Læringsopsamling fra projektperioden

Transkript

1 August 2014 Læringsopsamling fra projektperioden Progressionsstyret tidlig indsats opkvalificering på virksomhederne i Halsnæs

2 INDHOLD Introduktion... 2 Kort om projektet... 3 Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater... 3 Modtagelse og visitation... 3 Tværfaglig indsats... 4 Tidlig virksomhedsrettet indsats... 5 Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats... 6 Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet... 7 At få sat scenen for tidlig virksomhedsrettet indsats... 7 Sikring af hurtig opstart i virksomhedspraktik... 8 Kvalificering af virksomhedsforløb Case: Fra praktik til job i løntilskud Case: Fra mestringskursus til ordinært job Opsamling på projektets læringstemaer...17 Opskrift på udviklingsprocessen...18 Introduktion Dette er en læringsopsamling fra projektet Progressionsstyret tidlig indsats opkvalificering på virksomhederne i Halsnæs jobcenter et projekt i puljen Udvikling af den tidlige tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med puljen er at udvikle og kvalificere en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der kan understøtte kontanthjælpsmodtagere i match 2 i at få tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse samt forebygge en bevægelse mod ressourceforløb og førtidspension. Projekterne har udviklet en tidlig jobrettet indsats i efterår og vinter 2013 og efterfølgende afprøvet indsatsen i starten af Læringspapiret formidler erfaringer og resultater fra projektperioden. Først præsenteres projektet kort, derefter udviklingsbehovet i indsatsen og hvilke resultater der er opnået. Herefter følger en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan indsatsen er udviklet fra modtagelse og visitation over tidlig og tværfaglig indsats til virksomhedsforløb, og hvilke erfaringer der er gjort i afprøvningen af indsatsen. Sidst er der en kort opskrift på udviklingsprocessen. Læringsopsamlingen bygger på: projektbeskrivelse (ansøgning) og projektark (overblik over projektet) projektets selvevalueringer fra projektperioden - 2 -

3 fokusgruppeinterview efter henholdsvis udviklings- og afprøvningsfasen med teamleder og beskæftigelsesrådgiver fra jobcentret samt repræsentant fra konsulentfirmaet, der har understøttet udviklingsprocessen i jobcentret, herunder udviklet redskaber til brug i indsatsen produkter fra projektet (beskrivelse af arbejdsgange og progressionsredskab samt informationsbrev til praktiserende læger) Kort om projektet Jobcentret i Halsnæs har i samarbejde med Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden udviklet nye arbejdsgange og et dialog- og progressionsmålingsredskab til at sikre, at kontanthjælpsmodtagere i match 2 tidligt i deres ledighedsforløb hjælpes i gang i en virksomhedsrettet indsats med job som mål. Efterfølgende har jobcentret afprøvet det udviklede i praksis. Særligt ville jobcentret gerne kvalificere måden virksomhedspraktik gennemføres på. Med projektet vil jobcentret forbedre den virksomhedsrettede indsats for målgruppen ved at starte den tidligere, forbedre den tværfaglige koordinering parallelt med virksomhedsforløb, målrette virksomhedsforløb bedre til den enkelte lediges behov for udvikling og kvalificere opfølgningen via målretning af fokus på progression for den ledige og jobsøgning. Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater I Halsnæs har man identificeret en række elementer i forhold til den virksomhedsrettede indsats for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan kvalificeres og har sat ind med udviklingstiltag: Modtagelse og visitation Den virksomhedsrettede indsats kan kvalificeres ved at fastlægge tydelige veje hen til den tidlige virksomhedsrettede indsats. En af vejene til projektets tidlige virksomhedsrettede indsats går direkte fra beskæftigelsessagsbehandler til projektet (andre veje er visitation i forlængelse af jobcentrets opkvalificerende forløb for ledige med problemer udover ledighed det beskrives nedenfor). For at understøtte et nyt fokus på tidligere virksomhedsrettet indsats kan indsatsen, især i opstartsfasen, også kvalificeres ved at få opstillet klare beskrivelser af målgruppen og kriterier, der understøtter og muliggør tidlig visitation til virksomhedsrettede forløb. Det skal sikre, at de borgere, der deltager, vil være i stand til at gennemføre en virksomhedspraktik og dermed profitere af indsatsen. Det skal også sikre, at der er fokus på tidlig virksomhedsrettet indsats i jobcentret og sagsbehandlingen. Derfor har man på en udviklingsworkshop med jobcentrets medarbejdere sat fokus på at afgrænse målgruppen og udarbejde en række kriterier for, hvornår sagsbehandlere kan visitere borgere til projektets virksomhedsrettede indsats og i opstartsfasen arbejdet med et screeningsværktøj

4 Desuden udarbejder borgerens beskæftigelsessagsbehandler et visitationsskema, der skal sikre overlevering af relevante oplysninger om borgeren til projektets koordinerende sagsbehandler og borgerens virksomhedskonsulent, der står for den tidlige, virksomhedsrettede indsats. Resultater Projektet har udviklet: jobcentrets beredskab Kvalificeret jobcentrets modtagelse og arbejdsgange/flow så en virksomhedsrettet indsats kan sættes i gang tidligere mødet mellem jobcenter og borger Fået sat scenen for en tidligere virksomhedsrettet indsats redskaber Screeningsværktøj og et visitationsskema Tværfaglig indsats I Jobcenter Halsnæs har man flere forløb for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. For erfaringen er, at de fleste borgere i målgruppen har behov for en intensiv indsats, for at blive klar til at gennemføre et vellykket praktikforløb. Når det gælder for-forløbene, der har karakter af mestringskurser, vurderede man, at indsatsen kunne forbedres ved at sikre en direkte overgang fra særligt ét forløb Nye Muligheder og Nye Udfordringer, samt i mindre grad et forløb varetaget af PP Clinic, til projektets tidlige, virksomhedsrettede indsats. For at kvalificere overgangen har den koordinerende sagsbehandler i projektet tæt kontakt og samarbejde med de jobcentermedarbejdere, der står for Nye Muligheder og Nye Udfordringer, og deltager også i aktiviteter for deltagerne i forløbet, for at opnå kendskab til borgerne og kunne skabe sammenhæng og flow i borgerens forløb fra Nye Muligheder og Nye Udfordringer til den efterfølgende virksomhedsrettede indsats i projektet. Også her bruges visitationsskemaet til at sikre overlevering af relevant viden fra tidligere beskæftigelsessagsbehandler til den koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulenten der står for den tidlige virksomhedsrettede indsats. Resultater Projektet har udviklet: jobcentrets beredskab Kvalificeret overgang/flow for borgeren så en virksomhedsrettet indsats kan forberedes og dermed også sættes i gang tidligere mødet mellem jobcenter og borger - 4 -

5 Fået sat scenen for en tidligere virksomhedsrettet indsats. Virksomhedspraktik forberedes allerede inden borgeren overgår til den virksomhedsrettede indsats, og borgeren er inddraget i forberedelsen ved at ønsker, delmål og mål for virksomhedsforløb er drøftet inden overgangen. redskaber Implementeret brugen af et visitationsskema, der sikrer overlevering af viden der er relevant for igangsættelsen af praktikforløbet. Tidlig virksomhedsrettet indsats Vægten i projektet har først og fremmest lagt på at udvikle en tidligere virksomhedsrettet indsats, end man før har haft, og som en del heraf, er der som ovenfor beskrevet arbejdet med overgange til tidlig virksomhedsrettet indsats. En af de måder man har vurderet, at indsatsen kunne kvalificeres, er ved at udarbejde en tydelig arbejdsgang over, hvilke personer, der har hvilke opgaver og roller på bestemte tidspunkter. Derfor har man på udviklingsworkshops haft fokus på at afklare ansvar og roller samt at kortlægge de ønskede arbejdsgange. Desuden har man vurderet, at indsatsen kan forbedres ved at arbejde mere kvalificeret med mål og delmål for de ledige. Man har derfor sat ind med udvikling af et progressionsredskab, der ikke kun skal måle progression, men først og fremmest skal kvalificere dialogen med borger og styrke sammenhæng og kvalitet i indsatsen. Udviklingen af jobcentrets progressionsredskab er sket på en udviklingsworkshop, hvor man har udviklet progressionsmål og indikatorer for udvikling for borgere i match 2, for at kunne arbejde systematisk med at opstille konkrete mål for borgeren og gøre det muligt at lave opfølgning på målene i indsatsen. Progressionsmålingsredskabet er tilpasset til brug i Halsnæs Kommune, og der er gennemført undervisning i brugen af progressionsredskabet blandt sagsbehandlere. I sammenhæng hermed er der med projektet sat fokus på samtalen med borgeren, så borgeren mødes på en måde, der bedre understøtter og fremmer igangsættelsen af en tidlig virksomhedsrettet indsats. Resultater Projektet har udviklet: jobcentrets beredskab Udarbejdet og etableret arbejdsgange i forhold til den tværfaglige indsats med en mere præcis opgave- og rollefordeling og med en udvikling af samarbejdet mellem beskæftigelsessagsbehandler og virksomhedskonsulent Opkvalificeret virksomhedskonsulenterne for at understøtte ændringerne i arbejdsgange og tilgangen til virksomhederne samt at sikre den gode opfølgning med borgerne. Derfor har jobcentret i samarbejde med ekstern aktør gennemført udannelsesdage for virksomhedskonsulenter Understøttet implementering og fastholdelse af nye arbejdsgange og først og fremmest nye redskaber og i sammenhæng hermed den nye samtale med borgeren. Det - 5 -

6 er gjort via uddannelsesdage, også udover de planlagte, i forbindelse med projektet, samt ved kontinuerligt at drøfte det på teammøder Sat fokus på brug af mentorstøtte både social mentorstøtte fra jobcentret og virksomhedsmentorer, der understøtter, at borgeren når de opsatte mål for virksomhedspraktikken. mødet mellem jobcenter og borger Brug af rundbordssamtaler hvor de professionelle (beskæftigelsessagsbehandler, virksomhedskonsulent og mentor), der er involverede i indsatsen, mødes samlet med borgeren Særligt i opstartsfasen: Fælles opfølgningsmøder på virksomheden, hvor både beskæftigelsessagsbehandler og virksomhedskonsulent deltager Det tættere samarbejde har resulteret i klarere budskaber til borgeren og gode muligheder for at træffe de relevante beslutninger hurtigere. Drøftelserne bliver bedre og bredere, og beslutninger omkring ændringer bliver lettere En ny tilgang til borgeren, hvor samtalen har et mere jobrettet fokus og rammer de emner, der er relevante, og hvor medarbejderne bruger nye, anerkendende spørgeteknikker, har kvalificeret det jobrettede samarbejde med borgeren. redskaber Udviklet og implementeret et progressionsredskab til brug i opstart af, og opfølgning på, borgerens forløb og udvikling Udarbejdet et informationsbrev til praktiserende læger om jobcentrets indsats for at fremme det gode samarbejde mellem læger, jobcenter og borger. Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Projektet Progressionsstyret tidlig indsats opkvalificering på virksomhederne kan illustreres med figuren herunder, der giver overblik over indsatsen fra modtagelse til virksomhedsforløb: Modtagelse og visitation Indgang til projektet via: Direkte visitation fra sagsbehandler (forsøg med screening og visitationsskema i opstartsfasen for at understøtte et nyt fokus på tidlig virksomhedsrettet indsats) Eller via tværfaglig afklaring Tidlig tværfaglig indsats Nye Muligheder og Nye Udfordringer (opkvalificerende og vejledende forløb for match 2 i jobcentret) PP Clinic (forløb målrettet borgere med psykiske helbredsproblemer) Koordinerende sagsbehandlerfunktion: Tæt samarbejde mellem sagsbehandler og de ansvarlige for Nye Muligheder og Nye Udfordringer Virksomhedsrettet indsats Rundbordssamtale og opstartsmåling i progressionsskema Optræning i virksomhedscenter efterfulgt af individuel praktik Koordinerende sagsbehandlerfunktion: Tæt samarbejde med virksomhedskonsulent om borgerens forløb, bl.a. fælles opfølgningsmøder i virksomheden Løbende progressionsmålinger

7 Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet Her beskrives mere detaljeret erfaringerne med udvikling af indsatsen for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere fra modtagelse og visitation til virksomhedsindsatsen. Du kan læse om: hvordan man får sat scenen for en tidligere virksomhedsrettet indsats hvordan koordinerende sagsbehandlerfunktion og brug af progressionsredskab og en coachende og anerkendende tilgang understøtter hurtig opstart i virksomhedspraktik hvordan man kvalificerer den virksomhedsrettede indsats via tæt samarbejde mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent og et målrettet fokus på borgerens udbytte af det enkelte virksomhedsforløb. At få sat scenen for tidlig virksomhedsrettet indsats I Jobcenter Halsnæs har man arbejdet med at få sat scenen for en tidlig virksomhedsrettet indsats. Organisatorisk er der sat fokus på tidligere visitation og bedre overgang samt udvikling af den tidlige, virksomhedsrettede indsats i projektet Progressionsstyret tidlig indsats. Som det første skridt, skal beskæftigelsesrådgiveren tale med borgeren om virksomhedspraktik og job allerede ved den første samtale. Tidligere visitation Generelt har man sat fokus på tidlig indsats i Jobcenter Halsnæs, så man ikke venter på, at borgerne lovgivningsmæssigt har ret og pligt til tilbud. Erfaringen er, at jo tidligere man sætter ind, jo hurtigere får man effekt, fortæller teamleder Michelle Lundberg Badsted, og fortsætter med opskriften på, hvordan den virksomhedsrettede indsats kommer tidligt i gang: I udgangspunktet er det faktisk allerede ved den første samtale, at sagsbehandleren skal begynde at tale med borgerne om virksomhedspraktik. Det handler også om en ændret tilgang for beskæftigelsesrådgiveren. Der er som udgangspunkt tre indgange til projektet: Omkring halvdelen af borgerne, der skal deltage, skal visiteres direkte fra beskæftigelsessagsbehandlerne i kontanthjælpsteamet. Den anden halvdel skal komme fra jobcentrets forløb for kontanthjælpsmodtagere i match 2, Nye muligheder & Nye udfordringer, så der bliver en direkte overgang fra forløbet til den tidlige virksomhedsrettede indsats. En mindre gruppe kan komme fra et særligt forløb for borgere med psykiske helbredsproblemer. Screeningsværktøj I opstartsfasen har man i projektet udarbejdet en række screeningskriterier for at understøtte beskæftigelsessagsbehandlerne i at finde de borgere, der kan få glæde af en tidlig, virksomhedsrettet indsats. Screeningsredskabet er anvendt og har fungeret fint. Undervejs har det vist sig nødvendigt at udvide screeningskriterierne, fordi en stor del af jobcentrets kon

8 tanthjælpsmodtagere i match 2 har vist sig at have mere alvorlige problemer end først antaget. Frem for at udelukke borgerne fra projektet, har man valgt at inkludere en bredere målgruppe end først tænkt ud fra, at det er en bedre vej frem at afpasse indsatsen til den målgruppe man reelt har i jobcentret, frem for at holde fast i de opsatte screeningskriterier: Vi havde fx opsat det kriterie, at borgerne ikke måtte have et misbrug, men vi måtte erkende, at det ikke lod sig gøre at fastholde det, for vi har en stor gruppe af dem, selvom vi ikke altid ved det, før vi får tæt kontakt med dem. Rikke Corneliussen, tovholder og koordinerende sagsbehandler i projektet Med brug af mentor, kan disse borgere rummes i indsatsen. Visitationsskema sikrer videndeling og hurtig opstart af indsats Som en del af visitationen udarbejder beskæftigelsessagsbehandleren et visitationsskema, der overleveres til den koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent, der overtager borgerens forløb samtidig med, at borgeren visiteres. Visitationsskemaet danner rammen om den koordinerende sagsbehandlers og virksomhedskonsulentens forberedelse af borgerens forløb og skal muliggøre kontakt til virksomheder (primært virksomhedscentre) om relevante praktikmuligheder. Målet er at kunne tilbyde borgeren en konkret optrænende praktik allerede ved det første opstartsmøde i projektet mellem borger, koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent. Visitationsskemaets indhold Borgerens baggrund (familiesituation, netværk, boligsituation, forsørgelseshistorik - fokus på dét, der er relevant for udførelsen af en funktion eller et job) Mål om uddannelse eller arbejde (borgerens egne ønsker og drømme) Uddannelseshistorik Særlige udfordringer eller barrierer (fx læse- og/eller regnevanskeligheder) Erfaringer fra arbejdsmarkedet Interesser Helbredsforhold (aktuel diagnose og behandling, eventuelle skånebehov) Evt. støtteforanstaltninger (fx igangværende sociale indsatser og behov for mentorindsats) Selvvurderende barrierer (er der noget, borgeren selv mener, gør det vanskeligt at opnå job) Baggrund (kørekort, straffeattest, børneattest, andet) Sikring af hurtig opstart i virksomhedspraktik Klare arbejdsgange, tværfaglig indsats, koordinerende sagsbehandling, brug af progressionsværktøj skal sikre, at projektdeltagerne hurtigt kan begynde i en relevant virksomhedspraktik

9 Klare arbejdsgange En af de måder hvorpå man har kvalificeret indsatsen via projektet, er ved at udarbejde tydelige arbejdsgange med klar ansvars- og rollefordeling i alle faser af den tidlige, virksomhedsrettede indsats. Dét skal optimere indsatsen ved at sikre mod misforståelser og ansvarsoverlap mellem sagsbehandler, virksomhedskonsulent og eventuelt behandlingssystem. Samtidig fokuseres der på det tværfaglige samarbejde, på hurtig virksomhedskontakt og opstart af praktik. Teamleder Michelle Lundberg Badsted siger: Man har ikke altid udnyttet de muligheder, vi har. Nogle gange fordi man ikke har vidst, at mulighederne var der. Der er jævnligt udskiftning af beskæftigelsesrådgivere. Nu har vi en arbejdsgangsbeskrivelse et værktøj til, hvordan vi arbejder med den tidlige virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2. Dorit Wahl-Brink, der har været konsulent på udviklingsprocessen, supplerer: Pointen med arbejdsgangene har været at få borgeren hurtigt ud i en virksomhedspraktik og derefter hurtigt ud i ordinært job. Arbejdsgangene er inddelt i fire overordnede faser: (1)opstart, (2) etablering af første praktik, der i udgangspunktet er en optrænende praktik i et virksomhedscenter, (3) opfølgning i praktikken og (4) etablering af næste praktik, hvor der er større fokus på efterfølgende jobmuligheder. Som vist i figuren herunder: Opstart Visitation Opstartsmøde Start jobjagt Udplacering Kontakt til VC Jobsamtale Jobplan Opfølgning Opfølgning Ny jobjagt Afslutning Praktik Praktik i gang Opfølgning Jobmuligheder Job Den sidste fase, hvor borgeren er i praktik, kan gentages, hvis der er behov for flere forløb. Hvis borgeren er klar til allerede at starte i ordinært job efter fase 3, der består af en praktik i virksomhedscenter, afsluttes forløbet uden yderligere praktik. Dermed er arbejdsgangens fire faser et redskab, der kan tilpasses til den enkelte borgers behov. For hver af de fire overordnede faser rummer arbejdsgangsbeskrivelsen en række trin, der skal sikre, at den tidlige virksomhedsrettede indsats over for borgeren holder et fokus på progression i borgerens samlede forløb og på en sammenhængende og meningsfuld indsats fra sagsbehandler og virksomhedskonsulent. Et tæt samarbejde mellem de to fagpersoner samt mentorer er et meget vigtigt element i den tidlige, virksomhedsrettede indsats. De nye arbejdsgange er godt i gang, men implementeringen af dem har helt forventeligt krævet ressourcer. Der har været sat fokus på at uddanne medarbejderne i at anvende nye redskaber og den nye tilgang til borgeren også ud over den uddannelse, der oprindeligt var planlagt i projektet. Og der har været sat fokus på at fastholde især beskæftigelsessagsbehandlerne - 9 -

10 i at anvende de nye arbejdsgange. Desuden har nye medarbejdere skullet oplæres særskilt i tilgangen til det tværfaglige samarbejde og gennemførelsen af samtalen med borgeren. Projekterfaringen er, at arbejdsgangene har givet et større tværfagligt samarbejde og bedre forståelse mellem beskæftigelsessagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. I løbet af projektperioden er der implementeret et mentorkorps i jobcentret, og mentorer varetager nu de koordinerende opgaver i borgerens forløb, og er den person, der følger borgeren på forforløbet/kurset forud for den virksomhedsrettede indsats og i virksomhedspraktikken. Projektleder Michelle Lundberg Badsted siger: Medarbejderne kan se pointen i det tværfaglige samarbejde, men det har været svært at komme i gang og fastholde det. Det forudsætter koordinering mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, hvad der kan være svært på grund af noget så simpelt som at finde et hul i kalenderen samtidig. I projektet oplevede medarbejderne, at det tog lidt tid for borgerne at forstå ideen med at have to medarbejdere med hver deres baggrund med til samtalerne. Men det har betydet, at samtalerne er blevet bredere og bedre, og at beslutninger om ændringer i borgerens forløb er blevet lettere. Samtidig får borgeren et klarere budskab. Progressionsredskab understøtter indsatsen Et nyudviklet progressionsredskab understøtter den tidlige, virksomhedsrettede indsats ved at synliggøre den udvikling, der sker for borgeren. Redskabet rammesætter også dialogen mellem borger, sagsbehandler og virksomhedskonsulent hele vejen gennem borgerens forløb. Den væsentligste ændring projektet har medført er den nye tilgang til borgeren. Et af projektets fokuspunkter er at kvalificere den tidlige, virksomhedsrettede indsats via en ny tilgang til borgeren og et mere systematisk og kompetent arbejde med mål og delmål. Det nyudviklede progressionsredskab honorerer dette ønske, da det først og fremmest skal kvalificere dialogen med borger og styrke sammenhæng og kvalitet i indsatsen. Dialog om progression Progressionsværktøjet skal understøtte en progressionslogik hele vejen gennem borgerens forløb, så der arbejdes målrettet og meningsfuldt med at stille krav til borgeren. Teamleder Michelle Lundberg Badsted forklarer, at arbejdet med progressionsredskabet også har understøttet processen med at nytænke samtaler mellem borger og beskæftigelsessagsbehandler. Det er en meget synlig måde at komme til at tale om arbejdsmarked og ressourcer frem for at tale om sygdom. Der er blevet lagt stor vægt på at inddrage sagsbehandlere i udviklingsprocessen, så de både har fået et ejerskab og øvelse i at bruge redskabet i dialogen med borgerne. Undervejs i udviklingsprocessen er det blevet stadig mere tydeligt, at værkøjets værdi først og fremmest skal være som dialogværktøj og ikke som måleværktøj: Progressionsværktøjet har faktisk været lidt længere tid undervejs, end vi havde troet, fordi det har krævet en del tanker

11 Udviklingsarbejdet har resulteret i fastlæggelse af fire indikatorer, hvor man vil måle progression: Motivation, personlige ressourcer, kompetencer og jobsøgning. Tovholder på udviklingsprocessen, chefkonsulent Dorit Wahl-Brink siger om resultatet: Det værktøj, vi har lavet, er ikke først og fremmest et måleværktøj. Det er et dialogværktøj. De indikatorer, vi går ind og måler på, er indikatorer, som det giver mening at have en dialog om. I første omgang havde man fået fastlagt nogle temaer, der ville være gode at komme omkring i samtalen, men det skabte ikke det ønskede fokus på progression og understøttede heller ikke at få lagt ansvaret over til borgeren. Pointen illustreres med nogle af overvejelserne bag de færdige indikatorer: Motivation kommer ofte til udtryk i fremmødestabilitet, og der kan man snakke om, hvad det er for nogle ting, der kan hjælpe. Ressourcer er meget bredt, og det giver ikke mening at tage alt med, men det giver mening at tale med borgeren om selvværd og selvtillid hvad borgeren tænker, tror og siger om sig selv. Kompetencer er også et vigtigt område, hvor der kan være vigtige diskussioner om, hvordan borgeren ser sine egne kompetencer og hvordan, de kan anvendes i forskellige jobfunktioner. Jobsøgning havde vi meget bøvl med. Først hed det tilknytning til arbejdsmarkedet, og det fungerede ikke rigtig at spørge ind til det, for hvad er det egentlig? Men da vi begyndte at tale om jobsøgning, og om hvor aktivt borgeren selv går ind og tager ansvar for jobsøgningen, så gav det rigtig god mening som en indikator, man kan have som omdrejningspunkt til samtalen. Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink Progressionsredskabet er i udgangspunktet enkelt at bruge. Først definerer borger og sagsbehandler yderpunkterne, nemlig 1, som angiver den situation, der er længst fra borgerens mål, og 10, som angiver dér, hvor borgeren kunne ønske sig at være. Herefter angiver borgeren, hvor han ser sig selv i dag. Herudfra ser borger og sagsbehandler på, hvordan borgerens situation ville se ud, hvis han var et trin bedre, og dermed hvor, borgeren skal bevæge sig henad, og hvis han var et trin værre, og dermed hvordan han har udviklet sig. Til at fastlægge mål og delmål og dialogen om borgerens progression er der udviklet en række understøttende opmærksomhedspunkter og dialogspørgsmål. De skal hjælpe til at få sat realistiske og specifikke mål samt hjælpe i samtalen med borgeren om, hvad der er lykkedes siden sidst, og hvad der skal ske inden den næste samtale. Progressionsmålingerne gennemføres af den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren, og den viden, der opnås, skal både bruges udadtil i aftaler med virksomhederne, når der opstilles mål og forventninger til praktikker og indadtil i samtaler med borgeren. Redskabet giver mulighed for, at borgeren visuelt fra gang til gang kan se sin progression, hvilket giver et grundlag for dialogen omkring progressionen. Erfaringerne er, at progressionsmålingerne illustrerer små trin i borgerens udvikling rigtig godt, og spiller godt sammen med den coachende tilgang, der også implementeres i indsatsen (beskrevet nedenfor). Men det er ikke helt let for sagsbehandlerne at bruge redskabet i praksis, for der er tale om en mere grundlæggende ændring i tilgangen og dialogen med

12 borgeren. Desuden har det vist sig at hæmme samtalen, hvis indtastningerne i værktøjet skal ske under samtalen. Udfordringen er løst ved at indtastningen først sker efterfølgende, hvilket gjorde det lettere at arbejde med redskabet og dermed anvende metoden i samtalerne. En coachende tilgang i arbejdet med borgeren For at understøtte sagsbehandlerne i at nytænke og udvikle deres egen opgave i samtalerne med borgeren, er de alle i gang med en borgerrettet coachuddannelse. Samspillet mellem progressionsredskabet og den coachende tilgang er en vigtig del af den progressionsstyrede tidlige indsats i Halsnæs, hvor man oplever at coachuddannelsen danner et godt grundlag for at arbejde med borgerens udvikling. Samlet har der været en række tiltag for at sikre accept og anvendelse af redskab, metode og tilgang: Undervisningen har fokuseret på både teori og praktisk anvendelse Erfaringer med redskabet og mulighed for refleksioner over samtalerne er blevet indført som fast punkt på teammøder Der er arbejdet med at gøre spørgsmål mv. let tilgængelige for medarbejderne, så de er lette at tage med og anvende i samtalen med borgeren Sagsbehandler Rikke Corneliussen fortæller, hvordan det kræver øvelse at arbejde med de fire indikatorer og den coachende tilgang: Jeg synes, det er svært, fordi det er en anden måde at spørge ind til folk på. Vi laver måske vores samtaler sådan lidt det lyder lidt koldt på rutinen. Borgerne bliver også en lille smule forskrækkede, for lige pludselig skal de tage stilling til, hvor de er henne i forhold til arbejdsmarkedet, til personlige kompetencer, ressourcer og jobsøgning. Det er helt anderledes vi har ikke spurgt så meget ind til det med job tidligere, det har mere handlet om, hvorvidt der var noget nyt lægeligt. Erfaringen er, at det til en start kræver ekstra tid at have dialogen med borgeren og at udfylde progressionsmålingen, men sagsbehandlerne er positive over for det nye redskab og tilgangen til borgerne: Jeg oplever mange borgere, der synes, at det er jobcentrets opgave at finde dem et job, eller finde ud af, hvad de kan. De bliver måske forskrækkede over, at vi nu stiller krav, men vi har også hver især oplevet, at den snak er med til at gøre en forskel. Sagsbehandler Rikke Corneliussen Konklusionen i projektet er, at projektets hovedbidrag har været en anden tilgang til borgeren. Den væsentligste læring, fremhæver de i projektet, er at den ændrede tilgang giver rigtig gode resultater hos borgerne. De får succesoplevelser og tør mere, end de tidligere har gjort

13 Kvalificering af virksomhedsforløb Tæt samarbejde mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent Projekt Progressionsstyret tidlig indsats har faste virksomhedskonsulenter tilknyttet, der har et meget tæt samarbejde med borgernes koordinerende sagsbehandler. Det tættere samarbejde betyder, at man nu arbejder mod det samme mål. Man risikerer ikke at modarbejde hinanden, som man tidligere kunne komme til, og borgeren oplever en mere kvalificeret indsats. Den koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulenten afholder fælles møder med borgeren første gang ved forløbets opstart. Med udgangspunkt i borgerens visitationsskema indgår man her en aftale om virksomhedspraktik eller afklaring om, hvilke muligheder, der er for virksomhedspraktik. Her laves den første progressionsmåling også. Styrken ved brug af virksomhedscentre til den første praktik er dels, at praktikkerne kan etableres hurtigt, at borgerne får mulighed for at optræne faglige, personlige og sociale kompetencer og opbygge en arbejdsidentitet. Tilmed er der uddannede mentorer, der kan hjælpe borgerne til at håndtere dét at være i praktik. For at skabe den ordinære jobåbning er der imidlertid ofte behov for virksomhedspraktikker på andre virksomheder. Derfor er etablering af en eller flere efterfølgende individuelle og jobrettede virksomhedspraktikker en del af indsatsen. Igennem borgerens virksomhedspraktik laver sagsbehandleren og virksomhedskonsulenten fælles opfølgningssamtaler med borgeren ude på virksomhederne. For sagsbehandler Rikke Corneliussen er det nyt at være med ude på virksomhederne. Hun ser en stor fordel i, at hun får indblik i, hvad der sker for borgeren i virksomheden, og denne viden kan medvirke til at kvalificere opfølgningen og koordinere og få iværksat parallelle indsatser, hvis der er behov for det. Projektet har vist, at langt de fleste borgere i målgruppen har behov for længerevarende praktikperioder med tværfaglig indsats og støtte, før en reel jobjagt kan begynde. Det er ikke nok med ét kursus og én virksomhedspraktik. Det er vigtigt at starte stille og roligt med tværfaglig indsats. Ofte deltager borgerne i fx familieforløb, træning, smerteklinik eller psykiatrisk behandling. Tiden til dette skal tages ud af praktikken, og borgerne kan ofte ikke være i virksomheden i nok timer til at kunne få et fuldtidsarbejde. Erfaringen er derfor, at længere forløb på 6 måneder ofte giver en bedre proces. Her kan borgerne nå at komme op i tid, og jobcenteret kan nå at se de udsving, borgeren kan have og eventuelt støtte op. Opkvalificering af virksomhedskonsulenter Det sidste element, der indgår i kvalificeringen af den tidlige, virksomhedsrettede indsats, er opkvalificering af virksomhedskonsulenterne. Her har man sat fokus på det gode virksomhedscenternetværk, hvordan man kan bruge det, og hvordan virksomhedskonsulenterne kan se og italesætte latente behov hos virksomhederne og ad den vej skabe job til borgerne. Teamleder Michelle Lundberg Badsted siger: Virksomhedskonsulenterne har ønsket at blive rustet til at gå i dialog med virksomhederne om deres latente behov. Behov, virksomhederne ikke selv er bevidste om, for bedre at kunne matche de borgere, vi gerne vil have i praktik. Derudover vil de også gerne rustes til at blive bedre til at foretage god opfølgning, og hvordan man fastholder dialogen med virksomheden om at konvertere praktikken til et job. Det er ikke en ny rolle for virksomhedskonsulenten, men en ny måde at tænke den opsøgende kontakt til virksomhederne på

14 Den gode opfølgning har, mener projektaktørerne, givet virksomhedskonsulenterne en række indsigter i deres egne handlemåder og at de virksomhedskonsulenter, der har været involverede i projektet, i høj grad anvender deres nye viden. Ligeledes er der gode erfaringer med, at borgeren får en mentor med ud på virksomheden og der bliver afholdt opfølgning på virksomheden, hvor borgeren skal svare på progressionsredskabet hver 14. dag. Det gør det lettere for virksomhedskonsulenten at følge med og sætte ind med eventuelle indsatser afhængigt af, hvad borgeren giver udtryk for gennem progressionsredskabet. Dette hjælper til at fastholde borgeren i en god udvikling

15 Case: Fra praktik til job i løntilskud En vigtig del af projektet i Halsnæs er, at man har flyttet fokus i mødet med borgeren fra begrænsninger til mulighederne for udvikling, og at man under hele virksomhedspraktikken fastholder en tæt opfølgning med borgeren. Dette illustreres med denne case fortalt af sagsbehandler Rikke Corneliussen: Efter 15 års arbejde på et vaskeri havde en af de kvinder, der er blevet visiteret til projektet Progressionsstyret tidlig indsats fået konstateret en diskusprolaps og var ved det første møde med sagsbehandleren klar til at søge pension. I stedet kom hun på kursus i personlig udvikling Nye Muligheder & Nye Udfordringer over 10 gange med løbende coachtimer og efterfølgende netværksmøder. Hun havde oprindeligt en videregående uddannelse med fra sit hjemland. Da hun kom til Danmark, kunne hun ikke finde et job, hvor hun kunne bruge sine faglige kompetencer, hvorfor hun tog ufaglært arbejde. Nu, hvor hun ikke længere kunne holde til hårdere fysisk arbejde og derfor var nødt til at tænke nyt, kom hun via forløbet frem til, at hun gerne ville bruge sine gamle faglige kompetencer og tage en uddannelse inden for lærerfaget, men hun var usikker på, hvor mange timer hun kunne klare. Derfor startede hun op som støttelærer i en klasse, hvor mange af eleverne havde sociale og indlæringsvanskeligheder. I begyndelsen var hun der i 12 timer om ugen og ønskede selv at blive sat op i timer, da hun ikke havde nogen sygedage. Undervejs var virksomhedskonsulenten og sagsbehandleren hele tiden i dialog med hende, og hun blev således ikke sluppet blot fordi, hun blev sendt i praktik. Det gik rigtig godt i praktikken, hvor hun fik positiv feedback, og henover et halvt år i praktik endte hun med at være i arbejde 32 timer om ugen. Da praktikken ophørte, blev hun ansat på skolen i et job med løntilskud. Sagsbehandleren fortæller: Det, der gør forskellen fra de tidligere tilbud, hun har haft, er, at vi ikke har koncentreret os så meget om hendes sygdom. Vi er gået meget ind i, hvad det var, hun kunne. Vi har hørt hende, og vi har taget hende seriøst, så den praktik, der blev fundet, var et rigtig godt sted for hende. Det spillede bare og den tid, der bruges på opfølgning, er rigtig godt givet ud, samtidig med de coachtimer, hun har fået parallelt Nu vil hendes mand, der er førtidspensionist, også have en sagsbehandler, for han vil også gerne have et job. Sagsbehandleren pointerer, at det er vigtigt, at se borgerens situation på en ny måde for at skabe udvikling: Jeg tror, at vi har mødt hende med en anden tilgang. Vi har ikke siddet og snakket ret og pligt. Det har hun hørt gange og hun har været ude 14 dage det ene sted og en måned det andet sted, hvor det ikke har fungeret. Vi er gået ind i, hvad det er, hun selv har haft lyst til og så arbejdet ud fra det i stedet for at tale om pension og fleksjob

16 Case: Fra mestringskursus til ordinært job En af projektdeltagernme, en 42-årig kvinde, har aldrig haft et reelt arbejde. Hun har en broget historie. Blandt andet har hun et voldeligt forhold bag sig og har fået tvangsfjernet et barn. Da sagsbehandleren møder hende første gang, vil hun bare have pension. Hun tror, hun er dum, for sådan husker hun tiden i skolen. Hun klager over mange smerter, og at hendes liv er noget rod. Men hun kommer i gang på mestringskursus. Det første kvinden beslutter, hun vil gøre, er at rydde op i sit kælderrum. Hun kan godt lide at lave noget kreativt og skal derfor have ryddet op, så hun igen kan komme i gang med det. Under oprydningen finder hun et gammelt eksamensbevis, som viser hun fik pæne karaktere i skolen og oplever pludselig, at hun måske ikke er så dum, som hun gik og troede. Efterfølgende kommer kvinden i virksomhedspraktik som plejer. Hun arbejder i aftenvagt som passer bedst i forhold til, at hun har gigt. Brugerne er sengeliggende, så opgaverne er ikke fysiske. Praktikken går rigtigt godt, og hun bliver ansat med løntilskud i 6 måneder. I de 6 måneder er hun meget ked af det og bekymret for, at det ikke skal blive til et rigtigt job. Sagsbehandleren taler med hende om, at de 6 måneder jo ikke er spildte, selv om hun ikke bliver ansat hun kan bruge dem som erfaring eller som anledning til at søge voksenuddannelsen inden for fx SOSU-området og sender hende til et informationsmøde om uddannelsen. Det giver kvinden blod på tanden, at jobcentret tror på, hun godt kan uddanne sig, og hendes nye selvtillid og energi er medvirkende til, at hun efter de 6 måneder i løntilskud får tilbudt ordinært job på fuld tid. Det er hendes første ordinære job. En af de væsentlige faktorer er, som sagsbehandleren ser det, at hun kunne blive det samme sted hele forløbet og få skabt en god relation til arbejdspladsen

17 Opsamling på projektets læringstemaer Projektet har indledende opsat to læringstemaer som sigtepunkter for udviklingsprocessen: (1) Udvikling af samspil mellem en tværfaglig afklaring/indsats og konkrete virksomhedstilbud, og (2) udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning til arbejdsmarkedet. Her samles kort op på den læring, der er opnået om temaerne i projektperioden: (1) Udvikling af samspil mellem tværfaglig afklaring/indsats og konkrete virksomhedstilbud Kriterier for visitation til virksomhedsrettede forløb: Der er udviklet et screeningsredskab for at understøtte beskæftigelsessagsbehandlere i at finde de borgere, der kan have gavn af en tidlig virksomhedsrettet indsats. Erfaringen med screeningsredskabet har været, at man ikke helt kunne fastholde screeningskriterierne, fordi en del af de visiterede projektdeltagere har vist sig at have mere alvorlige barrierer end først antaget. Barriererne er blevet tydelige, når man i projektet har fået tæt kontakt til deltagerne. En del af læringen er, at man bør være opmærksom på behov for tilpasning af screeningskriterier og afgrænsning af målgruppe, efterhånden som projektarbejdet skrider frem. Men redskabet er blevet brugt især i opstartsfasen med et godt resultat. Udarbejdelse af arbejdsgange: Udviklingsfasen i projektet viste et stort potentiale i at få tydeliggjort arbejdsgange. Man har fået et tættere samarbejde mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulenter. I projektperioden er der kommet et mentorkorps til, der har overtaget den koordinerende opgave, og mentorer følger nu borgerne fra de (ofte) starter i et forløb med et mestringskursus og henover overgangen til virksomhedsrettet indsats og ud på virksomhederne. De forskellige faggrupper arbejder mod samme mål og med samme tilgang, hvilket kvalificerer samarbejdet med borgeren. Arbejdsgangsbeskrivelsen har synliggjort de muligheder, man samlet set har i jobcentret, og det har bevirket, at de bedre kan udnyttes til borgerens fordel. Iværksættelse af en tidlig, parallel indsats: I udviklingsfasen er projektets borgere kommet hurtigt i praktik i virksomhedscentre. Dermed har jobcentret haft held til at sætte en tidlig indsats i gang som planlagt. I praktikkerne kan der tages højde for eventuelle parallelle indsatser, fx fysioterapi, en støttekontaktperson eller sundhedstilbud. Mange borgere har vist sig at have brug for længerevarende virksomhedsforløb, der til en start er kombineret med tværfaglige indsatser, inden de er klar til, at en egentlig jobjagt kan begynde. (2) Udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning Indikatorer for progression: Der er udviklet et progressionsredskab, der understøtter en ændret tilgang og et mere jobrettet samarbejde med borgeren, og medarbejderne i jobcentret er undervist i brug af redskabet og den nye samtale. I jobcentret oplever man, at redskabet giver god mening som dialogredskab, og at det bidrager til at sætte fokus på borgerens ressourcer og få sat scenen, så der er fokus på job som mål. Progressionsmålinger til at tydeliggøre fremskridt og udfordringer: Sagsbehandle

18 re og virksomhedskonsulenter har fået erfaring med at bruge progressionsredskabet til at sætte mål sammen med borgeren og synliggøre den udvikling, der sker. Der er nu inkorporeret en progressionslogik, der skal målrette forløbet. Det har gjort sagsbehandlerne opmærksomme på, at de ikke tidligere har været vant til at tale så meget om job med borgerne. Læringen er, at jobcentret bør møde borgeren på denne nye måde og sætte fokus på job som mål, men også at medarbejderne har brug for hjælp fx i form af det udviklede redskab og kontinuerlige fokus på, at de skal bruge en ny tilgang og gennemføre en ny form for samtale systematisk med borgerne for at kunne sætte scenen. I projektet er dette gjort via uddannelse og på teammøder. Opskrift på udviklingsprocessen Modellen nedenfor viser, hvordan man igennem fire planlagte udviklingstrin har arbejdet med at definere, skabe og justere redskaberne og metoden til at fastholde en tidlig virksomhedsrettet indsats for projektets kontanthjælpsmodtagere i match 2. Overblik over udviklingsprocessens fire trin (1) Opstart - arbejdsgange og screening 1 udviklingsworkshop i forbindelse med screeningsredskabet 1 Kriteriedokument, der kan anvendes til screening af projektets borgere 2 udviklingsworkshops i forbindelse med udvikling af arbejdsgange, ansvar og roller i projektet 1 arbejdsgangsoversigt (2) Udvikling af progressionsmålepunkter og systematik (3) Opkvalificering af virksomhedskonsulenter 1 workshop til udvikling af relevante progressionsindikatorer Udarbejdelse af progressionssystem målrettet Jobcenter Halsnæs 1 undervisningsdag for sagsbehandlere 1 undervisningsdag for mentorer 2 uddannelses- og supervisionsdage (4) Løbende læring og justering 2 opfølgningsmøder Udarbejdelse af redskaber eller arbejdsgange efter behov Progressionsstyret tidlig indsats i Halsnæs