Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor"

Transkript

1 Archived at

2 Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter Redigeret af Hugo Fjelsted Alrøe Niels Halberg ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Foulum Postboks Tjele Fiil Grafisk

3 ICROFS-rapport nr. 1/2008 Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter Redaktører Hugo F. Alrøe og Niels Halberg Udgiver Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) Udgivet November 2008 Layout Omslag: Indhold: Tryk: Papir: Simon Olling Rebsdorf, ICROFS Grethe Hansen, ICROFS Fiil Grafisk, Østergade 25, 8830 Tjele 90 g Cyklus Offset, miljøcertificeret i henhold til EMAS standard Miljøvenligt tryk: Denne bog er trykt efter den europæiske EMAS standard. Den er produceret med særlig fokus på arbejdsmiljø og ugiftige trykformer og bruger papir fra bæredygtig produktion Sidetal: 550 ISBN: Pris: 200,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) Foulum, Postboks Tjele Tlf , fax

4 Forord Økologi som fremtidens norm for bæredygtighed Fødevareministeriet bad i maj 2007 ICROFS (tidligere FØJO) om at gennemføre et udredningsarbejde, som skulle klarlægge de fremtidige potentialer og barrierer for udvikling og markedsbaseret vækst i den danske produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Baggrunden var, at efterspørgslen på økologiske fødevarer stiger både i Danmark og i mange andre lande. Den øgede efterspørgsel og den stigende internationale handel med økologiske produkter giver både nye muligheder og et mere konkurrencepræget marked. En af forudsætningerne for at fastholde den danske økologiproduktion er, at kvaliteten og udbuddet af de økologiske fødevarer opfylder forbrugernes ønsker og forventninger. En anden forudsætning er, at forbrugerne har tillid til den måde, som fødevarerne produceres på at produktionen lever op til de økologiske principper. Med dette afsæt har ICROFS udarbejdet en grundig kortlægning af den danske økologisektor og dens fremtidsmuligheder samt forsøgt at bedømme hvilke barrierer, der vil være de vigtigste at overvinde for at sikre økologiens fremtid. Undervejs har der været afholdt to stormøder med en lang række deltagere fra hele sektoren, både landbrugere og gartnere, forarbejdningsvirksomheder, finansielle investorer, organisationsfolk og forskere. Der har således været rig lejlighed til at bidrage med synspunkter til vidensyntesen, og vi har haft stor gavn af den store interesse for og villighed til at deltage i diskussionerne. Indholdet i den endelige vidensyntese står dog alene for ICROFS's regning. Arbejdet har været videnbaseret i den forstand, at alle oplysninger brugt i rapporten er baseret på enten videnskabelige studier eller på grundige interviews med repræsentanter for sektoren, som dokumenteret i rapportens baggrundskapitler. Vidensyntesen har ført os vidt omkring i det danske økologiske landskab, og meget tyder på at det er en sektor som er under forvandling. Det giver mange muligheder, og vi fornemmer stor entusiasme blandt mange af branchens aktører. De øjeblikkelige markedsmuligheder er gode og mange producenter og forarbejdningsvirksomheder står overfor betydelige udfordringer med at kunne imødekomme efterspørgslen. Men situationen forpligter også til handling, for at sikre økologiens langsigtede bæredygtighed. I en verden, hvor strategisk fødevarepolitik på bare 12 måneder er rykket fra en sekundær position til en helt central rolle i den globale politiske debat og hvor en finansiel krise på få måneder har vendt op og ned på verdensøkonomien skal økologien balancere mellem en kortsigtet markedsusikkerhed og det lange seje træk. Energieffektivitet, naturbeskyttelse og fattigdomsbekæmpelse er allerede i dag en del af de økologiske principper. Nu gælder det om at få dem inkorporeret i en økologisk hverdag, hvor de økonomiske ressourcer vil være mere under pres, end det så ud til for bare tre måneder siden. Økologi har i en årrække indgået som et af redskaberne til miljøregulering af landbruget, bl.a. til at nedbringe pesticidforbrug og kvæl- 3

5 stofudvaskning. Der er stigende interesse for spørgsmålet om hvordan og hvor omkostningseffektivt økologisk jordbrug kan bidrage til at fremme en positiv udvikling i landbrugets påvirkning af vandmiljøet og det åbne land, herunder fremme af biodiversiteten. Vidensyntesen indeholder dokumentation for økologiens miljøfordele og peger også på forsknings- og udviklingsbehov på dette område. Der mangler desuden gode metoder til at opgøre omkostningseffektiviteten af offentlig støtte til økologisk jordbrug ud fra en helhedsorienteret betragtning som tager hensyn til de mange sammenhænge, mål og fordele såsom fremme af naturværdier, reduktion af pesticider og tab af kvælstof og fosfor. Der tegner sig et stadig klarere billede af Danmark som økologisk foregangsland. Den "danske økologiske udviklingsmodel" er på én gang moderne, innovativ og økumenisk hvor økologien i en del andre lande er præget af at være en retrospektiv, lavteknologisk og fundamentalistisk niche. Så Danmark skaber fundamentet for at økologiske fødevaresystemer går fra et idealistisk fatamorgana til en ny global norm for bæredygtighed. En stor tak til alle bidragydere, deltagere i møderne og ikke mindst til forfatterne af baggrundskapitler. Thomas Harttung Bestyrelsesformand for ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) 4

