Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED

Transkript

1 Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 1. Mødedato: 13. juni 2016 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Lokale Rådhuset Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget og Økonomi 2 2 Tilbagemelding fra arbejdsgruppen-kommunikation 4 3 Vold, offererstatning og anmeldelse mv. 6 4 Arbejdsmiljødrøftelse 2016 del Reduktionsforslag 12 6 Eventuelt samt punkter til mødet i august 14

2 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side P Budget og Økonomi Sagsfremstilling Der gives en status i forhold til den budgetmæssige situation. Endvidere bør udvalget forberede sig til med Økonomiudvalget, som er den 22. juni. Det indstilles, Status på budget drøftes samt udvalget forbereder sig på mødet med Økonomiudvalget den 22. juni. Beslutning Tommy Christiansen gennemgik hovedtallene i den aftale som KL og regeringen indgik fredag den 10. juni samt hvilken betydning aftalen vil få for Hjørring Kommune. I forhold til den igangsatte budgetproces for Hjørring Kommune betyder aftalen, at der nu skal tænkes over de scenarier som er opstillet. Man vil i fremtiden under alle omstændigheder skulle kunne håndtere flere borgere indenfor dette budget. Det skal drøftes, om der skal ændres på kravene for reduktionsbeskrivelsen eller om der fortsat skal arbejdes med de fulde beskrivelser og lægge dem frem til Byrådet samlet, eller om de skal omkring fagudvalgene før de går endeligt til Byrådet. Endelig skal såvel den kortsigtede som den langsigtede strategi drøftes. Her skal samtidig overvejes hvorvidt der skal tages hensyn til at tallene i udligningsreformen ikke er kendte. I forhold til budgetprocessen følges denne, hvor fagudvalgene arbejder med deres indtil sidst i august.

3 Aftalen kan ses i samlet udgave via dette link: konomi_for_2017.pdf Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 3. Herefter forberedte Hovedudvalgte sig til mødet med økonomiudvalget: Emner til mødet: Ekstra fokus på arbejdsmiljøet i en tid med store besparelser/reduktionskataloger. Fokus på den fælles opgave i forhold til at at reducere. Mødet tilrettelægges så der indledes med at Tommy Christiansen ridser de økonomiske rammer op for de kommende år, hvorefter der tages hul på drøftelserne. Medarbejdersiden møder en time før d. 22. for at forberede sig. Sekretariatet indkalder.

4 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side P Tilbagemelding fra arbejdsgruppen-kommunikation Sagsfremstilling Den 11. februar afviklede Hovedudvalget en temadag for Hovedudvalg og OmrådeMED om emnet kommunikation. På efterfølgende møde fulgte Hovedudvalget op på de input der kom fra dagen og nedsatte en arbejdsgruppe til det videre arbejde. Arbejdsgruppen mødtes den 30. maj, hvor de forskellige kommunikationskanaler og brugen af disse drøftedes. Det er ikke alle tillidsvalgte som har adgang til at se e-dagsordener og referater. Gruppen foreslår derfor at give tillidsvalgte adgang til E-dagsorden til og med Distriktsniveau og på den måde skabe mere åbenhed. Såfremt denne løsning kan tages i brug, overvejede gruppen om dagsordener og referater på Intranettet er nødvendige. Der vedlægges oversigt over de kommunikationskanaler som benyttes idag. I den forbindelse drøftede gruppen en sortering af disse. Gruppen var enige i at, der til hvert Hovedudvalgsmøde skal overvejes kommunikationsformer ved punkterne. Efter sortering i kommunikationskanalerne ønsker arbejdsgruppen at spørge Hovedudvalget om dette er tilstrækkeligt til at udarbejde en egentlig kommunikationsstrategi for Hovedudvalget? Det indstilles, at udvalget overvejer om dette er nok til at udarbejde en egentlig kommunikationsstrategi for Hovedudvalget. Beslutning Udvalget drøftede emnet og blev enige om at forsøge at lægge referaterne åbent på hjemmesiden. Derudover skal der tænkes kommunikationen efter hvert punkt til møderne i Hovedudvalget.

5 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 5. Bilag Hovedudvalgets kommunikationskanaler i dag samt let beskrivelse af brugen

6 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side P Vold, offererstatning og anmeldelse mv. Resumé Emnet vold har været drøftet på flere af Hovedudvalgets møder i løbet af det seneste halve år. Der foreligger nu en vejledning fra Justitsministeriet med anbefalinger til personer, der har været udsat for overtrædelse af straffeloven. Vejledningen beskriver, hvordan man er sikret erstatning og godtgørelse for personskade som følge af vold eller trusler i forbindelse med arbejdet. Vejledningen skal ses i sammenhæng med kommunens politik om vold mv., og det bør overvejes, om de særlige krav med frist til beskrivelse og vurdering indenfor 72 timer nødvendiggør ændret praksis for håndtering af disse sager. Sagsfremstilling Hovedudvalget har drøftet emnet anmeldelse af vold mv. på flere tidligere møder: Den 10. december 2015 gennemgik man retningslinjer for hhv. anmeldelse som arbejdsulykke og til erstatningsnævnet. Baggrunden var, at anmeldelse efter erstatningsnævnets ændrede praksis ifølge flere faglige organisationer ville medføre en risiko for, at det ville blive vanskeligt at opnå erstatning ved vold mod kommunale medarbejdere. Til mødet var udsendt 2 bilag med udtalelser fra folketingets ombudsmand, kommunens politik om vold og en udsendt beskrivelse af den anvendte praksis for anmeldelse, hvor der er lagt vægt på anmeldelse som arbejdsulykke og en beskrivelse af, hvem, der tager stilling til evt. politianmeldelse, når anmeldelsen foretages af Hjørring Kommune. Man besluttede at tage kontakt til Thisted Kommune for at få oplysninger om en model med registrering af voldsepisoder (ikke anmeldelse). Samtidig blev det aftalt, at der skulle tages kontakt til det lokale politi for at drøfte muligheder for fremgangsmåde. Mødet med politiet blev udskudt, da Justitsministeriet oplyste, at man ville udarbejde en vejledning og man derfor ville afvente indholdet i en sådan vejledning. Den 8. marts 2016 var emnet også på dagsordenen i Hovedudvalget. Til dette møde var der udsendt to bilag fra Kommunernes Landsforening, KL, en vejledning fra Midt- og Vestjyllands Politi og et notat om arbejdsgiverens udvidede pligter ift. vold, arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden. KL s notat indeholder en beskrivelse af de forskellige muligheder for erstatning og gør desuden opmærksom på de særlige regler om at viderebringe oplysninger fra en myndighed til en anden (f.eks. persondatalovens regler).

