Forsøg med Easy-Strø

Transkript

1 Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle

2 Sammendrag Formålet med dette forsøg var at afprøve, hvordan Easy-Strø fungerer som strøelsesmateriale til slagtekyllinger. Forsøget blev gennemført i 12 bokse, hvor der var indsat 72 Ross 308 kyllinger i hver boks. Produktet Easy-Strø blev sammenlignet med finsnittet hvedehalm og træspåner. Der var således tre behandlinger og fire gentagelser i forsøget. Resultaterne viste, at Easy-Strø teknisk set er et relevant alternativ til spåner. Både på dag 7, 21 og 34 var der ikke forskel mellem den opnåede trædepudescore i de bokse, hvor der blev anvendt Easy-Strø, og træspåner. Afprøvningen viste generelt, at både Easy-Strø og træspåner er et bedre strøelsesmateriale til slagtekyllinger end finsnittet hvedehalm. Som ventet var der ingen forskel i kyllingernes produktionsresultater mellem de tre behandlinger. Strøelsestype påvirkede således ikke kyllingernes produktivitet. Denne rapport er publiceret på landscentrets hjemmeside: Forsøget er finansieret af Dansk Dyrestimuli A/S. 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med forsøget var at afprøve, hvordan Easy-Strø fungerer som strøelsesmateriale til slagtekyllinger. Produktet blev sammenlignet med halm og træspåner. Det primære formål var at undersøge effekten på kyllingernes trædepudesundhed, men resultater vedr. kyllingernes produktionsresultater og dødelighed blev også registreret og vurderet. 1.2 Baggrund Vi har fået en henvendelse fra Dansk Dyrestimuli, som gerne ville afprøve produktet Easy- Strø. Produktet har været afprøvet i nogle produktionshuse og virker umiddelbart som et fornuftigt produkt. Yderligere produktinformation kan findes her: Producenten har oplyst, at Easy-Strø kan fås til 1,80 kr./kg løst leveret, hvis der aftages 15 tons. Emballeret i 25 kg s baller koster produktet 2,21 kr./kg leveret, hvis der aftages et helt træk (prisen gælder for november 2009 i Jylland + Fyn). Easy-Strø er lavet af hvedehalm af god kvalitet. Bigballer snittes, og støv renses fra. Herefter presses produktet i briketter, hvilket giver en varmeophobning på grader. Det sammenpressede produkt rives op og støvrenses igen. Herefter pakkes det i baller eller leveres løst. Ifølge producenten kan produktet suge dobbelt så meget væske som spåner. Easy-strø er SPF godkendt og leveres på fabriksnye paller. Easy-strø fremstillingen er patenteret. 2. Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række (boksrække 3) i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 20. oktober 2009 og sluttede på dag 35, den 24. november Alle kyllinger blev leveret af DanHatch A/S. Forældredyrsalderen var 48 uger (leveret fra flok 158). Hver forsøgsboks havde et areal på 3,59 m 2. 2

3 Kyllingerne blev indsat, så der var en ligelig kønsfordeling i alle bokse. Der blev i alt indsat 72 Ross 308 kyllinger pr. boks (dvs. 36 høner og 36 haner). Det blev beregnet, at dette antal ville svare til en belægning på ca. 40 kg på slagtetidspunktet (ved indregning af en dødelighed på ca. to procent). I forsøget indgik tre behandlinger og fire gentagelser (se tabel 1). Forsøgsbehandlingerne bestod i, at der blev anvendt tre forskellige strøelsesmaterialer. Som strøelsesmateriale blev der anvendt enten 1. træspåner, 2. Easy-Strø eller 3. finsnittet hvedehalm. Inden strøelsen blev fordelt i boksene, blev der lavet en afskærmning mellem boksene for at minimere overslæb af strøelsesmaterialer mellem boksene (se bilag 2, billede 3). Alle strøelsesmaterialer blev anvendt med en mængde svarende til g/m 2 (dvs. 3,6 kg pr. boks). Billeder af de strøede bokse er vist i bilag 2, billede 1 og 2. Tabel 1. Forsøgsbehandlinger fordelt på de 12 bokse. Behandling Strøelse Boks 1 Træspåner 1, 4, 7, 10 2 Easy-Strø 2, 5, 8, 11 3 Finsnittet halm 3, 6, 9, Fodring Kyllingerne blev fodret med konceptfoder fra DLG (Optima Start, - Vokse og - Slut). Hver boks var forsynet med en fodersilo. Alle kyllingerne fik startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Der blev anvendt startfoder de første otte dage. På dag 9 blev der skiftet til voksefoder. Voksefoderet blev anvendt indtil dag 31, hvor der blev skiftet til slutfoder. Alle kyllinger blev fodret fuldstændig ens. For at sikre en belastning af strøelsen blev der anvendt en lidt lavere hvedetilsætning, end der normalt anbefales af foderleverandøren. Hvedeprogrammet er vist i bilag 1. Foderet blev produceret af DLG på fabrikken i Svendborg. Der er ikke foretaget næringsstofanalyser af det anvendte foder. 2.3 Vand For at sikre en belastning af strøelsen blev der anvendt et forholdsvist højt vandtryk i forhold til normalt (se figur 1). Vandsøjlehøjden er angivet i cm og måles fra bunden af trykregulatoren. 2.4 Registreringer Kyllingernes vægt og foderforbrug blev bestemt på dag 7, 21 og 35. Trædepuderne blev vurderet på dag 7, 21 og 34. Antal og vægt af døde kyllinger blev registret dagligt. 2.5 Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. Da trædepudedata er diskrete variable blev Fisher s Exact Test benyttet. Testen er foretaget ved parvise sammenligninger af de enkelte behandlinger. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af behandling, var mindre end 0,05. 3

4 Vandtryksprogram Vandsøjle (cm) Normalt til lavt vandtryk Planlagt forsøg Målt vandsøjlehøjde (cm) Alder i dage Figur 1. Planlagt (rød kurve) og aktuel (blå kurve) vandsøjlehøjde for alle bokse. Den grønne kurve illustrerer et vandprogram med normalt til lavt tryk. 3 Resultater 3.1 Foder og vand I alle tre forsøgsbehandlinger blev der opnået en tildeling af hel hvede på ca. 15,5 %. Det ligger 2,4 procentpoint under det, der blev opnået i et sideløbende forsøg, hvor DLG s anbefalede hvedeprogram blev anvendt. Som det fremgår af figur 1, lå det målte vandtryk tæt på det planlagte. 3.2 Produktionsresultater og trædepudepoint De opnåede produktionsresultater og trædepuderesultater er vist i tabel 2. De opnåede trædepuderesultater er endvidere vist grafisk i figur 2. Som ventet var der ingen forskel i kyllingernes produktionsresultater mellem de tre behandlinger. Strøelsestype påvirkede således ikke kyllingernes produktivitet. Strøelsen var generelt mere belastet end under normale forhold som følge af øget vandtildeling og mindre tilsætning af hel hvede. Allerede på dag 7 var der en dårligere trædepudescore i boksene, der var strøet med finsnittet hvedehalm end i boksene, der var strøet med træspåner eller Easy-Strø. Der var ingen forskel mellem bokse strøet med træspåner og Easy-Strø. På dag 21 var strøelsens overflade ved visuel bedømmelse generelt dårlig. Længere nede i strøelsesmåtten var der dog tørt strøelsesmateriale og dermed fortsat ledig kapacitet i strøelsen. Se bilag 2, billede 5-7, som viser billeder af bokse med de tre strøelsestyper på dag 21. Ved bedømmelsen af trædepuderne på dag 21 var den generelle trædepudescore på niveau med den score, der blev opnået på dag 7. Igen kunne det ses, at trædepudescoren i boksene, der var strøet med finsnittet hvedehalm, var dårligere end boksene, som var strøet med 4

5 træpåner og Easy-Strø. Der var ingen forskel mellem bokse strøet med træspåner og Easy- Strø. På dag 34 var strøelsens beskaffenhed generelt dårlig. Trædepudebedømmelserne viste fortsat, at der blev opnået den dårligste trædepudescore i de bokse, der var strøet med finsnittet hvedehalm. Der var ingen forskel mellem bokse strøet med træspåner og Easy-Strø. I tabel 2 er det vist, at der er tendens til, at der er forskel i trædepudescore mellem behandlinger på dag 34 (Fisher s Exact Test). Ved en efterfølgende test, hvor der er foretaget parvise sammenligninger, blev det vist, at der var forskel mellem Easy-Strø og finsnittet hvedehalm, men ikke mellem træspåner og finsnittet hvedehalm. Endelig var der som nævnt heller ikke forskel mellem træspåner og Easy-Strø. 5

6 Tabel 2. Produktions- og trædepuderesultater Træspåner Easy Strø Finsnittet hvedehalm p-værdi Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll ns Foderopt. dg 0-7, g/kyll ns FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,87 0,86 0,86 ns Vægt dg 21, g/kyll ns Foderopt. dg 0-21, g/kyll ns FU, dg 0-21, kg foder/kg kyll. 1,28 1,28 1,27 ns Vægt dg 35, g/kyll ns Foderopt. dg 0-35, g/kyll ns FU, dg 0-35, kg foder/kg kyll. 1,53 1,52 1,53 ns Vægt korrigeret til dag ns FU korrigeret til dag ,63 1,63 1,64 ns Alder ved gram 1 34,8 34,8 34,8 ns FU ved gram 1 1,58 1,58 1,59 ns Andel helt korn, % 15,5 15,7 15,7 - Trædepudescore dag 7 15 a 16,3 a 55 b p<0,05 Trædepudescore dag 21 6,3 a 12,5 a 56,3 b p<0,0,5 Trædepudescore dag ab 67,5 a 98,8 b p=0,09 Dødelighed, % 3,8 2,8 3,1 - ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 35 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 81 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v gram. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. 6

7 Trædepudescore Træspåner Easy strø Finsnittet hvedehalm 20 0 Dag 7 Dag 21 Dag 34 Figur 2. Opnået trædepudescore på hhv. dag 7, 21 og Diskussion og konklusion Det fremgår, at resultaterne at Easy-Strø teknisk set er et relevant alternativ til spåner. Både på dag 7, 21 og 34 var der ikke forskel mellem den opnåede trædepudescore i de bokse, hvor der blev anvendt Easy-Strø og træspåner. Derfor vil det være prisen (og evt. faktorer, der ikke er afprøvet her) som skal afgøre, hvilket produkt det bedst kan betale sig at anvende. Afprøvningen viser generelt, at både Easy-Strø og træspåner er et bedre strøelsesmateriale til slagtekyllinger end finsnittet hvedehalm. Som ventet var der ingen forskel i kyllingernes produktionsresultater mellem de tre behandlinger. Strøelsestype påvirkede således ikke kyllingernes produktivitet. Strøelsen var generelt mere belastet end under normale forhold som følge af øget vandtildeling og mindre tilsætning af hel hvede. Det vurderes, at det primært var den høje vandtildeling, der var udslagsgivende for den høje belastning af strøelsen. Ved gennemførelse af fremtidige forsøg af denne type bør det forsøges at opnå en lidt mindre belastning af strøelsen end i det aktuelle forsøg. I forsøgets baggrundsbeskrivelse anføres det, at sugeevnen i Easy-Strø, ifølge leverandøren, er dobbelt så god som i træspåner. Dette er ikke afprøvet i dette forsøg, men et uheld med vandspild tre dage efter indsættelse viste, at Easy-Strø var i stand til at inddæmme vandspildet bedre end træspåner. Vandspildet har ikke påvirket resultaterne, da det våde strøelsesmateriale blev fjernet og erstattet med nyt. 5. Anerkendelser Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. 7

8 Det anvendte hvedeprogram Bilag 1 Levedag Hvede (g)

9 Billede 1. Easy-Strø (venstre) og træspåner (højre). Bilag 2 Billede 2. Finsnittet hvedehalm (venstre) og Easy-Strø (højre). 9

10 Billede 3. Afskærmning mellem boksene forhindrer at strøelse flytter sig fra boks til boks. Bilag 2 Billede 4. Finsnittet hvedehalm, Easy-Strø og træspåner. 10

11 Billede 5. Boks strøet med træspåner på dag 21 i produktionsperioden. Bilag 2 Billede 6. Boks strøet med Easy-Strø på dag 21 i produktionsperioden. 11

12 Billede 7. Boks strøet med halm på dag 21 i produktionsperioden. Bilag 2 12