6 Indhold Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Resume Del 1 Hvidbog med syntese og anbefalinger I Formål og baggrund I.1 Hvidbogens empiriske grundlag I.2 Historisk og international baggrund II Syntese af de væsentligste barrierer og muligheder II.1 Efterspørgsel og forbrugertillid II.2 Afsætning og forarbejdning II.3 Omlægning til økologisk drift II.4 Udvikling af primærproduktionen II.5 Natur, miljø og samfund III Anbefalinger til indsatsområder III.1 Flere nye varer på hylderne III.2 Øger produktion af økologiske råvarer III.3 Forbrugertillid og troværdighed III.4 Synergi mellem økologi og samfund III.5 Forskning på strategisk vigtige områder Del 2 Baggrundskapitler Den økologiske markedsudvikling Kirsten Lund Jensen 1.1 Salget af økologiske varer Udvikling for produktgrupper Økologiske markeds- og forbrugsandele for produkter Global økologi Den globale markedsudvikling Salget i Europa Den økologiske produktion Litteratur Hvorfor køber forbrugerne økologi? Katherine O'Doherty Jensen et al. 2.1 Forbrugertrends på fødevareområdet Det danske økologimarked

7 2.3 Socio-demografiske karakteristika hos danske forbrugere af økologi Nyere undersøgelser af danske forbrugere Forbrugersegmenter: kvalitativt set Vejen fra kvalitative til kvantitative data: metodiske betragtninger Forbrugersegmenter: kvantitativt set Barrierer og muligheder for fortsat vækst på det danske økologimarked Litteratur Potentialet for omlægning til økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard et al. 3.1 Økologisk jordbrugs udbredelse i Danmark Potentialet for ny omlægning til økologiske jordbrug i Danmark Økologisk jordbrug og naturbeskyttelse Økologisk jordbrug og landdistriktsudvikling Konklusion Litteratur Muligheder og barrierer i den økologiske husdyrproduktion John E. Hermansen et al. 4.1 Introduktion Omfanget af den danske økologiske primærproduktion Økologisk mælkeproduktion Økologisk svineproduktion Økologisk oksekød Økologisk fjerkræproduktion Teknologi til fremme af økologisk husdyrproduktion Konklusion Litteratur Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion Margrethe Askegaard et al. 5.1 Introduktion Status for den økologiske planteproduktion Forsyning med næringsstoffer Forædling og produktion af såsæd, græsmarksfrø og vegetativt materiale Nye teknologier nye muligheder Diskussion Konklusion Litteratur Økonomi og økologisk jordbrugsproduktion Jens Abildtrup 6.1 Introduktion Driftsøkonomi og omlægning til økologisk jordbrug Samfundsøkonomi

8 6.4 Reguleringsmæssige forhold Sammenfattende syntese Litteratur Drivkræfter og barrierer for omlægning til økologisk jordbrug set ud fra et et sociologisk perspektiv Egon Noe 7.1 Indledning Baggrund og grundlag for vidensyntesen Undersøgelser bag vidensyntesen Hvordan har den historiske udvikling af omlægning til økologisk jordbrug været, og hvilke sociale processer har karakteriseret denne udvikling? Hvem er det, der lægger om til økologisk jordbrug? Den indre omlægning Hvad betyder det lokale, sociale og faglige netværk for omlægning? Hvad er det umiddelbare potentiale for omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, og hvilke tendenser præger dette? Hvad er de væsentlige sociologiske barrierer og drivkræfter for omlægning til økologisk jordbrug? Litteratur Den økologiske forarbejdningssektor i Danmark Paul Rye Kledal og Mette Meldgaard 8.1 Den danske økologiske forarbejdningssektor Virksomhedsklynger tilknyttet forarbejdning af økologiske produkter Forarbejdning og de væsentligste økologiske produktionssektorer Barrierer og muligheder for forarbejdningsvirksomhederne Konklusion og fremtidige initiativer Litteratur International handel Kirsten Lund Jensen og Klaus Bentzen 9.1 Indledning Danmarks økologiske udenrigshandel Økologisk import konkurrence eller supplement Virksomhedernes holdning til økologisk import Forventninger til fremtidig udvikling i den økologiske import Konsekvenser for den økologiske primærproduktion i Danmark Udviklingen i den økologiske eksport Hvilke eksportmarkeder er dominerende? Hvilke produktgrupper er dominerende? Strategien for den fremtidige eksport af danske økologiske fødevarer Eksportens betydning for den fortsatte professionalisering af den danske økologiske fødevaresektor