7 Udvalget besluttede at genoptage drøftelsen igen, når en bebudet vejledning fra Justitsministeriet ligger klar, hvilket den gør nu. Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 7. Justitsministeriets vejledning om offererstatning Den 27. april udsendte Justitsministeret Vejledning om offererstatning, der er udarbejdet i et samarbejde med bl.a. flere faglige organisationer, Moderniseringsstyrelsen og KL. Formålet med vejledningen er at give klarhed over, hvornår der skal ske politianmeldelse og hvornår det kan undlades med henvisning til en særlig dispensationsmulighed. Vejledningen indeholder konkrete eksempler på pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der kan begrunde en dispensation fra kravet om anmeldelse til politi indenfor 72 timer. Vejledningen retter sig mod den, der har været udsat for vold eller lignende, og der gøres opmærksom på, at det er denne person, der har ansvaret for at episoden bliver rettidigt anmeldt til politiet (hvis der ikke er grundlag for at se bort fra kravet om politianmeldelse). Arbejdsgiveren har ikke pligt til at foretage politianmeldelse. Er man kommet til skade ved en straffelovsovertrædelse, skal man inden 72 timer sammen med arbejdsgiveren overveje, om der konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn overfor den pågældende skadevoldende person, der taler imod politianmeldelse. Erstatningsnævnet vil indhente en udtalelse fra arbejdsgiveren om hændelsesforløb og de konkrete begrundelser for at undlade politianmeldelse og det vil være denne erklæring fra arbejdsgiveren, der lægges til grund for vurderingen af, om der kan dispenseres fra kravet om politianmeldelse. I forhold til reglerne efter offererstatningsloven er det en forudsætning for at kunne få erstatning, at der er tale om en forbrydelse - en straffelovsovertrædelse at handlingen er forsætlig at der er en fysisk eller psykisk personskade som følge af overtrædelsen at forbrydelsen som udgangspunkt er anmeldt til politiet inden 72 timer (med mindre konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn taler imod en politianmeldelse) såfremt der ikke sker politianmeldelse, at skadelidte sammen med arbejdsgiveren inden 72 timer efter hændelsen har udarbejdet en skriftlig vurdering og her præcist beskrevet, hvilke hensyn der gør, at politianmeldelse bør undlades

8 at der indleveres en ansøgning om erstatning til politiet (uanset om der er foretaget anmeldelse eller ej) politiet sender ansøgningen til Erstatningsnævnet ansøgningen fremsendes inden 2 år efter hændelsen Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 8. Det bemærkes i vejledningen, at offererstatning ydes som supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesforsikringsloven. Som nævnt skal der i visse tilfælde udarbejdes en skriftlig vurdering af arbejdsgiveren. De oplysninger, der skal være i denne vil udover den konkrete vurdering af særlige pædagogiske og/eller behandlingsmæssige forhold, der taler imod politianmeldelse formentlig skulle indeholde de samme oplysninger, som nævnes i Midt- og Vestjyllands Politis vejledning for politianmeldelser og registrering. Det vil sikkert være formålstjenligt at udarbejde et særskilt skema til brug for arbejdspladserne. Anmeldelse af hændelsen som arbejdsulykke følger de almindelige regler og medfører episoden fravær udover tilskadekomstdagen skal ulykken også anmeldes til Arbejdstilsynet. Vejledningen om offererstatning, Ansøgning om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser samt Vejledning for politianmeldelser mv. er vedlagt som bilag. Arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden 1. januar 2016 blev arbejdsgiverens forpligtelser til at forebygge vold udvidet. Der skal nu udover vurderingen af risikoen for vold i arbejdstiden - også foretages en løbende vurdering af risikoen for vold, trusler og krænkende adfærd udenfor arbejdstid. Både trusler og krænkende adfærd kan fremsættes på flere måder, f.eks. digitalt i sms, hjemmesider eller sociale medier (som drøftet på Hovedudvalgets seneste møde). Forebyggelsen skal justeres efter episoder med vold uanset om det sker i eller udenfor arbejdstid. Arbejdsgiveren har pligt til at tilbyde skadelidte bistand til at politianmelde en voldepisode, som er sket udenfor arbejdstiden, såfremt skadelidt ønsker det. Disse episoder skal desuden anmeldes som arbejdsulykker. Vedlagt notatet Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Der kan desuden henvises til At-vejledning D om vold, der kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. Kommunikation Såfremt Hovedudvalget beslutter, at vejledningen fra Justitsministeriet og de ændrede krav til arbejdsgiverens vurdering af risiko for vold mv. udenfor

9 arbejdstid skal betyde ændringer i praksis, så opgaven lægges mere på arbejdspladsniveau, kræver det en særskilt informationskampagne, hvor opgaven for den enkelte medarbejder, for arbejdsmiljøgruppen og for MEDudvalget præciseres. Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 9. Det indstilles, at - Hovedudvalget beslutter, om de ovenstående vejledninger skal medføre ændret praksis for håndtering af anmeldelser, forebyggelse og vurdering af voldsrisiko, trusler, krænkende adfærd mv., så opgaven fremover lægges på arbejdspladsniveau. Beslutning Kurt Larsen opsummerede historikken. Fremover bliver tidsfristen på de 72 timer som er lagt på i forhold til anmeldelse af vold det essentielle. I det tidsrum skal den udsatte, leder og arbejdsmiljørepræsentant afgøre om der skal anmeldes. Det kan derfor være fornuftigt at få opgaven så tæt på arbejdspladserne som muligt for at sikre den ansattes retsstilling og mulighed for erstatning efterfølgende. Udvalget var enige i den fremlæggelse. Punktet blev afbrudt, da dette hang sammen med næste punkt om arbejdsmiljødrøftelse. Da dette punkt var drøftet, besluttede udvalget at denne opgave skal indtænkes og forankres i arbejdsmiljøddrøftelsens tiltag. Bilag Justitsministeriets vejledning om offerserstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv. Ansøgning om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser Voldsanmeldelser_registrering hos politiet Arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid

10 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side P Arbejdsmiljødrøftelse 2016 del 2 Resumé Hovedudvalget havde på sit seneste møde den første drøftelse af årets arbejdsmiljøredegørelse, hvor der primært blev set på indsatsen i det forløbne år. På dette udvalgsmøde skal vi nu fastlægge temaer for det kommende år. Arbejdsmiljø og MED har udarbejdet et forslag, hvor kommende års to hovedtemaer foreslås at være: Roller, opgaver og samarbejdet i arbejdsmiljøgruppen samt ændring i registrering og forebyggelse af arbejdsskader. Sagsfremstilling Hovedudvalget skal årligt gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års indsats fastlægges. Udvalget har tradition for at dele drøftelsen i to: En retrospektiv, hvor der ses på det forgangne års aktivitet suppleret med en arbejdsskadestatistik og en fremadrettet, hvor hovedlinjerne for kommende års indsats fastlægges. Arbejdsmiljø og MED har på baggrund af drøftelsen på det seneste udvalgsmøde udarbejdet forslag til kommende års indsats. Det foreslås, at der med forskellige virkemidler sættes ind overfor arbejdsmiljøgrupper - altså ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladsniveau - for at genopfriske roller, opgaver og samarbejde og med det formål at øge den lokale arbejdsmiljøindsats og det forebyggende arbejde. I dette tema kan inddrages en del emner - både organisatorisk (f.eks. samarbejdet med MED-udvalg) og de formelle opgaver for arbejdsmiljøgruppen (f.eks. APV). Som det andet tema foreslås at gennemføre en ændring i procedurer for anmeldelse af arbejdsulykker. Her lægges der op til, at ulykker uden fravær (og uden ydelser efter arbejdsskadeslovgivningen) registreres og anvendes på arbejdspladsniveau til øget forebyggelse. Det skal understreges, at der ikke alene er tale om en ændring i "papirgang", men også at der bliver en øget opmærksom på, hvilke forebyggende tiltag, der kan gøres på arbejdspladsen eller grupper af arbejdspladser, da registreringen skal bearbejdes i MED-udvalg. De to temaer er i hovedtræk beskrevet i vedlagte bilag. Såfremt Hovedudvalget beslutter, at det netop er disse to hovedtemaer, der skal arbejdes med, vil Arbejdsmiljø og MED gå i gang med en detaljeret planlægning i samarbejde med arbejdspladserne.

11 Kommunikation Resultatet af Hovedudvalgets arbejdsmiljødrøftelse skal formidles både til MEDudvalg og arbejdsmiljøgrupper, hvor sidstnævnte er den primære målgruppe. Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 11. Det indstilles, at Hovedudvalget drøfter og fastlægger temaer for kommende års arbejdsmiljøindsats. Beslutning Kurt Larsen gennemgik det fremsendte oplæg. Opgaverne i forslaget griber ind i hinanden, men det anbefales at man over det næste år arbejder med fokusområderne "Arbejdsmiljøgruppernes opgaver" samt "Indberetning af arbejdsulykker". Udvalget drøftede oplægget og kom med positive tilkendegivelse på forslaget. Oplægget blev herefter godkendt og Arbejdsmiljø og MED tilrettelægger indsatsen over det kommende år. Opgaven i forhold til tidligere punkt om Vold og indberetning i den forbindelse lægges ind i arbejdsmiljødrøftelsens tiltag. I forhold til kommunikation tages der en notits med i FølgMED og processen beskrives nøjere i HeltSikkert. Bilag Arbejdsmiljødrøftelse del

12 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side P Reduktionsforslag Resumé Der er udarbejdet reduktionsforslag for Arbejdsmiljø og MED. Da forslagene har betydning for Hovedudvalget, fremlægges de til drøftelse. Sagsfremstilling I forbindelse med den opgave, som alle har fået med at beskrive forslag til reduktion af budgettet fra 2017 og frem på hhv. 2, 2½ og 3 % har Arbejdsmiljø og MED udarbejdet vedlagte forslag. Forslagene har betydning for Hovedudvalget og derfor fremlægges det til drøftelse i udvalget. Økonomi - fremgår af vedlagte notat Det indstilles, til drøftelse Beslutning Tommy Christiansen indledte punktet og udvalget drøftede herefter de fremlagte forslag. Hovedudvalget accepterede at forslaget vedr. e-læring og forplejning som til sammen rummer over den %-del fremsendes. Derudover anbefales det at belyse konsekvenserne nærmere for forslaget angående nyhedsbrevene. Historik Bilag

13 Arbejdsmiljø og MED - reduktionsforslag 2016 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 13.

14 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side P Eventuelt samt punkter til mødet i august Sagsfremstilling Næste møde er 8. august, og her er i flg. årshjulet sat budgetdrøftelse på dagsordenen. Beslutning Mødet 9. august lægges Der kommer ingen materiale på forhånd og kun med punktet budget og Økonomi. Drøftelse af Hovedudvalgets rolle til temamøde om Mad og Måltidspolitik. Tilbagemelding og bemærkninger til deltagerkredsen på temadagen om Den Kommunale Kompetencefond. Orientering om temadag om udbud og udlicitering MED-udvalgets rolle.

15 Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 15.

16 Til Hovedudvalgsmøde marts 2016 Hovedudvalgets kommunikationskanaler (Råliste) Kanal Anvendt til.. Hvor tit.. Målgruppe E-dagsorden Dagsordener og referater Ved hvert møde Tilgængelig over længere tid Medlemmer af udvalget Internettet Dagsordener og referater Ved hvert møde Tilgængelig over længere tid I princippet alle ansatte. Undersøgelse viser dog at det anvendes af ganske få. Intranettet forsidenyheder Invitationer, annonceringer, Budgetinformation, enkelte referater, nyheder Fra tid til anden Alle. Dog benytter en stor del ikke vores Intranet pga lukketheden. Infoskærme Invitationer, annonceringer, Budgetinformation, enkelte referater, nyheder 1-4 gange årligt Nyhedsbrevet FølgMED Artikler, kalender, orientering nyheder fra organisation, forskning m.v. Videndeling i organisationen Ca 4 gange årligt Alle som abonnerer ca 630 pt. Fortrinsvis alle tilknyttet MED-udvalg, men også andre. Mail via MED-database Invitationer, annonceringer, Budgetinformation 1-3 gange årligt Formand/næstformand Hele udvalg Hele eller udvalgte områder Mail Valg, arbejdsmiljødage m.v. Ved passende lejlighed Til N3 ledere Orientering ledelsesrep. Støttende formidling og øvrig information Jævnligt Forskellige ledelsesniveauer Orientering medarbejderrep. Støttende formidling og øvrig information Jævnligt Fortrinsvist organisationsansatte Kombination af ovennævnte Ved større emner som skal informeres til alle Jævnligt Alle eller ved målgrupper som er en større del af organisationen.

17 Politi- og Strafferetsafdelingen Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv. Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en overtrædelse af straffeloven eller tilholdsloven, kan du i denne vejledning læse mere om, hvordan du er sikret erstatning og godtgørelse for personskade som følge af forbrydelsen. Du kan også læse mere om, hvornår og i hvilke tilfælde du skal anmelde volden mv. til politiet. Vejledningen vil også kunne anvendes af arbejdsgivere og kollegaer. Denne vejledning omhandler alene erstatning efter offererstatningsloven (lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser). Du skal være opmærksom på, at en arbejdsskade kan være dækket af reglerne i arbejdsskadesikringsloven uanset om skaden er omfattet af offererstatningsloven eller ej. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om reglerne i arbejdsskadesikringsloven på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: 1. Offererstatningsloven og arbejdsskader Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en forbrydelse, der har medført personskade, har du mulighed for at få erstatning efter offererstatningsloven. Din ansøgning behandles af Erstatningsnævnet. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

18 Det er en betingelse for at kunne få erstatning efter loven, at der er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven. Det kan f.eks. dreje sig om vold eller trusler, der er så alvorlige, at de kan straffes efter straffelovens bestemmelser herom. Der er derimod ikke tale om en straffelovsovertrædelse, hvis en lærer f.eks. kommer til skade ved, at en elev for sjov er hoppet op på ryggen af læreren. Erstatning i forbindelse med en sådan arbejdsskade vil kunne søges efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. I bilaget til denne vejledning kan du læse mere om kravet om, at der skal være tale om en straffelovsovertrædelse. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som nævnt som supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Det drejer sig typisk om: - erstatning for tøj og andre sædvanlige personlige ejendele - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - godtgørelse for svie og smerte - erstatning for tab af erhvervsevne (differencen mellem erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og efter offererstatningsloven) og - godtgørelse for tort og anden krænkelse. Du kan læse mere om offererstatningsloven på Erstatningsnævnets hjemmeside: 2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har været udsat for vold eller alvorlige trusler på mit arbejde? Har du været udsat for vold, alvorlige trusler eller anden personrettet kriminalitet i forbindelse med dit arbejde, vil du kunne få erstatning efter offererstatningsloven, hvis lovens betingelser for erstatning er opfyldt. Hvis der ikke er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven, er offererstatning og lovens krav om politianmeldelse slet ikke relevant. Du kan i det følgende læse mere om lovens krav om anmeldelse til politiet inden 72 timer. I bilaget til denne vejledning finder du endvidere en oversigt over de spørgsmål, som du normalt bør overveje i forbindelse med offererstatning for vold mv. i forbindelse med dit arbejde. 2

19 2.1. Kravet om politianmeldelse inden 72 timer For at få erstatning efter offererstatningsloven skal forbrydelsen som udgangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer. Vold eller trusler om vold mv. kan anmeldes til politiet bl.a. ved brev, telefon, eller personligt fremmøde. Anmeldelsen kan foretages af dig, din arbejdsgiver eller andre. Du skal være opmærksom på, at det som udgangspunkt ikke er nok, at politiet har været tilkaldt til stedet. Du skal udtrykkeligt anmelde volden mv. begået mod dig Dispensation fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer Hvis du som plejepersonale, pædagog, socialpædagog, lærer eller medlem af anden personalegruppe med særlig støtte- og omsorgsfunktion mv. i forbindelse med dit arbejde kommer til skade ved en straffelovsovertrædelse, f.eks. fordi en elev, patient eller borger udsætter dig for vold eller trusler, kan der være konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til eleven, patienten eller borgeren, som taler imod en politianmeldelse. Hvor dette konkret er tilfældet, dispenserer Erstatningsnævnet fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer. Nævnet vil i den forbindelse anmode arbejdsgiveren om en udtalelse om det præcise hændelsesforløb og om begrundelsen for at undlade at politianmelde episoden. Hvis du i forbindelse med dit arbejde er kommet til skade ved en straffelovsovertrædelse, er det vigtigt, at du inden for fristen på 72 timer sammen med din arbejdsgiver overvejer, om der i netop dit tilfælde er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til den skadevoldende elev, patient, borger mv., der taler imod, at forbrydelsen bliver politianmeldt. Der skal være tale om en konkret begrundelse fra din arbejdsgiver for ikke at foretage politianmeldelse. Det vil sige, at der skal være konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn over for den pågældende skadevoldende elev, patient, borger mv. Erstatningsnævnet kan nemlig kun dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis begrundelsen fra din arbejdsgiver henviser til konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn. Du kan læse mere om forskellen på konkrete og generelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn i vejledningens pkt Under vej- 3

