Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed"

Transkript

1 Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark

2 Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl Nanet Poulsen Bidragydere fra CRES (Center for Regional Change in the Earth System; et center under Det Strategiske Forskningsråd): Jens Hesselbjerg Christensen, CRES-centerleder, Danmarks Meteorologiske Institut Karsten Arnbjerg-Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet Aslak Grindsted, Københavns Universitet Kirsten Halsnæs, Danmarks Tekniske Universitet Erik Jeppesen, Aarhus Universitet Henrik Madsen, DHI Jørgen Eivind Olesen, Aarhus Universitet John Roy Porter, Københavns Universitet Jens Christian Refsgaard, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Martin Olesen, Danmarks Meteorologiske Institut Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2014 Foto: Per Sørensen, Søren Svendsen, David Woodfall og Colourbox Illustration: IPCC og bidragydere fra CRES ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2

3 Indhold Forord Vurdering og håndtering af risici i et klima under forandring Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring Ferskvandsressourcer Landbaserede økosystemer Kystnære områder Fødevare-forsyningssikkerhed og fødevareproduktion Urbane områder og infrastruktur Menneskelig påvirkning af klimasystemet Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning Ferskvandsressourcer Landbaserede økosystemer Kystnære områder Fødevareproduktion og -forsyning Urbane områder og infrastruktur Risikohåndtering og modstandsdygtighed i et klima under forandring Ferskvandsressourcer Landbaserede økosystemer Kystnære områder Fødevare-forsyningssikkerhed og fødevareproduktion Urbane områder og infrastruktur Veje til en klimarobust fremtid Specielle danske forhold Temperatur og nedbør i Danmark Klimaet i dag Fremtidens klima Ferskvandsressourcer Landbaserede økosystemer Kystnære områder Fødevare-forsyningssikkerhed og fødevareproduktion Klimaændringers effekter på produktionen Nye muligheder inden for landbrug og fiskeri Samspil til miljøreguleringen og arealanvendelse Urbane områder og infrastruktur Flere ekstreme vejrhændelser Veje til en klimarobust fremtid Danmark i et fremtidigt klima Referencer

4 4

5 Forord Af miljøminister Kirsten Brosbøl Ødelagt indbo, oversvømmede biler og væltede skove. Det er nogle af de skader, vi har oplevet i forbindelse med voldsomt vejr i Danmark i de seneste år. Et voldsommere vejr, som har konsekvenser både for den enkelte dansker og for samfundet. De voldsomme begivenheder er et varsel om, hvad vi kan komme til at se mere af fremover. For uanset om vi helt stopper med at udlede CO2 nu, er klimaforandringerne i gang. Det har FN s klimapanel, IPCC, beskrevet. Der er derfor et presserende behov for, at vi ruster os til det ændrede klima og klimatilpasser samfundet. Indsatsen for at beskytte os mod især oversvømmelser er i gang. Kommunerne har med de kommunale klimatilpasningsplaner nu et redskab til at prioritere indsatsen skal områder holdes fri af bebyggelse fremover, skal særlige bygninger sikres, skal der bygges diger? Mulighederne er mange, og aktørerne, der skal inddrages i arbejdet, er mange. Vi er ved at skabe et godt udgangspunkt for klimatilpasningen af Danmark, men vi må samtidig hele tiden holde os opdaterede om den nyeste viden om klimaforandringerne. IPCC s delrapport om klimatilpasning, effekter og sårbarhed gennemgår en række områder som landbrug, fødevareforsyning, kystområder, byer og natur, hvor klimaforandringerne vil få konkrete følger af såvel positiv som negativ art. Jeg har bedt en række forskere om at trække al den information ud af rapporten, som kan have betydning for Danmark og den region, vi er en del af. Jeg har samtidig bedt forskerne sammenfatte den seneste opdaterede danske viden om konsekvenser, effekter og handlemuligheder. Det er den viden, jeg her vil give videre til danske beslutningstagere i kommuner, virksomheder og organisationer nationalt og lokalt, så I har det bedst mulige grundlag for at handle i det nye klima. God læselyst! 5

6 6

7 1. Vurdering og håndtering af risici i et klima under forandring Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN s klimapanel IPCC, med særligt fokus på, hvordan man via klimatilpasning og afbødning kan mindske virkninger og risici i forbindelse med klimaændringer. Rapporten vurderer behov, muligheder, begrænsninger, modstandsdygtighed, og andre aspekter, der er forbundet med klimatilpasning. I Boks 1 er der en kort beskrivelse af IPCC og dets opgaver. Mennesker påvirker klimaet Det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den globale opvarmning i de seneste 50 år. Det viser den 5. hovedrapport fra IPCC med endnu større sikkerhed end de tidligere rapporter. Vurderingen kommer fra Arbejdsgruppe 1 (WGI) under IPCC. Den globale opvarmning fører til klimaændringer, som indebærer en risiko for både mennesker og natur. Det er ændringer som opvarmning af atmosfæren og havene, ændringer i det globale vandkredsløb, mindre mængder is og sne, stigning i verdenshavenes gennemsnitsniveau samt flere ekstreme vejrfænomener som fx tørke og voldsomme regnvejr. Vi kan til en vis grad tilpasse os klimaændringerne Arbejdsgruppe II under IPCC (WGII) har vurderet virkninger af, tilpasning til og sårbarhed over for klimaændringer. I denne rapports kapitel 2, 3 og 4 beskrives en række af disse vurderinger, som enten har afgørende international betydning, eller som har betydning for Danmarks muligheder for at tilpasse sig klimaforandringerne samt for danske forhold generelt. Beskrivelserne bygger direkte på WGII s bidrag til den 5. hovedrapport og temaerne er: Kapitel 2: Observerede konsekvenser, sårbarhed, og tilpasning til et klima i forandring Kapitel 3: Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning Kapitel 4: Risikohåndtering og modstandsdygtighed i et klima i forandring Sådan påvirker klimaet Danmark Som afslutning på denne rapport findes et femte og mere uddybende kapitel med danske vinkler på nogle af IPCC-rapportens hovedområder. I dette kapitel inddrages viden fra dansk klimatilpasningsforskning, som kan medvirke til at belyse særlige danske forhold. Selve delrapport 2 og dens sammendrag for beslutningstagere (Summary for Policymakers; SPM) har ikke et direkte fokus på konsekvenserne af klimaændringerne for Danmark. Men baggrundsrapporten indeholder informationer, der relaterer sig til forholdene i Danmark, Skandinavien og det nordlige Europa. Analysen i denne rapport udgør derfor en forenklet genskrivning af resumé for beslutningstagere, med særlige fremhævninger af de forhold, som kan have specifik betydning for Danmark. Vurdering og håndtering af risici i et klima under forandring 7

8 Effekter og konsekvenser Klimaændringerne indebærer komplekse samspil. Og sandsynligheden for forskellige påvirkninger er ikke statiske de forandrer sig løbende. I Boks 2 er der en definition af flere af de begreber, som er centrale for at forstå virkningerne af klimaforandringerne. Tilgangen er som noget nyt baseret på risiko. Det betyder, at effekterne ikke bare er listet op. Det kan fx være vigtigt at forsøge at undgå meget alvorlige konsekvenser, selv om der kun er en lille sandsynlighed for, at de realiseres. Det er også vigtigt at huske, at der er en tidsforskydning mellem den videnskabelige litteratur inden for klimaeffektforskning og den bagvedliggende forskning i klimaforandringer. Derfor bygger de klimascenarier for fremtiden, som WGII har haft mulighed for at vurdere, i en vis grad på ældre data, end de forhold WGI har arbejdet med. Men scenarierne kan på mange punkter sammenlignes uden tab af væsentlig information. Boks 3 giver en kort sammenfatning af de nye scenarier, som WGI har benyttet. Boks 1: Om IPCC, FN s klimapanel IPCC står for the Intergovernmental Panel on Climate Change. Det er et mellemstatsligt videnskabeligt organ, der blev oprettet i 1988 af FN's særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP). IPCC s formål er at give verden et klart videnskabeligt syn på aktuel viden om klimaændringer og deres potentielle konsekvenser for miljø og samfundsøkonomi. IPCC s hovedaktivitet er med jævne mellemrum at udgive vurderingsrapporter om den naturvidenskabelige viden om klimaændringer, klimatilpasning og afbødning af klimaændringerne. IPCC udfører ikke selv forskning, men vurderer den eksisterende viden og litteratur. Arbejdet i IPCC understøtter arbejdet under FN s Klimakonvention (UNFCCC). IPCC s arbejde er politisk relevant som information for beslutningstagere, men IPCC kommer ikke selv med politiske anbefalinger. Arbejdet er organiseret i tre arbejdsgrupper. De tre grupper har følgende opgaver: Arbejdsgruppe I, WGI: Foretager den videnskabelige vurdering af klimasystemet. Arbejdsgruppe II, WGII: Vurderer virkninger af klimaændringer samt muligheder for klimatilpasning. Arbejdsgruppe III, WGIII: Vurderer de videnskabelige, tekniske, miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige muligheder for at begrænse/afdæmpe klimaændringer. I 2014 afsluttes den 5. hovedrapport fra klimapanelet med bidrag fra alle tre arbejdsgrupper. 8 Vurdering og håndtering af risici i et klima under forandring

