Borgerservice Et møde mellem mennesker. Program for gruppe 6/ Eskimo: Louise, Maiken, Magdalena & Mari Inst. IV, AAA, efterår 2007

Transkript

1 Borgerservice Et møde mellem mennesker Program for gruppe 6/ Eskimo: Louise, Maiken, Magdalena & Mari Inst. IV, AAA, efterår 2007

2

3 Happiness Happiness fpr borger Happiness for medarbejder Borgerservice Mål Strategi Individuelle program: Maiken: Ventemøbel Lousie: Opbevaring Magdalena: Stå-stödet Nästa Mari: Avskærmning

4 Fællesprogram for Gr Happiness Happiness is an emotion in which one experiences feellings ranging from contentment and satisfaction to bliss and intense joy. ( Jagten på lykken tager nye former. Lykke i form af forbrug og materielle goder har til alle tider været en alternativ, om end tvivlsom, løsning på denne higen, mens det sociale aspekt altid har været afgørende for menneskets velvære. At blive set, accepteret og værdsat er en nødvendighed for menneskets lykke. Videre, kan udfordring og det at mestre noget intensivere følelsen, samt oplevelsen af at man indgår i en større helhed. Her er f.eks. arbejde en vigtig faktor. Den lykke man kan købe for penge, har de sidste år udviklet sig fra at være rent materiale, målbart i valuta eller mærkevarer, til i større grad at være oplevelser. Det eksklusive har til alle tider været højt værdsat i større eller mindre grad, hvor man i vores tid

5 kan tale om værdier som tid og samvær som luksusvarer. Fokus på lykke hænger delvis sammen med dens modpol, ulykkeligheden. I takt med den øgede velstand, øges en stræben eller en lykkelighed man ikke længer føler man ejer. Man øger krav og forventninger til lykken. Samværet med et andet menneske, kommunikation individer imellem, er en værdi hvori man kan forestille sig at lykken ligger. Denne lykkefølelse er grundlaget for vores koncept bag borgerservice i Århus. Happiness for borger Dette afsnit er skrevet på baggrund af vores observationer, spørgeskemaer og interview med medarbejderne. Som forbruger og bruger af borgerservice vil happinessfølelsen sandsynligvis opleves når mødet med Borgerservice er tilfredsstillende, dvs. at alt kører på skinner og hele proceduren virker efter hensigten og er velfungerende. Som kunde forventer man sjældent den store overvældende lykkefølelse, men oplevelsen af at et besøg ved en kommunal institution foregår problemfrit, kan være lige så tilfredsstillende. Et godt besøg hos BS vil bl.a. bestå af god, overskuelig og vejledende skiltning, lige fra man ankommer til rådhuset, og til man forlader lokalet; det kræver at ventearealer giver muligheder for afslapning, læsning, informationssøgning o.l. Køsystemet skal være effektivt og velfungerende; man vil blive mødt af en kyndig kundebehandler. Happiness for medarbejder Borgerservices grundlæggende koncept er baseret på en idé om det sociale menneske. Mødet med borgeren og organiseringen af arbejdet er en del af dette. Hvor enhver skal kunne udføre alle de services borgerservice tilbyder. Den vekslende og roterende arbejdsform giver en større fleksibilitet blandt medarbejderne. Hver enkelt medarbejders behov kan tilgodeses uden større strukturelle problemer. Denne fravælgelse af hierarki, samt de vekslende arbejdsopgaver, bliver af de ansatte understreget som positivt ved deres arbejdsplads. I tillæg nævnes tidsaspektet, hvor deadlines ikke findes, samt det varierende arbejdstempo som positive aspekter. Derudover har kontekstens organisering stor indvirkning på arbejdsmiljøet; velfungerende hjælpemidler og møblement; gode rumløsninger; godt indeklima og et reguleret støjniveau. Borgerservice Borgerservice ligger som en del af Århus Rådhus, tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller og blev indviet i Bygningen er fredet i 1995, pga. dens enestående arkitektur. Da borgerservice blev flyttet til Rådhuset i januar 2006, har man skulle tage hensyn til fredningen og det ønsker vi også gøre. Dette offentlige kontor har været igennem en omstrukturering, der har foregået i samarbejde med arkitektfirmaet 3part og kommunikationsfirmaet Medarbejderne skal kunne varetage alle borgerens problemer og dermed også varetage alle arbejdsområder og arbejdsfunktioner