9 9.12 Opsummering af udenrigshandlens betydning for den fortsatte udvikling og markedsbaserede vækst i den økologiske sektor Litteratur Aktøranalyse samspillet med dagligvarehandlen Henrik Hindborg 10.1 Den økologiske udvikling i Danmark Dansk dagligvarehandel hurtig til at udbrede økologien Tæt samspil mellem dagligvarehandlen og de økologiske virksomheder Case: Økologi i Netto Året rundt 2005! Nedbrydning af barrierer til detailsalg: Mødet med dagligvarehandlen Økologiske producenter får plads på dagligvarehandlens hylder "Match making" for små producenter Afsætningsfremme og økologiske kampagner Case: Kvickly Dit økologiske varehus Case: Kampagner for økologisk kød 2004, 2005 og Case: Kampagne for økologisk frugt og grønt Væsentlige udfordringer for den økologiske sektor, set fra et afsætningsmæssigt perspektiv Konklusion Catering og økologi Niels Heine Kristensen 11.1 Introduktion Den aktuelle situation for catering og økologi Dominerende aktørgrupper Barrierer og muligheder for økologi i catering Litteratur Økologireglerne nu og i fremtiden Lizzie Melby Jespersen og Kim Holm Boesen 12.1 Indledning Baggrund Nuværende regler Fremtidige regler Effekter af den nye Fællesskabslovgivning vedrørende økologi i relation til de danske økologisærregler Ændringer i Økologiforordningen, som medvirker til at fremme udviklingen i den økologiske produktion og det økologiske marked Ændringer i RFO 834/2007 og NIROF, som kunne medvirke til at fremme udviklingen af den økologiske produktion og det økologiske marked

10 13 Fødevaresikkerhed og sundhed i relation til økologiske fødevarer Dorte Lau Baggesen et al Hvad er fødevaresikkerhed? hvad er sundhedsfremmende kvalitet? Forbrugernes syn på fødevaresikkerhed og sundhedsfremmende kvalitet Sundhedsfremmende stoffer i økologiske fødevarer Kemiske stoffer og fødevaresikkerhed: forureninger, produktionshjælpemidler, tilsætningsstoffer og afsmitning fra emballage Fødevarebårne mikroorganismer i frugt og grønsager Fødevarebårne mikroorganismer i den animalske produktion Globaliseret fødevareomsætning og fødevaresikkerhed Litteratur Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas Michael Tersbøl 14.1 Introduktion udfordringer for økologisk jordbrug Status for biogas i Danmark og nabolande Betydning for økologisk landbrug i Danmark i fremtiden Barrierer for udnyttelse af biogasteknologien i økologisk jordbrug Muligheder og barrierer på den økologiske bedrift Muligheder og barrierer i samfundet Konklusion Litteratur Natur i landbrugslandskabet samfundets forventninger til det økologiske jordbrug Vibeke Langer og Pia Frederiksen 15.1 Overordnede politikområder Økologisk jordbrug som miljø- og naturpolitisk virkemiddel Ældre undersøgelser af økologisk jordbrugs effekter på biologisk mangfoldighed Meningsfulde sammenligninger af driftsformer Ny viden om økologisk jordbrug og agerlandets biodiversitet: præcisering af driftsformer og landskabsfaktorer Kan udenlandske resultater bruges i Danmark? Økologisk jordbrug som virkemiddel for biologisk mangfoldighed Litteratur Energiforbrug og drivhusgasudledning i økologisk jordbrug Niels Halberg 16.1 Effektivt energiforbrug Energibesparelser og selvforsyningsgrad Energiforbrugets relative betydning for udledning af drivhusgas Konklusion Litteratur

11 17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien Hugo F. Alrøe 17.1 Samspillet mellem fremtidsscenarier, udfordringer og strategier Arketypiske aktørstrategier som repræsenterer forskelligheden i den økologiske sektor Beskrivelse af de tre aktørstrategier Litteratur Scenarier for udviklingen i markedet for økologiske fødevarer Stig Yding Sørensen et al Indledning Scenariedrivkræfter og andre udviklingstræk De fire scenarier Scenario 1: Økologik Scenario 2: En akut rumlig udfordring Scenario 3: En verden til forskel Scenario 4: Engang var økologi Økologiens fremtider aktørworkshop og scenariespil Hugo F. Alrøe 19.1 Dag 1 internationale foredrag og diskussion Dag 2 scenariespil år 2020 med de økologiske aktører Det globale firedoblingsscenario En verden til forskel Dilemma 1 splittelse Dilemma 2 tillid Kommentarer til scenariet Det regionale firedoblingsscenario En akut rumlig udfordring Dilemma 1 flere mærker Dilemma 2 kampen om jorden Kommentarer til scenariet Kilder og noter

