Interku lturel. Kogebog. mad og integration i undervisningen

Transkript

1 Interku lturel Kogebog En appetitvækker til arbejdet med mad og integration i undervisningen

2

3 Interkulturel Kogebog En appetitvækker til arbejdet med mad og integration i undervisningen

4 Oplag: udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Ligefrem Fotos: Mogens Riget, side 32, 37 Louise Glendey, side 26, 37, 38, 39, 44 Ulla Skovsbøl, side 34, 40, 42 The Blue Room, alle andre billeder Fotoelev Frederikke Møller har taget billeder ifbm. madlavningen og fotograf Frederik Sparvath har taget madbillederne til afsnittet Verden Rundt Forsidefoto: The Blue Room Udgivet af Crossing Bridges projektet ved Kompetencecenter for Integration Nylandsvej Silkeborg Tlf kompetencecenter.silkeborgkommune.dk Publikationen kan også hentes på projektets hjemmeside crossing-bridges.eu Kogebogen er et delprojekt under Comenius Regio Projektet Crossing Bridges, der er et samarbejdsprojekt hvor skoleafdelingerne i Kaiserslautern og i Silkeborg er projektejere. Bogen gengiver udelukkende de forskellige partneres meninger og synspunkter, og EU kan ikke holdes ansvarlig for indhold og anvendelse af indholdet i denne bog. Kilder Afsnittet Madkultur og Religion er skrevet med udgangspunkt i et australsk faktaark fra Better Health Channel Faktaarket findes ikke mere på hjemmesiden. Afsnittet Madkultur og den internationale dimension i undervisningen er hvad kartoflen angår delvist opbygget af tekster fra FOOD AND AGRICULTURE ORGANIZATION OF THE UNITED NATIONS End-of-year-review of the INTERNATIONAL YEAR OF THE POTATO 2008 New light on a hidden treasure I kapitlet Jord til Bord er afsnittet om Skolehaven i Danmark og afsnittet London 2012 uddrag fra hjemmesiden og Freelancejournalist Ulla Skovsbøls APPORTERING TIL FORFATTERFORENINGEN, december 2012 Skolehaver i London Se i øvrigt litteraturlisten.

5 TAK til... Vores lille kogebog er et resultat af et samarbejde imellem mange forskellige kulturer, og der skal rettes en tak til alle medvirkende. Fotofirmaet The Blue Room, der allerede for 2 år siden sagde, at de gerne ville medvirke på frivillig basis. The Blue Room stillede med fotografelev Frederikke, der gennemfotograferede et sommer- og et julefolkekøkken. Hun havde fokus på de interkulturelle aspekter omkring madlavning og de andre folkekøkkenaktiviteter, hvilket der kom fremragende billeder ud af. Også tak til Frederik der med dags varsel kom med hele udstyret for at tage madbilleder til afsnittet Verden Rundt. Det kan ikke gøres meget bedre døm selv. Carlo, som på nonprofit basis oversatte bogen til tysk, skal have stor tak for sin tålmodighed og overbærenhed i en hektisk fase med at få bogen klar til layout, og Tine vores layouter takker vi for et nonprofit nedslag og hendes løse forhold til arbejdstid og fritid. Bogens indhold er opstået i blandingen mellem en tysk 4. klasse på Grundskolen Auf dem Fischerrück i Kaiserslautern, Interkulturel Forenings Folkekøkken i Silkeborg og integrationsarbejdet i Kompetencecenter for Integration. Her skal Ulla Skovsbøl have tak for velvilligt at bidrage med afsnittet London som inspirationskilde med tilhørende billeder. Louise Glendye fra Grundskolen Auf dem Fischerrück har sammen med sine elever lavet en kæmpe indsats. Fantastisk at se en 4. klasse (svarende til en 3. klasse i Danmark) arbejde så målrettet og kompetent med madlavning. Uden de frivillige i Interkulturel Forening var kogebogen ikke blevet den samme. Kathrine, der har stået for opskrifterne Sophie og Sarah, der med få dages varsel organiserer en fotosession med tilberedning af forskellige retter alle de frivillige og de unge tosprogede, der dukker op og hjælper til. En særlig tak til Meryems mor, som man altid kan regne med kommer og hjælper med oprydningen. Tak til Mogens, Interkulturel Forenings tovholder i Crossing Bridges projektet. Mogens har været med hele vejen igennem også i det afsluttende meget komprimerede forløb. Uden Kristine der, selvom hun rejste til Frankrig, fastholdt os på kogebogsprojektet, var bogen nok ikke blevet lavet. Johny Frederiksen, Kompetencecenter for Integration Silkeborg, Juni 2013

6 Forord Denne bog vil omhandle forskellige aspekter af arbejdet med mad og integration i forbindelse med uddannelse. Bogen indeholder bl.a. eksempel på et undervisningsforløb, et mere teoretiske afsnit om globalisering og den interkulturelle dimension i undervisningen, samt et afsnit om madkultur og religion. Bogen arbejder med integration som en fortløbende proces, hvorigennem en gruppe med en anden kultur dels tilpasser sig, dels bliver accepteret af en større gruppe, uden at gruppen bliver tvunget til at overtage flertallets kultur, herunder også madkultur. Globalisering og integration ses som to sider af samme sag, og i begge tilfælde

7 7 er det interkulturelle kompetencer, der skal arbejdes med. Globalisering fremhæves ofte som et rent økonomisk eller teknologisk fænomen, men begrebet dækker også over globaliseringen af det sociale og kulturelle liv. Her er den stigende migration et tydeligt eksempel på den kulturelle udveksling imellem verdensdelene. Det er nødvendigt, at skolerne tænker det internationale perspektiv ind i undervisningen, og mange skoler har også fået en international profil. I Danmark besluttede regeringen i 2006, at der skulle satses på globaliseringsperspektivet i alle uddannelser. 4 år senere blev satsningen på folkeskoleområdet evalueret, og rapporten fik titlen Internationaliseringen, der blev væk, idet det viste sig, at der ikke var sket ret meget. Den stigende globalisering har også påvirket de enkelte landes madkulturer. Hvor mange samfund tidligere var afvisende overfor andres smag, spiser vi i dag mere internationalt. Men selvom pizza og forårsruller er blevet hvermandseje, er der stadig store forskelle på, hvad og hvordan vi spiser. Madkulturen spiller en stor rolle for den kulturelle og nationale identitet, og de fleste immigranter tager da også deres madkultur med sig til det nye land. Madkultur kan ses som en integreret del af menneskers livsformer og som en del af de værdier og normer, vi tager til os fra den kultur og religion, vi er en del af. Der kan derfor ses både ligheder og forskelle inden for det samme land eller den samme region, da religion, kultur, familiestørrelse, indtægt samt sociale forskelle alle påvirker vores valg af mad. Madkultur kan på denne måde bruges som et billede på den kulturelle sammensmeltning i landene, hvor mange forskellige madkulturer udfolder sig og blandes. Vi ønsker med dette projekt at sætte fokus på, hvordan kendskab til forskellige madkulturer kan være med til at nedbryde grænser og fordomme imellem mennesker og i stedet fremme integration, tolerance og respekt.