9 Boks 2: Nogle vigtige begreber og ordforklaringer Adaptiv forvaltning: Et tilpasningsorienteret forvaltningskoncept, som løbende tager hensyn til behovet for at justere praksis i forhold til udfordringerne fra klimaforandringerne Eksponering: Lokaliteter, hvor følgende kan blive påvirket negativt: mennesker, livsgrundlag, arter eller økosystemer, miljø, tjenester og ressourcer, infrastruktur, eller økonomiske, sociale eller kulturelle aktiver. Gentagelsesperiode: Sjældent forekommende vejrfænomener, som eksempelvis kraftige regnskyl, kan karakteriseres ved deres hyppighed. Den sandsynlige hyppighed for en hændelse kan beskrives ved dens gentagelsesperiode. At en hændelse har en gentagelsesperiode på ti år, vil sige at der gennemsnitligt går ti år mellem hver gang en hændelse af en given størrelse indtræffer. Institutionelle rammer: Det samlede system af myndigheders aktiviteter i form af lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger samt formelle eller uformelle procedurer og konventioner, der påvirker et samfunds aktiviteter. Katastrofe: Forekomst af en fysisk eller menneskeskabt begivenhed, der kan forårsage tab af liv, påføre skade eller have anden sundhedsmæssig konsekvens, eller give skader og tab på ejendom, infrastruktur, livsgrundlag, tjenesteydelser, økosystemer og miljømæssige ressourcer. I denne rapport bruges udtrykket katastrofe især om klimarelaterede fysiske begivenheder eller deres virkninger. Klimafaktor: Forholdet mellem værdien af en klimaparameter (fx gentagelsesperioden for kraftigt regnvejr) under et fremtidigt klima og det nuværende klima. En klimafaktor på 1,3 svarer fx til øgning på 30 % af en given nutidig gentagelsesperiode. Klimahændelse: En vejr-relateret hændelse, som giver sig udslag i betydelige virkninger på samfund eller natur. Det kan være voldsom tørke eller store oversvømmelser. Klimascenarie: En beregning af klimaudviklingen baseret på et scenarie for atmosfærens indhold af drivhusgasser og andre menneskeskabte forandringer som fx ændret arealanvendelse og udslip af forureningspartikler (aerosoler) Klimatilpasning: Processen at justere til faktiske eller forventede klimaforhold og deres virkninger. I menneskelige systemer har klimatilpasning til formål at moderere eller undgå skade eller udnytte fordelagtige muligheder. I nogle naturlige systemer kan mennesket gribe ind og lette tilpasningen til forventede klimaændringer og deres virkninger. Klimaændringer: Klimaændringer refererer til en ændring i klimaets tilstand. Det kan være i den gennemsnitlige værdi og/eller variationer over en længere periode, typisk årtier eller længere. Klimaændringer kan skyldes naturlige interne processer eller eksterne påvirkninger som fx ændringer i strålingen fra Solen eller vulkanudbrud. De kan også skyldes vedvarende menneskeskabte ændringer, som påvirker atmosfærens sammensætning eller vores udnyttelse af forskellige arealer. Risiko: Handler om sandsynligheden for konsekvenserne. Det gælder, hvis noget af værdi er på spil, hvor udfaldet er usikkert. Den samlede risiko omfatter det samlede billede af de mange forskellige værdier, som kan blive ramt. Risiko er ofte repræsenteret ved en sandsynlighed for forekomsten af farlige hændelser ganget med virkningen, hvis disse begivenheder forekommer. Risiko er resultat af samspil mellem sårbarhed, eksponering og graden af fare. I denne rapport anvender vi primært begrebet risiko for at henvise til risikoen for virkninger af klimaforandringer. Sårbarhed: Tilbøjelighed til eller disponering for at blive påvirket negativt. Sårbarhed omfatter en række elementer, fx følsomhed eller modtagelighed over for skadepåvirkning og manglende evne til at klare og tilpasse sig. Virkninger: Effekter på naturlige og menneskeskabte systemer. Udtrykket anvendes primært om virkningerne på naturlige og menneskeskabte systemer, som skyldes ekstreme vejr- og klimabegivenheder samt klimaændringer. Der kan være tale om virkninger på liv, livsgrundlag, sundhed, økosystemer, økonomi, samfund, kulturer, tjenester og infrastruktur på grund af samspillet mellem klimaforandringer eller farlige klimabegivenheder inden for en bestemt periode. Der kan også være tale om sårbarhed af et udsat samfund eller (øko-)system. Påvirkninger kaldes også for konsekvenser. Vurdering og håndtering af risici i et klima under forandring 9

