Bedre konkurrenceevne

Transkript

1 Bedre konkurrenceevne flere jobs i virksomhederne Danmark står i en situation med lav økonomisk vækst og mangel på jobs. Konkurrencen på verdensmarkederne er blevet hårdere, og dansk produktion og danske jobs er konstant i risiko for at blive flyttet til udlandet. Gennem det seneste årti er vi sakket bagud i forhold til udlandet. I perioden har der været ca. 10 pct. større beskæftigelsestab i Danmark end hos vores største samhandelspartnere. Det skyldes bl.a., at Danmarks konkurrenceevne er blevet markant forringet. Fra 2000 til 2008 blev lønkonkurrenceevnen forværret med 24 pct. Trods en mindre forbedring fra er lønkonkurrenceevnen i erhvervslivet fortsat under betydeligt pres. Det fører dagligt til tab af arbejdspladser, produktion og eksport. Figur 1. Udvikling i relativ beskæftigelse og konkurrenceevne for fremstillingserhverv (akkumuleret) 100 Index 2000 = 100 Ophedet dansk økonomi Genopretning af lønkonkurrenceevne Lønkonkurrenceevne Relativ beskæftigelse - fremstillingserhverv Anm.: Lønkonkurrenceevne er opgjort som samlet udvikling i valutajusterede relative enhedsløn omkostninger for fremstillingserhvervet for Danmarks 18 største samhandelspartnere, vægtet efter kronekurs indeksets vægte. Tilsvarende er den relative beskæftigelse opgjort som udviklingen i beskæftigelsen for fremstillingserhvervet. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen afhænger implicit af udviklingen i produktivitet, løn og valutakurs i de enkelte lande. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra OECD. Hvis udviklingen skal bremses, er der behov for nytænkning af indretningen af den offentlige sektor samt en ændring i balancen mellem den offentlige og private jobskabelse. Der er således behov for markante politiske tiltag til at forbedre konkurrenceevnen og rammevilkårene for de konkurrenceudsatte erhverv. Dette er en forudsætning for, at vi kan skabe ny vækst, øge produktionen, og bevare og udbygge arbejdspladser i danske virksomheder. På den baggrund er Landbrug & Fødevarer positive overfor regeringens melding om, at der skal gennemføres en konkurrenceevnepakke, hvor fokus bliver at skabe nye jobs i produktions- og fremstillingserhvervene.

2 Det er vigtigt at have vedvarende fokus på at skabe gode rammevilkår for dansk erhvervsliv. Det kræver en bred indsats på en række områder. Her og nu er der imidlertid behov for at fokusere på tiltag, der kan have en stærk effekt allerede på kort sigt. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at regeringen overordnet bør fokusere på tre områder, der kan fjerne barrierer for vækst og forbedre danske virksomheders konkurrenceevne, således at virksomhederne kan bevare og udbygge produktion og arbejdspladser i Danmark. Det drejer sig om følgende indsatsområder: Afgiftsbelastningen af danske virksomheder Finansielle vilkår og kapitalforhold Afbureaukratisering og virksomhedsrettet offentlig forvaltning På de følgende sider opregner Landbrug & Fødevarer en række forslag til centrale, konkrete initiativer, der anbefales gennemført på disse områder. Fremtidens vækst og varige arbejdspladser skal skabes i den private sektor. Flere offentligt ansatte er ikke en løsning. Øgede offentlige udgifter kan tværtimod føre til øget løntryk og en forringelse af Danmarks konkurrenceevne. En meget stor del af Danmarks ressourcer er i dag bundet i den offentlige sektor og dermed ikke orienteret mod konkurrence, innovation og forretningsmæssig vækst på de private markeder. Det lægger en begrænsning på samfundets dynamik og beskæftigelsespotentiale, og indebærer et stort behov for offentligt provenu via skatter, afgifter mv. Det er derfor tid til at foretage et grundlæggende opgør med den automatiserede vækst i den offentlige sektor. Vi skal bort fra et firkantet fokus på rettigheder, uden blik for rimelighed. Vi skal i stedet fokusere på, hvordan vi hver især kan bidrage til fællesskab og fremgang. Når de offentlige midler er under pres, er det fx ikke tidssvarende, at en række offentlige ydelser fortsat tildeles efter alder fremfor efter behov. Ligesom det ikke er naturligt, at der er egenbetaling på besøg hos tandlægen men ikke hos lægen i modsætning til fx i Sverige og Norge. Det er vigtigt, at regeringen tager problemerne alvorligt og fører en ansvarlig og fremtidsrettet økonomisk politik. Landbrug & Fødevarer har derfor også identificeret en række konkrete områder, der kan lette presset på den offentlige sektor, flytte beskæftigelse til den private sektor og finansiere tiltag til forbedring af konkurrenceevnen. Februar 2013 Side 2