20 ledningens pkt. 3 kan du desuden finde eksempler, der illustrerer forskellen på konkrete og generelle hensyn. Hvis der er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolderen, er det samtidig vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver umiddelbart efter straffelovsovertrædelsen laver en beskrivelse af episoden og baggrunden for beslutningen om at undlade at foretage politianmeldelse. Du kan læse mere herom i bilaget til vejledningen. I nogle tilfælde bor den skadevoldende beboer, patient mv. på institutionen, fordi retten har bestemt det. I de tilfælde vil det klare udgangspunkt være, at episoden skal politianmeldes. Din arbejdsgivers begrundelse for ikke at anmelde overtrædelsen til politiet skal i sådanne tilfælde være særlig velunderbygget, hvis Erstatningsnævnet skal kunne se bort fra kravet om anmeldelse Entydig udtalelse fra din arbejdsgiver Erstatningsnævnet vil lægge din arbejdsgivers vurdering til grund, hvis det fremgår entydigt af udtalelsen, at der i din sag var konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn over for skadevolderen. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på indholdet af begrundelsen for at undlade at foretage politianmeldelse af straffelovsovertrædelsen. Du bør sammen med din arbejdsgiver have fokus på, om der rent faktisk er konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som taler for at undlade at foretage politianmeldelse, eller om der alene er tale om generelle betragtninger. Her følger tre eksempler på rent generelle betragtninger: 1. Hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du blot ikke ønsker, at episoden skal anmeldes, kan Erstatningsnævnet ikke dispensere fra kravet om politianmeldelse. 2. Erstatningsnævnet kan heller ikke dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du eller din arbejdsgiver ikke vil anmelde forholdet, fordi skadevolderen netop er anbragt på stedet på grund af sine adfærdsproblemer. 3. Ligeledes kan Erstatningsnævnet ikke dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du 4

21 eller din arbejdsgiver ikke mener, at skadevolderen kan straffes, f.eks. fordi skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende. Erstatningsnævnet kan som nævnt kun se bort fra kravet om politianmeldelse, hvis begrundelsen fra din arbejdsgiver henviser til konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn Ansøgning om offererstatning afleveres til politiet Hvis du vil søge om erstatning efter offererstatningsloven, skal du aflevere ansøgningen til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået. Politiet sender derefter ansøgningen videre til Erstatningsnævnet, men først når politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen. Kravet om indlevering af ansøgningen til politiet gælder også, selv om din tilskadekomst ikke er anmeldt til politiet. På Erstatningsnævnets hjemmeside kan du under Selvbetjening finde de blanketter, som nævnet anvender ved behandlingen af sager. Den nemmeste måde at søge om erstatning på er ved at printe Erstatningsnævnets ansøgningsskema ( og aflevere det til politiet Ansvaret for anmeldelse efter offererstatningsloven Hvis der i din sag ikke er grundlag for at se bort fra kravet om politianmeldelse, skal du være opmærksom på, at det i forhold til muligheden for at få erstatning efter offererstatningsloven er dit ansvar, at episoden bliver anmeldt rettidigt til politiet. Din arbejdsgiver har ikke efter offererstatningsloven pligt til at foretage politianmeldelse. Du skal også være opmærksom på, at Erstatningsnævnet som udgangspunkt ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at overtrædelsen er begået Skadevolders erstatningsansvar Den skadevoldende elev, patient, borger mv. vil som udgangspunkt efterfølgende blive mødt med et regreskrav fra statens side, hvis staten udbeta- 5

22 ler erstatning til en ansat, der har været offer for en forbrydelse. Det skyldes, at staten indtræder i offerets krav mod den elev, patient eller borger, der har forvoldt skaden. Selv om man pga. konkrete hensyn til f.eks. en skadevoldende elev undlader at foretage politianmeldelse, vil staten således som udgangspunkt alligevel føre en sag mod eleven i de tilfælde, hvor staten har udbetalt offererstatning til den ansatte. 3. Eksempler på pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn Eksempel 1 Et eksempel kan være en borger med autisme og betydelig psykisk funktionsnedsættelse, der har slået og sparket en socialpædagog på bostedet, hvor borgeren bor. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det vurderes f.eks., at mødet med fremmede mennesker vil være et indgreb i borgerens meget strukturerede hverdag, som vil bringe ham i affekt, og/eller at det har været vigtigt at beskytte ham mod unødige stimuli mv. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som begrundelse for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at borgeren ikke havde forsæt eller ikke forstod konsekvenserne af sin handling. Det skyldes, at dette ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 2 Et andet eksempel kan være en udadreagerende 10-årig dreng, der kommer fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved skolearbejdet. I frustration har han i klasselokalet med knytnæve slået den lærer, der insisterende har bedt ham fokusere på et fagligt spørgsmål, som eleven ikke selv synes, han magter. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det vurde- 6

23 res f.eks., at drengen ville opfatte en politianmeldelse som et grundlæggende svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed, at man kunne risikere at ødelægge en rigtig god udvikling, som drengen i øvrigt viser, og/eller at det er vigtigt for den pædagogiske relation til netop ham, at de voksne så vidt overhovedet muligt kan rumme hans grænsesøgende adfærd, da han ellers ville føle sig bekræftet i, at alle er imod ham. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at drengen ikke kan straffes, fordi han er under 15 år. Det skyldes, at det ikke er et konkret og individuelt pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn. Eksempel 3 Et tredje eksempel kunne være en velfungerende 12-årig skolepige. Efter et skænderi med sin bedste veninde er hun løbet grædende væk, og en lærer er fulgt efter hende for at tale hende til ro. I afmagt og fordi pigen endnu ikke har været klar til at blive trøstet, har hun slået læreren, der bliver ramt i ansigtet og får en mindre øjenskade. Pigen er bagefter ulykkelig over at have skadet læreren. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at det angrende barn ved blot at skulle på skolelederens kontor og få sine forældre underrettet har fået en sanktion, som har gjort meget stort indtryk på barnet, samtidig med at en anmeldelse til politiet og det er det afgørende element muligt ville være en decideret skadelig reaktion i forhold til netop dette barn. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks. pigens alder og til, at hun ikke havde til hensigt at skade læreren, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. 7

24 Eksempel 4 Et fjerde eksempel kunne være en psykiatrisk patient, der i en psykotisk tilstand fremsætter alvorlige trusler mod en sygeplejerske, fordi patienten som et led i sin sygdom er sikker på, at sygeplejersken indgår i en konspiration mod ham. Patienten er ikke på hospitalet i henhold til en dom. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at et møde med politiet vil føre patienten længere ind i psykosen, at det er vigtigt af hensyn til behandlingen at skærme patienten fra fremmede, og/eller at politianmeldelse vil være skadeligt for en begyndende behandlingsalliance. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at patienten ikke kan straffes eller ikke havde forsæt, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 5 En femte situation kunne være en demensramt beboer på et plejehjem, der øjensynligt uden nogen grund slår en social- og sundhedshjælper, der kommer ind på beboerens værelse. Episoden anmeldes ikke, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at beboeren vil blive negativt påvirket af at blive konfronteret med sin handling ved en politiafhøring, og/eller at politianmeldelse vil have en skadelig effekt på beboerens begyndende accept af at være kommet på plejehjem. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at beboeren ikke er strafegnet eller ikke var klar over sin handling, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. 8

25 Bilag 1. Anmeldelse af vold mv. i forbindelse med arbejdet Dette bilag giver et overblik over de spørgsmål, som du normalt bør overveje i forbindelse med offererstatning for vold mv. i forbindelse med arbejdet: 1. Er der tale om en overtrædelse af straffeloven? 1.1. Straffeloven Den skadevoldende elev, patient, borger mv. skal have overtrådt straffeloven (eller tilholdsloven), f.eks. ved vold eller trusler om vold, der er så alvorlige, at de er omfattet af straffeloven. De oftest forekommende overtrædelser på arbejdspladsen vedrører reglerne i straffelovens 119 (vold eller trussel om vold mod offentlig ansat), 244 (vold) eller 245 (grov vold). Straffeloven findes på Der kan eksempelvis være tale om knytnæveslag, spark, kvælertag eller bid. Når du skal vurdere, om der er tale om en strafbar handling, kan du eventuelt søge bistand hos det lokale politi Var den skadevoldende handling forsætlig? Skadevolderen skal som udgangspunkt have forsæt til at begå den skadevoldende handling. Hvis den fornødne tilregnelse ikke har været til stede, kan der ikke ydes offererstatning. Der foreligger eksempelvis forsæt, hvor skadevolder havde til hensigt at tildele f.eks. et knytnæveslag. En ren reflekshandling er derimod ikke en forsætlig handling. Det er det som udgangspunkt heller ikke, hvis du bliver ramt af et slag i forbindelse med, at eleven, patienten, borgeren mv. gør modstand for at slippe fri af en fastholdelsessituation. Vurderingen svarer som udgangspunkt til den vurdering, som du ville foretage, hvis hændelsen var sket i din fritid. Der kan ydes offererstatning, selv om skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende. Det kræver dog, at offererstatningslovens øvrige betingelser er opfyldt. På kan du i f.eks. Erstatningsnævnets årsberetning for 2014 under kapitel 7.2. læse mere om bl.a. nævnets vurdering af, om der er tale om en overtrædelse af straffeloven. 2. Er personskaden en følge af overtrædelsen? Det er et krav, at du har pådraget dig en personskade som følge af den pågældende straffelovsovertrædelse (årsagssammenhæng). Ved personskade forstås både fysisk og psykisk skade. 9

26 3. Skal overtrædelsen anmeldes (72-timersreglen)? For at få erstatning efter offererstatningsloven skal forbrydelsen som udgangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer. Der kan i det enkelte tilfælde være konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod en politianmeldelse af den begåede forbrydelse. Eksemplerne i vejledningens pkt. 3 illustrerer forskellen på konkrete og generelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Det er vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver inden for fristen på 72 timer overvejer, om der i netop dit tilfælde er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Du kan læse mere herom i vejledningens pkt Hvad bør noteres, hvis overtrædelsen ikke anmeldes? Hvis du sammen med din arbejdsgiver vurderer, at der rent faktisk er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod anmeldelse af straffelovsovertrædelsen, bør begrundelsen for at undlade at anmelde episoden og en beskrivelse af episodens faktiske omstændigheder dokumenteres skriftligt til brug for en eventuel senere udtalelse til Erstatningsnævnet. Dokumentation bør udfærdiges umiddelbart efter episoden. Du bør sammen med din arbejdsgiver anføre, hvilke konkrete overvejelser der dannede grundlag for at undlade anmeldelse. Ud over de konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn bør dokumentationen indeholde alle oplysninger, der er nødvendige for at klarlægge hændelsesforløbet og strafansvaret. Beskrivelsen bør således indeholde bl.a. oplysninger om gerningssted, gerningsmand, vidner, offer, eventuelle skader og andre fysiske beviser, læge- eller skadestuerapport, arbejdsskadeanmeldelse mv. 5. Er der gået 2 år siden overtrædelsen? Du skal være opmærksom på, at Erstatningsnævnet som udgangspunkt ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at overtrædelsen er begået. 10

27 ANSØGNING OM ERSTATNING FRA STATEN TIL OFRE FOR FORBRYDELSER Staten betaler erstatning for personskade, der sker ved overtrædelse af straffeloven. Staten betaler ikke erstatning for skader, der sker ved overtrædelse af færdselsloven, politivedtægten eller andre særlove. Det er bl.a. en betingelse for at få erstatning, at forbrydelsen er anmeldt til politiet uden unødigt ophold at De har krævet erstatning af skadevolderen, hvis sagen har været i retten at ansøgning om erstatning er indsendt til nævnet inden 2 år fra den dato, hvor forbrydelsen fandt sted De kan få erstatning for bl.a. helbredelsesudgifter svie og smerte (sygedage) tabt arbejdsfortjeneste varigt mén tab af erhvervsevne tøj og andre personlige ejendele, samt mindre kontantbeløb, De havde på Dem, da skaden skete. Helbredelsesudgifter, personlige ejendele og tabt arbejdsfortjeneste erstattes kun, hvis De ikke har fået erstatning fra andre. Anden tingsskade erstattes kun, hvis forbrydelsen er begået af særlige personer, f.eks. strafafsonere. På bagsiden af skemaet kan De se et uddrag af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

28 1. Ansøgers navn, adresse m.v. Efternavn: Fornavn(e): Cpr.nr.: Adresse: Postnr.: By: Stilling: Tlf. privat: Tlf. arbejde: 1.a Evt. værge Efternavn: Adresse: Fornavn(e): Tlf. privat: Tlf. arbejde: 2. Skadevolder Efternavn: Fornavn(e): 3. Hvornår er forbrydelsen sket? 3.a Er forbrydelsen sket under Deres arbejde? Dato: kl. Ja Nej 4. Er forbrydelsen anmeldt til politiet? Ja Hvor? Dato: kl. Nej Hvorfor ikke? 5. Erstatningskrav som følge af forbrydelsen: Har De haft sygedage? Nej Ja Fra den: Til den: Har De tabt arbejdsfortjeneste? Nej Ja Fra den: Til den: I alt kr. Har De modtaget sygeløn/sygedagpenge fra Deres arbejdsgiver? Ja I alt kr. Nej Hvorfor ikke? Har De modtaget sygedagpenge fra kommunen? Ja I alt kr. Nej Hvorfor ikke? Har De haft udgifter til: Medicin kr. Lægeerklæring kr. Tandbehandling kr. Psykolog kr. Fysioterapi kr. Andre behandlingsudgifter (art og beløb) kr. Har De haft andre udgifter/tab (f.eks. ødelagt beklædning, andre personlige ejendele, mindre kontantbeløb, transport m.v.): KVITTERINGER, BON'ER M.V. SKAL VEDLÆGGES

29 FORSIKRINGSFORHOLD PÅ SKADESTIDSPUNKTET 6. Er De omfattet af en eller flere af følgende forsikringer? Forsikringsselskabets navn, police og skadenummer: a. Familie-/indboforsikring Nej Ja Udbetaling: Til dækning af: kr. b. Ulykkesforsikring Nej Ja Udbetaling: Til dækning af: kr. Forsikringsselskabets navn, police og skadenummer: c. Gruppeulykkesforsikring (evt. gennem fagforbund) Nej Ja Udbetaling: kr. Til dækning af: Forsikringsselskabets navn, police og skadenummer: d. Sygeforsikringen "Danmark" Nej Ja Udbetaling: kr. Til dækning af: 7. Har De modtaget erstatning fra: skadevolder Nej Ja kr. kommunen Nej Ja kr. Til dækning af: Til dækning af: 8. Har De i øvrigt bemærkninger? Efter straffelovens 163 straffes afgivelse af urigtige oplysninger med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Dato Underskrift Skemaet indsendes til politiet det sted, hvor forbrydelsen er begået. Politiet videresender skemaet til Erstatningsnævnet, men først når politiet og eventuelt retten har færdigbehandlet sagen. De vil få besked fra Erstatningsnævnet, når nævnet har modtaget Deres ansøgning.

30 Uddrag af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser Kapitel 1 Personskade 1. Staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af borgerlig straffelov, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat. Det samme gælder personskade, der indtræder i forbindelse med hjælp til politiet under anholdelse eller i forbindelse med handlinger, der foretages med henblik på lovlig privat anholdelse eller forhindring af strafbare handlinger. Stk. 2. Erstatning ydes endvidere for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb, som skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt. Stk. 3. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for en udsendt dansk udenrigsrepræsentation. Erstatning kan endvidere ydes, når sådanne handlinger er begået mod skadelidte med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat. 2. Afgår skadelidte ved døden, ydes der erstatning m.v. efter erstatningsansvarslovens 12-14a. Kapitel 2 Tingsskade 3. Staten yder erstatning for tingsskade, der ved overtrædelse af borgerlig straffelov forvoldes i den danske stat af personer, der 1) er tvangsanbragt på institution under kriminalforsorgen, 2) er anholdt med henblik på fængsling eller er varetægtsfængslet, 3) efter straffelovens 49, stk. 2, er overført til institution uden for kriminalforsorgen, 4) er optaget i døgninstitution for børn og unge efter lov om social service, 5) på grund af mental retardering er optaget i længerevarende botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 92 i lov om social service, 6) er indlagt eller tilbageholdt mod deres vilje på de hospitaler m.v., der er nævnt i 1 i lov om sindssyge personers hospitalsophold. Stk. 2. Erstatning ydes for skade, der forvoldes på institutionens område eller under ophold uden for dette med tilladelse eller i forbindelse med udeblivelse eller undvigelse. Stk. 3.. Stk Kapitel 3 Fælles bestemmelser m.v. 6. Erstatning ydes, selv om skadevolderen er 1) ukendt eller ikke kan findes, 2) under 15 år eller 3) utilregnelig. 6 a. Ved afgørelser om erstatning efter denne lov finder dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar, herunder om nedsættelse eller bortfald af erstatning på grund af skadelidtes eller afdødes medvirken til skaden eller accept af risikoen for skade, tilsvarende anvendelse. 7. Erstatning ydes ikke, i det omfang skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning. Stk. 2. Erstatning ydes ikke til dækning af regreskrav mod skadevolderen. 10. Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen uden unødigt ophold er anmeldt til politiet, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis forholdene taler for det. Stk. 3. Politiet vejleder skadelidte om retten til at få erstatning efter denne lov. 11. Afgørelse om erstatning træffes af et nævn, der nedsættes af justitsministeren. Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og af 2 andre medlemmer, hvoraf det ene medlem udnævnes efter indstilling fra socialministeren, og det andet medlem efter indstilling fra advokatrådet. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for 4 år. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nævnets forretningsorden og regler om indgivelse af ansøgning. 11 a. Er skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes erstatning efter denne lov med det beløb, som er fastsat ved dommen, jfr. dog Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, for så vidt skadevolderen under sagen må anses for at have anerkendt kravet eller dets størrelse. Stk. 3. Taler særlige omstændigheder derfor, kan nævnet uanset reglen i stk. 1 tilkende skadelidte en højere erstatning eller godtgørelse end fastsat ved dommen. 13. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde. 14. Nævnet kan opfordre ansøgeren til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved personligt fremmøde for nævnet, ved i tilfælde af personskade at lade sig undersøge af en læge og om fornødent, eventuelt ved indlæggelse, at lade sig undergive observation og behandling. Nævnet kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, der må anses for nødvendige. Nævnet kan herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Stk. 2. Nævnet kan forlange optaget retsligt forhør. Stk. 3. Efterkommer ansøgeren ikke inden en fastsat frist en opfordring fra nævnet om at medvirke til sagens oplysning, kan sagen afgøres på det i øvrigt foreliggende grundlag. 15. Udgifterne ved sagens behandling ved nævnet, herunder udgifter til de undersøgelser, der er omtalt i 14, stk. 1, betales af staten. Stk. 2. Nævnet kan i særlige tilfælde bestemme, at ansøgeren helt eller delvis skal have dækket udgifter, som han har afholdt i anledning af sagen. 16. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af de sager, der indbringes for nævnet. 17. Staten indtræder, i det omfang der ydes erstatning, i skadelidtes krav mod skadevolderen. 18. Har ansøgeren givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for erstatningen, kan beløb, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt. Stk. 2. Tilbagebetaling kan endvidere kræves, i det omfang, skaden senere godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.

31 1. oktober 2015 Sagsbehandler: Christian Jørgensen THISTED LOKALPOLITI Efterforskning Kronborgvej Thisted Telefon: Vejledning for politianmeldelser særligt fra skoler, institutioner og opholdssteder m.v. i anledning af vold og lignende begået af psykisk afvigende personer, demente, børn eller lign. Politiet iværksætter efter anmeldelse efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Anmeldelse bør indgives straks eller umiddelbart efter at forholdet er begået. Inden anmeldelse indgives bør det ALTID overvejes, hvad formålet er med denne - giver det mening at gennemføre strafforfølgning, er de eksisterende behandlingsmuligheder m.v. udtømte, eller er der evt. alene tale om at forholdet ønskes registreret af politiet? Ved egentlig politianmeldelse: Til brug for politiets vurdering af, hvorvidt der foreligger et strafbart forhold og af hvorledes sagen skal efterforskes (og afgøres) bør en anmeldelse gerne skriftlig - indeholde følgende: - En angivelse af gerningstidspunkt, gerningssted, beskrivelse af hændelsesforløbet, angivelse af det/de strafbare forhold, angivelse af involverede personer, mistænkte, forurettede og eventuelle vidner. Vedlæg evt. interne journaler/notater om hændelsen/erne, - Oplysning om hvorvidt den forurettede er bekendt og indforstået med anmeldelsen og villig til at afgive forklaring herom til politiet, - Oplysning om, hvorvidt den forurettede har pådraget sig skader eller mén (fysiske/psykiske) samt en tilkendegivelse om, hvorvidt denne er opfordret til straks at søge læge/sygehus til registrering og dokumentation m.v. af eventuelle skader, - Oplysning om mistænktes personlige forhold, herunder oplysning om evt. psykiatrisk diagnose eller intelligensdefekt, oplysning om hvilken evt. behandling pågældende er undergivet samt oplysninger om evt. anbringelse i eller tilknytning til institution/bosted samt oplysninger om hvilken slags institution eller bosted, der er tale om, - Oplysning om hvorvidt der kræves erstatning, herunder oplysning om hvorvidt et evt. erstatningskrav er/kan være dækket af en forsikring, - Oplysning om baggrunden og formålet med anmeldelsen. Oplysning om hvorvidt alle eksisterende muligheder for behandling, placering i institution/bosted m.v. skønnes udtømte samt oplysning om hvilke særlige foranstaltninger/tiltag/muligheder man mener at mangle og som man skønner en dom vil kunne afhjælpe, - Oplysning om evt. særlige forhold eller anvisninger, der bør tages højde for i efterforskningen.

32 Ved politianmeldelse i betydningen registrering af hændelse: Henset til, at der er ændret praksis i Voldsoffererstatningsloven, således at også offentlige ansatte SKAL politianmelde episoden inden for 72 timer, hvis medarbejderen ønsker at søge erstatning, er det er en meget hensigtsmæssig fremgangsmåde, at dette fremgår i anmeldelsen. Side 2 Til brug for politiets registrering af en hændelse bør en anmeldelse gerne skriftlig - indeholde følgende: - En angivelse af gerningstidspunkt, gerningssted, beskrivelse af hændelsesforløbet, angivelse af det/de strafbare forhold, angivelse af involverede personer, mistænkte, forurettede og eventuelle vidner. Vedlæg evt. interne journaler/notater om hændelsen/erne, - Oplysning om hvorvidt den forurettede er bekendt og indforstået med anmeldelsen og villig til at afgive forklaring herom til politiet. - Oplysning om, hvorvidt den forurettede har pådraget sig skader eller mén (fysiske/psykiske) samt en tilkendegivelse af, hvorvidt denne er opfordret til straks at søge læge/sygehus til registrering og dokumentation m.v. af eventuelle skader. - Oplysning om, at hændelsen kun forventes registreret hos politiet, og der ikke er et ønske om iværksættelse af efterforskning/strafforfølgelse. Med venlig hilsen Christian Jørgensen fg. Politikommisær

33 Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden Den 1. januar 2016 er der sket en udvidelse af arbejdsgiverens pligter til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold og trusler om krænkende adfærd uden for arbejdstiden. Reglerne har indtil nu forpligtiget arbejdsgiveren til at sørge for at vurdere og forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold inden for arbejdstiden, men med de nye regler er denne pligt udvidet. I korte træk indebærer de nye regler, at en række af arbejdsgiverens pligter ifølge arbejdsmiljøloven også vil gælde, når der er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og krænkende adfærd uden for arbejdstid. Bekendtgørelsen indeholder to helt nye pligter for arbejdsgiverne, som gælder i forhold til arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid: Arbejdsgiveren skal fastlægge retningslinjer for og vejlede ansatte om håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Vejledningen kan fx handle om, hvordan en lærer bedst håndterer en vred forældre som vedkommende møder udenfor arbejdstiden. Arbejdsgiveren skal tilbyde ansatte bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid. Det forventes, at risikoen for arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid typisk vil forekomme på arbejdspladser, hvor der også er risiko for vold i arbejdet indenfor arbejdstid. Det kan fx være arbejdspladser, hvor der arbejdes med mennesker, der er udadreagerende, eller hvor der udføres kontrol- eller myndighedsopgaver. Hvis der ikke er risiko for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere. Fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte om håndtering Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid forebygges. Vurderingen skal foretages i forbindelse med den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet, fx i APV-arbejdet og i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Har arbejdets karakter og arbejdsfunktionerne fx betydning for risikoen? - og har arbejdsmetoder og den måde, arbejdet er tilrettelagt på, indflydelse på risikoen? Pligten indebærer også, at arbejdsgiveren skal vurdere risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid løbende. Dette indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren skal revurdere og om nødvendigt justere forebyggelsen på virksomheden af arbejdsrelateret vold både i og uden for arbejdstid, fx efter konkrete episoder med vold i eller uden for arbejdstid. For at leve op til dette, skal arbejdsgiveren følge de samme generelle forebyggelsesprincipper, som i dag gælder inden for arbejdstid. I mange tilfælde vil forebyggelse af 1

34 vold, der finder sted i arbejdstiden også kunne forebygge vold, der finder sted uden for arbejdstiden. Hvis der er en risiko for, at medarbejdere udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at der fastlægges retningslinjer for og vejledes i, hvordan medarbejderne på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Medarbejderne er ikke forpligtet til at følge vejledningen. Arbejdsgiveren skal ikke instruere om eller på anden måde gennemføre forebyggelsestiltag i forhold til medarbejderes private forhold eller ageren i fritiden, herunder medarbejderes valg af transportvej, boligforhold, indkøbsvaner, hobby, familieforhold e.l. Arbejdsgiverens retningslinjer og vejledning kan fx handle om: hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation. hvordan medarbejderne kan se og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere. konkret adfærd under optrappede arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden. hensigtsmæssig håndtering af trusler og anden krænkende adfærd fremsat digitalt, fx i sms, på , hjemmesider eller sociale medier Tilbud om bistand til politianmeldelse Når en voldsepisode finder sted uden for arbejdstiden, er den skadelidte selv ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet. En arbejdsgiver, der har fået kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, har dog pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til at politianmelde voldsepisoden, hvis den ansatte ønsker det. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at være opsøgende i forhold til at få kendskab til, om episoderne har fundet sted. Arbejdsgiveren skal også anmelde arbejdsrelaterede voldsepisoder sket udenfor arbejdstid, som en arbejdsulykke. I december 2015 sendte Arbejdsmiljø og MED nyhedsbrevet Helt Sikkert ud til arbejdsmiljøgrupperne med henvisning til udvidelse af pligterne, Nye regler en opgave for MED udvalget og med henvisning til evt. indarbejdelse i eksisterende materiale. Arbejdstilsynets har revideret sit lovmateriale og vejledninger herunder AT vejledningen 2

35 Arbejdsmiljødrøftelsen 2016 Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse er som sædvanlig delt i to: En tilbageskuende del og en del, der fastlægger de temaer, som udvalget vil have, at der skal arbejdes med det kommende år. Arbejdsmiljø og MED har i forlængelse af den indledende drøftelse - den tilbageskuende del på seneste møde i Hovedudvalget udarbejdet nedenstående beskrivelse med forslag til temaer for det kommende år. Man kan ud fra en relativ simpel organisationsmodel Leavitt udpege områder, der kan arbejdes med. Modellen skal forstås sådan, at påvirkning eller ændringer i et af elementerne vil have betydning for de øvrige. Arbejdsmiljø og MED foreslår, at der det kommende år for det første iværksættes tiltag, der rettes mod aktørerne altså arbejdsmiljøgrupper med arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Det andet tema foreslås at være anmeldelse af arbejdsskader, hvor der sættes yderligere fokus på det daglige, forebyggende arbejdsmiljøarbejde og videndeling udover anmeldelsesproceduren. Det skal bemærkes, at de tiltag, der er beskrevet for de to temaer ikke er fuldstændige. Såfremt Hovedudvalget beslutter sig for, at det er netop disse to temaer, der skal sættes ind på, vil Arbejdsmiljø og MED arbejde videre med emnerne, så der i løbet af det kommende år bliver arbejdet hen mod de overordnede intentioner, som er beskrevet her. De to temaer beskrives nærmere her: Arbejdsmiljøgruppens roller, de daglige arbejdsmiljøopgaver og samarbejdet en genopfriskning og øget fokus Nyvalgte medlemmer af arbejdsmiljøgruppen deltager på den obligatoriske grunduddannelse på tre dage. Her får de viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen berører kort mange facetter af arbejdsmiljøarbejdet og skal medvirke til, at samarbejdet om arbejdsmiljø sker på en systematisk måde, både på det operationelle og det strategiske niveau. Uddannelsen skal give arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere kompetencer til at medvirke til at integrere arbejdsmiljø i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. Hvert år tilbydes arbejdsmiljøgrupperne to dages supplerende efteruddannelse i samarbejde med Brønderslev og Frederikshavn kommuner kaldet Arbejdsmiljødagene. På de to supplerende uddannelsesdage har det psykiske arbejdsmiljø været et hovedtema de senere år.

36 Forslag Med afsæt i, at der netop har været nyvalg, at nye opgaver gennem de seneste år er kommet til i form af arbejdsmiljødrøftelse og kompetenceudvikling, vold samt revidering af kommunens politikker foreslås en særlig indsats til arbejdsmiljøgrupper. Formålet med indsatsen er: At genopfriske arbejdsmiljøgruppens roller og opgaver for dem, der er valgt eller udpeget til disse grupper for derved at øge den lokale arbejdsmiljøindsats og det forebyggende arbejde. Indholdet til en genopfriskning kunne indeholde nogle af følgende forslag: Opridsning af Arbejdsmiljølovens formål og grundprincipper Arbejdsmiljøgruppen som et makkerpar, der samarbejder (leder og medarbejderrepræsentant) Arbejdsmiljøgruppens daglige (operationelle) arbejdsmiljøopgaver samt det strategiske arbejde De væsentligste omdrejningspunkter indenfor arbejdsmiljøarbejdet (kan sektoropdeles) Arbejdsmiljøgruppen i samspil med TR og MED-udvalget (arbejdsmiljøopgaver der bringes ind i MED samt muligheden for at sende videre i ledelsessystemet) Drøftelse af, hvordan der kan etableres følgeskab på arbejdspladsen, så medarbejdergruppen tager ejerskab Ny lovgivning, tendenser i arbejdsmiljøarbejdet, evt. nye interne procedurer, god praksis Forarbejde til fysisk APV der skal gennemføres i 2017 Reviderede arbejdsmiljøpolitikker Formidlingskanaler Kommunens målrettede nyhedsbreve Intranettet Mini kurser fx en formiddag, hjemmeopgave, opfølgning af 3 timers varighed 2

37 Arbejdsmiljødagene 2017, hvor den røde tråd på nuværende tidspunkt drøftes og overvejes hen i mod Samspillet mellem arbejdsmiljøgruppens medlemmer (leder og amr) samt opgavesættet. Her drøftes eksempelvis oplæg/undervisning i forhold til: AMG s rolle i forhold til de daglige arbejdsmiljøopgaver, AMG s rolle i forhold til stress, AMG s rolle når vi modtager andre med anden etniske baggrund, AMG s rolle i forhold til sunde arbejdspladser m.fl. Direkte møder på arbejdspladserne mellem arbejdsmiljøgrupper og repræsentanter fra Arbejdsmiljø og MED, arbejdsmiljøværkværk i kommunen, samling af sektorvise arbejdsmiljøgrupper eller lignende. Ændring af praksis i forbindelse med arbejdsskadehåndtering I dag undervises alle ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdsmiljøuddannelsen i arbejdsskadehåndtering. De undervises i de aftalte procedurer i kommunen, herunder, at alle ulykker med personskade af fysisk eller psykisk karakter skal anmeldes i EASY. Alle anmeldelser i EASY gennemlæses og kvalitetssikres af Arbejdsmiljø og MED inden de anmeldes internt, til Arbejdstilsynet eller til Forsikringsenheden. Arbejdsmiljø og MED informerer skadelidte om sagsgang og tilsender kopi af anmeldelsen. Arbejdsulykker med personskade uden fravær og krav om erstatning betegnes som interne arbejdsulykker. Disse er ikke anmeldepligtige. Skadeopgørelsen for 2015 viste, at der i alt blev anmeldt 290 ulykker, hvor de 197 var interne. Flere arbejdspladser oplever den nuværende registreringsprocedure som værende tidskrævende, hvor alle ulykker også dem uden fravær - registreres i EASY. Det skyldes, at den elektroniske anmeldelsesblanket er en standardblanket, som ikke er tilpasset det enkelte arbejdsområde. Arbejdsmiljø og MED er opmærksom på, at flere arbejdspladser allerede har udarbejdet og anvender lokale anmeldelsesskemaer til interne arbejdsulykker. Derfor giver den årlige statistik ikke et retvisende billede af antal ulykker. Der er ikke et overblik over, hvor mange interne ulykker der reelt anmeldes da de anmeldes på forskellig vis. Forslag Arbejdsmiljø og MED foreslår, at der fremover kun sker anmeldelse via EASY, men i øvrigt med samme fremgangsmåde som i dag, ved arbejdsulykker med fravær på en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen og ved arbejdsulykker, som kan medføre, at den tilskadekomne har krav på erstatning efter arbejdsskadeloven. Dertil foreslås det, at interne ulykker registreres lokalt på arbejdspladsen ved hjælp af standardskemaer, som evt. kan udbygges med lokale tillægsspørgsmål. Arbejdsmiljø og MED vil fortsat være behjælpelig med sparring i forhold til den interne registrering. 3

38 Formålet med indsatsen er: At sikre, at arbejdsmiljøgruppen i mindst samme omfang - og gerne større arbejder for at forebygge ulykker ved at analysere og lære af alle typer ulykker samt at evt. skadelidte behandles på samme måde som for nuværende. Arbejdsmiljø og MED vil med fastsatte intervaller om fornødent kunne indhente oplysninger fra områderne vedr. opgørelser af og tendenser i de registrerede interne ulykker. Fordele ved forslag om fremtidig håndtering Vi anmelder de ulykker, som vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til. Mindre fokus på registrering, da det tilstræbes at gøre den lokale registreringspraksis simplere og mere nærværende. Øget fokus på det forebyggende arbejde i arbejdsmiljøgruppen. Ved at registrere interne ulykker på anmeldelsesskemaer på arbejdspladsen, har arbejdspladsen mulighed for selv at danne sig et overblik over de tendenser, som det ikke er muligt at trække statistik over i EASY eksempelvis vold og trusler om vold. Mulighed for at få et større overblik på arbejdspladsniveau, på områdeniveau og på organisationsniveau. Systematisk behandling i relevante MED-udvalg. Opmærksomhedspunkter Den nuværende anmeldeprocedure er kendt i organisationen, og en ændring af proceduren kunne umiddelbart se ud til at være en enkel sag. Der er imidlertid flere opmærksomhedspunkter, hvis man ønsker at få en bredere effekt af ændringen. Det betyder f.eks. at der er brug for: Kontakt til arbejdsmiljøgrupper formidling af opgavebeskrivelse. Tilpasningsperiode, hvor den nye procedure indarbejdes. 4

39 Lokal tilpasning af standard-anmeldelsesskema. Udarbejdelse af procedure og blanketter, der sikrer, at skadelidte modtager en kvittering for anmeldelsen. Udvikling, organisering og udførsel af forebyggende tiltag på arbejdsplads mv. Uddannelse og formidling af redskaber til håndtering af forebyggelse. Udarbejdelse af model, der sikrer lokal (og evt. central) opsamling på anmeldte arbejdsulykker. Øget fokus på, hvordan videndeling i forbindelse med arbejdsulykker styrkes. Beslutter Hovedudvalget sig for at øge opmærksomheden på arbejdsmiljøgruppens roller og opgaver, vil man med fordel kunne tage den ændrede procedure for anmeldelse af arbejdsskader med i den kontakt, der skal være med alle arbejdsmiljøgrupper. Andre mulige temaer Arbejdsmiljø og MED er i forvejen engageret i en række emner, der også kunne udpeges som egentlige temaer i en arbejdsmiljødrøftelse. Nogle af opgaverne er Hovedudvalget allerede bekendt med og lejlighedsvis involveret i, men de nævnes for en ordens skyld her. Flere af disse emner kunne også tages i en dialog med arbejdsmiljøgrupperne evt. suppleret med spørgsmål om, hvordan man arbejder med fokus på kerneopgaven, den generelle trivsel mv. 5