Europæisk uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale

Transkript

1 Europæisk uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale Maj 2004 Louis Spaninks CINOP, Larry Quinn & John Byrne FTS Udarbejdet i nært samarbejde med CoESS's og UNI-Europas medlemmer Med støtte fra Europa-Kommissionen: GD for uddannelse og kultur + GD for beskæftigelse og sociale anliggender Originaldokument på engelsk. Oversættelse: Amplus, Lyon Design og udgivelse: Réédition, Frankrig

2 ARBEJDSMARKEDSPAR- TERNE CoESS's og UNI EUROPAs ERKLÆRING OM GENSIDIG ANERKENDELSE Med støtte fra Europa-Kommissionen,GD for uddannelse og kultur under Leonardoprogrammet (NL/96 /2/1138/Pl/ll,1.1.b/FPC) og GD for beskæftigelse og sociale anliggender. Den europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale inden for den private sikkerhedsindustri i Europa er resultatet af tre års ihændigt arbejde og et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedsparterne CoESS og UNI-EUROPA, med støtte fra GD for uddannelse og kultur og GD for beskæftigelse og sociale anliggender. Det at projektet har kunnet gennemføres med succes, skyldes arbejdsmarkedsparternes aktive deltagelse, gensidige anerkendelse og konstante gensidige respekt. Deres samarbejde har muliggjort udarbejdelsen af Den europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale samt manualens høje faglige niveau og kvalitet. Arbejdsmarkedesparterne er af den stærke overbevisning, at det med henblik på at fastholde standarden og øge professionalismen inden for sikkerhedsindustrien er altafgørende, at Den europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale, der er godkendt af arbejdsmarkedsparterne, opstiller minimumskrav til erhvervsuddannelsen af sikkerhedsvagter på nationalt niveau i Europa. Parterne mener desuden, at formidlingen af indholdet via de uddannede undervisere inden for sikkerhedsindustrien vil bidrage til, at ideologien og metodologien bag fagkundskaberne fremmer de interesser, som sikkerhedsvagterne, leverandørerne af sikkerhedsydelser samt arbejdsmarkedsparterne på nationalt niveau kunne have. Således vil udbyttet af den sociale dialog, som arbejdsmarkedesparterne har fuldført på europæisk niveau, kunne overføres på nationalt niveau. Arbejdsmarkedsparterne CoESS og UNI- Europa takker fagfolkene fra begge sider af sektoren for deres arbejde, samarbejde og deltagelse under projektets udførelse. Samme ønsker at takke Europa- Kommissionen, ved GD for uddannelse og kultur under Leonardo-programmet (NL/96 /2/1138/Pl/ll,1.1.b/FPC) og GD for beskæftigelse og sociale anliggender for deres interesse, bidrag og støtte til dette banebrydende projekt. Erklæringer UDTALELSE ANGÅENDE DEN PÆDAGOGISKE INDFØRING I DEN EUROPÆISKE UDDANNELSESMANUAL FOR OPSYNS- OG VAGTPERSONALE Indholdet af "ARBEJDSMARKEDSPAR- TERNE CoESS's og UNI EUROPAs ERKLÆRING OM GENSIDIG ANERKEN- DELSE" omhandler den procedure, der er blevet vedtaget og kompletteret under udarbejdelsen af den Europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale. Indeværende indføringsudtalelse forklarer formålet med og brugen af uddannelsesmanualen samt dennes indhold. Det er vigtigt for de undervisere inden for sikkerhedsindustrien, der skal formidle og præsentere manualens indhold, samt for de sikkerhedsvagter der skal uddannes og som med udgangspunkt i manualen Marc Pissens Formand forventer at erhverve sig særlige kundskaber, at de forstår og har kendskab til den metodik, hvormed manualen er struktureret, samt dennes indhold og måden hvorpå dette indhold overføres til sikkerhedsundervisningen i de forskellige nationalstater. Der er anvendt standardformat, for at den europæiske sikkerhedsindustri skal kunne genfinde en identisk eller lignende praksis i hele Europa ved udarbejdelsen af minimumskrav, der skal harmoniseres på europæisk niveau. De sektorer, der falder uden for standardområdet, som de forskellige landes retsakter og gældende lovgivning, er med vilje blevet udeladt, eller er ikke nærmere forklaret. Således vil hvert land kunne angive de retsakter og den gældende lovgivning, der angår minimumsuddannelsen af sikkerhedsvagter. Skønt de lovmæssige aspekter er mangelfulde, hvad angår gældende lovgivning, bringes der visse angivelser af hvad, der kræves for at komplettere dette område på nationalt niveau. Arbejdsmarkedets parter mener, at disse aspekter vil kunne kompletteres i henhold til den gældende lovgivning i hvert enkelt land. Den metode, der bruges af underviserne inden for sikkerhedsindustrien, bør garantere, at de personer, der uddannes, eller vagt - og sikkerhedspersonalet opnår et minimumsgrundkendskab til deres lands regler, før der udstedes et duelighedsbevis, eller opfylder de nødvendige krav på nationalt niveau efter at have tillært sig den særviden, der omtales i kapitel 1 til 13. Bedømmelsen overlades frit til de enkelte lande. Når læserne af den europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale har studeret sammes indhold, vil de have en klar indsigt i de begreber og den ideologi, der omtales i indeværende indføringsudtalelse. Dette gælder både for de fælles og de særligt nationale aspekter, og læserne kan forvisse sig om; at den pædagogiske metodologi er struktureret fagmæssigt, så de personer, der uddannes, får mulighed for at tilegne sig de nødvendige specialkundskaber. Bernadette Tesch-Segol Regional sekretær

3 EPSS-ET-projektet er frugten af et intensivt samarbejde mellem forskellige arbejdsmarkedsparter fra den private sikkerhedsydelsessektor: CoESS (Confédération Européenne des Services de Sécurité, den europæiske sammenslutning af vagtselskaber) er den europæiske arbejdsgiversammenslutning for private sikkerhedsvirksomheder. Medlemmerne af CoESS er medlemmer af den landsdækkende arbejdsgiverforening inden for den private sikkerhedsssektor. CoESS repræsenterer cirka virksomheder i Europa, dvs.et samlet lønmodtagerantal på CoESS's hovedformål er følgende: at forsvare medlemsorganisationernes interesser; at bidrage til en harmonisering af de nationale lovgivninger; at gennemføre undersøgelser af økonomisk, erhvervsmæssig, juridisk og social karakter; at indsamle og formidle informationer om de fastlagte mål; at udføre europapolitikken via hyppige kontakter til Europa-Kommissionen; at opretholde den sociale dialog med sammenslutningens homolog inden for privat sikkerhed, UNI- Europa. Uni-Europa repræsenterer cirka lønmodtagere inden for den private sikkerhedssektor i Europa, via tredive hertil knyttede fagforeninger. Dette organ varetager samarbejdsudvalgenes interesser og indbyrdes koordinering i de store europæiske sikkerhedsvirksomheder, deriblandt Group 4 Securitas, Securitas AB et Securicor. Hidtil har UNI-Europas aktiviteter hovedsagligt haft til formål at forbedre standarden i sektoren, navnlig ved en fælles udarbejdelse af uddannelsesprogrammer og ved at fremme offentlige tilladelser inden for sektoren. Konferencer med deltagelse af de forskellige medlemmer organiseres regelmæssigt med henblik på at udveksle informationer, men også for at undersøge og diskutere de ny fremskridt. Oprindeligt blev projektet igangsat af både GD for uddannelse og kultur (tidligere DG 22) under Leonardo da Vinci-programmet og GD for beskæftigelse og sociale anliggender kultur (tidligere DG 5), der for sidstnævntes vedkommende i øvrigt havde sat projektet permanent på sin europæiske socialdialogs-dagsorden for sektoren. Projektet ville ikke kunne være blevet gennemført uden en værdifuld hjælp fra fagfolk i sektoren, det være sig både fra CoESS og UNI-Europa. Indeværende uddannelsesmanual er godkendt af CoESS og UNI-Europa og udgør det første store skridt i retning mod indførelsen af en professionalisme på Europa-niveau i de private vagtselskaber. Deltagerorganer i projektet: CoESS Land UNI-Europa V.S.O Østrig H.T.V. A.E.G.S. Belgien CCAS-CSC / CG-FGTB / SETCa A.H.T.S. Danmark DFSF A.S.S.I. Finland TEKERI U.F.I.S.S. France FdS-CFDT / FETS-FO B.D.W.S. Tyskland Ö.T.V. Security Federation Ireland Irland SIPTU ASSVIGILANZA Italien FILCAMS-CGIL / FISASCAT-CISL / UILTuCS V.P.B. Nederlanden FNV Bondgenoten / CNV Dienstenbond / De Unie APROSER Spanien FEAD-CC.OO / FeS-UGT / ELA-STV B.F.R Sverige Svenska Transprotarbetareförbundet / H.T.F. B.S.I.A. Storbritannien GMB / T&G Tilknyttede partnere: N.A. Luxembourg DEP-OGB-L / FEP-FIT / LCGB-CLSC N.A. Norge Norsk Arbeidsmandsforbund A.E.S.S. Schweitz VHTL/FCTA Udarbejdelsen af faguddannelsesstandarden er, hvad angår opbygning og indhold, foretaget af CINOP, Louis Spaninks, i nært samarbejde med Larry Quinn og John Byrne, Federation Training Services (FTS). Taksigelser

4

5 Introduktion P Den private sikkerhedssektor P Sikkerhedsvagten P Sikkerhedsudstyr P Praktiske sikkerhedsprocedurer P Nødforholdsregler P. 43 Indholdsfortegnelse 6. Loven og sikkerhedsvagten 7. Brandsikring 8. Hygiejne og sikkerhed 9. Førstehjælp 10. Kundeservice og kvalitet 11. Kommunikation 12. Fagmæssige forhold 13. Arbejdsretlige bestemmelser 14. Bedømmelseskriterier 15. Præstationskriterier 16. Karaktergivning P. 51 P. 55 P. 63 P. 67 P. 75 P. 83 P. 99 P. 105 P. 111 P. 113 P. 115 deog,sla apdkq si.hdszao ,5 15,5 Meention Bied si ajkstzema

6 Introduktion De informationer der gives i dette dokument er frugten af en lang og intensiv samarbejdsproces mellem repræsentanter for lønmodtagere (UNI-Europa) og arbejdsgivere (CoESS) i den private sikkerhedssektor. Oplysninger angående arbejdsmetoderne og -forløbet i forbindelse med faguddannelsesmanualen kan findes i følgende dokument: "European Vocational Qualifications for Basic Guarding, Leonardo da Vinci NL/96/2/1136/PI/II.1.1.b/FPC" (Europæiske faglige kvalifikationer for opsyns- og vagtpersonale). Manualen er en europæisk standardmanual. Visse afsnit skal tilpasses den særlige situation i de forskellige lande (f.eks. regler, jura, kultur osv.). Indeværende kapitel forklarer og beskriver de krævede faglige kvalifikationer, disses anvendelsesmåde, de emner der skal afdækkes samt behovet på nationalt niveau. Faglige kvalifikationer, idé og opbygning Opsyns- og vagtpersonalets faglige kvalifikationer er udgangspunktet for udarbejdelsen af faglige standarder inden for den private sikkerhedssektor. Der er stor forskel mellem den måde, hvorpå de private sikkerhedsydelser udføres og den måde, som sektorens særlige karakter kommer til udtryk i de europæiske landes lovgivning. Hvad angår uddannelse og oplæring, varierer forskellene fra det ene land til det andet, afhængigt af om faguddannelsen er obligatorisk for samtlige ny lønmodtagere i den private sikkerhedssektor, eller der ikke forefindes nogen regler. Et af hovedformålene med Leonardo da Vinci-projektet er at definere en uddannelsesstruktur på europæisk plan for at kunne kontrollere sektorens professionalitetsgrad og image. Selvom projektet ikke har til hensigt på nogen måde at ændre i noget nationalt uddannelsessystem, vil det med sikkerhed få en indvirkning herpå. Hovedformålet er at indføre en generel undervisningssstruktur, der vil kunne diskuteres nationalt, og på mere eller mindre kort sigt vil kunne opstilles som minimumskrav i henhold til nationallovgivningen. Et af grundprincipperne er, at minimumskrav til uddannelsen skal være afgørende for at integrere sektoren (ny lønmodtagere). Et system med tilbagevendende uddannelse er også under overvejelse, men forudsætter en anden strategi for fremtiden. Introduktion Opsyns- og vagtpersonales faglige kvalifikationer Brugen af standarder Det altafgørende formål med at udarbejde faglige kvalifikationskrav på europæisk niveau inden for sikkerhedssektoren er at forbedre lønmodtagernes arbejdsydelser og således også tjenesteydelsens kvalitet. Lønmodtagerne i de private sikkerhedsvirksomheder skylder sig selv at imødekomme nutidens standarder via et minimalt europæisk uddannelsesprogram. Hvad angår underviserne, skal de være i stand til at bruge standarderne for at sikre den faglige grunduddannelses relevans og kvalitet. Arbejdsgiverne vil kunne anvende disse standarder og kvalifikationer til at opstille kompetenceniveauer i deres virksomhed og for de private vagtselskaber generelt. Sådanne standarder vil også i fremtiden kunne bruges til en sammenhængende strukturering af jobbeskrivelser inden for hele sektoren. Indeværende uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale er et første skridt i denne retning. Standarderne kan ligeledes bruges som udgangspunkt for de uddannelser, der udarbejdes og formidles af arbejdsgiverne. Hver enkelt person vil kunne råde over et bevis for sin kompetence og kunne udvikle sig inden for fastlagte rammer med mulighed for at planlægge sin udvikling, uddannelse og fremgang. Således forøges chancerne for at finde et arbejde, ja endog at udvikle sig i eller uden for en fagmæssig sammenhæng (anvendelighed). Desuden har de mulighed for selv at bedømme relevansen af de forskellige oplærings- og uddannelsesprogrammer, der foreslås. Arbejdsgiverne kan på deres side bruge basisstandarderne som udgangspunkt til at fortsætte deres løbende forbedring af kvalitet og professionalisme, der er afgørende for at forbedre de private vagtselskabers image i Europa. Grunduddannelse: målsætning og metodologi Grunduddannelsesprogrammets målsætning er at gennemføre en mimimumsstandard for hver sikkerhedsvagt i tjeneste. Grunduddannelsen giver den nødvendige indsigt og kompetence til at udføre arbejdet. 6

7 Uddannelsen tilsigter ydelser, der er lette at måle, med vægt på følgende punkter: Iagttagelsesteknik Skriftlig og mundtlig reporting Social adfærd og kundekontakt Dynamik og effektivitet Undervisningen kan foregå med megen praktik. Klasseundervisningen begrænses mest muligt, og størstedelen af de teoretiske oplysninger gives via skriftligt materiale og videoforklaringer. De ny teknologier (multimedia, teleindlæring) anvendes også, såvidt det er muligt. Alle teoretiske oplysninger sættes i forbindelse med praksis eller placeres i en praktisk sammenhæng. Grunduddannelsens program Det forløb og indhold, der fører til den faglige kvalifikation, beskrives i det endelige produkt, der er tilknyttet projektet, med titlen "Den europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale". Manualen forklarer og opstiller de kundskaber, som kursustagerne skal have tillært sig inden den bedømmelse, der afslutter grunduddannelsesprogrammet. Visse programdele kan ændres for at passe til en særlig national situation, f.eks. med hensyn til nationallovgivningen eller andre nationale særpræg vedrørende den private sikkerhed. Sådanne tilpasninger kan besluttes af arbejdsmarkedsparterne på nationalt niveau, i givet fald i tæt samarbejde med landets offentlige myndigheder og med de berørte undervisningsorganer. De standarder, der defineres i dokumentet "Den europæiske uddannelsesmanual for opsyns- og vagtpersonale", udgør det minimale sikkerhedsniveau, som lønmodtagerne skal kunne beherske. Fortegnelse over emnerne i det europæiske uddannelsesmodul for opsyns- og vagtpersonale: Emne 1 Den private sikkerhedssektor Emne 9 Førstehjælp Emne 2 Sikkerhedsvagten Emne 10 Kundeservice og kvalitet Emne 3 Sikkerhedsudstyr Emne 11 Kommunikation Emne 4 Praktiske sikkerhedsprocedurer Emne 12 Fagmæssige forhold Emne 5 Nødforholdsregler Emne 13 Arbejdsretlige bestemmelser Emne 6 Loven og sikkerhedsvagten Emne 14 Bedømmelseskriterier Emne 7 Brandsikring Emne 15 Præstationskriterier Emne 8 Hygiejne og sikkerhed Emne 16 Karaktergivning 7

8 Planlægning på nationalt niveau Dette afsnit gør rede for alle de emner, der skal behandles eller forklares på nationalt niveau. Visse af emnerne (80%) er kompletteret med oplysninger gældende for Europa, men kræver en tilpasning til de nationale forhold. Naturligvis varierer oplysningerne om regler og love ifølge de forskellige nationale forhold. Introduktion Emne Elektroniske systemer Emne Definition af nødstilfælde Almen reaktion Brand Udløsning af alarm Indbrud Uheld eller hændelse Alvorlig ulykke Førstehjælp Konflikt Redningsvæsen Emne Den private 1sikkerhedssektor Kultur og historie (skal præciseres) Sektorer og ydelser (skal præciseres) E.U.-konsultationsprocedure Bestemmelser og standarder (skal præciseres) Lovgivning for sikkerhedsektoren (skal præciseres) Definitioner og udtryk (skal præciseres) Emne Personligt udstyr Tjenesteudstyr Oplysningsmateriale in situ Brandenes konsekvenser Brandenes principper Brandslukningsapparater Procedurer på vagtstederne 3Sikkerhedsudstyr 5Nødforholdsregler 7Brandsikring Emne Sikkerhedsvagtens profil Emne Sikkerhedsvagten Kvalifikationskriterier (skal præciseres) Almindelige funktioner Gavnlige kundskaber Emne Emne Vagtpatruljer Praktiske sikkerhedsprocedurer 4 Sikkerhedspatruljer Brandforebyggelsespatruljer Portfunktioner Kontrolrumsfunktioner Iagttagelseskapacitet Retssystemet Overblik over sikkerhedsområdet 6 Loven og sikkerhedsvagten (skal præciseres) (skal præciseres) Sondring mellem straffe- og civilret (skal præciseres) Lovbogskategorier (skal præciseres) Gældende (skal præciseres) Retssystem og -procedurer (skal præciseres) Lovgivning Arbejdsmarkedspartenes rolle Udtryk og definitioner Personligt sikkerhedsudstyr 8 Hygiejne og sikkerhed (skal præciseres) (skal præciseres) (skal præciseres) 8

9 Emne Akut førstehjælp 9Førstehjælp Lovgivning (skal præciseres) 9. 3 Førstehjælpskasse Hyppige årsager til legemsbeskadigelser Forholdsregler Emne Kommunikationskundskaber 11 Kommunikation Registrering og formidling af informationer Afværgelse af konflikter Informering af offentligheden Udførelse af instruktioner Holdarbejde Emne Kundeserviceprincippet Kundeservice og sikkerhed Kundeservice 10 og kvalitet Princippene for ISO 9000-kvalitetsnormen Kvalitet og sikkerhed Kundernes ansvar i forbindelse med kvalitet Emne Historiske fremskridt Hyppige udtryk 12 Fagmæssige forhold (skal præciseres) (skal præciseres) Systemets opbygning (skal præciseres) Arbejdsmarkedspartenes indflydelse (skal præciseres) Emne Arbejdsretlige bestemmelser Lovgivning på arbejdsområdet Overenskomster (skal præciseres) (skal præciseres) Gældende regler i virksomheden (skal præciseres) Ansættelseskontrakter (skal præciseres) Huskeliste for lønmodtagerne (skal præciseres) Emne 14 Bedømmelseskriterier 14 Udarbejdelsen af emne 15 og 16 foretages helt og holdent i overensstemmelse med de erhvervsuddannelsessystemer, der er gældende i de vedrørte lande Emne 15 Præstationskriterier Emne 16 Karaktergivning 9

10

11 1 Emne1 Den private sikkerhedssektor Fastsatte målsætninger Kultur og historie Sektorer og ydelser E.U.-konsultationsprocedure Bestemmelser og standarder Lovgivning for sikkerhedssektoren Definitioner og udtryk 11

12 Den private sikkerhedssektor Kultur og historie Målsætninger (Ikke fælles) Målet er at udarbejde et kort resumé med fremhævelse af følgende punkter: den proces hvorved den private sikkerhed gradvist har vundet indpas i de moderne kultur- og samfundsmønstre; de private vagtselskabers indvirkning på samfundet; de forhold der har fremtvunget overgangen fra den statslige sikkerhed til den private sikkerhed; Opsyns- og vagtselskabernes historie (XX århundrede). Sektorer og ydelser Målet er at registrere følgende faktorer: de forskellige led i den private sikkerhedssektor; de vigtigste ydelser i opsyns- og vagtsektoren; de vigtigste repræsentative organer inden for opsyns- og vagtsektoren. E.U.-konsultations-procedure Målet er at skitsere, hvordan konsultationsproceduren med de europæiske arbejdsmarkedparter er opbygget. Bestemmelser og lovgivning (Ikke fælles) (Ikke fælles) Målet er at give en kort oversigt over de behov for licenser og standarder, der findes inden for opsyns- og vagtsektoren. Lovgivning for sikkerhedssektoren (Ikke fælles) Målet er at resumere følgende punkter: lovmæssige forpligtelser inden for sektoren; statsorganer til kontrol af de lovmæssige forpligtelser, licenser og standarder inden for sektoren. Definitioner og udtryk 1.0 Målet er at fortolke en række udtryk og definitioner, der anvendes inden for sektoren. 12

13 1Kultur og samfundsmønster Den private sikkerhedssektor har gradvist vundet indpas overalt i det moderne samfund. Denne forandring er blevet forstærket af de fremskridt, der er sket inden for alle grene af sektoren. Kultur og historie Det moderne samfund kræver sikre omgivelser. Den private sikkerhedssektor er og forbliver en hovedaktør i den henseende. Udvalget af tjenesteydelser er som følger: Opsyn og vagt Teknologi Begivenheder Udstyr Sektorspeciale 1.1 Disse tjenesteydelser opdateres løbende for at svare til udviklingen i det moderne samfunds behov. Hvad angår området «skadeforebyggelse», gør fremskridtene og sikkerhedsvirksomhedernes professionalisme det muligt konstant at forbedre livskvaliteten i det moderne samfund. Indvirkning på samfundet De private sikkerhedsydelser har altid haft en stor indvirkning på samfundet. Samfundsborgene bliver først opmærksom på, i hvor høj grad de er afhængige af sikkerhedsindustriens forskellige sektorer, den dag de forskånes for f.eks. et overfald eller et røveri takket været et sikkerhedssystem eller en sikkerhedsvagt. Der kan være tale om en alarm, der udløses ved et indbrud, eller om en sikkerhedsvagts tilbageholdelse af en lomme- eller butikstyv, der er blevet opdaget i forbindelse med et lukket TV-overvågningssystem. I praksis er det umuligt at sætte tal på den reelle indvirkning, som de private sikkerhedsydelser har på samfundet, hvad enten det drejer sig om det økonomiske, følelses- eller sikkerhedsmæssige område. Derimod kan man godt danne sig en idé herom ved at udspørge folk, om hvad de mener og føler, og hvad det koster dem økonomisk, når de har været udsat for en forbrydelse eller en hændelse, der kunne have været undgået ved hjælp af en sikkerhedsydelse. Kulturel udvikling Den måde skatteydernes penge anvendes på af regeringerne og statsorganerne vurderes og analyseres løbende. Denne granskning tvinger regeringsinstitutionerne til holde særligt øje med statens rolle, impliceringsgrad og udgiftsniveau inden for alle områder. Professionalisme, kvalitet og uddannelse forbundet med store teknologiske fremskridt gør sektoren til et effektivt og rentabelt alternativ til direkte ansættelser i det offentlige. Sektoren kan desuden bidrage til at forbedre kvaliteten på ydelser, der varetages i offentligt regi. Opsyns- og vagtydelsernes historie Skal præciseres på nationalt niveau 13

14 1.2 Sektorer og ydelser Den private sikkerhedssektor Sektorer: Opsyns- og vagtydelser Teknologi Sikkerhedsudstyr Begivenheder Sektorspeciale Sektorerne opdeles herefter i tre kategorier: Den primære kategori Den sekundære kategori Sektorspeciale Herefter opregnes de ydelser eller installationer, der hører til hver kategori. De primære kategorier inden for hver sektor er, ret indlysende, som følger: Den primære kategori inden for opsyns- og vagtydelsessektoren: Sikkerhedsvagter inden for industrien Sikkerhedsvagter inden for detailhandelen Mobile patrujler Opsyn / Nødindgreb Penge- og værdigenstandstranportører Den sekundære kategori for denne sektor kunne omfatte en vagthundeservice med specialiseringskategori som f.eks. tilknyttede sikkerhedsydelser og kontrolrum. Den primære kategori inden for teknologisektoren: Alarmsystemer ved indtrængningsdetektering TV-overvågning i lukket system Adgangskontrol Sikkerhedsoplysning Installation af brandalarmssystemer Sikkerheds- og nødhjælpssystem Den sekundære kategori for denne sektor kunne omfatte at aktivere alarmer på køretøjer samt at installere elektriske hegn, med specialiseringskategori omfattende ydelser som kontrol af køretøjerne og overvågning af systemerne. Den primære kategori inden for sikkerhedsudstyrssektoren: Hængelåse og blokeringssystemer Indhegninger og døre Glas, plastik og laminat i sikkerhedsøjemed Kontrolbom for forbipasserende og køretøjer Sektoren dækker ligeledes afsnittet for pigtråd og skærende bånd, skodder, tremmegardiner, pengeskabe osv. Den sekundære kategori for denne sektor kunne omfatte leveringen af advarselssignaler og -skilte samt sikkerhedssegl og -etiketter. Specialiseringskategorien for udstyr kunne omfatte salg og montering af pengeskabe eller boksrum, ligesom systemer til sikkerhedsmærkning af værdigenstande. Den primære kategori for begivenheder: Dørbevogtningspersonale Sportsarrangementer og udendørs begivenheder Kontrol af masser 14

15 1Den primære kategori for denne sektor angår underholdnings- og fritidsverdenen. De sekundære og specialiserede kategorier omfatter bodyguard-opgaver. Sektoren for sektorspeciale: Denne sektor gælder alle de ydelser, der ikke hører under de første fire kategorier,og som kræver et højt fagligt niveau, der ikke er direkte forbundet med hovedkategorierne. Sektoren er kun inddelt i to primære og sekundære kategorier. Desuden skal alle de ydelser, der generelt har med alle sektorerne at gøre, som f.eks. sikkerhedsrådgivningsaktiviteter, integreres i indeværende sektor. Primær kategori for sektorspeciale : Brandsikringssystemer Levering og vedligeholdelse af brandslukkere Sikkerhedskonsulenter Private undersøgere Diskret sikkerhed Computer- og informationssikkerhed Den sekundær kategori for sektorspeciale: Identifikationskort-systemer Leverandører af sikkerhedsudstyr Leverandører af materiel Leverandører af uniformer Materielforsyningen udgør et omfattende område, der består i at levere alarm- og teleovervågningsudstyr til den teknologiske sektor samt identitetskort, uniformer, tilbehør og udstyr til samtlige sektorer. Sektoren i tal Land Antal virksomheder Omsætning i millioner euro (MEuro) Antal lønmodtagere Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Grækenland Irland Italien Luxembourg Nederlandene Portugal Spanien Sverige Storbritannien Total E.U ?? ? ? 492?

16 1.3 Arbejdsmarkedets parter Den private sikkerhedssektor Repræsentative organer Skal præciseres på nationalt niveau Hvad angår den europæiske sikkerhedssektor, er de berørte europæiske arbejdsmarkedsparter CoESS og UNI-Europa. CoESS repræsenterer arbejdsgiversiden, mens UNI-Europa repræsenterer de europæiske lønmodtageres interesser. De to organer har indledt en social dialog på europæisk niveau under ledelse af Europa-Kommissions generaldirektorat for "Beskæftigelse og sociale anliggender". Indeværende manual er frugten af den rådførselsproces, der er igangsat inden for rammerne af dette sociale partnerskab. Bestemmelser og standarder Skal præciseres på nationalt niveau Lovgivning for sektoren Skal præciseres på nationalt niveau Definitioner og udtryk Uddannelsesmanualen er en del af et vidtrækkende europæisk initiativ, som arbejdsmarkedsparterne står i spidsen for med henblik på at øge de fagmæssige muligheder for lønmodtagerne i den private sikkerhedssektor. Udgangspunktet er et grunduddannelsesprogram der omfatter adskillige temaer, heriblandt brandsikring, hygiejne & sikkerhed, kundeservice og kommunikation. Sikkerhed kan defineres på forskellige måder, afhængigt af den sammenhæng hvori begrebet benyttes. Inden for rammerne af dette dokument anvendes ordet "sikkerhed"i sammenhæng med "den private sikkerhedssektor", set i modsætning til den sikkerhed, som garanteres af politiet eller andre statsmagtsorganer. Set i den forbindelse vil den bredeste eller hyppigste definition altså omfatte følgende elementer: Sikkerhedsdefinition «Sikkerhed er beskyttelse af liv og al slags ejendom mod ulykker, røveri, overfald, svindel, brand, eksplosion, skade eller tab, inklusive alle skadeforebyggende aspekter». Definition af sikkerhedsvagten En sikkerhedsvagt defineres som følger: Enhver person der mod vederlag forestår en eller flere af følgende funktioner: 1.6 Forebyggelse eller detektion af indtrængen, uautoriseret indgang eller aktivitet, vandalisme eller krænkelse af ejendomsretten. Forebyggelse eller detektion af tyveri, tab, svig, misbrug og hæleri vedrørende penge, værdipapirer og -genstande, dokumenter eller aktstykker. Beskyttelse mod personskader. Overholdelse og anvendelse af de regler, forordninger, politikker, foranstaltninger og praksis der eksisterer for at bekæmpe kriminalitet. Signalement og pågribelse af lovovertrædere. 16

17 1Sikkerhedsudtryk Sikkerhedssektoren er ikke forskellig fra andre sektorer, idet den har sine egne særudtryk og -beskrivelser for sine ydelser og funktioner. Selvom sektoren naturligvis dækker et bredt udvalg af ydelser, interesserer vi os her kun for hovedområderne og -udtrykkene, som vi igen har underinddelt i andre områder og udtryk. F.eks. kan en stationær vagt være udstationeret i en bygning, på en bygge- eller parkeringsplads osv., alt mens vedkommende forbliver inden for det område, der nævnes i definitionen. Stationær vagt: Sikkerhedsvagt der er tilknyttet en fast placering. Runderende patrujle: Udførelse af sikkerhedsinspektioner med aftalte eller vilkårlige mellemrum af en sikkerhedsvagt, der råder over et patruljekøretøj til sine komplette rundeture det pågældende sted. Nøgleopbevaring: Ydelse hvorved sikkerhedsvirksomheden forpligter sig til at opbevare en kundes nøgler/adgangskoder til et givent sted samt at gribe ind i nødstilfælde eller på kundens forespørgsel. Kontraktlig sikkerhed: Ydelser der ved kontrakt omfatter opsyn og bevogtning af lokaler, genstande og personer. Intern sikkerhed: Ikkeprofessionelt eller internt sikkerhedspersonale, der anvendes direkte af virksomheden i sikkerhedsøjemed. Butikssikkerhed: En butik er et hvilketsomhelst salgssted, hvor offentligheden kan købe varer, og som derfor angiveligt medfører høj risiko for de personer og genstande, der findes heri. Butikssikkerhedsvagten er altså en sikkerhedsvagt, der er ansat f.eks. i et stormagasin, enten direkte på intern basis eller via en specialiseret sikkerhedsvirksomhed. Selv om definitionen er den samme, dækkes fritidssteder som natklubber eller restauranter ikke heraf, da de hører under den nedenfor forklarede portsikkerhed. Kontrolrum: Sted hvorfra de udsendte vagters samlede aktiviteter, informationer, bedømmelser og rapporter overvåges, registreres og analyseres. Dette stategiske sted kaldes ligeledes "operationscentral". Portsikkerhedspersonale: Et sikkerhedspersonale der grundlæggende består af sikkerhedsvagter, der udelukkende arbejder i natklubmiljøer, på pubber og caféer, restauranter og andre fritidssteder. Hovedfunktionerne ved portsikkerhed er bevogtning og adgangskontrol foran ydelsesstedet, såvel som bevogtning, overvågning og kontrol af de kunder, der befinder sig på stedet. 17

18

19 2Emne 2 Sikkerhedsvagten 2.0 Angivne målsætninger 2.1 Sikkerhedsvagtens profil 2.2 Kvalifikationskriterier 2.3 Almindelige arbejdsopgaver 2.4 Gavnlige kundskaber 19

20 2.0 Målsætninger: Sikkerhedsvagten Sikkerhedsvagtens profil Målet er at præcisere profilen for sikkerhedsvagter, der arbejder inden for opsyn og bevogtning. Kvalifikationskriterier Målet er at præcisere kvalifikationskriterier for sikkerhedsvagter. Almindelige arbejdsområder Målet er er opstille de almindelige arbejdsområder for sikkerhedsvagter. Gavnlige kundskaber Målet er at opstille de kundskaber, der vil kunne være nyttige for sikkerhedsvagter på vagttjeneste (Ikke fælles) 20

21 2Vagten holder nysgerrige tilskuere på sikker afstand og noterer ofrenes og øjenvidnernes navn og adresse. 2.1 Sikkerheds-vagtens profile De sikkerhedsvagter, der arbejder inden for opsyn og bevogtning, har som opgave at installere sikkerhedssystemer og elektronisk beskyttelse, at inspicere dette samt at foretage indberetninger om funktionsforstyrrelser og -svigt. Sikkerhedsvagten søger efter tegn på ildebrand, udløser alarmen ved opdagelse af brand, fastsætter brandens årsag, udvælger brandslukningsmetoden (ud fra brandens karakteristika) og prøver at slukke branden. Vagten kontakter kunden og informerer de berørte personale- og ledelsesmedlemmer. Desuden desaktiverer vedkommende systemet i henhold til den foreskrevne procedure. Vagten kontrollerer alle nødudgange og forsikrer sig, at ingen forhindringer spærrer for nødvejene og -udgangene. Sikkerhedsvagten aktiverer alarmsystemet i henhold til den foreskrevne procedure, yder førstehjælp i nødstilfælde og gør opmærksom på eventuelle mangler på hygiejne- og sikkerhedsområdet. Vagten kontrollerer udleveringen af passersedler, angiver fejlagtige ud- og tilbageleveringer af nølger og kortnøgler og optegner og gør opmærksom på uregelmæssigheder i ud- og tilbageleveringen af nøgler. Vagten påser, at stedet er rent og ordentligt, omtaler opgaveinstrukserne over for sine kollegaer og informerer de relevante eksperter om situationen. Vagten retter de utilstrækkeligheder inden for sit ansvarsområde, der opdages på hygiejne- og sikkerhedsområdet, udpeger de personer, der ikke overholder hygiejne- og sikkerhedsreglementet samt gør opmærksom på utilstrækkeligheder på hygiejne- og sikkerhedsomådet. Sikkerhedsvagten foretager redningsaktioner, sørger for vedligeholdelsen af sikkerhedsudstyr efter de udleverede instrukser og træffer foranstaltninger til bekyttelse af de indicier, der vil kunne bevise en ulykkesårsag. 2.2 Kvalifikationskriterier Skal præciseres på nationalt national 2.3 Almindelige funktioner De konkrete funktioner, som udføres af en sikkerhedsvagt, kan variere alt efter den pågældendes opgave. Nedenstående liste gør rede for de mest almindeligt forekommende. I emne 4 behandles derefter de procedurer, der gør det muligt at udføre funktionerne. Funktioner: Sikkerheds- og brandpatruljering Portsikkerhed og adgangskontrol Vagter i kontrolrummet Vedligeholdelse af lokaler i sikkerheds- og brandsikringsøjemed Indgreb i nødstilfælde Registrering og formidling af procedurer 2.4 Gavnlige kundskaber De kundskaber, der er de mest gavnlige for en sikkerhedsvagt, afhænger af dennes funktioner og ansvar på arbejdsstedet. Nedenstående liste nævner de vigtigste kundskaber og forklarer den praktiske anvendelse, som vagten - men også dennes arbejdsgiver og kunden - vil kunne drage nytte af. 21

22 Verbal kommunikation: Brug af telefon og sender-modtagere Forhold til direktion, offentligheden og kundekreds Konfliktløsning Mundtlig formidling af informationer Ikke-verbal kommunikation: Brug af edb-udstyr og kommunikationsapparater Konfliktløsning Rapportskrivning Omgangen med andre personer: Holdarbejde Overholdelse af instruktioner Sikkerhedsvagten De øvrige emner bringer nærmere information om de ovenfor nævnte kundskaber, og præciserer desuden hvordan de tillærte kundskaber kan bruges og demonstreres i praksis 22

23 3Emne 3 Sikkerhedsudstyr 3.0 Målsætninger 3.1 Personligt udstyr Tjenesteudstyr Oplysningsmateriale in situ Elektroniske systemer 23

24 3.0 Målsætninger 3.1 Personligt udstyr Målet er at udarbejde en detaljeret opstilling over alt det personlige udstyr, sikkerhedsvagten har brug for under sin tjeneste. Sikkerhedsudstyr Tjenesteudstyr Målet er at udarbejde en detaljeret opstilling over alt det tjenesteudstyr, sikkerhedsvagten har brug for under sin tjeneste. Oplysningsmateriale in situ Målet er at udarbejde en opstilling over det samlede oplysningsmateriale, der kræves in situ. Elektroniske systemer Målet er at klarlægge hovedbestanddelene i de elektroniske sikkerhedssystemer. 24

25 3For at udføre sine funktioner korrekt skal sikkerhedsvagten kunne råde over følgende udstyr: 3.1 Personligt udstyr Notesbog og skriveredskab: sikkerhedsvagten skal være i stand til straks at notere alle informationer angående en hændelse for ikke at risikere at glemme detaljer herom. Lommelampe: bruges på patruljer i mørke, i svagt oplyste områder eller ved strømsvigt. Der skal tages højde for reservebatterier og -pærer i tilstrækkeligt antal. Sender-modtager: med hertilhørende opladere, bruges til at skabe kontakt med sikkerhedsvagter på patruljetjeneste eller reserveres til godkendte ansatte, der anvender dem i nødstilfælde. Nødalarmknap: denne anordning, der er af afgørende betydning for sikkerhedsvagten, gør det muligt at anmode om et nødindgreb eller blot assistance, såfremt sikkerheden trues. Beskyttelsesdragt sikkerhedsvagten skal være iført regntøj, gummistøvler og sikkerhedshjelm for at beskytte sig mod dårligt vejr. Beskyttelsesdragtens art kan variere afhængigt af arbejdsstedets karakteristika. Arbejdstøj: den reglementariske påklædning som virksomheden foreskriver for sikkerhedsvagter. 3.2 Tjenesteudstyrg Sikkerhedsvagten skal ligeledes have udleveret det udstyr og tøj, som vedkommende har brug for i sin embedsvirksomhed, såvel som andre elementer der vil kunne være til hjælp i enhver nødplan. Dette udstyr kan omfatte følgende genstande (afhængigt af arbejdsstedet): Skrivebord: eller et hvilkensomhelst andet underlag, på hvilket sikkerhedsvagten kan skrive sine rapporter og på normal vis styre sit arbejde fra vagtkabinen. Stol: til sikkerhedsvagten eller en trejdeperson, som f.eks. en tilskadekommet der afventer førstehjælp. Skabe: til opbevaring af skrifter, dokumenter og forskelligt udstyr. Ur: med henblik på at notere klokkeslettet ved enhver begivenhed eller episode. Skraldespand: med henblik på at holde stedet rent og rydeligt. Ekstralager af skrivetøj: for at sikkerhedsvagten altid har noget at skrive med. Telefon: gør det muligt at modtage indkommende og foretage udgående opkald for i givet fald at kontakte redningsvæsenet. Nødtelefon: for at modtage opringninger i en nødsituation. Nøgleskab eller -kasse: af tilstrækkelig størrelse til at kunne indeholde alle vagtselskabets nøgler. EDB-udstyr: computere med tilbehør udgør allerede en fast bestanddel inden for sikkerhed og letter ofte sikkerhedsvagtens arbejde ved næsten øjeblikkeligt at stille et rigt udvalg af oplysninger til dennes rådighed. Brandslukningsapparater: ildslukkerne, der er hovedelementet i sikkerhedszonerne, gør det ikke blot muligt at slukke en begyndende ildebrand inden for zonen, men bruges også i andre nødsituationer. Hvis der ikke forefindes nogen polyvalent pulverslukker, skal der stilles vandslukkere og klassiske pulverslukkere til rådighed. "Parkering forbudt"-skilte: med det formål at regulere trafikken på ydelsesstedet, ledsaget af standere og plastikkæder til afmærkning og afgrænsning af de zoner, hvor det er forbudt af parkere. Alarmskilte: da de ofte forefindes i vagtkabinen, skal der gives præcise instrukser, der forklarer hvilken procedure, der skal følges, hvis alarmes udløses. 25

26 Reservehængelåse: et komplet sæt, med kæder, skal altid være til rådighed i vagtkabinen til brug i det tilfælde, hvor en dør skal sikres efter at være blevet beskadiget som følge af et uheld eller et indbrudsforsøg. Hammer og søm: til at udføre midlertidige reparationer. Reb: til at fæstne og stabilisere en opstabling af genstande, der er blevet forflyttet af en given årsag. Lysadvarselssignaler: til at advare chauffører om at der findes en umiddelbar fare på stedet. Da der er tale om mobile enheder, skal der sørges for reserveelpærer og -batterier eller en oplader. Nødoplysning: nødoplysningssystemet, der er yderst vigtig i vagtkabinen, sikrer overgangen i tilfælde af strømforsyningssvigt på hovedledningen. Nødevakueringsoplysning: bruges om natten på et ulykkessted eller for at udføre hastereparationer på et mørkt eller dårligt oplyst sted. Røgdetektorer: udgør i dag en fast bestanddel i brandsikringsudstyret og er både nyttige i vagtkabinen og alle andre steder. Førstehjælpsudstyr: udstyret, der reserveres til den sikkerhedsvagt, der er i stand til at yde førstehjælp og assistance, skal kontrolleres regelmæssigt for at undersøge, om alle delene forefindes i god stand og tilstrækkeligt antal. Drikkevand og toiletter: disse installationer skal helst befinde sig i vagtkabinen, for at undgå at sikkerhedsvagten skal til at finde en afløser til sit fravær i kabinen. Køkkenfaciliteter: vagtkabinen skal være udstyret med f.eks. en el-kedel, en kaffemaskine, en tekande, en kogeplade eller mikrobølgeovn. Der bør også såvidt muligt forefindes et lille køleskab til opbevaringen af friske madvarer. Garderobeskabe: til opbevaringen af sikkerhedsvagtens tøj. Sikkerhedsudstyr Oplysningsmateriale in situ Der findes variationer i dokumenternes, mappernes og registrenes art, afhængigt af virksomhedens størrelse, dens aktivitetsområder samt alvoren af den trussel, man tilstræber at sikre sig mod. De nødvendige registre og mapper afhænger desuden af den slags indgreb, der foretages på stedet. Anvendelsesområdet for alle disse dokumenter kan være meget stort. Endelig skal oplysningsmaterialet opbevares i vagtkabinen. Takket været den teknokogiske udvikling er det muligt at registrere og bevare flere og flere informationer på pc, og der er således ikke mere nogen tvivl om, at edb i fremtiden snarere bliver hovedreglen end undtagelsen. I adskillige hyppigt forekommende situationer er det muligt at bruge et enkelt register til at nedskrive størstedelen af de hændelser i, der foregår på ydelsesstedet. Der er ingen problemer forbundet med det princip, der består i at samle alle rapporterne og indberetningerne i et enkelt hovedregister, såfremt informationerne indføres omhyggeligt, så de er let genfindelige og forståelige. Selvom det kan synes besværligt at bruge forskellige registre til hver funktion, så viser det sig at være fuldt ud fordelagtigt og effektivt, når sikkerhedsafdelingen er særligt stor eller aktiv. Ved visse lejligheder kan et steds særlige karakter kræve, at der benyttes et specielt arkiverings- eller signaleringssystem af visse hændelser. Bortset fra denne undtagelse, må det herefter beskrevne oplysningsmateriale være tilstrækkeligt til at dække de løbende sikkerhedsbetingelser. Opgaveinstrukser 3.3 Forklarer hvad sikkerhedsvagten skal foretage sig under sin vagtopgave, d.v.s. destination, situationsbestemte interventionsmåder, rute og tider der skal overholdes, kommunikationslinjer, alle opgavens detaljer, præcise instrukser angående ansvar, arbejdstider og afløsningsprocedurer. Opgaveinstrukserne dækker sikkerhedspersonalets funktioner og ansvar, i henhold til hvad der er aftalt med ledelsen og omfatter endvidere følgende oplysninger: 26

27 3Internt reglement: defininerer bl.a. de løbende arbejdsbetingelser samt alle de hertil hørende procedurer. Nødplaner: definerer og foreskriver hvilke skridt, der skal tages ved større uheld, brand, katastrofer, bombealarm, evakuering af bygninger, væbnet røveri eller enhver anden alvorlig trussel under arbejdsopgaven. Kopier af evakueringsinstrukserne: definerer de forholdsregler, der skal tages ved evakuering og angiver forbindelsespunkternes placering, brandvagternes navne og placering, medlemmerne af redningsholdet samt listen over andre personer, der berøres af hændelsen. De strategiske personalemedlemmers identitet, personlige oplysninger osv.: en liste over de personer, der ved driftsuheld eller alvorlige hændelser skal kontaktes og informeres om disses art og omfang. I sådanne tilfælde kan disse personer rådgive sikkerhedsvagten, hvad angår de forholdsregler, der skal tages eller vælge personligt at tage sig af hændelsen. Det er altafgørende at få specificeret de personlige telefonnumre, mobiltelefonnumre og alle andre numre, hvorpå disse personer kan kontaktes i nødstilfælde Datablade over materialesikkerhed: angiver de giftige og farlige stoffer, der anvendes. Disse dokumenter informerer om brandrisici og personlige risici i forbindelse med stofferne. De specificerer endvidere hvilken slags forholdsregler, der skal træffes, når sådanne risici opstår. Endelig forklarer de hvilke skridt der skal tages ved kontamination af stoffet. Informationerne skal kundgøres for de medlemmerne af redningsmandskabet, der tilkaldes på stedet. Et materialesikkerhedsdatablad skal være til rådighed for alle kemikalier og udleveres af producenterne på anmodning. Tilladelse til at arbejde med varme: giver de ansatte eller underleverandørerne lov til at udføre varmeskabende arbejdsprocesser, f.eks. svejsearbejde. Internt organigram: giver sikkerhedsvagten mulighed for at vide, hvem der er hvem i organet. Indeholder desuden et kort over stedet, så patruljerne i givet fald kan overvåge kontorerne. Der bør også forefindes en intern telefonbog. Virksomhedens sikkerhedsinstrukser: garanterer, at sikkerhedspersonalet informeres ordentligt om alle risici inden for hygiejne, sikkerhed og velvære samt om planerne for, hvordan samme risici skal styres. Sikkerhedsinstrukserne gælder også for underleverandører og andre personer, der arbejder på stedet, eftersom de forklarer samme om risici og løsningsprocedurer herfor. Samtidig med instrukserne angående arbejdsstedet, tilrådes det at at udlevere et kort over stedet med klar angivelse af slukningsapparater og antændelsestemperaturer, nødudgange, samlingssteder, opbevaringsområder for brandfarlige eller giftige stoffer, el- eller gastilførselsledninger samt et samlet kort over alle stedets bygninger. Andre registre Register for daglige indberetning / hændelsesindberetning / individuel indberetning: registrerer alle daglige hændelser, som f.eks. de personer, der går ud og ind, trafikkontrol, leveringer og opsamlinger samt enhver anden hændelse, der eventuelt konstateres. Løsbladsregister over midlertidge instruktioner: registrerer regulære ændringer i eller opdateringer af instruktionerne. Telefonbeskedsregister: til en præcis indførsel af alle de beskeder og informationer, der modtages, og som er af interesse for sikkerhedsafdelingen og hele virksomheden. Gennemsøgningsregister: til notering af klokkeslet og dato samt navnet på den gennemsøgte person, dennes adresse på hjem og arbejde, og eventuelt resultatet af gennemsøgningen og alle nyttige oplysninger i forbindelse med de fundne genstande. Den undersøgte persons og undersøgerens underskrift. Hvis personen nægter at skrive under i registeret, skal dette faktum nævnes. Ransagelsesproceduren gælder ligeledes ved eftersøgning af tasker og køretøjer. Nøgleregister: gør det muligt at registrere og bestyre alle de nøgler, der er anbragt i sikkerhedsafdelingen. I registeret nævnes ud- og tilbageleveringen af nøgler til og fra personalet, samt dato og klokkeslettet for overdragelsen af nøglerne, den persons underskrift, der tager nøglerne i besiddelse, den udleverende sikkerhedsvagts initialer, datoen og klokkeslettet ved tilbageleveringen og den modtagende sikkerhedsvagts initialer. Al forsømmelse fra sikkerhedsafdelingens side i forbindelse med formidlingen af de nøgler, der er placeret i dennes varetægt, risikerer at kompromittere sikkerheden på stedet. Gæsteregister: til kontrol af ikke-ansattes kommen og gåen på stedet. Årsagen til deres besøg skal indføres, såvel om navnet på den person, de kommer for at besøge, hvilket gør det muligt at overvåge gæsterne konstant og tage hensyn til dem i tilfælde af en nødsituation på stedet. Gæsternes underskrift kan også inføres i dette register? 27

28 Køretøjsregister: optegner alle de køretøjer, der forefindes på stedet, således at deres ejere om nødvendigt hurtigt kan kontaktes, f.eks. hvis køretøjet spærrer vejen. Hittegodsregister: nævner alle oplysninger i forbindelse med mistede eller fundne genstande på stedet. Alarmafprøvningsregister: opregner alle de hændelser, der har medført alarmtester på stedet. Alle oplysninger angående disse tester skal præciseres, navnlig årsagen hertil, dato og klokkeslet, navnet på den ansvarlige person og resultaterne, inklusive de problemer, der eventuelt er blevet blotlagt. Register over personalets passersedler: anvendes på mange arbejdssteder for at holde tal på de ansatte, der forlader deres arbejdsplads uden for de normale klokkeslet. Dette register autoriserer personer at forlade stedet af personlige grunde, f.eks.for at tage hjem ved sygdom eller for at blive behandlet på hospitalet. Passersedlen skal underskrives af en ansvarlig og nævne den ansattes navn, en identifikation af arbejdsstedet, udstedelsesklokkeslettet og eventuelt den ansattes forventede returtidspunkt Register over udlånt udstyr: anvendes når virksomheden accepterer at udlåne værktøj og udstyr. Genstandenes art skal altid specificeres på udlånings- og tilbageleveringstidspunket. Desuden skal de pågældende genstande forevises fysisk for sikkerhedsvagten ved deres ud- og tilbageførsel. Genstandene skal ledsages af en passerseddel for at forlade stedet, og den person der autoriserer udlånet skal præcisere de udlånte genstandes nøjagtige beskaffenhed og underskrive passersedlen. Register over passersedler for genstande: bruges når de ansatte har købt genstande i virksomheden eller har fået dem tildelt. Passersedlen autoriserer den ansatte til at udføre genstanden fra arbejdsstedet. Den skal underskrives af den person, der giver tilladelsen, samt nævne hvilken type genstand, der købes eller foræres væk. I særligt store eller travle sikkerhedsafdelinger kan det være en fordel at anvende fortrykte blanketter i situationer, der gentages regelmæssigt, og som implicerer besøgende, køretøjer, underleverandører eller hyppigt forekomne småhændelser. Sikkerhedsudstyr Elektroniske systemer Det udvalg af elektroniske sikkerhedssystemer, der tages højde for i denne manual, omfatter fem hovedkategorier: Systemer til opdagelse af indtrængen Interne TV-systemer Adgangskontrolsystemer Belysning Branddetektionssystemer Hver af disse kategorier har følgende bestanddele og fordele: Systemer til opdagelse af indtrængen 3.4 Hovedbestanddelene af systemerene til opdagelse af indtrængen er følgende: Betjeningsenhed (styrepanel, fjerntastatur) Opdagelsesanordning (varme, bevægelser osv.) Lydalarm på stedet (sirene, klokke) Telesignalering (digitalt telekommunikationsmiddel, radio) Betjeningsenheden i et system til opdagelse af indtrængen består i et styrepanel, der aktiveres ved hjælp af et digitalt tastatur, og som aktiverer og desaktiverer systemet. For at aktivere og desaktivere systemet skal brugeren indtaste en række bestemte tal i en bestemt rækkefølge (f.eks.: 1,2,3,4). Dette er brugerkoden eller den valgte kode. Systemet angiver herefter, enten ved lyd eller visuelt, at koden accepteres, og at systemet aktiveres eller desaktiveres. Systemerne kan aktiveres eller desaktiveres fra hovedstyrepanelet eller fjerntastaturerne, der placeres i afstand fra hovedenheden. Takket været fjerntastaturerne kan systemet aktiveres, f.eks. fra indgangsdøren til et hus eller et værelse. Foruden disse igangsætnings- og slukningshovedfunktioner kan systemet aktiveres eller desaktiveres helt eller delvist alt efter brugerens ønske. Systemerne til opdagelse af indtrængen gør det muligt at opdage uautoriseret indtrængen i en beskyttet zone. 28