Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune I jobcentret i Halsnæs Kommune har vi siden 2014 arbejdet fokuseret med empowerment og en ressourceorienteret tilgang til beskæftigelsesindsatsen, jf. bilag 1. Empowerment handler om at starte og facilitere udviklingsprocesser for den enkelte borger, på vedkommendes egne betingelser. Hvordan vi tilgår borgerne, er grundlæggende for de resultater, som vi ønsker at nå og er derfor også afspejlet i vores beskæftigelsesplan for Undersøgelser viser således, at der er størst sandsynlighed for at komme i job, når borgeren mødes med positive forventninger fra sagsbehandleren. Jf. Fælles om fremtiden det gode liv i Halsnæs handler det om, at borgerne skal møde en kommune, der støtter dem i at opnå mest mulig selvforsørgelse og størst mulig ejerskab over ejet liv. Men også om at den enkelte borger har et ansvar. Borgeren skal i centrum. Nærværende notat indeholder en beskrivelse af, hvordan vi allerede i dag arbejder med empowermentforståelsen med tilhørende motivationsredskaber. Endvidere indeholder notatet udvalgte pejlemærker for det fortsatte fokus på motivation og empowerment i jobcenter Halsnæs vi ønsker således at arbejde endnu mere ressourceorienteret. Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse har tidligere drøftet sanktioner i beskæftigelsesindsatsen. Nærværende notat træder i stedet for det tidligere drøftede udkast til en sanktionsstrategi, idet sanktioner i Jobcenter Halsnæs bliver anskuet for værende et ud af mange redskaber i den ressourceorienterede tilgang. 1. Ansvar for eget liv et fælles ansvar At arbejde beskæftigelsesfremmende på tværs af jobcentrets målgrupper er komplekst. Lovgivningen skal overholdes, samtidig med at individuelle hensyn skal tages og indtænkes, i forhold til den enkeltes vej mod job og uddannelse. Lovgivningen stiller nogle generelle rammer op på tværs af målgrupper, men giver ligeledes plads til individuelle vurderinger. Ansvaret for at foretage nogle hensigtsfulde faglige vurderinger, kan indimellem blive forstyrret af den enkelte sagsbehandlers værdier, følelser og etik. Vi ønsker i Halsnæs kommune derfor en fælles tilgang til beskæftigelsesindsatsen, så vi så vidt muligt sikrer og støtter op om faglige- frem for holdningsdrevne vurderinger. Empowerment er vores fælles tilgang til beskæftigelsesindsatsen. Empowerment er en procesorienteret tilgang, der handler om at starte og facilitere en udviklingsproces for den enkelte borger, på vedkommendes egne betingelser. Udviklingsprocessen bygger på dialog og kommunikation, der er baseret på indlevelse, inddragelse og reel forståelse af borgerens situation. En stor del af de målgrupper som vi arbejder med i Halsnæs kommune, har på mange måder mistet troen på at de er herre i eget hus, hvilket betyder at de ikke længere er aktivt deltagene i deres eget liv. Vi tror på, at borgerne skal opleve at genvinde kontrollen over eget liv gennem empowerment processer, så de dermed kan blive selvstændige og selvforsørgende samfundsborgere. Umiddelbart kan det syntes dilemmafyldt at arbejde med empowerment på et område, hvor der jf. lovgivningen er meget klare målsætninger for indsatsen, og borgerne styres håndfast i retning af disse. Bl.a. med stramme procedurer for fremmøde, deltagelse i aktivering og sanktionering. At skabe empowerment pro- 1

2 cesser i denne kontekst er heller ikke en let opgave, men det gør det blot endnu mere relevant at indtænke netop denne tilgang, for at sikre borgerne rent faktisk har medindflydelse på sagernes forløb, og at der sikres sammenhæng og overskuelighed i den samlede indsats, så denne dermed opleves meningsfuld for borgerne. Vi sikrer bl.a., at vores indsatser stiller krav til borgeren om, at gå fra en passiv modtagende rolle til en aktivt deltagende. Borgeren forventes i højere grad at tage ejerskab over egen situation, og at kunne tage stilling til løsninger og handlemuligheder. Vi forsøger gennem de nødvendige organisatoriske rammer, at støtte og hjælpe borgeren til at påtage sig den nye rolle og at gennemføre de forandringer, der skal ske i vedkommendes liv. Sagsbehandlerne er på denne måde både myndighedsorienteret, men også facilitator der i samarbejde med borgeren, understøtter vedkommendes forandringsprocesser, og derigennem styrker deres muligheder for at tage ansvar for dem. Vi er med denne tilgang gået fra at arbejde for borgeren, til at arbejde sammen med borgeren. 2. Ressourcesyn Borgeren kan og vil Siden kontanthjælpsreformen i , har Halsnæs kommune arbejdet systematiseret med at skabe et ressourceorienteret blik på borgeren, hvilket har medvirket til at flere borgere er kommet i job og uddannelse. Samtidig har vi kvalificeret vores samtaler og den dertilhørende motiverende indsats. Den indre motivation hos borgeren, som er afgørende for at målsætningen om empowerment lykkes, skabes bedst ved at borgeren føler ejerskab, kan se mening og sammenhæng i de igangværende processer som de indgår i, og derfor selv har lyst og mod til at handle. For at skabe rammerne for motiverende indsatser og processer, arbejder vi ud fra de fem universelle motivationsfaktorer 2, jf. figur 1, forskningen viser alle individer oplever at blive drevet af: Til hver motivationsfaktor har vi tilknyttet redskaber, der arbejder ind i at skabe netop denne type af motivation. Pejlemærke 1: Vi ønsker arbejde mere gruppeorienteret Relationsmotivation og Retningsmotivation skaber vi i høj grad via motiverende samtaler, hvor fokus er på at skabe retning i borgerens liv, mod de individuelle mål. Disse motivationsfaktorer omhandler, den motivation der skabes i samspil med andre mennesker. Vi arbejder bl.a. ind i denne faktor, når borgerne gennem fællesskaber i et mestringsforløb, opgraderingsforløb eller virksomhedspraktik oplever, at deres motivation øges, i forhold til at komme i gang med uddannelse eller ordinært arbejde. For at arbejde endnu mere ind i denne type af motivation, ønsker vi at arbejde mere gruppeorienteret. En mere gruppeorienteret tilgang kan både være relevant ift. nogle former for kontakt og tilbud, og som ramme for gensidig støtte og sparring fra andre borgere i samme situation. Gruppeorienterede tilgange er kendt og deres effekter 1 Kontanthjælpsreformen i 2014 havde fokus på at bringe flere unge i uddannelse og færre voksne på kontanthjælp. Med reformen blev uddannelseshjælp på SU-niveau indført for unge under 30 år, der ikke har en erhvervsfaglig uddannelse. Nytteindsats blev indført som nyt redskab, og der blev oprettet et nyt visitationssystem med to hovedgrupper: Jobparate eller aktivitetsparate. 2 Forsker Noemi Katznelson har udarbejdet Motivationsfaktorer -modellen. Forskellige motivationsfaktorer kan gøre sig gældende på samme tid og er foranderlige over tid. 2

3 veldokumenterede andre steder, både i det sociale arbejde og indenfor uddannelse, sundhedsarbejde mv. En mere systematisk brug af gruppeorienterede tilgange forudsætter, at de også opmuntres og fremmes af systemet. Det kan være ved at danne netværk eller grupper af personer, der skal deltage i uddannelse, integreres på arbejdsmarkedet eller indgå i nyttejob osv. Tilsvarende kan man vælge en gruppetilgang, når man fx skal give information, vejledning og rådgivning eller ved at inddrage civilsamfundet og frivillige i løsninger. Figur 1: Motivationsfaktorer Pejlemærke 2: Vi ønsker en fælles tilgang for brugen af sanktioner Nødvendighedsmotivation skabes, når noget opleves som værende nødvendigt for borgeren, som f.eks. det at tjene penge. Motivationen skabes, når der er en oplevelse af tydelige krav, rammer og forventninger til hvordan samarbejdet og målet kan nås. Det er inden for denne faktor at vores erfaringer viser, at nogle borgere bliver motiveret til deltagelse i indsatser og bevæger sig tættere mod uddannelse og job, grundet sanktioner, pålæg og andre økonomiske konsekvenser. Nogle borgere har behov for tydelige motivationsfaktorer, som f.eks. penge. Sanktioneringen kan virke motiverende ved f.eks. udeblivelser, da borgeren hermed oplever en konsekvens og en motivation for at deltage i indsatsen. Selvom motivationen i starten kun ligger i forhold til pengene, er erfaringerne at borgernes motivation gradvist flyttes fra pengene til det sociale samvær og mestring af opgaverne i indsatsen. Man kan således sige, at sanktionen kickstarter udviklingen. En mere stringent brug af sanktioner overfor relevante grupper af borgere kan således være væsentligt, ift. at sikre motivation til indsats og samarbejde selvom det umiddelbart medfører øget brug af sanktioner overfor borgerne. 3

4 Pejlemærke 3: Vi ønsker større fokus på borgernes progression De sidste to motivationsfaktorer Mestrings- og praksismotivation, omhandler den motivation borgerne oplever, når de mestrer noget, oplever progression i egen udvikling og får feedback på processen. Når de udfører opgaver i praksis og oplever en relevans ved det nye, de lærer. Her anvender vi bl.a. de virksomhedsrettede indsatser og de afklarende brobygningsforløb. Vores indsatser er bygget op omkring borgernes egne mål og drømme for fremtiden, hvormed vi forsøger at sikre at de oplever, at hver indsats er et skridt på vejen mod deres mål. Vi ønsker at have et øget fokus på tættere opfølgning, så vi netop sikre en løbende feedback til borgen. For at sikre at de indsatser vi har sat i værk, i samarbejde med borgeren er de rette og dermed rykker dem tættere på deres mål om selvforsørgelse, vil vi gerne have et større fokus på progressionsmål. En oplagt måde at måle indsatsernes resultater, er med progressionsmål for borgerens forløb. Progressionsmål beskriver de delmål, der skal opnås for at sikre borgerens progression frem mod det endelige mål: at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelse. De skal være klare, tidsafgrænsede og fastlægges i et samarbejde mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler. Progressionsmål skal skrives ind i den samlede plan, hvor den proces der skal til for at målene indfries, fastlægges. Progressionsmålene kan løbende justeres igennem forløbet i et samarbejde mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler. Samtalen som ramme I ovenstående beskrivelse af de tre pejlemærker, har vi gennemgået mange af de empowerment- og motivationsredskaber som vi anvender i samarbejdet med borgerne. Det er dog vigtigt afslutningsvist at påpege, at vi anskuer samtalen som selve værktøjskassen, hvor alle redskaberne ligger i. Det er gennem samtalen med borgerne, at vi har mulighed for at skabe grundfundamentet til de empowerment- og motivationsprocesser, der skal udgøre borgernes job/uddannelsesplan. Det er gennem samtalen at vi kan sikre en retning, kan lære borgerens ønsker, håb og drømme at kende, skabe ejerskab og være i dialog omkring borgerens progression. Samtalen er derfor en uundværlig ramme for anvendelsen af diverse empowerment- og motivationsredskaber. Vi har derfor også et kontinuerligt fokus på samtaleteknikker m.m. 3. Arbejdet med empowerment og motivation og de tre pejlemærker Vi ønsker som beskrevet en fælles tilgang til beskæftigelsesindsatsen og til ovenstående motivationsfaktorer og redskaber. Dermed kan vi i højere grad støtte op om empowerment processer og høj faglighed som grundlag for medarbejdernes vurderinger. I Jobcenter Halsnæs er vi allerede nået langt den vej. Vi ønsker dog som skrevet, at arbejde videre med tre pejlemærker: En mere gruppeorienteret tilgang En fælles tilgang for brugen af sanktioner Større fokus på borgens progression Dette sikrer vi ved at skabe rammerne for både kollegial sparring og individuel sparring med fagspecialist og leder. Lederen sætter retningen og opstiller de fælles mål, som fagspecialisten understøtter gennem sparring i teamet og udarbejdelse af arbejdsgange m.m., jf. figur 2. 4

5 Figur 2: Forankring af empowerment 5

6 Bilag 1: Hidtidige aktiviteter til understøtning af empowerment og motivation 2014: Virksomhedscentre generation 2 hvor vi arbejdede mere på tværs af virksomhedskonsulenter mentorer og sagsbehandler med fokus på borgere i ressourceforløb og udsatte kontanthjælpsmodtager med komplekse problemer Virksomhedsrettet indsats til match 2 med fokus på udvikling af dialogbaseret progressionsværktøj 2015: Coaching og supervision ift. samtaleteknikker 2016: Samtaler der rykker coaching i forhold til samtaleteknikker Mystery-calls med fokus på vores telefonkultur og -samtaler med vores borgere Sammen om Ny velfærd med udgangspunkt i livshjulet og identificering af ressourcer Socialfaglig coachuddannelse til flere af vores SDP-sagsbehandlere 2017: In-praksis hvor rehabiliteringsteamet arbejdede med teknikker til svære samtaler. 2018: Mystery-calls med fokus på vores telefonkultur og -samtaler med vores borgere Projekt Flere skal med fokus på inddragelse af borgeren eget perspektiv Projekt Sammen om job for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med brug af LØFT-metoden (Løsningsorienteret tilgang) 6