8 Madkultur & religion Madkultur og religion er uadskillelige elementer, idet mad er en vigtig del af mange religioners religiøse praksis samt enhver kulturel identitet. Religioner har igennem alle tider forsøgt at strukturere verden på forskellige måder, herunder hvordan og hvad vi spiser. Ofte forbindes spisereglerne med, hvad der er rent og urent i verden. Dermed er overholdelsen af reglerne helt centralt for de troende, da det er afgørende for deres religiøse ståsted overfor det guddommelige. Vores spiseregler er således meget komplekse og varierer fra tro til tro, fra samfund til samfund og fra individ til individ. Viden om madens rolle inden for en kulturel og religiøs praksis, er en vigtig forudsætning for, at kunne vise respekt samt forståelse for mennesker med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Derfor bør man, hvis man laver mad til mange med forskellige baggrunde, tænke over, hvad man serverer, og hvordan man serverer maden. Når der serveres mad på en multikulturel skole, bør man eksempelvis tilbyde et udvalg af vegetariske retter samt forskellige slags kød, der bliver serveret på separate fade. Generelt skal man være forsigtig med at have forudfattede antagelser omkring en persons madkultur og tro. Hvis der opstår tvivl, skal man ikke være nervøs for at spørge om der, vedrørende madlavning, skal tages nogle særlige hensyn. Selvom enhver introduktion til dette emne vil være ufuldstændig, gives her en kort introduktion samt overblik over de vigtigste spiseregler tilknyttet de fem største religioner (i alfabetisk rækkefølge); Buddhisme, Hinduisme, Islam, Jødedom og Kristendom.

9

10 Buddhisme Reglerne vedrørende mad og drikke er mindre specifikke inden for buddhismen end i andre religioner. Derudover er spisereglerne afhængige af hvilken gren af buddhismen der praktiseres, samt den geografiske oprindelse, idet praksis kan variere betydeligt fra region til region og fra land til land. Spisereglerne er associeret med de fem leveregler for buddhister. Her har særligt den første regel, der forbyder buddhisterne at slå levende væsener ihjel, haft en indflydelse, og mange buddhister er derfor vegetarer. Inden for nogle grene af buddhismen er det dog kun munkene, der ikke må spise kød. Ligesom det hinduistiske koncept om karma (se under Hinduisme), tror man inden for buddhismen, at al vold påført andre vil vende tilbage til en selv. I forlængelse af dette, samt levereglerne, fører mange buddhister en vegetarisk eller vegansk livsstil. Nogle buddhister spiser dog kød fra dyr, som de ikke selv har slagtet. I lande hvor muslimer og buddhister lever sammen, er der således muslimerne, der slagter dyrene. mere om buddhisme Generelt er spisereglerne afhængige af grenen af buddhisme, samt den kulturelle og geografiske kontekst. Eksempelvis undgår nogle buddhister kød og mælkeprodukter, hvor andre kun undgår kød. I buddhismen anbefales generelt afholdenhed fra alkohol samt andre rusmidler, da det slører sindet, og dermed forhindrer en videre udvikling af det. Religiøse datoer og festivaler er også forskellige fra region til region. Buddhistiske munke og nonner skal faste efter middag (kl. 12). Der er dog visse undtagelser ved sygdom. Det er ikke tilladt for buddhistiske munke og nonner at opbevare eller tilberede deres egen mad, eftersom de (symbolsk) har internaliseret offerilden. De er således afhængige af donationer fra troende, hvilket kan inkludere kød, da det ikke er tilladt for munke og nonner at spørge efter noget specifikt mad.

11 11 HINDUISME Den religiøse praksis er meget vigtigt inden for hinduismen. Men i modsætning til både kristendom og islam har hinduismen ikke blot én grundlægger eller et normativt skrift. Der er således en særlig stor diversitet inden for hinduismen når det gælder spiseregler. Ydermere er restriktionerne vedrørende mad tilknyttet ens sociale status samt ens kaste. Det betragtes eksempelvist som urent at spise sammen med personer uden for egen kaste. Endvidere kan det at spise mad, der er forberedt af personer fra en anden kaste end en selv, anskues som værende urent. Et andet eksempel er dharmasastra litteraturen, der omhandler de forskellige spiseregler tilknyttet de fire stadier i livet. Dermed er spisereglerne ikke nødvendigvis de samme hele livet igennem. En persons renhed er således afhængig af, om man overholder de gældende love for ens sociale status samt kaste. Hinduer tror desuden på karma, der kan beskrives som en art spirituel last, baseret på ens handlinger. En persons karma er afgørende for ens kommende reinkarnation. Derfor afholder mange hinduer sig fra at spise kød, da dette vil involvere at tage livet af et dyr, hvilket vil påvirke deres karma negativt, og dermed forhindre dem i deres søgen efter moksha (frigørelsen fra genfødslernes hjul). mere om hinduisme På grund af deres tro på karma er mange hinduer vegetarer, det er dog ikke obligatorisk. Ofte er det personer med højere status, der er vegetarer, da kød som tidligere nævnt forbindes med urenhed. Da koen anses for at være hellig, spiser mange hinduer ikke oksekød eller okseprodukter. Svinekød er nogle steder forbundet med restriktioner eller undgået. Generelt er der store nationale samt regionale forskelle i forhold til tilladte dyreprodukter. Selvom mange hinduer ikke spiser æg, kan mælkeprodukter såsom mælk, smør og yoghurt spises. Fasteperioder er afhængige af en persons kaste, sociale status samt begivenheden, og er således meget varierende.

12

13 13 ISLAM Islam er en religion der vægter renhed og orden højt i alle aspekter af livet, særligt i relation til mad. Reglerne vedrørende mad står beskrevet i Koranen samt i Hadith litteraturen. Reglerne er således givet til muslimerne af Allah, og at overholde dem anses som en form for tilbedelse. Konceptet om halal, der betyder det tilladte, er i islam appliceret på alle dele af ens liv, inklusiv restriktionerne vedrørende mad. Maden der er tilladt kaldes halal, og står i modsætning til det forbudte mad kaldet haram, der netop betyder forbudt. Mange muslimer tror, at det der er haram er dårligt for ens helbred, og at dette er grunden til, at Allah har forbudt det. Ydermere må dyr, der er halal at spise, slagtes på en særlig måde, også kaldet halal. Her skærer man dyret i halsen, så det forbløder, imens der udsiges en bøn. Dyrets hoved skal samtidig være vendt mod Mekka, der er en hellig by inden for islam. Det skal dog siges, at inden for islam, såvel som andre religioner, er der stor diversitet inden for de forskellige grupperinger. De følgende fakta er derfor kun vejledende, og er ikke gældende for alle muslimer. mere om ISLAM Af mad der er haram kan nævnes svinekød, blod, selvdøde dyr og andre produkter indeholdende emulgatorer fra dyrefedt, særligt margarine. Alkohol anses også for at være haram. Brød der er fermenteret med gær, og dermed kan indeholde spor af alkohol, betragtes af nogle også som haram. Gelatine lavet af svin eller andre dyr, der ikke anses som halal eller er blevet halalslagtet er også forbudt. Man kan dog få gelatine, der er halal. De muslimske fasteperioder kan variere inden for de forskellige retninger. Men under Ramadanen, der foregår i Ramadanmåneden, faster alle muslimer fra solopgang til solnedgang. Fasten er en af de fem søljer i islam, og er således obligatorisk for alle muslimer, der har mulighed for det.

14 JØDEDOM I jødedommen refererer Kashrut til lovene vedrørende hvilken slags mad samt hvilke kombinationer af madvarer, der er kosher. Kosher betyder det rituelt tilladte efter den jødiske lov Hakakha, og står i modsætning til Treifah, der refererer til der forbudte og urene mad. Lovene står beskrevet i Tredje Mosebog, og at følge dem er således et udtryk for Guds udvælgelse samt helliggørelse af det israelske folk. De jødiske spiseregler er vigtige i relation til udformningen af en særlig jødisk praksis. De har såldes en forstærkende virkning på den kollektive jødiske identitet. Det er dog meget varierende i hvor høj grad den enkelte følger de jødiske spiseregler. mere om JØDEDOM Det er forbudt at spise blod, derfor kan kød kun være kosher, hvis det er slagtet korrekt. Den rituelle jødiske slagtning kaldes Schechitah, og sikrer at mest muligt blod løber fra dyret. Dyret må forinden ikke have taget skade eller være blevet bedøvet. Det er forbudt at spise dyr fra havet uden finner eller skæl, det er derfor forbudt at spise både muslinger og skaldyr. Svin, kameler og visse fuglearter er eksempler på andre forbudte dyr. Der gælder særlige restriktioner for indtagelsen af mælkeprodukter og kød. Det er eksempelvis forbudt at mikse mælkeprodukter med kød. Således er det forbudt at indtage begge dele under det samme måltid. For at fuldføre separationen helt benytter mange jøder forskelligt køkkenudstyr samt bestik til hhv. forberedelsen og indtagelsen af mælkeprodukter eller kød. Alkohol indtages ofte ved rituelle lejligheder, som en del af ritualet. Eksempelvis indleder og afslutter vin ofte sabbatten (den ugentlige hviledag for jøder). Alkoholiske drikke baseret på druer skal dog overholde særlige regler før, at de kan anses som kosher. Der findes forskellige fastedage inden for jødedommen, som et eksempel kan nævnes Yom Kippur, der er dagen for renselse. Her faster man fra solopgang til solnedgang. Derudover inkluderer Jødiske højtider også Rosh Hashanah og Pesach. Ved Pesach mindes man den jødiske nations oprindelse. Maden der spises her symboliserer historien om Exodus (udvandringen fra Egypten). Eksempelvis skal bitre urter minde jøderne om israelitternes lidelser under det egyptiske herredømme.

15 15 KRISTENDOM Ifølge Markusevangeliet erklærede Jesus, i et opgør med jødedommen, alt mad for rent. Det var således ikke hvad mennesket puttede i munden, der afgjorde ens renhed, men det der kom inde fra menneskets hjerte, som var den bestemmende faktor. Jesus ophævede derved alle tidligere restriktioner i forhold til mad. Alligevel er der inden for kristendommen adskillelige regler vedrørende mad og drikke. Restriktionerne er dog meget varierende i forhold til de forskellige kristne retninger, hvor nogle grupper har mange restriktioner, har andre slet ingen. I det følgende ses et udvalg af spiseregler inden for kristendommen. mere om KRISTENDOM Nogle katolikker og ortodokse har mange faste- samt festdage i løbet af året, hvorimod de fleste protestanter kun har Jul og Påske som særlige højtider. Mange katolikker afholder sig eksempelvis fra at spise kød om fredagen, særligt i løbet af langfredag. Fasten er dog ikke fuldstændig, og ofte erstattes kødet med fisk. Den længste fasteperiode er de 40 dage op til påske. Siden reformationen har fasten ikke betyder så meget inden for den evangelisk-lutherske kristendom, da Luther var imod troen på, at man igennem handlinger, eksempelvis faste, kunne opnå frelse (også kaldet gerningsretfærdighed). Mange syvendedagsadventister spiser ikke kød, mælkeprodukter eller indtager koffeinfyldte drikke. De der spiser kød, spiser ikke svinekød. Da syvendedagsadventisterne har et holistisk menneskesyn, tror de på frelsen af hele kroppen, de har derfor stor fokus på sundhed og velvære. Nadveren fejres jævnligt af mange kristne. Som en del af ritualet spiser man brød, der skal symbolisere Jesus legeme, samt drikker vin (eller saftevand), der skal symbolisere Jesus blod. Den teologiske forståelse af nadveren varierer dog inden for de forskellige retninger. Mange troende kristne drikker ikke alkohol, dette gælder også medlemmer af de protestantiske kirker. Mange mormoner følger Visdomsordet, en art sundhedslov, der forbyder alkohol, tobak samt koffeinfyldte drikke såsom te og kaffe.

16 MADKULTUR OG RELIGION Afsluttende er det vigtigt at påpege, at alle mennesker udøver religion på forskellige måder. Således er det forskelligt fra individ til individ, hvordan man tolker spisereglerne inden for en given religion, samt i hvor høj grad man følger dem. Ydermere kan konteksten have en stor betydning for overholdelsen af religiøst påbudte spiseregler, idet alle handlinger, også handlinger forbundet med mad, er kontekstafhængige. Nogle situationer opfordrer således mere end andre til en overholdelse af reglerne, hvorimod andre situationer muliggør en lempelse af reglerne. Dette skal ses i lyset af, at individet hele tiden fremstiller sig selv forskelligt afhængig af både situationen, samt hvem de andre tilstedeværende er. Det kan således være problematisk at kategorisere et individ i forhold til deres religion, da der kan være både individuelle samt situationelle forskelle. Det er derfor vigtigt, når man servere mad til personer med forskellige religiøse og kulturelle baggrunde, at man tænker i valgmuligheder, så alle kan spise med uden `religiøse skrupler. På denne måde kan maden blive et fælles samlingspunkt, og ikke årsag til konflikter. Religion og madkultur har således, trods individuelle forskelle, stor betydning for en given gruppes kollektive identitet. En fælles identitet, der både bekræftes og udfordres igennem den individuelle handling, samt den stigende globalisering.

17 Folkekøkken Interkulturel Forening Silkeborg har siden 2006 lavet folkekøkken en gang om måneden med det formål at unge med forskellig kulturel og religiøs baggrund (ofte også forældre) mødes, laver mad og spiser sammen. Hvert Folkekøkken har et tema, og efter fællesspisningen er der oplæg og diskussion. Der bliver lavet og spist mad fra hele verden; men med hensyn til at alle skal kunne spise uden at være nervøse for om maden er tilladt eller ikke tilladt i forhold til forskellige religioner. Kød og de fleste andre råvarer til madlavningen bliver indkøbt i Bazar Vest, hvor mange etniske minoriteter gør deres indkøb. Der bliver ikke serveret retter med svinekød, og der er altid mindst to forskellige salater. Med årene er der opstået forskellige traditioner. Folkekøkkenet i december måned er således blevet et julefolkekøkken, hvor der tilberedes og serveres en dansk julemenu med efterfølgende banko. At spille banko har altid været en succes, men det samme kan ikke siges om julemenuen. Anden har aldrig været et problem, men rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler og brun sovs har været meget ukendte retter, som for mange unge har været et spørgsmål om at afprøve nye smagssammensætninger. I dag er Jule-folkekøkkenet blevet en tradition, hvor mange unge ser frem til at nyde en dansk julemenu. På samme vis har unge igennem årene i Folkekøkkenet lært at sætte pris på somaliske Sambusa, tyrkiske Köfter, iransk Pilaf, vietnamesiske forårsruller og mange andre retter fra hele verden. Dette er sket i sammenhæng med oplæg og diskussioner omkring temaer, der især har forsøgt at belyse forskellige kulturers liv i Danmark og i hjemlandet samt behandlet integrations- og demokratiemner. Man kan læse mere om Folkekøkkenet på

18 FOLKEKoKKENETS / JULEMENU MENU Stegt and med andesauce Hvide og brunede kartofler Hjemmelavet rødkål Ris a la mande med kirsebærsauce

19 19 Stegt and INGREDIENSER 14 ænder á 2800 kg. salt friskkværnet peber 4 kg. æbler 500 g. svesker Ænderne rengøres, skylles og tørres godt. Ænderne gnides indvendig med salt og peber. Æblerne skrælles og skæres i både og fyldes sammen med de udblødte svesker i ænderne. Ænderne lukkes med tændstikker og gnides udvendig med salt og lægges på risten i bradepanden. Der hældes kogende vand ved og ænderne steges i en 160 grader varm ovn i ca. 3 timer. Anden dryppes jævnligt under stegningen og om nødvendigt spædes med ekstra væske. Den første del af stegetiden lægges den med ryggen opad, resten af tiden med brystet opad. 15 min. før anretningen, hældes skyen af bradepanden, og anden sættes igen i ovnen ved 250 grader. Den overhældes med nogle skefulde koldt vand, så skindet bliver blankt og sprødt. ANDESAUCE Stegeskyen fra ænderne skummes for fedt, koges op og jævnes. Evt. tilsættes kulør, og saucen smages til med ribsgele og salt og peber.

20 10 kg. kartofler Hvide kartofler Kartoflerne skrælles og koges med salt. 10 glas med små forkogte kartofler (ca. 5 kg.) 500 g. sukker 125 g. smør Brunede kartofler 5 store pander dækkes med et tyndt lag sukker (ca. 500 g.) og sukkeret smeltes ved meget svag varme, når det begynder at brune og er helt smeltet tilsættes smørret (ca. 25 g.). Det er meget vigtigt, at man ikke rører i sukkeret under vejs. Når smør og sukker er smeltet sammen til en ensartet gyldenbrun masse, fordeles de skyllede og sigtede kartofler på panderne. Kartoflerne skal være fugtige ikke våde. Pas på det sprøjter, når kartoflerne lægges ned i sukkermassen. Kartoflerne tilberedes færdige på panderne. 2-3 rødkål 3 dl. ribssaft 3 dl. eddike ca. 3 tsk. salt og peber ca. 3 spsk. rørsukker 2 stk kanelstang Rødkål Fjern de grove blade yderst og del rødkålshovederne i kvarte. Snit dem i fine strimler. Sæt kålen i kog i en gryde med saft, eddike og kanelstænger. Når det koger, skrues ned og det simrer færdigt (ca. 45 min.) Kålen smages til med sukker, salt og peber.

21 21

22

23 23 Ris a la mande Risengrød (laves dagen før) 8 liter sødmælk 1 kg. grødris 400 g. sukker 8 stk. vaniljestænger Mælken og vaniljestænger bringes i kog, og risene og salt tilsættes. Småkoger under låg min., til grøden er jævn. Til sidst tilsættes sukker. 1-2 spsk. salt ris a la mande Kold risengrød 3 liter fløde 400 g. mandelsplitter 5 hele mandler Rør den nu kolde grød med mandler. Pisk flødes til skum og vend den i grøden. Den sættes kold, indtil den skal serveres. Husk hele mandler til mandelgave. 2 liter færdiglavet kirsebærsauce kirsebærsauce Opvarm saucen inden serveringen.

24 Madkultur og den internationale dimension i undervisningen Nationale kultur- og fællesskabsopfattelser udfordres gennem en øget globalisering. Det gælder ikke kun i forhold til omverdenen, men også internt i de forskellige lande. Befolkningssammensætningen forandres og bevægeligheden mellem mennesker øges hele tiden. Dette stiller nye krav til samfundets forskellige instanser, herunder uddannelsesmiljøet. Med inddragelse af den interkulturelle dimension i undervisningen forstår vi, at man åbner de emner, som der undervises i fra en national kulturel/religiøs selvforståelse til en mere international forståelse ved at relatere undervisningen til andre forståelser af et givent emne. En måde at gøre dette på kan være at anerkende, værdsætte og indrage de forskellige kulturer og sprog, der er repræsenteret i det flerkulturelle klasseværelse. Den interkulturelle og den internationale dimension hænger uløseligt sammen. Derfor er interkulturelle kompetencer og interkulturel dannelse en nødvendig ballast at give børn og unge, der skal fungere i en stadig mere internationalt orienteret verden. Det er også en forudsætning for med succes at kunne at integrere borgere med forskellige kulturbaggrunde i skolelivet såvel som i samfundslivet. Hvis det internationale og det kompetenceudviklende perspektiv i højere grad komplementerer hinanden, vil elevernes mulighed for at udvikle både sociale, kulturelle og personlige kompetencer styrkes. Den internationale dimension må omfatte alt lige fra indholdet i undervisningen i fagene til deltagelse i internationale projekter. I denne sammenhæng vil madkultur altid spille en rolle. Ud fra den religiøse vinkel og ud fra nationale eller regionale synsvinkler og spiller madkulturen en rolle i et folks eller en regions selvforståelse, ligesåvel som den kan være anledning til fordomme. På skolen Auf dem Ficherrück i Kaiserslautern har eleverne i 2. klasse arbejdet med kartoflen i et forløb, hvor de selv har dyrket dem og siden tilberedt forskellige kartoffelretter.