10 10

11 2. Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring I de seneste årtier har ændringer i klimaet påvirket naturlige og menneskeskabte systemer på alle kontinenter og på tværs af oceaner. Sårbarhed og eksponering er betinget af mange faktorer, hvor klimaet ikke behøver at være centralt. Men påvirkninger af især mindre samfund og visse økosystemer har tydeliggjort eksisterende eksponeringsrisici og sårbarheder. Det gælder påvirkninger som følge af hedebølger, tørke, oversvømmelser, tropiske orkaner og naturbrande. De mest markante påvirkninger af menneskelige systemer er sket i Arktis og syd for ækvator. Der er især påvist ændringer i naturlige systemer på den nordlige halvkugle, hvilket formentlig hænger sammen med at langt flere studier er gennemført i disse områder. 2.1 Ferskvandsressourcer Der er ikke konstateret markante tendenser i nedbøren i det 20. århundrede på det globale plan. Derimod er der påvist tendenser i flere regioner i verden. Blandt andet er der i Nordeuropa påvist en sammenhæng mellem stigende mængde drivhusgasser og øget nedbør om vinteren. I Nordeuropa er der også påvist en øget vandføring i vandløb. Ekstrem nedbør skyldes menneskelig aktivitet Den ekstreme nedbør er blevet mere ekstrem siden Det kan med stor sandsynlighed tilskrives menneskelig påvirkning. I samme periode kan man ikke påvise en tendens til større oversvømmelser i de store europæiske floder. Men de maximale årlige afstrømninger i mindre oplande er øget som følge af den øgede ekstremnedbør i store dele af Nordvesteuropa. De økonomiske tab fra oversvømmelser i Europa er øget markant gennem de seneste årtier. Det skyldes især, at der er øgede økonomiske aktiviteter i de oversvømmelsestruede områder, og det giver større skadevirkninger fra de enkelte oversvømmelser. 2.2 Landbaserede økosystemer Skovproduktionen i Nordeuropa er øget, men nåleskoven er under pres. Opvarmningen gør, at mange plante- og dyrearter ændrer udbredelse. Der sker også ændringer i frekvensen af sygdomsangreb og populationernes størrelser. Samtidigt er sæsondynamikken ændret for mange arter af planter og dyr, og det betyder, at de har en tidligere sæsonopstart i foråret. Desuden er omfanget af invasive arter øget. De invasive arter etablerer, fordeler og formerer sig mere effektivt. Men det er fortsat uklart, i hvilket omfang det hænger sammen med klimaændringerne. Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring 11

12 Tørke og ekstrem regn har medført flere og alvorligere forstyrrelser i økosystemerne. Antallet af sygdomsangreb er også øget, og dette tilskrives i nogle tilfælde klimaændringer. Det er nu blevet mere klart, at der er tale om synergieffekter, så klimaændringer i de fleste tilfælde forstærker effekterne af de øvrige indgreb i naturen. 2.3 Kystnære områder I kystområder kan det være svært at se, om påvirkninger skyldes klimaforandringer eller andre menneskelige indgreb. Kystområderne forandrer sig hele tiden som følge af forurening og ændring i sommerhusområder, byer, skov og landbrug. Det er nemmere at observere temperaturafhængige klimaændringer i fx havet, når det gælder nye arter eller fx koralrev. Havgræsenge er allerede under pres på grund af klimaændringer. Det gælder især, fordi maksimumtemperaturen allerede nærmer sig nogle arters fysiologiske grænse. Indtrænging af saltvand I kystnære områder sker der også indtrængning af saltvand. Det ser ud til, at der er en sammenhæng med menneskelige påvirkninger fra fx indvinding af grundvand, dræning af overfladevand eller udretning af vandløb. Tilsvarende er nedgangen i udbredelse af strandenge især forbundet med menneskelige aktiviteter som fx skovrydning og genindvinding af vådområder. Derfor er det usikkert, om klimaændringer er årsagen. Når man skal vurdere, om klimaændringer indtil nu har betydet en stor ændring i kystområderne, må man altså se på, hvilke ændringer der er tale om. Se videre figur 2.1. Figur 2.1: Figuren viser på x-aksen, hvor stor tiltroen er til, at observationerne viser reelle tendenser i klimafølsomme kystnære systemer. På y-aksen viser figuren, hvor stor tiltroen er til, at de observerede tendenser kan tilskrives klimaændringer. Kilde: CRES på baggrund af IPCC. 12 Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring

13 Øget havniveau giver stormfloder og erosion af kyster Jo mere havniveauet stiger, jo værre bliver stormfloder og erosion af kyster. I det 20. århundrede steg det globale havniveau med 1,7 mm/år, men siden 1993 er det steget med 3,2 mm/år. Globalt set er nettoresultatet, at der er blevet mere hav og mindre land i sidste århundrede. Der er dog mange andre påvirkninger, der bidrager til kysterosion. Det gælder nedsat sedimenttransport og nye måder at anvende kystområder på. Der er desuden ikke klare tegn på, at der er sket en forværring i de vejrforhold, der forårsager stormfloderne. Større opvarmning ved kyster end i havet Opvarmningen i havets overfladetemperaturer sker globalt, og den sker hurtigere langs kyster end i det åbne ocean. Klimaændringer har konsekvenser for fisk og fiskeri. Opvarmningen i Nordsøen i perioden har betydet, at der nu kan leve flere forskellige fiskearter. Bundfisk lever fx i højere grad på større dybder end tidligere som følge af klimaforandringerne. Højere temperaturer giver iltsvind På globalt plan er der næsten hvert år siden 1960 sket en fordobling i antallet af døde zoner i havet, det vil sige områder med meget lavt iltindhold. I Østersøen er arternes mulighed for at migrere begrænset. Det gør livet i Østersøen særlig følsomt over for opvarmning. Østersøen er desuden stærkt påvirket af udledning af næringsstoffer. 2.4 Fødevare-forsyningssikkerhed og fødevareproduktion Klimaforandringerne påvirker i høj grad afgrøder og landbaseret fødevareproduktion i mange af verdens regioner. Der har været flere negative end positive virkninger af klimaforandringer. Tydelige positive påvirkninger forekommer på nordlige breddegrader. Fødevare- og kornpriser er steget mange steder som følge af ekstreme klimaforhold i vigtige produktionsområder. Det viser, at de nuværende fødevaremarkeder er følsomme over for ekstreme klimahændelser. Sårbare grupper rammes særligt at klimaændringer Klimaændringer påvirker mængden og fordelingen af fangsten af fisk i både i fersk- og saltvand samt produktiviteten i akvakultur (som fx fiske-dambrug) i forskellige dele af verden. Især i tropiske udviklingslande kan det fortsætte den negative påvirkning af ernærings- og fødevaresikkerhed for sårbare befolkningsgrupper. Derimod kan det give positive påvirkninger i andre regioner, som bliver mere velegnede til fersk- og saltvandsbaseret fiskeri og akvakultur. Invasive ukrudtsarter kan få lettere spil Ændringer i klima og CO2-koncentrationen vil fremme sprednings- og konkurrenceevnen hos skadelige og invasive ukrudtsarter på landbrugsarealer. Forøget CO2 vil muligvis nedsætte effekten af nogle ukrudtsbekæmpelsesmidler. Det er stadig uvist, hvordan klimaændringerne vil påvirke sygdomme i afgrøderne, og om intensiteten af sygdommene ændrer sig. Men det er sandsynligt, at udbredelsen af sygdomme og skadedyr vil ændre sig rent geografisk. Mange skadedyr trives bedre i højere temperaturer, og det gør, at de kan formere sig hurtigere og derved opbygge større populationer. Det kan medføre større skade i både landbrug og skovbrug, afhængig af værtsplanternes vækstcyklus. Fødevaresikkerheden bliver påvirket Alle aspekter af fødevaresikkerhed er potentielt påvirket af klimaforandringer. Det gælder blandt andet adgang til fødevarer, anvendelsesmuligheder og prisstabilitet. Fødevaresikkerhed er også påvirket af ikke-agronomiske faktorer. Her er der begrænset viden om, hvordan disse faktorer vil blive påvirket af klimaændringer, og hvilke muligheder der er for at tilpasse sig klimaændringerne. Forhøjet CO2 har en negativ påvirkning på den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarer og foder som fx protein- og mikronæringsstoffer. Men disse påvirkninger vil måske blive modvirket af andre aspekter af klimaændringer, eller de kan påvirkes gennem bl.a. forædling af nye sorter. Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring 13

14 Klimaeffekten giver både fordele og ulemper De mest almindelige afgrøder (hvede, ris og majs), som dyrkes i tropisk og tempererede områder, kan være truet af klimaændringer. Det sker, hvis temperaturen stiger med 2 C eller mere over det niveau, der har været i den sidste del af det 20. århundrede, og hvis der ikke sker en tilpasning til klimaændringen. Dog kan der lokalt, og især i tempererede områder som Danmark, opstå fordele. Klimaeffekten vil variere fra afgrøde til afgrøde og mellem regioner, og den vil afhænge af klimatilpasningstiltag. Ca. 10 % af forudsigelserne for perioden viser en stigning i udbytterne på 10 % sammenlignet med den sidste del af det 20. århundrede. Og ca. 10 % af forudsigelserne angiver en reduktion i udbytter på mere end 25 %. Efter 2050 vil risikoen for mere alvorlige påvirkninger blive betydeligt forøget. Klimaændringer vil i mange regioner globalt betyde større variation i udbyttet fra år til år. Det vil mindske forsyningssikkerheden og dermed også kunne influere på områder i andre dele af verden end dem, der er direkte ramt. 2.5 Urbane områder og infrastruktur Byområder er generelt meget sårbare, og det er også her, de fleste nuværende risici i forbindelse med klima er koncentreret. Sårbarheden er primært knyttet til ekstreme vejrhændelser som ekstremnedbør, hedebølger, cykloner og stormfloder. Desuden har byområder en størrelse, hvor de i sig selv kan ændre det lokale klima man taler om urban opvarmning. Det kan i nogle tilfælde medføre yderligere behov for klimatilpasning. Sårbarheden øges af hyppigere og mere intense ekstremer i et klima i forandring. Sårbarheden kan også øges af forhold, der ikke er klimarelaterede. Især i lav- og middelindkomstlande øges sårbarheden således, når der sker intensiv urbanisering og bosættelser i højrisikoområder. Forberedelse til klimaændringer kræver regulering Byer bliver ofte sårbare, når der mangler institutionelle rammer til at regulere samfundets aktiviteter. Det gælder bl.a. myndigheders aktiviteter i form af lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger og formelle og uformelle procedurer og konventioner. Sådanne rammer sikrer nemlig en langsigtet regulering af arealanvendelse og standarder for bygninger og infrastruktur. Når disse rammer ikke eksisterer, er det vanskeligere at skaffe de nødvendige investeringer til at sikre bycentre mod konsekvenserne af klimaændringer. Generelt er der begrænset finansiel støtte fra såvel regeringer som internationale organisationer til at sikre sådanne investeringer. I Danmark er der til gengæld sket et mærkbart skift i retning af at skaffe investeringer til at klimasikre danske byer. 2.6 Menneskelig påvirkning af klimasystemet Den menneskelige påvirkning af klimasystemet er tydelig. Dette er fastslået i IPCC s WGI. I 5. hovedrapport tages der afsæt i vurderingen af klimaændringernes forskellige risici på tværs af forskellige sektorer og regioner. Dette skaber grundlag for at vurdere, hvornår niveauet af klimaændringerne risikerer at blive farligt. På globalt plan har klimaændringerne været særligt fremherskende inden for fem hovedområder. Det er samtidig de fem områder, som IPCC vurderer som særligt risikofyldte. Områderne er: Unikke og truede økosystemer som Arktis, gletsjere og koralrev. Ekstrem varme, hvor varmeudbrud har påvirket systemer som koralrev. Det peger på risikoen ved ekstreme vejrsituationer. Andre steder har ekstreme hændelser forårsaget stigende problemer og økonomisk tab, men det har her været vanskeligt præcist at kunne koble hændelserne til klimaændringer. Virkninger af klimaforandring dokumenteret på globalt plan med en hidtil uset udbredelse, men med utilstrækkelig dokumentation af geografiske og lighedsmæssige konsekvenser. Risici forbundet med store påvirkninger, som er identificeret for: 14 Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring

15 o kryosfæren, det vil sige den del af Jorden, der er dækket af is og sne (her kun isvolumen) o landbaserede økosystemer (nettoproduktivitet, kulstoflagre) o menneskelige systemer (høstudbytte, tab i forbindelse med katastrofer). Voldsomme enkeltstående begivenheder, der indebærer uafvendelige skift, som igen rummer betydelig mulighed for tilbagekoblinger, der endnu ikke er påvist. Dog er der tidlige tegn på klimaforårsagede regimeskift i Arktis (stærkt reduceret snedække sidst på vinteren og meget ringe havisudbredelse om sommeren) og for tropiske koralrev, hvor koralerne i stigende grad dør bort på grund af for høje vandtemperaturer. Figur 2.2: Figuren viser geografisk fordeling af de virkninger af klimaforandringer, som er identificeret siden IPCC s 4. hovedrapport. Figuren viser en række effekter over en vifte af geografiske skalaer. Symbolerne angiver kategorien af den påviste effekt samt graden af klimapåvirkning (større eller mindre) for den pågældende effekt. Kilde IPCC. Som det ses af Figur 2.2, er der allerede observeret en række alvorlige klimaændringer i fysiske, naturlige og menneskelige systemer. Figurens markering af ændringer er selvfølgelig begrænset af, hvor der har været gennemført videnskabelige studier af påvirkningerne. Alligevel giver den et billede af, at de fleste påvirkninger af menneskelige systemer er sket i Arktis og syd for ækvator. Men der er især påvist en lang række ændringer i naturlige systemer på den nordlige halvkugle, og det er formentlig pga. langt flere studier i disse områder. Observerede konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring 15

16 16

17 3. Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning Fortsat opvarmning øger sandsynligheden for alvorlige, gennemgribende og uoprettelige konsekvenser. Hvis man begrænser hastigheden og omfanget af klimaændringerne, kan man reducere de generelle risici fra klimaændringernes virkninger. Ved at klimatilpasse kan man mindske risikoen for hovedparten af de konsekvenser, der kan komme af klimaændringer i den nære fremtid ( ). 3.1 Ferskvandsressourcer Klimaændringer vil øge risici for vandressourcer markant. Globalt set vil flere mennesker komme til at leve i områder med vandmangel. Vandbalancerne ændrer sig Nogle områder, fx Sydeuropa, vil have risiko for tørke, som forstærkes jo større opvarmningen bliver. Andre områder, fx Nordeuropa og herunder Danmark, vil opleve ændringer i sæsonmæssige vandbalancer, hvor der generelt vil være mere vand til rådighed om vinteren og mere tørre somre. I Sydeuropa vil der blive markant øget behov for markvanding. Det samme gælder mange af de områder i Nordeuropa, hvor vækstsæsonen bliver længere og mere tør. Der er betydelig usikkerhed omkring, hvordan grundvandsforhold vil blive påvirket af klimaændringer og deraf følgende ændringer i vegetation. I kystnære områder vil der dog blive øgede risici for, at saltvand trænger ind i grundvandsmagasiner, fordi havniveauet stiger. Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet. Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning 17

18 3.2 Landbaserede økosystemer Økosystemer på land og i de ferske vande vil komme under betydeligt pres i anden halvdel af dette århundrede. Det gælder i høj grad i de høj-opvarmnings scenarier, som IPCC har opstillet (se boks 3 under scenarierne RCP6.0 og RCP8.5). Effekterne vil dog i de kommende 30 år være mindre end fra andre menneskabte påvirkninger som fx landbrug og forurening. Der vil opstå synergieffekter, så klimaændringer forstærker effekterne af de øvrige indgreb i naturen. Der er desuden øget risiko for markante ændringer, når der opstår ekstreme hændelser som øget nedbør og særligt varme perioder. Ændringerne i de landbaserede økosystemer kan også påvirke klimaet fx gennem ændringer i stofkredsløbet (kulstof og kvælstof), landskabet og ferskvandskredsløbet. Øgede temperaturer vil forringe vandkvaliteten i de ferske vande, ikke mindst i de vandområder, som i forvejen er væsentligt påvirket af menneskelige aktiviteter, og det gælder hovedparten af de danske ferske vande. Plante- og dyrearter flytter sig Der vil være bedre muligheder for skovproduktion, men nåleskoven vil komme under forsat større pres. Ændringer i klimaet har i de seneste årtier medført forskydninger i plante- og dyrearters udbredelse og fordeling. Det vil fortsætte i takt med opvarmningen. IPCC s midt- og højopvarmnings-scenarier (Se boks 3: RCP6.0 og RCP8.5) viser, at nogle arter vil komme under pres, fordi de ikke kan flytte sig hurtigt nok til at finde passende klimaforhold. Andre menneskelige påvirkninger kan også begrænse arternes evne til at tilpasse sig klimaændringer. Der vil desuden være øget risiko for indvandring af invasive arter, specielt for arter, der spreder sig let. Forstyrrelser i fødekæden De forskellige arter og led i fødekæden kan komme ud af takt med hinanden, og det kan få store følger, hvis arterne er indbyrdes afhængige. Nogle arter vil fx få tidligere sæsonopstart i foråret, og det er et problem, hvis artens føde ikke også har ændret sin sæsonopstart. Det vil især have effekt på dyr, der lever af planter, insekter eller andre dyr, fordi føden ikke længere er tilgængelig i samme grad, når de vokser op. Der vil endvidere være større risiko for udbredelse af sygdomme hos planter og dyr. Regulering kan modvirke klimaændringer Regulerende tiltag kan modvirke men ikke fjerne effekterne af klimaændringer. Træplantning langs vandløb kan fx mindske vandtemperaturen til gavn for vandløbsfaunaen, herunder også en række fiskearter, og samtidig øge iltindholdet. Slyngning af vandløb og retablering/etablering af vådområder og søer giver en forsinkelse i vandtransporten mod havet, og det kan til en vis grad mindske risikoen for kritiske lave sommervandføringer i vandløb. Det kan også øge fjernelsen af næringsstoffer fra vandområderne. Reduktion i næringsstoftilførslen fra land og by kan mindske de negative effekter af opvarmningen på søernes økologiske tilstand. Desuden kan et øget skovareal, mere natur i byerne, sygdomskontrol og øget naturareal kompensere for artstab og desuden på næringsstoftab til vandområderne. 18 Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning

19 3.3 Kystnære områder Globalt set forventes havniveauet at stige 0,28-0,98 m ved år 2100, men med regionale forskelle (se kapitel om specielle danske forhold). Der er dog en risiko for, at delområder af Antarktis reagerer kraftigere end modelberegningernes forudsigelser. Hvis Antarktis smelter hurtigere end antaget, er vurderingen, at der er op til 33 % risiko for, at havet kan stige mere end dette. Større og større havstigning Havstigningen i det 21. århundrede vil værre større end havstigningen i det 20. århundrede, og det gælder, uanset hvilket scenarie der benyttes for udledning af drivhusgas. Havniveauet vil fortsætte med at stige efter det 21. århundrede, og stigningen i det 22. århundrede vil højst sandsynligt være større end i det 21. århundrede. Det er derfor vigtigt at have en tilstrækkelig robust planlægning, der kan tage højde for det langsigtede perspektiv i fremtidige havniveaustigninger. Der er ikke en åbenbar tendens i klimafremskrivningerne af storme ved kysten. Men selv om stormforholdene er uændrede, vil kystnære områder alligevel i stigende grad opleve ekstreme vandstande som følge af det stigende middel-havniveau. Erosion af kystnære områder Havniveaustigning medfører erosion, oversvømmelser og forurening af ferskvandsressourcer, og det er en markant trussel for kystnære områder. Kysterosion vil blive forøget som en konsekvens af stigninger i havniveauet. Kysterosion kan desuden påvirkes gennem kystforvaltning. Uden indgreb vil erosionen fortsætte langs de kyster, der allerede i dag er påvirket af erosion. Mange steder vil det blive vanskeligere og dyrere at finde sand nok til kunstig genopbygning af strande og klitter, da sandressourcer nær de påvirkede områder udtømmes. Når koncentration af CO2 øges i atmosfæren, bliver der også opløst mere CO2 i havet. Dermed bliver havet forsuret. Hovedingrediensen i fotosyntese er CO2, så havets forsuring vil have en gødende effekt på havplanter. Forsuringen vil øge produktionen af havgræs, makroalger og strandengsplanter. Kombineret med opvarmning vil det ændre konkurrenceforholdet og dermed artsfordelingen blandt planter og dyr. Skadeomkostninger kan bringes ned I EU estimerer man de årlige potentielle skadesomkostninger ved havniveaustigninger til at være 25 milliarder /år 1. Hertil kommer, at personer/år potentielt vil være påvirket af oversvømmelser i 2080 erne (i tilfælde af et scenarie med 37 cm havniveaustigning i år 2100). Kystbeskyttelse kan nedsætte skadeomkostningerne betragteligt. De årlige udgifter til klimatilpasning i EU estimeres til at være 1,5 milliarder /år i 2050 erne. Hvis man ikke indfører disse tiltag, bliver de estimerede udgifter til genopretning og erstatninger seks gange så høje. Denne relative økonomiske fordel ved klimatilpasning vil blive større gennem århundredet. Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning 19

20 3.4 Fødevareproduktion og -forsyning Fødevareproduktionen bliver påvirket af klimaændringer på flere måder, både direkte og indirekte. Inden for landbruget ændres vilkårene for planteproduktion, når der sker ændringer i temperatur, nedbør og CO2-koncentration. Det giver i nogle tilfælde et øget udbytte og i andre tilfælde et formindsket udbytte. Ekstreme hændelser vil påvirke hvedeproduktion En del effekter er knyttet til ekstremhændelser, som tørke, hedebølger, intens nedbør og oversvømmelser. Hvedeproduktion i Europa vil entydigt blive negativt påvirket af den risiko for ekstreme hændelser, som klimaændringerne medfører. Højere temperaturer vil i mange tilfælde også påvirke husdyrproduktionen negativt, fordi dyrenes effektivitet i forhold til produktion af mælk og kød bliver påvirket af varmestress. Kvaliteten af naturressourcerne vil ændre sig Der er også en række indirekte effekter af klimaændringer på fødevareproduktionen, både i landbrug, fiskeri og akvakultur. Disse har især at gøre med kvaliteten af naturressourcerne. Landbrugsproduktion afhænger i mange af verdens egne af en god jordkvalitet samt mange steder af adgang til vand, så man kan vande afgrøderne. Begge dele bliver påvirket af klimaændringer. Ofte vil øgede temperaturer og øget variation i nedbør forringe jordkvaliteten. Og det øger yderligere produktionens følsomhed over for klimaekstremer. Vandressourcer til vanding afhænger af ændringer i nedbørforhold som fx snefald og afsmeltning af gletsjere. Kvaliteten af vandressourcer spiller en stor rolle inden for fiskeri og akvakultur. Derfor har belastningen af vandressourcerne med næringsstoffer også en stor betydning. Her spiller klimaændringer også ind, og det sker ofte i samspil med landbrugsproduktionen, som i mange tilfælde er kilde til disse næringsstoffer. 20 Fremtidige risici og muligheder for klimatilpasning

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor og hvordan?

Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor og hvordan? Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor NFT og 1/2008 hvordan? Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor og hvordan? af Jan V. Hansen Jan V. Hansen jvh@forsikringogpension.dk Klimaforandringer,

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1 Dette resumé, som er

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere