Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde

Transkript

1 Fjerkræ nr FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde

2 Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ

3 Titel: Måling af lys i slagtekyllingestalde Forfatter: Konsulent Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Layout: Sekretær Dorthe Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2006 Oplag: 100 stk. Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles via internet på adressen eller på telefon Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax byggeri-teknik@landscentret.dk

4 Forord Måling af lys i slagtekyllingestalde er sket hos 9 slagtekyllingeproducenter. Selve målingerne er foretaget i typiske danske slagtekyllingestalde både i opstart af et produktionsforløb og lige før levering til slagtning. Der skal her rettes en tak til de producenter, som har haft besøg af Landscentret, Fjerkræ for 2 sæt målinger. Tillige skal der rettes en stor tak til firmaet DACS A/S, Nørre Snede, som har hjulpet med den motordrevne vippeanordning til måleudstyret. DELTA og Lysteknisk Selskab har bidraget med viden omkring de faktorer, der har betydning, når der måles lys. Tak for dette bidrag. FarmTesten er udført af Landscentret. FarmTest er orienterende undersøgelser af ny teknologi og nye metoder til dansk landbrug. Undersøgelserne foregår under praktiske forhold. Undersøgelserne bliver udført i et tæt samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, leverandører af ny teknologi, forsknings- og forsøgsinstitutioner, lokale rådgivere og sidst, men ikke mindst, landmænd. Du kan læse denne FarmTest og mange andre testrapporter på vores hjemmeside på adressen Lars Harritsø og Palle Vinstrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ Skejby, januar 2006 Måling af lys i slagtekyllingestalde 4

5 Indhold Forord Sammendrag og konklusion Indledning og baggrund Formål Undersøgelsens metoder Resultater Måleteknik Refleksion fra overflader Brug af prelplader Måleresultater Diskussion og anbefalinger Bilagsliste Måling af lys i slagtekyllingestalde 5

6 1. Sammendrag og konklusion Når man skal udføre måling af lys i slagtekyllingestalde med en lysintensitet omkring 20 lux, er det vigtigt at anvende måleudstyr, som kan placeres blandt kyllingerne. Ved måling lige før levering til slagteri viser resultatet, at kyllingernes hvide fjerdragt bidrager til lysintensiteten med ca. 3-5 lux i forhold til måling, der foretages i starten af en produktions periode. For ikke at påvirke målingerne/resultatet skal lyssensoren kunne fjernaflæses. Såfremt målesensoren rettes direkte mod lyskilden drejet både om en vandret og lodret aksel, vil målingen være mindst 3 lux højere end ved en vandret måling. Maling af vægge i staldene ser ud til kun at kunne bidrage med 1 lux ekstra i forhold til betongrå vægge. I denne FarmTest har der dog kun været mulighed for at måle på virkningen af maling af vægge i 1 stald. Målinger i stalde med 2 eller 3 rækker 1-rørs 36 W armaturer viser ved væggene en lysintensitet mindre end 20 lux. Det samme er gældende for stalde med 2 rækker 2- rørs 36 W armaturer. Er stalden derimod forsynet med 4 rækker 36 W armaturer eller bare 58 W overalt, viser FarmTesten, at lovkravet på mindst 20 lux kan overholdes trods brug af prelplader. Måling af lys i slagtekyllingestalde 6

7 2. Indledning og baggrund I forbindelse med slagtekyllingeproduktionen i Danmark skal reglerne i Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion overholdes. I denne bekendtgørelse stilles bl.a. krav til lyset i stalden. Produktionen skal ske med brug af et lysprogram, hvor der stilles krav til mørkeperiodens længde samt overgangen mellem lys og mørke. Lys diffineres med en intensitet på mindst 20 lux overalt i stalden, og det er dette forhold, denne FarmTest undersøger. Dansk Slagtefjerkræ nedsatte en arbejdsgruppe, som så på forholdene omkring lys i slagtekyllingestalde. Vedrørende lysintensitet konkluderede denne arbejdsgruppe, at der var behov for måling af lys i typiske danske slagtekyllingestalde med forskellige placering og udformning af lyssystemet. Med denne baggrund er FarmTesten gennemført. Typiske danske slagtekyllingestalde har en indvendig staldbredde på 19 m eller 21 m og en længde på op til 125 m. Der findes ældre stalde med en indvendig bredde på 17 m. Typisk er væghøjden 2,4 m, og der, hvor lysarmaturerne er monteret, er tag/lofthældningen 20 o. Figur 2.1. Tværsnit af slagtekyllingestald. Inden opstart af målingen blev der afholdt møde med deltagelse af arbejdsgruppen og Fødevarestyrelsen. Mødet blev afholdt, for at man kunne få en afklaring af, hvor og hvordan man måler lys i slagtekyllingestalde. Valg af måleudstyr er sket efter møde med DELTA og Lysteknisk Selskab. Ved dette møde blev det klarlagt, hvilke faktorer, der har betydning for måling af lys. Måling af lys i slagtekyllingestalde 7

8 3. Formål Denne FarmTest skal bidrage til viden omkring lys i slagtekyllingestalde. Det er dog kun lovkravet til lysintensiteten på mindst 20 lux overalt i stalden, der er blevet undersøgt. Først og fremmest har FarmTesten til formål at afprøve målemetoden, der blev diskuteret med Fødevarestyrelsen. Måling af lys i en slagtekyllingestald skal ske i de områder, hvor der er mindst lys. Oftest vil dette være ude ved væggene midt mellem lysarmaturerne. I disse målepunkter vil det så være den højeste enkelte måling, der vil blive gældende. Det er således metoden til at måle disse enkeltmålinger, der skal undersøges i denne FarmTest. Ligeledes er formålet at udføre disse målinger i typiske stalde med et typisk indrettet lyssystem. Faktorer som staldbredden, antal rækker lys, placering af lys (på langs i stalden eller på tværs), farven på lyset, refleksion fra overflader etc. har derfor været afgørende for valg af staldanlæg for FarmTesten. Et andet formål er at undersøge, om ren stald ved indsætning og beskidt stald lige før levering har betydning for selve måleresultatet. De to sæt målinger sker nøjagtigt i samme målested i staldene. I målrækken vil der opnås erfaring om, hvor de mørkeste steder typisk er. Dette har til formål at give Fødevareregionen, som er kontrollør på lovkravet, et værktøj til hurtigt at kontrollere en slagtekyllingestald, hvad angår lysintensiteten. Såfremt det er muligt, har FarmTesten også til formål at udføre målinger i enkelte stalde, hvor det traditionelle lyssystem er suppleret med ekstra lyskilder. FarmTesten har ikke til formål at undersøge forringelsen af lysstyrken i forhold til alderen på lysstofrøret. Det er ikke muligt at udføre gentagende målinger, så denne FarmTest skal ses som et her og nu måleresultat, hvilket også er glædende ved kontrol af lovkravet. Efter afslutning af FarmTesten skulle målingerne gerne give mulighed for en efterfølgende rådgivning fra Landscentret, Fjerkræ, både hvad angår måling af stalde samt løsningsforslag, hvis den konkrete stald skal suppleres med ekstra belysning for at overholde lovkravet. Måling af lys i slagtekyllingestalde 8

9 4. Undersøgelsens metoder Inden man begyndte dataindsamlingen samt for at sikre, at måleresultaterne blev accepteret, blev der afholdt et møde mellem arbejdsgruppen og Fødevarestyrelsen, hvor der skulle opnås enighed om, hvor og hvordan man måler lys i en slagtekyllingestald. Ved mødet blev følgende aftalt: Der måles i det mørkeste sted. Målingen må ske, så måleudstyret rettes direkte mod lyskilden. I mørke hjørner måles dog 1 m fra væggen. For at afklare forholdene omkring måleudstyr og målemetoder blev der herefter afholdt møde med DELTA og Lysteknisk Selskab. Her var vurderingen, at når man målte i rum på størrelse med en slagtekyllingestald, og samtidig rettede måleudstyret direkte mod lyskilden, ville refleksion fra overfladerne ikke få betydning. Ligeledes mente man, at højden over gulvet (10-50 cm), hvor målingen ville blive udført, ville få meget minimal betydning for måleresultatet. Valget af måleudstyr købt hos Buhl-Bønsøe A/S, Virum faldt på TESTO 545. For at undgå skyggevirkning fra personen, der udfører selve målingen, blev måleudstyret købt med en 10 m lang ledning til målesensor. Figur 4.1. Måleudstyr placeret ved væg. For at man på afstand kan rette sensoren direkte mod lyskilden har firmaet DACS A/S, Nørre Snede udviklet en vippeanordning, der i løbet af få minutter kan dreje sensor 90 o. Denne vippeanordning kan monteres på stativ i alle højder, og en enkeltmåling kan herefter udføres. Måling af lys i slagtekyllingestalde 9

10 Figur 4.2. Måleudstyr på vippeanordning i staldrummet. Inden opstarten af målingerne stod det klart, at de mørkeste steder i stalden ville være ude ved væggen mellem armaturerne. Det blev derfor besluttet, at der i et målested skulle udføres 3 enkeltmålinger, hvor sensoren i hver enkeltmåling skulle drejes fra lodret til vandret, over vandret aksel. Over lodret aksel drejes med 3 enkeltmålinger mod lyskilde samt mod staldmidten. Se figur 4.3. Figur 4.3. Målepunkt med 3 enkeltmålinger. Måling af lys i slagtekyllingestalde 10

11 Idet det er problematisk med uens lysfordeling i stalden, blev målingerne suppleret med vandrette målinger direkte under og mellem armaturerne samt vandrette målinger inde i staldens midte. Herved blev det muligt at se spredningen i lysintensiteten. Man ved, at uens lys giver forskellig belægning og dermed også forskellig belastning af strøelsen. Dette kan medføre vanskeligheder i produktionen på andre dyrevelfærdsmæssige faktorer såsom pointscore ved trædepudevurderingen, hudskader etc. For at undgå den høje lysintensitet direkte under lyskilden vil der derfor mange steder være en prelplade, typisk i form af stålplade eller gaffatape, under selve lysstofrøret. Ved 2 producenter (Producent C, Bilag 4 og Producent D, Bilag 5) er der målt med og uden prelplade for at se, hvilken betydning prelpladen også har på målingerne ude ved væggen. DELTA og Lysteknisk Selskab oplyste ved indledende møde, at refleksion fra overfladen ikke har betydning for måleresultatet, idet sensoren rettes mod lyskilden. Det har af praktiske årsager kun været muligt at måle indflydelse på betongrå kontra hvidmalede vægge i samme stald hos én producent. I en nybygget stald ved producent A, bilag 2, hvor målingerne ved første hold er sket lige før strøning, hvor væggene ikke er blevet malet, og senere i en tom stald inden strøning, hvor væggene var blevet hvidmalede. Idet disse målinger var fra sammen stald, kunne forskel på henholdsvis grå og hvide vægge derfor sammenlignes. Med viden om forskelligheder i staldene blev der inden opstart af målingerne udarbejdet et oplysningsskema med relevante oplysninger for den konkrete stald (se bilag 1). Oplysningsskemaet indeholder bl.a. antal rør i armaturerne, styrke, farve samt alder på rørene. Disse oplysninger vil kun blive brugt, når der i en konkret stald vurderes på anbefalinger og løsninger for eventuelle ændringer i lyssystemet. Målingen hos Producent B, Bilag 3 giver dog et billede af forskellen i lysintensitet i 2 ens stalde, hvor kun lyset er forskelligt. I stalden hos Producent I, Bilag 10 er der monteret 4 store projektører, som et supplerende system, hvilket har gjort målingerne i denne stald interessante. Måling af lys i slagtekyllingestalde 11

12 5. Resultater 5.1 Måleteknik Generelt har målingerne straks vist, at måling i forskellige højder på stativet i område cm over gulvet ikke har betydning for resultatet. Derfor er målingerne i bilagets måleskemaer indsamlet i højden ca. 25 cm over gulvet, hvilket svarer til kyllingernes øjenhøjde. Hvis målingerne kun var blevet taget vandret og ikke med brug af vippeanordningen, ville resultatet være 2-3 lux mindre. Figur 5.1. Måleeksempel på forskelle ved drejning af sensor omkring vandret aksel. Måleresultatet i et målepunkt er højeste måling drejet både om vandret og lodret aksel i henhold til aftalt med Fødevarestyrelsen (se måleskemaerne i bilaget). 5.2 Refleksion fra overflader På trods af udsagn fra DELTA og Lysteknisk Selskab har det vist sig, at overfladerne har betydning for måleresultatet. Mod forventning viser målingerne, at højest måleresultat opnås lige før levering af kyllingerne til slagtning. Dette er på trods af støv på armaturerne. Årsagen er det hvide tæppe af kyllinger, som bidrager til lysintensiteten. Dette bidrag svarer til 3-5 lux ekstra i forhold til grå betongulv eller den brune strøelse med små kyllinger. Måleserierne viser samme tendens i alle stalde. Dette forhold skyldes, at sensor med en 10 m lang ledning gør, at der måles blandt dyrene og ikke i et område uden kyllinger, som ellers ville have været aktuelt. Hos Producent A viser målingerne, at hvide kontra betongrå vægge kun bidrager med 1 lux ekstra lysintensitet. 5.3 Brug af prelplader Brug af prelplader giver en mere jævn fordeling af lyset, men det koster lysintensitet ude ved væggene. Måling af lys i slagtekyllingestalde 12

13 Hos Producent B er brugt blik fra en stålpersienne, hvilket passer fint som indlæg i bunden af skærmen, i 1-rørs armaturer. Lyset er her i begge stalde meget ensartet - dog for lavt i stalde 1, hvor der er monteret 36 W biolys. I stald 2 er der monteret 58 W farve 83, og her er lysintensiteten over 20 lux. Hos Producent D er stalden forsynet med 2-rørs armaturer, hvor der under begge rør er påført gaffatape. Dette giver en ensartet lysintensitet på ca. 18 lux under armaturerne og i staldmidten. Lysintensiteten er dog for lav ved væggene. Målingerne uden prelpladerne viser højere men ujævn lysintensitet. Gaffatapen reducerer lysintensiteten med ca. 20 lux under armaturerne og ca. 2 lux ved væggene. Hos Producent C er der i 2-rørs armaturer monteret plader med huller som prelplader. Disse prelplader reducerer lysintensiteten under yderste række lyskilde fra 127 til 42 lux, men idet der i stalden er monteret 4 rækker armaturer, er lysintensiteten ved væggen over 20 lux. I denne stald reducerer prelpladerne lysintensiteten med ca. 20 lux, målt ved væggene. Figur 5.2. Armatur med prelplade Måling af lys i slagtekyllingestalde 13

14 5.4 Måleresultater Tabel 5.1 Laveste lysmålinger (lux) i forhold til armaturernes placering i forskellige staldbredder ved indsætning (inds) og slagtning (slagt). 1-rørs armaturer Armatur Antal armatur Placering af Staldbredde styrke rækker armaturer 17 m 19 m 20 m 21 m i stalden Inds Slagt Inds Slagt Inds Slagt Inds Slagt 36 W 2 langs B 13* B 15* F 13 F 14 I 9* I 9* tværs 36 W 3 langs F 17 F 18 tværs 36 W 4 langs tværs A 24 A 27 A W 2 langs B 38* B 40* tværs 58 W 3 langs G 77 G 80 tværs 58 W 4 langs tværs H 22* H 25* 2-rørs armaturer Armatur Antal armatur Placering af Staldbredde styrke rækker armaturer 17 m 19 m 20 m 21 m i stalden Inds Slagt Inds Slagt Inds Slagt Inds Slagt 36 W 2 langs tværs D 12 D 14* E 26 E a 40 a 36 W 3 langs tværs 36 W 4 langs tværs E 30 E a 38 a 58 W 2 langs tværs 58 W 3 langs tværs 58 W 4 langs tværs C 31* C 51 * monteret prelplade a er målt ved en lysstyrke i % forhold til den maksimale lysstyrke. A-H angiver producenten, se bilag 2-10 Målingerne hos Producent I, Bilag 10 er interessant, hvad angår projektørbelysningen. Denne belysning hæver lysintensiteten med ca.10 lux. For nogle producenter kunne denne løsning være aktuel som et tiltag for at overholde lovgivningen. Måling af lys i slagtekyllingestalde 14

15 6. Diskussion og anbefalinger Det fremgår af måleresultaterne, at slagtekyllingestalde med 2 eller 3 rækker lys med 1- rørs 36 W armatur har svært ved at overholde minimumskravet på 20 lux. I en stald med 2 rækker 2-rørs 36 W armatur monteret på tværs i stalden er lysintensiteten målt ved væggene for lav. I de øvrige stalde jf. måleresultaterne i denne FarmTest er der ikke problemer med at overholde kravet til en lysintensitet på mindst 20 lux. Selvom prelpladerne vil reducerer lysintensiteten ved væggene, bør de anvendes, idet de muliggør et mere ensartet lys i stalden,. I forbindelse med måleresultaterne i skemaet på side11 er der ikke taget hensyn til måleusikkerheden på måleudstyret. DELTA og Lysteknisk Selskab kan være behjælpelig med en vurdering af måleusikkerheden på måleudstyret. Landcentret, Fjerkræ vil i fremtiden tilbyde rådgivning inkl. måling af lys for de producenter, der måtte ønske det. Måling af lys i slagtekyllingestalde 15

16 7. Bilagsliste Bilag 1: Registrerings- og måleskema Bilag 2: Måling hos Producent A Bilag 3: Måling hos Producent B Bilag 4: Måling hos Producent C Bilag 5: Måling hos Producent D Bilag 6: Måling hos Producent E Bilag 7: Måling hos Producent F Bilag 8: Måling hos Producent G Bilag 9: Måling hos Producent H Bilag 10: Måling hos Producent I Måling af lys i slagtekyllingestalde 16