25 Kendskabet til kartoflen og dens historie kan give anledning til arbejde med med egen kulturforståelse såvel som kendskab til andre kulturer. Kartoffelplanten er et eksempel på en konsumplante, der sammen med tomater, majs, chili og mange andre planter er indvandret til den gamle verden i nyere tid og som har præget madkulturen mange steder. Kartoflen - en i sandhed globaliseret fødevare Kartoflen er blevet dyrket og spist i Andesbjergene i ca år. Den blev bragt til Europa af spanierne i det 16. århundrede, hvorefter den hurtigt (i løbet af et par hundrede år) spredtes til resten af verden. i dag dyrkes der kartofler på ca km2 landbrugsjord fra Kinas Yunnan plateu, det subtropiske lavland i Indien, til Javas ækvatoriale højland og stepperne i Ukraine. Det var også via Europa at kartoflen forholdsvist sent blev udbredt til lande som Brasilien og Argentina. Efter en tøvende start begyndte europæiske bønder at

26 dyrke kartofler i større skala, og under Napoleonskrigene var den Europas fødevarereserve. Næringsrig, let at dyrke, billig og tilberedningsparat uden dyre forædlingsprocesser Det stigende forbrug af kartofler i løbet af det 19. århundrede har været med til at reducere plager som kopper og mæslinger samt bidraget til at muliggøre urbaniseringen og den industrielle revolution. Kartoflens succes viste sig at være et tveægget sværd. De knolde, der var klonet og dyrket i Nordamerika og Europa, stammede fra nogle få genetisk tæt beslægtede arter. Dette betød, at de var meget sårbare: en pest eller anden sygdom kunne hurtigt spredes. Det første tegn på en forestående katastrofe kom i , hvor skimmelsygdom hærgede kartoffelhøsten i Europa, fra Belgien til Rusland. Men det værste skete i Irland, hvor kartoffelen stod for 80% af befolkningens kalorieindtag. I årene ødelagde skimmelsvamp høsten i 3 år og medførte en sultkatastrofe, der kostede 1 million mennesker livet, ligesom næsten samme antal måtte udvandre. Kartoflen har en glorværdig fortid og en lovende fremtid. I Europa kartoflens andet hjemland er produktionen faldende, mens den er stigende i mange udviklingslande. I f.eks. det bjergrige Lesotho skifter mange bønder støttet af FAO majsafgrø-

27 derne ud med kaftoflen, og i Kina, der har verdens største kartoffelproduktion, regner man med at øge produktionen med 30% inden for de nærmeste år. Kartoflen i Tyskland Kartoflen kom til Tyskland i slutningen af 1500tallet men blev i de næste 200 år stort set kun dyrket til dyrefoder. Der blev gjort mange forsøg på at udbrede kartoflen. Efter mange krige, led befolkningen yderste nød, de sandede jorde i Berlinområdet var meget gode til dyrkning af rug, som var meget værdsat i Hamburg, men fraværetet af regn kunne betyde en katastrofe. Den nye fødevare skulle give mere sikkerhed mod hungersnød. Kong Frederik den Store gik i 1756 så vidt, at han udstedte en kartoffelbefaling. Efter denne skulle hans undersåtter dyrke kartofler, hvor der var frie arealer tilgængelige. Foran rådhuse og skoler alle vegne ville kongen havde spredt kartoflerne. Da dette ikke gav de ønskede resutater, lod han sine soldater bevogte kartoffelmarker for at vise, at hvis kongen lod sine kartoffelmarker bevogte, måtte den brune knold være dyrebar I dag er Tyskland verdens syvende største kartoffelproducent, og den største i den vestlige verden, med en produktion på 11,6 millioner tons (2007). Den tyske kartoffelproduktion har været faldende siden 1960, hvor høsten var på næsten 33 millioner tons og dækkede ca. 10% af landbrugsarealet i forhold til de ca. 3% i dag (2007). Kartoflen i Danmark Selv om de første kartoffelknolde blev plantet i Danmarks Kongelige Botaniske have i 1642, begyndte danske bønder ikke at dyrke dem før næsten 100 år senere. Man mener, at dyrkning af kartofler er introduceret enten fra England og Irland eller via Huguenotterne, der indvandrede fra Frankrig. Navnet på planten stammer fra tysk og staves på samme måde Kartoffelproduktionen i Danmark nåede i 2007 op på 1,6 millioner tons med et udbytte på 39 tons pr. hektar. Lidt mere end en tredjedel bliver bugt som spisekartofler. Mere end halvdelen bruges til fremstilling af stivelse og mel, mens 9 % bruges til læggekartofler. En gennemsnitsdansker konsumerer hvert år 73 kg kartofler, hvilket er mindre end i en række andre europæiske lande. Kartofler er ikke desto mindre et vigtigt islæt i dansk madkultur.

28 4 kartoffelretter fra skolen Auf dem Fischerrück Kids an die Knolle Følgende 4 opskrifter er lavet med en 4. klasse på Auf dem Fischerrück skolen i et 3 timers forløb. Klassen har i 3. klasse arbejdet med opskrifter i forbindelse med ernæringskørekortet (se senere afsnit). Klassen fik en fælles instruktion og blev så opdelt i 4 grupper, der hver fik en opskrift/arbejdsseddel. Hver gruppe havde en gruppeleder, der havde særligt ansvar i forhold til at få samarbejdet til at fungere. Arbejdet med madlavningen foregik i klasseværelset og eleverne havde værktøj med hjemmefra. Opskrifterne er lavet til en klasse plus gæster (25 til 30 personer). De forskellige retter blev anrettet på et langt bord, hvorfra eleverne kunne sammensætte smagsprøver. Organisering af undervisningen og arbejdet med opskrifter er sket med udgangspunkt i et nyere tysk pædagogisk koncept metodetræning. Klassens undervisning er siden skolestart foregået med udgangspunkt i dette koncept. Læs mere om konceptet på under menupunktet 2nd language.

29 29 Vaerktojer / 1 forklæde 1 viskestykke 1 hårbånd til langt hår 1 urtekniv 1 skærebræt 1 stor og lille skål 1 rivejern 1 spiseske, teske, gaffel og kniv vaffeljern Kartoffelpandekager Tilberedning Vask dine hænder og klargør din arbejdsplads. Skræl kartoflerne og riv dem fint. Kom de revne kartofler i et viskestykke og pres saften godt ud. Purer derefter kartoffelblandingen og kom den i en skål. Løget pilles og skæres i små tern. Vask og hak persille og purløg fint. Æg, salt og mel røres i kartoffelblandingen i skålen. Ingredienser 3 kg. kartofler 3 løg finthakket 6 æg 4 spsk. mel salt peber køkkenkrydderi persille purløg olie til vaffeljernet Løg og urter røres i kartoffelblandingen. Dejen bør ikke være for fast og ikke for tynd. Opvarm vaffeljernet. Forsigtig! Vaffeljernet bliver meget varmt! Pensl bagepladerne på vaffeljernet med olie og dæk overfladen med en grydeskefuld dej. Kartoffelpandekagerne bages gyldenbrune. Server kartoffelpandekagerne med æblemos. Efter tilberedning Ryd din arbejdsplads så den er pæn og ren. Dæk et pænt bord til middag.

30 Vaerktojer / 1 forklæde 1 viskestykke 1 hårbånd til langt hår 1 urtekniv 1 skærebræt 1 stor og lille skål 1 rivejern 1 spiseske, teske, gaffel og kniv 1 elkedel 1 stavblender 1 stor gryde Ingredienser 3 kg kartofler 1 porre 3 løg 3 fed hvidløg 1,5 liter vand 3-4 spsk. vegetabilsk bouillon salt peber 2 tsk oregano, 200 ml. fløde creme fraiche 12 wienerpølser persille til pynt Kartoffelsuppe TILBEREDNING Vask dine hænder og klargør din arbejdsplads. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Fjern de yderste blade fra porrerne og skyl dem godt. Skær roden af og skær derefter porrerne i tynde ringe. Skræl løg og hvidløg og skær dem i små tern. Varm lidt olivenolie op i suppegryden. Løg og hvidløg steges gyldenbrune. Tilsæt porreringene. Krydder med salt, peber og oregano. Tilsæt kartoflerne og lad dem stege med i et par minutter. Tilsæt 1,5 liter kogende vand fra elkedlen. Forsigtig! Vandet er meget varmt! Bring kartoflerne i kog og tilsæt 3-4 spsk grøntsagsbouillon. Efter 30 minutter puréres suppen med en stavblender Rør fløden og cremefraichen i suppen. Purér suppen godt med en stavblender og bring den i kog igen. Smag til med salt, peber og merian, eventuelt grøntsagsbuillon. Pynt suppen med en persille. Varm pølserne i en gryde. Skær pølserne i skiver og anret dem som tilbehør til suppen. Efter tilberedning Ryd din arbejdsplads så den er pæn og ren. Dæk et pænt bord til middag.

31 31 Vaerktojer / 1 forklæde 1 viskestykke 1 hårbånd til langt hår 1 urtekniv 1 skærebræt 1 stor og lille skål 1 rivejern 1 spiseske, teske, gaffel og kniv Kartoffelsalat TILBEREDNING Vask dine hænder og klargør din arbejdsplads. Kog kartoflerne i ca. 20 minutter. Pil kartoflerne mens de stadigvæk er varme. Lad dem køle lidt af og skær dem i tynde skiver. Hæld dem op i en stor skål. Skær løgene i små tern og hæld dem op til kartoflerne. Rør hvidvinseddike, balsamico, lidt solsikkeolie, salt og peber sammen i en lille skål. Ingredienser 2 kg. faste kartofler 2 løg salt og peber 150 ml. hvidvinseddike 150 ml. balsamico solsikkeolie 1 bundt purløg evt. bacon som tilbehør Vend dressingen forsigtigt i salaten og lad den trække. Smag kartoffelsalaten til og tilsæt eventuelt krydderier. Purløgene klippes og vendes forsigtigt i kartoffelsalaten Gem lidt til pynt. Skær bacon i tern. Steges i en varm pande og anrettes som tilbehør. Efter tilberedning Ryd din arbejdsplads så den er pæn og ren. Dæk et pænt bord til middag.

32

33 33 Vaerktojer / 1 forklæde 1 viskestykke 1 hårbånd til langt hår 1 urtekniv 1 skærebræt 1 stor og lille skål 1 spiseske, teske, gaffel og kniv Kartoffelbåde Vask dine hænder og klargør din arbejdsplads. Skyl kartoflerne godt. Skær kartoflerne i både og kom dem i en stor skål. Pluk nåle fra rosmarin og hak dem fint. Pluk af bladene af timiankvisten. Tilsæt krydderurter, salt og peber til kartoflerne i skålen. Vend olivenolie i blandingen så alle kartofler er dækket af marinaden. Kom kartoflerne i en bradepande. Ingredienser 2 kg. kartofler olivenolie 1 kvist rosmarin 1 kvist timian (alternativt krydres med en provenceblanding) salt peber Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca minutter. Efter tilberedning Ryd din arbejdsplads så den er pæn og ren. Dæk et pænt bord til middag.

34

35 Fra jord til bord Begrebet madkultur omfatter det samlede kulturelle miljø i forbindelse med fødeindtagelse. Her er både de af mennesket fremstillede levnedsmidler og køkkenredskaber, samt de mere immaterielle ting, som eks. opskrifter, med til at definere begrebet. Begrebet dækker også over maden som symbolbærer, de regionale specialiteter samt særlige regler og ritualer tilknyttet maden, eks. bordskik. Ydermere er selve tilberedelsen af maden, borddækningen og serveringen en del af begrebet madkultur. I forlængelse af den stigende globalisering og urbanisering, er kendskabet til dyrkningen af råvarerne et emne, der fylder stadig mere og mere. Det er i dag blevet vigtigt at vide, om de æg man bruger/spiser, kommer fra en høne, der har fået den rigtige kost og har haft de rigtige levebetingelser, eller om den gulerod man spiser er blevet sprøjtet. Bæredygtighed og økologi er kommet i fokus, og blevet en del af madkulturen i såvel i Tyskland som i Danmark. Afsnittet fra jord til bord er tænkt som en smagsprøve på en tilgang til madkultur, der kan være et svar på det stigende forbrug af Fast Food, samt en global tendens til fejlernæring med fedme og diabetis2 som følge. Generelt er der i de europæiske grundskoler et stigende fokus på ernæring og herunder også på de muligheder, som skolehaver tilbyder. Anden klasse på skolen Auf dem Ficherrück har arbejdet med skolehaven i forbindelse med dyrkningen af kartofler, og har gennemført et forløb med ernæringslære, der blev afsluttet med et Ernæringslærekørekort.

36 Skolehaven På folkeskolen Auf dem Fischerrück er skolehaven et vigtigt pædagogisk redskab. Børnene lærer om planter og arbejder med teoretisk viden såvel som praktisk arbejde i haven. Skolehaven er ikke blot udflugtsmål for biologiundervisning, den har også andre formål. Skolehaver tillader træning af sanserne, fremmer sociale og miljømæssige kompetencer og kan derfor bidrage til sund skolemad. Skolehaven tilskynder til læring med hoved, hjerte og hånd. Henry Tesch, formand for den tyske Bundestags kulturudvalg i Målet med at gøre skolehaven til en køkkenhave, er at dyrke noget af maden selv. Der er ingen grøntsager eller urter, der smager bedre end de, der kommer fra din egen have. Urter fra køkkenhaven kan høstes friske, og da man ved, hvordan planterne er blevet behandlet, kan man trygt bruge dem. Køkkenhaven omfatter ikke kun urter, men også grøntsager og frugt. Børnene bruger bl.a. køkkenhaven til at dyrke kartofler, høste æbler og blommer fra frugttræerne, spise snacks fra ribsbuskene, plukke friske krydderurter til madlavningen fra den selvskabte urtehave eller samle kastanjer om efteråret. Med køkkenhaven kan børnene observere grøntsager og frugt i deres forskellige vækstfaser, samt lære hvordan man behandler frugt og grøntsager, eks. hvordan de bruges i køkkenet samt hvordan de lugter og smager. Børnene erfarer således, hvordan køkkenhaven fører til sundere kostvaner. Skolehaver i Tyskland Allerede i middelalderen bruges haverne i de kristne klostre til undervisning af munke, apotekerlærlinge og lægmænd. Den første veldokumenterede skolehave blev anlagt af August Hermann Francke, der i årene anlagde en botanisk have i Halle. Haven skulle bl.a. bruges til naturvidenskabelige undersøgelser udført af elever fra de højere læreranstalter. Eleverne fra lavere skoler, eksempelvis fattigskoler, deltog i det praktiske arbejde omkring haven, således fik de erfaring med manuelt arbejde. I sidste halvdel af 1700-tallet begynder reformtænkende pædagoger, som eksempelvis J.B. Basedow, at tilskrive skolehaven en stor betydning for elevernes dannelse, og de anlægger egentlige skolehaveanlæg på deres skoler. I løbet af 1870erne og frem til lidt efter 1900 forandres skolehavernes eksistens fra, at have været anlagt på baggrund af enkelte pædagoger og lærers initiativ til, at blive en del af hele skolevæsenet i Tyskland. En af årsagerne bag denne udvikling er de såkaldte botaniske leveringshaver, der opstår fra 1822 til 1905 i adskillige større tyske byer. Haverne skulle levere anskueliggørelsesmateriale, fx i form af planter, til brug i undervisningen. I tiden op til 1930 blomstrer skolehavebevægelsen, og der udgives meget litteratur om emnet, der bl.a. fungerer som

37

38 inspiration for anlæggelsen af skolehaver i Danmark. Men lige som mange andre lande oplevede Tyskland en nedgang i skolehaver efter 2. verdenskrig. I Østtyskland fortsatte man dog aktivt brugen af skolehaver. Her så man bl.a. haverne som gavnende for den personlige udvikling og dannelse, og dermed til fremtidig nytte for det socialistiske samfund. Siden 1980erne har man i Tyskland, som i mange andre europæiske lande, oplevet en renæssance for skolehaver. I dag arbejder den landsdækkende organisation BAGS (Bundes Arbeits Gemeinshaft Schulgarten) aktivt for anlæggelsen af skolehaver. Ud fra mottoet Ethvert barn har ret til en skolehave, støtter og fremmer de netværk for ledere og andre aktive i arbejdet med skolehaver. Man er bl.a. ved at opbygge et landsdækkende netværk med ekspertise til at udvikle og koordinere uddannelse og udvikling på området, og arbejder med udvikling af læseplaner, tilrettelægger og organiserer møder og andre landsdækkende begivenheder samt støtter lokale aktiviteter. Der kan læses mere om BAGS på deres hjemmeside Skolehaver i Danmark De første danske skolehaver blev grundlagt for over 100 år siden. Initiativet kom bl.a. fra kommunelæreren P.W. Lindholm, som var idemanden bag Foreningen Skolehaven, der blev stiftet i Lindholm havde, sammen med andre skolehaveentreprenører,

39 39 været på studierejse til udlandet for at se på skolehaver. Her var de særligt optaget af de østrigske erfaringer med skolehaven i undervisningens og opdragelsens tjeneste. Arbejdet med jorden var tænkt dels som et socialt projekt og dels som et sundhedsprojekt. Lindholm ønskede at børn og unge skulle ud fra de trange lejligheder i byerne, og i stedet arbejde i den friske luft. Derudover skulle familierne have del i den nærige kost fra haverne. Arbejdet blev også set som disciplinerende for de unge i byerne, der ellers hang ud i bybilledet efter skoletiden. De skulle væk fra byens skumle baggårde, og lærer at værdsætte legemligt arbejde, samt udvikle sunde interesser og kærlighed til naturen. Haverne havde i starten mest fokus på drenge, da pigerne lettere fik tiden efter skole til at gå med huslige pligter. Haverne blev dog hurtigt et tilbud til både drenge og piger. Skolehavernes popularitet steg i løbet af årene, og udviklede sig samtidigt til et udeklasserum. Skolehavernes popularitet faldt dog i løbet af 1960 erne, hvor jorden blev inddraget til byggegrunde. I dag er skolehaverne på vej tilbage til skolerne, årsagen bag dette er bl.a. den øgede fokusering på økologi og sundhed samt det faktum, at mange børn ikke ved hvor maden kommer fra. Organisationen Haver til Maver arbejder aktivt for en øget fokus på skolehaver. Man kan læse mere om deres projekt på

40

41 41 London som inspirationskilde I London har mere end 600 byskoler i de seneste år anlagt skolehaver efter opmuntring fra byens borgmester Boris Johnson og miljøorganisationen Capital Growth, som arbejder for at fremme urban gardening i storbyen. Meningen var at sende et signal om, at London står for bæredygtig udvikling og klimabevidsthed og arbejder for at forkorte fødevarernes food mileage altså længden af den vej, maden tilbagelægger, før den havner på tallerkenen. Målet var at få etableret 2012 nye growing spaces rundt om i London inden OL i Målet blev næsten nået. De mange nye dyrkningssteder er for eksempel på sportspladser, i baggårde, på husstage og andre utraditionelle steder, men langt de fleste nye haver blev anlagt på skoler. Charlton Manor Primary School En del af Londons nye skolehaver ligger i skoledistrikter med lav husstandsindkomst og stor etnisk diversitet. Mange steder bliver de fx brugt i integrationsarbejdet og sprogundervisningen. En af de skoler, der gør allermest for at integrere haven i undervisningen i alle fag og på alle niveauer er Charlton Manor Primary School med den engagerede skoleleder Tim Baker i spidsen. På Charlton Manor Primary School er 50 forskellige sprog repræsenteret, og skoledistriktet er præget af meget lave indtægter og sociale problemer. Derfor er der så meget desto mere grund til at give børnene gode oplevelser med mad og have, som de ellers ikke ville få, mener Tim Baker. Vores elever har brug for at opleve gennem sanserne, hvis de skal udvikle sproget. I haven kan de ligge i græsset, indsnuse duftene og lytte til lydene, og når de bagefter skal fortælle om det, lærer de nye ord og begreber, siger han. Ved hjælp af fondsmidler og donationer har han fået etableret en flot skolehave med grønsagsbede, pergola, bistader, masser af fuglekasser, hønsehus og drivhus. Den bliver brugt i alle fag, fra biologi til IT, hjemkundskab og læsetræning. Baker har også en vision om at få smagssansen mere i brug. Et nyt hjemkundskabs- og kantinekøkken og spisesal blev taget i brug i 2012, og det er meningen at madlavning og haveundervisning skal spille sammen. Skolen har desuden udgivet flere store interkulturelle kogebøger, som forældrene bidrager til, og har holdt madfestival på skolen for børn og forældre med mad fra alverdens lande. Skolehaven kan ikke levere alle råvarerne, men det betyder meget for eleverne at kunne bidrage med deres egne grønsager. Endelig er skolehaven omdrejningspunkt i et interkulturelt samarbejde med en skole i Punjap i Indien. Samarbejdet

42

43 43 blev indledt i 2011 og har nu fungeret ca. et år. Det involverer flere klasser fra begge skoler, som hver især dyrker have. De er i kontakt med hinanden via Skype og en gang om måneden og udveksler erfaringer. De klasser, som er involveret, prøver at dyrke hinandens afgrøder henholdsvis indiske og britiske og får erfaringer med hvilke planter, der kan gro under hvilke klimatiske forhold. De udveksler opskrifter og prøver at lave hinandens mad med de grønsager, de selv har dyrket. Skolen er desuden i gang med at etablere et tilsvarende samarbejde med et børnehjem i Nepal og samarbejder med en skole i Japan og flere andre europæiske skoler. Chisenhale Primary School Det er aktive forældre, der står bag haveprojektet på en af de andre Londonskoler, som har haft succes med skolehave, Chisenhale Primary School. Skolen er en traditionel storbyskole uden grønne arealer, og lige som Charlton Manor Primary ligger den i et fattigt, etnisk blandet kvarter. Havens hovedformål er at give børnene en bedre forståelse af hvor maden kommer fra, samt at give børnenes hverdag et grønt islæt. Chisenhale Primary har både en taghave og en mere traditionel skolehave i et hjørne af skolegården. De bliver begge brugt som både fritidstilbud og som grønne læringsrum til undervisningen. Derudover bliver haven brugt som et redskab til kulturel integration. Cathrine Liversidge, som har to børn i skolen, er primus motor i projektet, og hun har med stor succes formået at involvere andre forældre og en del af lærerne. Hun mener, haven først og fremmest skal give børnene gode oplevelser og en forståelse for madens vej fra jord til bord, men den kan også bruges til at fremme interkulturel forståelse og integration af forældre fra marginaliserede etniske grupper. Et af de små eksempler er de såkaldte samosa-kasser. Det er plantekasser, hvor børnene dyrker de specielle planter, som bruges i Bangladesh-specialiteten samosa. Det er først og fremmest løg, gulerødder, og koriander og et par andre krydderurter. Kasserne er plantet til af forældre fra Bangladesh, og de samme forældre kommer og tilbereder samosaer med børnene, når bedet er klar til at høste. Det er et stort hit. På den måde bidrager samosa-kasserne også til at skabe positiv opmærksomhed om kulturel diversitet. Læs mere om skolehaver i London og Berlin i bogen Skolehaver i praksis af Ulla Skovsbøl (Frydenlund 2012) og på

44 Ernæringskørekort På folkeskolen Auf dem Ficherrück er der blevet arbejdet aktivt med hygiejne og sundhed, bl.a. ud fra et undervisningsforløb kaldet Ernæringskørekortet, som i det følgende kort beskrives. Mad og drikke påvirker vores sundhed og velvære. Ernæringsadfærden påvirkes afgørende allerede i barndommen, hvor tillærte spise- og drikkevaner ofte opretholdes livet igennem. At fremme positive spisevaner hos børn, er derfor en opgave for alle forældre og andre, der er involveret i børns opdragelse og uddannelse. Undervisning i ernæringslære kan være et langsigtet bidrag til folkesundheden. Ernæringskørekortet er færdigt undervisningsforløb udarbejdet til 2. klassetrin (3. klassetrin i Tyskland), hvor praktisk omgang med levnedsmidler og køkkenredskaber er i centrum. I løbet af 6 dobbeltlektioner tilbereder eleverne lækre salater, frugtsalat med kvark og andre småretter hvis man ikke har adgang til et skolekøkken, er forløbet tilrettelagt, så det kan foregå i eget klasseværelse. Det er den tyske forbrugerorganisation AID, der har udarbejdet materialet. AID er en almennyttig forening, der drives med offentlige midler. Foreningen arbejder således uafhængigt af kommercielle interesser. ernaehrungsfuehrerschein.php I et legende forløb lærer børnene om køkkenteknikker, hygiejne og madpyramider. Først og fremmest skal børnene dog bruge deres sanser og hjerne ved selv at eksperimentere og lave mad sammen. Udgangspunktet er, at børnene kun lærer at værdsætte sunde fødevarer, frisklavet mad, fælles måltider og en god atmosfære ved bordet, når de forbinder det med positive oplevelser. Forløbet afsluttes med en skriftlig test og en praktisk prøve. Her kan eleverne vise, hvad de har lært. Som bevis på de opnåede køkkenkompetencer får hver elev et personligt Ernæringskørekort med pasfoto og skolestempel.

45 45 Nedenfor ses en lektionsplan over forløbet: LEKTION Teori PRAKSIS Lektion 1 Glade brødansigter Ernæringspyramide Levnedsmiddelgruppe: brød Tilberedning af alsidig frokost Rengøring, oprydning Lektion 2 Sprød grøntsagssjov Kropshygiejne, læse og forstå opskrifter, indretning af arbejdsplads. Levnedsmiddelgruppe: korn og grønsager Indretning af arbejdsplads Snitte, skrælning Lektion 3 Kulørt pastasalat Køkkenhygiejne, arbejdssikkerhed, køkkenteknikker. Levnedsmiddelgruppe: korn og grøntsager Tilberedning ad salatsauce og kulært pastasalat Lektion 4 Frugtsalat med kvark Tilberedning af letfordærvelige madvarer Levnedsmiddelgruppe: frugt og mælk Frugtsalat og milkshake Tilsmagning og purering FRIVILLIG Lektion Glade brødansigter Krug af kogested og ovn. Levnedsmiddelgruppe: kartofler Kartoffelmos med sæsonsalat og ovnbagte kartofler med urtedressing Lektion 5 Skriftlig prøve: Besvare 10 spørgsmål Spisesituationen Bordbækning, bordskik Lektion 6 Praktisk prøve: Lave mad til gæster Tilberedning af kolde retter Beværtning af gæster