Anvendelse af MR-scanning hos akut indlagte patienter med krampeanfald som mulig paraklinisk markør for epileptisk anfald
|
|
- Jeppe Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af MR-scanning hos akut indlagte patienter med krampeanfald som mulig paraklinisk markør for epileptisk anfald En retrospektiv gennemgang af scanningsfund hos akut indlagte patienter med krampeanfald på Aalborg Universitetshospital i 2015 Navn: Cecilie Risager Kennedy Vejledere: Boris Modrau Katarzyna Maria Mieszczanek Abstract Introduction: An epileptic seizure is a transient state caused by hypersynchronous or excessive neuronal activity usually self-limiting within minutes, but sometimes persistent and needing medical intervention. Diagnosing epilepsy is often challenging as it is a clinical diagnosis largely based on information given by random people present at the times of seizures and additions to the existing diagnostic methods are needed. An important differential diagnosis is the functional disorder, PNES (psychogenic nonepileptic seizures), with symptoms that can easily be mistaken for an epileptic seizure, but not involving changes in the electrical activity in the brain. Delay and imprecision in the diagnosis of epilepsy and PNES can potentially bring serious and life-threatening consequences for the patient and economic consequences for society. In some cases of epileptic seizures transient abnormalities on MRI (magnetic resonance imaging) can be seen, which are considered to be caused by oedema due to the metabolic processes during epileptic activity. The purpose of the current study is to investigate the occurrence and characteristics of these postictal abnormalities on MRI in patients hospitalized due to epileptic seizures or PNES. One of the points of discussion is if better use of MRI in the early phase of seizures will lead to a faster and more precise diagnosis. Methods: A retrospective examination of medical journals and MRIs of inpatients at Aalborg University Hospital admitted in 2015 due to status epilepticus, single or clusters of seizures and PNES. Patients diagnosed with seizures related to alcohol or withdrawal in the current admission, patients with seizures related to known primary or secondary brain tumor and patients with new intracranial pathology occurring within 90 days before admission were excluded. Exclusion was based on the fact that these conditions potentially can lead to abnormal MRI changes that cannot be differentiated from postictal abnormalities. 149 patients from a database of 347 admissions due to seizures had an MRI within 14 days after admission. In cases with acute MRI abnormalities not attributable to a known neurological disorder, localisation, characteristics and reversibility of the abnormalities were noted along with type and duration of seizures. In addition, it was found out if the MRI abnormalities were attributed to another pathology at a later point. Results: Acute MRI abnormalities were found in 12 of 116 (10.3 %) cases of epileptic seizures. 2 of 12 (16.7 %) were given another diagnosis at a later point that could explain the abnormalities seen on MRI (posterior reversible encephalopathy syndrome and sinus thrombosis, respectively). Thus, 10 of 114 (8.8 %) patients acutely admitted with epileptic seizures had MRI abnormalities not subsequently attributed to another 1
2 pathology. They were scanned between 0 and 86 hours after the time of admission, while the patients with epileptic seizures without postictal abnormalities were scanned between 0 and 330 hours after the time of admission. 6 of 10 patients with postictal MRI abnormalities had a control scan between 4 and 237 days after admission. In all cases the abnormalities had disappeared on the control scan. As expected, no acute MRI abnormalities were found among the 8 patients with PNES. Conclusion: 8.8 % of the included patients admitted in 2015 to Aalborg University Hospital due to epileptic seizure were shown to have postictal MRI abnormalities without other explanation for the abnormalities. In all subjects scanned afterwards, the abnormalities showed complete reversibility. In contrast, no acute MRI abnormalities were found among patients with PNES. It is possible that a better use of MRI in the early phase of seizures will lead to a faster and more precise diagnosis of epileptic seizures, but further research is needed. Future studies of postictal MRI abnormalities should be prospective, focus on the acute phase after a seizure and systemize the use of control scans to avoid some of the methodological issues encountered in the current study. Resumé: Introduktion: En væsentlig differentialdiagnose til epilepsi er PNES (psychogenic nonepileptic seizures) som er en funktionel lidelse. Personer med PNES har symptomer der til forveksling kan ligne epileptiske anfald, men ikke er relateret til samtidige ændringer i hjernens elektriske aktivitet. I nogle tilfælde ses forbigående forandringer på MR-scanninger (postiktale forandringer) i forbindelse med epileptiske anfald, som menes at være ødem dannet på baggrund af de metaboliske processer i hjernevævet under epileptisk aktivitet. Formålet med aktuelle projekt er at kortlægge forekomsten og karakteren af postiktale forandringer på MRscanninger hos akut indlagte patienter med epileptiske anfald og PNES. Metode: En retrospektiv gennemgang af journaloplysninger og scanningsfund hos 149 patienter der fik udført MR-scanning indenfor 14 dage efter indlæggelse pga. krampeanfald. Eksklusionskriterier: Patienter med kendt grundliggende hjernesygdom der potentielt kunne give signalændringer i hjerneparenkymet. I de tilfælde hvor der fandtes akutte forandringer på MR-scanningen som ikke kunne tilskrives nogen neurologisk lidelse, blev lokalisation, karakteristika og reversibilitet vurderet. Resultater: Af 116 indlæggelser inkluderet der blev vurderet som epileptiske anfald fandtes akutte forandringer på MR-scanning ikke relateret til kendt patologi i 12 tilfælde (10,3 %). 2 ud af 12 (16,7 %) fik i efterforløbet stillet en anden diagnose der kunne forklare forandringerne på MR-scanning. 10/114 (8,8 %) af akut indlagte med epileptisk anfald havde således forandringer på MR-scanning som ikke efterfølgende blev tilskrevet anden patologi. De postiktale forandringer var forsvundet hos de 6 patienter som fik foretaget kontrolscanning. Blandt patienter med PNES fandtes ikke akutte forandringer i nogen tilfælde. Konklusion: 8,8 % af patienter med epileptisk anfald viste sig at have postiktale forandringer på MRscanning, uden anden årsag til forandringerne som i alle undersøgte tilfælde var reversible. Det er muligt at tidlig MR-scanning kan bidrage til de eksisterende diagnostiske metoder i forbindelse med krampeanfald, men yderligere forskning på området er nødvendig. 2
3 Introduktion Et epileptisk anfald er en forbigående tilstand med symptomer som opstår på grund af overdreven neuronal aktivitet eller hypersynkron aktivering med alternerende excitation-inhibition i kortikale neuroner. 1 Det varer som regel mindre end fem minutter og er ofte selvlimiterende uden medicinsk intervention. Omkring 10 % af befolkningen får et eller flere epileptiske anfald i løbet af en livstid. 2 Det kræver mindst ét uprovokeret anfald at blive diagnosticeret med epilepsi, som er en neurologisk sygdom der defineres ved en vedvarende disposition til at få epileptiske anfald. 1 Den findes hos omkring 1 % af befolkningen og er således en af de hyppigste neurologiske sygdomme. 3 I nogle tilfælde remitterer et epileptisk anfald ikke spontant og kan overgå til status epilepticus, der traditionelt defineres som 30 minutters anfaldsaktivitet enten uafbrudt eller gentagne anfald der optræder så hyppigt at patienten ikke genvinder den habituelle bevidsthed indimellem. Af praktiske årsager opfattes et epileptisk anfald varende mere end fem minutter som status epilepticus og behandles derefter. 2 Anfaldsaktivitet der fortsætter ud over 120 minutter og som ikke responderer på first- og second-line antiepileptika, hvoraf førstnævnte er benzodiazepin, klassificeres som refraktorisk status epilepticus, mens der ved super-refraktorisk status epilepticus er anfaldsaktivitet i mere end 24 timer på trods af generel anæstesi. 4 Det er velkendt at status epilepticus kan have betydelige konsekvenser i form af kognitive følger, udviklingshæmning samt en mortalitetsrate på op til 20 %. 5 Epilepsi, specielt medicinsk intraktabel epilepsi, men også underdiagnosticeret epilepsi i almindelighed er relateret til tidlig død som konsekvens af blandt andet traumer, metaboliske forstyrrelser, aggressiv behandling af status epilepticus samt sudden unexpected death in epilepsy (SUDEP), foruden de mange komorbiditeter og psykosociale komplikationer der ses hos epilepsipatienter. 3 Psykogene ikke-epileptiske anfald (eng.: psychogenic nonepileptic seizures), herefter omtalt som PNES, er en funktionel lidelse der ligger på grænsen mellem neurologi og psykiatri. Personer med PNES har symptomer af paroksystisk karakter der kan vise sig som krampeanfald, bevidstheds- eller adfærdsændringer der til forveksling kan ligne epileptiske anfald, men ikke er relateret til samtidige ændringer i hjernens elektriske aktivitet. Begrebet benyttes ikke bare om lidelsen, men dækker også over det enkelte anfald. 6 Prævalensen af PNES er ikke sikkert kendt, men et kalkuleret estimat ud fra eksisterende data er mellem 2 og 33 pr blandt voksne i den vestlige verden. 7 Epilepsi er i høj grad en klinisk diagnose som primært stilles ud fra en grundig anamnese og neurologisk undersøgelse og suppleres med parakliniske fund. Basisudredning vil kræve mindst elektroencephalografi (EEG) og billeddiagnostik (CT-/MR-scanning) samt desuden blodprøver og om nødvendigt cerebrospinalvæske-analyse. Diagnosen kan være vanskelig at stille, da de anamnestiske oplysninger ofte kommer fra ikke-sundhedsfaglige personer der har overværet et anfald. EEG (interiktalt og/eller iktalt) bruges til at bekræfte diagnosen, men er ikke patognomisk for epilepsi da 0,5 % 2 % af den raske befolkning kan have epileptiform aktivitet på interiktalt EEG. Omvendt kan 50 % af patienter med epilepsi have normalt interiktalt EEG. 2 Som tidligere nævnt er PNES en af de vanskeligste tilstande at skelne fra epilepsi og netop EEG og i særdeleshed video-eeg er gold standard i diagnosen af PNES, på den baggrund at en udelukkelse af epileptiform aktivitet på iktalt EEG taler imod et epileptisk anfald. Der findes flere faktorer der har betydning for om video-eeg er succesfuldt i diagnosticeringen af PNES. Det er blandt andet de fysiske 3
4 rammer for overvågningen, anfaldshyppigheden og de anvendte stimulationsmetoder. Samtidig er video- EEG en meget tidskrævende og kostbar procedure. 2 Den usikre diagnosticering afspejles også i at patienter med PNES ofte bliver fejldiagnosticeret med epilepsi og i nyere tid efter øget opmærksomhed på de funktionelle anfald, bliver de mere bizarre fænotyper af epilepsi tværtimod mistolket som PNES. 8 Differentieringen mellem epilepsi og PNES vanskeliggøres yderligere af at 10 % af patienter med en epilepsidiagnose samtidig har PNES. 6 Foruden de økonomiske omkostninger der er ved fejldiagnosticeringen i forbindelse med krampeanfald, er der også en personlig risiko forbundet med manglende eller ukorrekt diagnose. I yderste konsekvens kan PNES der opfattes som status epilepticus ende med død som følge af aggressiv medicinsk behandling. 9 En vigtig del af udredningen af epilepsi i dag er anvendelsen af billeddiagnostik som kan udføres akut, subakut eller ambulant afhængig af den enkelte situation. MR-scanninger (eng: magnetic resonance imaging, MRI) er førstevalg og har mange fordele sammenlignet med CT (eng: computed tomography), som kun bør bruges i den akutte fase hos udvalgte patienter til erkendelse af tilstande der kræver umiddelbar intervention. 10 Hovedformålet med MR-scanninger af epilepsipatienter er at finde en underliggende strukturel læsion der ligger til grund for de epileptiske anfald og med den rigtige protokol kan ses et stort antal kendte årsager til epileptiske anfald, blandt andet hippocampal sclerose, udviklingsanomalier, tumorer, vaskulære malformationer, traumer og vaskulære hændelser. 11 MR-scanning bør altid foretages efter førstegangs epileptisk anfald uden oplagt årsag. 12 På Aalborg Universitetshospital anvendes akut MR-scanning udelukkende hos akut indlagte med den tentative diagnose apoplexia cerebri hvor trombolysebehandling er en mulighed samt hos bevidstløse patienter. Andre patienter scannes typisk subakut, altså senest 24 timer efter rekvireringstidspunkt. Den øgede anvendelse af MR-scanninger i udredningen af epilepsi har ført til opdagelsen af at der i nogle tilfælde kan ses forbigående forandringer på MR-scanninger i forbindelse med epileptiske anfald. 13 Disse forandringer er beskrevet i flere case reports og case series samt enkelte reviews Der er ikke enighed om hvad forandringerne skal kaldes og det synes at hver artikel har sit eget begreb (bla. seizure-induced MRI abnormalities, reversible postictal MRI changes, transient periictal MRI abnormalities). I denne rapport benævnes de postiktale forandringer da det er en bred betegnelse, som ikke på forhånd karakteriserer graden af reversibilitet, begrænser tidsperioden hvor de kan findes eller indikerer hvorvidt de er en direkte konsekvens af det epileptiske anfald, eftersom det på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt underbygget. 16 De postiktale forandringer der er beskrevet i litteraturen er meget heterogene på en række punkter. Det gælder lokalisationen og typen af signalændringer, varighed og reversibilitet, men også ved hvilke typer anfald og anfaldsvarighed de forekommer. Størstedelen er fokale med en kortikal-subkortikal udbredelse, mens de sjældnere er bilaterale eller begrænser sig enten kortikalt eller subkortikalt. De fleste er relateret til status epilepticus, men ses også i forbindelse med et enkelt eller ophobede epileptiske anfald. 13 Det er endnu ikke påvist hvilke mekanismer der ligger til grund for de postiktale forandringer på MRscanninger der kan ses i relation til epileptiske anfald, men en hypotese bygger på at der ved fokale anfald ses øget metabolisme og blodgennemstrømning omkring det epileptiske fokus og at hyperperfusionen muligvis kan påvirke blod-hjerne-barrieren og give anledning til vasogent ødem og kontrastopladning. 13 Ifølge dyremodeller kan længerevarende epileptiske anfald føre til svigt af ionpumpen og øget permeabilitet af cellemembranen medførende cytotoksisk ødem. 17 De postiktale forandringer der kan ses på MRscanninger tilskrives således vasogent og/eller cytotoksisk ødem. Det er overvejet om de totalt reversible fund skyldes vasogent ødem og at cytotoksisk ødem er årsag til de delvist irreversible forandringer. 18 En helt anden hypotese lægger op til, at de postiktale forandringer i virkeligheden ikke er konsekvensen af den 4
5 epileptiske aktivitet, men derimod årsagen. Der peges på at der ikke er påvist en kausal sammenhæng mellem de epileptiske anfald og de postiktale forandringer på MR, og at den store variation af typen af forandringer kan skyldes en lige så stor variation af årsager som på forskellig vis kan manifestere sig som MR-abnormiteter. 16 Der er dog en vis konsensus om at anfaldsforårsagede forandringer er et reelt fænomen, selvom en del andre publikationer også stiller spørgsmålet om hvorvidt en del af MR-forandringerne relateret til anfald kunne have andre årsagsmekanismer. 14,19 Uanset årsagen, er de dog en vigtig differentialdiagnose når MR-scanninger i forbindelse med epileptiske anfald vurderes. De postiktale forandringer kan blandt andet forveksles med progression af tumorvækst, arteriel iskæmi og infektiøse tilstande. 20,21 Formålet med aktuelle projekt er at kortlægge forekomsten og karakteren af postiktale forandringer på MRscanninger hos akut indlagte patienter med epileptiske anfald og PNES. Det overvejes om en bedre udnyttelse af tidlige MR-scanninger vil føre til mere sikker og hurtigere diagnostik af epileptisk anfald. Materialer og metoder Studiedesign: Retrospektivt observationsstudie baseret på journalgennemgang. CPR-numrene er hentet med tilladelse fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen. Studiepopulation: 261 patienter med i alt 347 indlæggelser på neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital der blev udskrevet i 2015 efter status epilepticus, enkelt eller gentagne epileptisk anfald samt PNES under diagnoserne DG40.0-9, DG41.0-9, DR56, DR56.8 DR25.2 og DF I populationen er inkluderet både patienter allerede diagnosticeret med epilepsi, patienter med enkeltstående tidligere krampetilfælde og patienter uden kendte tidligere tilfælde af krampeanfald. En enkelt af disse indlæggelser blev vurderet både at omfatte epileptisk anfald og PNES. Ekskluderet fra studiet blev patienter indlagt med alkohol- eller abstinensrelaterede krampetilfælde, anfald udløst af kendt primær eller sekundær hjernetumor med undtagelse af lavgrads gliom samt krampeanfald hos patienter med intrakraniel patologi opstået inden for 90 dage forud for indlæggelsen herunder apopleksi og traume. Ud af de 347 indlæggelser registreret, blev der i 149 (42,9 %) tilfælde udført MR-scanning inden for 14 dage (336 timer) efter indlæggelsestidspunktet (se Figur 1). Af dem blev yderligere ekskluderet 25 tilfælde på baggrund af manglende aktuelle krampeanfald (n=3), alkoholrelaterede kramper (n=2), hjernetumor (n=13), akut traume inden for 90 dage (n=1), frisk blødning (n=3), friskt infarkt (n=1), manglende MR-sekvenser på grund af uro (n=1) samt usikkerhed om diagnosen (n=1). 5
6 Indlæggelser pga. krampeanfald i 2015 på Aalborg Universitetshospital Ekskluderet Udskrevet med: Alkohol-/abstinensrelaterede kramper. Hjernetumor Nyopstået intrakraniel patologi 347 indlæggelser Ekskluderet Ingen MR-scanning inden for 14 dage efter indlæggelse (57,0 %) 149 indlæggelser, MR-scannet inden for 14 dage efter indlæggelse (42,9 %) Ekskluderet 25 ekskluderet pga. hjernetumor, akut intrakraniel patologi, alkohol, dårlig MRkvalitet, usikker diagnose 124 indlæggelser inkluderet Figur 1: Udvælgelse af patienter til videre gennemgang af scanningsfund. MR-scanning: Som minimum blev der ved MR-scanningerne anvendt standard 1,5 T protokol. Sekvenserne der blev anvendt var T2, FLAIR, DWI, ADC samt T2*. Fortolkning af scanningsfund blev baseret på skriftlig beskrivelse udført af neuroradiolog. Litteratur: Separate systematiske søgninger i to databaser (PubMed og Embase) blev foretaget med søgetermerne epilepsy, PNES og MRI samt relevante synonymer for hvert begreb i konstellationen epilepsy OR PNES AND MRI. Af resultaterne blev udvalgt artikler højt i evidenshierarkiet, udgivet efter år 2000 og formidlet på dansk eller engelsk. Efter korrigering for dubletter gav det 1310 artikler som blev screenet på baggrund af titel og eventuelt abstract. Tilbage var 30 artikler til gennemlæsning. Artikler omhandlende udelukkende børn under 16, dyr og behandling blev frasorteret. Ved kædesøgning fandtes yderligere 11 relevante artikler. For detaljeret beskrivelse af litteratursøgningen, se bilag 1. 6
7 Resultater I de 124 tilfælde hvor patienten fik foretaget MR-scanning inden for 14 dage efter indlæggelse og opfyldt inklusionskriterierne, blev scanningen foretaget mellem 0 og 263 timer (gennemsnit 47) efter indlæggelse. Af de 124 indlæggelser inkluderet blev 116 vurderet som epileptisk anfald og 8 som PNES (se Figur 2). 124 indlæggelser inkluderet, MR-scannet inden for 14 dage 8 psykogene nonepileptiske anfald (PNES) 116 epileptiske anfald Ingen akutte forandringer på MRscanning (0 %) 12 med akutte MRforandringer ikke relateret til kendt patologi (10,3 %) Figur 2: Forekomsten af akutte forandringer på MR-scanning ikke relateret til kendt patologi. Gruppen med epileptiske anfald blev scannet mellem 0 og 263 timer (gennemsnit 47) efter indlæggelse. Blandt gruppen med epileptiske anfald fandtes akutte forandringer på MR-scanning som ikke med sikkerhed kunne tilskrives anden patologi i 12 ud af 116 (10,3 %) tilfælde (se tabel 1). 2 ud af 12 (16,7 %) fik i efterforløbet stillet en anden diagnose (hhv. PRES (posterior reversible encephalopathy syndrome) og sinustrombose) der kunne forklare forandringerne på MR-scanningen. 10 ud af 114 (8,8 %) af akut indlagte med epileptisk anfald havde således forandringer på MR-scanning som ikke efterfølgende blev tilskrevet anden patologi og dermed blev tolket som postiktale forandringer. Disse var scannet mellem 0 og 86 timer efter indlæggelse (gennemsnit 17). 4 var kvinder og 6 var mænd med en alder mellem 18 og 90 år (gennemsnit 59). 5 var kendt med epilepsi, mens 4 havde førstegangskrampeanfald og 1 havde haft ét anfald to uger tidligere, ikke bekræftet epileptisk. 7
8 Tabel 1: Patienter med postiktale forandringer på MR-scanning. Patient nr. Kendt epilepsi Anfaldstype Varighed af anfald Scanning tidspunkt (timer efter indlæggelse) MR sekvens med forandringer Lokalisation Kontrolscanning tidspunkt (dage efter indlæggelse) Kontrolscanning resultat Senere diagnose 1 Ja gentagne FA mindst ét > 1 højsignal DWI kortikalt venstre 237 forsvundet 10 min. 2 Ja konvulsiv SE, startet 4 timer 47 højsignal DWI kortikalt højre - - som FA (RSE) 3 Nej gentagne FA, heraf min. 1 højsignal DWI kortikalt venstre - - med sekundær GTKA højsignal FLAIR 4 Ja GTKA + > 24 timer 22 højsignal DWI kortikalt/ bilateralt 330 forsvundet PRES nonkonvulsiv SE (SRSE) højsignal FLAIR subkortikalt 5 Nej konvulsiv SE derefter > 24 timer 86 lavsignal ADC subkortikalt venstre 15 forsvundet nonkonvulsiv SE (SRSE) 6 Ja gentagne FA mindst ét > 5 min. 7 Ja gentagne FA, nogle med sekundær GTKA 24 højsignal DWI kortikalt højre 38 forsvundet 1-5 min. 183 højsignal FLAIR synlig på T2* subkortikalt venstre 11 uændret sinustrombose 8 Nej GTKA > 5 min. 9 kontrastopladning meninges bilateralt 130 forsvundet 1 højsignal DWI kortikalt højre Ja nonkonvulsiv SE, derefter generalisering > 2 timer (RSE) 10 Nej nonkonvulsiv SE > 2 timer (RSE) 11 Ja gentagne FA med sekundær GTKA, derefter nonkonvulsiv SE 3 timer (RSE) 0 højsignal DWI højsignal FLAIR 1 højsignal DWI højsignal FLAIR kortikalt bilateralt 4 forsvundet subkortikalt højre forsvundet kortikalt venstre 5 forsvundet 12 Nej GTKA < 5 min. 0 højsignal FLAIR subkortikalt venstre - - FA, fokalt anfald; GTKA, generaliseret tonisk-klonisk anfald; SE, status epilepticus; RSE, refraktorisk status epilepticus; SRSE, super-refraktorisk status epilepticus; DWI, diffusionweighted imaging; FLAIR, fluid-attenuated inversion-recovery; ADC, apparent diffusion coefficient; PRES, posterior reversible encephalopathy syndrome 8
9 Anfaldstyperne på indlæggelsestidspunktet hos de 10 patienter med postiktale forandringer var meget forskelligartede og i flere tilfælde overgik krampeanfaldet fra én type til en anden. 2 havde et enkelt generaliseret tonisk-klonisk anfald, mens 3 havde gentagne fokale anfald, heraf én med sekundær generalisering. 5 havde status epilepticus og der sås både konvulsiv og nonkonvulsiv, hver for sig og i kombination. 4 af dem havde refraktorisk status epilepticus, mens én enkelt af dem havde super-refraktorisk status epilepticus. Det korteste enkeltstående anfald var af få minutters varighed og det længste varede mere end 24 timer. Anfaldstyperne hos patienter med postiktale forandringer sammenlignet med anfaldstyperne hos patienter uden postiktale forandringer er skitseret i Figur 3. Figur 3: Procentvis fordeling af anfaldstyper hos MR-scannede med og uden postiktale forandringer. Blandt patienter med postiktale forandringer havde 50 % som nævnt status epilepticus, mens 9 ud af alle 14 patienter med status epilepticus frembød postiktale forandringer på MR-scanning (se Figur 4). 9
10 Figur 4: Procentvis forekomst af postiktale forandringer blandt alle patienter med status epilepticus. Hyppigst sås de postiktale forandringer som højsignalforandringer på DWI (se Figur 5) som fandtes hos 7 ud af 10 og højsignalforandringer på FLAIR som fandtes hos 4 ud af 10. Hos 1 ud af 10 bestod de postiktale forandringer af lavsignalforandringer på ADC og hos 1 ud af 10 bestod de af kontrastopladning af meninges. Udbredelsen begrænsede sig hos 6 ud af 10 til cortex, mens 2 ud af 10 udelukkende havde subkortikal involvering, 1 ud af 10 havde blandet kortikale-subkortikale forandringer og 1 ud af 10 udelukkende havde involvering af meninges. 8 ud af 10 tilfælde af postiktale forandringer var lokaliseret til én hemisfære, mens 2 ud af 10 var bilaterale. Der fandtes ikke opfølgende MR-scanning hos 4 ud af 10 patienter. 6 ud af 10 patienter fik foretaget kontrolscanning, som foregik mellem 4 og 237 dage (gennemsnit 72) efter indlæggelsestidspunktet. I alle tilfælde var de postiktale forandringer forsvundet på kontrolscanningen. 10
11 Figur 5: Eksempel. MR-scanning af 65-årig mand med kendt ældre infarkt frontalt på venstre side. Øverst: MR-scanning umiddelbart efter refraktorisk status epilepticus. Der ses hyperintense forandringer kortiktalt på venstre side på DWI (A). Ingen akutte forandringer ses på ADC (C), T2 FLAIR (E) og T2* (G). Nederst: Kontrolscanning efter fem dage. Tidligere forandringer på DWI er forsvundet (B). Der ses uændrede forhold på ADC (D), T2 FLAIR (F) og T2* (H). De 8 patienter med PNES der blev MR-scannet inden for 14 dage efter indlæggelsen, blev scannet mellem 0 og 219 timer (gennemsnit 48) efter indlæggelse. 3 var kvinder, 5 var mænd med en alder mellem 16 og 70 år (gennemsnit 36). Blandt gruppen med PNES fandtes som forventet ikke akutte forandringer på MR-scanning it2* nogen tilfælde. Diskussion Patienter med postiktale forandringer på MR-scanning har vist sig at være en heterogen gruppe med en alder mellem 18 og 90 år, med varierende anfaldstyper og anfaldsvarighed. Derudover er der en tendens til at forandringerne oftest ses som højsignal på DWI, er beliggende kortikalt og unilateralt, samt er reversible. Det er interessant hvorfor nogle får postiktale forandringer på MR-scanning og andre ikke gør. Nogle mener der kan være tale om en seizure threshold en anfaldsvarighed der skal overskrides før der kommer forandringer. 14 I forhold til anfaldsvarighedens betydning har indeværende studie ikke vist entydige resultater. Der er en overvægt af refraktorisk status epilepticus som indikerer, at det især er de længerevarende epileptiske anfald der giver anledning til postiktale forandringer på MR-scanning, dog ses der også anfald af helt ned til få minutters varighed. Samtidig er det ikke alle med status epilepticus som har abnormiteter på MR-scanning, hvilket indikerer at anfaldsvarigheden ikke er eneste faktor i udviklingen af de postiktale forandringer. I alt blev 14 ud af 114 (12,3 %) patienter med epileptisk anfald vurderet at have status epilepticus af forskellig varighed. Hele 5 af disse (36 %) havde postiktale forandringer på MR- 11
12 scanning. Et andet studie har fundet en prævalens af postiktale forandringer hos patienter indlagt med status epilepticus på 20,6 %. 18 Andre har spekuleret i, at anfaldsvarigheden påvirker graden af reversibilitet af de postiktale forandringer på MR-scanning, da de fandt at patienter med status epilepticus i højere grad havde irreversible forandringer, mens patienter med kortere anfaldsvarighed i højere grad havde reversible forandringer. 21 Et andet studie har også fundet at der er variation i graden af reversibilitet. 20 De fund er ikke bekræftet i dette studie, da forandringerne her var forsvundet hos alle seks patienter der fik udført kontrolscanning og således var reversible uafhængigt af anfaldsvarigheden. Interessant er det, at hos to af patienterne var de postiktale forandringer komplet forsvundet på kontrolscanning allerede efter henholdsvis fire og fem dage efter indlæggelsestidspunktet. Det kan tyde på at nogle tilfælde af postiktale forandringer er meget kortlivede, især da det ikke vides hvornår i løbet af de fire eller fem dage de er forsvundet. Et studie fandt at delvis eller komplet resolution fandt sted mellem 15 og 150 dage efter anfaldet 21, men med dette studie der viser at postiktale forandringer kan forsvinde allerede efter få dage, kan det overvejes om forekomsten af postiktale forandringer i realiteten kan være væsentligt højere en tidligere antaget. I aktuelle studie er undersøgt akut indlagte patienter med krampeanfald som er MR-scannet inden for 14 dage efter indlæggelse og andre har brugt lignende kriterier med MR-scanning inden for 7, 12 eller 14 dage 20 22, hvilket muligvis betyder at beskrivelser i aktuelle samt tidligere studier ikke afspejler den reelle forekomst og karakter af postiktale forandringer. Det tilføjes at alle fundne postiktale forandringer i indeværende studie er konstateret på MR-scanninger foretaget inden for 4 døgn efter indlæggelsestidspunktet, i gennemsnit 17 timer, mens gruppen af patienter med epileptisk anfald uden postiktale forandringer er MR-scannet i gennemsnit 48 timer efter indlæggelsestidspunktet. Fundet antyder at studier omhandlende postiktale forandringer i fremtiden bør fokusere på MR-scanninger i den akutte fase af indlæggelser i forbindelse med krampeanfald. Der er to patienter med generaliseret tonisk-klonisk anfald og ser man bort fra disse, som i øvrigt har atypiske forandringer i forhold til tendensen, er de resterende anfaldstyper alle med fokalt islæt. I forhold til typen af de postiktale forandringer og hvilke sekvenser de ses på, er der her en usikkerhed idet MR-scanningerne er beskrevet af forskellige neuroradiologer på forskellige tidspunkter med udgangspunkt i det kliniske billede. Det er muligt at en mere systematisk tilgang med to neuroradiologer der uafhængigt af hinanden fortolker MR-scanningsbillederne, vil give et mere ensartet resultat. Det er en svaghed ved det retrospektive studie der går igen andre steder. De indsamlede data er ikke beskrevet med henblik på en analyse af dem senere hen og kan være mangelfulde. Anfaldsvarigheden og til dels anfaldstypen er sjældent registreret i journalerne og disse parametre er ofte vurderet efterfølgende på baggrund af beskrivelser af anfald og den behandling der er givet. For eksempel anbefaler lokale retningslinjer at der gives benzodiazepiner efter fem minutter ved et generaliseret tonisk-klonisk anfald, derfor tolkes et generaliseret tonisk-klonisk anfald hvor der er behandlet med benzodiazepiner som varende minimum fem minutter. Desuden er patienterne selekteret på baggrund af udskrivelsesdiagnoser, men sjældent er alle relevante diagnoser registreret og muligvis er nogle patienter ekskluderet på grund af manglende registrering af krampeanfald. Manglende registrering af alle relevante diagnoser er også årsagen til eksklusionen af størstedelen af de 25 der blev frasorteret sidst i udvælgelsesprocessen (se Figur 1). Som tidligere nævnt blev der hos 2 ud af 12 patienter med akutte forandringer på MR-scanning, der ikke på daværende tidspunkt kunne tilskrives anden patologi, senere diagnosticeret henholdsvis PRES og sinustrombose som forklaring på MR-forandringerne. I tilfældet med sinustrombose er forandringerne også synlige på MR-sekvensen T2*, hvilket ikke er karakteristisk for postiktale forandringer, hverken i 12
13 indeværende undersøgelse eller i litteraturen. 16 I tilfældet med PRES er forandringerne heller ikke i overensstemmelse med tendensen i dette studie, idet de er bilaterale med en kortikal-subkortikal udbredelse, selvom andet studie har fundet at det er den hyppigste udbredelse af postiktale forandringer. 13 På samme måde som andre patologier på MR-scanning initialt kan blive tolket som postiktale, kan det omvendte scenario også være tilfældet. 2 patienter med postiktale forandringer blev i første omgang diagnosticeret med infarkt på MR-scanning, hvilket senere blev afkræftet. Så længe postiktale forandringer til dels forbliver en udelukkelsesdiagnose, bør der udvises varsomhed i tolkningen og det kan overvejes om en fejltolkning i nogle tilfælde aldrig opdages på grund af manglende opfølgning. Det er problematisk at forsøge at sige noget om hvorvidt tidlige MR-scanninger af akut indlagte patienter med krampeanfald kan anvendes til differentiering mellem epileptisk anfald og PNES, da diagnosticeringen af disse tilstande som det ser ud i dag allerede baserer sig på MR-scanning i forskellig grad. Det vil sige at selvom den akutte MR-scanning ikke systematisk indgår som et element i den endelige diagnose, så er de fleste af patienterne med epileptisk anfald og PNES i aktuelle studie først endeligt diagnosticeret efter resultatet af MR-scanning foreligger. Desuden er antallet af MR-scannede patienter med PNES utilstrækkeligt til at udelukke at der i nogen tilfælde vil kunne findes akutte MR-forandringer i forbindelse med PNES skønt det synes usandsynligt. Igen understreges det, at MR-scanning meget ofte indgår som en del af diagnosen PNES og det er således tvivlsomt at benytte resultatet som belæg for at PNES-patienter ikke frembyder postiktale forandringer på MR-scanning. Hvis der hos de 8 patienter med PNES havde været forandringer på MR-scanning, ville der muligvis være en tilbøjelighed til at fravige PNES-diagnosen og i højere grad mistænke organisk årsag. Konklusion 8,8 % af akut indlagte patienter med epileptisk anfald viste sig at have postiktale forandringer på MRscanning, hvor der i efterforløbet ikke med sikkerhed fandtes anden årsag til forandringerne. Derimod fandtes ikke postiktale forandringer på MR-scanning hos patienter akut indlagt med PNES. Spørgsmålet om hvor vidt en tidlig MR-scanning af akut indlagte patienter med krampeanfald kan anvendes til hurtigere og mere sikker diagnostik må siges fortsat at være ubesvaret. Dog er det sandsynliggjort at postiktale forandringer er reelle og endog findes relativt hyppigt. De findes oftest hos patienter med længerevarende anfald, især status epilepticus og desuden ophobede anfald. Der er tendens til at forandringerne på MR-scanning er beliggende kortikalt, unilateralt og ses som højsignal på DWI. I alle undersøgte tilfælde er de reversible og tilmed hurtigere end tidligere vist. Der er fundet relevante diagnoser (PRES samt sinustrombose) som bør overvejes ved fund af akutte forandringer på MR-scanning efter epileptisk anfald og omvendt må postiktale forandringer tages i betragtning inden apopleksidiagnosen stilles efter epileptisk anfald. Det er muligt at en bedre udnyttelse af tidlige MR-scanninger kan føre til mere sikker og hurtigere diagnostik af epileptisk anfald, men flere studier er nødvendige for at komme dette nærmere. Fremtidige studier af postiktale forandringer bør være prospektive, fokusere på den akutte fase efter krampeanfald og indeholde systematisk kontrolscanning, for at omgå nogle af de metodiske problematikker fundet i aktuelle studie. 13
14 Litteraturliste 1. Fisher RS, Van Emde Boas W, Blume W, et al. Epileptic seizures and epilepsy: Definitions proposed by the International League Against Epilepsy (ILAE) and the International Bureau for Epilepsy (IBE). Epilepsia. 2005;46(4): doi: /j x. 2. Shneker BF, Fountain NB. Epilepsy. Dis Mon. 2003;49(7): doi:s [pii]. 3. C.E. S, L. C. Seizures and epilepsy: An overview for neuroscientists. Cold Spring Harbor Perspectives in Medicine. Published Shorvon S, Ferlisi M. The treatment of super-refractory status epilepticus: A critical review of available therapies and a clinical treatment protocol. Brain. 2011;134(10): doi: /brain/awr Fountain NB. Status epilepticus: risk factors and complications. Epilepsia. 2000;41 Suppl 2:S doi: /j tb01521.x. 6. Perez DL, LaFrance Jr WC. Nonepileptic seizures: an updated review. CNS Spectr. 2016;21(3): doi: /s x [doi]. 7. Benbadis SR, Allen Hauser W. An estimate of the prevalence of psychogenic non-epileptic seizures. Seizure. 2000;9(4): doi: /seiz Kanner AM. Common errors made in the diagnosis and treatment of epilepsy. Semin Neurol. 2008;28(3): doi: /s [doi]. 9. LaFrance WC, Benbadis SR. Avoiding the costs of unrecognized psychological nonepileptic seizures. Neurology. 2006;66(11): doi: /01.wnl be. 10. Kuzniecky RI. Neuroimaging of epilepsy: therapeutic implications. NeuroRx. 2005;2(2): doi: /neurorx [doi]. 11. Vattipally VR, Bronen RA. MR imaging of epilepsy: strategies for successful interpretation. Neuroimaging Clin N Am. 2004;14(3): doi: /j.nic [doi]. 12. Kuzniecky RI, Knowlton RC. Neuroimaging of epilepsy. Semin Neurol. 2002;22(3): doi: /s [doi]. 13. Canas N, Breia P, Soares P, et al. The electroclinical-imagiological spectrum and long-term outcome of transient periictal MRI abnormalities. Epilepsy Res. 2010;91(2-3): doi: /j.eplepsyres Cole AJ. Status epilepticus and periictal imaging. Epilepsia. 2004;45 Suppl 4: doi: /j x [doi]. 15. Briellmann RS, Wellard RM, Jackson GD. Seizure-associated abnormalities in epilepsy: Evidence from MR imaging. Epilepsia. 2005;46(5): doi: /j x. 16. Grillo E. Postictal MRI abnormalities and seizure-induced brain injury: Notions to be challenged. Epilepsy Behav. 2015;44: doi: /j.yebeh Kim JA, Chung J, Pyeong Ho Yoon, et al. Transient MR signal changes in patients with generalized tonicoclonic seizure or status epilepticus: Periictal diffusion-weighted imaging. Am J Neuroradiol. 2001;22(6):
15 18. Mendes A, Sampaio L. Brain magnetic resonance in status epilepticus: A focused review. Seizure. 2016;38: doi: /j.seizure Kavuk I, Hufnagel A, Agelink MW, et al. MRI changes associated with partial status epilepticus. Eur J Med Res. 2005;10(6): Xiang T, Li G, Liang Y, Zhou J. A wide spectrum of variably periictal MRI abnormalities induced by a single or a cluster of seizures. J Neurol Sci. 2014;343(1-2): doi: /j.jns Cianfoni A, Caulo M, Cerase A, et al. Seizure-induced brain lesions: A wide spectrum of variably reversible MRI abnormalities. Eur J Radiol. 2013;82(11): doi: /j.ejrad Cartagena AM, Young GB, Lee DH, Mirsattari SM. Reversible and irreversible cranial MRI findings associated with status epilepticus. Epilepsy Behav. 2014;33: doi: /j.yebeh
4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereEpilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal
1035 Epilepsi Jesper Erdal Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Hvornår er det epilepsi? Den første af en serie på fem artikler om epilepsi giver en generel introduktion til emnet. En
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for forebyggelse og behandling af organisk delir - Guidelines Fagkonsulent / projektleder Maria Dawids/ Maria Herlev Ahrenfeldt,
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereDepartment of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital
Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mere20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner
20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereFamilieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald
Familieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald Anne Vagner Jakobsen Børneneuropsykolog, PhD-studerende Epilepsihospitalet, Dianalund I samarbejde
Læs mereEpilepsikirurgiiDanmark
EpilepsikirurgiiDanmark resultaterogfremtid Odense d. 8. juni2018 Lars H. Pinborg Overlæge, dr. med. Neurologisk klinik Rigshospitalet Lederafdetdanske epilepsikirurgiprogram Tidligbehandlingafepilepsi
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereProjekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Læs mereBias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital
Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs mereImplementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation
Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereIctalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster
1 Ictalcare A/S Kim Gommesen, Business Manager Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 2 Ictalcare A/S epatch konsortiet frembragte kropsbåret 24/7
Læs mereKOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF
L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereDiagnosticeringsfejl-undersøgelsen
Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereUforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereRegistreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer
Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs merePatienten med kramper
Akutte tilstande Patienten med kramper Af Jesper Erdal Anfald med bevidsthedstab og kramper er hyppige. Årsagerne er mange. De vigtigste differentialdiagnoser til epilepsi er abstinenskrampe, synkope og
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereAfgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).
København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem
Læs mereBrugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka
Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereHøreapparater fysiologisk behov eller socialt behov
Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov Nordisk kongres for øre-næse-halssygeplejersker, Trondheim, 3.-4. september, 2010 Anette Lykke Hindhede cand. mag. i pædagogik Ph D projekt sponsoreret
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereNotat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres
December 2018 Notat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres Af Carsten Jørgensen FORCE Technology Venlighedsvej 4 2970
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mere