12 Resume En ny forskningsbaseret vidensyntese anbefaler fem indsatsområder, der skal sikre økologiens fremtid i Danmark. Vidensyntesen, der er bestilt af Fødevareministeriet, har undersøgt muligheder og barrierer for fortsat vækst i den økologiske sektor. Den nye vidensyntese er et resultat af et omfattende udredningsarbejde, som er udført af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS, tidligere FØJO). Udredningsarbejdets formål har været at skabe en syntese af viden om muligheder og barrierer for fortsat markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. God grobund for mere økologi Vidensyntesen viser, at økologien har et solidt fodfæste i Danmark: Forbrugerne efterspørger økologiske produkter, detailhandlen er meget åben for økologiske produkter, økologisk produktion giver god driftsøkonomi for producenterne, og der er god plads til meget mere økologi på de danske marker. En stor sten på vejen er omlægning til økologi. For markedet kræver flere økologiske produkter end der produceres. Primærproducenterne tøver med at reagere på markedets signaler, og omlægning til økologisk produktion er for lille i Danmark. Det betyder et uudnyttet potentiale både for hjemmemarked og eksport. Men der er også andre sten på vejen. Derfor anbefaler den ny vidensyntese fem væsentlige, langsigtede strategiske indsatser, som skal sikre fremtiden for den økologiske sektor i Danmark. Anbefalingerne bygger på en række præmisser, eller vilkår, som vidensyntesen har klarlagt. Økologiens fire positive livsvilkår Den markedsbaserede økologi i Danmark hviler ifølge vidensyntesen på fire positive grundforhold. 1 Der er et værdibaseret marked Markedsmulighederne for økologiske produkter er i dag overordentligt gode, og der er stor vækst i detailomsætningen. Eksporten er kun svagt stigende, mens importen er steget kraftigt. I Danmark har de seneste megatrends på fødevareområdet flyttet fokus for forbruget hen på værdibaseret forbrug, dvs. væk fra mængde og hen mod "mening med maden", "sund mad" og "anstændige fødevarer". Efterspørgslen efter økologiske fødevarer kobles sammen med symbolske aspekter og global ansvarlighed af et relativt stort forbrugersegment, som har en grundlæggende tillid til økologerne. 2 Detailhandlens interesse stimulerer til innovation og produktudvikling Vidensyntesen viser, at mange detailhandelskæder nu bruger økologien som en del af deres strategiske profil, fordi økologiske forbrugere tilhører trendsætterne inden for fødevarer. Der har fundet en positiv markedsinnovation sted, som blandt andet har øget tilgængeligheden og synligheden af økologiske varer. Detailhandelens ny interesse for og øgede afsætning af økologi har stimuleret interessen hos forarbejdningsvirksomhederne til innovation og produktudvikling. Derfor er der plads til en underskov af mindre økologiske virksomheder, men de skal bakkes op med viden på mange områder. 3 Økologisk produktion giver god driftsøkonomi Økologi giver generelt et højere afkast end konventionel produktion. Det gælder både 11

13 heltidsplanteavl, kvægbrug og svinebrug, hvor dækningsbidrag og lønningsevne er højere blandt økologiske bedrifter. På trods af det, har der været en meget begrænset omlægning til økologi hos primærproducenterne i de senere år. Motivationen til at lægge om er faldet blandt konventionelle landmænd, som nu er afventende. For 2007 ses der en lille stigning i det økologiske areal og en nettotilgang på godt 40 bedrifter, men den overordnede forsyningssituation skal forbedres væsentligt. 4 Der er plads til meget mere økologi i Danmark Der er geografisk set særdeles gode muligheder for en større økologisk produktion i Danmark. Eksempelvis er der plads til en firedobling af økologisk mælkeproduktion, med udgangspunkt i de eksisterende bedrifter, og der ville stadig være plads til meget mere økologisk husdyrhold og planteavl. Økologisk jordbrug kunne bidrage væsentligt til at bevare naturværdier og fremme biologisk mangfoldighed i Danmark. Der er et vist overlap mellem de områder, der har stort potentiale for øget økologisk produktion, og de områder, hvor der er særlige samfundsmæssige forpligtelser og udfordringer med hensyn til naturbeskyttelse og udvikling af landskab og landdistrikter. Vidensyntesen anbefaler fem strategiske indsatser På baggrund af den økologiske sektors nuværende situation anbefaler vidensyntesen fem vigtige indsatsområder, hvor der bør sættes ind, hvis det fremtidige økologiske marked skal sikres. 1 Styrke positiv dynamik i forarbejdning og afsætning Markedet er modent til flere økologiske produkter. Værdibaseret efterspørgsel hos den trendsættende forbruger giver genklang i detailsektoren, og detailsektorens interesse stimulerer forarbejdningsvirksomheder og producenter. Den nuværende positive dynamik på markedet skal fortsættes og styrkes, blandt andet ved at understøtte produktudvikling. 2 Økologisk intensivering - omlægning halter efter efterspørgslen Der er akut behov for en målrettet og langsigtet indsats for øget omlægning til økologisk produktion. Indsatsen handler blandt andet om at formidle et attraktivt og visionært billede af økologi som en fremtidig del af landbruget, og skabe bedre vilkår for omlægning gennem langtidskontrakter. Derudover skal der udvikles nye typer af økologiske bedrifter, som kombinerer økologisk intensivering med multifunktionalitet og nye samarbejdsformer mellem specialiserede driftsgrene. 3 Styrke og opretholde forbrugertillid Vidensyntesen viser, at forbrugernes tillid er afgørende for udviklingen af det økologiske marked og produktionssystem. Tilliden skal derfor opretholdes gennem en fortsat forbedring af metoder til produktion og forarbejdning i harmoni med de økologiske principper. Og der skal sikres en åben og involverende kommunikationen med forbrugerne. 4 Skabe synergi mellem økologi og samfund Metoder for økologisk drift kan bidrage til at fremme natur og biodiversitet og kan reducere forurening af vandmiljø og udledning af drivhusgasser. Navnlig i udvalgte områder, hvor der er et særligt behov for beskyttelse, kan en større udbredelse af de økologiske arealer bidrage til den biologiske mangfoldighed. Der er også den mulighed at kombinere miljø og naturbeskyttelse med produktion af bioenergi og udvikling af nye specialprodukter. Mange økologiske landbrug vil gerne åbne deres gårde for besøgende, så naturoplevelser kan kombineres med kontakt til landbruget. 12

14 5 Indfri et stort behov for ny viden Vidensyntesen peger på, at der er stort behov for fortsat forskning og videnopbygning for at fremme udviklingen af økologisk fødevareproduktion og fødevaresystemer. Vigtige udviklingsområder er synergieffekter i sammensatte økologiske produktionsformer, økologisk intensivering og mere bevidst brug af mangfoldighed i og uden for markerne samt forædling. Desuden forarbejdning og mikroprocessering og sektorens bidrag til natur, miljø og landdistriktsudvikling. 13

15 14

16 Del 1 Hvidbog med syntese og anbefalinger I Formål og baggrund Fødevareministeriet/FødevareErhverv bad i foråret 2007 Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS, tidligere FØJO) om at gennemføre et udredningsarbejde med udgangspunkt i den igangværende forskning. Formålet med arbejdet er at syntetisere viden om muligheder og barrierer for fortsat vækst i den økologiske produktion både primærproduktion og forarbejdning under hensyntagen til de økologiske principper og tilfredsstillelse af forbrugernes ønsker og behov samt ønsket om høj kvalitet. Delmålene for udredningsarbejdet er at: 1. Identificere og vurdere baggrunden for en stærk fremdrift i efterspørgslen efter økologiske produkter 2. Identificere og vurdere de væsentligste drivere og barrierer for omlægning til eller engagement i økologisk produktion, forarbejdning og distribution 3. Identificere og vurdere konsekvenser af øget import eller eksport 4. Opstille og vurdere alternative strategier til fremme af fortsat vækst i den økologiske sektor under hensyntagen til opretholdelse af høj forbrugertillid, stor troværdighed og høj produktkvalitet I.1 Hvidbogens empiriske grundlag Denne hvidbog er baseret på en omfattende vidensyntese udført af ICROFS i samarbejde med forskere inden for området og aktører i sektoren. Fødevareministeriet har via ICROFS gennemført to koordinerede forskningsprogrammer på området økologisk jordbrug og fødevaresystemer, FØJO I og FØJO II, og et tredje, FØ- JO III, er i gang. Med udgangspunkt i disse indsatser deltager danske forskere i stort omfang i EU's forskning inden for økologisk og bæredygtigt jordbrug. Samtidig er der bl.a. med bidrag fra innovationsordningerne gennemført et omfattende udviklingsarbejde på private landbrug, i virksomheder samt i brancheorganisationer der beskæftiger sig med økologisk produktion. Der er således på mange områder og niveauer opbygget stor viden og ekspertise om økologisk fødevareproduktion, som vidensyntesen har trukket på. Vidensyntesearbejdet har bl.a. omfattet møder i fire arbejdsgrupper i maj-juni 2007 med deltagelse af 60 forskere og mere end 20 oplæg fra centrale forskere. 1 Dette indledende forskningsbaserede arbejde blev suppleret med input fra de forskellige aktører i sektoren ved et stormøde i september 2007 med 170 deltagere. På mødet var der diskussion af vidensyntesens foreløbige resultater og workshops om strategiske udfordringer i forskellige dele af økologisektoren, hvor forskere og aktører sammen fandt frem til de væsentligste barrierer og udfordringer. På baggrund af denne indledende vidensyntese har udvalgte forskere fra de fire arbejdsgrupper efterfølgende udarbejdet 16 faglige baggrundskapitler, der dækker de væsentligste barrierer og udfordringer. Endvidere har en særlig scenariegruppe haft 1 Vidensyntesearbejdet er dokumenteret på hjemmesiden ICROFS Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor H.F. Alrøe og N. Halberg (redaktion) 15

17 ansvaret for at belyse de mere langsigtede muligheder for vækst i det økologiske marked. Gruppen har udarbejdet fire scenarier for det fremtidige økologiske marked, der er blevet efterprøvet og bragt i spil i en aktørworkshop i april Her deltog 70 inviterede aktører fra den økologiske sektor i et nyudviklet scenariespil, hvor de bidrog med strategiske analyser af situationen i år 2020 og hvordan man var kommet der til, ud fra deres egne placeringer i sektoren. Yderligere 3 baggrundskapitler er udarbejdet på baggrund af dette scenariearbejde. Samtlige baggrundskapitler findes i Del 2. En strategigruppe med repræsentanter for FØJOs bestyrelse og sektorens aktører har haft det overordnede ansvar for vidensyntesens gennemførelse 2. Den herværende hvidbog er forfattet af Niels Halberg og Hugo F. Alrøe, ICROFS, konsulent Mette Meldgaard og Johannes Michelsen, Syddansk Universitet, på grundlag af vidensyntesearbejdet. I.2 Historisk og international baggrund Den økologiske fødevaresektor har vokset sig stor i de seneste 20 år i Europa på grundlag af en kombination af udviklingstendenser på fødevaremarkedet og i landbrugspolitikken. I international sammenhæng skiller Danmark sig ud som udfarende med at udvikle økologisk landbrug og økologiske fødevarer og ved i flere situationer at være direkte inspirationskilde for EU og for EU's medlemsstater. Udviklingen af økologiske fødevarer kom ellers først for alvor i gang i Danmark i begyndelsen 2 Strategigruppen bestod af Thomas Harttung, formand for FØJOs bestyrelse, Gert Holst Hansen, Dansk Landbrug, Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening, Michael Stevns, Mejeriforeningen, Søren Frandsen, KU-Life, og Inge Tetens, DTU-Food. af 1980erne, mens lande som Østrig, Tyskland og Storbritannien har erfaringer med økologiske og biodynamiske fødevarer, der rækker tilbage i 1920'erne og 1930'erne. I en international sammenligning er udviklingen i den danske økologiske fødevaresektor præget af tre forhold, som over tid har spillet sammen: En stærk markedsorientering dvs. orientering mod forbrugernes efterspørgsel En udviklingsorienteret politisk regulering Flere former for samarbejde inden for den økologiske sektor og mellem den økologiske og den ikke-økologiske/konventionelle sektor Begyndende markedsudvikling og den første økologilov Markedsorienteringen er medfødt. Dansk økologisk fødevareproduktion begyndte at udvikle sig omkring 1980 i forbindelse med etableringen og styrkelsen af organisationer for biodynamisk og økologisk jordbrug. De tog udgangspunkt i en kritik af det eksisterende såkaldt konventionelle landbrug og ønskede at udvikle et landbrug og en fødevareproduktion, der udnytter naturens kredsløb frem for udefrakommende hjælpestoffer som kunstgødning og pesticider. Konsekvensen var en fuldstændig anden produktionsform og produktsammensætning end i det øvrige landbrug. Hvor almindelige fødevarer primært blev solgt gennem supermarkeder, blev de første års meget lille produktion og få produkter solgt gennem helt andre og meget mindre kanaler, der ofte involverede en direkte kontakt mellem den økologiske jordbruger og den enkelte forbruger. Forbrugerne måtte dog tage til takke med det lille udbud. Derved lignede de første års udvikling i Danmark udviklingen i de andre europæiske lande. Men markedssituationen ændrede sig allerede i begyndelsen af 1980erne, da nogle økologiske primærproducenter etablerede kontakt med kon- 16

18 cernledelsen og nogle enkelte supermarkeder i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). FDB accepterede på den ene side, at produkterne havde en anden karakter, en højere pris og blev leveret i mindre mængder end tilsvarende ikke-økologiske produkter, men forlangte på den anden side, at leverancerne skulle organiseres, så de kunne leve op til minimumskrav om mængder, leveringssikkerhed samt håndteringen af varerne i supermarkederne. Derved bidrog FDB bl.a. til at etablere de første relativt faste grupper af økologiske leverandører. De økologiske fødevarer havde således etableret sig som en meget lille niche på det store fødevaremarked i midten af 1980 erne, hvor der viste sig stærkt forøget politisk interesse for landbrugets miljøproblemer. I vedtog Folketinget således den første vandmiljøplan og den første pesticidhandlingsplan, som indeholdt en række begrænsninger i landbrugets produktion. Nøjagtig samtidig vedtog Folketinget imidlertid også den første europæiske lov om økologisk jordbrug. Den indeholdt en række virkemidler, der skulle hjælpe den lille niche af miljøvenlig fødevareproduktion til at vokse. Den var præget af et grundsyn, der brød med de hidtidige støtteordninger til landbruget. Det var således ikke den politisk fastsatte støtte, men markedet i form af forbrugernes efterspørgsel og vilje til at betale merpriser - der skulle bestemme produktsammensætningen og dermed sikre det varige, økonomiske grundlag for den økologiske fødevareproduktion. Staten bidrog med det røde Ø-mærke og autoriserede dermed det økologiske jordbrug. Derudover indeholdt loven en række virkemidler, der direkte fremmede det økologiske jordbrug gennem økonomisk støtte til landbrugerne i omlægningsperioden og gennem en række informationsaktiviteter rettet mod forbrugere og producenter. Den første økologilov indeholdt således et brud med tidens politiske regulering af såvel landbruget som miljøet ved at være udviklings- og markedsorienteret frem for støtte- og forbudsorienteret. Økologiloven havde en tydelig effekt i og med antallet af økologiske jordbrugere voksede og der blev stablet en række rent økologiske forædlings- og salgsvirksomheder på benene, som primært sigtede mod at sælge produkterne gennem de kendte salgskanaler på fødevaremarkedet - supermarkederne. De første virksomheder var ganske svage og havde svært ved at klare sig på det store fødevaremarked. Det fik imidlertid stor betydning for den langsigtede udvikling af det økologiske fødevaremarked, at det største danske andelsmejeriselskab, MD Foods, allerede i 1987 etablerede sin egen afdeling med økologisk mælk i konkurrence med de små, nyetablerede økologiske mejerier. Både det store og de fleste af de små mejerier overlevede i de følgende år og har i dag konsoliderede positioner inden for det stærkt ekspanderende marked for økologisk mælkeprodukter. Samtidig er de første års hårde konkurrence blevet afløst af forskellige former for samarbejde inden for branchen. Dette mønster, hvor rent økologiske virksomheder sameksisterer med store landbrugsejede virksomheder kendes nu fra alle brancher og alle de største landbrugsejede virksomheder har således økologiske afdelinger. Den langsigtede effekt af den første økologilov og af udviklingen på markedet var således, at der blev etableret levedygtige, rent økologiske virksomheder på samme tid som de store landbrugsejede virksomheder etablerede sig med økologiske afdelinger. Dette indebærer, at den stærke adskillelse mellem økologisk og anden fødevareproduktion, som kendes i visse andre europæiske lande (f.eks. Tyskland, Frankrig og Belgien) allerede tidligt blev brudt ned uden at økologien dermed blev klemt i de store virksomheder eller udviklede meget små, lokalt 17

19 orienterede virksomheder (som det f.eks. er tilfældet i Østrig). I Danmark viste de rent økologiske virksomheder sig i stand til at udvikle sig i konkurrence med de store virksomheder samtidig med at de store virksomheder havde markante afdelinger med økologiske producenter og produkter. EUs forordninger, den første aktionsplan og mange flere Internationalt viste der sig også øget politisk interesse for økologisk jordbrug, bl.a. i Tyskland og Østrig, hvor der blev udviklet forskellige støtteordninger. EU viste imidlertid først en markedsmæssig interesse for at regulere økologiske fødevarer i og med den første EU regulering af økologisk produktion Rådets forordning (RFO) 2092/91 der var en harmonisering af definitionen af produktionsformen som led i reguleringen af det indre marked, dvs. med henblik på at undgå tekniske handelshindringer. I 1992 gennemførtes reformen af Den fælles Landbrugspolitik og et element heri var en række ledsageforanstaltninger til ændringerne i prisstøtten og blandt dem etableredes en mulighed for økonomisk støtte til økologisk jordbrug. Muligheden omfattede ikke kun støtte i omlægningstiden men også mere permanent (RFO 2078/92). Det danske marked for økologiske fødevarer voksede voldsomt i uden at produktionen voksede tilsvarende. Derfor gennemførte Danmark i 1995, som det første land i verden, en Aktionsplan for Økologisk Jordbrug. Den sigtede mod at øge produktionen af økologiske fødevarer gennem en indsats på mange områder på én gang. Da produktionen var blevet øget i 1999, blev Aktionsplan II til fremme af Økologisk Fødevareproduktion gennemført med henblik på at styrke produktudvikling og eksport. Planens aktiviteter var stort set udtømt i 2003, men det havde vist sig vanskeligere end forventet at realisere målene om eksport. Det skyldtes bl.a., at der i de enkelte lande var en tilbøjelighed til at beskytte de nationale økologi-sektorer. I 2004 vedtog EU-kommissionen bl.a. på dansk initiativ - en aktionsplan til fremme af økologisk jordbrug og økologiske fødevarer. Et af dens første resultater er de nye fælles regler om økologisk produktion, som fra 2009 bl.a. skal lette eksport og import af økologiske varer inden for EU. Verdensmarkedet for økologiske fødevarer har været i kraftig vækst de seneste år - ikke mindst i EU, hvor væksten nåede 10 pct. for året 2006, så det samlede marked udgjorde ca. 14 mia.. Denne udvikling har både været årsag til og virkning af, at EU og mange lande i Europa i de seneste år gennemført økologiske aktionsplaner ligesom i Danmark. Planerne markerer en bred politisk interesse i økologiske fødevarer ved at sætte mål for væksten i det økologiske jordbrug og/eller det økologiske fødevaremarked. Den politiske interesse i aktionsplanerne samler sig om to forhold, der ikke fylder så meget i EU's fælles landbrugspolitik. Den ene interesse er at økologien skal være markedsbaseret, dvs. tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel. Derfor retter store dele af aktionsplanerne sig mod landbrugere, virksomheder og institutioner, som ønsker at udvikle nye produkter og fremme salget af økologiske produkter. Den anden interesse er at økologien skal bidrage til at øge de offentlige goder der kommer ud af landbrugspolitikken. Derfor retter aktionsplanerne sig mod landbrug, institutioner og aktiviteter, som øger økologiens bidrag til fremme af f.eks. miljø, sundhed og landdistriktsudvikling. Den politiske støtte til den økologiske fødevaresektor er således ikke blot et mål i sig selv men også et middel til at gøre den fælles landbrugspolitik mere fleksibel i forhold til både fødevaremarkedet og en række (velfærds)politiske områder. 18

20 Udsving i markedet og samspil mellem politik og marked Set i sin helhed er den økologiske fødevaresektor i Europa karakteriseret ved uafbrudt vækst siden slutningen af 1980erne. I Danmark har udviklingen imidlertid været præget af, at der i nogle perioder har været kraftig vækst mens der i andre har været stagnation eller mindre fald i antallet af økologiske landbrugsbedrifter, deres samlede areal eller i den samlede økologiske fødevareomsætning. Tilsvarende udsving kendes også fra de andre europæiske lande. Væksten i Europa er altså et resultat af, at de enkelte lande har gennemløbet hver sin udviklingsproces og at stagnation i nogle lande indtil nu er blevet mere end opvejet af vækst i andre. Det er således ikke kun Danmark, der har oplevet, at perioder med stagnation er efterfulgt af perioder med fornyet vækst. Det er heller ikke kun Danmark, der har oplevet behov for i perioder at eksportere store mængder af økologiske produkter. Tværtimod synes der at være en international vækstspiral i gang, hvor aktionsplaner til fremme af øget indenlandsk produktion i Tyskland og England, der er store nettoimportører af økologiske fødevarer, også har bidraget til vækst i det samlede europæiske marked for økologiske fødevarer. Det er ikke ganske forudsigeligt, hvordan politik og marked spiller sammen på det økologiske fødevaremarked i de enkelte lande som internationalt. Hidtil er udviklingen præget af komplekse samspil mellem de stærkeste organisationer og virksomheder i landbruget, fødevarepolitikken og fødevaremarkedet. Et væsentligt element i dette samspil er landbrugsorganisationernes og fødevarepolitikernes opfattelse af værdierne og økonomien i økologisk jordbrug og økologiske fødevarer. I et land som Østrig har økologiske jordbrug og fødevarer stor udbredelse fordi landbrugsorganisationerne og politikerne er enige om, at økologien kan betale sig uden at skabe modsætning til det konventionelle landbrug. Omvendt er det økologiske landbrug relativt begrænset i et land som England bl.a. fordi det har været svært at overvinde den værdimæssige konflikt mellem det økologiske og det konventionelle landbrug. I en række lande som Grækenland og Polen er situationen snarere præget af ligegyldighed over for såvel de økonomiske som de værdimæssige aspekter af det økologiske jordbrug. Endelig gælder det lande som Danmark og Tjekkiet, at det økologiske og det konventionelle landbrug har accepteret hinanden tilstrækkeligt til, at det igennem mange tilbagevendende samspil mellem landbrugsorganisationer, fødevarepolitikere og fødevarevirksomheder er lykkedes at overvinde en række både værdimæssige og økonomiske uoverensstemmelser. Sammenligninger af de komplekse samspil mellem organisationer, virksomheder, fødevarepolitikken og fødevaremarkedet i forskellige europæiske lande, foretaget af EU-projektet ORGAP (http://www.orgap.org), viser tydeligt at det ikke er nok, at forbrugerne efterspørger økologiske fødevarer. Der er brug for handelsvirksomheder, der er interesserede i at formidle forbrugernes efterspørgsel og gøre det attraktivt for produktions- og forædlingsvirksomhederne at prøve at leve op til de økologiske forbrugeres ønsker. Desuden er der brug for, at der er en vis klangbund i det øvrige landbrug, så der kan blive lagt om til økologi og produceret flere råvarer. Politisk støtte kan bidrage til udviklingen, men den vil kun virke hvis virksomheder og landbrugere er interesserede i at udnytte den og hvis forbrugerne efterspørger de produkter, der kommer ud af støtten. Dertil kommer, at udviklingen sjældent forløber jævnt. Det er især et handicap for økologisk fødevareproduktion, fordi omstillingsperioden er meget længere end for andre produktionsformer. 19

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger

Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger Martin Thorsøe Egon Noe Klaus Brønd Laursen Institut for Agroøkologi, Økologiske kyllinger fylder under 1 % af kyllingesalget, og samtidig er kyllinger

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

o f t e re 6 om dag e n?

o f t e re 6 om dag e n? få r ø ko logiske forbrugere o f t e re 6 om dag e n? Videnskabelig assistent Sigrid Denver Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet sd[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Tove Christensen Fødevareøkonomisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt!

nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt! nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt! Status for året 2012 Et succesfuldt år 2012 for Danish Agro-koncernen Her ved

Læs mere

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere:

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Dagsorden 1. Niels Halberg: Økologien som redskab til at brødføde verden Notat/referat Kommer fra

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Pris kapitel 13 side 189

Pris kapitel 13 side 189 Pris kapitel 13 side 189 Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder Prisdifferentiering Prisfastsættelse for nye produkter hp://jyskebank.tv/012220820081297/hj pris signalerer hj kvalitet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Program Rådgivning af Vækstlandbrug Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere