Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks."

Transkript

1 Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser

2

3 Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Indhold: Indledning... Resultater... Østersøen... Nordsøen... Referencer... 6 Forside: Kort over afstrømningsområder og delbassiner i Østersøen.

4 Indledning Dagsværdier for afstrømningsdata modtages fra SMHI i Sverige for Østersøen inkl. indre danske farvande og fra Bundesanstalt für Gewässerkunde i Tyskland for 4 tyske floder til Nordsøen. Svenske data modtages dagligt, og tyske data hver 4.dag som en middelværdi pr. dag (m 3 /s). Data er tilgængelige for partnere i det Marine Modelkompleks og præsenteres grafisk på DMU s hjemmeside. Resultater Data vises grafisk for hvert delbassin eller flod. Østersøen Østersødata er modellerede værdier fra SMHI (REF). Østersødata bliver leveret som dagsværdier fra ialt 5 afstrømningsområder (se forsiden), der summeres til 7 delområder fra den Botniske Bugt i nord til Skagerrak ved randen af Nordsøen. Data findes fra midt-november og frem, men den korte periode i er ikke inkluderet i denne analyse. Den tidslige udvikling fra -5 ses på Figur, og sæsonvariationen for 5 ses på Figur. Figur viser, at der hvert år er en peak-periode, hvor afstrømningen er væsentlig højere end den øvrige del af året. Tidsmæssigt er denne periode oftest sammenfaldende med foråret, når sneen smelter, men lokalt kan der være store forskelle i mængden af vand. Dette niveau er højst i den Botniske Bugt, ca. -. m 3 /s, mens den Finske Bugt, Baltiske Bugt og Skagerrak ligger på ca. 5 m 3 /s med enkelte afvigende år. Rigabugten og Indre danske farvande har siden fået tilført op til ca. 5 m 3 /s i forårsperioden. Det Botniske Hav har i enkelte år haft flere store tilførsler, og indtil har dette niveau været omkring 6- m 3 /s. Men i midten af falder afstrømningen brat og har siden toppet omkring 35 m 3 /s i gennemsnit. Alle afstrømningsområder der leder vand til dette bassin viser en tydelig nedgang i, men langt den største del til dette område stammer fra den vestlige side af det Botniske Hav, altså Sverige og Norge, og det er her man finder niveauspringet efter. SMHI forklarer dette med usædvanlig lav nedbør i slutningen af og begyndelsen af 3 i området, ca. mm i aug-feb sammenlignet med 3-44 mm andre år (Pers. komm. Marcus Flarup, SMHI). Peak-periodens længde varierer fra bassin til bassin. I det Botniske Hav, den Botniske Bugt, Rigabugten og Skagerrak er perioden kortvarig med skarpe toppe, mens den Finske Bugt og Indre danske farvande har længerevarende peak-perioder. Den Baltiske Bugt ligger ca. midt imellem. Enkelte bassiner har flere tydelig toppe i løbet af året, især det Botniske Hav, Indre danske farvande og Skagerrak (se også Figur ). Opdateret afbildning af østersødata kan følges her: Opdateret afbildning af nordsødata kan følges her: mningsdata/

5 6 Bassin=BOT_BAY Bassin=BOT_SEA Bassin=GOFIN Bassin=GORIGA Bassin=BALT_PROP Bassin=DK_STRAIT_Sound Bassin=SKAGERRAK Bassin=Baltic Figur. Udviklingen over årene fra 5 for den gennemsnitlige daglige afstrømning summeret til 7 delområder i Østersøen. Bassin=Baltic er samlet afstrømning fra Østersøen til de Indre danske farvande. 3

6 Sæsonvariationen over året følger det generelle mønster med et konstant niveau i de første -4 måneder af året (Figur ), og de nordligste områder har et fald i denne del af året. Herefter, typisk i løbet af april for den nordligste del af Østersøen og februar-marts for den sydligste del, sker der en kraftig stigning(peak-perioden). Den Finske Bugt afviger en del mht. sæsonbilledet. SMHI benytter et dæmningsmodul i deres model, som sætter tilførslen fra en sø =, når den forventes at have været frosset et stykke tid. Den store russiske sø, Ladoga, har afløb via Neva, der strømmer ud i den Finske Bugt, og søen er frosset en stor del af vinteren fra december-april. I sommerhavlåret, hvor floden strømmer frit, ses et konstant fald fra ca. 45 til lige over m 3 /s. I 5 lå dette fra ca. 55 til 35 m 3 /s. Generelt ligger 5 over den gennemsnitlige afstrømning i årene før for bassinerne nord for den Baltiske Bugt (Figur ). I den Botniske Bugt og det Botniske hav, ses en begyndende top i starten af april, som stopper og afløses af et fald i -3 uger, hvorefter toppen kommer en smule forsinket. Der kommer yderligere en top i august-september og dette gælder for de øvrige bassiner bortset fra den Finske Bugt (ingen sensommer peak) og Skagerrak, hvor der kommer en kraftig efterårstop. De Indre danske farvande har, sammen med Skagerrak, en ekstra top i januar, og året er normalt karakteriseret ved et fald over sommeren fra februar-oktober, afbrudt af en mindre stigning i juli, hvorefter afstrømningen tager til indtil årsskiftet. I 5 var midtsommer-peaken og efterårsstigningen ca. en måned forsinket. Det to-toppede mønster for 5 i de nordlige bassiner medfører, at det samlede sæsonbillede fra Østersøen ligeledes har to toppe i april hhv. juni (Figur, sidste graf). Januar var også usædvanlig høj. Det samme gælder sensommerens typiske mønster med en lille sensommertop ca..august efterfulgt af et fald, som var forskubbet ca.3 uger med en top der ligger ca. 35 m 3 /s højere end middelværdien for -4. 4

7 Bassin=BOT_BAY Bassin=BOT_SEA -4 5 Figur. Sæsonvariationen for daglig middel-afstrømning til delområderne i 5. Perioden 4 er vist med sort. 5

8 6 Bassin=GOFIN Bassin=GORIGA -4 5 Figur fortsat. Sæsonvariationen for daglig middel-afstrømning til delområderne i 5. Perioden 4 er vist med sort. 6

9 7 Bassin=BALT_PROP Bassin=DK_STRAIT_Sound -4 5 Figur fortsat. Sæsonvariationen for daglig middel-afstrømning til delområderne i 5. Perioden 4 er vist med sort. 7

10 6 Bassin=SKAGERRAK Bassin=Baltic -4 5 Figur fortsat. Sæsonvariationen for daglig middel-afstrømning til delområderne i 5. Perioden 4 er vist med sort. Bassin=Baltic svarer til hele Østersøen. Totalt har Østersøen siden i gennemsnit tilført de Indre danske farvande 3 m 3 /s, som akkumuleret giver 43 km3/år (Figur 3). 3 havde den lavest observerede

11 afstrømning (5 m 3 /s, 345 km 3 /år), og 5 havde den højeste afstrømning i perioden (5 m 3 /s, 5 km 3 /år). 6 5 Q (m3/s) Q (km3/year) Figur 3. Årlig afstrømning fra Østersøen til de Indre danske farvande som årlig middel afstrømning (m/s) og akkumuleret til km3/år. Middelværdier for hele den tilgængelige periode (-5) er lagt ind som vandret linje (3 m/s hhv. 43 km3/år). Nordsøen Nordsø-data er daglige målte værdier af vandføring i 4 tyske floder, Rhinen, Ems, Weser og Elben. Målepunkterne ligger i Tyskland så langt mod kysten, at den mængde vand, der måtte tilføres fra f.eks. Hollandsk territorium antages at være uden betydning. Data findes som dagsværdier fra 7 og frem. Tidligere data findes som månedsværdier tilbage til (Weser) på hjemmeside for det russiske State Hydrological Institute i Skt. Petersborg. Disse data er tilvejebragt for UNESCO, men indgår ikke i denne analyse (Shiklomanov et al. 3). Den tidslige udvikling fra 7-5 ses på Figur 4, og sæsonvariationen for 5 ses på Figur 5. De tyske floder er ligeledes karakteriseret ved at have en ekstrem peak af få dages varighed i løbet af vinteren (november-marts/april), hvorefter der ses et generelt fald over sommeren indtil efteråret. For Rhinens vedkommende, som er den største af floderne, ligger vinter-nivauet typisk omkring m 3 /s med peaks op til over m 3 /s, højst i 5 (7 m 3 /s), og om sommeren falder niveauet til ca. m 3 /s. Ems, som er den mindste, ligger omkring 5 m 3 /s i vintermånederne (maxværdi=67 m 3 /s i januar 7) og har i den tørreste periode fra midt-juni til midt-september en vandføring på ca. 35 m 3 /s. Weser ligger lige efter Ems i forhold til størrelse med lidt svingende værdier i foråret omkring 55 m 3 /s og havde den maximalt målte værdi i marts, m 3 /s. Om sommeren falder vandføringen til knapt m 3 /s fra juli til sidst i september. Den nordligste flod, Elben, har et forløb med en top der bygger op fra december og frem til først i april til ca. m 3 /s. Herefter falder vandføringen jævnt frem til starten af juli til et konstant niveau på omkring 45 m 3 /s indtil november. Maximalt målt værdi i marts : 355 m 3 /s. Rhinen (36->): Ems (->): Weser ( ->): Elben (6->):

12 Rhinen Ems Figur 4. Udviklingen over årene fra 7 5 for den gennemsnitlige daglige afstrømning til Nordsøen fra tyske floder.

13 5 Weser Elben Figur 4 fortsat. Udviklingen over årene fra 7 5 for den gennemsnitlige daglige afstrømning til Nordsøen fra tyske floder.

14 For Rhinen og Weser var der i 5 to toppe med en smule forsinkelse i starten af året forhold til det generelle sæsonmønster set over hele perioden 7-4 (Figur 5.). Ems og Elben følger det langsigtede mønster nogenlunde, og alle floder har peak-værdier der overstiger den daglige middelvædi om foråret. Sommer-niveauet er tilgengæld lavere, specielt for Rhinen og Weser, og efteråret har også usædvanlig lave værdier for alle floder. I september var der -3 uger med en vandføring over normalen i Rhinen og Elben. Den samlede tilførsel til Nordsøen følger stort set Rhinen s mønster, blot med et forårsniveau der ligger ca. m 3 /s højere pr. dag (Figur 5., sidste graf).

15 6 River=RHEIN River=EMS Figur 5. Sæsonvariationen for daglig middel-vandføring til floderne i 5. Perioden 7 4 er vist med sort. 3

16 River=WESER River=ELBE Figur 5 fortsat. Sæsonvariationen for daglig middel-vandføring til floderne i 5. Perioden 7 4 er vist med sort. 4

17 River=NorthSea Figur 5 fortsat. Sæsonvariationen for daglig middel-vandføring til floderne i 5. Perioden 7 4 er vist med sort. River=NorthSea svarer til den samlede tilførsel til Nordsøen. Totalt har floderne i gennemsnit tilført 3556 m 3 /s om året som svarer til en akkumuleret tilførsel på km 3 /år (Figur 6). havde den laveste vandføring (44 m 3 /s, 77 km 3 /år), og havde den højeste vandføring i perioden (4 m 3 /s, 5 km 3 /år). Året 5 ligger knap km 3 lavere i forhold til den akkumulerede middeltilførsel til hele Nordsøen siden 7 (Figur 6). Dette svarer til en årlig middeltilførsel på 6 m 3 /s. Q (m3/s) 5 Q (km3/year) Figur 6. Årlig vandføring fra de fire tyske floder til Nordsøen som årlig middel afstrømning (m/s) og akkumuleret til km3/år. Middelværdier for hele den tilgængelige periode er lagt ind som vandret linje (3556 m/s hhv. km3/år). 5

18 Referencer I. A. Shiklomanov, V. I. Babkin, N. V. Penkova, V. Y. Georgievsry, I. P. Zaretskaya, A. V. Izmailova, J. A. Balonishnikova, T. E. Grigorkina, T. V. Grube, E. L. Skoryatina, K. V., Tsytsenko, V. P. Yunitsyna (3). World Water Resources at the Beginning of the Twenty-First Century. Cambridge Univ. Press, 45 p. 6

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000 Overnatninger Jan - August 215 Total Camping Hotel Sejlere Total 21 176.537 116.964 25.763 319.264 211 171.31 12.31 21.362 312.973 212 153.615 124.333 21.832 299.78 213 156.975 122.313 18.677 297.965 214

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Minirapport Skraldetragten. Rapporten er udelukkende baseret på de affaldstyper, der blev registreret ved både nulpunkts- og slutmålingen.

Minirapport Skraldetragten. Rapporten er udelukkende baseret på de affaldstyper, der blev registreret ved både nulpunkts- og slutmålingen. Minirapport Skraldetragten Rapporten er udelukkende baseret på de affaldstyper, der blev registreret ved både nulpunkts- og slutmålingen. I løbet af skraldetragtens testperiode er der blevet foretaget

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Datarapport - Skraldetragten

Datarapport - Skraldetragten Datarapport - Skraldetragten I løbet af skraldetragtens testperiode er der blevet foretaget fire målinger/registreringer af det affald, der har ligget henkastet på tilkørselsramperne ved henholdsvis rasteplads

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 16. januar 2007 hos DMU

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 16. januar 2007 hos DMU Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 16. januar 2007 hos DMU Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Referat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Referat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr.: 22-00031 Ref.: JOB/TRC 30. november 2006 Referat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Mødet i følgegruppen

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Christiansminde, Svendborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Badevandsprofil Hønsinge Lyng

Badevandsprofil Hønsinge Lyng Badevandsprofil Hønsinge Lyng Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Undersøgelses resultater

Undersøgelses resultater Undersøgelses resultater Autocamper adfærds mønster autocamperplads - campingplads Campervenner & autocamper-info.dk November 2015 AUTOCAMPER ADFÆRD JI/2015!1 ! Resultater af autocamper adfærds undersøgelsen

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Badevandsprofil for Drejby Strand, (Kerneland) i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Drejby Strand, (Kerneland) i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Nedenstående er yderligere data til sagen omkring orienteringen om folkeskolereformen. 1. 1. jul 1. 1. apr. 1. maj

Nedenstående er yderligere data til sagen omkring orienteringen om folkeskolereformen. 1. 1. jul 1. 1. apr. 1. maj Notat Center Børn og Unge Journalnr: 17.-A-2-13 Ref.: Helle Grynderup Dato: 3-1-215 Nedenstående er yderligere data til sagen omkring orienteringen om folkeskolereformen Fastholdelse af elever 8. + 9.

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

GUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA

GUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere