Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
|
|
- Sara Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er ikke dokumenteret. Der forventes ikke en øget emission af miljøfremmede stoffer. Der er ikke foretaget danske undersøgelser. Producenten har påvist 50 % reduceret energiforbrug ved fjerkræproduktion på en tyk gødningsmåtte. Der er ikke uvildig dokumentation tilgængelig. Arbejdsmiljø Der er ikke dokumenteret nogen effekt. Smitterisiko Der er ikke dokumenteret nogen effekt. Dyrevelfærd Systemet giver anledning til øget risiko for trædepudesvidninger 1, der har negativ indflydelse på dyresundhed og velfærd. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Teknikken giver ikke anledning til miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Driftssikkerhed Merinvestering Der er ikke foretaget danske undersøgelser af driftsikkerheden. Der er ikke tilgængelige udenlandske undersøgelser af driftsikkerheden af det hollandske system. Der er forøgede etableringsomkostninger til varmeveksler, køleslanger, styringssystemer med mere. Driftsomkostninger Der er et øget forbrug af el til cirkulationspumpe. Hvorvidt dette opvejes af et reduceret varme/ventilationsbehov er ikke dokumenteret. Definition af trædepudesvidning: En svidning af kyllingernes fødder betegnes trædepudesvidning. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Kort beskrivelse af teknologien Combidecksystemet er udviklet af R&R Systems i Holland. Systemet kan, ifølge R&R System, anvendes i alle former for fjerkræstalde, men er særlig interessant for slagtekyllingestalde. I Holland anvendes systemet i slagtekyllingestalde, hvor der i starten af produktionsperioden er et stort varmebehov og hvor der i den sidste halvdel af produktionsperioden er et kølebehov (Wiers et al., 2001). I Combidecksystemet er varme-kølesystemet opbygget således, at der er to separate vandkredsløb i form af et vandkredsløb i stalden og et vandkredsløb i jorden uden for stalden. Disse to kredsløb forbindes via en varmeveksler. Kredsløbet i jorden er opbygget af slanger, der er lagt i en dybde på 2 til 4 meter. Princippet i systemet er, at tilføre varme gennem gulvet i begyndelsen af et hold kyllinger, hvor den tilførte varme er akkumuleret i jorden uden for stalden fra det tidligere hold kyllinger. I en stald med Combidecksystem er gulvet, i modsætning til traditionelle udenlandske stalde isoleret, og før indsættelse af nye kyllinger fjernes gødningen før gulvet dækkes med 1-3 cm strøelse (Gulvisolering og 1-3 cm strøelse er standard i danske slagtekyllingestalde). Denne synergieffekt er angivet til at spare 50 procent energi, i forhold til traditionelle hollandske systemer, mens systemets evne til at køle ved hjælp af jordkøling kan reducere ammoniakemissionen med 35 % (R&R Systems, 2010; BREF, 2003) i forhold til et referencesystem, hvor stalden har en dybstrøelse på cm og ingen yderligere isolering i gulvet. Ifølge Hol (2010) kan der ikke forventes tilsvarende reduktion af ammoniaktabet ved brugen af combidecksystemet i danske slagtekyllingestalde, da tykkelsen af gødningsmåtten i Danmark kun er 1 til 3 cm, hvor den er op imod 30 cm i Holland. Combideck-teknologien er endnu hverken opført eller afprøvet i Danmark. Varmeveksler Slagtekylling Varmerør stald Varmerør udendørs Isolering Strøelse Figur 1: Skitse af combideck-system fra R&R system. Fase 1 angiver varmetilsætning ved små kyllinger og fase 2 er køling ved større kyllinger. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Tilsigtet effekt Den tilsigtede effekt med combideck-teknologien er, at erstatte traditionel opvarmning af stalde med jordvarme. Yderligere tilsigtes det, at opnå en køleeffekt af gulvarealet i slutningen af produktionsperioden. Combideck-teknologien forventes, at reducere energiomkostningerne ved produktion af slagtekyllinger. I den første periode, hvor kyllingerne er små, er der et varmebehov, som skal dækkes. Senere i forløbet producerer kyllingerne en stor mængde varme og fugt, som kræver et stort luftskifte og køling. Muligheden for at genanvende varmen, fra et tidligere hold kyllinger hos nyindsatte kyllinger, vil derfor reducere opvarmningsomkostningerne. Tilsvarende vil der ved gulvkøling, være et behov for et mindre luftskifte, hvilket mindsker strømforbruget til ventilation. Der er ikke dokumentation tilgængelig, som underbygger de potentialer, der fremsættes af firmaet bag R&R system. Der findes en rapport, foretaget af Wiers et al. (2001), der indikerer, at combidecksystemet er i stand til at varme gulvet bedre op end kontrolstalden, hvori der ikke var etableret køle/varmesystem i gulvet. Det betragtes værende en fordel, at det er muligt at tilføre kyllingerne direkte varme fra gulvet frem for varme gennem staldluften. Det er ud fra Wiers et al., (2001) ikke muligt, at vurdere køleeffektiviteten på gulvet efter 3 uger, da det ikke er undersøgt, hvor meget varme der transporteres ud gennem gulvet i form af energi (watt). Til gengæld fremgår det af rapporten, at staldlufttemperaturen stort set er den samme gennem afprøvningen mellem stalden med combideck og kontrol, hvilket indikerer, at der ikke transporteres en væsentlig mængde varme ud gennem kølesystemet. Det forventes, at der i den sidste halvdel af perioden for et hold slagtekyllinger, er en væsentlig højere emission af ammoniak end i den første halvdel grundet opfugtningen af strøelsen fra kyllingerne. R&R System vurderer, at der maksimalt køles op til 100 W/m 2 pr. time mens der gennemsnitligt køles W/m 2 pr. time i perioden hvor der behov for køling, hvilket dog ikke fremgår entydigt af den produktionsrapport der er udarbejdet på combidecksystemet (Wiers et al., 2001). Grundlæggende er der meget begrænset materiale tilgængeligt, der dokumenterer combidecksystemets potentiale, hvorfor teknologiens muligheder vurderes ud fra sparsomme rapporter og teoretiske betragtninger. Frigivelse af ammoniak fra strøelsen hos fjerkræbesætninger påvirkes af fugtigheden og temperaturen i strøelsesmåtten. I et forsøg med forskellige lysprogrammer hos slagtekyllinger, foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), blev der bl.a. målt temperatur af overfladen af strøelsen og temperaturen ved gulvoverfladen på +2,2 til -2,5 igennem produktionsperioden (Sørensen et al. (2003). I starten af produktionsperioden var overfladetemperaturen på strøelsen varmere end gulvtemperaturen, mens temperaturen på gødningsmåttens overflade faldt til under temperaturen på gulvet de sidste 14 dage af produktionsperioden. Gødningsmåttens overfladetemperatur var nogenlunde konstant for hele forsøget, mens temperaturen i gulvet gradvist steg. Varmeudviklingen er et udtryk for, at der finder en mikrobiologisk omsætning sted i gødningsmåtten. Det er denne varmeudvikling, der finder sted i gødningsmåtten, som combidecksystemet søger at reducere, netop ved at køle gødningsmåtten ned i den sidste halvdel af produktionsperioden (Houtum, 2010). De danske produktionsfaciliteter er, i modsætning til de hollandske, engelske, irske, tyske og russiske produktionsfaciliteter, hvor combideck er installeret, karakteriseret ved at have en væsentlig tyndere strøelse (1-3 cm), hvilket reducerer varmeudviklingen i gødningsmåtten betydeligt. Den førnævnte effekt på 35 % reduktion af ammoniakfordampningen ved brug af combidecksystemet og tyndere gødningsmåtte (R&R Systems, 2010; Bref, 2003) vurderes derfor at fremkomme som en sidegevinst ved at gødningsmåtten reduceres fra cm til 1 cm 3 cm som i danske slagtekyllingestalde (Pers. komm. Petersen, 2010) En køling af strøelsen, som combideck systemet giver anledning til i den sidste halvdel af produktionsperioden for slagtekyllinger, vurderes ikke at give en ammoniakreducerende effekt, da Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 strøelsen er 1-3 cm og tør i danske slagtekyllingestalde. Tværtimod øges risikoen for, at strøelsesmåtten opfugtes ved kølingen, hvilket fremmer ammoniakdannelse i måtten samt risikoen for trædepudesvidninger. Endvidere er det vigtigt at pointere at danske slagtekyllinger, i modsætning til udenlandske (undtagen Sverige), får bedømt fødderne ved slagtning i henhold til at kontrollere niveauet af svidninger på trædepuderne. Det betyder, at danske producenter har forøget fokus på at holde gødningsmåtten så tør som muligt for at undgå svidninger. Utilsigtede effekter Ved combideck systemet varmes gødningsmåtten op til 33 C i starten af et hold slagtekyllinger og frem til dag 23. Derefter sænkes temperaturen til 28 C frem til slagtning (Houtum, 2010). Endvidere er det blevet bekræftet af R&R system, at gødningsmåtten i den sidste halvdel af et hold slagtekyllinger er fugtigere i en stald med combidecksystemet installeret end i en stald uden gulvvarme/køling. Dette skyldes formentligt, at der kondenseres vand i strøelsen, når denne er køligere end staldluften. Det betyder, at der er øget risiko for trædepudesvidninger på kyllingernes fødder, da fugtighed i slutningen af perioden netop kan give problemer med svidninger i trædepuderne. Combideck systemet er solgt til producenter i Holland, Rusland, England og Irland. I disse lande er der som nævnt ikke samme fokus på trædepudesvidninger som i Danmark, ligesom der produceres væsentligt mere varme i gødningsmåtten i disse lande pga. en væsentligt tykkere gødningsmåtte. Dyrevelfærd Afprøvningen, der er foretaget af Wiers et al. (2001), indikerer ikke nogen effektiv køling af dyrene i de sidste 14 dage af produktionsperioden på trods af kølemuligheden i stalden med combideck. At indføre gulvkøling i den sidste del af produktionsperioden, på et tidspunkt, hvor luftfugtigheden i stalden er over 70 %, øger risikoen for fugtdannelse i gødningsmåtten, hvilket forøger risikoen for trædepudesvidninger. Energi og ressourceforbrug Ifølge R&R System giver combideck-systemet anledning til, at der spares 50 % energi ved brug af teknologien. Denne besparelse er ikke dokumenteret af firmaet og der er ikke foretaget eksterne undersøgelser, som er tilgængelige. Udbredelse af teknikken Teknikken anvendes ikke i Danmark. Teknikken forhandles ikke i Danmark, men af det Hollandske firma R&R System. Teknikken kan kun etableres ved nybyggeri. R&R Systems B.V. har bygget 25 combidecksystemer i Holland og 10 i Tyskland og Rusland (Pers.komm. Houtum, 2010). Helhedsvurdering af teknikken Det er i Danmark normalt med 1 til 3 cm strøelse, samt isolering af gulvet, hvor det i udlandet er normalt med ingen isolering og 20 til 30 cm strøelse. Et af tiltagene ved combidecksystemet er, at reducere denne måttetykkelse. Dette vurderes at give en mærkbar effekt i forhold til ammoniakfordampning. Med udgangspunkt i afprøvningen foretaget af Wiers et al. (2001) og vurdering af produktionssystemet er der ikke klare indikationer på at combideck har reducerende effekt på ammoniakemissionen. Tværtimod øges risikoen for fugtdannelse i gødningsmåtten, som følge af kondensering, pga. af den høje luftfugtighed i stalden. Det vurderes, at combideck systemets ammoniakbegrænsende effekt alene skyldes den reducerede mængde af strøelse i stalden til niveauet i danske slagtekyllingestalde. Det forventes derfor, at teknikken ikke kan reducere ammoniakfordampningen fra danske slagtekyllingestalde, der alle har en måttetykkelse på 1 til 3 cm. Der foreligger enkelte hollandske undersøgelser (på hollandsk) af J.M.G. Hol og P.W.G. Groot Koerkamp Praktijkonderzoek naar de ammoniakemissie van stallen Vleeskuikenstal met verwarming en koeling van de vloer met strooisel fra 1998, J.M.G. Hol og G. Mol Onderzoek Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 naar de ammoniak- en geuremissie van stallen LVIII Stal voor vleeskuikens met vloerverwarming en mixluchtventilatoren voor het drogen van de strooisellaag fra Ifølge forfatterne eksisterer undersøgelserne kun på hollandsk hvorfor udsagn fra forfatterne er implementeret. Derudover er combidecksystemet undersøgt af H. Ellen, J.van Harn og I.Vermeij Exploitatiekosten ammoniakemissiearme systemen vleeskuikenhouderij i Etableringsomkostninger Der er forøgede etableringsomkostninger til varmeveksler, køleslanger, styringssystemer med mere. Driftsøkonomi Der er et øget forbrug af el til cirkulationspumper. Hvorvidt dette opvejes af et reduceret varme/ventilationsbehov er ikke dokumenteret. Litteratur BREF, Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) (2003): Reference Docoment on Best Available Techniques for Intensive Rearing of poultry and Pigs. July 2003 Pers.komm. Hol, J.M.G. (2010) Telefonisk samtale. Hol er ingeniør og arbejder med ammoniakreducerende teknologier ved Wageningen Universitet. Pers.komm. Houtum, E.V. (2010) Telefonisk samtale med Eric van Houtum - sælger ved R&R systeem i Holland. Pers.komm. Petersen, J.S. (2010) Videncentret for Landbrug, Afdelingsleder i Fjerkræ - Samtale om standarden for strøelse. Sørensen, P., Petersen, J.S., Christensen, J.W., Su, G. og Nielsen, B.L. (2003) Lysprogrammer til slagtekyllinger. DJF rapport. Wiers, W.J.W., Middelkop, J.H. and Harn, J.V. (2001) Effect of heating and cooling the stall litter-bed for meat chickens Client report Wageningen UR R&R Systems Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereUNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereMember of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg
Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereMONTERINGS INSTRUKTIONER
R MONTERINGS INSTRUKTIONER Pergo Original Collection, Pergo Naturaltouch Collection, Pergo Vintage Collection, Pergo Exotic Collection, Pergo Classic Plus 1. Forberedelser Se illustration 1 til 2 samt
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereKøling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mere1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion
Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereDEVI gulvvarme. www.devi.dk. Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur.
devimat devimat devimat devimat devimat DEVI gulvvarme 1 Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur. 2 Sund driftsøkonomi Den intelligente DEVI termostat
Læs mereGyllekøling på Bornholm
Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereBBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereMilton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus
Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereKøle-, fryse- og klimaanlæg til industrien
Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for
Læs mereMaterialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereVentilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse
Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereSvend Svendsen DTU BYG
Varmeisoleringsmaterialer med fokus på varmeledningsevne og økonomiske forhold for gængse isoleringsprodukter og produkter med lavere varmeledningsevner. Svend Svendsen DTU BYG ss@byg.dtu.dk Varmeisoleringsmaterialer
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereCondens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand
Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereKlimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ
Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1774 liter Fyringsgasolie, 93 kwh el. 205 liter Fyringsgasolie
SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Industrivej 51 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113370 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereHåndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereBBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEnergimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:
SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at
Læs mereEnergimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:
SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)
2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag
Læs mereMilton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus
Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs merefs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013
fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mere