6 på borgerservice. Dette styrker arbejdspladsen på den måde, at der aldrig er et svagt led, trods fravær; en fordel både for medarbejder og borger. Borgerservice er inddelt i zoner. Kvikzonen tager sig af de hurtige konsultationer, hvor borgeren bliver sat ind i borgerservices hjemmeside, for ved senere anledninger, selv at kunne håndtere den. Kvikzonen er som udgangspunkt tænkt som et papirløst område. Kommunesammenlægningerne har dog skabt problemer og papirrodet kan ikke undgås, da der ikke findes tilstrækkelig opbevarings- og arkiveringsplads. Kvikzonen er placeret i midteraksen af storrumskontoret og plages derfor af megen trafik, trængsel og urolighed, noget som påvirker den tilstødende langsom-zone, og som også skaber problemer for konfidentielle ærinder, da der ikke findes passende afskærmning. fungerende køsystem mellommennesklighet vejledning lett tilgjengelig informasjon de riktige verktøjer struktur godt arbejdsmiljø oppbevaringsplads Filosofien omkring den personlig kontakt med borgeren er en vigtig faktor. De er ikke blot et nummer der bliver råbt op, men man tager sig personligt af kunden ved at hente vedkommende i venteområdet og gelejde dem hen til kvikzonen. Hvad vi vil med opgaven Bruger/målgruppe Vores løsningsforslag tager udgangspunkt i borgerens møde med

7 BS, og målgruppen inkluderer både borgeren og den ansatte på borgerservice. Emne/problem Borgerservice opleves kaotisk for borgerne. De fysiske rammer er ikke tilpasset borgerservices koncept. Strategi Den nuværende indretning og koncept i BS, tager udgangspunkt i de funktioner servicen tilbød som udgangspunkt. Senere er services som pas og kørekort blevet lagt ind over konceptet, og virker som forstyrrende elementer i et koncept, der med udgangspunkt fungerede godt, og som vi har stor sympati for. På baggrund af vores registreringer, vælger vi at varetage de dele af det eksisterende koncept, som vi mener fungere, og som vi opfatter som BS idealistiske fundament. Vi vil redefinere arbejdssituationen og planløsningen, i de lokaler BS til dato ligger i. Mål At skabe et velfungerende og imødekommende Borgerservice for både kunde og kontorpersonale. En fælles planche der viser omstruktureringen af borgerservice og afgrænser de fire individuelle projekter. En individuel planche der viser koncept og løsning. En PowerPoint præsentation der viser proces og analyse. Fælles og individuelt program og reflektionsark.

8 Ventemøbel Maiken Kasdorf, Semester ID Det at vente forbinder vi sjældent med lykkefølelse, men mere som et irritationsmoment. Borgerservices ventezone kan bevirke det samme, da der ikke er taget højde for de aktiviteter, der foregår i området, samt de forskellige positioner ethvert menneske indtager i en ventesituation. Det vil være målet i denne opgave, at arbejde hen mod et løsningsforslag, der vil tage hånd omkring problemstillingerne i ventezonen. Kontekst På baggrund af omstruktureringer og sammenlægninger, har borgerservice fået tildelt administrationen for pas og kørekort. Det har betydet en vækst i brugere og medført pladsmangel i ventezonen. Derfor er der indrettet et ekstra venteareal i stueetagen for pas og kørekort ærinder. Ventezonen på første sal er blevet en del af betjeningssystemet. For netop at gøre ekspeditionen i kvikzonen hurtigere, udnyttes ventetiden ved at udlevere de nødvendige formularer i denne zone. Da det har været intentionen, at skabe et papirløst kontormiljø, men som på sigt ikke har kunnet virkeliggøres, er der opstået problemer i ventezonen, som ikke egnet til den nuværende situation, hvor der skal være plads til at udfylde formularer, for at kunne lette presset på kvikzonen. Transformation

9 Designpotentiale Designpotentialet ligger i problemstilling omkring organisering og strukturering af venteområdet på første sal, hvor der indgår forskellige aktiviteter. Der skal undersøges, hvilke konkrete behov brugeren på borgerservice har, og hvilke krav det stiller til møblementet i venteområdet. Ved at se på den nuværende situation ses mange problematikker. Disse er opstået på baggrund af et koncept omkring et papirløse kontormiljø. Erkender man, at et papirløst kontormiljø på nuværende tidspunkt ikke er realiserbart, er det muligt at udarbejde løsningsforslag, der varetager problematikken omkring ventezonen, hvor udfyldningen af formularer er et af problemerne. Her kan der arbejdes med løsningsforslag, der omfatter skrivepulte i stående eller siddende stilling og praktiske løsninger til placering skriveredskaber. Derudover kan der arbejdes med de forskellige ventepositioner, som borgeren kan indtage. Analyser vil kunne anskueliggøre ventepositioner i andre sammenhæng. Kan disse fortolkes ind i ventemøblementet, så både den individuelle måde at vente på og tilgængeligheden varetages? Og kan dette eventuelt gøres til et modulsystem, der kan tilpasses ethvert venteareal? En venteposition ændres ofte når ventetiden er lang...

10 Fokus På baggrund af kommende undersøgelser omkring det at vente og med fokus på de behov og krav borgerservice stiller venteområdet, undersøges hvordan de forskellige funktioner i venteområdet kan kombineres, struktureres og konstrueres logisk og rationelt. Borgerservice har brug for et venteområde, der er struktureret efter de forskellige ventepositioner, og som tager hensyn til alle ti personas1, borgerservice har fastlagt som potentielle brugere, dvs. at ældre og gangbes værede også skal have mulighed for, at kunne vente i en optimal position. Skal møblementet kunne transformeres eller kombineres med flere moduler og andre funktioner? Med brugerens behov imente, er det et mål at fokusere på et møblement, der kan kompensere for alle ventepositioner. 1De 10 personas er 10 typer borgerservice har kategoriseret for at beskrive de borger der kommer på borgerservice. Aflevering Se fællesprogram. Individuel tillæg, model i 1:1, muligvis kun udsnit, eller i en anden passende Mål Målet er at skabe et ventemøblement, der tager udgangspunkt i de forskellige ventepositioner og aktiviteter, der sker i venteområdet og derved skabe mindre frustration for den ventende. Der skal tages hensyn til møblets udformning herunder materialet, da møblet dagligt gæster flere hundrede borgere. Møblet skal have styrke og komfort, og der stilles krav omkring vedligeholdelse og rengøring. Metode Det individuelle arbejde vil bestå af en undersøgelse omkring ventepositioner og borgerservices krav til et venteområde. Herefter vil der arbejdes videre med en vekselvirkning mellem progressiv skitsering og modellering af projektet, hvor der vil være fokus på materialet.

11 Opbevaring Louise Nørholm Man kan jo ikke tage et hul med sig. Sådan udtaler en medarbejderne i Borgerservice sig under det indledende interview som havde til formål, at identificere de mest aktuelle problemstillinger på arbejdspladsen. En udtalelse der var utroligt sigende om et mislykket forsøg på at løse et stort opbevaringsproblem, der er opstået efter at borgerservice løbende er blevet tildelt flere opgaver. Løsningen afhjælper desværre ikke medarbejdernes opbevaringsproblem, og er i deres øjne ubrugelig. Problematikken er opstået på baggrund af nogle strukturelle koncepter, som under tiden er blevet brudt. Der ønskes i denne opgave at komme med et brugbart løsningsforslag til den manglende opbevaring.

12 Kontekst Rammen omkring borgerservice er struktureret på et meget konceptuelt plan. Konceptet er meget sympatisk og tager vare på både borger såvel som medarbejder. Et af koncepterne bag borgerservice er, som også beskrevet i fællesprogrammet, at medarbejderne ikke skal have faste pladser. De skal derimod kunne arbejde på alle pladser, henholdsvis i kvikzonen, langsomzonen, ved telefonen og i ankeret. Tanken er at denne rotation skal skabe stabilitet og variation. Et andet meget essentielt koncept bag kontormiljøet i borgerservice er at kontoret skal være en papirløs arbejdsplads. Borgerservice skal fungere som en medhjælp til selvhjælp, hvor medarbejderen sammen med borgeren løser den problemstilling borgeren kommer med på hjemmesiden. Dette koncept er ikke muligt at efterleve, da BS undertiden er blevet pålagt opgaver der kræver papirarbejde, så som pas og kørekort. Det skaber store problemer i borgerservice og i konstellation med konceptet om rotation og variation, opstår problemet om opbevaring af personlige papirer og andre ting. Borgerservice eget løsningsforslag. Den enkelte arbejdsstation indeholder arbejdsbord og modul der skjuler harddisk og andet teknik, desuden fungerer den som afskærmning til arbejdsstationen. I modulet er der forsøgt at integrere en opbevaringsmulighed. Helt præcist er der skåret et hul med stiksav (i frihånd). dette skaber plads til at ligge noget af på, men tager ikke hensyn til konceptet omkring rotation, hvor man skal tage sine ting med sig rundt, og er derfor ikke en holdbar løsning. Billeder fra borgerservice. både af problemet og deres egen løsning

13 Designpotentiale For at løse problemstillingen omkring opbevaring, må der tages stilling til koncepterne bag strukturen i kontormiljøet. Enten bør konceptet omkring det eksisterende papirløse kontormiljø forfølges og på den baggrund søges løsninger der gør det muligt, at rotere uden at have ting med sig fra bord til bord. Eller også må man komme til den erkendelse at konceptet ikke fungere optimalt i praksis og at man ikke kan undgå papirer mellem medarbejder og kunde. I denne opgave ønskes der at arbejde med løsningsforslag der bygger på den overbevisning, at den mest holdbare løsning må være et kontormiljø hvor der indgår papirarbejde. Desuden ønskes der at varetage en række udfordringer der tager hensyn til de ansattes arbejdsredskaber og øvrige ejendele, da de hver morgen skal indtage en ny plads. samt tage hensyn til hvor de skal gøre af deres ting når de har fri. Fokus Formålet med opgaven er at designe et opbevaringssystem til medarbejderne som skal kunne indgå i hver arbejdsstation. Modulet skal kunne indeholde papirer, stempler (nogle medarbejder bruger 10 forskellige), skriveredskaber mm. Der er behov for at enheden kan kobles fra arbejdsstationen og tages med ud i medarbejderzonen hvor enheden kan opbevares til dagen efter for at respektere konceptet om roterende arbejdspladser. Enheden skal kunne stå alene, let tilgængelig når den er koblet til arbejdsstationen samt være mobil. Mål Der ønskes at frembringe en enhed der kan integreres i arbejdsstationerne, hvor den er let tilgængelig, og at den kan fremstå alene som enhed, samt at enheden kan integreres i personalets personlige lockerskab i personezonen når dagen er omme. Krav Mobilitet, letvægt, integreres i lockerskab, integreres i arbejdsstationen. Metode På baggrund af en kommende dybdegående undersøgelse og analyse af eksisterende arbejdsstationer og arbejdsrytme på borgerservice, vil der gennem individuelt arbejde, findes frem til et løsningsforslag. Der vil derudover undersøges eksisterende opbevaringsforslag i andre kontormiljøer. Primært vil der arbejdes gennem håndskitsering sideløbende med quick n dirty modelarbejde. Tilføjelse til aflevering: Model 1:1 Layout er midlertidigt

14 Stå-stödet Nästa Magdalena Ekström olika platser Kontext - Arbetsform På Borgerservice sköter de anställda olika arbetsuppgifter som resulterar i tre olika arbetsformer. Den första arbetsformen är arbetet i receptionen. När man kommer in på Borgerse rvce i Århus blir man bemött av en eller flera anställda vid receptionsdisken. Bakom den höga disken står de upp för att vara synliga och för att ge ett representativt- och välkomnande bemötande. En annan arbetsform är då de tar emot korta kundärenden i den sk kvikzonen. Här arbetar de vid bord och har stolar att sitta på, men sitter gör de bara i korta stunder och de är ständigt på språng i det öppna kontorlandskapet. Den sista arbetsformen är då de anställda tar emot längre ärenden, såsom pass, då sitter de mest ner och under längre stunder. Arbetsställningen här är statisk och fungerar som de flesta kontorsjobb gör man sitter på ett ställe och i samma position under lång tid. Möjligheter - Upp och hoppa! Kan jag göra en produkt som avlastar de anställdas kroppar vid enformigt arbete och skapar bättre arbetsställning? En produkt fastnat?

15 som kan passa in på de olika arbetssituationerna på Borgerservice? Något som skulle fungera både för den som utför arbete sittandes eller den som är ståendes. Vid en föreläsning av professor Galen Cranz, Berkley University, fick jag reda på att sitta inte är den optimala ställningen för kroppen i en längre tid. Att stå med stöd påstår hon vara den skonsammaste ställningen för kroppen i upprest tillstånd. I receptionen står de upprätt i en längre tid, vilket kan vara tröttande för rygg, knä och fötter. Att göra en möbel de kan stötta sig mot när de står och arbetar skulle göra deras arbetsställning bättre. gunga Det sägs att den bästa arbetsställningen är den nästa. Därför borde man underlätta för peronalen att byta ställning och röra på sig. Istället för att personalen i kvikzonen ska sätta sig ner på en stol mellan turerna fram och tillbaka från skivare, kund och dylikt, kanske en position där man står men får stöd skulle kunna underlätta att från stillastående position att komma i rörelse. "stå-höjd" Personalen som sitter med passärenden borde bli stimulerade till att sitta mindre statisk. Fokus - Var? Vem? Mitt område på arbetsplatsen kommer att vara utspridd över kontorslandskapet: Vid mötet mellan kund och anställd vid receptionsdisken och vid borden där långa och korta ärenden tas emot. Min produkt kommer primärt att vara riktad till de anställda på Borgerservice och sekundärt till andra arbetsplatser med öppet kontorslandskap. sitta på Var går gränsen mellan att sitta, stå och stödja sig? Definitionen av att sitta är en viloposition med stöd från rumpa

16 eller lår där torson är mer eller mindre upprätt. Att stå betyder att man har upprätt kroppsställning med tyngd på fötterna utan att förflyttas. Att stödja innebär att något hålls uppe och inte på ett oönskvärt sätt påverkas av tyngdkraften. stödja sig Mål Min intention att göra en möbel som ger kroppen stöd vid en ställning som befinner sig i gränslandet mellan sittande och stående position. Möbeln ska också kunna fungera som en stol; vara justerbar i höjd; vara bekväm och samtidigt ha ett spännande uttryck. Hur kombinerar jag dessa egenskaper i en möbel? Metod För att nå mitt mål kommer jag att ta reda på mer om ergonomi och se på exsisterande stolar som är gjorda för arbetsplatser. Jag kommer att börja med att skissa för hand och sedan övergå till modellbygge i 1:5 för att se om mina ideér är genomförbara i fysisk form. Även matrialstudier kommer jag att göra under processens gång. rörelse Inlämning Utöver vår gemensamma inlämning(se fællesprogram) kommer jag att lämna in handritade skisser och modeller i 1:5. Jag kommer att, om tid finns över, att göra en prototype av min produkt i 1:1.

17 a room of one s own program for mari watn

18 En romdeler til brug både for medarbeider og kunde. Et møbel eller en installasjon, som gir brukeren et stille øyeblikk, i en kontekst hvor støj, bevegelse og stress råder. Borgerservice Borgerservice er et sted fyllt med mennesker i bevegelse. Arbeidsstrukturen gjør at medarbeiderne beveger seg langt mer enn vanlig er, i en storkontorkontekst, og den jevne strømmen av borgere, skaper stor aktivitet også i venteområdet. Som medarbeider i et kontorlandskap, hvor tempoet er skrudd opp, og effektiviteten måles i antall skritt løpt, kan støj og den evige bevegelsen bli for mye. Som i alle slags situasjoner, kan man et øyeblikk stoppe opp og lengte etter et stille øyeblikk, et rom for seg selv. Et stykke fred fra tilværelsen, fra andre mennesker, fra lamper og tapeter, fra forstyrrelser og frustrasjon. Som borger er møtet med offentlige kontorer og byråkratiet er ofte en stressfyllt situasjon, som rammer nakkemusklaturen langt mer enn nødvendig er. Noen sier andre mennesker er helvete, og i ventesituasjonen er dette et utsagn de fleste kan forholde seg til; Dårlig inneklima; andre menneskers mangel på motorikk eller finfølelser for privatsfære; for få sitteplasser; en kø uten bevegelse; et tidsaspekt man ikke kjenner eller kan ta stilling til.

19 -Og Det Offentlige Grå Det gjenkjennelige leder oss gjennom hverdagen. Koder og tegn forteller hva, hvor og hvem. Som oftest i så stor grad at man burde stoppe opp, og dvele ved hvorfor. Offentlige kontorer kan oppleves som en ensformig gråhet, som taust taler om effektivitet og seriøsitet. Miljøene savner ofte et mennesklig tilsnitt, og et besøk oppleves for mange som et negativt aspekt ved det å være borger og del av et organisert samfunn. Tanken på de offentlige kontorer fremkaller bilder av uendelige rekker av ventende, av et maskineri noen har glemt å olje; av høflighetsfraser og de uperssonlige, ergonomisk riktige bord og stole. Selv på et sted som Borgerservice, hvor borgeren er i fokus, glemmer man å tilrettelegge for mennesket. Konseptet bak Borgerservice er, med utgangspunkt i medarbeidernes ønsker, et konsept hvor møtet mellom mennesker står i fokus, og hvor kunden skal føle seg velkommen. Dette blir i størst grad uttrykt i de rutiner man finner omkring kundens rute fra ankomst til adjø, og mindre i den måten møblementet og romløsningene er utarbeidet på. De forventninger man som kunde har, til en institusjon som Borgerservice, blir i stor grad innfridd; møblementet lukter av kontor, fargevalget er sparsommelig og dust, romløsningen byr ikke på store overraskelser. Den orange sofas tiltenkte rolle som friskt pust, og den åpne planløsningens åpne armer, drukner i de problemer Borgerservice s konsept ikke makter å ro i havn. Hvorfor er opplevelsen utelukket fra kontorlandskapet? Tradisjonell tankegang tilsier det effektive, praktiske pg funkjsonelle jobber best uten forstyrrelser fra det uventede og det vakre; Prangende pynt og iøyenfallende dekorasjoner stjeler oppmerksomhet fra det som er viktig. Vi Trenger Til Noe Mer Jeg ønsker i denne oppgaven å stille spørsmål ved den måten man innreder et kontorlandskap; å skape et møbel som bryter med oppfatningen av hva man behøver et sted som borgerservice. Jeg vil bevege meg bort fra det funksjonelle og praktiske som hovedfokus, og la opplevelsen spille en større rolle; forsøke å finne rom for en annen estetikk i det offentlige kontorlandskapet. Jeg håper å skape en installasjon for individet, i en ramme hvor det som oftest oppfattest som en mindre brikke i et større spill. Min fokus vil være på å skape en installasjon, som oppleves som et spennende og nyttig del av inventaret på borgerservice, men som også formår å stille spørsmål omkring hvordan vi bruker vår tid, og hvordan vi lar oss påvirke av våre omgivelser. Installasjonen skal også skape fokus omkring den holdning vi har til kontoret, eller offentligheten, og forhåpentligvis kunne tøye grenser for hva man oppfatter som effektivt og nyttig.

20 Mål Å skape en avskjerming, som skjerper brugerens privatsone ; Et møbel/romlig konstruksjon, et estetisk element, som står i kontrast til, men samtidig oppfattes som et positivt del i, sine omgivelser. Praktiske krav til installasjonen Skal kunne håndteres av en person Skal være mobil og foranderlig. Metode Jeg vil i Ideationfasen starte med idemyldring, for å oppnå en så bredt forståelse for oppgaven som mulig. Jeg vil her prøve ut forskjellige muligheter både i håndskisser og i arbeidsmodeller. I Ideationfasens andre uke, vil jeg velge ut de løsningsmuligheter jeg finner mest interessante og jobbe videre med disse, for deretter å kunne utvelge én for fordypning og rendyrkning i den ettefølgende konseptfasen. I konseptfasen vil jeg fortsette med en veksling mellom skissering hånd og i quick n dirtymodeller, og da i forskjellige skala, for bedre å kunne forstå og håndtere oppgaven. Jeg vil deretter fokusere på detaljering av produktet. Prosessen vil hovedsakllig foregå analogt, med mulighet for å skissere digitalt, eksempelvis i Rhino, om der skulle oppstå problemer vedrørende oversiktlighet og kompleksitet av form. Presentasjonsmaterialet blir som beskrevet i fellesprogram, samt modell i 1:1. Støttelitteratur og inspirasjon: Encyclopedia Prehistorica Dinosaurus, Robert Sabudha/Natthew Reinhart, Candelwick Press, London,2005 Janfamily/ Plans for other days, red. Nina Jan Beier/Marie Jan Lund,Booth-Clibborn Editions, London, 2005 Simply Droog, ed. Renny Ramaker/Anneke Moors, Droog, Amsterdam, 2006 The Fold- Leibniz and the Baroque, G.S Deleuze, i Architecture and Science, Wiley Academy, London, 2001 Folding Architecture, Sofia Vyzoviti, Alle bilder er hentet fra Janfamily/ Plan for other days (se over)