3 Afgiftsbelastning af danske virksomheder Afgiftsniveauet er i dag meget højt sammenlignet med niveauet i de lande, som danske virksomheder er i tæt konkurrence med. Særligt afgifterne på energi- og miljøområdet er mere belastende i Danmark end i andre EU-lande. Det hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne, og gør det svært at bevare og skabe nye arbejdspladser i Danmark. Figur 2. Miljøbeskatning i pct. af BNP 4,5 Pct. af BNP Energi Forurening / ressourcer Transport 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Danmark Danmark EU-27 Eu-27 Tyskland Tyskland Sverige Sverige Kilde: Eurostat Anm.: Opgjort for virksomheder og husholdninger. Problemet er ikke alene, at afgiftsniveauet er højt, men også at afgifterne rammer uhensigtsmæssigt. Mange af de danske afgifter rammer direkte ned i virksomhedernes produktionsomkostninger både i form af generelle afgifter og som sektorspecifikke afgifter, fx den unikt høje pesticidafgift, jordskat mv. Ydermere medvirker de danske afgifter til at skabe en betydelig grænsehandel, hvilket flytter arbejdspladser og erhvervsaktivitet ud af Danmark. Der er derfor grund til at overveje tiltag, der kan sikre, at aktiviteten forbliver i Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at det er nødvendigt at fjerne og omlægge en række afgifter for at fremme erhvervslivets vækst og konkurrenceevne med flere danske jobs til følge. Februar 2013 Side 3

4 Forslag: Lettelse af energiafgifter Ny PSO-tarifgruppe for energitunge virksomheder Danske virksomheder betaler de højeste energiafgifter i EU og belastes yderligere af stigende omkostninger til PSO-betalinger, der næsten er tredoblet indenfor de seneste to år. Der bør indføres en ny PSO-gruppe for forbrug mellem 0,1-100 GWh/år per forbrugssted. I det nuværende PSO-system er der en grænseværdi for store forbrugere over 100 GWh/år per forbrugssted, men denne grænse omfatter under 5 virksomheder i Danmark og fx ikke de meget el-intensive fødevarevirksomheder. Omlægningen kan finde sted indenfor rammerne af det nuværende PSO-system, idet det kan fastlægges, at tariffen for den nye gruppe udgør 40 pct. af den generelle tarif. Lettelse af afgiften på procesenergi Energiafgifterne for de energiintensive og konkurrenceudsatte erhverv er blandt de højeste i EU. En ændring af afgifterne på erhvervslivets energiforbrug til procesenergi vil betyde en væsentlig forbedring af konkurrenceevnen. Afgifterne på erhvervslivets energiforbrug til procesenergi bør sænkes til niveauet i EU s energibeskatningsdirektiv. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, bør afgifterne som minimium rulles tilbage til niveauerne i Opvarmning af rengøringsvand og procesbetinget køling er en integreret og pligtig del af produktionen, fx i fødevarevirksomheder. Derfor bør energiforbruget hertil håndteres på samme måde som energi til selve produktionen. Energiforbruget kan ikke sammenlignes med opvarmning af varmt brugsvand i almindelige husholdninger. Opvarmning af rengøringsvand og procesbetinget køling bør derfor defineres som procesenergi og omklassificeres til let proces, hvilket vil give en mere logisk sondring mellem procesenergiforbrug på den ene side og forbrug til rumopvarmning på den anden side. Reducerede elafgifter Elafgifter øger virksomhedernes forbrug af fossile brændsler og mindsker incitamentet til at anvende elektricitet. Ved at sænke elafgifterne for erhvervslivet, øges incitamentet til at anvende elektricitet frem for fossile brændsler, og konkurrenceevnen forbedres. Elafgifterne på procesenergi bør fastlægges efter niveauerne i EU s energibeskatningsdirektiv. Grænsen for fuld godtgørelse af eldistributionsbidraget bør sænkes fra 15 mio. kwh årligt til kwh årligt, så det følger den foreslåede PSO-grænse. Der bør gives samme godtgørelse af energispareafgiften for forbrug til let proces, som forbrug til tung proces. Februar 2013 Side 4

5 Forslag: Afskaf transportafgift Transportafgift på lastbiler Regeringen har annonceret, at man vil indføre en ny afgift på lastbiltransport. Danske produktionsog eksportvirksomheder vil blive ramt hårdt af dette med betydelige konsekvenser for beskæftigelsen. Effektive transportmuligheder er afgørende for konkurrenceevnen, og der er ikke et reelt alternativ til transport pr. lastbil. Særligt virksomheder i yderområderne med store afstande til storbyer og globale markeder, samt virksomheder med små profitmarginer, er udsatte. Landbrug & Fødevarer advarer derfor stærkt mod at indføre en ny afgift på lastbiltransport. Transportafgiften er samtidig en ineffektiv beskatningsform, hvor en tredjedel af afgiftsprovenuet forsvinder i administration og nedsat aktivitet. Regeringen bør undlade at gennemføre den påtænkte transportafgift på lastbilkørsel. Forslag: Justeringer på spildevandsområdet Omlægning af spildevandstaksten Trods en udstrakt ressourcebevidsthed bruger danske virksomheder rigtig meget vand i forbindelse med deres produktion. Brugen af vand i fødevareproduktionen er en central forudsætning for at kunne leve op til hygiejnekrav og for eksporten til 3. lande. Derfor er spildevandspriser og reglerne for betaling af spildevand en afgørende konkurrenceparameter. Den nuværende betalingsmodel for spildevandhåndtering medfører, at store vandforbrugere betaler en relativt større andel af omkostningerne, end deres forbrug giver anledning til. Det skyldes, at alle udgifter forbundet med spildevandsselskabets aktiviteter herunder også vedligeholdelse af det samlede kloaknet mv. - opkræves i forhold til forbruget af kubikmeter. Reelt er kun en meget lille del af udgifterne forbundet med vandmængden. Sammenlagt betaler det danske erhvervsliv dermed en overpris på op til 1,4 mia. kr. for behandling af deres spildevand. Der bør gennemføres en omlægning af betalingsmodellen til en mere kostægte model. Den såkaldte trappemodel sikrer, at alle forbrugere i højere grad betaler med udgangspunkt i deres faktiske forbrug samtidig med, at incitamentet til vandbesparelse for alle forbrugere bibeholdes. Februar 2013 Side 5

6 Finansielle vilkår og kapitalforhold Adgang til kapital er en central forudsætning for ny vækst og beskæftigelse. Det gælder både for små og store virksomheder, herunder nye vækstvirksomheder. Den økonomiske situation har gennem de seneste år gjort det sværere for især små- og mellemstore virksomheder at fremskaffe kapital til udvikling og nye investeringer. Nye investeringer er nødvendige for at udvikle produktionen, udvikle forretningsmodeller og indføre ny teknologi, der kan opretholde konkurrenceevnen. Antallet af vækstvirksomheder er lavere i Danmark end i andre lande. Det indebærer en risiko for en lavere grad af fornyelse og erhvervsmæssig dynamik i Danmark. Figur 3. Vækstvirksomheder i udvalgte lande, Pct FRA CZE OECD EST SVN USA HUN PRT DNK ITA ESP Anm. Tabellen angiver antal vækstvirksomheder i procent af alle aktive virksomheder. Vækstvirksomheder har - på et vilkårligt tidspunkt i deres levetid - mindst 10 ansatte og gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. Kilde: Eurostat samt særkørsel hos OECD og Danmarks Statistik for USA hhv. Danmark. Der er stærkt behov for at justere skatte- og afgiftsreglerne med sigte på at fremme ejendomsomsætningen ved generationsskifte samt styrke virksomhedernes likviditet og mulighed for egenfinansiering. Mere fleksible rammer for generationsskifte og egenfinansiering i virksomhederne vil skabe øget dynamik og strukturudvikling til gavn for vækst og beskæftigelse. Der er endvidere brug for en indsats, der kan øge udbuddet af kapital på markedet for dermed at muliggøre investeringer og udvikling i virksomhederne. Februar 2013 Side 6

7 Forslag: Bedre rammer for generationsskifte Manglende finansieringsmuligheder bremser et hensigtsmæssigt ejer-/generationsskifte og ny strukturudvikling i erhvervslivet. En række skatte- og afgiftsændringer vil kunne tilføre ny dynamik, vækst og beskæftigelse. Bo- og gaveafgiften bremser hensigtsmæssige generationsskifter, idet den dræner virksomheden for kapital. En lempelse af bo- og gaveafgiften på erhvervsområdet vil sikre et nemmere generationsskifte og skabe nødvendig dynamik, flere arbejdspladser og mere beskæftigelse. Ved afskaffelsen af arveskatten i Sverige i 2005 blev det fremhævet, at en afskaffelse ville være til fordel for små og mellemstore virksomheder. Finansieringsmulighederne i forbindelse med erhvervshandler kan forbedres (uden offentlige meromkostninger), hvis man tillader, at ejendomsavancen anbringes i en fordring i den virksomhed, der sælges. Dermed udskydes betalingen af skat på ejendomsavance, så beskatningen forfalder i takt med afdragene på sælgerpantebrevet. En udvidelse af mulighederne for succession ved ejendomsoverdragelse, så der omfattes flere grupper fx via en bredere afgrænsning af nærmeste familie og medarbejderkredsen - vil ligeledes understøtte et mere fleksibelt ejerskifte. Forslag: Fremme af investeringer og egenfinansiering Ofte er der behov for nye investeringer for at skabe vækst og beskæftigelse. Det er imidlertid nødvendigt med likviditet og et større råderum i virksomhederne til sådanne investeringer. Med forbillede i den svenske periodiseringsfond bør der gives mulighed for at udjævne overog underskud i indkomsten ved, at der gives adgang til fradrag for en del af indkomsten, som hensættes til senere beskatning. Forslag: Styrket udbud af lånekapital via erhvervsobligationer Øget adgang til erhvervsobligationer kan afhjælpe virksomhedernes finansieringsbehov. Regeringens udvalg vedrørende erhvervsobligationer præsenterede i november 2012 en rapport, der beskriver, hvorledes finansiering med erhvervsobligationer kan fremmes i Danmark. Arbejdet med at fjerne de regulatoriske barrierer for øget anvendelse af erhvervsobligationer, som er anbefalet af udvalget, skal gennemføres inden udgangen af Små- og mellemstore virksomheder har ikke volumen til selv at udstede erhvervsobligationer. Regeringen skal sikre, at banker og/eller finansieringsinstitutter puljer mindre erhvervslån og dermed skaffer finansiering til disse virksomheder. Regeringen skal i den forbindelse iværksætte initiativer, der kan styrke markedets efterspørgsel efter erhvervsobligationer. Februar 2013 Side 7

8 Afbureaukratisering og virksomhedsrettet offentlig forvaltning Enklere regler og lettelser af erhvervslivets administrative byrder er centralt for at øge væksten og styrke den danske konkurrenceevne i forhold til udlandet. Erhvervslivets rammevilkår påvirkes ikke kun af de konkrete reglers udformning sagsbehandling og sagsbehandlingstider, implementering og håndhævelse af reglerne har lige så stor betydning. Særligt miljøreguleringen og den offentlige kontrol udgør væsentlige barrierer for vækst- og beskæftigelsespotentialet i danske virksomheder. Den nuværende miljøregulering bygger på principper fra den første miljøbeskyttelseslov fra Med tiden er reguleringen blevet en jungle af utidssvarende regler, tung administration og lange sagsbehandlingstider. For brede hjemler og overlap mellem de forskellige regler gør miljøreglerne meget vanskelige at administrere for myndighederne og skaber lange sagsbehandlingstider og uklarhed i relationen mellem myndighederne og virksomhederne. Adskillige udvalg har påpeget problemerne med den nuværende miljølovgivning. Bare de seneste to år er tre udvalg kommet med enslydende anbefalinger om afbureaukratisering og forenkling af miljøreglerne. Desværre er der endnu ikke sket noget. Både miljø- og fødevarereguleringen er styret af forordninger, direktiver m.v. fra EU. I forbindelse med fortolkningen af disse EU-retsakter anlægger de danske myndigheder traditionelt en meget snæver fortolkning, der medfører en mere omkostningstung regulering, end hvad mange af de øvrige EU-lande bliver mødt med. Forslag: Faste frister for offentlig sagsbehandling Sagsbehandlingstiden på flere centrale områder, fx miljøgodkendelser og byggesagsbehandling - kan være meget langvarig. Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse, der viser, at ½ års forsinket sagsbehandling i gennemsnit giver en reduktion i beskæftigelsen på personer (alene i kødbranchen), et tab på knap 0,6 mia. kr. i indtægter for erhvervet, og en nedgang i eksporten på godt 0,6 mia. kr. Der skal fastsættes maksimale sagsbehandlingstider på de erhvervsrettede områder. Herudover skal det sikres, at en virksomhed eksempelvis kan få en miljøgodkendelse samtidig med en byggetilladelse, så der ikke skal afventes to sagsbehandlingsforløb. Februar 2013 Side 8

9 Forslag: Målrettet, behovsbestemt miljøregulering i landbruget Videncenteret for Landbrug har i januar 2013 beregnet, at landbruget og dermed det danske samfund årligt taber op til 3,3 mia. kr. på den nuværende kvælstofregulering, hvor landmanden maksimalt må gøde sin jord 15 % under det økonomisk optimale niveau. Fra flere sider er der peget på, at der langt fra opnås en miljømæssig effekt, der står mål med omkostningen ved den reducerede gødskningsnorm. Der bør hurtigt efter offentliggørelse af Natur- og Landbrugskommissionens endelige rapport i foråret 2013 vedtages en lovgivning, der sikrer en målrettet og effektiv indsats mod kvælstofbelastning. Samtidig skal der i langt hovedparten af landet gives lov til at gøde jorden efter økonomisk optimum. Det vil give nye indtægter til fødevaresektoren, nye jobs, og fremme mulighederne for at udvikle produktionen af grøn energi. Det vil samtidig betyde en større investeringsaktivitet i husdyrproduktionen, da produktionen på en række arealer kan øges uden yderligere belastning af miljøet, ligesom investeringsaktiviteten i sektoren vil stige generelt med positiv effekt på servicesektoren og agroindustrien i Danmark. Man bør regulere husdyrproduktionen på output/udledning af næringsstoffer, fx. kvælstof og fosfor, i stedet for at regulere efter produktionsstørrelse. Det vil gøre det muligt at øge husdyrproduktionen i Danmark betydeligt uden yderligere påvirkning af miljøet. Det vil dels skabe en større aktivitet i selve landbruget, dels skabe jobs, investeringer og forbedret kapacitetsudnyttelse i forarbejdningssektoren og de brancher, der leverer og servicerer denne. En større del af værditilvæksten vil kunne fastholdes i Danmark, hvilket også betyder øgede eksportindtægter. Danske fødevarevirksomheder og pelsdyrbranchen taber i øjeblikket markedsandele på verdensmarkedet, også på højværdiprodukter. Den altovervejende årsag hertil er mangel på råvarer. Eksempelvis er eksporten af smågrise til opfedning og slagtning i især Tyskland steget dramatisk de seneste år, hvorved slagteriernes råvaregrundlag er blevet reduceret. I 2012 blev der eksporteret ca. 9,3 mio. smågrise ud af en samlet produktion på ca. 30 mio. smågrise, hvilket er en stigning på 15 pct. i forhold til Dette skyldes, at slagterierne i Tyskland har bedre rammevilkår, og derfor kan give en bedre pris for råvarerne. Dette er et betydeligt problem - 2 mio. ekstra slagtesvin i Danmark ville således give ca nye arbejdspladser. Tilsvarende vil bedre rammer for mælkeproduktionen - fx. i forbindelse med ophævelsen af mælkekvoterne - lede til ny vækst og nye arbejdspladser. Forslag: Fjern vækstfremmende barrierer i miljølovgivningen Ved indførelse af en række konkrete tiltag vil man hurtigt kunne reducere flere administrative barrierer for danske virksomheder. Det vil give bedre mulighed for fleksibel tilpasning af produktionen og dermed bedre og hurtigere mulighed for at skabe nye jobs. Indførelse af rummelige miljøgodkendelser vil give virksomhederne større muligheder for at tilrettelægge produktionen uden at skulle indhente ny miljøgodkendelse ved mindre ændringer, der ikke øger miljøbelastningen. Rummelige miljøgodkendelser blev anbefalet af Virksomhedsudvalg II. Der skal etableres klare retningslinjer for myndighedernes oplysningskrav, fx ved miljøgodkendelser, så oplysningerne står mål med behovet. Samtidig bør det være tydeligt for virksomheden og myndigheden tidligt i processen, hvilke oplysninger, der kræves. Februar 2013 Side 9

10 Forslag: Afskaf produktionsloft i miljøgodkendelser og regulering på udledninger Mange virksomheder hæmmes af at blive reguleret med loft på produktionen fremfor loft på emission. Dette begrænser mulighederne og incitamentet til vækst og miljøinnovation, da der ikke er et incitament til at producere mere under samme forureningsloft, ligesom mange virksomheder ikke kan udnytte deres fulde kapacitet, da de pga. effektiviseringer kan producere mere indenfor samme forureningsloft. Det nye IE-direktiv sætter imidlertid bl.a. krav om loft over emissionerne fra de største produktionsvirksomheder i EU, hvor emissionslofterne skal fastsættes med udgangspunkt i de europæiske BAT-konklusioner. Miljøreguleringen skal baseres på reelle emissioner fremfor produktionsloft. Med emissionsloft vil virksomheder have incitament til at effektivisere og udvide produktionen, samt udvikle nye produktionsformer for at kunne producere mere under det givne emissionsloft. Slut med overimplementering af EU-lovgivning. Den meget stramme danske fortolkning af fx EU s habitatdirektiv, VVM-direktivet samt direktivet om industrielle emissioner udgør en stor begrænsning for, at danske virksomheder kan etablere nye anlæg og udvide eksisterende. Dette er en betydelig bremse på en dynamisk og hensigtsmæssig erhvervsudvikling. Forslag: Forenklet regulering af risikovirksomheder På grund af overimplementering af EU-direktivet, er danske virksomheder med ammoniakkøleanlæg på over fem tons omfattet af risikoreglerne på miljøområdet. Området er reguleret af flere myndigheder (politi, arbejdstilsyn, beredskab, miljø) uden overensstemmelse mellem de forskellige regler. Ofte mangler miljøsagsbehandlerne den fornødne viden, hvilket fører til overdrevne dokumentationskrav. Resultatet kan være at anlæggene ikke kan udvides. Det skal sikres, at man ikke overregulerer køleanlæg i Danmark. Den danske overimplementering af Seveso-direktivet bør derfor tilbagerulles. Alternativt bør man udlicitere sagsbehandlingen af risikovirksomheder på miljøområdet til private specialiserede konsulentvirksomheder, der har kompetencerne til at behandle sagerne. Forslag: Mere effektiv offentlig kontrol Virksomhederne oplever generelt mange kontroller fra mange forskellige myndigheder. Den offentlige kontrol skal koordineres og nytænkes, så man bl.a. i højere grad genbruger oplysninger på tværs af myndigheder, og kontrolbesøg sammenlægges, når det er hensigtsmæssigt. Konkret kan man eksempelvis opnå en betydelig effektivisering, hvis kødkontrollen blev tilrettelagt, så omkostningerne lå på niveau med den virksomhed, der idag har de laveste omkostninger. Februar 2013 Side 10

11 Effekt på beskæftigelsen I tabellen nedenfor er Landbrug & Fødevarers forslag til initiativer opsummeret. Den skønnede effekt på beskæftigelsen samt den offentlige provenueffekt er ligeledes angivet. Initiativforslag Lettelse for erhvervet, mio. kr. Finansieringsbehov, mio. kr. Beskæftigelseseffekt (før finansiering, år 2020), personer Ny PSO-tarifgruppe for energitunge virksomheder Lettelse af afgiften på procesenergi Reducerede el-afgifter Transportafgift Omlægning af spildevandstakst Bo- og gaveafgift Bredere mulighed for succession Positiv effekt 0 Positiv effekt Bedre finansiering via udskudt beskatning af ejendomsavance Mulighed for at udjævne over- og underskud Lånekapital via erhvervsobligationer Faste frister for offentlig sagsbehandling Målrettet miljøregulering i landbruget Positiv effekt Positiv effekt Samlet i størrelsesordenen ca. 50 Positiv effekt Positiv effekt Positiv effekt 0 Positiv effekt Positiv effekt - Positiv effekt Positiv effekt Barrierer i miljølovgivning Positiv effekt 0 Positiv effekt Emissionsloft fremfor Positiv effekt 0 Positiv effekt produktionsloft Forenklet regulering Positiv effekt 0 Positiv effekt af risikovirksomheder Mere effektiv kontrol, Positiv effekt 0 Positiv effekt fx kødkontrol I alt Min. 6,4 7,0 mia. kr. 4,4 4,8 mia. kr. Min Note: Landbrug & Fødevarer har i en tidligere analyse vurderet, at den planlagte transportafgift indebærer et tab på ca af arbejdspladser, når provenuet samtidig anvendes til offentligt forbrug/investeringer mv. I tabellen er angivet den isolerede beskæftigelseseffekt - uden finansiering eller anvendelse af provenu - som skønnes til Anm.: Skøn er foretaget vha. den økonomiske model ADAM. Lettelser og finansieringsbehov er angivet før tilbageløb og adfærdsændringer. Lettelsen for erhvervet samt beskæftigelseseffekten af forslagene vedr. kapital og afbureaukratisering er ikke estimeret, men er vurderet positiv. Den angivne lettelse og beskæftigelseseffekt vil således reelt kunne være højere. Beskæftigelseseffekten er beregnet for 2020 og før eventuelle tiltag til finansiering, der evt. kan reducere effekterne. Februar 2013 Side 11

12 Som det fremgår af tabellen, skønnes de foreslåede tiltag at indebære en lettelse for erhvervslivet på mindst 6,4-7,0 mia. kr. årligt. Dertil kommer de positive effekter af tiltagene vedr. finansiering og afbureaukratisering, der ikke er estimeret specifikt. Samlet set vil tiltagene indebære en mærkbar forbedring af konkurrenceevnen. Isoleret set skønnes tiltagene at have en positiv effekt på beskæftigelsen svarende til mindst personer. Dertil kommer den positive effekt af forslagene vedr. finansiering og afbureaukratisering, der ikke er specifikt estimeret. Februar 2013 Side 12

13 Finansieringsforslag Der skal i sagens natur findes tilstrækkelig finansiering for at gøre det muligt at gennemføre forslagene. Landbrug & Fødevarer mener, at finansieringen skal findes via offentlige effektiviseringer og omprioriteringer. Dette kan samtidig indebære en overflytning af personer fra offentlig til privat beskæftigelse. Der kan endvidere være en påvirkning af den samlede skønnede beskæftigelseseffekt, når finansieringen findes via offentlige effektiviseringer mv. Den konkrete effekt afhænger af den konkrete udmøntning af finansieringen. I det følgende er opregnet en række konkrete forslag til finansieringskilder, der kan tages i brug. Som det fremgår, indebærer forslagene et finansieringspotentiale på mindst 10 mia. kr. og op til et langt større beløb. Forslag til finansiering Kontanthjælp Det er regeringens ambition at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet. Af regeringens 2020-plan fremgår det, at en reform af kontanthjælpssystemet (sammen med lavere sygefravær, bedre integration, forebyggelse og øget international rekruttering) skal forbedre de offentlige finanser i 2020 med 3 mia. kr. Reform af uddannelsesstøtten Regeringen har angivet, at man ønsker at gennemføre en reform af SU-systemet, der skal sikre et økonomisk råderum på 2 mia. kr. Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser har fx beregnet, at en omlægning af det sjette SU-år til lån vil indebære en gevinst på ca mio. kr. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Danmark har udviklet et fleksibelt arbejdsmarked med en række tiltag til at sikre smidig overgang mellem beskæftigelse og arbejdsløshed. Ud over dagpenge mv. er der etableret en række aktiveringstiltag mv. Udgifterne til disse udgør ca. 16 mia. kr. om året svarende til mere end 1,1 % af BNP. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på de enkelte ordningers rentabilitet. Bl.a. Det Økonomiske Råd har påpeget, at der kan være et effektiviseringspotentiale på området. Landbrug & Fødevarer mener således, at det er realistisk at gennemføre en effektivisering på området. Eksempelvis vil en effektivisering på blot 10 % kunne indbringe et provenu på 1,6 mia. kr., men potentialet vurderes at være betydeligt større. Offentlige effektiviseringer Det vurderes, at der generelt er betydelige potentialer i øget effektivisering i den offentlige sektor. Man kan tage flere midler i brug i den sammenhæng. En ny LEAN-undersøgelse indikerer, at der fortsat er et potentiale på 10 % effektiviseringer ved systematisk brug af LEAN i det offentlige. Og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har påpeget, at der er udbredte positive erfaringer med brug af konkurrence og offentlig-privat samarbejde, men at den offentlige sektor hvert år kun udbyder opgaver for ca. 92,5 mia. kr. ud af et potentiale på ca. 377 mia. kr. Februar 2013 Side 13

14 Ligestilling af ansættelsesforhold Lønforskelle mellem privat og offentligt ansatte er i dag i høj grad udjævnet, og lønstigningstakten har siden 2009 ligget højere i det offentlige end på det private arbejdsmarked. Samtidig findes der en række ordninger i den offentlige sektor, der generelt ikke genfindes i den private sektor, fx betalt frokostpause, omsorgsdage og længere barselsorlov med løn. Ydermere kunne det overvejes at genindføre en karensdag ved sygdom de offentlige overenskomster giver i dag ret til fuld løn under sygdom, mens praksis er varierende på det private marked. Regional erhvervsindsats Der anvendes i dag betydelige midler til administration og medfinansiering af EU s midler til regionale erhvervsudvikling. Nettodriftsudgifterne til regional erhvervsudvikling udgør ca. 0,5 mia. kr. årligt, og der anvendes over 300 mio. kr. i administration. Der ydes årligt ca. 492 mio. kr. i tilskud fra EU s regional- og socialfond. Midlerne har en vis effekt, men der kan stilles spørgsmålstegn ved, om udgifterne og det administrative set-up står mål med de gavnlige effekter. Der bør derfor foretages en omprioritering og effektivisering af indsatsen. Automatiske aldersrabatter Ældre borgere er ikke automatisk svagelige og fattige. Den ældre befolkningsgruppe har tværtimod i stigende grad økonomiske og fysiske ressourcer. Ikke desto mindre er en række ydelser, fx mimrekort, nedsat licens og boligsikring, alene knyttet til modtagerens alder. Dette er ikke tidssvarende. Rabatter og sociale ydelser bør ikke tildeles efter alder men efter behov. Velfærdskommissionen skønnede, at afskaffelsen af en række af disse særordninger kunne indbringe 1,3-1,4 mia. kr. i provenu (2005-niveau). Begrænset egenbetaling for praktisk hjemmehjælp Velstillede borgere betaler gerne for rengøringshjælp gennem arbejdslivet. Ligeledes skal der betales for midlertidig praktisk hjemmehjælp. Efter pensionsalderen kan man derimod efter en behovsvurdering - få tildelt praktisk hjemmehjælp gratis, uanset indkomst. Velfærdskommissionen skønnede, at blot en begrænset egenbetaling for praktisk hjælp ville indbringe 1,3 mia. kr. (2005-niveau). Øget brugerbetaling, fx ved lægebesøg Der findes i dag ingen konsistente principper for anvendelsen af brugerbetaling på velfærdsområderne. Det er eksempelvis gratis at gå til læge, mens tandlægebesøg er behæftet med betydelig egenbetaling. De danske regler afviger fra reglerne i fx Norge, Sverige, Finland og Tyskland, hvor der er en mindre egenbetaling ved lægebesøg. Landbrug & Fødevarer mener, at der er et potentiale for effektiviseringer via justering af principperne for egenbetaling på velfærdsområdet. Som et første skridt kan man fx i tråd med de øvrige skandinaviske lande indføre et mindre, adfærdsregulerende gebyr, fx 100 kr., for lægebesøg. Det Økonomiske Råd har skønnet, at indførelse af en begrænset brugerbetaling på sundhedsområdet kan indbringe ca. 4 mia. kr. Tilsvarende skønnede Velfærdskommissionen, at der lå et potentiale på 3,4 mia. kr. (2005-niveau) ved at indføre en begrænset brugerbetaling på sundhedsområdet. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W