den berømte Blå Betænkning fra 1960 bibelen for folkeskolelærere indtil for 20 år siden. Fremfor alt cementerede betænkningen en række standarder fra Emdrupborg, der vel at mærke allerede forelå i form af skolebøger og elevmaterialer i så væsentlige fag som dansk, regning, samfundskundskab og erhvervsorientering. Den offentlige diskussion og lovgivningsinitiativerne om enhedsskole og uddannelsessamfund fik således fastere grund under fødderne. Forsøgslærerne bredte budskabet videre ud: Egedal Poulsen blev rektor for Statens pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre, Marckmann rektor for Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Ejvind Jensen rektor for Statens HF-kurser, Salling lektor ved Statsseminariet på Emdrupborg, mens Nørvig netop havde tiltrådt et lektorat i pædagogisk psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole, da hun omkom ved en trafikulykke i Perspektiver Var det så socialistisk pædagogik? Ikke i klassisk marxistisk forstand skolens indhold eller form kan først blive socialistisk, når produktionsforholdene er kollektivt ejede. Reformen omsattes inden for rammerne af den danske folkeskole, og en forsøgsskole har som alle andre skoler til opgave at bevare den fungerende sociale orden. Anlægges derimod den synsvinkel, at en enhedsskole allerede i et kapitalistisk samfund var og er et socialistisk mål er svaret positivt på visse præmisser: (1) Fornyelsen af strukturen: den hårde deling efter 5. klasse blev afskaffet og erstattet af en mild deling, endende med at et usædvanligt imponerende flertal af børnene på skolen fortsatte i de frivillige 8. og 9. klasser. Man nærmede sig således en 9-årig enhedsskole 20 år før skoleloven af (2) Fornyelsen af indholdet: i de basale fag dansk og regning lagdes mere vægt på børnenes selvstændighed. De ældste klassers erhvervsorientering åbnede skolen for samfunds- og erhvervsliv. Studiekredsformen blev en fast bestanddel af undervisningen. Valgfag blev introduceret. Det samlede resultat kunne midt i 50 erne opgøres til: en fælles 7-årig grundskole efterfulgt af en praktisk hhv. boglig grendeling med et relevant og tidssvarende indhold, med selvstændige arbejdsformer og med en menneskelig omgangstone mellem lærere og elever. Lærerne opfattede sig som eksperter (faglig professionalisme), men udviklede et vidtgående skole-hjemsamarbejde, gående fra samtaler og møder til egentlige studiekredse om den moderne psykologis syn på børns tidlige udvikling. Lad bare gå, at resultatet nedladende kaldes trivselsskole. Hånden på hjertet: ville man ikke hellere være elev i en trivselsskole end i en traditionel skole uden trivsel? Alt dette blev enten opnået eller i hvert fald introduceret i skolens første 5 leveår, mens kræfterne var friskest og optimismen størst. De følgende år konsolideres skolens profil, mens forsøgsiveren aftog. Med den dynaniske Anne Marie Nørvigs død er der således ingen tvivl om, at arbejdet allerede i et par år havde været inde i en ny og udfordrende fase. Dog forekommer det mig, at den tidlige form for aktionsforskning, herunder lærernes selvevaluering, kunne være et afgørende bidrag til at overvinde stagnationstendenser. Forsøgsskolen var politisk acceptabel, fordi den både udviklede et koncept for bredere kvalifikationer og socialisering til et samfund i vækst til erstatning for karakterdannelsen (fast kvalificering) og samtidig afhjalp nogle af de problemer, som enhver skole kæmper

13 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 57 med i konsekvens af produktionsændringer og ændringer i familiefunktioner. Accepten skyldtes både resultaterne vedrørende skolens struktur (deling ikkedeling) og en mere individualiseret, humanistisk fleksibel kvalificering. Omvendt må det fastslås, at selve indholdet i bred forstand (kvalifikations- og tilpasningsfunktionerne) ikke berørtes. Samfundsforandring og skolefornyelse Sammenkobles dette med velfærdsstatens opkomst, får vi følgende resultat: På den ene side stilledes nye krav til skolen fra erhvervsliv og samfundsøkonomi om at følge med udviklingen, tilpasse såvel skolens indhold og arbejdsformer som eleverne til de nye virkeligheder (hårde og bløde kvalifikationskrav: mere matematik og fremmedsprog evne til at samarbejde). Dette forudsætter i sig selv en mere harmonisk, homogen og uniform uddannelse. På den anden side finder der et paradigmeskifte sted i den overordnede socialistiske, kritiske pædagogik: Så længe den pædagogiske opposition i 1945 med støtte fra et slagkraftigt kommunistisk parti og et venstredrejet Socialdemokrati mobiliserede for et humanistisk demokratiseringssynspunkt, kunne man stadig ane konturerne af et socialistisk mål. Det mindede om en tidligere position: Socialdemokratiets ønske om kadreskole for samfundsforandring og nye magtpositioner. Paradigmet eksisterede i kraft af et langsigtet mål for almenuddannelsen. Da denne strategi erstattedes af en strategi for magt i et fælles samfund uden at ændre dets kapitalistiske grundpræmisser (dog neddæmpedes konkurrenceelementet og kapitalismens voldsomste udskejelser), skiftede skolen strategisk plads. Den skulle blive en almen ret for alle via krav om udelt skole, løsnet fra eksamenssystemet med rum for mere fri, kreativ undervisning og udvidelse af undervisningspligten. Fra at være et krav båret frem af en folkebevægelse blev skolesagen i stigende grad professionaliseret og underlagt ekspertsystemer. Staten og dens intellektuelle ekspertise erstattede lægmænd fra arbejderklassen og et folk i bevægelse. Emdrupborgforsøget kan ikke kategoriseres som socialistisk pædagogik, men enhedsskoletanken søsattes gradvist som efterkrigstidens sejrende udgave af et socialistisk inspireret dannelsesideal. Forsøget påviste, hvordan en moderne, antiautoritær pædagogik lod sig praktisere ikke blot i en enkelt klasse, men på en hel skole. Der var lignende forsøg med udelt skole, men hidtil ingen så omfattende. Forsøget fortæller også om begrænsninger og klare rammer, der ikke kan overskrides. Ikke forstået som den gamle historie om selvcensur eller moderation med alderen, snarere som historien om, at skolen ad sindrige veje, indrømmet! legitimerer, reproducerer og stadfæster en herskende orden i stadig forandring via velfærdsreformer og økonomisk vækst. Uanset indholdsmæssige og formmæssige ændringer forbliver skolen en institution, der ikke er skabt for børnenes skyld, men for samfundets. Når dette er sagt, bør det til gengæld understreges, at pædagogikken var den lille forskel, der gjorde hele forskellen. Det bliver Emdrupborg skoles beskrivende arbejdsmåde, der snarere end den empiriske forskning kommer til at forbinde de historiske Vanløseforsøg med de sidste års mere udviklingsprægede arbejder omkring... indskoling, modulordning, åben plan, to-lærerordning osv.. 17 Både elever og forældre nød godt deraf. Fra en traditionelt passiv, underordnet og modtagende rolle udvikledes et samspil i retning af en aktiv, opsøgende og medspillende rolle, hvor ekspert og forældre kunne mødes. Hvor børn fik nye muligheder for udfoldelse i et anerkendende miljø. Og ikke kun Emdrupborg nød godt af det, for med årene bredte resultaterne sig ud, således at væsentlige dele af det, vi i dag forstår ved den danske enhedsskole, skyldes en ganske opofrende pionerindsats i årene fra

14 58 ARBEJDERHISTORIE NR Personregister G. J. Arvin ( ). Lærer på Frederiksberg, rektor DLH , fmd. for foreningen Den frie Skole , Socialpædagogisk Forening Georg Christensen ( ). Mag. art., seminarieforstander Haderslev , Jonstrup , Kursus for Smaabørnspædagoger Redaktør af Pædagogisk-Psykologisk Tidsskrift og Dansk pædagogisk Tidsskrift Anne Marie Nørvig ( ). Lærereksamen 1917, cand. psych. 1948, skoleinspektør Stort forfatterskab om ny børneopdragelse og skoleforhold. A. Trykte kilder Althusser, L. (1970): Ideologi och ideologiska statsapparater. I: Therborn, G. (red.) (1976): Filosofi från proletär klassståndpunkt. Köthen: Bo Cavefors Bokförlag Amlung, U. et al (Hrsg.) (1992): Die alte Schule überwinden. Reformpädagogische Versuchsschulen zwischen Kaiserreich und Nationalsozialismus. Frankfurt am Main: dipa-verlag. Bd. 15 i serien Sozialhistorische Untersuchungen zur Reformpädagogik und Erwachsenenbildung Andersen, L. & Hjort, K. (1975): Den danske folkeskoles udvikling frem til Århus: Fagtryk nr. 22. Arbejdspapirer fra Fagkritisk Front. Andersen, Sv. Aa. (1997): Arbejderkultur i velfærdssamfundet. København: SFAH, skriftserie nr. 39 Arvin, G. J. (1951): Folkeskolen folkets skole. København: Statsradiofoniens Grundbøger. Schultz Bryld, C. (1992): Den demokratiske socialismes gennembrudsår. Studier i udformningen af arbejderbevægelsens politiske ideologi i Danmark på den nationale og internationale baggrund. København: SFAH Bomholt, J. (1938): Den danske Folkeskole. En grundbog for skoler og studiekredse København: Socialdemokratiets Forlag Fremad. Bomholt, J. (1953): Folkeskolens reform. Udg. af Socialdemokratisk Forbund Valget april 1953 Hansen, E. J. (1982): Hvem bryder den sociale arv? Ungdomsforløbsundersøgelsens afsluttende rapport. Bind 1. København: Socialforskningsinstituttet Hellesnes, J. (1976): Socialisering og teknokrati. København: Gyldendal Jensen, H. (1938): Individuel Arbejdsform i Grundskolen. København: Munksgaard Pædagogisk-psykologisk Bibliotek Katz, M. B. (1987): Reconstructing American Education. Cambridge, Mass. and London, England: Harvard University Press Klafki, W. (1983): Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik. Udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Kolstrup, S. (1996): Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension. København: SFAHs skriftserie nr. 38 Marx, K. & Engels, F. (1952): Det kommunistiske Manifest. København: Forlaget Tiden Mathiesen, A. (1974): Proletarisk opdragelse i klassesamfundet. I: Borgnakke, K. et al. (red.): Pædagogik i klassesamfundet. KONTEXT særhæfte. København Moe, I. (1948): Moderne skoletanker og forsøgsskoler. Folkevirkeserien. København: Gyldendal Nørgaard, E. (1977): Lille barn,hvis er du? En skolehistorisk undersøgelse over reformbestræbelser inden for den danske folkeskole i mellemkrigstiden. København: Gyldendals pædagogiske Bibliotek Nørvig, A. M., Jensen, E. og Marckmann, W. (red.) (1955): Beretning om Emdrupborg Skoles første 6 år København: Det danske Forlag Rasmussen, V. (1910): Socialdemokratiet og Skolen. I: Socialistiske Bibliothek, 1. Aargang, nr. 4. Rønne: Arbejderpartiets Bogtrykkeri. Reisby, K. (1978): Forsøgsvirksomhed og udviklingsarbejde. I: Muschinsky, L.J. & Schnack, K. (red.): Pædagogisk opslagsbog. København Oslo: Christian Ejlers For-lag, s Rosendal Jensen, N. (1996): Lærerinternationalen I: Arbejderhistorie Tidsskrift for historie, kultur og politik, 1996/2, s Spock, B.(1950): Bogen om barnet. København: Politikens Forlag Thing, M. (1993): Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle København: Tiderne Skifter B. Tidsskrifter Pædagogisk-Psykologisk Tidsskrift Dansk pædagogisk Tidsskrift C. Utrykt materiale 1. Eget arkiv: Brevsamling lånt af Kaj Bonde: breve og kort fra perioden august-december 1956 fra elever, Bonde havde undervist i dansk, inden han blev seminarielærer i Skive. Selvbiografisk materiale, skrevet af W. Marckmann, November 96

15 KAMPEN FOR ENHEDSSKOLEN 59 Interview med Kaj Bonde, Lyngby, Interview med Fritiof Nilsson, Hundested, Interview med Wilhelm Marckmann, Kirke Eskilstrup, Interview med Knud Hermansen, Værløse, Interview med Egedal Poulsen, Ejvind Jensen, Marckmann Statens pædagogiske Forsøgscenter Materiale om Forsøgsskolen, samlet af Egedal Poulsen Noter 1. Artiklen bygger på et igangværende arbejde med en ph.d.-afhandling 2. Erik Jørgen Hansen (1982): Hvem bryder den sociale arv? 3. Svend Aage Andersen (1996): Arbejderkultur i velfærdssamfundet, s Karl Marx & Friedrich Engels (1952): Det kommunistiske Manifest, s Jul. Bomholt (1938): Den danske Folkeskole, s Claus Bryld (1993): Den demokratiske socialismes gennembrudsår i Søren Kolstrup (1996): Velfærdsstatens rødder 7. Vilhelm Rasmussen (1910): Socialdemokratiet og skolen 8. Wolfgang Klafki (1983): Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik 9. Jon Hellesnes (1976): Socialisering og teknokrati, s Louis Althusser (1970): Ideologi og ideologiska statsapparater 11. Anders Mathiesen (1974): Proletarisk opdragelse i klassesamfundet i Niels Rosendal Jensen (1996): Lærerinternationalen Benjamin Spock (1950): Bogen om barnet 13. Georg J. Arvin (1951): Folkeskolen folkets skole 14. Helge Jensen (1938): Individuel Arbejdsform i Grundskolen 15. Inger Moe (1948): Moderne skoletanker og forsøgsskoler 16. Morten Thing (1993): Kommunismens kultur, bd. 2, afsn. 7.2, s Kirsten Reisby: Forsøgsvirksomhed og udviklingsarbejde, s.125 Abstract Jensen, Niels Rosendal. The struggle for a unified school system the experiment at Emdrupborg. Arbejderhistorie 2/1998, p The politics of the labour movement concerning schools has undergone major changes. It has changed from being an oppositional current to being a part of the consensus in parallel with the integration of the working class into the general society. The modern comprehensive school found its form in the course of the 1960`s and 1970`s on the basis of an extensive pioneer work carried out by the Emdrupborg Experimental School in the years 1948 to The fight for equality in society and education is far from completion and the system, on the foundation of such values as solidarity, well-being and welfare, can continue to be democratised. The history of the Experimental School is a story about how new groups found their way into education. A new consciousness anticipated current ideas of lifelong education. Content was revised and systems made more flexible. The school no longer existed in a social vacuum but became a forum for cultural integration of all layers in society. Behind the success of the experiments lay a conception of the necessity of education in a modern society to constantly renew itself and of a unified primary school to act as an expression of social unity in our society in the conviction of the humanising influence of education in the fight for the transformation of cass society into a welfare society. Niels Rosendal Jensen, cand. pæd., lektor i pædagogik ved Danmarks Pædagog Højskole, Emdrupvej 101, 2400 København NV. Tlf /lok. 2135

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Dengang Dansk pædagogisk Tidsskrift blev til

Dengang Dansk pædagogisk Tidsskrift blev til Dengang Dansk pædagogisk Tidsskrift blev til Af Ellen Nørgaard I årene 1950-51 mødtes repræsentanter for redaktionerne af tidsskrifterne Vor Ungdom og Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift og udarbejdede en

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

DE IKKE-UDDANNELSES-

DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE TIRSDAG DEN 8 DECEMBER 2015 COMWELL KOLDING, SKOVBRYNET 1, 6000 KOLDING PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 i Kolding Tirsdag den 8. december 2 Konference Hvor og hvornår:

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014 Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere