Digitaliseringsklar lovgivning i praksis

Transkript

1 Digitaliseringsklar lovgivning i praksis Simon Engell Kamber Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer, FORVIR-netværket, december 2016

2 Overskrifter Hvad er digitaliseringsklar lovgivning? Hvorfor er det så svært? Lidt kontekst og to cases fra beskæftigelsesområdet. Og hvad gør vi så ved det?

3 Hvad betyder det? Et bud på en definition: At tænke mulighederne for digitalisering ind fra starten, når der laves ny lovgivning At føre lovgivningen ajour, så der ikke er unødige juridiske hindringer (Digitaliseringsstrategien )

4 Digitaliseringsstyrelsens 5 principper 1. Digital borger- og virksomhedskommunikation 2. Genbrug af data på tværs af myndigheder 3. Fællesoffentlige it-løsninger 4. Forhindre snyd og fejl 5. Automatisering af sagsbehandlingen

5 Højere retssikkerhed Hvad er målet? Bedre mulighed for at understøtte politiske initiativer Styrkelse af borgerens indsigt og indflydelse Mere effektiv administration Bedre skøn og rådgivning, på de rette steder

6 Overskrifter Hvad er digitaliseringsklar lovgivning? Hvorfor er det så svært? Lidt kontekst og to cases fra beskæftigelsesområdet. Og hvad gør vi så ved det?

7 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Under Beskæftigelsesministeriet Mission: STAR fremmer en effektiv arbejdsmarkedspolitik, hvor virksomheder får den nødvendige arbejdskraft, og flest mulige borgere er i job eller under uddannelse

8 STAR i tal Ca. 400 medarbejdere i hele styrelsen Ca ledige er forpligtigede til at bruge Jobnet mindst én gang om ugen Over 2,6 mio. månedlige besøg på Jobnet Fælles datagrundlag med snitflader til kommunale jobcentre, a-kasser, ydelsessystemer og andre myndigheder IT-udgifter på ca. 300 mio. årligt.

9 Kompliceret lovgivning Case: Målgrupper i beskæftigelseslovgivningen

10 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Regulerer bl.a. kontaktforløb og rettigheder og pligter for ledige, med eller uden A-kasse. Indført i 2003, med flere i arbejde -reformen Knopskudt gennem utallige reformer siden.

11 Udfordringer i digitaliseringen 14 målgrupper (direkte) i loven. 25 kontaktgrupper i datagrundlaget. Et utal af visiteringer, fritagelser og særlige kategorier, der skal mødes forskelligt. Løbende ændringer, der har betydning på kryds og tværs.

12 Sanering og udfordringer Aktuelt arbejdes på en gennemskrivning. med indragelse af it-leverandører og digitaliseringsjurister. Den gode nyhed: Mulighed for at rette til, nye muligheder for at digitalisere sagsgange Den mindre gode nyhed: Lovens struktur er et resultat af en række aftaler og forlig, som ikke lige står til at ændre.

13 Korte frister og deadlines Case: Jobreformen

14 Forløbet omkring jobreformen Oktober 2015: Regeringen præsenterer November 2015: Aftalen indgås Februar/marts 2016: Lovforslaget behandles i Folketinget. April 2016: Ikrafttræden med IT-understøttelse.

15 Korte frister presser digitaliseringen Tidsplanen presser lovarbejdet generelt. Dele af løsningsmodellen bliver låst fast allerede ved aftalen. IT-løsningen skal specificeres, længe før den skal bruges. Misforhold mellem lovgivning og digitalisering opdages for sent.

16 Overskrifter Hvad er digitaliseringsklar lovgivning? Hvorfor er det så svært? Lidt kontekst og to cases fra beskæftigelsesområdet. Og hvad gør vi så ved det?

17 Digitaliseringklar lovgivning kræver en værktøjskasse som virker i praksis

18 Samarbejde mellem fagjurister og digitaliseringsfolk Digitaliseringskontoret er med i lovgivningsprocessen. og i dialog med kommunale it-leverandører. Model for it-understøttelse så tidligt som muligt.

19 Gode værktøjer til lovgivningsarbejdet Værktøjer og checklister skal ligge klar inden processen ruller. Forkant frem for bagkant Og det kræver generiske modeller Evaluering og forberedelse til næste gang

20 Faglighed og vidensdeling Deltagelse i fællesoffentlige initiativer IT-kendskab til fagjura og vice versa Klare krav til digital forvaltning

21 Hvad har vi brug for? Datamodeller og datakvalitet skal tænkes ind i vores hverdag, hvis det skal leve. Skal kunne gå hurtigt, eller skal kunne indarbejdes gradvist og ufuldstændigt. Skal kunne fungere smidigt, for behovene er ændret i morgen.